LOV nr 1728 af 27/12/2018
Skatteministeriet
Lov om ændring af tinglysningsafgiftsloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om afgift af antibiotika og vækstfremmere anvendt i foderstoffer (Afgiftssaneringspakke m.v.) § 6
I emballageafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1236 af 4. oktober 2016, som ændret ved § 3 i lov nr. 1431 af 5. december 2018 og § 1 i lov nr. 1434 af 5. december 2018, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven indsættes efter »omfattet af § 1,«: »stk. 1,«.
2. I § 1 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Emballager, der er omfattet af det obligatoriske pant- og retursystem, jf. bekendtgørelse nr. 540 af 22. maj 2017 om pant på og indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer, er fritaget for afgift. Fritagelsen gælder ikke for emballager, der har fået dispensation fra at være omfattet af pant- og retursystemet.«
3. § 2, stk. 7 og 8, ophæves.
4. I overskriften før § 3 ændres »virksomheder« til: »oplagshavere«.
5. I § 3, stk. 1-3, indsættes efter »registrering«: »som oplagshaver«.
6. I § 3 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Den, der modtager afgiftspligtige varer fra udlandet med henblik på salg, kan anmelde sin virksomhed til registrering som oplagshaver hos told- og skatteforvaltningen.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
7. I § 3, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes efter »Registrering«: »som oplagshaver«.
8. I § 3, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »de registrerede virksomheder« til: »oplagshavere«.
9. I § 3 a, § 4, stk. 1, § 9, stk. 3, 1. pkt., § 10, 1. pkt., og § 15, stk. 4, ændres »Registrerede virksomheder« til: »Oplagshavere«.
10. I § 3 a, § 9, stk. 2, 1. pkt., og § 15, stk. 7, ændres »registrerede virksomheder« til: »oplagshavere«.
11. To steder i § 3 b, stk. 1, og i stk. 2, og § 5, stk. 1, nr. 1, ændres »registreret virksomhed« til: »oplagshaver«.
12. I § 3 b, stk. 2, indsættes efter »registreres«: »som oplagshaver«.
13. I § 6, stk. 4, ændres »Erhvervsdrivende varemodtagere« til: »Registrerede varemodtagere«.
14. I § 6, stk. 4, indsættes efter »varemodtagere kan«: »uden bevilling«.
15. I § 6 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning udlevere oplysninger om virksomheders bevillingsforhold til offentligheden. Udleveringen kan ske, når der i anmodningen angives SE-nummer/cvr-nummer, navn eller adresse på en virksomhed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt, skriftligt eller elektronisk.«
16. I § 7 a, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »registrere«: »som registreret varemodtager«.
17. I § 7 a, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »pålægge en«: »registreret«.
18. I § 7 a, stk. 3, 1. pkt., ændres »erhvervsdrivende« til: »registrerede«.
19. § 9, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., ophæves.
20. I § 13 ændres »registreringen af virksomheden« til: »virksomhedens registrering som oplagshaver«.
21. I § 18, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 3, stk. 1 eller 5« til: »§ 3, stk. 1 eller 6«.
22. I § 18, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 3, stk. 4« til: »§ 3, stk. 5«.
23. I § 22 indsættes efter »nævnte«: »registrerede«.
24. Bilag 1 ophæves.
25. Bilag 2 ophæves.
Forarbejder til Lov om ændring af tinglysningsafgiftsloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om afgift af antibiotika og vækstfremmere anvendt i foderstoffer (Afgiftssaneringspakke m.v.) § 6
RetsinformationTil nr. 1
Efter gældende ret skal der betales emballageafgift af salgsemballager og multipak med et rumindhold på under 20 l til en række forskellige typer drikkevarer, jf. emballageafgiftslovens § 1, nr. 1 og 2.
Emballageafgiftslovens § 1, nr. 1, omfatter varer, der typisk ikke er omfattet af pant- og retursystemet (spiritus, vin og frugtvin). Af emballager og multipak, der indeholder disse varer, betales afgift efter de satser, der fremgår af emballageafgiftslovens § 2, stk. 1-4.
