Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen, diverse justeringer af investeringsinstitutters beskatning, skattefritagelse af selvejende plejehjem og plejeboliger, forhøjelse af det skattefri bundfradrag for ydelser fra sociale fonde m.v., indberetning af udbytter af aktier m.v. registreret i en dansk værdipapircentral og kontoført af en udenlandsk kontofører og ændringer som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink m.v.) § 1

Forarbejder til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen, diverse justeringer af investeringsinstitutters beskatning, skattefritagelse af selvejende plejehjem og plejeboliger, forhøjelse af det skattefri bundfradrag for ydelser fra sociale fonde m.v., indberetning af udbytter af aktier m.v. registreret i en dansk værdipapircentral og kontoført af en udenlandsk kontofører og ændringer som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink m.v.) § 1

Til nr. 1

Skattepligten for investeringsinstitutter med minimumsbeskatning er afgrænset til indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed og avancer ved afståelse af aktiver tilknyttet til den erhvervsmæssige virksomhed. Denne afgrænsning betyder, at investeringsinstitutter med minimumsbeskatning reelt er skattefri.

Et investeringsinstitut med minimumsbeskatning har dog adgang til at vælge, at instituttet beskattes af de udbytter, som instituttet modtager ved en investering i danske aktier, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt. Hvor denne beskatningsmodel er valgt, skal det danske investeringsinstitut med minimumsbeskatning betale en skat på 15 pct. af modtagne danske aktieudbytter, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, 2. pkt.

Der gælder en række undtagelser til denne 15 pct. beskatning af danske aktieudbytter, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, 3.-5. pkt. Blandt andet omfatter skattepligten for udbytter af danske aktier ikke udbytter af instituttets egne aktier, udbytter af aktier i instituttets eventuelle danske administrationsselskab, udbytter fra et dansk investeringsselskab, udbytter fra et andet dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der har valgt beskatning af danske aktieudbytter, og udbytter fra et andet dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der efter dets vedtægter ikke kan investere i danske aktier.

Det foreslås, at angivelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, 2. pkt., hvorefter danske aktieudbytter skal beskattes med en sats på 15 pct., udgår.

Baggrunden for forslaget er, at det ved lovforslagets § 1, nr. 23, foreslås, at der indsættes en ny § 18 i selskabsskatteloven, hvor det i § 18, stk. 2, fastslås, at indkomstskatten for investeringsinstitutter med minimumsbeskatning udgør 15 pct. af den del af den skattepligtige indkomst, som består af danske aktieudbytter.

Det foreslås endvidere, at reglen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, 2. pkt., hvorefter skattepligt af danske aktieudbytter forudsætter, at investeringsinstituttet efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt en sådan beskatning, udgår.

Det foreslås således at udvide skattepligten for investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, således at alle danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning bliver skattepligtige af udbytter fra danske aktier. Det foreslås dermed, at den gældende valgmulighed ændres til en obligatorisk regel, der omfatter alle danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

De undtagelser fra beskatning af danske aktieudbytter, der i dag gælder for de investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der har valgt en beskatning af danske aktieudbytter, foreslås videreført.

Der foreslås dog en mindre ændring som en konsekvens af forslaget om, at investeringsinstitutter med minimumsbeskatning generelt foreslås at blive skattepligtige af udbytter fra danske aktier.

Det foreslås således, at forudsætningen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, 3. pkt., om at investeringsinstituttet har valgt beskatning af udbytter eller efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet, udgår.

Det vil sige, at skattepligten for udbytter fra danske aktier dermed helt generelt ikke skal omfatte udbytter, som et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning modtager fra et andet dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning.

Den gældende afgrænsning til udbytter fra et andet dansk institut, der har valgt beskatning af danske aktieudbytter, vil ikke længere være relevant, når det er foreslået, at valgreglen ændres til en obligatorisk regel.

Endvidere vil den gældende afgrænsning til udbytter fra et andet dansk institut, der efter dets vedtægter ikke kan investere i danske aktier, heller ikke længere være relevant. Denne regel har til formål at sikre, at et institut kan investere i obligationer og udenlandske aktier via et andet dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, uden at dette udløser en beskatning, som ikke ville være udløst, hvis instituttet havde investeret direkte i de pågældende værdipapirer. Den foreslåede generelle undtagelse for udbytter fra et andet dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning vil også omfatte udbytter fra et andet dansk institut, der efter dets vedtægter ikke kan investere i danske aktier.

Forslaget er til dels en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 23.

Til nr. 2

Et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning kan vælge, at instituttet beskattes af de udbytter, som instituttet modtager ved investering i danske aktier, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt. De modtagne danske aktieudbytter beskattes med 15 pct., jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, 2. pkt. Der gælder dog en række undtagelser til denne 15 pct. beskatning af danske aktieudbytter, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, 3-5. pkt.

Blandt andet omfatter skattepligten for udbytter af danske aktier ikke udbytter fra et andet dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der efter dets vedtægter ikke kan investere i danske aktier, idet det pågældende institut dog må eje aktier i det selskab, som forestår instituttets administration. Skattepligten omfatter heller ikke udbytter fra et andet dansk såkaldt rent obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Ved et rent obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning forstås et investeringsinstitut, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i instituttets administrationsselskab, finansielle kontrakter og beviser i andre rent obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

Det foreslås at ophæve selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, 4. pkt .

Det vil sige at ophæve reglen om, at et investeringsinstitut, der efter dets vedtægter ikke kan investere i danske aktier, dog må eje aktier i det selskab, som forestår instituttets administration.

Det foreslås endvidere at ophæve selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, 5. pkt .

Det vil sige at ophæve reglen om, at skattepligten ikke omfatter udbytter fra rent obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

Den samtidig foreslåede generelle undtagelse for udbytter fra et andet dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, vil også omfatte udbytter fra et andet dansk institut, der efter dets vedtægter ikke kan investere i danske aktier og udbytter fra et andet dansk rent obligationsbaseret institut.

Forslagene er konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 1.

Til nr. 3

Såfremt en kontoførende investeringsforening er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, beskattes den alene af indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed og fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Det vil sige, at en kontoførende investeringsforening kun er skattepligtig af f.eks. udbytte, renter og kursgevinster, herunder sådanne af kontrolleret gæld, samt royalties, såfremt sådanne indtægter anses for at vedrøre den erhvervsmæssige virksomhed.

En konsekvens af, at en kontoførende investeringsforening er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, er, at medlemmer af den kontoførende investeringsforening skal opgøres deres skattepligtige indkomst fra foreningen efter reglerne i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

En kontoførende investeringsforening er dog kun omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, såfremt den opfylder en række betingelser fastsat i selskabsskattelovens § 1, stk. 7 og 8.

Det fremgår således af selskabsskattelovens § 1, stk. 7, at den kontoførende investeringsforening skal have mindst 8 medlemmer, medmindre der sker en effektiv markedsføring over for offentligheden eller større dele heraf med henblik på at bringe antallet af medlemmer op. I den forbindelse regnes koncernforbundne medlemmer, jf. kursgevinstlovens § 4, for ét medlem. Endvidere fremgår det af selskabsskattelovens § 1, stk. 8, at en kontoførende investeringsforening med mindre end 8 medlemmer, der ikke opfylder kravene i stk. 7, omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, såfremt der i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav herom alene optages medlemmer, der er juridiske personer, og hvor ingen deltagere i de juridiske personer beskattes af indkomst fra investeringsforeningen efter reglerne for fysiske personer.

Opfylder en kontoførende investeringsforening ikke betingelserne fastsat i selskabsskattelovens § 1, stk. 7 og 8, er den ikke omfattet af selskabsskatteloven, men anses i stedet for at være skattemæssig transparent. Det vil sige, at medlemmerne beskattes, som om de havde ejet aktiver og passiver direkte uden om den kontoførende investeringsforening.

