Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen, diverse justeringer af investeringsinstitutters beskatning, skattefritagelse af selvejende plejehjem og plejeboliger, forhøjelse af det skattefri bundfradrag for ydelser fra sociale fonde m.v., indberetning af udbytter af aktier m.v. registreret i en dansk værdipapircentral og kontoført af en udenlandsk kontofører og ændringer som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink m.v.) § 2

Til nr. 1

Ved investeringsselskaber forstås investeringsinstitutter omfattet af det selskabsretlige direktiv om investeringsinstitutter (UCITS-direktivet) og andre selskaber, hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andelene i selskabet på forlangende skal tilbagekøbes af selskabet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, og som anses for et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skattepraksis. Et investeringsselskab kan enten have status som aktiebaseret eller obligationsbaseret, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 19 B og 19 C. Investeringsselskabets status har betydning for beskatningen af danske personinvestorer. Investorerne skal medregne det årlige afkast og avancer ved salg af andele i investeringsselskabet ved opgørelsen af aktieindkomsten, hvis investeringsselskabet har status som aktiebaseret, mens det årlige afkast og avancer ved salg af andele i investeringsselskabet skal medregnes ved opgørelsen af kapitalindkomsten, hvis investeringsselskabet har status som obligationsbaseret.

Et investeringsselskab er aktiebaseret, hvis 50 pct. eller mere af selskabets aktivmasse er placeret i aktier og andre værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Det er endvidere en betingelse, at investeringsselskabet over for Skatteforvaltningen har meddelt, at det er aktiebaseret. Dette følger af aktieavancebeskatningslovens § 19 B, stk. 2. Er betingelserne ikke opfyldt, anses investeringsselskabet for at have status som obligationsbaseret.

Hvor et investeringsselskab, der i øvrigt opfylder betingelserne for at være aktiebaseret, ønsker status som aktiebaseret, skal investeringsselskabet indsende en meddelelse herom til Skatteforvaltningen senest den 1. november i året før det kalenderår, som meddelelsen skal have virkning fra, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19 B, stk. 4. Fristen betyder, at et nyoprettet investeringsselskab først fra året efter oprettelsesåret har mulighed for at få status som aktiebaseret.

Det foreslås, at der indføres en særlig fristregel for nyoprettede investeringsselskaber. Det foreslås således, at der i aktieavancebeskatningsloven som § 19 B, stk. 4, 2. pkt., indsættes en regel om, at et nyoprettet investeringsselskab kan vælge status som aktiebaseret fra det kalenderår, hvori investeringsselskabet er oprettet.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at status som aktiebaseret allerede fra oprettelsesåret vil være betinget af, at valg af status som aktiebaseret træffes samtidig med oprettelsen, og at investeringsselskabet indsender en meddelelse om dette valg til Skatteforvaltningen senest 2 måneder efter oprettelsen, dog senest den 1. november i oprettelsesåret.

Betingelsen om, at meddelelsen skal være indsendt senest den 1. november, svarer til den gældende frist, som fortsat vil gælde for et eksisterende obligationsbaseret investeringsselskab, der i øvrigt opfylder betingelserne for at være aktiebaseret, og som ønsker at ændre status til aktiebaseret.

Med forslaget sikres, at et nyoprettet aktiebaseret investeringsselskab kan anses for aktiebaseret allerede fra etableringen.

Efter § 9 i bekendtgørelse nr. 1011 af 4. oktober 2019 om indsendelse af meddelelse og oplysninger i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 19 B, stk. 4 og 6, offentliggør Skatteforvaltningen inden udgangen af hvert kalenderår en liste over aktiebaserede investeringsselskaber. Det vil blive vurderet, hvorvidt der eventuelt vil være behov for en justering af denne bestemmelse som følge af forslaget.

Til nr. 2

Personer, der investerer i et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, skal medregne avancer ved salg af beviser i instituttet ved opgørelse af aktieindkomsten, hvis instituttet er aktiebaseret, og ved opgørelsen af kapitalindkomsten, hvis instituttet er obligationsbaseret.

Et investeringsinstitut med minimumsbeskatning er aktiebaseret, hvis 50 pct. eller mere af instituttets aktivmasse i løbet af instituttets indkomstår gennemsnitligt er placeret i værdipapirer m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, jf. aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 2.

Et investeringsinstitut med minimumsbeskatning er et institut, hvis aktivmasse udelukkende er placeret i værdipapirer m.v., og som har valgt, at indkomsten i instituttet skal beskattes hos deltagerne, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1. Både danske og udenlandske investeringsinstitutter kan vælge status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Alle de investeringsinstitutter, som i dag er registreret som investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, har kalenderårsregnskab.

Det foreslås at ændre definitionen af aktiebaseret i aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 2, 1. pkt., således at instituttets indkomstår ændres til hvert kalenderår.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at ordet indkomstår relaterer sig til danske investeringsinstitutter, og således ikke tager højde for, at der kan være tale om et udenlandsk institut. Med den foreslåede ændring vil der blive tale om en mere neutral sprogbrug.

Til nr. 3

Efter aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, skal selskaber og personer, der har investeret i investeringsselskaber som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 19, anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på aktier i investeringsselskabet.