Emballageafgiftslovens § 1, nr. 2, omfatter varer, der typisk er omfattet af pant- og retursystemet (f.eks. øl og mineralvand). Af emballager og multipak, der indeholder disse varer, betales afgift efter de satser, der fremgår af emballageafgiftslovens § 2, stk. 6-8.
De pågældende emballager er typisk omfattet af det obligatoriske pant- og retursystem. Dette følger af Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 540 af 22. maj 2017 om pant på og indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer (pantbekendtgørelsen). Det følger af pantbekendtgørelsens § 1, nr. 1-5, at emballager til drikkevarer, som nævnt i emballageafgiftslovens § 1, nr. 2, litra a-e, er omfattet af det obligatoriske pant- og retursystem. Dette gælder dog ikke for fustager, plastdunke med et rumindhold på over 10 liter, emballager af karton og transportemballage, herunder kasser, paller og bakker.
Pantsystemet finansieres bl.a. gennem et gebyr, som deltagerne i systemet betaler. Pantsystemet har en returprocent på cirka 90 procent.
Det foreslås, at emballager, der er omfattet af det obligatoriske pant- og retursystem, jf. bekendtgørelse nr. 540 af 22. maj 2017 (pantbekendtgørelsen), fritages for emballageafgift. Fritagelsen gælder ikke for emballager, der har fået dispensation fra at være omfattet af pant- og retursystemet, jf. § 105, stk. 1, i pantbekendtgørelsen. Det foreslås, at der henvises direkte til bekendtgørelse nr. 540 af 22. maj 2017, hvilket indebærer, at eventuelle senere ændringer af bekendtgørelsen, der foretages efter vedtagelsen af loven, ikke vil have virkning for afgiftsreglen. Det vil således forudsætte en lovændring, hvis ændringer af bekendtgørelsen skal påvirke afgiftsfritagelsen.
Hensigten med fritagelsen er, at emballager, der indgår i pant- og retursystemet og derfor er med til at finansiere pant- og retursystemet via gebyrer, fritages for emballageafgift. Hermed undgås en dobbelt regulering af emballager, der indgår i pant- og retursystemet.
Der henvises i øvrigt til forslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.
Til nr. 2
Efter gældende ret betales der en nedsat afgiftssats for emballager, der er lavet af sekundært plastmateriale, når beholderen er beregnet til at blive påfyldt varer omfattet af emballageafgiftslovens § 1, nr. 2, litra a, og indgår i pant- og retursystemet, jf. emballageafgiftslovens § 2, stk. 7-8.
Det foreslås i § 6, nr. 1, at emballager, der er omfattet af det obligatoriske pant- og retursystem, jf. bekendtgørelse nr. 540 af 22. maj 2017, fritages for emballageafgift. Som følge heraf foreslås det at ophæve emballageafgiftslovens § 2, stk. 7-8, da bestemmelsen herefter er overflødig, da emballager, der indgår i pant- og retursystemet foreslås fritaget for afgift.
Til nr. 3 og 4
Efter emballageafgiftsloven skal eller kan virksomheder, der med henblik på salg fremstiller afgiftspligtige varer, driver mellemhandel (grossisthandel) med afgiftspligtige varer, pakker eller aftapper varer, registreres som »registreret virksomhed«, jf. § 3, stk. 1-3.
Det foreslås at ændre betegnelserne konsekvent i emballageafgiftslovens administrative bestemmelser, således at der i loven i stedet benyttes betegnelserne »oplagshaver«. Dette vil medføre en sproglig ensretning af betegnelserne på tværs af en række afgiftslove, som tillige bringes i overensstemmelse med betegnelserne fra de harmoniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftsloven. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.3.
Til nr. 5
Efter emballageafgiftslovens § 1, stk. 1-3, er det kun muligt for virksomheder, der fremstiller, driver mellemhandel med samt pakker eller aftapper afgiftspligtige varer, at blive registreret som oplagshaver. Virksomhederne opnår derved en likviditetsmæssig fordel, da afgift først skal angives og betales på grundlag af den mængde afgiftspligtige varer, der er udleveret fra virksomheden i afgiftsperioden. Varemodtagere skal derimod afregne afgift af de varer, som virksomheden har modtaget i afgiftsperioden.
