Lov om ændring af selskabsloven, årsregnskabsloven, lov om erhvervsfremme, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Ændring af visse love og bestemmelser på Erhvervsministeriets område som følge af opgavebortfald) § 12

Til nr. 1

Det fremgår af § 5, stk. 1, nr. 20, i lov om finansiel virksomhed, at et formålsbestemt selskab er et selskab, hvis væsentligste formål er at udstede omsættelige værdipapirer eller på anden vis at skaffe finansiering til køb af aktiver indført i et refinansieringsregister og omfattet af § 152 p fra pengeinstitutter med tilladelse fra Finanstilsynet til at oprette et refinansieringsregister.

Definitionen af et formålsbestemt selskab, i lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr. 20, er tilføjet ved lov nr. 1613 af 26. december 2013 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel stabilitet og lov om tinglysning og er indført samtidig med de regler, der muliggør at pengeinstitutter kan oprette refinansieringsregistre med henblik på at foretage sekuritisering, dvs. udstedelse af værdipapirer med sikkerhed i puljer af lån, kreditter og leasingkontrakter til erhvervsvirksomhed.

Definitionen i nr. 20 foreslås ophævet, da sekuritiseringsområdet siden 2019 har været reguleret af EU-reguleringen, mærmere bestemt STS-forordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2017/2402 af 12. december 2017 om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering). Her findes definitionen ”sekuritiseringsenhed med særligt formål” eller SSPE (art. 2, stk. 1, nr. 2), som allerede kan benyttes og fremover vil benyttes i stedet for formålsbestemt selskab.

De danske regler om sekuritiseringer bliver således ikke benyttet og afskaffelsen af dem vil ikke have nogen umiddelbar indflydelse på sekuritiseringer.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til lovforslagets pkt. 3.9.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 2

Den gældende § 64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed fastsætter egnetheds- og hæderlighedskrav til medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i en finansiel virksomhed. Egnethedskravet følger af § 64, stk. 1, nr. 1, hvorefter medlemmer af bestyrelsen eller direktionen skal have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet eller stillingen.

Den gældende § 64, stk. 2, fastsætter, at når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør i en finansiel virksomhed, påser Finanstilsynet, at personen opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i stk. 1. Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed.

Det følger videre af den gældende § 64, stk. 5, nr. 1, at medlemmerne af bestyrelsen eller direktionen i en finansiel virksomhed skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1 i forbindelse med deres indtræden i den finansielle virksomheds ledelse og om forhold som nævnt i stk. 1, nr. 1-5, hvis forholdene efterfølgende ændres.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til lovforslagets pkt. 3.8.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 8 i § 64, i lov om finansiel virksomhed, hvoraf det fremgår, at for bestyrelsesmedlemmer i gruppe 3- og 4-pengeinstitutter, der ikke er bestyrelsesformand, finder stk. 2 og stk. 5, 1. pkt., alene anvendelse for kravene i stk. 1, nr. 2-5.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Finanstilsynet ikke længere i henhold til § 64, stk. 2, vil skulle påse, at bestyrelsesmedlemmer i gruppe 3- og 4-pengeinstitutter, der ikke er udpeget som bestyrelsesformand, opfylder egnethedskravet i § 64, stk. 1, nr. 1, der stiller krav om, at bestyrelsesmedlemmet har tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet, når bestyrelsesmedlemmet tiltræder stillingen. Finanstilsynet vil fremover alene skulle påse at bestyrelsesmedlemmer i gruppe 3- og 4-pengeinstitutter, der ikke er udpeget som bestyrelsesformand, opfylder hæderlighedskravene i § 64, stk. 1, nr. 2-5, når bestyrelsesmedlemmet tiltræder stillingen.