Anvendelse af lagerprincippet indebærer, at investor årligt skal opgøre gevinst og tab på aktierne og medregne beløbet ved opgørelsen af indkomstårets skattepligtige indkomst. Indkomstårets gevinst og tab opgøres som forskellen mellem aktiernes værdi ved indkomstårets udløb og aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier, der er erhvervet i løbet af indkomståret, anvendes anskaffelsessummen i stedet for værdien ved indkomstårets begyndelse. For aktier, der er afstået i løbet af indkomståret, anvendes afståelsessummen i stedet for værdien ved indkomstårets udløb.

Aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, 2.-4. pkt., indeholder en regulering af den situation, hvor investor og investeringsselskabet har forskellige indkomstår, og hvor aktierne i investeringsselskabet er unoterede. I disse tilfælde anvendes investeringsselskabets indkomstår i stedet for investors indkomstår ved opgørelsen af gevinst og tab efter lagerprincippet.

Et investeringsselskab kan være såvel dansk som udenlandsk. Da ordet indkomstår alene relaterer sig til danske investeringsselskaber, er reglerne i aktieavancebeskatningsloven for den skattemæssige behandling af gevinst og tab på aktier i investeringsselskaber knyttet op på kalenderåret i stedet for indkomståret. I aktieavancebeskatningslovens § 19 B, stk. 2, er det således bl.a. fastsat, at vurderingen af, om investeringsselskabet er aktiebaseret, skal ske på grundlag af aktivmassens sammensætning i løbet af kalenderåret.

Det foreslås på den baggrund at affatte aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, 2. pkt., således at i tilfælde, hvor der er tale om aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, eller om aktier, der ikke er registreret i en værdipapircentral, og den skattepligtiges indkomstår er forskelligt fra kalenderåret, skal opgørelsen i stedet foretages som forskellen mellem værdien ved udgangen af kalenderåret og værdien ved begyndelsen af kalenderåret.

Det foreslås at affatte aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, 3. pkt., således at for aktier, som den skattepligtige har erhvervet i løbet af kalenderåret, anvendes anskaffelsessummen i stedet for værdien ved begyndelsen af kalenderåret.

Det foreslås at affatte aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, 4. pkt., således at for aktier, som den skattepligtige har afstået i løbet af kalenderåret, anvendes afståelsessummen i stedet for værdien ved udgangen af kalenderåret.

Det foreslås dermed, at reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, 2.-4. pkt., vil blive baseret på kalenderåret i stedet for investeringsselskabets indkomstår. Den foreslåede omformulering af reglerne indebærer, at der i stedet for en afvigelse i forhold til investeringsselskabets indkomstår, tages udgangspunkt i den situation, hvor investor har et indkomstår, der er forskelligt fra kalenderåret. Hvor investor har et indkomstår, der afviger fra kalenderåret, vil investor efter forslaget skulle anvende kalenderåret i stedet for investors indkomstår ved opgørelsen af gevinst og tab efter lagerprincippet

Forslaget medfører, at der vil blive tale om en mere neutral sprogbrug.

Til nr. 4

Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning skal årligt opgøre en minimumsindkomst, jf. ligningslovens § 16 C. Minimumsindkomsten opgøres på grundlag af instituttets indkomstår og består af summen af indkomstårets indtægter med fradrag for indkomstårets tab og udgifter til administration. Den opgjorte minimumsindkomst beskattes hos instituttets deltagere. Der er ikke krav om, at investeringsinstituttet foretager en faktisk udlodning af minimumsindkomsten til deltagerne.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 27 skal en dansk investor, i den situation hvor der ikke sker en faktisk udbetaling, forhøje anskaffelsessummen for beviset i investeringsinstituttet med et beløb svarende til minimumsindkomsten, det vil sige både den manglende udbetaling og den indeholdte udbytteskat. Formålet er at sikre, at investor ikke beskattes to gange af det samme beløb – først af minimumsindkomsten og derefter ved et senere salg af beviset. Anskaffelsessummen anses for forhøjet på tidspunktet for investeringsinstituttets årlige godkendelse af regnskabet, dog senest 6 måneder efter udløbet af investeringsinstituttets indkomstår. Alle de investeringsinstitutter, som i dag er registreret som investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, har kalenderårsregnskab.

Både danske og udenlandske investeringsinstitutter kan vælge status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Udenlandske investeringsinstitutters valg af status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning medfører dog ikke en almindelig skattepligt til Danmark, hvorfor begrebet indkomstår ikke vil være relevant for disse investeringsinstitutter.

Det foreslås på den baggrund at ændre det relevante tidskriterium i aktieavancebeskatningslovens § 27, stk. 1, 2. pkt., for, hvornår anskaffelsessummen skal anses for forhøjet med en ikke faktisk udloddet minimumsindkomst fra senest 6 måneder efter udløbet af investeringsinstituttets indkomstår til senest den 30. juni i året efter det kalenderår, som minimumsindkomsten hidrører fra.

Da de investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der er omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 27, har kalenderåret som indkomstår, vil ændringen ikke få nogen indholdsmæssig betydning, idet det seneste forhøjelsestidspunkt foreslås at blive det samme som i dag.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at ordet indkomstår relaterer sig til danske investeringsinstitutter, og således ikke tager højde for, at der kan være tale om et udenlandsk institut. Med den foreslåede ændring vil der blive tale om en mere neutral sprogbrug.