Det foreslås at indsætte et nyt nummer, nr. 5 d, i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, omhandlende kontoførende investeringsforeninger, hvoraf det fremgår, at skattepligten for kontoførende investeringsforeninger, jf. § 2 i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, alene omfatter indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

Med den foreslåede indsættelse af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 d, er der alene tale om, at kontoførende investeringsforeninger flyttes fra selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, til den foreslåede nye bestemmelse. Det vil sige, at der alene er tale om, at de kontoførende investeringsforeninger flyttes til en ny paragraf. Hvordan de kontoførende investeringsforeninger beskattes efter selskabsskatteloven, foreslås ikke ændret.

Til nr. 4

Foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende foreninger m.v. (herefter foreninger m.v.) er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, for så vidt de ikke på anden vis er undtaget herfor eller er omfattet af fondsbeskatningsloven. Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, er en såkaldt opsamlingsbestemmelse og subsidiær i forhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-5 c, og fondsbeskatningsloven, hvilket betyder, at den omfatter foreninger m.v., som ikke er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-5 c, eller fondsbeskatningsloven, eller som er fritaget fra skattepligt efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1. Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, rummer således som opsamlingsbestemmelse en række forskelligartede foreninger m.v., herunder idrætsforeninger, idrætshaller, faglige sammenslutninger, legater, politiske partier, andelsboligforeninger, kontoførende investeringsforeninger m.v.

Foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, beskattes alene af indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed og fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Det vil sige, at foreninger m.v. kun er skattepligtige af f.eks. udbytte, renter og kursgevinster herunder af kontrolleret gæld, samt royalties, såfremt sådanne indtægter anses for at vedrøre den erhvervsmæssige virksomhed.

Det foreslås, at »alene« udgår af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, 2. pkt.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 5, hvorved det foreslås, at skattepligten for foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, udvides, således at den svarer til den begrænsede skattepligt på udbytte, renter og kursgevinster på kontrolleret gæld samt royalty. Det vil sige, at foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, fremover ikke længere alene beskattes af indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed og fortjeneste og tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed, men tillige af udbytte, renter og kursgevinster på kontrolleret gæld samt royalty, jf. lovforslagets § 1, nr. 5. På den baggrund er det ikke længere korrekt, at ordet »alene« indgår i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, 2. pkt.

Til nr. 5

Foreninger m.v. er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, for så vidt de ikke på anden vis er undtaget herfor eller er omfattet af fondsbeskatningsloven. Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, er en såkaldt opsamlingsbestemmelse og subsidiær i forhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-5 c, og fondsbeskatningsloven, hvilket betyder, at den omfatter foreninger m.v., som ikke er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-5 c, eller fondsbeskatningsloven, eller som er fritaget fra skattepligt efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1. Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, rummer således som opsamlingsbestemmelse en række forskelligartede foreninger m.v., herunder idrætsforeninger, idrætshaller, faglige sammenslutninger, legater, politiske partier, andelsboligforeninger, kontoførende investeringsforeninger m.v.

Foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, beskattes alene af indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed og fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Det vil sige, at foreninger m.v. kun er skattepligtige af f.eks. udbytte, renter og kursgevinster, herunder sådanne af kontrolleret gæld og royalties, såfremt sådanne indtægter anses for at vedrøre den erhvervsmæssige virksomhed.

Indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed for foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, er nærmere defineret i selskabsskattelovens § 1, stk. 4, hvoraf det fremgår, at som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed betragtes indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom og indtægt ved produktion af elektricitet og varme. Det fremgår endvidere af selskabsskattelovens § 1, stk. 4, at i de tilfælde, hvor der er tillagt en forening m.v. en ret til andel af overskuddet af en erhvervsvirksomhed, som ikke drives af den pågældende forening selv, da betragtes den heraf flydende indtægt ligeledes som erhvervsmæssig indtægt for foreningen m.v. Det gælder dog ikke for hjælpe- og understøttelsesfonds for de i en virksomhed ansatte eller tidligere ansatte funktionærer og arbejdere eller deres pårørende. Endelig fremgår det af selskabsskattelovens § 1, stk. 5, at overskud, som foreninger m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, indvinder ved leverancer til medlemmer, ikke betragtes som indvundet ved erhvervsmæssig virksomhed.

Mens danske foreninger m.v. er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, følger skattepligten for udenlandske foreninger m.v. af selskabsskattelovens § 2 om begrænset skattepligt til Danmark af visse indtægtstyper.

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 1.-3. pkt., følger det, at foreninger m.v. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, er skattepligtige af udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, hvorefter der som udbytte bl.a. henregnes alt, hvad der af et selskab udloddes til en forening m.v., der er aktionær eller andelshaver. Udbytte omfatter derfor bl.a. udlodning vedrørende årets overskud, værdiforøgelser eller realisation af aktiver og udbetaling af likviditetsprovenu. Udbytte omfatter dog ikke bl.a. friaktier og friandele, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 4, og udlodninger af beløb som er skattepligtige for foreninger og selskaber efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens § 12, stk. 3. Endvidere følger det af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 2. pkt., at skattepligten ikke omfatter udbytte fra investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, og udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning af udbytte, som modtages fra selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet, jf. § 1, stk. 1, nr. 5 c. Og endelig omfatter skattepligten ikke udbytte, som modtages fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsinstituttets administration, afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom og beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i aktiver som nævnt i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 3. pkt., jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 3. pkt.

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, 1. pkt., følger det, at foreninger m.v. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, er skattepligtige af renter fra kilder her i landet vedrørende gæld, som et selskab eller en forening m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, har til juridiske personer som nævnt i skattekontrollovens kapitel 4. Det vil sige, at udenlandske foreninger m.v. kun er begrænset skattepligtige af renteindtægter af kontrolleret gæld. Renter af tilgodehavender hos uafhængige, som f.eks. renter af bankindestående eller obligationsrenter, er ikke omfattet af den begrænsede skattepligt.

Kontrolleret gæld foreligger f.eks., når et selskab m.v. har gæld til juridiske personer, der direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller stemmerettighederne i selskabet, gæld til juridiske personer, der kontrolleres af selskabet, eller gæld til juridiske personer, der er koncernforbundne med selskabet.

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra g, 1. pkt., følger det, at foreninger m.v. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, er skattepligtige af royalty hidrørende fra kilder her i landet. Efter kildeskattelovens § 65 C, stk. 4, henregnes til royalty betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode eller som vederlag for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

Efter selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra h, 1. pkt., følger det, at foreninger m.v. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, er skattepligtige af kursgevinster hidrørende fra kilder her i landet på fordringer, der er stiftet på sådanne vilkår, at gælden skal indfries til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på stiftelsestidspunktet, såfremt debitor er et selskab eller en forening m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, og kreditor er koncernforbundet med debitor som nævnt i skattekontrollovens kapitel 4 (kontrolleret gæld). Den skattepligtige kursgevinst opgøres som forskellen mellem fordringens værdi på stiftelsestidspunktet og den aftalte indfrielsessum, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, 2. pkt. Og endelig følger det af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, 3. pkt., at sker indfrielsen gennem afdrag, medregnes en så stor del, som svarer til forholdet mellem på den ene side indfrielsessummen med fradrag af anskaffelsessummen og på den anden side indfrielsessummen. Det vil sige, at udenlandske foreninger m.v. kun er begrænset skattepligtigt af kursgevinster på kontrolleret gæld. Kursgevinster på gæld til uafhængige, som f.eks. bankgæld, er ikke omfattet af den begrænsede skattepligt.

