Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven og forskellige andre love (Korrektion af fejlindbetalinger til pensionsordninger, flytning af årets pensionsindbetalinger til andet pensionsinstitut og justeringer af bl.a. pensionsbeskatningsloven og pensionsafkastbeskatningsloven) § 1

Til nr. 1

Efter gældende ret ophører adgangen til at foretage indskud til en rateopsparing i et pengeinstitut med udgangen af det kalenderår, der ligger forud for det år, hvori første rateudbetaling vil finde sted. Der kan således ikke foretages indskud til rateopsparingen i det kalenderår, hvor udbetalingen af den pågældende rateopsparing påbegyndes. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 1, 3. pkt.

Det foreslås at ændre pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 1, 3. pkt., således at adgangen til at foretage indskud til en rateopsparing først ophører, når første rateudbetaling finder sted.

Det betyder, at der vil kunne foretages indskud til en rateopsparing i det år, hvor udbetalingen påbegyndes, nemlig i tiden fra kalenderårets begyndelse og frem til første rateudbetaling. Det bemærkes, at sidste indbetaling efter den foreslåede regel vil kunne ske til og med den dag, hvor første rateudbetaling sker.

Den foreslåede ændring vil skabe mere fleksibilitet for pensionsopsparere, der skal på pension, idet de ikke behøver at udskyde påbegyndelsen af rateudbetalingen til året efter den sidste indbetaling på den pågældende rateopsparing. Ophævelsen vil samtidig skabe mere ens vilkår mellem pengeinstitutter og pensionsselskaber, da det efter gældende ret er muligt at foretage indbetaling til en rateforsikring i det kalenderår, hvor udbetalingen af den pågældende rateforsikring påbegyndes.

Efter gældende ret beregnes den første årsrate på baggrund af værdien af rateopsparingen primo det kalenderår, hvor rateopsparingen påbegyndes udbetalt, jf. pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 2. Den foreslåede ændring af pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 1, 3. pkt., ændrer ikke herpå, selv om værdien af rateopsparingen på udbetalingstidspunktet måtte være blevet større på grund af ratepensionsindbetalinger i begyndelsen af det kalenderår, hvori rateopsparingen påbegyndes udbetalt.

Til nr. 2

Efter Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 2269 af 29. december 2020 om visse skattebegunstigede opsparingsformer i pengeinstitutter (herefter puljepensionsbekendtgørelsen) er det under visse vilkår muligt at placere rate-, kapital- og aldersopsparingsmidler i unoterede aktier m.v.

Puljepensionsbekendtgørelsen gælder ikke for pensionsordninger i pengeinstitutter med hjemsted i et andet land inden for EU/EØS end Danmark, der i hjemlandet har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed, og som af Skatteforvaltningen er godkendt til at udbyde skattebegunstigede pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1.

Der er i stedet fastsat placeringsregler for sådanne udenlandske pensionsordninger i pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, 3.-8. og 11. pkt., vedrørende kapitalopsparinger. Placeringsreglerne i pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, 3.-8. og 11. pkt., gælder også godkendte udenlandske rateopsparinger. Af pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., følger således, at med hensyn til midlernes anbringelse finder reglerne i pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, 3.-8. og 11. pkt., tilsvarende anvendelse.

Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås indsat et nyt 11. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, hvormed der foreslås indført et forbud mod placering af unoterede andele i alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået en aftale med på det finansielle område, i godkendte udenlandske aldersopsparinger.

Det foreslås på denne baggrund, at henvisningen i pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., til pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, 11. pkt., ændres til en henvisning til § 12, stk. 1, nr. 1, 12. pkt.

Ændringen har ingen materiel betydning.

Til nr. 3

Ved udbetaling af en rateopsparing i et pengeinstitut vælger kontohaveren efter gældende ret ét af to mulige udbetalingsforløb, før rateudbetalingerne begynder, jf. pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 2.

Kontohaveren kan således vælge et udbetalingsforløb med en årlig rateudbetaling, der udgør et beløb svarende til rateopsparingens værdi ved kalenderårets begyndelse delt med det antal år, hvori der endnu ikke er foretaget udbetaling, jf. pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 2, nr. 1, eller et udbetalingsforløb med en årlig rateudbetaling, der udgør et beløb, som ved uændret rente i hele udbetalingsperioden eller ved en forlængelse af udbetalingsperioden eller ændret udbetalingsforløb den resterende udbetalingsperiode vil give lige store årlige rater, jf. pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 2, nr. 2. Opgørelsen efter § 11 A, stk. 2, nr. 2, foretages ved hvert kalenderårs begyndelse og beregnes som en annuitet på grundlag af rateopsparingens værdi på dette tidspunkt, jf. § 11 A, stk. 3.

