Lov om ændring af straffeloven og lov om pas til danske statsborgere m.v. (Kriminalisering af udlandsophold, der bringer et barns sundhed eller udvikling i alvorlig fare) § 3

Den foreslåede § 6 a, stk. 1, indebærer, at politiet for en nærmere bestemt tidsperiode kan udpege et afgrænset geografisk område (skærpet strafzone), hvor den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 81 c finder anvendelse. Udpegning af en skærpet strafzone vil således indebære, at straffen for visse typer af kriminalitet skærpes markant.

For så vidt angår den foreslåede strafskærpelse henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne til denne bestemmelse.

Den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 81 c vil finde anvendelse, når en strafbar handling af de ovennævnte typer er begået inden for en skærpet strafzone, der er udpeget og offentliggjort i overensstemmelse med politilovens § 6 a. Det er ikke et krav, at gerningsmanden konkret har forsæt til, at den strafbare handling er begået inden for en skærpet strafzone. Det er dog en forudsætning, at politiets beslutning om udpegning af en skærpet strafzone er blevet offentliggjort på behørig vis.

En skærpet strafzone kan udpeges inden for et nærmere geografisk afgrænset område.

Det geografiske område fastlægges på baggrund af de forhold, som begrunder politiets vurdering af, at der er et ekstraordinært kriminalitetsbillede, som i væsentlig grad er egnet til at skabe utryghed for personer, der bor eller færdes i området.

Det vil navnlig være relevant at oprette en skærpet strafzone inden for områder, der af politiet er udpeget som SUB-områder, eller andre afgrænsede områder med bymæssig bebyggelse, som oplever en usædvanlig kriminalitetsudvikling, som påvirker trygheden i området.

En skærpet strafzone kan således også anvendes i andre områder end SUB-områder, hvis en pludselig eskaleret kriminalitetstendens alvorligt skader sikkerheden og trygheden for personer, der bor eller færdes i det pågældende område.

Karakteren af et sted kan ikke alene danne grundlag for en beslutning om at udpege en skærpet strafzone. Det er et krav, at politiet begrunder, hvorfor der på det pågældende sted vurderes at være et ekstraordinært kriminalitetsbillede, som i væsentlig grad er egnet til at skabe utryghed for beboere og andre, der færdes i området, og hvorfor etablering af en skærpet strafzone vurderes at være et egnet redskab til at genskabe trygheden i området, jf. pkt. 2.1.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

En skærpet strafzone må ikke være større end påkrævet i forhold til det berørte område. Der kan således ikke træffes beslutning om en skærpet strafzone i f.eks. en hel kommune eller en hel større by. Områder med lav befolkningstæthed, f.eks. landområder og industriområder, hvor kriminalitet omfattet af ordningen ikke generelt vil virke utryghedsskabende på personer, som bor eller færdes i området, kan som udgangspunkt heller ikke udpeges som skærpet strafzone. Der er derimod ikke noget til hinder for, at der vil kunne træffes flere samtidige beslutninger om skærpet strafzone i den enkelte politikreds, hvis betingelserne for hver enkelt beslutning er opfyldt.

Det følger af den foreslåede § 6 a, stk. 2, at udpegning af en skærpet strafzone, jf. stk. 1, kan ske, hvis et ekstraordinært kriminalitetsbillede i det pågældende område er egnet til i væsentlig grad at skabe utryghed for personer, der bor eller færdes i området, og udpegning af en skærpet strafzone vurderes at være et egnet redskab til at genskabe trygheden i området.

Det er op til politiet at foretage en samlet politifaglig vurdering af den konkrete situation i det pågældende område i forhold til, om betingelserne er opfyldt.

Kravet om et ”ekstraordinært kriminalitetsbillede” indebærer, at der skal være tale om en situation, som går ud over det sædvanlige i forhold til kriminalitetsbilledet i det pågældende område og i andre sammenlignelige områder.

Det er ikke et krav, at der foreligger en mistanke om, at der vil blive begået strafbare handlinger, som vil være omfattet af straffelovens § 81 c, eller at der er en konkret mistanke mod enkeltpersoner. Det vil efter omstændighederne være tilstrækkeligt, hvis der for nylig inden for det relevante område er begået strafbare handlinger, der er omfattet af ordningen, eller der foreligger oplysninger om, at der er optræk til eller planlægges sådanne strafbare forhold, og der derfor vurderes at være et ekstraordinært kriminalitetsbillede.

Vurderingen af om det ekstraordinære kriminalitetsbillede i væsentlig grad er egnet til at skabe utryghed i området, vil være en politifaglig vurdering. Denne vurdering indebærer, at der skal foretages en objektiviseret bedømmelse af, om det kriminalitetsbillede, der konstateres i det pågældende område, har en karakter, der generelt må forventes at kunne føre til betydelig utryghed blandt personer, der bor eller færdes i området. Det skal ikke kunne påvises, at der konkret er personer, som føler sig utrygge som følge af situationen i området. Det vil således ikke være et krav, at personer, der bor eller færdes i området, konkret har givet udtryk for en følelse af utryghed, men henvendelser eller lignende fra personer, der oplever utryghed, vil kunne indgå i politiets vurdering.

