Lov om ændring af selskabsloven, årsregnskabsloven, lov om erhvervsfremme, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Ændring af visse love og bestemmelser på Erhvervsministeriets område som følge af opgavebortfald) § 1

Til nr. 1

Selskabslovens kapitel 13 omhandler økonomisk bistand med et kapitalselskabs egne midler og omfatter dels selvfinansiering og dels økonomisk bistand til moderselskaber, kapitalejere, ledelsesmedlemmer m.v.

Det foreslås, at overskriften før § 210 ophæves.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det foreslås, at de særlige bestemmelser om økonomisk bistand til moderselskaber, kapitalejere, ledelsesmedlemmer m.v. (kapitalejerlån) ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 2

Det fremgår af selskabslovens § 210, stk. 1, at et kapitalselskab direkte eller indirekte kan stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere eller ledelsen i selskabet, hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt. Tilsvarende gælder i forhold til kapitalejere eller ledelsen i selskabets moderselskab og i andre virksomheder end moderselskaber, der har bestemmende indflydelse over selskabet. 1. pkt. gælder også personer, der er knyttet til en person, som er omfattet af 1. eller 2. pkt. ved ægteskab, ved slægtskab i ret op- eller nedstigende linje, eller som på anden måde står den pågældende særlig nær.

Bestemmelsens stk. 2 fastsætter, at for at et kapitalselskab kan yde økonomisk bistand, jf. stk. 1, skal følgende betingelser være opfyldt:

1. Den økonomiske bistand skal kunne rummes inden for selskabets frie reserver, jf. § 180, stk. 2, og skal ydes på sædvanlige markedsvilkår.

2. Beslutningen om at yde økonomisk bistand skal enten træffes af generalforsamlingen eller af selskabets centrale ledelsesorgan efter bemyndigelse fra generalforsamlingen. Generalforsamlingens bemyndigelse kan indeholde økonomiske og tidsmæssige begrænsninger. Den økonomiske bistand må ikke udgøre et større beløb, end det der er foreslået eller tiltrådt af selskabets centrale ledelsesorgan.

3. Beslutningen om at yde økonomisk bistand kan først træffes efter aflæggelsen af selskabets første årsrapport.

Det følger af bestemmelsens stk. 3, at yder et kapitalselskab økonomisk bistand i form af selvfinansiering, skal betingelserne i §§ 206-209 være opfyldt.

Det følger af selskabslovens § 211, at uanset at betingelserne i § 210, stk. 2, ikke er opfyldt, kan et kapitalselskab direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for danske og visse udenlandske moderselskabers forpligtelser. Efter bestemmelsens stk. 2, fastsætter Erhvervsstyrelsen nærmere regler om, hvilke udenlandske moderselskaber der er omfattet af stk. 1.

Det følger af selskabslovens § 212, at uanset at betingelserne i § 210, stk. 2, ikke er opfyldt, kan et kapitalselskab som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for personkredsen, der er nævnt i § 210.

Bekendtgørelse nr. 534 af 28. maj 2024 om lån m.v. til udenlandske moderselskaber (herefter moder-selskabsbekendtgørelsen) fastsætter, hvor moderselskabet skal have hjemsted for uden videre at kunne modtage midler, lån m.v. De gældende regler er ifølge lovbemærkningerne udformet til at omfatte moderselskaber beliggende i EU-/EØS-lande, og andre lande, der indgår i de to bedste kategorier hhv. 0 og 1 på OECD’s landerisikovurdering (Schweiz, Australien, Canada, Chile, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Israel, Japan, Sydkorea, New Zealand, Singapore, og USA). Det er desuden et krav, at moderselskabet er et aktieselskab, partnerselskab, anpartsselskab eller et selskab med en tilsvarende retsform.

Det foreslås at §§ 210-212 ophæves.

Dette vil medføre, at et kapitalselskab vil kunne yde lån til selskabets kapitalejere og ledelsesmedlemmer samt kapitalejere og ledelsesmedlemmer i selskabets moderselskab m.fl. på vilkår, der aftales mellem selskabet som långiver og en kapitalejer eller ledelsesmedlem som låntager uden specifikke lovgivningsmæssige betingelser.

Herved vil adgangen til at yde kapitalejerlån ikke indeholde begrænsninger ud over, hvad der er krævet efter EU’s selskabsretlige regler. Dette betyder, at der fortsat vil være specifikke restriktioner ift. selvfinansiering, mens der alene skal foretages en forretningsmæssig vurdering i forhold til andre lån til kapitalejere m.v.

Den foreslåede ophævelse af de specifikke betingelser for kapitalejerlån vil desuden medføre, at det vil være muligt at stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for udenlandske moderselskabers forpligtelser uden begrænsning mht. moderselskabets retsform og hjemsted.

Moder-selskabsbekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i selskabslovens § 211, stk. 2. Som følge af, at det foreslås at ophæve § 211 vil bekendtgørelsen ligeledes bortfalde.

Den foreslåede ophævelse af særlige betingelser for kapitalejerlån vil desuden indebære, at Erhvervsstyrelsens kontrol med kapitalejerlån vil ophøre. Det vil betyde, at der ikke vil blive ført kontrol med om de kapitalejerlån, der er optaget inden eller efter lovforslagets ikrafttræden, opfylder de særlige betingelser. Styrelsen vil dog fortsat føre kontrol med overholdelsen af selskabslovens og årsregnskabslovens bestemmelser om selvfinansiering, ligesom styrelsen f.eks. kan kontrollere, om udlånet er optaget korrekt i årsregnskabet, og om der er foretaget de nødvendige nedskrivninger m.v.

