Lov om ændring af tinglysningsafgiftsloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om afgift af antibiotika og vækstfremmere anvendt i foderstoffer (Afgiftssaneringspakke m.v.) § 24

Til nr. 1

Efter øl- og vinafgiftslovens § 2, stk. 1, ydes der for hvert kalenderår en afgiftslettelse pr. hektoliter øl (øl med et ætanolindhold på 0,5 pct. vol. eller derover), der er fremstillet af det enkelte bryggeri. Afgiftslettelsen gælder alene for mindre bryggerier, der fremstiller op til 200.000 hl øl om året.

Øl med et ætanolindhold på under 2,8 pct. vol. er dog fritaget for afgift, jf. øl- og vinafgiftslovens § 1, stk. 2.

Dette medfører, at der ikke skal betales afgift af øl med et ætanolindhold på 0,5 pct. vol. Imidlertid indgår øl med et ætanolindhold på 0,5 pct. i beregningen af afgiftslettelsen for mindre bryggerier, der producerer op til 200.000 hl øl om året.

Reglerne for afgift af øl, vin og spiritus er harmoniseret i EU. De harmoniserede regler findes i Rådets direktiv nr. 83 af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikke (strukturdirektivet) og Rådets direktiv nr. 84 af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige drikkevarer. Efter strukturdirektivet defineres øl som havende et virkeligt alkoholindhold på over 0,5 pct.

Med henblik på at bringe øl- og vinafgiftsloven i overensstemmelse med strukturdirektivet, foreslås det at ændre »øl med et ætanolindhold på 0,5 pct. vol. eller derover« til »øl med et ætanolindhold på over 0,5 pct. vol.«. Med den foreslåede ændring gennemføres en lempelse, da øl med et ætanolindhold på 0,5 pct. vol. ikke længere vil indgå i beregningen af afgiftslettelse.

Til nr. 2

For hvert kalenderår ydes en afgiftslettelse pr. hektoliter øl (øl med et ætanolindhold på 0,5 pct. vol. eller derover), der er fremstillet af det enkelte bryggeri, jf. øl- og vinafgiftslovens § 2, stk. 1.

Afgiftslettelsen, som kaldes ølmoderation, gælder for mindre bryggerier, der fremstiller op til 200.000 hl øl om året.

Der gives kun moderation for øl, som angives til beskatning.

Reglerne for afgift af øl, vin og spiritus er harmoniseret i EU. De harmoniserede regler findes i Rådets direktiv nr. 83 af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikke (strukturdirektivet) og Rådets direktiv nr. 84 af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige drikkevarer.

Strukturdirektivet giver medlemsstaterne mulighed for at anvende reducerede satser for små producenter af øl. Rammerne herfor er fastsat i direktivets artikel 4.

Medlemsstaterne kan efter artikel 4 anvende reducerede punktafgiftssatser for bryggerier, der producerer op til 200.000 hl øl om året. Grænsen indgår i beregningsbestemmelsen i øl- og vinafgiftslovens § 2, stk. 2, hvorefter muligheden for afgiftslettelse bortfalder ved en fremstilling på over 200.000 hl øl. De reducerede satser må desuden ikke ligge mere end 50 pct. under den normale nationale punktafgiftssats.

Det foreslås på den baggrund at forhøje ølmoderationen i øl- og vinafgiftslovens § 2, stk. 2. Det foreslås at opstille en ny model for ølmoderation ved at ændre de nuværende faste satser pr. hl til en afgiftsreduktion i procent startende ved 50 pct. for de mindste bryggerier faldende til 0 pct. ved en fremstilling på 200.000 hl efter samme princip som ved de gældende regler. Dermed vil afgiftslettelsen ligesom selve ølafgiften afspejle det konkrete alkoholindhold fremfor en generel sats pr. hl færdigfremstillet øl uafhængig af alkoholindholdet, som gælder i dag.

Konkret foreslås det, at for de mindste bryggerier, dvs. bryggerier, der højst fremstiller 3.700 hl øl årligt, udgør afgiftslettelsen 50 pct. af afgiften, jf. lovens § 2, stk. 2, 2. pkt.

