Til nr. 1

Det fremgår af straffelovens § 81, c, stk. 1, at den straf, der er foreskrevet i denne lovs §§ 119, 119 b, 123, 132 a, 132 b, 134 a og 181, § 244, stk. 1, § 244, stk. 1, jf. § 247, § 245, § 245, jf. § 247, § 266, § 285, stk. 1, jf. §§ 276, 276 a og 281, § 286, stk. 1, jf. §§ 276, 276 a og 281, § 287, stk. 1, jf. §§ 276, 276 a og 281, og §§ 288, 291, 293 og 293 a eller i lovgivningen om euforiserende stoffer, lovgivningen om våben og eksplosivstoffer eller lovgivningen om knive og blankvåben, kan forhøjes indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen er begået inden for en skærpet strafzone udpeget i medfør af § 6 a i lov om politiets virksomhed. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår, at det ved fastsættelse af straf for lovovertrædelser, som ikke er omfattet af stk. 1, i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed, hvis lovovertrædelsen er begået i en skærpet straf-zone udpeget i medfør af § 6 a i lov om politiets virksomhed og er egnet til at skabe utryghed i denne zone.

Den foreslåede henvisning til § 6 a, stk. 1, 1. pkt., i straffelovens § 81 c, stk. 1 og 2, er en konsekvens af den foreslåede ændring af § 6 a, stk. 1, i lov om politiets virksomhed, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

For så vidt angår den foreslåede ændring af »straf-zone« til »strafzone«, er der alene tale om en sproglig præcisering. Ændringen tilsigter således ikke nogen ændring af retstilstanden.

Til nr. 2

Det fremgår af straffelovens § 81, c, stk. 1, at den straf, der er foreskrevet i denne lovs §§ 119, 119 b, 123, 132 a, 132 b, 134 a og 181, § 244, stk. 1, § 244, stk. 1, jf. § 247, § 245, § 245, jf. § 247, § 266, § 285, stk. 1, jf. §§ 276, 276 a og 281, § 286, stk. 1, jf. §§ 276, 276 a og 281, § 287, stk. 1, jf. §§ 276, 276 a og 281, og §§ 288, 291, 293 og 293 a eller i lovgivningen om euforiserende stoffer, lovgivningen om våben og eksplosivstoffer eller lovgivningen om knive og blankvåben, kan forhøjes indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen er begået inden for en skærpet strafzone udpeget i medfør af § 6 a i lov om politiets virksomhed.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i straffelovens § 81 e, hvorefter den straf, der er foreskrevet i denne lovs § 191, i lovgivningen om euforiserende stoffer eller i lovgivningen om politiets virksomhed for manglende efterkommelse af et forbud meddelt af politiet til en person, der har udvist en særlig utryghedsskabende adfærd eller ved sin adfærd bidraget til at skabe særlig utryghed, kan forhøjes indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen er begået inden for en målrettet skærpet strafzone udpeget i medfør af § 6 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om politiets virksomhed.

Baggrunden for, at bestemmelsen foreslås indsat i straffelovens § 81 e og ikke § 81 d er, at straffelovens § 81 d blev ophævet pr.

1. marts 2021, og at der findes flere verserende sager relateret til den nu ophævede § 81 d, der omhandlede strafforhøjelse for lovovertrædelser, der har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark. Det vurderes på den baggrund uhensigtsmæssigt at indsætte den nye bestemmelse i § 81 d, idet der i så fald ville kunne blive tale om anvendelse af to forskellige bestemmelser, der begge ville fremgå af § 81 d.

Den foreslåede bestemmelse vil tillige omfatte forsøg på og medvirken til lovovertrædelserne, jf. straffelovens §§ 21 og 23.

Bestemmelsen vil finde anvendelse, når en strafbar handling af den ovennævnte karakter er begået inden for en målrettet skærpet strafzone, der er udpeget og offentliggjort i overensstemmelse med forslaget til politilovens § 6 a, stk. 1, 2. pkt. Det vil ikke være et krav, at gerningspersonen konkret har forsæt til, at den strafbare handling er begået inden for en målrettet skærpet strafzone.