Det foreslås, at virksomheder, der modtager afgiftspligtige varer fra udlandet med henblik på videresalg, får tilsvarende mulighed for at blive registreret som oplagshaver. Virksomhederne får derved mulighed for at opnå en likviditetsmæssig fordel, men skal samtidig efterleve lovens krav til oplagshavere, herunder krav om godkendelse af lokaler, jf. emballageafgiftslovens § 3, stk. 4, og krav om at meddele Skatteforvaltningen oplysninger om leverancer af varer til ikke afgiftspligtige virksomheder, jf. emballageafgiftslovens § 15, stk. 4.
Til nr. 6-12
Efter emballageafgiftsloven skal eller kan virksomheder, der med henblik på salg fremstiller afgiftspligtige varer, driver mellemhandel (grossisthandel) med afgiftspligtige varer, pakker eller aftapper varer, registreres som »registreret virksomhed«, jf. § 3, stk. 1-3. Derudover skal virksomheder, der modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, lade sig registrere som erhvervsdrivende varemodtagere hos Skatteforvaltningen ifølge emballageafgiftslovens § 7 a.
Betegnelserne »registreret virksomhed« og »erhvervsdrivende varemodtager« anvendes i en række bestemmelser i emballageafgiftsloven.
Det følger af loven, at registrering kan nægtes eller tilbagekaldes, hvis virksomhedens lokaler er eller senere bliver indrettet på en sådan måde, at Skatteforvaltningens kontrol efter lovens § 15 ikke kan udføres på en rimelig måde, jf. emballageafgiftslovens § 3, stk. 4. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for registreringen ifølge emballageafgiftslovens § 3, stk. 6. Efter emballageafgiftsloven er registrerede virksomheder berettiget til, uden at afgiften er berigtiget, fra udlandet og fra andre registrerede virksomheder at modtage afgiftspligtige varer ifølge emballageafgiftslovens § 3 a. Skatteforvaltningen kan efter ansøgning give en registreret virksomhed tilladelse til at lade større partier varer fremstille for egen regning (lønarbejde) i en anden registreret virksomhed (fabrikationsvirksomheden) ifølge emballageafgiftslovens § 3 b. Derudover kan Skatteforvaltningen endvidere efter ansøgning give tilladelse til, at virksomheder, der ikke har erhvervsmæssig fremstilling af afgiftspligtige varer, registreres i de tilfælde, hvor virksomheden er eneforhandler af en vare, som virksomheden lader fremstille for egen regning (lønarbejde) i en anden registreret virksomhed ifølge emballageafgiftslovens § 3 b, stk. 2.
Efter emballageafgiftslovens § 4 skal registrerede virksomheder opgøre den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode på grundlag af udlevering fra virksomheden af afgiftspligtige varer eller virksomhedens forbrug af egne varer i perioden. I den afgiftspligtige mængde fradrages varer, der leveres til en anden registreret virksomhed efter emballageafgiftslovens § 3 a, jf. emballageafgiftslovens § 5, stk. 1, nr. 1.
Ifølge emballageafgiftslovens § 6, stk. 4, kan erhvervsdrivende varemodtagere efter udløbet af hver afgiftsperiode frem for at søge Skatteforvaltningen om godtgørelse i stedet angive afgift af afgiftsberigtigede varer på afgiftsangivelsen, således at den godtgørelseberettigede afgift indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret.
Skatteforvaltningen kan efter emballageafgiftsloven pålægge en varemodtager at stille sikkerhed, hvis varemodtageren inden for de seneste tre år er straffet efter emballageafgiftslovens sanktionsbestemmelse i § 18, jf. emballageafgiftslovens § 7 a, stk. 2. Derudover fremgår det af emballageafgiftslovens § 7 a, stk. 3, at erhvervsdrivende varemodtagere efter udløbet af hver afgiftsperiode skal angive mængden af de varer, virksomheden har modtaget i perioden, og indbetale afgiften heraf til Skatteforvaltningen.