Der er ikke med udtrykket ”personer, der bor eller færdes i området” tilsigtet en egentlig begrænsning i, hvem på det konkrete sted kriminalitetsbilledet skal være egnet til i væsentlig grad at skabe utryghed for. Begrebet omfatter således bredt personer med relation til det pågældende område.

Karakteren og omfanget af de aktuelt begåede og eventuelt tidligere begåede lovovertrædelser skal indgå i politiets skøn. Én eller ganske få strafbare handlinger – uanset karakteren heraf – vil ikke være nok til at oprette en skærpet strafzone.

Omvendt vil mindre alvorlige overtrædelser, der bliver begået systematisk inden for en kortere periode, efter omstændighederne kunne danne grundlag for en skærpet strafzone. Ved mere alvorlige lovovertrædelser vil der ikke gælde et krav om, at kriminaliteten begås systematisk, når blot der er tale om flere strafbare handlinger.

Det kan f.eks. være relevant at udpege en skærpet strafzone i en situation, hvor grupper af utilpassede unge dominerer et udsat boligområde og skaber utryghed for beboerne ved massivt brug af trusler, vold, afpresning, udøvelse af hærværk eller åbenlys salg af narkotika. Det kan også være relevant i situationer, hvor postvæsnet, brandvæsnet eller andre myndigheder på grund af chikane og uroligheder har svært ved at komme ind i visse områder uden at blive mødt med stenkast, trusler eller vold fra aggressive personer.

Politiet skal desuden vurdere, om en skærpet strafzone vil være et egnet redskab til at genskabe trygheden i området. Det vil sige, at politiet skal vurdere, om etableringen af en skærpet strafzone vil medvirke til at forebygge, at nogen begår strafbare handlinger omfattet af ordningen, og til at normalisere tilstanden og genskabe tryghed for beboere og andre, der færdes i området. I den forbindelse skal politiet vurdere, om der er andre redskaber, som vil være mere hensigtsmæssige til at opnå formålet.

Udpegning af en skærpet strafzone kan efter omstændighederne suppleres af andre politimæssige tiltag.

Beslutningen om at oprette en skærpet strafzone skal træffes i (umiddelbar) tidsmæssig sammenhæng med den kriminalitet, der danner grundlag for beslutningen. Det skal således være en tidsmæssig sammenhæng mellem de strafbare forhold, der danner grundlag for en beslutning om en skærpet strafzone, og det tidspunkt, hvor politiet træffer beslutning om at udpege en skærpet strafzone.

En skærpet strafzone kan som udgangspunkt ikke begrundes med forhold, der ligger flere måneder forud. Det vil sige, at zonen som udgangspunkt skal udpeges, mens forholdene er aktuelle.

Der kan undtagelsesvist gå længere tid, hvis der i en mellemliggende periode er begået andre strafbare handlinger end dem, som kunne danne grundlag for udpegning af en skærpet strafzone, og disse strafbare handlinger sammen med de ældre forhold kan begrunde en beslutning om at udpege en skærpet strafzone.

Den foreslåede § 6 a, stk. 3, 1. pkt., indebærer, at beslutningen om at udpege en skærpet strafzone træffes af politidirektøren (eller den, som denne bemyndiger hertil). Det forudsættes, at beslutningen træffes på ledelsesniveau.

En skærpet strafzone kan som udgangspunkt ikke udstrækkes ud over 3 måneder, medmindre helt særlige omstændigheder gør sig gældende. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis politiet vurderer, at der fortsat er et ekstraordinært kriminalitetsbillede af samme karakter, som dannede grundlag for udpegning af den skærpede strafzone til at starte med.

Hvis der er tale om et ekstraordinært kriminalitetsbillede af en anden karakter end det, der oprindeligt dannede grundlag for beslutningen om at udpege en skærpet strafzone, kan politiet træffe en ny beslutning ud fra en fornyet vurdering af situationen på dette tidspunkt.

Politiets beslutning om udpegning af skærpet strafzone kan tidligst gælde fra tidspunktet for offentliggørelsen af beslutningen. Det forudsættes imidlertid, at der som udgangspunkt er en vis tidsperiode, fra beslutningen offentliggøres, og til den skærpede strafzone får virkning.

Den foreslåede § 6 a, stk. 3, 2. pkt ., indebærer, at beslutningen om at udpege en skærpet strafzone skal offentliggøres og indeholde en begrundelse og en angivelse af det sted og tidsrum, som beslutningen gælder for. Det forudsættes, at angivelsen af det sted, som beslutningen gælder for, ledsages af et kort over det pågældende geografiske område.

Offentliggørelsen sker på politiets officielle hjemmeside, eller via tilsvarende medier, ligesom den pågældende politikreds udsteder en pressemeddelelse om den skærpede strafzone og de nærmere detaljer om zonen.

Der gælder ikke et krav om, at der skal skiltes med, at der er udpeget en skærpet strafzone i det område, hvor zonen gør sig gældende. Hvis politiet konkret vurderer, at det vil fremme effekten af strafskærpelseszonen, bør skiltning imidlertid anvendes i relevant omfang.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.