Den foreslåede bestemmelse vil også indebære, at der ikke længere påhviler bestyrelsesmedlemmer i gruppe 3- og 4-pengeinstitutter, der ikke er udpeget som bestyrelsesformand, en pligt til at indsende Finanstilsynet oplysninger om sin viden, faglige kompetence eller erfaring i forbindelse med sin indtræden som bestyrelsesmedlem.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Overskriften foreslås ophævet som en konsekvens af lovforslagets § 12, nr. 4, da alle bestemmelser under overskriften foreslås ophævet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.9.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af §§ 152 i – 152 y i lov om finansiel virksomhed, at pengeinstitutter har mulighed for at lade en række lån m.v. til erhvervsvirksomheder indgå i en større pulje, der sælges videre til en såkaldt berettiget enhed, som derefter udsteder obligationer med sikkerhed i pengestrømmene fra lånene m.v. i puljen, såkaldte refinansieringsregistre. Dette sker ved oprettelse af et formålsbestemt selskab, som defineret i lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr. 20. Dette kaldes registerbaseret sekuritisering, idet overdragelsen af lån m.v. sker ved, at disse indføres i et refinansieringsregister, som indeholder oplysninger om de enkelte lån, jf. § 152 i, stk. 3 og 4, og § 152 j i lov om finansiel virksomhed. Pengeinstituttet opnår herved en mulighed for at frigøre likviditet fra sin balance, så der kan ydes flere lån til de mindre virksomheder og derudover kan pengeinstituttet reducere deres kapitalkrav.

Det fremgår af § 152 i, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at pengeinstitutter skal ansøge om tilladelse hos Finanstilsynet til at oprette og føre et refinansieringsregister. Det fremgår af § 152 i, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet fører en database over, hvilke pengeinstitutter, der har opnået en tilladelse efter stk. 1. Finanstilsynets fører derudover registre over de refinansieringstransaktioner, som de pågældende pengeinstitutter har gennemført.

I forbindelse med transaktioner baseret på refinansieringsregistre kan der anvendes en såkaldt repræsentant. Reglerne i lov om finansiel virksomhed om refinansieringsregistre skal derfor ses i sammenhæng med reglerne om repræsentanter for obligationsudstedelser i § 1, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder. Disse regler giver mulighed for, at der kan udpeges og registreres en repræsentant i forbindelse med obligationsudstedelser, som fungerer som kontaktpunkt mellem udsteder og obligationsejerne.

Det foreslås, at §§ 152 i-152 y, i lov om finansiel virksomhed, der vedrører refinansieringsregistre, ophæves.

Dette skyldes, at der sideløbende med de danske regler om refinansieringsregistre for sekuritiseringer er kommet EU-regler på området i form af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2017/2402 af 12. december 2017 om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering (STS-forordningen)

Refinansieringsregister er i EU-lovgivningen suppleret af ”securitiseringsregister”, som defineret i STS-forordningens art. 2, stk. 1 nr. 23) som ”en juridisk person, der på central vis indsamler og vedligeholder optegnelser over securitiseringer. ESMA fører en liste over alle sekuritiseringer der lever op til kravene efter STS-forordningen.

Reguleringen af sekuritiseringer er blevet gennemgående reguleret på EU-plan, med et regelsæt, der sætter en ramme, der muliggør sekuritiseringer inden for et andet regelsæt end de danske regler. Det finansielle område har i forvejen en høj grad af harmonisering på tværs af EU-lande. Dette vil give nemmere forhold for finansielle virksomheder, der vil agere på tværs af EU-lande. Derfor vil virksomheder oftere anvende et europæisk regelsæt, frem for et nationalt sæt af regler. Det vil også være mere simpelt for institutterne at anvende de samme definitioner, som man bruger i andre EU-lande. Desuden vil reglerne i højere grad fortolkes ens på tværs af EU-lande, hvilket vil medføre, at institutter i højere grad kan skele til andre institutter i forhold til fortolkning og anvendelse af reglerne.