Hvis kontohaveren alene ønsker en del af rateopsparingen påbegyndt udbetalt, vil denne del af rateopsparingen efter pensionsbeskatningslovens § 41 uden afgiftsmæssige konsekvenser kunne overføres til en nyoprettet rateopsparing, som så påbegyndes udbetalt efter de nævnte rateberegningsregler. En deloverførsel efter § 41 er dog som hovedregel betinget af, at den oprindelige rateopsparing ikke er oprettet før 1983.

En del af en rateopsparing oprettet før 1983 kan dog godt påbegyndes udbetalt uden foregående deloverførsel, idet der godt kan ske ændringer inden for rateopsparingen. Der henvises til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Beregningen af den årlige rateudbetaling af en sådan delvis udbetaling af rateopsparingen sker efter gældende praksis på baggrund af værdien ved kalenderårets begyndelse af den del af rateopsparingen, der er under udbetaling.

Det foreslås efter stk. 3 at indsætte et nyt stykke i pensionsbeskatningsloven § 11 A, som stk. 4, hvormed det tydeliggøres, at såfremt rateopsparingen er opdelt, beregnes den årlige rateudbetaling af hver enkelt andel af opsparingen af denne andels værdi ved kalenderårets begyndelse.

Det betyder, at den årlige rateudbetaling af en delvis udbetaling af en rateopsparing, hvor rateopsparingen er opdelt, foretages på baggrund af værdien ved kalenderårets begyndelse af den del af rateopsparingen, der er under udbetaling. Når der ved kalenderårets slutning skal beregnes nye rater for det kommende kalenderår, vil der tilsvarende blive taget udgangspunkt i værdien ved det nye kalenderårs begyndelse af den del af rateopsparingen, der er under udbetaling.

Til nr. 4

Midler i aldersopsparinger i pensionsinstitutter med hjemsted i et andet land inden for EU/EØS end Danmark, som af Skatteforvaltningen i henhold til pensionsbeskatningslovens § 15 C er godkendt til at udbyde aldersopsparing, kan ikke investeres i unoterede kapitalandele og i unoterede andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en registreret forvalter, jf. § 9 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., eller af en forvalter med tilladelse, jf. § 11 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, 9. pkt.

Tilsvarende gælder for unoterede andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en registreret forvalter af alternative investeringsfonde fra et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller af en forvalter fra et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når forvalteren har fået tilladelse i henhold til regler, der gennemfører direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, 10. pkt.

Dette forbud svarer til det forbud, som fremgår af § 24 i bekendtgørelse nr. 2269 af 29. december 2020 om visse skattebegunstigede opsparingsformer i pengeinstitutter (herefter puljepensionsbekendtgørelsen), som gælder for aldersopsparinger i danske pengeinstitutter. Baggrunden for forbuddet er, at adgangen til placering af de nævnte kapitalandele m.v. i aldersopsparing ellers vil kunne udnyttes til skattetænkning, hvis der er tale om, at aldersopsparingsdepotet direkte eller indirekte indeholder kapitalandele m.v. i det selskab, som pensionsopspareren selv er ansat i, og særligt hvor selskabets overskud primært hidrører fra personligt arbejde.

Da puljepensionsbekendtgørelsens § 24 efter sin ordlyd ikke omfatter unoterede andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en forvalter i et land uden for Den Europæiske Union, medmindre der er tale om en registreret forvalter af alternative investeringsfonde fra et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller en forvalter fra et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når forvalteren har fået tilladelse i henhold til regler, der gennemfører direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde, vil Finanstilsynet præcisere puljepensionsbekendtgørelsens § 24, således at det tydeligt vil fremgå af bestemmelsen, at forbuddet også gælder disse unoterede andele, som forvaltes af en forvalter i et land uden for Den Europæiske Union.

Det foreslås tilsvarende at præcisere forbuddet mod placering af unoterede kapitalandele m.v. i godkendte udenlandske aldersopsparinger i pensionsbeskatningsloven, således at det tydeligt vil fremgå, at forbuddet også gælder disse unoterede andele, som forvaltes af en forvalter i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område.

