Lovguiden Logo
Gældende

LOV nr 124 af 30/01/2021

Justitsministeriet

Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023) § 2

I lov om våben og eksplosivstoffer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 920 af 29. august 2019, som ændret ved § 7 i lov nr. 1832 af 8. december 2020, foretages følgende ændringer:

1. I § 6 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »840 kr., jf. dog stk. 7« til: »1.085 kr., jf. dog stk. 6«.

2. § 6 b, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 2-6.


Krydsreferencer

1 love refererer til denne paragraf

Detaljer

Forarbejder til Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023) § 2

Til nr. 1

Det fremgår af våbenlovens § 6 b, stk. 1, 1. pkt., at der ved indgivelse af ansøgning om tilladelse efter våbenloven betales 840 kr.

Det fremgår af § 6 b, stk. 2, at afgiften efter § 6 b, stk. 1, 1. pkt., nedsættes til det halve, hvis ansøgeren i forvejen har en våbentilladelse, for hvilken der er betalt fuld afgift.

Det foreslås at ændre størrelsen på afgiften i § 6 b, stk. 1, 1. pkt. , fra 840 kr. til 1.085 kr.

Ændringen vil sammen med ophævelsen af § 6 b, stk. 2, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, medføre, at der vil gælde én samlet afgiftssats på 1.085 kr. pr. tilladelse svarende til en pris- og lønregulering af gennemsnittet af de to eksisterende takster i § 6 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, til 2021-pris- og lønniveau.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af våbenlovens § 6 b, stk. 2, at afgiften efter § 6 b, stk. 1, 1. pkt., nedsættes til det halve, hvis ansøgeren i forvejen har en våbentilladelse, for hvilken der er betalt fuld afgift.

Det foreslås, at § 6 b, stk. 2 , ophæves.

Ændringen vil sammen med ændringen af § 6 b, stk. 1, 1. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 1, medføre, at der vil gælde én samlet afgiftssats på 1.085 kr. pr. tilladelse svarende til en pris- og lønregulering af gennemsnittet af de to eksisterende takster i § 6 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, til 2021-pris- og lønniveau. Det vil fremadrettet således længere ikke være muligt at få afgiften nedsat til det halve, hvis ansøgeren i forvejen har en våbentilladelse, for hvilken der er betalt fuld afgift.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.