En overtrædelse vil normalt skulle anses for at være begået inden for en målrettet skærpet strafzone, hvis enten gerningspersonen eller forbrydelsens genstand befinder sig i zonen. Det vil således være uden betydning for anvendelsen af den foreslåede bestemmelse, om gerningspersonen bor inden for et område, som er udpeget som en målrettet skærpet strafzone, eller om vedkommende er uden tilknytning til området.

Det forudsættes, at strafniveauet for disse overtrædelser i almindelighed fordobles sammenlignet med strafniveauet for tilsvarende overtrædelser begået uden for en målrettet skærpet strafzone.

Hvis et forhold i forvejen straffes med en lang fængselsstraf, og en fordobling af strafniveauet ikke vurderes at stå i rimeligt forhold til den begåede kriminalitet sammenholdt med tilsvarende overtrædelser begået uden for den målrettede skærpede strafzone, forudsættes det dog, at straffen som udgangspunkt vil skulle skærpes med en tredjedel. Det vil som udgangspunkt alene kunne gælde for meget grove overtrædelser omfattet af straffelovens § 191.

Endvidere forudsættes det, at overtrædelser, der uden for en målrettet skærpet strafzone straffes med bøde, fremover som udgangspunkt vil skulle straffes med fængsel, når der er tale om gentagne overtrædelser begået i en målrettet skærpet strafzone i medfør af den foreslåede § 81 e. Det vil f.eks. betyde, at besiddelse af mindre mængder euforiserende stoffer til eget forbrug i en målrettet skærpet strafzone allerede i andengangstilfælde vil skulle straffes med en ubetinget fængselsstraf. I førstegangstilfælde vil bøden skulle fordobles.

Fastsættelsen af straffen efter den foreslåede § 81 e vil forsat skulle bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde, og straffelovens almindelige regler om straffens fastsættelse mv. vil fortsat finde anvendelse i sager omfattet af de foreslåede bestemmelser. Det gælder bl.a. § 81 om skærpende omstændigheder, § 82 om formildende omstændigheder og § 83 om fastsættelse af straffen under den angivne strafferamme eller strafbortfald.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Det fremgår af politilovens § 6 a, stk. 1, at politiet for en nærmere bestemt tidsperiode kan udpege et afgrænset geografisk område (skærpet straf-zone), hvor straffelovens § 81 c finder anvendelse.

En skærpet strafzone efter politilovens § 6 a, stk. 1, kan udpeges inden for et nærmere geografisk afgrænset område. Det geografiske område fastlægges på baggrund af de forhold, som begrunder politiets vurdering af, at der er et ekstraordinært kriminalitetsbillede, som i væsentlig grad er egnet til at skabe utryghed for personer, der bor eller færdes i området.

En skærpet strafzone kan som udgangspunkt ikke udstrækkes ud over 3 måneder, medmindre der fortsat er et ekstraordinært kriminalitetsbillede af samme karakter som det, der dannede grundlag for oprettelse af zonen, og politiet fortsat vurderer, at en skærpet strafzone vil være et egnet redskab til at genskabe trygheden i området. Hvis der er tale om et ekstraordinært kriminalitetsbillede af en anden karakter end det, der oprindeligt dannede grundlag for beslutningen om at udpege en skærpet strafzone, kan politiet træffe en ny beslutning ud fra en fornyet vurdering af situationen på dette tidspunkt.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes et nyt 2. pkt. i politilovens § 6 a, stk. 1, hvorefter politiet for en nærmere bestemt tidsperiode kan udpege et afgrænset geografisk område (målrettet skærpet strafzone), hvor straffelovens § 81 e finder anvendelse.

En målrettet skærpet strafzone vil kunne udpeges inden for et nærmere afgrænset geografisk område. Det geografiske område fastlægges på baggrund af de forhold, som begrunder politiets vurdering af, at der i området i strid med lovgivningen om euforiserende stoffer foregår åbenlys og systematisk handel med euforiserende stoffer, som væsentligt overstiger omfanget af ligeartet kriminalitet i andre sammenlignelige områder, og som i væsentlig grad er egnet til at skabe utryghed for personer, der bor eller færdes i området.