Ophævelsen af reglerne vil ikke få umiddelbare konsekvenser for området for sekuritiseringer i Danmark. De regler, der foreslås ophævet, spiller ingen rolle ift. reguleringen af sekuritiseringer i medfør af EU-reglerne, og der vil gælde samme krav for sekuritiseringer, uanset om de nationale bestemmelser ophæves. Derfor foreslås det at ophæve bestemmelserne og på den måde mindske mængden af bestemmelser i lov om finansiel virksomhed og gøre regelværket mere simpelt. Desuden er mulighederne for at lave og bruge refinansieringsregistre, efter bestemmelserne i §§ 152 i – 152 y, aldrig har blevet udnyttet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.9.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det fremgår af § 198, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder omfattet af § 79 a, stk. 1, årligt skal foretage indberetninger til Finanstilsynet af oplysninger relateret til de forpligtelser til at opstille måltal og udarbejde politikker for det underrepræsenterede køn i ledelsen, der følger af § 79 a. Indberetningerne skal ske i overensstemmelse med skemaer og vejledninger udfærdiget af Finanstilsynet og skal indsendes til Finanstilsynet i elektronisk form.

Det foreslås, at § 198, stk. 3, ophæves.

Den foreslåede ophævelse af bestemmelsen vil medføre, at finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder omfattet af § 79 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, ikke længere vil være forpligtet til årligt at foretage indberetninger til Finanstilsynet af oplysninger relateret til de forpligtelser til at opstille måltal og udarbejde politikker for det underrepræsenterede køn i ledelsen, der følger af § 79 a.

Baggrunden for det foreslåede er, at der som følge af ophævelsen af § 99 b i årsregnskabsloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 4, ikke længere er behov for, at finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder omfattet af § 79 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, årligt foretager indberetninger til Finanstilsynet af oplysninger relateret til de forpligtelser til at opstille måltal og udarbejde politikker for det underrepræsenterede køn i ledelsen, der følger af § 79 a. Det skyldes, at Finanstilsynet som følge af ophævelsen af § 99 b i årsregnskabsloven ikke længere er forpligtet til at indhente og videregive oplysningerne i et digitalt læsbart format til Erhvervsstyrelsen til brug for offentliggørelse af informationerne om kønsfordeling og målsætninger på en særlig hjemmeside om kønsfordeling i virksomheders ledelser.

Forslaget medfører ikke, at de omfattede virksomheder ikke skal opstille måltal og udarbejde politikker for at fremme det underrepræsenterede køn, som kræves efter § 79 a, i lov om finansiel virksomhed, men alene, at pligten til at indberette oplysningerne til Finanstilsynet ophæves, herunder pligten til at indsende oplysningerne til Finanstilsynet i elektronisk form.

Til nr. 6

Det fremgår af § 224, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse fra et pengeinstitut med tilladelse til at føre et refinansieringsregister, hvis pengeinstituttet gør sig skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af § 152 j, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2, § 152 k, stk. 1, 2, 4 eller 5, § 152 l, § 152 m, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 152 j, stk. 5, eller § 152 m, stk. 2.

Bestemmelserne som refereret i stk. 4 vedrører de registreringer, der skal ske, når man fører refinansieringsregistre over, hvem der kan sælges aktiver til og videregivelse af væsentlig viden om aktiverne i registreret.

Bestemmelsen i § 224, stk. 4 foreslås ophævet, da den giver Finanstilsynet sanktionsmuligheder i medfør af reglerne om refinansieringsregistre, som foreslås ophævet.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 12 nr. 4 og til pkt. 3.9.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det følger af § 331 i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet fremmer den offentlige forbrugerinformation på det finansielle område.

Det foreslås, at § 331 ophæves.

Ophævelsen af bestemmelsen skal sikre, at det offentlige ikke varetager opgaver, som løses tilfredsstillende af det private marked. Der findes således allerede i dag mange aktører, som yder forbrugerinformation på det finansielle område.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 12 nr. 6, vil medføre, at Finanstilsynet ikke længere skal varetage den offentlige forbrugerinformation på det finansielle område, og at de eksisterende medieplatforme nedlægges, herunder f.eks. www.raadtilpenge.dk og de grupper på sociale medier, som Finanstilsynet har oprettet for at fremme den offentlige forbrugerinformation.

Med nedlæggelsen af nedlægges samtidig facebookgruppen På Røven og Tjek Boliglån , der giver mulighed for at sammenligne priser på en række forskellige boliglån med 1. prioritet i fast ejendom ydet af banker og realkreditinstitutter i det seneste kvartal.

