Lov om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser § 1

Med den foreslåede bestemmelse gennemføres gruppesøgsmålsdirektivets artikel 2.

Det foreslås i stk. 1, at loven finder anvendelse på gruppesøgsmål, der i medfør af denne lov anlægges ved domstolene, og som angår erhvervsdrivendes overtrædelser af de bestemmelser, der er nævnt i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser og om ophævelse af direktiv 2009/22/EF, eller regler, der gennemfører sådanne bestemmelser her i landet, såfremt overtrædelsen skader eller vil kunne skade forbrugernes kollektive interesser.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at loven vil finde anvendelse på både nationale og grænseoverskridende gruppesøgsmål, som anlægges ved domstolene efter reglerne i denne lov. Ved nationale gruppesøgsmål forstås gruppesøgsmål, som er anlagt her i landet af en myndighed eller organisation, som er godkendt af erhvervsministeren, jf. lovforslagets § 2, nr. 7. Ved grænseoverskridende gruppesøgsmål forstås gruppesøgsmål, som er anlagt her i landet af en myndighed eller organisation, der er godkendt af en anden medlemsstat, jf. lovforslagets § 2, nr. 8.

Lovforslaget vil alene finde anvendelse på de bestemmelser, der er nævnt i gruppesøgsmålsdirektivets bilag I, eller regler, der gennemfører sådanne bestemmelser her i landet. Direktivets bilag I indeholder 66 forbrugerrettede bestemmelser, der blandt andet vedrører vildledende reklame, forbrugerkredit, pakkerejser, reklame for humanmedicinske lægemidler, kosmetiske produkter, fødevareinformation mv. Det vil således betyde, at lovforslaget vil finde anvendelse på et bredt område inden for de forbrugerbeskyttende regler.

Med lovforslaget gennemføres Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser og om ophævelse af direktiv 2009/22/EF (gruppesøgsmålsdirektivet). Dette vil også rumme senere ændringer til direktivet, herunder tilføjelser til direktivets bilag I. Senere ændringer til gruppesøgsmålsdirektivet vil således blive omfattet af denne lov, uden at det kræver ændringer til loven.

Det vil være en betingelse for anvendelsen af reglerne i lovforslaget, at den overtrædelse, som søgsmålet angår, skader eller vil kunne skade forbrugernes kollektive interesser. I lovforslagets § 2, nr. 3, er forbrugernes kollektive interesser defineret som forbrugeres generelle interesser og, navnlig med henblik på en afgørelse om genopretning, en gruppe af forbrugeres interesser. For en nærmere beskrivelse af begrebet henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 3.

I overensstemmelse med direktivets artikel 2, stk. 2, vil lovforslaget ikke påvirke reglerne i henhold til EU-retten eller national ret om kontraktlige retsmidler og retsmidler uden for kontrakt, som er til rådighed for forbrugerne i forbindelse med de overtrædelser, der er omhandlet i stk. 1.

I overensstemmelse med direktivets artikel 2, stk. 3, vil lovforslaget endvidere ikke berøre EU-reglerne om international privatret, navnlig reglerne om kompetence og anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område samt lovvalgsreglerne for kontraktlige forpligtelser og forpligtelser uden for kontrakt.

I overensstemmelse med direktivets præambelbetragtning nr. 15, vil lovforslaget ikke berøre de EU-retsakter, der er nævnt i bilag I, og vil derfor ikke erstatte eventuelle håndhævelsesmekanismer, som de pågældende bestemmelser måtte indeholde. Håndhævelsesmekanismer, som er fastsat i disse bestemmelser, kan således fortsat anvendes til at beskytte forbrugernes kollektive interesser, hvor dette er relevant.

Bestemmelsen vil endvidere medføre, at loven alene finder anvendelse på gruppesøgsmål, der anlægges ved domstolene i medfør af loven. Lovens bestemmelser finder således ikke anvendelse på andre typer af søgsmål, herunder gruppesøgsmål efter retsplejelovens kapitel 23 a. Hvorvidt et søgsmål er anlagt efter denne lov, vil fremgå af stævningen, jf. lovforslagets § 11, stk. 1, nr. 1.

Det foreslås i stk. 2, at hvor intet andet følger af denne lov, finder retsplejelovens anden bog og retsplejelovens kapitel 21-23 og 24-38 anvendelse ved rettens behandling af gruppesøgsmål omfattet af loven.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at retsplejens almindelige regler om borgerlige sager finder anvendelse, når intet andet følger af lovforslaget.

Det bemærkes, at der i lovforslaget lægges op til, at visse bestemmelser i retsplejelovens kapitel 40 vil skulle finde anvendelse under behandlingen af de sager, der er nævnt i lovforslagets § 14, stk. 2. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Det bemærkes også, at lovforslaget ikke regulerer fuldbyrdelse af afgørelser i gruppesøgsmål. Fuldbyrdelse vil derfor skulle ske efter retsplejelovens almindelige regler herom.

Den foreslåede regel vil med hensyn til fremsættelse af modkrav betyde, at adgangen hertil vil være reguleret i retsplejelovens § 249, stk. 2. Af særlig betydning for adgangen til at fremsætte modkrav under et gruppesøgsmål efter den foreslåede lov vil formentlig blive betingelsen i § 249, stk. 2, nr. 2, om at modkravet skal kunne behandles efter samme processuelle regler som sagsøgerens krav. Under en sag om påbud eller forbud eller genopretning vil retten skulle forholde sig til en påstået overtrædelse af de regler, der er nævnt i lovforslagets § 1, stk. 1. Et modkrav, der udspringer af samme påståede overtrædelse vil derfor efter omstændighederne kunne behandles efter samme processuelle regler som sagsøgerens krav. Vurderingen kan i en vis grad foretages under inddragelse af de hensyn, der ligger bag reglen i lovforslagets § 12, nr. 2. Eksempelvis vil der under en sag, hvor der er påstået forholdsmæssigt afslag i prisen for en række køb og der derfor er udøvet retentionsret i en del af købesummen, efter omstændighederne kunne nedlægges modkrav om erstatning for det tab, som retentionen måtte have medført. Det overlades til domstolene af fastlægge bestemmelsens nærmere indhold under hensyn til de konkrete omstændigheder i de enkelte sager.

Det forudsættes, at retsplejelovens almindelige regler i medfør af forpligtelsen til EU-konform fortolkning vil finde anvendelse med de tilpasninger, som måtte være nødvendige af hensyn til EU-retten. Dette kan eksempelvis have betydning, hvis der ved anvendelsen af den borgerlige retsplejes regler i samspil med de foreslåede regler opstår regelkonflikter, eller hvis anvendelsen af de almindelige regler vil medføre et resultat, der er åbenbart i strid med formålet med direktivet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de almindelige regler for borgerlige sager, der er nævnt, ikke omfatter retsplejelovens regler om gruppesøgsmål. Der vil således ved vedtagelsen af lovforslaget eksistere to adskilte og afgrænsede ordninger om gruppesøgsmål.