Lov om ændring af personskatteloven, pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Forhøjelse af personfradraget for personer under 18 år og klare regler for bevarelse af lavere pensionsudbetalingsalder m.v.) § 1

Forarbejder til Lov om ændring af personskatteloven, pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Forhøjelse af personfradraget for personer under 18 år og klare regler for bevarelse af lavere pensionsudbetalingsalder m.v.) § 1

Til nr. 1

For begrænset skattepligtige personer m.v. beregnes en skat svarende til kommunal indkomstskat af den skattepligtige almindelige indkomst. Skatten svares med den gennemsnitlige samlede kommunale udskrivningsprocent for det pågældende kalenderår nedrundet til nærmeste hele procent. Det følger af personskattelovens § 8 c, stk. 1. Skatten efter § 8 c er en del af indkomstskatten til staten.

I tilfælde, hvor der i medfør af personskattelovens § 10, stk. 5, skal ske nedsættelse af de beregnede skatter under anvendelse af personfradrag, nedsættes skatten svarende til den kommunale indkomstskat under anvendelse af samme personfradrag. Det følger af personskattelovens § 8 c, stk. 2.

Det foreslås at ændre personskattelovens § 8 c, stk. 2, så »§ 10, stk. 5« ændres til: »§ 10, stk. 4«.

Det vil medføre, at henvisningen til personskattelovens § 10, stk. 5, ændres til en henvisning til personskattelovens § 10, stk. 4.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at § 10, stk. 2, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Ændringen har ingen materiel betydning.

Til nr. 2

For fuldt skattepligtige personer udgør personfradragets grundbeløb 42.000 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2019 udgør grundbeløbet 41.300 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2020 udgør grundbeløbet 40.600 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2021 udgør grundbeløbet 39.900 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør grundbeløbet 39.350 kr. (2010-niveau). Det følger af personskattelovens § 10, stk. 1. I 2023 udgør personfradraget 48.000 kr.

Det følger dog af personskattelovens § 10, stk. 2, at personfradraget for personer, som ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år og ikke har indgået ægteskab, udgør et grundbeløb på 31.500 kr. (2010-niveau), svarende til 38.400 kr. i 2023.

Det foreslås at ophæve § 10, stk. 1 og 2, og i stedet indsætte et § 10, stk. 1, hvorefter personfradraget for her i landet fuldt skattepligtige personer udgør et grundbeløb på 39.350 kr. (2010-niveau).

Det foreslåede vil betyde, at personfradraget vil blive ens for alle, uanset alder. Også personer under 18 år vil herefter blive berettiget til et personfradrag på 48.000 kr. i 2023, jf. lovforslagets § 7, stk. 2, hvorefter de nævnte ændringer foreslås at skulle have virkning fra og med indkomståret 2023.

Forhøjelsen af personfradraget for personer under 18 år vil have en implementeringstid til systemtilpasninger i Skatteforvaltningen på 8-10 uger for forskudsopgørelsen og 3 måneder for årsopgørelsen. Det betyder for indkomståret 2023, at forhøjelsen af personfradraget for personer under 18 år ikke vil fremgå af de pågældende forskudsopgørelser for 2023 og således tidligst vil fremgå af årsopgørelsen for 2023.

For indkomståret 2024 vil forhøjelsen ligeledes tidligst kunne komme i forskudssystemet ca. 8-10 uger efter lovens ikrafttræden den 1. januar 2024, hvorefter borgeren selv vil kunne gå ind og rette forskudsopgørelsen. Det er ikke muligt automatisk at udstede nye frikort midt i indkomståret, da forskudssystemet ikke registrerer, hvor meget der er brugt på frikortet, inden forhøjelsen af personfradraget slår igennem i systemet. Hvis borgeren retter forskudsopgørelsen, skal beløb, der er brugt på frikortet, inden forhøjelsen slår igennem på forskudsopgørelsen, derfor fratrækkes på forskudsopgørelsen af borgeren selv. Hvis beløb brugt på frikortet ikke fratrækkes, kan det nye frikort blive for stort og dermed øge risikoen for restskat.