Ophævelsen vil endvidere medføre, at Finanstilsynet i EU-sammenhænge, herunder i arbejdsgrupper og komitéer i de europæiske tilsynsmyndigheder, EBA, ESMA og EIOPA ikke længere vil have en rolle i forhold til finansielle færdigheder og uddannelsesinitiativer på forbrugerområdet. Finanstilsynet vil dermed ikke fremadrettet vil bidrage til disse myndigheders arbejde med at revidere og koordinere på dette område, der følger af forordningerne for de tre europæiske myndigheders arbejde. Disse forordninger stiller ikke krav om, at medlemsstaterne skal have særlige myndigheder, der beskæftiger sig med forbrugerinformation.

Finanstilsynet vil som følge af ophævelsen af § 331, ikke kunne gennemføre andre kampagner på dette område, ligesom tilsynet fremadrettet heller ikke vil kunne bidrage til forhandlingerne i rådet om initiativer vedrørende forbrugerinformation, som f.eks. de netop vedtagne rådskonklusioner om finansiel dannelse.

Finanstilsynet vil dog fortsat orientere offentligheden om sager, som er behandlet af Finanstilsynet, jf. § 354 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet vil også i relevant omfang lægge materiale ud på sin hjemmeside om forståelsen af den forbrugerbeskyttende lovgivning, som forbrugerne kan bruge til at styrke deres kendskab til de rettigheder, som de finansielle regler giver forbrugerne. Finanstilsynet vil endvidere fortsat advare om produkter eller udbydere, som tilsynet ikke mener skaber værdi for forbrugerne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.10 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Den gældende § 361, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, indeholder i nr. 1-3, regler om, at de fysiske og juridiske personer omfattet af lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere betaler årligt et grundbeløb til Finanstilsynet. § 361, stk. 5, nr. 2, i lov om finansielle virksomheder, bestemmer, at virksomheder, der yder rådgivning om finansielle produkter til forbrugere, betaler 26.800 kr.

Det foreslås i § 361, stk. 5, at »finansielle rådgivere,« udgår.

Det foreslåede medfører, at finansielle rådgivere pr. 1. januar 2025 ikke længere er omfattet af kravet om at betale en årlig afgift til Finanstilsynet. Det betyder, at de finansielle rådgivere, som får inddraget deres tilladelse pr. 1. marts 2025, ikke skal betale afgift til Finanstilsynet for året 2025. Det betyder også, at de finansielle rådgivere, som ønsker at fortsætte med at rådgive om forsikring, pension eller investeringsprodukter, og derfor søger om tilladelse som forsikringsformidler, investeringsrådgiver eller begge senest den 28. februar 2025, heller ikke skal betale afgift til Finanstilsynet for tilladelsen som finansiel rådgiver for året 2025. Disse virksomheder vil i stedet skulle betale afgift til Finanstilsynet for de nye tilladelser som henholdsvis forsikringsformidler og investeringsrådgiver, dvs. efter reglerne i § 362, stk. 5-7, og § 361, stk. 5, nr. 3, der med denne lov ændres til nr. 2, i lov om finansiel virksomhed. For tilladelsen som forsikringsformidler udgør den årlige afgift 3,0 promille af deres provision og andre vederlag, dog minimum 2.000 kr. For tilladelsen som investeringsrådgiver, udgør den årlige afgift 18.400 kr.

Det foreslåede er en konsekvens af at afskaffe tilladelsen som finansiel rådgiver ved nærværende lovforslag.

Til nr. 9

Den gældende § 361, stk. 5, nr. 1, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed, bestemmer, at 1. pkt., om at boligkreditformidlere betaler et årligt grundbeløb på 16.700 kr., ikke finder anvendelse på virksomheder med tilladelse som finansiel rådgiver, jf. § 3 i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere.

Det foreslås at § 361, stk. 5, nr. 1, 2. pkt., ophæves.