Det foreslås at indsætte et nyt 3. pkt., i § 1, stk. 1, nr. 6, hvorefter skattepligten endvidere vil skulle omfatte udbytte som nævnt i § 2, stk. 1, litra c, 1. og 2. pkt., renter som nævnt i § 2, stk. 1, litra d, 1. pkt., royalty som nævnt i § 2, stk. 1, litra g, 1. pkt., og kursgevinster som nævnt i § 2, stk. 1, litra h, 1.-3. pkt. Det foreslås endvidere at indsætte et nyt 4. pkt., i § 1, stk. 1, nr. 6, hvorefter skattepligten af udbytte i 3. pkt. ikke gælder foreninger m.v., hvis midler ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Efter det foreslåede 3. pkt. udvides skattepligten for foreningerne m.v. efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, til også at omfatte udbytte, renter og kursgevinster på kontrolleret gæld, samt royalty. Skattepligten udvides dog kun således, at den svarer til den begrænsede skattepligt på samme indkomstkilder her i landet i selskabsskattelovens § 2, stk. 1. Skattepligten omfatter således alene udbytte som nævnt i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 1. og 2. pkt., renter som nævnt i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, 1. pkt., royalty som nævnt i § 2, stk. 1, litra g, 1. pkt., og kursgevinster som nævnt i § 2, stk. 1, litra h, 1.-3. pkt. Denne afgrænsning betyder f.eks., at der sker en begrænset udvidelse af foreningerne m.v.s skattepligt af renter og kursgevinster. Det vil sige, at foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, fortsat vil være skattefrie af f.eks. renter af bankindestående. På tilsvarende vis vil foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, også fremover være skattefrie af aktieavancer og kursgevinster.

Derudover bemærkes det, at underskud i den erhvervsmæssige indkomst kan modregnes i de skattepligtige ikke erhvervsmæssige indtægter i form af udbytte, renter og kursgevinster på kontrolleret gæld, samt royalty.

Med den foreslåede ændring af § 1, stk. 1, nr. 6, vil danske foreninger m.v. blive skattepligtige af de samme indtægter, som udenlandske foreninger m.v., der er begrænset skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2. Det vil sige, at den foreslåede udvidelse af beskatningen af danske foreninger m.v. er begrænset til indtægter fra kilder her i landet. Hermed bringes reglerne på dette område i overensstemmelse med EU-retten. Der kan herudover henvises til afsnit 2.1.2 og afsnit 7.1 i de almindelige bemærkninger.

Efter det foreslåede 4. pkt. undtages foreninger m.v. med et udelukkende almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål for den foreslåede skattepligt af udbytte.

Skattefritagelsen af udbytterne er betinget af, at foreningen m.v. ifølge vedtægter el.lign. må anses for udelukkende at være almenvelgørende eller på anden måde almennyttig. At en forening m.v. ifølge dets vedtægter el.lign. skal være udelukkende almenvelgørende eller på anden måde almennyttig indebærer ikke blot, at midler kun kan anvendes til sådanne formål, mens foreningen m.v. er aktiv, men betyder også, at likvidationsprovenu eller overskud ved opløsning af foreningen m.v. enten skal gå til et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål eller en anden forening m.v., der har et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål.

Et formål anses for almenvelgørende, når midlerne anvendes til støtte for en videre kreds af personer, som er i økonomisk trang eller har vanskelige økonomiske forhold, mens et formål anses for almennyttigt, hvis det ud fra en i befolkningen almindeligt herskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt og kan komme en vis større kreds til gode. Det er derfor afgørende, at formålet kan komme en vis videre kreds af personer eller institutioner til gode. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige – herunder forskningsmæssige og sygdomsbekæmpende – humanitære, undervisningsmæssige eller nationale formål. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer kan anses for almennyttige. Foreninger med politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser kan derimod ikke anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttige.

Ved vurderingen af, om en forening m.v. kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttig, vil der kunne ses på den gældende praksis om den samme afgrænsning i f.eks. selskabsskattelovens § 3, stk. 2.

Til nr. 6

Det følger af selskabsskattelovens § 1, stk. 4, at som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed for de i stk. 1, nr. 5, litra c eller nr. 6, omhandlede investeringsinstitutter, foreninger m.v. betragtes indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom og indtægt ved produktion af elektricitet og varme. I tilfælde, hvor der er tillagt en forening m.v. en ret til andel i overskuddet af en erhvervsvirksomhed, som ikke drives af den pågældende forening selv, betragtes den heraf flydende indtægt ligeledes som erhvervsmæssig indtægt for foreningen m.v. Dette gælder dog ikke for hjælpe- og understøttelsesfonde for de i en virksomhed ansatte eller tidligere ansatte funktionærer og arbejdere eller deres pårørende.

Endelig følger det af selskabsskattelovens § 1, stk. 5, at overskud, som de i stk. 1, nr. 5, litra c, eller nr. 6, nævnte foreninger m.v. indvinder ved leverancer til medlemmer, ikke betragtes som indvundet ved erhvervsmæssig virksomhed. Indtægt ved produktion af elektricitet og varme er ikke omfattet heraf, mens fjernvarmeværkers indtægt ved produktion af varme ikke er omfattet af førstnævnte.

Det foreslås, at ændre henvisningerne i § 1, stk. 4, 1. pkt., og stk. 5, 1. pkt., således at der tillige henvises til kontoførende investeringsforeninger i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 d, som foreslået indsat, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Forslaget er en konsekvensændring af lovforslagets § 1, nr. 3, hvorefter de kontoførende investeringsforeninger foreslås flyttet til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 d. Ændringen indebærer, at selskabsskattelovens § 1, stk. 4 og 5, fortsat finder anvendelse for de kontoførende investeringsforeninger.

Til nr. 7

Det følger af selskabsskattelovens § 1, stk. 7, at bl.a. en kontoførende investeringsforening kun omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, såfremt den har mindst 8 medlemmer, medmindre der sker en effektiv markedsføring over for offentligheden eller større dele heraf med henblik på at bringe antallet af medlemmer op. Koncernforbundne medlemmer, jf. kursgevinstlovens § 4, regnes i denne sammenhæng for ét medlem.

Det følger af selskabsskattelovens § 1, stk. 8, at bl.a. en kontoførende investeringsforening med mindre end 8 medlemmer, der ikke opfylder kravene i selskabsskattelovens § 1, stk. 7, dog omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, såfremt der i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav herom alene optages medlemmer, der er juridiske personer, og hvor ingen deltagere i de juridiske personer beskattes af indkomst fra investeringsforeningen efter reglerne for fysiske personer.

Det foreslås, at ændre henvisningerne i § 1, stk. 7, 1. pkt., og stk. 8, 1. pkt., således at der henvises til kontoførende investeringsforeninger i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 d, som foreslået indsat, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Forslaget er en konsekvensændring af lovforslagets § 1, nr. 3, hvorefter de kontoførende investeringsforeninger foreslås flyttet til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 d. Herved er det ikke længere relevant at henvise til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Ændringen indebærer, at selskabsskattelovens § 1, stk. 7 og 8, fortsat finder anvendelse for de kontoførende investeringsforeninger.

Til nr. 8

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, følger det, at skattepligt i henhold til selskabsskatteloven påhviler selskaber og foreninger m.v. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. Det følger dog af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 2.-10. pkt., at skattepligten ikke omfatter udbytter fra en række nærmere angivne kilder.

Det foreslås i § 2, stk. 1, litra c, 1. pkt. , efter »udbytte« at indsætte »fra kilder her i landet«.

I forhold til den begrænsede skattepligt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, har den foreslåede indsættelse blot karakter af en præcisering, hvorved det klart fremgår af selve bestemmelsen, at den alene finder anvendelse på udbytter fra kilder her i landet. Dette er allerede en naturlig følge, da Danmark ikke har beskatningsretten til udbytte fra udlandet, som udenlandske selskaber og foreninger m.v. måtte modtage.

Den foreslåede ændring er dog nødvendig i lyset af den foreslåede udvidelse af skattepligten for foreninger m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 5. Såfremt der ikke henvises til, at den begrænsede skattepligt på udbytter alene hidrører fra kilder her i landet, vil den foreslåede henvisning i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, indebære en skattepligt for disse foreninger m.v. af udbytter fra både danske og udenlandske selskaber, hvilket ikke er hensigten.

Til nr. 9

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, er selskaber m.v., der ikke er fuldt skattepligtige til Danmark efter selskabsskattelovens § 1, skattepligtige til Danmark af visse nærmere opregnede indkomsttyper. Der foreligger i disse tilfælde en begrænset skattepligt til Danmark.