Det foreslås at ændre betegnelserne konsekvent i emballageafgiftslovens administrative bestemmelser, således at der i loven i stedet benyttes betegnelserne »oplagshaver« og »registreret varemodtager«. Dette vil medføre en sproglig ensretning af betegnelserne på tværs af en række afgiftslove, som tillige bringes i overensstemmelse med betegnelserne fra de harmoniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftsloven. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.3.
Til nr. 13
I emballageafgiftsloven kan der opnås godtgørelse af afgift, når afgiftspligtige varer sendes til udlandet. Efter emballageafgiftslovens § 6, stk. 4, skal såkaldte varemodtagere have en bevilling for at kunne få afgiftsgodtgørelse, når varerne eksporteres til udlandet.
Det foreslås, at registrerede varemodtagere i lighed med oplagshavere ikke længere skal have en bevilling for at kunne få afgiftsgodtgørelse, når afgiftsberigtigede varer eksporteres til udlandet. En registreret varemodtager vil således kunne fradrage afgiften af eksporterede varer direkte i afgiftsangivelsen. Det foreslåede vil forenkle registrerede varemodtageres adgang til godtgørelse af afgift, når de afgiftsberigtigede varer eksporteres.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.10.
Til nr. 14
Ifølge emballageafgiftsloven har virksomheder mulighed for at modtage afgiftspligtige varer afgiftsfrit, f.eks., når virksomhederne køber afgiftspligtige varer og anvender disse til afgiftsfrie formål, jf. § 6. Når virksomheden kan modtage de afgiftspligtige varer uden afgift, undgås det, at afgiften bliver pålagt den afgiftsfrie anvendelse, som virksomheden udøver. Virksomheder, der ikke er registreret efter emballageafgiftsloven, skal søge Skatteforvaltningen om en bevilling til afgiftsfrit at købe afgiftspligtige varer med henblik på at producere andre (afgiftsfrie) varer.
De virksomheder, som skal levere varerne (sælgeren/leverandøren), skal inden leveringen sikre sig, at modtageren har bevilling til at kunne modtage varer afgiftsfrit. Hvis virksomheden, der vil købe de afgiftspligtige varer afgiftsfrit, ikke kan dokumentere bevillingsforholdet ved at fremlægge bevillingen kan leverandøren i dag få oplysning om dette hos Skatteforvaltningen ved en mundtlig eller skriftlig henvendelse. Leverandøren har ansvaret for, at køberen rent faktisk har bevilling til at modtage varerne afgiftsfrit.
Det foreslås, at der i lovens § 6, stk. 8, indføres en eksplicit adgang for Skatteforvaltningen til efter anmodning at udlevere oplysninger om virksomheders bevillingsforhold, herunder også til at give adgang til at forespørge digitalt. Skatteforvaltningen vil således ikke kunne offentliggøre en fuld liste over virksomheders bevillingsforhold, men vil derimod kunne gøre det muligt for offentligheden selv at slå disse oplysninger op.
Med det foreslåede bliver det muligt for Skatteforvaltningen at give offentligheden adgang til elektronisk at få bekræftet virksomheders bevillingsforhold. Oplysningerne vil kun kunne afgives, når der i anmodningen er anført SE-nr./cvr-nummer, navn eller adresse på én eller flere bestemte virksomheder. Det er ikke hensigten, at dataene skal anvendes i markedsføringsøjemed eller lignende. Skatteforvaltningen vil således ikke være berettiget til i kommercielt øjemed og i konkurrence med Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) at sælge databasen helt eller delvist.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.4.1.
Til nr. 15-17
Efter emballageafgiftsloven skal eller kan virksomheder, der med henblik på salg fremstiller afgiftspligtige varer, driver mellemhandel (grossisthandel) med afgiftspligtige varer, pakker eller aftapper varer, registreres som »registreret virksomhed«, jf. § 3, stk. 1-3. Derudover skal virksomheder, der modtager afgiftspligtige varer fra udlandet ifølge emballageafgiftslovens § 7 a lade sig registrere som erhvervsdrivende varemodtagere hos Skatteforvaltningen.