Det foreslåede medfører, at en boligkreditformidler, der tidligere har haft en tilladelse som finansiel rådgiver, men får en ny tilladelse som forsikringsformidler, investeringsrådgiver eller begge, skal betale afgift til Finanstilsynet for hver tilladelsestype efter reglerne i § 362, stk. 5-7, og § 361, stk. 5, nr. 3, der med denne lov ændres til nr. 2, i lov om finansiel virksomhed. For tilladelsen som forsikringsformidler udgør afgiften 3,0 promille af deres provision og andre vederlag, dog minimum 2.000 kr. For tilladelsen som investeringsrådgiver, udgør afgiften 18.400 kr. årligt.

Dermed kan en boligkreditformidler, der i dag også har tilladelse som finansiel rådgiver, ikke længere nøjes med at betale én afgift til Finanstilsynet. Hvorvidt det for den enkelte virksomhed vil være et lavere beløb eller et højere beløb end tidligere vil dels afhænge af, hvor mange tilladelser virksomheden fremover skal have, og dels afhænge af virksomhedens omsætning, jf. reglerne om afgift for forsikringsformidlere. De finansielle rådgivere, der som følge af afskaffelsen af tilladelsen, skal have ny tilladelse som forsikringsformidler, investeringsrådgiver eller begge vil dog også få mulighed for at udøve flere ydelser end tidligere, da de også vil kunne formidle produkter til og rådgive erhvervskunder. Det vurderes således mest rimeligt, at virksomheden betaler en årlig afgift baseret på det konkrete antal af tilladelser, da Finanstilsynet dermed også fører tilsyn med virksomheden på flere områder.

Det foreslåede er en konsekvens af at afskaffe tilladelsen som finansiel rådgiver ved nærværende lovforslag.

Til nr. 10

Den gældende § 361, stk. 5, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed, bestemmer, at virksomheder, der yder rådgivning om finansielle produkter til forbrugere, betaler 26.800 kr.

Det foreslås at § 361, stk. 5, nr. 2, ophæves.

Det foreslåede er en konsekvens af at afskaffe tilladelsen som finansiel rådgiver ved nærværende lovforslag.

Der henvises til lovforslagets § 11 og bemærkningerne hertil.

Til nr. 11

Det fremgår af § 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at overtrædelse af visse regler om refinansieringsregistre kan straffes med bøde.

Det drejer sig om § 152 j, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2, § 152 k, stk. 1, 2 og 5, § 152 m, stk. 1. Bestemmelserne drejer sig om tilladelse til at føre refinansieringsregistre over, hvem der kan sælges aktiver til og videregivelse af væsentlig viden.

Bestemmelsen foreslås ophævet som konsekvens af, at de bestemmelser, den gør strafbelagte, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 12, nr. 4.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 12, nr. 4.

Til nr. 12

Det fremgår af § 373, stk. 3, at en finansiel virksomhed, der ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 152 k, stk. 4, kan straffes med bøde.

§ 152 k, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed vedrører Finanstilsynets mulighed for at give et pengeinstitut med tilladelse om at føre refinansieringsregistre, et påbud om at ophøre med at sælge aktiver, hvis de sælger til andre end et formålsbestemt selskab, et andet pengeinstitut, et fællesejet sektorselskab, et forsikringsselskab eller en firmapensionskasse.

Bestemmelsen foreslås tilpasset og henvisningerne til § 152 k, stk. 4 foreslås slettet som konsekvens af at de bestemmelser den gør strafbelagte foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 12, nr. 4.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. § 12, nr. 4.

Til nr. 13

Det fremgår af § 373, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed bl.a., at forældelsesfristen for overtrædelse af § 152 m, stk. 1, er 10 år.

Den almindelige forældelsesfrist for overtrædelser af lov om finansiel virksomhed er 5 år, jf. § 373, stk. 9.

§ 152 m vedrører det tilfælde, at et pengeinstitut, der administrer aktiver i et refinansieringsregister, opnår væsentligt viden om aktiverne i refinansieringsregistret, og at de i dette tilfælde skal videregive denne viden til den berettigede enhed, som udsteder omsættelige værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, med sikkerhed i aktiverne i refinansieringsregistret.

Bestemmelsen foreslås tilpasset og henvisningerne til § 152 m, stk. 1 foreslås slettet som konsekvens af, at den bestemmelse, for hvilken den forlænger forældelsesfristen, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 12, nr. 4.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 12, nr. 4.