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er selskaber som udgangspunkt skattepligtige til Danmark af udbytte, der modtages af danske aktier. For udenlandske investorer i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, er udgangspunktet således, at de er skattepligtige til Danmark af udbytteudlodninger fra instituttet.

Som en undtagelse herfra er det i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 2. pkt., fastsat, at der ikke er begrænset skattepligt af udbytte fra danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, forudsat at der er tale om et investeringsinstitut, der har valgt beskatning af udbytter fra danske aktier.

Det foreslås, at betingelsen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 2. pkt., om, at der skal være tale om et investeringsinstitut, der efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning af udbytter, som modtages fra selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet, udgår.

Det foreslås således, at betingelsen om, at der skal være tale om udbytte fra et investeringsinstitut, der har valgt beskatning af udbytter fra danske aktier, udgår. Forslaget vil betyde, at udenlandske selskabsinvestorer generelt vil blive skattefri af udbytter, som modtages fra danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Baggrunden for forslaget er, at det er foreslået at udvide skattepligten for investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, således at alle danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning vil blive skattepligtige af udbytter fra danske aktier og vil skulle betale en skat på 15 pct. heraf, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1, og lovforslagets § 8, nr. 2.

Til nr. 10

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, er selskaber m.v., der ikke er fuldt skattepligtige til Danmark efter selskabsskattelovens § 1, skattepligtige til Danmark af visse nærmere opregnede indkomsttyper. Der foreligger i disse tilfælde en begrænset skattepligt til Danmark.

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er selskaber som udgangspunkt skattepligtige til Danmark af udbytte, der modtages af danske aktier. For udenlandske investorer i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, er udgangspunktet således, at de er skattepligtige til Danmark af udbytteudlodninger fra instituttet.

Som en undtagelse herfra er det i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 3. pkt., fastsat, at der ikke er begrænset skattepligt af udbytte fra et dansk såkaldt rent obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Ved et rent obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning forstås et investeringsinstitut, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i instituttets administrationsselskab, finansielle kontrakter og beviser i andre rent obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

Det foreslås at ophæve selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 3. pkt., det vil sige den specifikke regel om, at der ikke er begrænset skattepligt af udbytter fra rent obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

Ophævelsen vil dog ikke indebære nogen ændring i forhold til den gældende skattefrihed. De pågældende udbytter vil fortsat være skattefri for de udenlandske selskabsinvestorer. Dette beror på, at det er foreslået, at udenlandske selskabsinvestorer generelt vil blive skattefri af udbytter, som modtages fra danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1.

Til nr. 11

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, vedrører udenlandske selskabers begrænsede skattepligt af udbytter, og 9. pkt. omhandler den situation, hvor udbyttet fra det danske selskab udgør en videreudlodning af udbytte, som dette selskab har modtaget fra datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier i et udenlandsk selskab, og det danske selskab ikke var retmæssig ejer af udbyttet. For denne situation finder reglerne i bestemmelsens 5. og 6. pkt. ikke anvendelse. De pågældende punktummer fastslår, at den begrænsede skattepligt ikke omfatter udbytte af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, når beskatningen skal frafaldes eller nedsættes efter moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst – for koncernselskabsaktier, hvis de havde været datterselskabsaktier, og det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i et EU/EØS-land.

Det foreslås at ændre § 2, stk. 1, litra c, 9. pkt., således at henvisningen til 5. og 6. pkt. ændres til en henvisning til 4. og 5. pkt.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 10.

Til nr. 12

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, er selskaber og foreninger m.v., der ikke er fuldt skattepligtig til Danmark efter selskabsskattelovens § 1, skattepligtige til Danmark af visse nærmere opregnede indkomsttyper. Der foreligger i disse tilfælde en begrænset skattepligt til Danmark.

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er selskaber og foreninger m.v. som udgangspunkt skattepligtige til Danmark af udbytte, der modtages af danske aktier. Det følger således af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, at foreninger m.v. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, er skattepligtige af udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, hvorefter der som udbytte bl.a. henregnes alt, hvad der af et selskab udloddes til en forening m.v., der er aktionær eller andelshaver. Udbytte omfatter derfor bl.a. udlodning vedrørende årets overskud, værdiforøgelser eller realisation af aktiver og udbetaling af likviditetsprovenu. Udbytte omfatter dog ikke bl.a. friaktier og friandele, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 4, og udlodninger af beløb som er skattepligtige for foreninger og selskaber efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens § 12, stk. 3.

Endvidere følger det af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, at skattepligten ikke omfatter udbytte fra flere forskellige kilder bl.a. udbytte fra investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, og udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning af udbytte, som modtages fra selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet, jf. § 1, stk. 1, nr. 5 c. Skattepligten omfatter heller ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte af koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B, der ikke er datterselskabsaktier, når det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier.

Det foreslås i § 2, stk. 1, litra c, 10. pkt., at skattepligten endvidere ikke skal omfatte udbytte, som oppebæres af foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 6, der har hjemsted i udlandet, og hvis midler ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål.

Efter det foreslåede 10. pkt. undtages foreninger m.v. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, der har hjemsted i udlandet, og som har et udelukkende almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, fra den begrænsede skattepligt af udbytte efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Det vil sige, at for at en udenlandsk forening m.v. kan undtages fra skattepligten af udbytte, skal foreningen m.v. ifølge vedtægter el.lign. anses for udelukkende at være almenvelgørende eller på anden måde almennyttig. At en forening m.v. ifølge dets vedtægter el.lign. skal være udelukkende almenvelgørende eller på anden måde almennyttig, indebærer ikke blot, at midler kun kan anvendes til sådanne formål, mens foreningen m.v. er aktiv, men betyder også, at likvidationsprovenu eller overskud ved opløsning af foreningen m.v. enten skal gå til et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål eller en anden forening m.v., der har et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål.

Et formål anses for almenvelgørende, når midlerne anvendes til støtte for en videre kreds af personer, som er i økonomisk trang eller har vanskelige økonomiske forhold, mens et formål anses for almennyttigt, hvis det ud fra en i befolkningen almindeligt herskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt, og som kan komme en vis større kreds til gode. Det er derfor afgørende, at formålet kan komme en vis videre personkreds til gode. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige – herunder forskningsmæssige og sygdomsbekæmpende – humanitære, undervisningsmæssige eller nationale formål. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer kan anses for almennyttige. Foreninger med politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser kan ikke anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttig.

Ved vurderingen af, om en forening m.v. kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttig, vil der kunne ses på den gældende praksis om samme i f.eks. selskabsskattelovens § 3, stk. 2.

Til nr. 13

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 8. pkt., udgør indkomstskatten for selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d og h, 22 pct. af de pågældende selskabers renteindkomst og efter ordlyden »afståelsessummer«. Henset til bestemmelsens formål vurderes dette rettelig at vedrøre kursgevinster frem for afståelsessummer, idet selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 8. pkt., henviser til netop § 2, stk. 1, litra h, om kursgevinster.

Det foreslås derfor, at ordlyden i § 2, stk. 8, 8. pkt., ændres fra »afståelsessummerne« til »kursgevinsterne«.

Der er tale om en sproglig præcisering, idet henvisningen til § 2, stk. 1, litra h, vedrører kursgevinster og ikke afståelsessummer.

Til nr. 14

En udenlandsk investeringsforening, der kan sidestilles med en dansk kontoførende investeringsforening, såfremt den var hjemmehørende i Danmark, er begrænset skattepligtig af de indtægter, der fremgår af selskabsskattelovens § 2.

Det vil sige, at sådanne udenlandske investeringsforeninger er begrænset skattepligtig af udbytter, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, renter af kontrolleret gæld, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, royalty, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra g, og kursgevinster af kontrolleret gæld, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 12 i selskabsskattelovens § 2, hvoraf det følger, at en forening som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, der har hjemsted i udlandet, efter godkendelse af Skatteforvaltningen for en tidsbegrænset periode kan anses for at være transparent i forhold til skattepligten efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, d, g og h, såfremt flere nærmere opregnede betingelser er opfyldt.