Det foreslås desuden, at for bryggerier, der fremstiller over 3.700 hl øl, men ikke over 20.000 hl øl årligt, udgør afgiftslettelsen 168.607 divideret med den fremstillede hektoliter-mængde øl tillagt 4,43, jf. lovens § 2, stk. 2, 3. pkt. Dette betyder eksempelvis, at for et bryggeri, der sidste år fremstillede 15.000 hl øl, vil afgiftslettelsen udgøre 15,67 pct. af afgiften ((168.607 divideret med 15.000 hl øl) + 4,43).

For bryggerier, der fremstiller over 20.000 hl øl, men ikke over 200.000 hl øl årligt, foreslås det, at afgiftslettelsen udgør den fremstillede hektoliter-mængde øl divideret med 14.003 fratrukket 14,29, jf. lovens § 2, stk. 2, 4. pkt. Dette betyder eksempelvis, at for et bryggeri, der sidste år fremstillede 30.000 hl øl, vil afgiftslettelsen udgøre 12,15 pct. af afgiften (14,29 – (30.000 hl øl divideret med 14.003)).

Ved lov nr. 104 af 13. februar 2018 blev øl- og vinafgiftslovens § 2 nyaffattet med henblik på en sproglig tilretning af ordlyden i bestemmelsen, således at ordlyden i moderationsordningen for øl blev ensrettet med ordlyden i strukturdirektivets artikel 4. Ændringerne medførte bl.a., at moderationsordningen fremadrettet baseres på bryggeriets fremstilling af øl, og ikke som hidtil af både bryggeriets fremstilling og udlevering af øl.

Ordlyden »fremstillet og udleveret« blev således ændret til »fremstillet«. At øllet alene skal være fremstillet af det enkelte bryggeri indebærer, at f.eks. et andet bryggeri (oplagshaver), som køber øllet ubeskattet, og derpå udleverer det til beskatning, også kan opnå ølmoderation til samme sats som bryggeriet, der har fremstillet øllet. Det vil sige, at moderationen følger det fremstillede øl. Det er dog betinget af, at bryggerierne er juridisk og økonomisk uafhængige af hinanden og andre bryggerier, og at øllet ikke fremstilles på licens, jf. øl- og vinafgiftslovens § 2, stk. 4.

I den gældende lovs § 2, stk. 2, 3. og 4. pkt., mangler dog en konsekvensrettelse, da »udleveret« i disse to steder ikke er blevet ændret til »fremstillet« ved lov nr. 104 af 13. februar 2018. Dette har den utilsigtet konsekvens, at moderationen i visse situationer ikke beregnes i overensstemmelse med intentionen bag ordningen. Moderationen er skaleret således, at de mindste bryggerier opnår den højeste afgiftslettelse pr. hl øl, idet moderationssatsen pr. hl skal være højere, jo færre hl øl bryggeriet fremstiller.

Det er dog ikke nødvendigvis tilfældet ved den nuværende ordlyd grundet de manglende konsekvensrettelser, hvor et bryggeri, der fx fremstiller 12.000 hl øl, men kun udleverer en del heraf til beskatning, kan opnå en højere moderationssats pr. hl øl, end et bryggeri der fremstiller 3.000 hl øl.

Der kan omvendt også opstå tilfælde, hvor et bryggeri udleverer mere, end det fremstiller (fx fra foregående års lager). I det tilfælde vil moderationen pr. hl blive lavere end tilsigtet.

For langt de fleste bryggerier formodes det dog, at den udleverede og den fremstillede mængde vil være omtrent den samme, og justeringen af lovteksten forventes derfor ikke i praksis at have givet anledning til, at der er blevet givet uhensigtsmæssig høj (eller lav) moderation.

Der kan dog potentielt opstå en situation, hvor der efter lovens nuværende formulering kan opnås en utilsigtet høj moderation, som samtidig kan være i strid med strukturdirektivet, hvoraf det fremgår, at afgiftslettelsen ikke må udgøre mere end 50 pct. af den normale nationale afgiftssats.

Det foreslås på den baggrund at konsekvensændre ordlyden i øl- og vinafgiftslovens § 2, stk. 2, 3. og 4. pkt., fra »udleverede« til »fremstillede«.

Som nævnt ovenfor følger moderationen øllet, således at fx et andet bryggeri (oplagshaver), som køber øllet ubeskattet og derpå udleverer til beskatning, kan opnå ølmoderation til samme sats som bryggeriet, der har fremstillet øllet. Overvågnings- og kontrolsystemet EMCS giver mulighed for at udveksle oplysninger til brug for opgørelse af afgiftslettelse (ølmoderation), så de bryggerier, der har krav på ølmoderation, får den rette moderation. Da EMCS imidlertid ikke anvendes ved intern omsætning i Danmark, udveksles information på anden måde, f.eks. ved påtegning på faktura, som dermed danner grundlag for opgørelsen af moderationen.

Til nr. 3

Ifølge øl- og vinafgiftslovens § 6 a, stk. 7, 2. pkt., er det en betingelse for at få godtgørelse for afgiftsberigtigede varer, der eksporteres til udlandet, at det dokumenteres over for Skatteforvaltningen, at afgiften er blevet betalt i det andet EU-land.

Det foreslås, at »det dokumenteres« ændres til »det kan dokumenteres«, således at den pågældende dokumentation ikke skal fremlægges hver gang, der anmodes om afgiftsgodtgørelse, men skal kunne fremlægges.

Til nr. 4

Ifølge øl- og vinafgiftslovens § 6 a, stk. 7, 2. pkt., er det en betingelse for at få godtgørelse for afgiftsberigtigede varer, der eksporteres til udlandet, at det dokumenteres over for Skatteforvaltningen, at afgiften er blevet betalt i det andet EU-land. I forhold til registrerede varemodtagere kan disse angive den godtgørelsesberettigede beløb for varer leveret til udlandet direkte på afgiftsangivelsen efter afgiftsperiodens udløb, jf. § 6 a, stk. 7, 3. pkt.

Det foreslås, at henvisningen i § 6 a, stk. 7, 3. pkt., til § 6 a, stk. 7, 2. pkt., udgår som følge af opblødningen af kravet til dokumentation i lovens § 6 a, stk. 7, 2. pkt., jf. lovforslagets § 24, nr. 3.

Til nr. 5

Ifølge øl- og vinafgiftsloven har virksomheder mulighed for at modtage afgiftspligtige varer afgiftsfrit, f.eks. når virksomhederne køber afgiftspligtige varer og anvender disse til afgiftsfrie formål, jf. øl- og vinafgiftsloven § 11. Når virksomheden kan modtage de afgiftspligtige varer uden afgift, undgås det, at afgiften bliver pålagt den afgiftsfrie anvendelse, som virksomheden udøver. Virksomheder, der ikke er registreret efter øl- og vinafgiftsloven, skal søge Skatteforvaltningen om en bevilling til afgiftsfrit at købe afgiftspligtige varer med henblik på at producere andre (afgiftsfrie) varer.

De virksomheder, som skal levere varerne (sælgeren/leverandøren), skal inden leveringen sikre sig, at modtageren har bevilling til at kunne modtage varer afgiftsfrit. Hvis virksomheden, der vil købe de afgiftspligtige varer afgiftsfrit, ikke kan dokumentere bevillingsforholdet ved at fremlægge bevillingen, kan leverandøren i dag få oplysning om dette hos Skatteforvaltningen ved en mundtlig og skriftlig henvendelse. Leverandøren har ansvaret for, at køberen rent faktisk har bevilling til at modtage varerne afgiftsfrit.

Det foreslås, at der i lovens § 11, stk. 5, indføres en eksplicit adgang for Skatteforvaltningen til efter anmodning at udlevere oplysninger om virksomheders bevillingsforhold, herunder også til at give adgang til at forespørge digitalt. Skatteforvaltningen vil således ikke kunne offentliggøre en fuld liste over virksomheders bevillingsforhold, men vil derimod kunne gøre det muligt for offentligheden selv at slå disse oplysninger op.

Med det foreslåede bliver det muligt for Skatteforvaltningen at give offentligheden adgang til elektronisk at få bekræftet virksomheders bevillingsforhold. Oplysningerne vil kun kunne afgives, når der i anmodningen er anført SE-nr./cvr-nummer, navn eller adresse på én eller flere bestemte virksomheder. Det er ikke hensigten, at dataene skal anvendes i markedsføringsøjemed eller lignende. Skatteforvaltningen vil således ikke være berettiget til i kommercielt øjemed og i konkurrence med Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) at sælge databasen helt eller delvist.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.4.1.