Betegnelserne »registreret virksomhed« og »erhvervsdrivende varemodtager« anvendes i en række bestemmelser i emballageafgiftsloven.
Det følger af loven, at registrering kan nægtes eller tilbagekaldes, hvis virksomhedens lokaler er eller senere bliver indrettet på en sådan måde, at Skatteforvaltningens kontrol efter lovens § 15 ikke kan udføres på en rimelig måde, jf. emballageafgiftslovens § 3, stk. 4. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for registreringen ifølge emballageafgiftslovens § 3, stk. 6. Efter emballageafgiftsloven er registrerede virksomheder berettiget til, uden at afgiften er berigtiget, fra udlandet og fra andre registrerede virksomheder at modtage afgiftspligtige varer ifølge emballageafgiftslovens § 3 a. Skatteforvaltningen kan efter ansøgning give en registreret virksomhed tilladelse til at lade større partier varer fremstille for sin egen regning (lønarbejde) i en anden registreret virksomhed (fabrikationsvirksomheden) ifølge emballageafgiftslovens § 3 b. Derudover kan Skatteforvaltningen endvidere efter ansøgning give tilladelse til, at virksomheder, der ikke har erhvervsmæssig fremstilling af afgiftspligtige varer, registreres i de tilfælde, hvor virksomheden er eneforhandler af en vare, som virksomheden lader fremstille for egen regning (lønarbejde) i en anden registreret virksomhed ifølge emballageafgiftslovens § 3 b, stk. 2.
Efter emballageafgiftslovens § 4 skal registrerede virksomheder opgøre den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode på grundlag af udlevering fra virksomheden af afgiftspligtige varer eller virksomhedens forbrug af egne varer i perioden. I den afgiftspligtige mængde fradrages varer, der leveres til en anden registreret virksomhed efter emballageafgiftslovens § 3 a, jf. emballageafgiftslovens § 5, stk. 1, nr. 1.
Skatteforvaltningen kan efter emballageafgiftsloven pålægge en varemodtager at stille sikkerhed, hvis varemodtageren inden for de seneste tre år er straffet efter emballageafgiftslovens sanktionsbestemmelse i § 18, jf. emballageafgiftslovens § 7 a, stk. 2. Derudover fremgår det af emballageafgiftslovens § 7 a, stk. 3, at erhvervsdrivende varemodtagere efter udløbet af hver afgiftsperiode skal angive mængden af de varer, virksomheden har modtaget i perioden, og indbetale afgiften heraf til Skatteforvaltningen.
Det foreslås at ændre betegnelserne konsekvent i emballageafgiftslovens administrative bestemmelser, således at der i loven i stedet benyttes betegnelserne »oplagshaver« og »registreret varemodtager«. Dette vil medføre en sproglig ensretning af betegnelserne på tværs af en række afgiftslove, som tillige bringes i overensstemmelse med betegnelserne fra de harmoniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftsloven. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.3.
Til nr. 18
Efter gældende ret skal virksomheder, der er registreret efter emballageafgiftsloven, holde lageret af afgiftsberigtigede varer adskilt fra lageret af uberigtigede varer, jf. emballageafgiftslovens § 9, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt.
Der er ikke stærke kontrolmæssige hensyn, som nødvendiggør opretholdelse af kravet om en fysisk lageradskillelse, da der gælder et krav om fysisk lageradskillelse i spiritusafgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven for påfyldte emballager. For påfyldte emballager vil der således fortsat gælde et krav om en fysisk lageradskillelse.
Det foreslås at ophæve kravet om en fysisk lageradskillelse af afgiftsberigtigede og uberigtigede varer.
Til nr. 19
Efter emballageafgiftsloven skal eller kan virksomheder, der med henblik på salg fremstiller afgiftspligtige varer, driver mellemhandel (grossisthandel) med afgiftspligtige varer, pakker eller aftapper varer, registreres som »registreret virksomhed« ifølge emballageafgiftslovens § 3, stk. 1, 2 og 3. Derudover skal virksomheder, der modtager afgiftspligtige varer fra udlandet ifølge emballageafgiftslovens § 7 a lade sig registrere som erhvervsdrivende varemodtagere hos Skatteforvaltningen.