Med den foreslåede bestemmelse kan en forening som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, der har hjemsted i udlandet, anses for at være transparent i forhold til den begrænsede skattepligt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, d, g og h, såfremt en række nærmere opregnede betingelser er opfyldt.

Anvendelsesområdet for den foreslåede bestemmelse er afgrænset til udenlandske foreninger, der ville være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, såfremt de havde været hjemmehørende her i Danmark. Det vil sige, at der skal være tale om en forening i dansk forstand, hvorved sædvanligvis forstås en sammenslutning af personer, institutioner, selskaber m.v., hvis formål f.eks. kan være at fremme økonomiske interesser. En forening vil være kendetegnet ved, at den er reguleret af et sæt vedtægter, som fastsætter formål, medlemskab og mulige medlemmer, generalforsamling, bestyrelse, regnskab, ændring, opløsning m.v. Endvidere giver Skatteforvaltningen godkendelsen for en tidsbegrænset periode, således at godkendelsen ikke gives for ubestemt tid.

Med den foreslåede første betingelse, jf. det foreslåede stk. 12, nr. 1 , kan foreningens medlemmer kun ifølge vedtægtsmæssige krav indtræde ved at foretage indskud og kun udtræde ved at hæve sit indskud, således at det ikke er muligt at afstå en andel af foreningen til andre end denne.

Denne betingelse betyder i praksis, at foreningen ikke må udstede omsættelige investeringsbeviser el.lign.

Med den foreslåede anden betingelse, jf. det foreslåede stk. 12, nr. 2, skal foreningens medlemmer ifølge vedtægtsmæssige krav være berettiget til samme forholdsmæssige andel af årets afkast af hvert aktiv eller passiv i foreningen, der opgøres efter forholdet mellem andelens pålydende og pålydende af samtlige andele i foreningen.

Denne betingelse betyder, at hvert enkelt medlem skal være berettiget til den forholdsmæssig andel af afkastet fra investeringerne i foreningen svarende til ejerandelen af denne.

Med den foreslåede tredje betingelse, jf. det foreslåede stk. 12, nr. 3, skal foreningen i forbindelse med ansøgning om godkendelse efter det foreslåede stk. 12 give oplysninger om vedtægter, regnskaber og medlemmer, herunder bagvedliggende ejere af transparente medlemmer, til Skatteforvaltningen.

Denne betingelse betyder, at den udenlandske investeringsforening skal afgive de anførte oplysninger til Skatteforvaltningen før sidstnævnte kan behandle foreningens ansøgning om godkendelse efter det foreslåede stk. 12.

Med den foreslåede fjerde betingelse, jf. det foreslåede stk. 12, nr. 4, må foreningens indtægter omfattet af skattepligten efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, d, g og h, ikke kunne anses for at være indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed efter selskabsskattelovens § 1, stk. 4 og 5, eller fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

Denne betingelse betyder, at selskabsskattelovens § 1, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse i forhold til vurdering af, hvornår der foreligger indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. Det vil sige, at som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed for den udenlandske investeringsforening skal betragtes indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom og indtægt ved produktion af elektricitet og varme, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 4, 1. pkt. Endvidere betyder det, at i tilfælde, hvor der er tillagt den udenlandske investeringsforening en ret til andel i overskuddet af en erhvervsvirksomhed, som ikke drives af den pågældende investeringsforening selv, skal den deraf flydende indtægt ligeledes betragtes som erhvervsmæssig indtægt for investeringsforeningen, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 4, 2. pkt. Ifølge selskabsskattelovens § 1, stk. 5, 1. pkt., følger det således, at overskud, som den udenlandske investeringsforening, indvinder ved leverancer til medlemmer, ikke betragtes som indvundet ved erhvervsmæssig virksomhed. Den foreslåede betingelse, herunder henvisningen til selskabsskattelovens § 1, stk. 4 og 5, indebærer samlet, at udenlandske investeringsforeninger er underlagt den samme vurdering som danske kontoførende investeringsforeninger i forhold til, hvornår der er tale om indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. Det vil sige, at den foreslåede bestemmelse om transparens ikke skal gælde, såfremt den udenlandske investeringsforenings indtægter hidrører fra indtægt, der anses at stamme fra erhvervsmæssig virksomhed.

Og endelig med den foreslåede femte betingelse, jf. det foreslåede stk. 12, nr. 5, skal foreningen senest en måned efter ændring af vedtægter, medlemskredsen eller dens forhold i øvrigt give meddelelse herom til Skatteforvaltningen.

Det vil sige, at den udenlandske investeringsforening har en oplysningsforpligtelse til at indsende oplysninger vedrørende forhold, der er blevet lagt til grund for godkendelsen efter den foreslåede bestemmelse, hvis der sker ændringer heri. Er der ikke indsendt til Skatteforvaltningen omkring de nye forhold senest 1 måned efter disse er indtruffet, bortfalder godkendelsen efter den foreslåede bestemmelse fra og med tidspunktet, hvor oplysningerne senest skulle være indsendt til Skatteforvaltningen.

Det er opfattelsen, at kontoførende investeringsforeninger er et dansk fænomen, som reelt ikke findes i udlandet, men med den foreslåede bestemmelse er der opstillet flere betingelser, således at den foreslåede bestemmelse alene finder anvendelse på udenlandske investeringsforeninger, der kan sidestilles med en dansk kontoførende investeringsforening, omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 d, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Det er endvidere opfattelsen, at den foreslåede bestemmelse vil have størst relevans i forhold til udenlandske investeringsforeningers investeringer i danske værdipapirer, hvoraf der modtages udbytter.

Har en udenlandsk investeringsforening ansøgt om godkendelse og blevet godkendt efter den foreslåede bestemmelse, indebærer det, at investeringsforeningen anses for at være transparent i forhold til reglerne om begrænset skattepligt med den konsekvens, at det er medlemmerne af investeringsforeningen, der er begrænset skattepligtig til Danmark.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke indebære nogen ændring i forhold til selve indeholdelsen af kildeskat på udbytte af aktier. Det vil fortsat være et krav, at det udbytteudloddende selskab i forbindelse med vedtagelse eller beslutning om udbetaling af udbytte af aktier indeholder 27 pct. af det samlede udbytte, jf. kildeskattelovens § 65, stk. 1. Det foreslåede stk. 12 i selskabsskattelovens § 2 vil ikke ændre herved, da det udbytteudloddende selskab ikke vil have oplysninger om, hvorvidt en aktionær i form af en udenlandsk investeringsforening har opnået den givne godkendelse efter den foreslåede bestemmelse, og endvidere heller ikke vil have oplysninger om medlemmerne af den udenlandske investeringsforening. Det vil sige, at der ikke er nogen undtagelse til kildeskattelovens § 65, stk. 1, hvilket indebærer, at både danske og udenlandske medlemmer af en udenlandsk investeringsforening vil få indeholdt en udbytteskat på 27 pct. Danske selskabsmedlemmer vil blive godskrevet den for meget indeholdte kildeskat i forbindelse med indgivelse af oplysningsskemaet, men der kan evt. blive tale om indeholdelse med 22 pct. efter reglerne i kildeskattelovens § 65, stk. 6, i forhold til den forholdsmæssige andel som tilfalder de danske selskabsmedlemmer. Udenlandske medlemmer, der måtte mene sig berettiget til beskatning med en lavere sats, må søge om refusion på baggrund af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne af den for meget indeholdt kildeskat med henvisning til bestemmelsen i stk. 12, hvorefter den udenlandske investeringsforening anses for transparent i forhold til den begrænsede skattepligt på udbytter efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Ovenstående gør sig tilsvarende gældende i forhold til bestemmelserne om indeholdelse af kildeskat på renter af og kursgevinster på kontrolleret gæld samt royalty, jf. kildeskattelovens §§ 65 C og 65 D.