En målrettet skærpet strafzone vil ud fra en almindelig proportionalitetsbetragtning geografisk skulle afgrænses mest muligt i forhold til, hvad der er påkrævet i det berørte område. Det indebærer, at en målrettet skærpet strafzone vil kunne udstrækkes til et område, der har den tilstrækkelige størrelse til, at politiet effektivt kan genskabe tryghed i området. Således vil det være muligt efter omstændighederne at udpege en zone ud over den enkelte park eller gade, hvor der foregår åbenlys og systematisk handel med euforiserende stoffer, hvis politiet vurderer, at det er nødvendigt for at genskabe trygheden i området. Der vil derimod ikke kunne udpeges en målrettet skærpet strafzone i eksempelvis en hel kommune, en større by eller lignende.

Politilovens § 6 a, stk. 3, om hvem der har kompetence til at træffe beslutning om at udpege en skærpet strafzone og offentliggørelse heraf, vil også finde anvendelse ved udpegning af en målrettet skærpet strafzone.

En målrettet skærpet strafzone vil som udgangspunkt ikke kunne udstrækkes ud over 6 måneder, medmindre der i zonen fortsat er et kriminalitetsbillede som det, der dannede grundlag for udpegning af zonen, og politiet fortsat vurderer, at en målrettet skærpet strafzone vil være et egnet redskab til at genskabe trygheden i området. I en sådan situation vil der ikke være en maksimal tidsmæssig afgrænsning for udpegningen af en målrettet skærpet strafzone, hvis betingelserne herfor er opfyldt. En målrettet skærpet strafzone vil dog ud fra en almindelig proportionalitetsbetragtning skulle have så kort udstrækning som muligt.

Endvidere vil en målrettet skærpet strafzone kunne udstrækkes ud over 6 måneder, uanset at der ikke længere er et kriminalitetsbillede, som det, der dannede grundlag for oprettelse af zonen, hvis politiet vurderer, at der er konkrete grunde til at antage, at kriminalitetsbilledet vil blive genoptaget ved en ophævelse af zonen, og opretholdelse af zonen er nødvendig for at fastholde trygheden i området. Det vil eksempelvis være relevant, hvis området i en længerevarende periode har været præget af et varigt og rodfæstet kriminalitetsbillede i en sådan grad, at fastholdelsen af trygheden i området forudsætter, at den målrettede skærpede strafzone udstrækkes i en længere periode end 6 måneder. I en sådan situation vil en målrettet skærpet strafzone dog ikke kunne udstrækkes til en periode på mere end samlet et års varighed.

Det forhold, at der tidligere har været udpeget en målrettet skærpet strafzone i det pågældende område, vil imidlertid ikke forhindre, at der på et senere tidspunkt, efter at zonen har været ophævet, i det samme område udpeges en ny målrettet skærpet strafzone, hvis betingelserne for at udpege en sådan zone i øvrigt er opfyldt.

For så vidt angår betingelserne for at udpege en målrettet skærpet strafzone og den foreslåede strafskærpelse henvises til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til § 1, nr. 2, og § 2, nr. 3.

Til nr. 2

Det fremgår af § 6 a, stk. 1, i lov om politiets virksomhed, at politiet for en nærmere bestemt tidsperiode kan udpege et afgrænset geografisk område (skærpet straf-zone), hvor straffelovens § 81 c finder anvendelse.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring af § 6 a, stk. 1, i lov om politiets virksomhed, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

Til nr. 3

Politilovens § 6 a, stk. 2, fastsætter betingelserne for at udpege en skærpet strafzone efter stk. 1. Det fremgår heraf, at udpegning kan ske, hvis et ekstraordinært kriminalitetsbillede i det pågældende område i væsentlig grad er egnet til at skabe utryghed for personer, der bor eller færdes i området, og udpegning af en skærpet strafzone vurderes at være et egnet redskab til at genskabe trygheden i området.

Det følger af forarbejderne til politilovens § 6 a, jf. Folketingstidende 2018-19, 1. samling, tillæg A, L 22 som fremsat, side 8, at kravet om et ”ekstraordinært kriminalitetsbillede” indebærer, at der skal være tale om en situation, som går ud over det sædvanlige i forhold til kriminalitetsbilledet i det pågældende område og i andre sammenlignelige områder.