Hvis ikke forskudsopgørelsen rettes af borgeren, vil forhøjelsen først slå igennem på årsopgørelsen 2024 som en overskydende skat eller en reduktion i en eventuel restskat.

Til nr. 3 og 4

For personer, som har valgt beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F, dvs. efter den såkaldte forskerskatteordning, finder reglerne i personskattelovens § 10, stk. 1 og 2, ikke anvendelse ved beregningen af forskerskatten. Det følger af personskattelovens § 10, stk. 4, 1. pkt.

For de nævnte personer finder heller ikke reglen i personskattelovens § 10, stk. 3, anvendelse for personfradrag, der tilkommer de pågældende. Af § 10, stk. 3, følger, at i det omfang en gift person, der er samlevende med ægtefællen ved indkomstårets udløb, ikke kan udnytte skatteværdien af personfradraget, benyttes den ikke udnyttede del af skatteværdien til nedsættelse af den anden ægtefælles skatter.

For begrænset skattepligtige personer, hvis indkomstansættelse omfatter en periode på 1 år, nedsættes de beregnede skatter med skatteværdien af personfradrag efter personskattelovens § 10, stk. 1 og 2, men kun i det omfang de skattepligtige indtægter er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 9-13, eller stk. 2, 1-3. pkt. Det følger af personskattelovens § 10, stk. 5,

1. pkt. Det er således ikke alle begrænset skattepligtige indtægter, der berettiger til personfradrag i skatten heraf.

Det følger derudover af personskattelovens § 10, stk. 6, 1. pkt., at begrænset skattepligtige personer, hvis indkomstansættelse omfatter en kortere periode end 1 år, kan vælge at få de beregnede skatter nedsat med skatteværdien af et personfradrag efter reglerne i stk. 1 og 2, hvis de skattepligtige indtægter er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 9-13, eller stk. 2, 1.-3. pkt.

I personskattelovens § 10, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., og stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., foreslås det at ændre »stk. 1 og 2« til: »stk. 1«.

Det foreslås endvidere i personskattelovens § 10, stk. 4, 2. pkt., der bliver til stk. 3, 2. pkt., at ændre »stk. 3« til: »stk. 2«.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at § 10, stk. 2, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Ændringerne har ingen materiel betydning.

Til nr. 5

Af personskattelovens § 14, stk. 3, følger, at for personer omfattet af personskattelovens § 10, stk. 6, dvs. begrænset skattepligtige personer, hvis indkomstansættelse omfatter en kortere periode end 1 år, omregnes såvel den skattepligtige indkomst som den personlige indkomst og kapitalindkomsten for det år, hvor den begrænsede skattepligt indtræder eller ophører, således at beløbene kommer til at svare til et helt års indkomster. På grundlag af de opgjorte helårsindkomster beregnes helårsskat efter personskattelovens §§ 6-9. Den beregnede helårsskat nedsættes efter forholdet mellem delårsbeløbene og helårsbeløbene.

Der er tale om såkaldt helårsomregning af delårsindkomst, og reglen følger principperne for helårsomregning ved indtræden af og ophør af fuld skattepligt, jf. personskattelovens § 14, stk. 1 og 2. Hvis en person bliver fuldt skattepligtig, eller hvis en person ophører med at være fuldt skattepligtig, jf. kildeskattelovens § 1, omregnes både den skattepligtige indkomst, den personlige indkomst og kapitalindkomsten for det år, hvor skattepligten indtræder eller ophører, således at beløbene kommer til at svare til et helt års indkomster.

Det foreslås at ændre henvisningen i personskattelovens § 14, stk. 3, 1. pkt., til personskattelovens § 10, stk. 6, til en henvisning til personskattelovens § 10, stk. 5

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at § 10, stk. 2, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.