Såfremt Skatteforvaltningen modtager en refusionsanmodning fra et medlem af en godkendt investeringsforening, der er blevet medlem efter godkendelsen, og hvor der ikke er sket rettidig meddelelse om ændring af medlemskredsen, vil Skatteforvaltningen kunne afvise refusionsanmodningen fra medlemmet, da betingelserne for investeringsforeningens godkendelse ikke længere er opfyldt. Investeringsforeningens godkendelse efter den foreslåede bestemmelse vil endvidere anses for bortfaldet fra og med tidspunktet for medlemmets indtræden i den udenlandske investeringsforening, såfremt dette tidspunkt kendes. Er indtrædelsestidspunktet ukendt eller ikke oplyses på anmodning, vil investeringsforeningens godkendelse efter den foreslåede bestemmelse bortfalde fra og med tidspunktet for medlemmets refusionsanmodning.

Med den foreslåede bestemmelse vil en udenlandske forening, som det også er tilfældet for en dansk kontoførende investeringsforening, være skattefri, og dermed heller ikke være undergivet en skattepligt af f.eks. danske aktieudbytter. I stedet beskattes medlemmerne i både den danske kontoførende investeringsforening og den udenlandske juridiske enhed, som om de har oppebåret indkomsten direkte. Hermed bringes beskatningen af kontoførende investeringsforeninger i overensstemmelse med EU-retten. Der kan herudover henvises til afsnit 2.1.2 og afsnit 7.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Foreninger m.v. er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, for så vidt de ikke på anden vis er undtaget herfor eller er omfattet af fondsbeskatningsloven. Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, er en såkaldt opsamlingsbestemmelse og subsidiær i forhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-5 c, og fondsbeskatningsloven, hvilket betyder, at den omfatter foreninger m.v., som ikke er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-5 c, eller fondsbeskatningsloven, eller som er fritaget fra skattepligt efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1. Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, rummer således som opsamlingsbestemmelse en række forskelligartede foreninger m.v., herunder idrætsforeninger, faglige sammenslutninger, legater, politiske partier, andelsboligforeninger m.v. Efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, gælder det derfor, at andre foreninger m.v. er skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

Plejehjem og plejeboliger, der er organiseret som selvejende institutioner, er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og er derfor skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed anses f.eks. indkomst ved driften af plejehjem og plejeboliger og fortjeneste ved salg af institutionsbygninger.

Efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 5, er skoler, hospitaler, sygehuse, statsanerkendte rekonvalescenthjem, døgninstitutioner for børn og unge, daginstitutioner, privatinstitutioner og private pasningsordninger, fritidshjem og -klubber, og offentligt godkendte opholdssteder for børn og unge, biblioteker under offentligt tilsyn og offentligt tilgængelige museer, skattefritaget, alt for så vidt de er selvejende institutioner, og indtægterne udelukkende kan anvendes til den pågældende institutions formål. Hvis en af de skattefritagne institutioner driver anden form for virksomhed, der ikke er fritaget for beskatning, f.eks. hvis et museum har indtægt ved drift af en restaurant, bortfalder skattefriheden, og museet bliver skattepligtig af både indkomst ved drift af museum og indkomst ved drift af restaurant.

Skattefritagelsen efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 5, gælder også i de situationer, hvor der er tale om en kombination mellem to eller flere af de aktiviteter, der er omfattet af bestemmelsen. Hvis der er tale om en kombination mellem aktiviteter, der er omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 5, og aktiviteter, der ikke er omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 5, og som dermed er skattepligtige, bliver alle aktiviteterne skattepligtige.

Det foreslås at udvide bestemmelsen i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 5, 1. pkt., og derved skattefritage plejehjem og plejeboliger, for så vidt de er organiseret som selvejende institutioner, og indtægterne udelukkende kan anvendes til den pågældende institutions formål.

Den foreslåede skattefritagelse af selvejende plejehjem og plejeboliger betyder, at der fremover også vil være skattefrihed i de situationer, hvor et plejehjem har aktiviteter, der er skattefri efter den gældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 5.

Ved en skattefritagelse får de selvejende plejehjem og plejeboliger mulighed for at overføre overskud til kommende års drift, uden at der udløses beskatning af overskuddet.

Til nr. 16

Efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, er investeringsselskaber som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 19 skattefri, idet de dog skal betale en skat på 15 pct. af udbytter af danske aktier.

Der gælder en række undtagelser til denne 15 pct. beskatning af danske aktieudbytter, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, 3.-5. pkt. Blandt andet omfatter skattepligten for udbytter af danske aktier ikke udbytter af investeringsselskabets egne aktier, udbytter af aktier i investeringsselskabets eventuelle danske administrationsselskab, udbytter fra et andet dansk investeringsselskab, udbytter fra et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der har valgt beskatning af danske aktieudbytter, og udbytter fra et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der efter dets vedtægter ikke kan investere i danske aktier.

Det foreslås, at angivelsen i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, 2. pkt., hvorefter danske aktieudbytter skal beskattes med en sats på 15 pct., udgår.

Baggrunden for forslaget er, at det ved lovforslagets § 1, nr. 23, foreslås, at der indsættes en ny § 18 i selskabsskatteloven, hvor det i § 18, stk. 2, fastslås, at indkomstskatten for investeringsselskaber udgør 15 pct. af den del af den skattepligtige indkomst, som består af danske aktieudbytter.

Det foreslås, at undtagelsen fra 15 pct. beskatningen af danske aktieudbytter i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, 3. pkt., hvor der er tale om et investeringsinstitut, der har valgt beskatning af udbytter, eller efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet, udgår.

Det foreslås således, at undtagelsen helt generelt vil skulle omfatte udbytter som et dansk investeringsselskab modtager fra et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning.

Baggrunden for forslaget er, at det ved lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås at udvide skattepligten for investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, således at alle danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning bliver skattepligtige af udbytter fra danske aktier og vil skulle betale en skat på 15 pct. heraf. Den gældende valgmulighed foreslås således ændret til en obligatorisk regel, der omfatter alle danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

Den gældende afgrænsning til udbytter fra et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der har valgt beskatning af danske aktieudbytter, vil ikke længere være relevant, når det er foreslået, at valgreglen ændres til en obligatorisk regel.

Endvidere vil den gældende afgrænsning til udbytter fra et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der efter dets vedtægter ikke kan investere i danske aktier, heller ikke længere være relevant. Denne regel har til formål at sikre, at et investeringsselskab kan investere i obligationer og udenlandske aktier via et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, uden at dette udløser en beskatning, som ikke ville være udløst, hvis investeringsselskabet havde investeret direkte i de pågældende værdipapirer. Den foreslåede generelle undtagelse for udbytter fra et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning vil også omfatte udbytter fra et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der efter dets vedtægter ikke kan investere i danske aktier.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1 og 23.

Til nr. 17

Efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, er investeringsselskaber som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 19 skattefri, idet de dog skal betale en skat på 15 pct. af udbytter af danske aktier.

Der gælder en række undtagelser til denne 15 pct. beskatning af danske aktieudbytter, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, 3.-5. pkt. Blandt andet omfatter skattepligten af udbytter fra danske aktier ikke udbytter fra et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der efter dets vedtægter ikke kan investere i danske aktier, idet det pågældende institut dog må eje aktier i det selskab, som forestår instituttets administration. Skattepligten omfatter heller ikke udbytter fra et dansk såkaldt rent obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Ved et rent obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning forstås et investeringsinstitut, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i instituttets administrationsselskab, finansielle kontrakter og beviser i andre rent obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

Det foreslås at ophæve selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, 4. pkt., det vil sige reglen om, at et investeringsinstitut, der efter dets vedtægter ikke kan investere i danske aktier, dog må eje aktier i det selskab, som forestår instituttets administration.

Det foreslås endvidere at ophæve selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, 5. pkt., det vil sige reglen om, at skattepligten ikke omfatter udbytter fra rent obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

Den samtidig foreslåede generelle undtagelse for udbytter fra et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. lovforslagets § 1, nr. 16, vil også omfatte udbytter fra et dansk institut, der efter dets vedtægter ikke kan investere i danske aktier og udbytter fra et dansk rent obligationsbaseret institut.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1 og 16.