Det foreslås at indsætte et nyt 2. pkt. i politilovens § 6 a, stk. 2, som indeholder betingelserne for at udpege en målrettet skærpet strafzone efter § 6 a, stk. 1, 2. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

Det følger således af den foreslåede § 6 a, stk. 2, 2. pkt., at udpegning af en målrettet skærpet strafzone efter stk. 1, 2. pkt., kan ske, hvis der i det pågældende område i strid med lovgivningen om euforiserende stoffer foregår åbenlys og systematisk handel med euforiserende stoffer, og dette i væsentlig grad er egnet til at skabe utryghed for personer, der bor eller færdes i området, og udpegning af en målrettet skærpet strafzone vurderes at være et egnet redskab til at genskabe trygheden i området.

Ved åbenlys og systematisk handel med euforiserende stoffer skal forstås, at der i et afgrænset område foregår handel med euforiserende stoffer f.eks. i salgsboder eller lignende faste steder, og hvor handlen med euforiserende stoffer har en systematisk karakter, f.eks. på grund af dens omfang, eller fordi der som led i handlen udfyldes en række faste funktioner, såsom vagter, faste sælgere m.v. Det skal være tydeligt for personer, der befinder sig i området, at der foregår handel med euforiserende stoffer.

Herudover vil der skulle være tale om handel med euforiserende stoffer i en grad, der væsentligt overstiger omfanget af ligeartet kriminalitet i andre sammenlignelige områder. Et sammenligneligt område vil f.eks. kunne være et område med samme geografiske størrelse med tilsvarende befolkningstæthed, eller et område med samme geografiske størrelse, der har en f.eks. lignende bymæssig placering eller karakter.

I modsætning til de eksisterende skærpede strafzoner forudsættes det derimod ikke, at det aktuelle kriminalitetsbillede er usædvanligt for det pågældende område.

Herudover vil handlen med euforiserende stoffer i væsentlig grad skulle være egnet til at skabe utryghed for personer, der bor eller færdes i området. Der er ikke med udtrykket ”personer, der bor eller færdes i området” tilsigtet en egentlig begrænsning i, hvem kriminalitetsbilledet skal være egnet til i væsentlig grad at skabe utryghed for. Begrebet omfatter således bredt personer, der færdes i det pågældende område, herunder også turister eller andre besøgende i området. Det vil ikke skulle påvises, at tryghedsfølelsen konkret er blevet påvirket hos personer, der bor eller færdes i området.

Det vil være op til politiet at foretage en samlet politifaglig vurdering af den konkrete situation i det pågældende område i forhold til, om betingelserne for at udpege en målrettet skærpet strafzone er opfyldt.

Det vil for eksempel kunne være relevant at udpege en målrettet skærpet strafzone i en situation, hvor der i et nærmere geografisk afgrænset område helt åbenlyst og systematisk foregår handel med euforiserende stoffer, og hvor kriminalitetsbilledet er vedvarende og rodfæstet i område, og politiet vurderer, at narkotikakriminaliteten helt eller delvist begås af personer med tilknytning til organiserede kriminelle, der typisk skaber utryghed hos omkringboende og fremmer en generel forråelse af nærmiljøet. Det kan også være tilfældet, hvis narkotikakriminaliteten samtidig har relation til andre typer af kriminalitet, som skaber utryghed i området, f.eks. hærværk, trusler, vold, afpresning eller lignende.

Politiet vil skulle vurdere, om udpegning af en målrettet skærpet strafzone vil være et egnet redskab til at genskabe trygheden i området. Det vil sige, at politiet skal vurdere, om etableringen af en målrettet skærpet strafzone efter den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 81 e kan medvirke til at forebygge, at nogen begår strafbare handlinger omfattet af bestemmelsen, og til at genskabe tryghed for beboere og andre, der færdes i området. I den forbindelse skal politiet vurdere, om der er andre redskaber, som vil være mere hensigtsmæssige til at opnå formålet, ligesom det forudsættes, at en almindelig politimæssig indsats ikke har vist sig tilstrækkelig til at komme den åbenlyse og systematiske handel med euforiserende stoffer til livs.