Betegnelserne »registreret virksomhed« og »erhvervsdrivende varemodtager« anvendes i en række bestemmelser i emballageafgiftsloven.
Det følger af emballageafgiftslovens § 13, at Skatteforvaltningen kan inddrage registrering af en virksomhed, hvis virksomheden ikke rettidigt efterkommer et pålæg om at stille sikkerhed.
Det foreslås at ændre betegnelserne konsekvent i emballageafgiftslovens administrative bestemmelser, herunder også den ovennævnte bestemmelse i emballageafgiftslovens § 13, således at der i loven i stedet benyttes betegnelserne »oplagshaver« og »registreret varemodtager«. Dette vil medføre en sproglig ensretning af betegnelserne på tværs af en række afgiftslove, som tillige bringes i overensstemmelse med betegnelserne fra de harmoniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftsloven. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.3.
Til nr. 20
Efter emballageafgiftslovens § 18 straffes med bøde bl.a. den, der forsætligt eller uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen, jf. emballageafgiftslovens § 18, stk. 1, nr. 1. Derudover straffes med bøde den, der forsætligt eller uagtsomt undlader at lade sig registrere hos Skatteforvaltningen på trods af, at den pågældende virksomhed enten fremstiller afgiftspligtige varer eller sælger afgiftspligtige varer her til landet ved fjernsalg, jf. emballageafgiftslovens § 18, stk. 1, nr. 2, jf. § 3, stk. 1 og 5.
I dette lovforslag foreslås det at indføre et nyt stk. 4 i § 3, jf. lovforslagets § 6, nr. 5.
Det foreslås at ændre henvisningen i emballageafgiftslovens § 18, stk. 1, nr. 2, fra »§ 3, stk. 1, eller 5« til »§ 3, stk. 1, eller 6«. Forslaget medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 21
Efter emballageafgiftslovens § 3, stk. 1, 2 og 3, skal virksomheder, der med henblik på salg fremstiller afgiftspligtige varer, driver mellemhandel (grossisthandel) med afgiftspligtige varer, pakker eller aftapper varer, registreres som »registreret virksomhed«. Derudover skal virksomheder, der modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, lade sig registrere som erhvervsdrivende varemodtagere hos Skatteforvaltningen ifølge emballageafgiftslovens § 7 a.
Betegnelserne »registreret virksomhed« og »erhvervsdrivende varemodtager« anvendes i en række bestemmelser i emballageafgiftsloven.
Det følger af emballageafgiftslovens § 22, at foruden den personkreds, der er omhandlet i opkrævningslovens § 10, hæfter de i emballageafgiftslovens § 7 a, stk. 1, nævnte varemodtagere og den, der er i besiddelse af varen, for betaling af afgift efter bestemmelserne i emballageafgiftsloven.
Det foreslås at ændre betegnelserne konsekvent i emballageafgiftslovens administrative bestemmelser, herunder også den ovennævnte bestemmelse i emballageafgiftslovens § 22, således at der i bestemmelsen i stedet benyttes betegnelsen »registreret varemodtager«. Dette vil medføre en sproglig ensretning af betegnelserne på tværs af en række afgiftslove, som tillige bringes i overensstemmelse med betegnelserne fra de harmoniserede afgiftslove, f.eks. øl- og vinafgiftsloven. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.3.
Til nr. 22 og 23
Emballageafgiftsloven indeholder to bilag, der indeholder en oversigt over afgiftssatserne i den volumenbaserede emballageafgift og en oversigt over det afgiftspligtige vareområde i den volumenbaserede emballageafgift.
Det foreslås at ophæve de to bilag, da de er overflødige. Det afgiftspligtige vareområde og afgiftssatser er beskrevet i emballageafgiftslovens §§ 1 og 2. Det vurderes mest hensigtsmæssigt at ophæve bilagene, da det kan give anledning til forvirring, at satser og afgiftspligtige varer er beskrevet både i lovteksten og i bilag til loven.