Til nr. 18

Efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, er investeringsselskaber som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 19 skattefri, idet de dog udover at skal betale en skat på 15 pct. af udbytter af danske aktier tillige skal betale en skat på 22 pct. af visse rentebetalinger og visse kursgevinster.

Det foreslås, at angivelsen i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, 6. pkt., hvorefter renter af gæld skal beskattes med den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, fastsatte sats, dvs. 22 pct., udgår.

Baggrunden for forslaget er, at det ved lovforslagets § 1, nr. 23, foreslås, at der indsættes en ny § 18 i selskabsskatteloven, hvor det i § 18, stk. 1, fastslås, at indkomstskatten for investeringsselskaber udgør den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, fastsatte sats af den del af den skattepligtige indkomst, som ikke består af danske aktieudbytter.

Det foreslås endvidere at ændre § 3, stk. 1, nr. 19, 8. pkt., således at henvisningen til 6. og 7. pkt. ændres til en henvisning til 4. og 5. pkt.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 17.

Til nr. 19

Foreninger m.v., hvis formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt, er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, for så vidt de ikke på anden vis er undtaget herfor eller er omfattet af fondsbeskatningsloven. Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, er en såkaldt opsamlingsbestemmelse og subsidiær i forhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-5 c, og fondsbeskatningsloven, hvilket betyder, at den omfatter foreninger m.v., som ikke er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-5 c, eller fondsbeskatningsloven, eller som er fritaget fra skattepligt efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1. Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, rummer således som opsamlingsbestemmelse en række forskelligartede foreninger m.v., herunder idrætsforeninger, faglige sammenslutninger, legater, politiske partier, andelsboligforeninger, kontoførende investeringsforeninger m.v.

Foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, beskattes alene af indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed og fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Det vil sige, at foreninger m.v. kun er skattepligtige af f.eks. udbytte, renter, herunder renter og kursgevinster på kontrolleret gæld, og royalty, såfremt sådanne indtægter anses for at vedrøre den erhvervsmæssige virksomhed.

Det følger af selskabsskattelovens § 3, stk. 2, at foreninger m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, ved indkomstopgørelsen kan fradrage udlodninger til vedtægtsmæssige formål, der er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige. Fradraget vil i almindelighed forudsætte, at det fremgår af vedtægterne, at foreningen m.v.s midler skal gå til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål i tilfælde af foreningens opløsning.

Selskabsskattelovens § 3, stk. 2, foreskriver endvidere, at såfremt foreningen m.v. foruden erhvervsmæssig indkomst har anden indkomst, skal den ikkeerhvervsmæssige indkomst anvendes til udlodninger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, inden der kan foretages fradrag for udlodninger i den skattepligtige indkomst.

Det vil sige, at udlodningerne kan fradrages, i det omfang de overstiger foreningen m.v.s skattefrie indkomst. Der er således tale om en prioriteringsregel, hvorefter skattefrie indtægter anses for at være anvendt til udlodninger, førend skattepligtige indtægter anses for at være anvendt til udlodninger.

Det foreslås at »erhvervsmæssig« i selskabsskattelovens § 3, stk. 2, 2. pkt., ændres til »skattepligtig«, og »ikke-erhvervsmæssige« ændres til »skattefri«.

Der er tale om ændringer, der følger af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 5, hvorefter skattepligten i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, foreslås udvidet til også at omfatte udbytte, renter og kursgevinster på kontrolleret gæld og royalty. Det vil sige, at prioriteringsreglen i selskabsskattelovens § 3, stk. 2, skal tilpasses, da der fremover vil være andre skattepligtige indtægter end erhvervsmæssige indtægter. Udlodningerne kan, som følge af den foreslåede ændring, således alene fradrages i skattepligtige indtægter, i det omfang de overstiger foreningens m.v. skattefrie indkomst.

Til nr. 20

Selskabsskattelovens § 13 indeholder regler, der fraviger udgangspunktet i selskabsskattelovens § 8, hvorefter selskabers m.fl. skattepligtige indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler.

Selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, indebærer, at datterselskabsudbytte og udbytte fra koncernselskabsaktier kan modtages skattefrit, såfremt betingelserne er opfyldt.

Det foreslås i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., at ændres »3 a-5 b, nævnte« til » 3 a-5 b og 6, nævnte«. Det foreslås således at tilføje andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, til kredsen af selskaber m.v., der kan modtage datterselskabsudbytte og udbytte fra koncernselskabsaktier skattefrit, såfremt betingelserne er opfyldt.

Herved opnås, at udbytte fra datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier vil være skattefrie for foreninger m.v. at modtage, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

Til nr. 21

Selskabsskattelovens § 13 indeholder regler, der fraviger udgangspunktet i selskabsskattelovens § 8, hvorefter selskaber m.fl.s skattepligtige indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler. Selskabsskattelovens § 13, stk. 2, indeholder nogle særlige regler for indregning af selskaber, der modtager udbytte fra såkaldte skattefri porteføljeaktier.

Det følger således af selskabsskattelovens § 13, stk. 2, 1. pkt., at udbytter af skattefri porteføljeaktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4 C (skattefri porteføljeaktier), som ikke er omfattet af selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 eller 3, og som modtages af selskaber m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med 70 pct. af udbyttebeløbet.

Det følger dog af selskabsskattelovens § 13, stk. 2, 2. pkt., at reglen ikke finder anvendelse, hvis aktierne i det udbyttegivende selskab er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 17 eller 19 A. Endvidere følger det af selskabsskattelovens § 13, stk. 2, 3. pkt., at reglen ikke finder anvendelse, hvis det udbyttegivende selskab har fradrag for udbytteudlodningen. Og endelig følger det af selskabsskattelovens § 13, stk. 2, 4. pkt., at selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse, hvilket indebærer, at reglen heller ikke finder anvendelse, i det omfang et selskab på et lavere ejerniveau har haft fradrag for udbytteudlodningen, uden at fradraget er modsvaret af beskatning af udbytteudlodning til et mellemliggende niveau.

Den særlige indregningsregel for udbytter fra unoterede porteføljeaktier i selskabsskattelovens § 13, stk. 2, betyder i praksis, at selskaber m.v., der beskattes med en selskabsskattesats på 22 pct., har en effektiv beskatningsprocent på 15,4 pct. af disse aktier.

Det foreslås i selskabsskattelovens § 13, stk. 2, 1. pkt. , at ændre anvendelsesområdet for den særlige indregningsregel for udbytter fra unoterede porteføljeaktier til kun at gælde for selskaber m.v. efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-5 b.

Det vil sige, at investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, og foreninger m.v., jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, skal beskattes fuldt ud af deres udbytter, uanset at disse stammer fra unoterede porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C. Undtages investeringsinstitutter med minimumsbeskatning og foreninger m.v. ikke for denne særlige indregningsregel, vil der ske en yderligere reduktion af den effektive beskatning af udbytter, som disse modtager.

Den foreslåede ændring skal således ses i sammenhæng med den foreslåede selskabsskattesats på 15 pct. af udbytter for investeringsinstitutter med minimumsbeskatning og foreninger m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 23. Med denne foreslåede ændring vil der ikke ske en øget beskatning af udbytte, der modtages af investeringsinstitutter med minimumsbeskatning eller foreninger m.v., da disse alene beskattes med 15 pct. af modtagne udbytter.

Til nr. 22

Selskaber og foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1 nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-6, og § 3, stk. 7, skal efter selskabsskattelovens § 17, stk. 1, 1. pkt., betale en selskabsskat på 22 pct. af den skattepligtige indkomst.

De selskaber og foreninger m.v., der er omfattet af bestemmelsen, er bl.a. aktie- og anpartsselskaber, og andre selskaber med begrænset ansvar, elselskaber, vandforsyningsselskaber, brugsforeninger, investeringsinstitutter med minimumsbeskatning og andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner omfattet af opsamlingsbestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Endvidere omfatter bestemmelsen kommuner, der er skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed med produktion af elektricitet m.m.