Politiets beslutning om at oprette en målrettet skærpet strafzone vil skulle træffes i tidsmæssig sammenhæng med det kriminalitetsbillede, der danner grundlag for beslutningen.

En målrettet skærpet strafzone vil som udgangspunkt ikke kunne begrundes med et kriminalitetsbillede, der er ophørt. Det vil sige, at zonen som udgangspunkt skal udpeges, mens forholdene, der begrunder udpegningen, fortsat er aktuelle. Der vil dog også kunne udpeges en målrettet skærpet strafzone, hvis der i en længerevarende, f.eks. flerårig, periode op til beslutningen er foregået åbenlys og systematisk handel med euforiserende stoffer, hvilket i væsentlig grad har skabt utryghed for personer, der bor eller færdes i området, uanset at dette, f.eks. som følge af en markant politiindsats, ikke aktuelt er tilfældet. Det vil dog i givet fald en forudsætning, at politiet vurderer, at udpegning af zonen er nødvendig for at fastholde trygheden i området.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af § 6 a, stk. 1, i lov om politiets virksomhed, at politiet for en nærmere bestemt tidsperiode kan udpege et afgrænset geografisk område (skærpet straf-zone), hvor straffelovens § 81 c finder anvendelse.

Det fremgår af politilovens § 6 a, stk. 2, at udpegning af en skærpet straf-zone efter stk. 1 kan ske, hvis et ekstraordinært kriminalitetsbillede i det pågældende område i væsentlig grad er egnet til at skabe utryghed for personer, der bor eller færdes i området, og udpegning af en skærpet straf-zone vurderes at være et egnet redskab til at genskabe trygheden i området.

Den foreslåede ændring er alene en sproglig præcisering og tilsigter således ikke nogen ændring af retstilstanden.

Til nr. 5

Det følger af ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 2, at manglende efterkommelse af bl.a. et zoneforbud udstedt i medfør af § 6, stk. 5, straffes med fængsel indtil 1 år og 6 måneder, under særligt formildende omstændigheder dog med bøde. Bestemmelsen om straf er fastsat med hjemmel i politilovens § 23, stk. 3, hvorefter justitsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at overtrædelse af reglerne i ordensbekendtgørelsen eller overtrædelse eller manglende efterkommelse af påbud eller forbud udstedt i medfør heraf straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.

Det er forudsat i bemærkningerne til den seneste ændring af politilovens § 23, stk. 3, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 112, side 22, at straffen for overtrædelse af et zoneforbud som udgangspunkt fastsættes til 7 dages ubetinget fængsel i førstegangstilfælde, 14 dages ubetinget fængsel i andengangstilfælde og 40 dages ubetinget fængsel i tredjegangstilfælde. I fjerdegangstilfælde og derover forudsættes det, at der som udgangspunkt fastsættes en passende skærpet straf i forhold til ovennævnte strafpositioner.

Det foreslås at ændre ”fastsættes” til ”besluttes” i § 23, stk. 3, 1. pkt., i lov om politiets virksomhed, jf. lovforslagets § 2, nr. 5. Der er tale om en rent sproglig ændring, der har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at komme med en tilkendegivelse om strafniveauet.

Det forudsættes således, at straffen for overtrædelse af ét zoneforbud i førstegangstilfælde , og hvor der alene er et forhold til pådømmelse, som udgangspunkt fastsættes til ubetinget fængsel i 14 dage.

I andengangstilfælde , hvor der alene er ét forhold til pådømmelse, forudsættes straffen som udgangspunkt fastsat til ubetinget fængsel i 30 dage.

I tredjegangstilfælde , hvor der alene er ét forhold til pådømmelse, forudsættes straffen som udgangspunkt fastsat til ubetinget fængsel i 60 dage.

I fjerdegangstilfælde og derover forudsættes det, at der som udgangspunkt fastsættes en passende skærpet straf i forhold til de ovennævnte strafpositioner.

