Lov om ændring af tinglysningsafgiftsloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om afgift af antibiotika og vækstfremmere anvendt i foderstoffer (Afgiftssaneringspakke m.v.) § 9

Til nr. 1

Efter isafgiftslovens § 1 beregnes afgiften af konsum-is på baggrund af volumen (målt i liter). Det er dog ikke nærmere defineret i loven, hvad der skal forstås ved konsum-is, herunder om tilsatte varer (ingredienser) til konsum-is indgår i afgiftsgrundlaget.

I praksis fortolker Skatteforvaltningen reglerne således, at der som udgangspunkt også betales konsum-is-afgift af tilsatte varer, som nedfryses med isen, fx flødeskum, syltetøj, skummasse, nougat, chokolade, nødder og frugter, da de indgår som en del af isens samlede rumfang. Derimod regnes marmelade, syltetøj og lignende, der er anbragt i bunden af isbåde, og som er hærdet sammen med den fyldte is, samt marmelade, syltetøj, gelé og forskellige slags frugter eller bær, der anvendes som pynt ved fremstilling af isdessert, eller som anbringes mellem kagemasse og ismasse og hærdes sammen med den færdige vare, ikke med i det afgiftspligtige rumfang. Herudover kan den fulde vægt af chokolade- eller nougatovertræk, der beskattes efter chokoladeafgiftsloven holdes uden for opgørelsen ved beregning af den afgiftspligtige mængde konsum-is. Det gælder også de varer, der er tilsat overtrækket, hvis de er omfattet af chokoladeafgiftsloven.

Det foreslås, at der i isafgiftslovens § 1 indsættes et nyt stk. 3, hvoraf det fremgår, at ingredienser uanset disses placering inden i eller uden på isen skal medregnes ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget efter isafgiftslovens § 1, stk. 1. Ved ingredienser forstås eksempelvis chokolade, nødder, vafler, sandwiches, bær og lignende. Med forslaget vil afgiftsgrundlaget for erhvervsmæssig fremstilling af konsum-is, jf. § 1, stk. 1, således blive ændret. Regelsættet vil dermed blive mere ensartet og nemmere at håndtere i praksis, fordi det ikke længere er nødvendigt at foretage en vurdering af, om en ingrediens skal medregnes til afgiftsgrundlaget eller ej.

For at undgå dobbeltbeskatning foreslås det samtidig, at ingredienser, som er omfattet af afgiftspligten for chokolade- og sukkervarer eller råstofafgift (eller begge) i chokoladeafgiftsloven, fritages for chokolade- og sukkervareafgift samt råstofafgift.

I nogle tilfælde vil afgiften derfor blive lavere, fx hvis konsum-isen indeholder chokolade. Hidtil er der, jf. ovennævnte, også betalt afgift efter chokoladeafgiftsloven af et indhold af chokolade. Efter forslaget skal der alene betales isafgift. I andre tilfælde vil afgiften blive højere, idet der efter forslaget også skal betales isafgift af fx den vaffels, som indeholder is.

Til nr. 2

Efter isafgiftslovens § 1, stk. 5 og § 3, stk. 1, skal den, der fremstiller afgiftspligtige varer eller modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, lade sig registrere som enten »registreret virksomhed« eller »erhvervsdrivende varemodtager«.

Betegnelserne »registreret virksomhed« og »erhvervsdrivende varemodtager« anvendes i en række bestemmelser i isafgiftsloven.

Det følger af isafgiftslovens § 1, stk. 3, at der betales afgift ved indførsel af afgiftspligtige varer fra steder uden for EU eller fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområde, medmindre varerne tilføres en registreret virksomhed eller er fritaget efter reglerne i lovens § 1, stk. 6.

Det foreslås at ændre ordlyden konsekvent i isafgiftslovens administrative bestemmelser, således at der i loven benyttes betegnelserne »oplagshaver« og »registreret varemodtager«. Dette vil medføre en sproglig ensretning af betegnelserne på tværs af en række afgiftslove, som tillige bringes i overensstemmelse med betegnelserne fra de harmoniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftsloven. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.3.

Til nr. 3

Efter isafgiftslovens § 1, stk. 3, svares der afgift efter lovens § 1, stk. 1 og 2, i de tilfælde, hvor den pågældende vare omfattet af loven indføres fra steder uden for EU. Eller fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområde. Dette udgangspunkt gælder, medmindre varerne tilføres en registreret virksomhed, der er undtaget, fordi indførslen er afgiftsfritaget efter lovens § 1, stk. 6. Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4, jf. § 1, stk. 3. Dog finder reglerne om erhvervsdrivende varemodtagere anvendelse for varer, der indføres af en virksomhed registreret efter toldlovens § 29, jf. isafgiftslovens § 1, stk. 4.

I isafgiftslovens § 1, stk. 3, der bliver stk. 4, henvises der til stk. 6 og stk. 4. Da det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i § 1, jf. lovforslagets § 9, nr. 1, hvorefter stk. 3-7 bliver til stk. 4-8, foreslås det, at henvisningen i § 1, stk. 3, der bliver § 1, stk. 4, ændres fra stk. 6 til stk. 7 og fra stk. 4 til stk. 5. De foreslåede ændringer er dermed en konsekvensændring.

Til nr. 4 og 5

Efter isafgiftslovens § 1, stk. 5 og § 3, stk. 1, skal den, der fremstiller afgiftspligtige varer eller modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, lade sig registrere som enten »registreret virksomhed« eller »erhvervsdrivende varemodtager«.

Betegnelserne »registreret virksomhed« og »erhvervsdrivende varemodtager« anvendes i en række bestemmelser i isafgiftsloven.

Efter lovens § 1, stk. 4, finder reglerne om erhvervsdrivende varemodtagere anvendelse for varer, der indføres af en virksomhed registreret efter toldlovens § 29. Desuden skal de i § 1, stk. 5, nævnte erhvervsdrivende varemodtagere efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de varer, virksomheden har modtaget i perioden, og indbetale afgiften heraf til Skatteforvaltningen.

Det foreslås at ændre ordlyden konsekvent i isafgiftslovens administrative bestemmelser, således at der i loven benyttes betegnelserne »oplagshaver« og »registreret varemodtager«. Dette vil medføre en sproglig ensretning af betegnelserne på tværs af en række afgiftslove, som tillige bringes i overensstemmelse med betegnelserne fra de harmoniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftsloven. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.3.

Til nr. 6

Efter isafgiftslovens § 1, stk. 5 og § 3, stk. 1, skal den, der fremstiller afgiftspligtige varer eller modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, lade sig registrere som enten »registreret virksomhed« eller »erhvervsdrivende varemodtager«.

Betegnelserne »registreret virksomhed« og »erhvervsdrivende varemodtager« anvendes i en række bestemmelser i isafgiftsloven.

Efter lovens § 3, stk. 1, skal virksomheder, der erhvervsmæssigt fremstiller eller fra udlandet modtager afgiftspligtige varer, registreres hos Skatteforvaltningen. Virksomheder, der kun modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, kan vælge at anmelde sig som varemodtager hos Skatteforvaltningen, jf. § 1, stk. 5. Virksomheder, der driver mellemhandel med varer, der er afgiftspligtige efter § 1, stk. 2, nr. 1 eller 2, skal ligeledes registreres hos Skatteforvaltningen. Virksomheder, der kun fremstiller konsum-is i softicemaskiner og lignende apparater af varer, der er afgiftspligtige efter § 1, stk. 2, nr. 1 eller 2, skal ikke registreres. Efter lovens § 3, stk. 2, er registreringen efter stk. 1 betinget af, at virksomheden fører almindelige forretningsbøger, og at virksomhedens lokaler godkendes af Skatteforvaltningen.

Det foreslås at ændre ordlyden konsekvent i isafgiftslovens administrative bestemmelser, således at der i loven benyttes betegnelserne »oplagshaver« og »registreret varemodtager«. Dette vil medføre en sproglig ensretning af betegnelserne på tværs af en række afgiftslove, som tillige bringes i overensstemmelse med betegnelserne fra de harmoniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftsloven. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.3.

Til nr. 7

Efter isafgiftslovens § 3, stk. 1, 2. pkt., kan virksomheder, der kun modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, vælge at anmelde sig som varemodtager hos Skatteforvaltningen.

Efter isafgiftslovens § 5 a, stk. 1, 1. pkt., skal de erhvervsdrivende varemodtagere, som er nævnt i lovens § 1, stk. 5, efter udløbet af hver afgiftsperiode, angive mængden af de varer, som de pågældende virksomheder har modtaget i perioden, og indbetale afgiften heraf til Skatteforvaltningen.

I isafgiftslovens § 10 er de nærmere bøderammer for overtrædelse af lovens forskrifter nærmere reguleret.

I isafgiftslovens § 3, stk. 1, 2. pkt., § 5 a, stk. 1, 1. pkt., og § 10, stk. 1, nr. 2 henvises der til lovens § 1, stk. 5. Da det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i § 1, jf. lovforslagets § 9, nr. 1, hvorefter stk. 3-7 bliver stk. 4-8, foreslås det, at henvisningen i § 3, stk. 1, 2. pkt., § 5 a, stk. 1, 1. pkt., og § 10, stk. 1, nr. 2, ændres fra stk. 5 til stk. 6. De foreslåede ændringer er dermed konsekvensændringer.

Til nr. 8

Efter isafgiftslovens § 1, stk. 5 og § 3, stk. 1, skal den, der fremstiller afgiftspligtige varer eller modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, lade sig registrere som enten »registreret virksomhed« eller »erhvervsdrivende varemodtager«.

Betegnelserne »registreret virksomhed« og »erhvervsdrivende varemodtager« anvendes i en række bestemmelser i isafgiftsloven.

Efter lovens § 3, stk. 1, skal virksomheder, der erhvervsmæssigt fremstiller eller fra udlandet modtager afgiftspligtige varer, registreres hos Skatteforvaltningen. Virksomheder, der kun modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, kan vælge at anmelde sig som varemodtager hos Skatteforvaltningen, jf. § 1, stk. 5. Virksomheder, der driver mellemhandel med varer, der er afgiftspligtige efter § 1, stk. 2, nr. 1 eller 2, skal ligeledes registreres hos Skatteforvaltningen. Virksomheder, der kun fremstiller konsum-is i softicemaskiner og lignende apparater af varer, der er afgiftspligtige efter § 1, stk. 2, nr. 1 eller 2, skal ikke registreres. Efter lovens § 3, stk. 2, er registreringen efter stk. 1 betinget af, at virksomheden fører almindelige forretningsbøger, og at virksomhedens lokaler godkendes af Skatteforvaltningen.

Det foreslås at ændre ordlyden konsekvent i isafgiftslovens administrative bestemmelser, således at der i loven benyttes betegnelserne »oplagshaver« og »registreret varemodtager«. Dette vil medføre en sproglig ensretning af betegnelserne på tværs af en række afgiftslove, som tillige bringes i overensstemmelse med betegnelserne fra de harmoniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftsloven. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.3.

Til nr. 9

I isafgiftsloven er der ikke en bestemmelse for fjernsalg. Efter flere afgiftslove skal udenlandske virksomheder lade sig registrere hos Skatteforvaltningen, såfremt de sælger afgiftspligtige varer ved fjernsalg, og såfremt de samtidig er registreret efter momslovens § 47, stk. 1. Efter momslovens § 47, stk. 1, skal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed til registrering hos Skatteforvaltningen.

Det foreslås at indføre en fjernsalgsbestemmelse isafgiftsloven med henblik på at sikre, at der gælder de samme regler i isafgiftsloven som i andre afgiftslove. Det foreslås, at fjernsalgsbestemmelsen formuleres ligesom de øvrige afgiftsloves tilsvarende regler om fjernsalg, hvor det er en betingelse, at virksomheden også er registreret for fjernsalg efter momsloven. Det foreslåede vil medføre, at en udenlandsk virksomhed skal have et vist fjernsalg til Danmark, før virksomheden har pligt til at lade sig registrere i Danmark. Udenlandske virksomheder skal derfor lade sig registrere, såfremt deres samlede årlige leverancer overstiger 280.000 kr., jf. momslovens § 48, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.4.

Til nr. 10-12

Efter isafgiftslovens § 1, stk. 5 og § 3, stk. 1, skal den, der fremstiller afgiftspligtige varer eller modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, lade sig registrere som enten »registreret virksomhed« eller »erhvervsdrivende varemodtager«.

Efter lovens § 4, stk. 1, skal registrerede virksomheder opgøre den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode på en måned som den mængde afgiftspligtige varer, der er udleveret fra virksomheden. Desuden skal registrerede virksomheder efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de varer, hvoraf virksomheden skal betale afgift, jf. § 4, stk. 1, og indbetale afgiften for afgiftsperioden til Skatteforvaltningen, jf. lovens § 5, stk. 2. Varer, der af de registrerede virksomheder leveres til udlandet, fritages dog for afgift, jf. lovens § 4, stk. 3. Skatteforvaltningen kan dog efter lovens § 4, stk. 4, meddele godtgørelse af afgift af afgiftsberigtigede varer, der erhvervsmæssigt leveres til udlandet. Erhvervsdrivende varemodtagere kan efter udløbet af hver afgiftsperiode frem for at søge Skatteforvaltningen om godtgørelse i stedet angive afgift af afgiftsberigtigede varer, der er leveret til udlandet, jf. § 5 a, stk. 1, på afgiftsangivelsen, således at den godtgørelsesberettigede afgift indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret.

Det foreslås at ændre betegnelserne konsekvent i isafgiftslovens administrative bestemmelser, således at der i loven benyttes betegnelserne »oplagshaver« og »registreret varemodtager«. Dette vil medføre en sproglig ensretning af betegnelserne på tværs af en række afgiftslove, som tillige bringes i overensstemmelse med betegnelserne fra de harmoniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftsloven. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.3.

Til nr. 13

I isafgiftsloven kan der opnås godtgørelse af afgift, når afgiftspligtige varer sendes til udlandet. Efter isafgiftslovens § 4, stk. 4, skal såkaldte varemodtagere have en bevilling for at kunne få afgiftsgodtgørelse, når varerne eksporteres til udlandet.

Det foreslås, at registrerede varemodtagere i lighed med oplagshavere ikke længere skal have en bevilling for at kunne få afgiftsgodtgørelse, når afgiftsberigtigede varer eksporteres til udlandet. En registreret varemodtager vil således kunne fradrage afgiften af eksporterede varer direkte i afgiftsangivelsen. Det foreslåede vil forenkle registrerede varemodtageres adgang til godtgørelse af afgift, når de afgiftsberigtigede varer eksporteres.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.10.

Til nr. 14 og 15

Efter isafgiftslovens § 1, stk. 5 og § 3, stk. 1, skal den, der fremstiller afgiftspligtige varer eller modtager afgiftspligtige varer fra udlandet lade sig registrere som enten »registreret virksomhed« eller »erhvervsdrivende varemodtager«.

Efter lovens § 4, stk. 5, er virksomheder, der er registreret efter § 3, stk. 1, berettiget til, uden at afgiften er berigtiget, at modtage afgiftspligtige varer fra andre registrerede virksomheder og fra udlandet, såfremt varerne er bestemt til fremstilling af afgiftspligtige varer eller videresalg en gros. De registrerede virksomheder er underkastet Skatteforvaltningens kontrol og skal føre det af Skatteforvaltningen foreskrevne regnskab, jf. isafgiftslovens § 5, stk. 1.

Det foreslås at ændre betegnelserne konsekvent i isafgiftslovens administrative bestemmelser, således at der i loven benyttes betegnelserne »oplagshaver« og »registreret varemodtager«. Dette vil medføre en sproglig ensretning af betegnelserne på tværs af en række afgiftslove, som tillige bringes i overensstemmelse med betegnelserne fra de harmoniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftsloven. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.3.

Til nr. 16

Efter isafgiftslovens § 6, stk. 1, er den personkreds, der hæfter for betaling af afgift efter denne lov, nærmere kvalificeret.

I isafgiftslovens § 6, stk. 1, henvises der til lovens § 1, stk. 4. Da det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i § 1, jf. lovforslagets § 9, nr. 1, hvorefter stk. 3-7 bliver stk. 4-8, foreslås det følgeligt, at henvisningen i § 6, stk. 1, ændres fra § 1, stk. 5, til § 1, stk. 6. Den foreslåede ændring er dermed en konsekvensændring.

Til nr. 17

Efter isafgiftslovens § 1, stk. 5 og § 3, stk. 1, skal den, der fremstiller afgiftspligtige varer eller modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, lade sig registrere som enten »registreret virksomhed« eller »erhvervsdrivende varemodtager«.

Efter lovens § 7, stk. 6, er Skatteforvaltningen berettiget til at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til andre end registrerede virksomheder.

Det foreslås at ændre betegnelserne konsekvent i isafgiftslovens administrative bestemmelser, således at der i loven benyttes betegnelserne »oplagshaver« og »registreret varemodtager«. Dette vil medføre en sproglig ensretning af betegnelserne på tværs af en række afgiftslove, som tillige bringes i overensstemmelse med betegnelserne fra de harmoniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftsloven. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.3.

Til nr. 18

Efter isafgiftslovens § 1, stk. 5 og § 3, stk. 1, skal den, der fremstiller afgiftspligtige varer eller modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, lade sig registrere som enten »registreret virksomhed« eller »erhvervsdrivende varemodtager«.

Efter lovens § 10, stk. 1, nr. 3, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt fortsætter driften af en registreret virksomhed, hvis registrering er inddraget efter § 3, stk. 3, og Skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette.

Det foreslås at ændre betegnelserne konsekvent i isafgiftslovens administrative bestemmelser, således at der i loven benyttes betegnelserne »oplagshaver« og »registreret varemodtager«. Dette vil medføre en sproglig ensretning af betegnelserne på tværs af en række afgiftslove, som tillige bringes i overensstemmelse med betegnelserne fra de harmoniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftsloven. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.3.