Selskaber m.v. omfattet af kulbrinteskatteloven skal efter selskabsskattelovens § 17, stk. 1, 2. pkt., betale en selskabsskat på 22 pct. tillagt en tillægsskat på 3 procentpoint af den del af deres skattepligtige indkomst, som er omfattet af kulbrinteskattelovens § 4, stk. 1 og 2. Indkomst omfattet af reglen om en tillægsselskabsskat er bl.a. indtægter ved indvinding af olie og naturgas.

Det foreslås, at investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, og andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, udgår af reglen i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, 1. pkt. Bestemmelsen vil dermed alene komme til at omfatte selskaber og foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1 nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-5 b, og § 3, stk. 7.

Baggrunden for forslaget er, at det ved lovforslagets § 1, nr. 23, foreslås, at der indsættes en ny § 18 i selskabsskatteloven, hvor det i § 18, stk. 1, fastslås, at indkomstskatten for investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 1, stk.1 1, nr. 5 c, at indkomstskatten for kontoførende investeringsinstitutter, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 d, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og indkomstskatten for andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, udgør 22 pct. af den skattepligtige indkomst.

Det foreslås, at nyaffatte selskabsskattelovens § 17, stk. 1, således at indkomstskatten for de i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-5 b, og § 3, stk. 7, nævnte selskaber og foreninger m.v. (selskabsskatten) beregnes af den skattepligtige indkomst og udgør 22 pct. Indkomst omfattet af kulbrinteskattelovens § 4, stk. 1, og 2, beskattes med selskabsskatteprocenten efter 1. pkt. med tillæg af 3 procentpoint (tillægsselskabsskatten).

Den foreslåede nyaffattelse af selskabsskattelovens § 17, stk. 1, indebærer, at opregningen af selskabsskattesatsen og tillægsselskabsskattesatsen for indkomståret 2014 og indkomståret 2015 udgår. Dermed vil bestemmelsen alene komme til at indeholde en angivelse af den gældende selskabsskattesats og tillægsselskabsskatteprocent.

Forslaget er til dels en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 23.

Til nr. 23

Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c. De beskattes dog alene af indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed og fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Denne afgrænsning betyder, at investeringsinstitutter med minimumsbeskatning reelt er skattefri. Af selskabsskattelovens § 17, stk. 1, følger, at i det omfang et investeringsinstitut med minimumsbeskatning oppebærer en indkomst, som udgør en skattepligtig indkomst for instituttet, beskattes denne med en skattesats på 22 pct.

Et investeringsinstitut med minimumsbeskatning har adgang til at vælge, at instituttet beskattes af de udbytter, som instituttet modtager ved en investering i danske aktier. Hvor denne beskatning er valgt, skal det danske investeringsinstitut med minimumsbeskatning betale en skat på 15 pct. af modtagne danske aktieudbytter. Skattesatsen på 15 pct. følger af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c.

Foreninger, korporationer, stiftelser og selvejende foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, beskattes alene af indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed og fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Det følger af selskabsskattelovens § 17, stk. 1, at i det omfang en forening m.v. oppebærer indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed, således at der skal opgøres en skattepligtig indkomst, beskattes denne indkomst med en skattesats på 22 pct.

Investeringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, er skattefri. De er dog skattepligtige af de udbytter, som modtages ved en investering i danske aktier. Investeringsselskaber skal betale en skat på 15 pct. af modtagne danske aktieudbytter. Skattesatsen på 15 pct. følger af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19. Endvidere er de skattepligtige af visse renter og visse kursgevinster. Investeringsselskabet skal betale en skat på 22 pct. af disse renter og kursgevinster. Skattesatsen på 22 pct. følger af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, idet der heri er henvist til den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, fastsatte sats.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som § 18 i selskabsskatteloven. Den foreslåede bestemmelse vil omfatte fastsættelse af indkomstskatten af indkomst, som udgør en skattepligtig indkomst for investeringsinstitutter med minimumsindkomst, investeringsselskaber og foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Baggrunden for forslaget om at udskille de pågældende selskaber og foreninger m.v. i en særskilt bestemmelse er, at skattesatsens størrelsen beror på karakteren af den skattepligtige indtægt.

Efter det foreslåede § 18, stk. 1, vil indkomstskatten for de i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, 5 d og 6, og § 3, stk. 1, nr. 19, nævnte selskaber og foreninger m.v. udgøre den i § 17, stk. 1, nævnte procent af den skattepligtige indkomst, dog undtagen skattepligtig indkomst i form af danske aktieudbytter.

Det vil sige, at investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, kontoførende investeringsforeninger, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 d, som foreslået ved lovforslagets § 1, nr. 3, og andre foreninger m.v., jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, vil skulle betale en indkomstskat på 22 pct. i det omfang de måtte have en skattepligtig indkomst, dog bortset fra indkomst i form af danske aktieudbytter.

For investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, kontoførende investeringsforeninger, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 d, som foreslået ved lovforslagets § 1, nr. 3, og andre foreninger m.v., jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, følger dette efter de gældende regler af selskabsskattelovens § 17, stk. 1, mens der i forhold til investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, er tale om en ny regulering.

Det skal bemærkes, at der med den foreslåede bestemmelse ikke indføres nogen skattepligt. Der er alene tale om en fastsættelse af indkomstskattens størrelse af indkomst, som efter andre bestemmelser inden for skattelovgivningen er gjort til skattepligtig indkomst for de pågældende selskaber og foreninger m.v.

Ved lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås det at udvide skattepligten for foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, til også at omfatte renter af og kursgevinster på kontrolleret gæld og royalties. Efter den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 18, stk. 1, vil indkomstskatten udgøre 22 pct. af disse indtægter.

Efter det foreslåede § 18, stk. 2, vil indkomstskatten for de i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c og 6, og § 3, stk. 1, nr. 19, nævnte selskaber og foreninger m.v. udgøre 15 pct. af den del af den skattepligtige indkomst, som udgøres af skattepligtigt udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2.

For investeringsinstitutter med minimumsbeskatning følger dette efter de gældende regler af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, og for investeringsselskaber følger dette efter de gældende regler af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, mens der i forhold til foreninger m.v., jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, er tale om en ny regulering.

Ved lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det at udvide skattepligten for investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, således at alle danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning bliver skattepligtige af udbytte fra danske aktier. Efter den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 2, vil indkomstskatten udgøre 15 pct.

Ved lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås det at udvide skattepligten for foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, bortset fra foreninger m.v. med et udelukkende almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål, til også at omfatte udbytte af danske aktier. Efter den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 18, stk. 2, vil indkomstskatten udgøre 15 pct.

Til nr. 24

Efter selskabsskattelovens § 24 A, 1. pkt., kan almenvelgørende foreninger og selvejende institutioner m.v., der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 6, fremfor at indgive en selvangivelse i stedet vælge at indgive en erklæring. Det er et krav for at anvende erklæringsordningen, at foreningen det pågældende indkomstår har en skattepligtig indkomst, der ikke overstiger 100.000 kr. før fradrag for uddelinger og hensættelser.

Efter selskabsskattelovens § 24 A, 2. pkt., skal foreninger og selvejende institutioner, der efter § 24 A, 1. pkt., kan undlade at indgive en selvangivelse mod i stedet at indgive en erklæring, dog alligevel indgive selvangivelse, såfremt foreningen eller den selvejende institution m.v. har væsentlig ekstraordinære indtægter som følge af f.eks. afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder i det pågældende indkomstår.

Det foreslås at ændre selskabsskattelovens § 24 A, 1. pkt., således, at selvangivelsesbegrebet erstattes af en oplysningspligt med paragrafhenvisning til skattekontrollovens § 2 som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet.

Det foreslås endvidere at ændre selskabsskattelovens § 24 A, 2. pkt., således at selvangivelsesbegrebet erstattes af en oplysningspligt med paragrafhenvisning til skattekontrollovens § 2.

Der er tale om konsekvensændringer med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb.