LOV nr 1668 af 30/12/2024
Erhvervsministeriet
Lov om ændring af selskabsloven, årsregnskabsloven, lov om erhvervsfremme, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Ændring af visse love og bestemmelser på Erhvervsministeriets område som følge af opgavebortfald) § 5
I lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr. 230 af 29. februar 2024, foretages følgende ændringer:
1. I § 9, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) udpege klynger inden for de erhvervs- og teknologiområder, som fremgår af strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats,«.
Nr. 2-8 bliver herefter nr. 3-9.
2. § 9, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Til at understøtte danske styrkepositioner identificeret i strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats kan Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse udpege klynger og helt eller delvis finansiere klynger og klyngeindsatser.«
3. I § 9 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om administration af tilskud, der bevilges til klynger efter stk. 5, herunder regler om tilskudsberettigede ansøgere, regnskabsaflæggelse, revision, kontrol og tilsyn og regler om afgivelse af oplysninger og regnskaber.«
4. I § 15, stk. 2, 2. pkt., ændres »nr. 5« til: »nr. 6«.
Forarbejder til Lov om ændring af selskabsloven, årsregnskabsloven, lov om erhvervsfremme, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Ændring af visse love og bestemmelser på Erhvervsministeriets område som følge af opgavebortfald) § 5
RetsinformationTil nr. 1
Efter gældende ret har Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse ikke adgang til at udpege klynger. Efter § 9, stk. 5 i lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr. 230 af 29. februar 2024, indstiller Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse erhvervs- og teknologiområder til Uddannelses- og Forskningsministeriet, inden for hvilke ministeriet tildeler midler til aktiviteter i klynger og innovationsnetværk, jf. § 9 a i lov om teknologi og innovation.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 9, stk. 1, nr. 2 .
Med den foreslåede bestemmelse får Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse til opgave at udpege klynger inden for de styrkepositioner, som fremgår af strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse får til opgave at udpege højst én klynge per erhvervs- eller teknologiområde inden for rammerne af strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats. Det betyder, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse indkalder ansøgninger om udpegning af klynger, og kan udbyde midler til disse.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse råder dels over egne midler, som kan understøtte indsatsen, ligesom Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har indstillingsretten over dele af EU’s Regionalfondsprogram i Danmark, hvorfra midler kan dedikeres til indsatsen.
Med bestemmelsen ændres der ikke på, at strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats skal aftales med erhvervsministeren, jf. lovens § 9, stk. 3.
Til nr. 2
Efter § 9, stk. 5 i lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr. 230 af 29. februar 2024, indstiller Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse erhvervs- og teknologiområder til Uddannelses- og Forskningsministeriet, inden for hvilke ministeriet tildeler midler til aktiviteter i klynger og innovationsnetværk, jf. § 9 a i lov om teknologi og innovation.
Efter § 9 a, stk. 1, i lov om teknologi og innovation, jf. lovbekendtgørelse nr. 366 af 10. april 2014, kan uddannelses- og forskningsministeren tildele medfinansiering af innovationsnetværk til fremme af samarbejde og formidling af viden mellem danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner, godkendte teknologiske serviceinstitutter, videninstitutioner og virksomheder.
Efter § 9, stk. 2, tildeles medfinansiering af innovationsnetværk efter ansøgning og på baggrund af offentliggjorte kriterier for tildeling af medfinansiering.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 9, stk. 5 . Det foreslås med bestemmelsen, at til at understøtte danske styrkepositioner identificeret i strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats kan Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse udpege klynger samt helt eller delvis finansiere klynger og klyngeindsatser.
Ifølge det foreslåede 1. pkt. , kan Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse udpege klynger samt helt eller delvis finansiere klynger og klyngeindsatser med henblik på at understøtte danske erhvervs- og teknologiområder identificeret i strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse kan udpege højst én offentlig finansieret klynge per erhvervs- og teknologiområde identificeret i strategien. Udpegningen af klyngerne sker efter ansøgning til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Annonceringen vil ske på baggrund af udmeldte objektive krav og kriterier, som fastsættes af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse ud fra for eksempel hensyn til SMV’ernes innovationsbehov, hvor udviklet klyngelandskabet er på tidspunktet for annonceringen, herunder krav til certificering m.v. Det vil efter bestemmelsen være op til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse at bestemme, hvornår der skal udpeges eller genudpeges klynger.
Herefter foretager sekretariatet for bestyrelsen den indledende sagsbehandling af ansøgningerne. Når sagsbehandlingen er afsluttet, forelægger sekretariatet bestyrelsen en indstilling, hvorefter der træffes afgørelse om udpegning eller om afslag. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses afgørelse om afslag eller delvist afslag skal opfylde de almindelige forvaltningsretlige krav, herunder anvisning af klageadgang, begrundelse, retsregler m.v.
I forbindelse med eller efter udpegningen kan Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse udbyde midler til finansiering af klynger. Til at understøtte klyngeindsatsen yder Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse tilskud til klynger efter ansøgning eller uden forudgående ansøgning.
De midler, som Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse råder over i medfør af denne bestemmelse, er midler afsat på de årlige finanslove.
Bestyrelsen kan udbyde midlerne i form af projekter til forfølgelse af formålene i strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats, men der kan også ydes tilskud af mere driftslignende karakter. Der er efter bestemmelsen adgang for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse til enten at samle udpegningen og den efterfølgende finansiering i én ansøgningsrunde eller at gennemføre udpegningen og ansøgningen hver for sig. Bestyrelsen kan også vælge at udmønte tilskuddet efter lovens § 9, stk. 4, og dermed til andre typer af virkemidler, såfremt bidraget til forskningsforpligtelsen fortsat er opfyldt. Ligesom det er tilfældet med decentrale erhvervsfremmemidler, kan tilskuddet ydes uden forudgående ansøgning, hvis der vurderes at være et særligt behov herfor, og der ikke er noget i dansk lovgivning eller i EU-retten til hinder herfor, herunder EU’s statsstøtteregler.
I praksis vil klyngerne varetage administrationen af tilskud og regnskabsaflæggelsen til bestyrelsens sekretariat, som er placeret i Erhvervsstyrelsen. Tilskudsmodtager vil i nogle tilfælde selv deltage i og drage nytte af projektaktiviteterne, mens der i andre tilfælde er tale om et rammetilsagn- og projekt. Her er tilsagnsmodtager operatør på projektet, hvor det i nogle tilfælde kan være hensigtsmæssigt at overlade administrationen til en privat, juridisk enhed, som tillige rummer den særlige faglige indsigt, der bedst sikrer en optimal gennemførelse af aktiviteten.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse kan også indstille om anvendelse af midler fra EU’s Regionalfond i Danmark. Udmøntningen af regionalfondsmidlerne følger reglerne i lov om administration om tilskud fra Den Europæiske Regionalfond, Den Europæisk Socialfond Plus samt Fonden for Retfærdig Omstilling, jf. lovbekendtgørelse nr. 160 af 7. februar 2019 og som ændret ved lov nr. 2381 af 14. december 2021. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal ved hver udmøntning eller via mere langsigtet planlægning tage stilling til, hvorvidt bestyrelsens finanslovsmidler skal udmøntes som medfinansiering af EU’s Regionalfondsmidler, eller om der skal udbydes midler til klynger med udelukkende nationale midler. I tilfælde af medfinansiering af EU’s regionalfondsmidler finder reglerne herfor anvendelse, herunder bekendtgørelse nr. 162 af 28. januar 2022 om administration af tilskud fra den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond Plus samt bekendtgørelse nr. 285 af 1. marts 2022 om støtteberettigelse, regnskab, revision og kontrol m.v. i forbindelse med udbetaling af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond, Den Europæiske Socialfond Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling. I tilfælde af, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse udelukkende udbyder egne finanslovsmidler, administreres der efter reglerne i de bestemmelser, som forventes udstedt i medfør af dette lovforslags nr. 3. Lovforslaget berører i øvrigt ikke midler under målet om europæisk territorielt samarbejde (Interreg).
Den foreslåede ændring berører heller ikke Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses mulighed for at yde tilskud i henhold til § 9, stk. 4 og 5, til eksempelvis virksomheder, videninstitutioner m.v. med henblik på at understøtte innovationssamarbejder og andre klyngeaktiviteter. Som udgangspunkt er der tænkt på sagsforberedende aktiviteter og praktiske foranstaltninger som for eksempel tilskudsudbetaling til den endelige støttemodtager, men efter omstændighederne vil det også kunne omfatte delegation af egentlig afgørelsesvirksomhed i overensstemmelse med lovens § 7, stk. 2, hvis tilsagnsmodtager påtager sig at bevilge og udbetale støtte til personer eller virksomheder, der ønsker at deltage. Tilsagnsmodtager forpligter sig i disse tilfælde til blandt andet at modtage og behandle ansøgninger fra ansøgere, udarbejde skriftlig bevilling eller afslag til ansøger m.v. Er operatøren en privat virksomhed eller institution, som det oftest vil være tilfældet med klyngeorganisationer, forpligtes denne til ved sin afgørelsesvirksomhed at overholde reglerne i forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen, herunder særligt reglerne om begrundelsespligt. I de tilfælde, hvor administrationen henlægges fra den underliggende myndighed til en anden myndighed eller fysisk eller juridisk person, der træffer afgørelse, har den underliggende myndighed en tilsynspligt med den myndighed eller private, som tillægges beføjelsen. Udmøntning af disse rammetilsagn vil dog normalt blive udbudt af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse efter reglerne i § 9, stk. 4, men det kan ikke udelukkes, at det kan være en hensigtsmæssig projektkonstruktion at give en klynge eller anden juridisk enhed et rammetilsagn i konkrete tilfælde.
Delegation af afgørelseskompetence medfører, at klageadgangen ikke afskæres. Klageren kan dermed rette henvendelse til den underliggende myndighed og i sidste ende til ministeren, ligesom der i afgørelsen vil blive anvist konkret klageadgang, som vil blive fastlagt i overensstemmelse med lovens § 7, stk. 3.
I udførelsen af sagsbehandlingen af ansøgninger om finansiering og efterfølgende kontrol m.v. kan der opstå behov for at behandle personoplysninger, herunder blandt andet navne, kontaktoplysninger, ansættelsesaftaler, lønsedler, timeregistreringer, samt andre personhenførbare oplysninger. Erhvervsministeren, eller den myndighed, som erhvervsministeren bemyndiger til gennemførelsen af sagsbehandlingen og kontrollen, behandler disse oplysninger i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter en myndighed kan foretage behandlingen, hvis den er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt. Hertil sker behandlingen i overensstemmelse med principperne for behandling af personoplysninger i databeskyttelsesforordningens artikel 5, herunder skal den tilsynsførende myndighed ved behandlingen særligt sikre, at personoplysningerne er tilstrækkeligt relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til det formål, hvortil de behandles, jf. princippet om dataminimering i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra e. Personoplysningerne forventes at have karakter af almindelige personoplysninger, ligesom der kan indgå behandling af CPR-numre, jf. databeskyttelseslovens § 11, lønoplysninger og ansættelsesaftaler.
Det bemærkes, at hvis der er konkret mistanke om, at en fysisk eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, har den pågældende ret til ikke at inkriminere sig selv, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven).
Til nr. 3
Efter den gældende lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr. 230 af 29. februar 2024, har erhvervsministeren ikke adgang til at fastsætte nærmere regler om finansiering af klynger. Derimod har erhvervsministeren fastsat generelle regler om hel eller delvis finansiering af decentrale erhvervsfremmeindsatser i henhold til lovens § 9, stk. 4. Reglerne er fastsat i bekendtgørelse nr. 1358 af 26. september 2022 om administration af decentrale erhvervsfremmemidler fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og i medfør af den gældende lovs § 8, stk. 5.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 9, stk. 7 . Efter den foreslåede bestemmelse kan erhvervsministeren fastsætte nærmere regler om administration af tilskud, der bevilges til klynger eller andre juridiske enheder efter stk. 5, herunder regler om tilskudsberettigede ansøgere, regnskabsaflæggelse, revision, kontrol og tilsyn og regler om afgivelse af oplysninger og regnskaber.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsministeren eller en underliggende myndighed kan fastsætte de nærmere regler i form af en bekendtgørelse om Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses og dennes sekretariats opgaver, generelle krav til tilskud, herunder til tilskudsberettigede aktiviteter og til tilskudsmodtagere, afrapporteringer, udbetalinger, informationsforpligtelser, evaluering og effektmåling, projektændringer, bortfald og tilbagebetaling af tilskud, revision, kontrol samt bilagsopbevaring, krav om tilbagebetaling m.v.
Fastsættelse af regler om tilskudsberettigede ansøgere kan ske ud fra den hidtil gældende definition af klynger. Erhvervsministeren kan derfor fastsætte en nærmere definition i bekendtgørelsen af, hvad en klynge er. Med klynger og innovationsnetværk henvises til aktører, der har til formål at skabe innovation og vækst for en erhvervsgruppe med et fagfællesskab, og har deltagelse af både virksomheder, videninstitutioner og offentlige aktører. Aktørerne udfører typisk en bredere vifte af aktiviteter, såsom informationsarrangementer, konferencer, vidensopbygning, matchmaking, innovationsprojekter og lignende. I den nærmere definition af klynger kan der inddrages fortolkningsbidrag fra EU-retten, hvor begrebet innovationsklynger er fastlagt.
Der kan også fastsættes regler om klageadgang, herunder klagefrister, hvortil klagen skal sendes og om det skal ske digitalt, samt afskæring af administrativ rekurs i overensstemmelse med lovens § 7, stk. 3.
Bemyndigelsen for erhvervsministeren til at fastsætte regler om administration berører ikke de regler, der gælder for administration af tilskud og regnskabsaflæggelse for EU’s Regionalfond, herunder Interreg, EU’s Socialfond Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling. Her gælder der særlige krav til indstilling, afrapportering, organisering m.v., som enten udspringer af EU-retlige krav eller som er tilrettelagt til en indstillingsproces.
Der henvises også til afsnit 3.4.3 i de almindelige bemærkninger.