I sager, hvor der er flere forhold til samtidig pådømmelse, forudsættes der ligeledes idømt en passende højere samlet straf med udgangspunkt i ovennævnte strafpositioner.

Fastsættelsen af straffen vil i øvrigt fortsat skulle bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af retsplejelovens § 762, stk. 1, at en sigtet kan varetægtsfængsles, når der er begrundet mistanke om, at han har begået en lovovertrædelse, som er undergivet offentlig påtale, såfremt lovovertrædelsen efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, og 1) der efter det om sigtedes forhold oplyste er bestemte grunde til at antage, at han vil unddrage sig forfølgningen eller fuldbyrdelsen, eller 2) der efter det om sigtedes forhold oplyste er bestemte grunde til at frygte, at han på fri fod vil begå en ny lovovertrædelse af den foran nævnte beskaffenhed, eller 3) der efter sagens omstændigheder er bestemte grunde til at antage, at sigtede vil vanskeliggøre forfølgningen i sagen, navnlig ved at fjerne spor eller advare eller påvirke andre.

Varetægtsfængsling kan dog ikke anvendes, hvis lovovertrædelsen kan ventes at ville medføre straf af bøde eller fængsel i højst 30 dage, eller hvis frihedsberøvelsen vil stå i misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse af sigtedes forhold, sagens betydning og den retsfølge, som kan ventes, hvis den sigtede findes skyldig, jf. bestemmelsens stk. 3. Bestemmelsens stk. 2 vedrører den såkaldte retshåndhævelsesarrest. Det følger af stk. 2, nr. 1, at en sigtet kan varetægtsfængsles, når der foreligger en særligt bestyrket mistanke om, at den pågældende har begået en lovovertrædelse, som er undergivet offentlig påtale, og som efter loven kan medføre fængsel i 6 år eller derover, og hensynet til retshåndhævelsen efter oplysningerne om forholdets grovhed skønnes at kræve, at sigtede ikke er på fri fod. Efter bestemmelsens stk. 2, nr. 2, kan varetægtsfængsling endvidere ske ved særligt bestyrket mistanke om en overtrædelse af en række bestemmelser i straffeloven, såfremt lovovertrædelsen efter oplysningerne om forholdets grovhed kan ventes at ville medføre en ubetinget dom på fængsel i mindst 60 dage og hensynet til retshåndhævelsen skønnes at kræve, at sigtede ikke er på fri fod.

Det foreslås, at der i retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 2, indsættes en henvisning til manglende efterkommelse af et forbud meddelt af politiet i medfør af lovgivningen om politiets virksomhed til en person, der har udvist en særlig utryghedsskabende adfærd eller ved sin adfærd bidraget til at skabe særlig utryghed, således at der kan ske varetægtsfængsling, når der foreligger en særligt bestyrket mistanke om overtrædelse af et zoneforbud, der er meddelt af politiet i medfør af ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 5, såfremt lovovertrædelsen eller oplysningerne om forholdets grovhed kan ventes at ville medføre en ubetinget dom på fængsel i mindst 60 dage, og hensynet til retshåndhævelsen skønnes at kræve, at sigtede ikke er på fri fod.

Den foreslåede udvidelse af bestemmelsens anvendelsesområde vil have den konsekvens, at der på samme måde som for de øvrige oplistede forbrydelser kan ske retshåndhævelsesarrest, når der er særligt bestyrket mistanke om overtrædelse af et zoneforbud meddelt af politiet i medfør af ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 5, og de øvrige nævnte betingelser er opfyldt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2024.

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, men at lovens § 2 ved kongelig anordning helt eller delvis skal kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de henholdsvis færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Det indebærer, at de foreslåede ændringer af straffeloven og retsplejeloven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Baggrunden herfor er, at Færøerne pr. 1. marts 2020 har overtaget lovgivningskompetencen på det strafferetlige område, og der gælder en særlig retsplejelov for Færøerne, ligesom der i Grønland gælder en særlig kriminallov og retsplejelov.

Politiloven er sat i kraft ved kongelig anordning for både Færøerne og Grønland. Det foreslås derfor, at de foreslåede ændringer af politiloven ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de henholdsvis færøske og grønlandske forhold tilsiger.