Det er dog fortsat ledelsens pligt at sikre, at et eventuelt kapitalejerlån er i selskabets interesse og til en hver tid er forsvarligt ift. kapitalselskabets økonomiske situation efter selskabslovens bestemmelser i §§ 115-118, og at dispositionerne er lovlige, jf. selskabslovens § 127. Manglende overholdelse heraf vil kunne straffes med bøde, jf. selskabslovens § 367, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter selskabslovens § 213 finder §§ 206 og 210 ikke anvendelse på pengeinstitutter og på realkreditlån ydet af et realkreditinstitut.

Selskabslovens § 214, stk. 1, fastsætter, at §§ 206 og 210 ikke finder anvendelse på dispositioner foretaget med henblik på at erhverve kapitalandele af eller til medarbejderne i selskabet eller i et datterselskab.

Det følger af selskabslovens § 215, stk. 1, at hvis et kapitalselskab har ydet økonomisk bistand i strid med §§ 206 og 210, skal beløbet tilbageføres til selskabet sammen med en årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat i § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., med et tillæg af 2 pct., medmindre højere rente er aftalt.

Efter bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at hvis tilbagebetaling ikke kan finde sted, eller aftaler om anden økonomisk bistand ikke kan bringes til ophør, indestår de personer, der har truffet aftale om eller opretholdt dispositioner i strid med §§ 206 og 210 for det tab, som kapitalselskabet måtte blive påført.

Bestemmelsens stk. 3 fastsætter, at sikkerhedsstillelse foretaget i strid med §§ 206 og 210 er bindende for selskabet, hvis aftaleparten ikke havde kendskab til, at sikkerheden var stillet i strid med disse bestemmelser.

Det foreslås at i § 213 , § 214, stk. 1, og § 215, stk. 1-3, ændres »§§ 206 og 210« til: »§ 206«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at betingelserne i § 210 udgår. Når betingelserne udgår, er det heller ikke relevant at have undtagelser til disse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Selskabslovens § 367, stk. 1, fastsætter, at overtrædelse af § 1, stk. 3, § 2, § 3, stk. 1, §§ 10, 15 og 17, § 24, stk. 2, § 30, § 32, stk. 2 og 3, § 33, stk. 4, § 38, stk. 2, § 42 a, § 44, stk. 1, § 49, stk. 3, § 49 a, stk. 1-4, § 50, stk. 1, § 51, stk. 1, 2 og 6, § 52, § 53, stk. 1 og 2, §§ 54-56, § 57 a, stk. 1-3, § 58, § 58 a, stk. 3, 5 og 6, §§ 59-61, 89, 98 og 99, § 101, stk. 3, 4, 7 og 8, §§ 108 og 113-119, § 120, stk. 3, §§ 123, 125, 127-134, 138, 139-139 b, § 139 c, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 139 d, stk. 1-4 og 6, § 160, 3. pkt., § 179, stk. 2, § 180, § 181, 3. pkt., § 182, stk. 3, § 190, stk. 2, 3. pkt., § 192, stk. 1, § 193, stk. 2, §§ 196, 198 og 202-204, § 205, stk. 1, § 206, § 207, stk. 3, § 210, § 214, stk. 2 og 3, § 215, stk. 1, § 218, stk. 2, § 227, stk. 2, §§ 228 og 234, § 339, stk. 6, § 340, stk. 3, § 347, § 349, stk. 2 og 3, og §§ 354, 356, 357 og 359 straffes med bøde. Et selskabs opretholdelse af dispositioner, der er truffet i strid med § 206 eller § 210, straffes med bøde.

Det foreslås i § 367, stk. 1, 1. pkt., at »§ 210,« udgår" og i 2. pkt. udgår » eller § 210«.

Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af, at det foreslås, at bestemmelsen i selskabslovens § 210 om kapitalejerlån ophæves og straffebestemmelsen som følge heraf ikke vil skulle omfatte bestemmelsen.

Den videre konsekvens heraf er, at straffelovens § 3 finder anvendelse, hvorved udgangspunktet for en handlings påkendelse ved domstolene er den seneste lov (nærværende lovforslag), hvor betingelserne i selskabsloven for optagelse af et kapitalejerlån er foreslået ophævet og dermed afkriminaliseret. Straffesager, der alene vedrørende overtrædelsen af selskabslovens §§ 210-212, bør således frafaldes som følge af afkriminaliseringen.

Det bemærkes dog, at det fortsat påhviler ledelsen at sikre, at et eventuelt kapitalejerlån til enhver tid er forsvarligt ift. kapitalselskabets økonomiske situation efter selskabslovens bestemmelser i §§ 115-118, og at dispositionerne er lovlige, jf. selskabslovens § 127. Manglende overholdelse heraf vil kunne straffes med bøde, jf. selskabslovens § 367, stk. 1. Sager vedrørende disse bestemmelser påvirkes således ikke af ophævelsen af de særlige betingelser for kapitalejerlån i selskabsloven og straffelovens § 3 finder derved ikke anvendelse på dette.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.