Den foreslåede præcisering svarer til den af Finanstilsynet planlagte præcisering af puljepensionsbekendtgørelsens § 24. Det foreslås således at indsætte et nyt 11. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, hvorefter forbuddet mod placering af unoterede kapitalandele m.v., tilsvarende skal gælde unoterede andele i alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået en aftale med på det finansielle område.

Det betyder, at forbuddet for så vidt angår udenlandske aldersopsparinger godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 15 C vil komme til at gælde for alle unoterede andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en forvalter i Danmark, i et andet land i Den Europæiske Union end Danmark samt lande uden for Den Europæiske Union, svarende til det forbud, der vil gælde for danske aldersopsparinger, når puljepensionsbekendtgørelsens § 24 ændres.

Den foreslåede udvidelse af forbuddet i pensionsbeskatningslovens § 12 vil gælde fra og med den 1. januar 2022, jf. lovforslagets § 6, stk. 1 og 5, svarende til ikrafttrædelsen af forbuddet i puljebekendtgørelsen for så vidt angår danske aldersopsparinger.

Til nr. 5

Efter pensionsbeskatningslovens § 15 D kan personer, der er omfattet af en pensionsordning, der er oprettet i pensionsinstitutter i et andet land inden for EU/EØS, i forbindelse med deres tilflytning til Danmark få pensionsordningen godkendt af skatteforvaltningen for en periode på 60 måneder således, at der er fradragsret for indbetalingerne til pensionsordningen. Efter § 15 D, stk. 4, behandles ordningen i skattelovgivningen i givet fald efter reglerne for den pensionsordning i pensionsbeskatningsloven, som ordningen ligner mest. Er der tale om, at ordningen mest ligner en ophørspension for selvstændige, jf. pensionsbeskatningslovens § 15 A, finder reglen i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 7. pkt., hvorefter fradrag for indbetalinger til ophørspension ikke kan overstige 2.966.900 kr. (2022-niveau) dog ikke anvendelse, jf. pensionsbeskatningslovens § 15 D, stk. 4, 4. pkt.

Det foreslås, at henvisningen til pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 7. pkt., i pensionsbeskatningslovens § 15 D, stk. 4, 4. pkt., ændres til en henvisning til § 18, stk. 1, 8. pkt.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 8, hvorefter der foreslås indsat et ekstra punktum i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1.

Ændringen har ingen materiel betydning.

Til nr. 6

Efter gældende ret kan der til aldersopsparing m.v. for et indkomstår i alt anvendes et grundbeløb på højst 5.500 kr. (2022-niveau), mens der fra og med det femte indkomstår før det indkomstår, hvor pensionsopspareren når folkepensionsalderen kan anvendes et grundbeløb på 54.200 (2022-niveau). Det følger af pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1.

Af pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 7. pkt., følger, at bidrag og præmier til aldersforsikring og supplerende engangssum har skattemæssig virkning på forfaldstidspunktet i det omfang, at de indbetales senest den 1. april i det efterfølgende kalenderår. Forfaldne bidrag eller præmier, der bliver betalt senere end den 1. april i kalenderåret efter det kalenderår, hvor præmien eller bidraget er forfaldet, har skattemæssig virkning på indbetalingstidspunktet, jf. pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 8. pkt.

Det betyder, at præmier og bidrag, der forfalder i eksempelvis 2022, men først indbetales i februar 2023, vil skulle medregnes ved opgørelsen af loftet for indbetaling til aldersopsparing i 2022. Sker indbetalingen først i eksempelvis maj 2023, vil præmierne m.v. skulle medregnes ved opgørelsen af loftet for indbetaling til aldersopsparing i 2023.

Fristen 1. april i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, gælder, uanset om den 1. april er en banklukkedag, dvs. en lørdag, søndag eller en af forårets helligdage.

Det foreslås at indsætte et 9. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, hvorefter fristen den 1. april forlænges til den førstkommende bankdag, hvis den 1. april falder på en banklukkedag.

Det betyder, at bidrag og præmier til aldersforsikring og supplerende engangssum vil have skattemæssig virkning på forfaldstidspunktet i det omfang, at de indbetales senest den 1. april i det efterfølgende kalenderår, men hvis den 1. april falder på en banklukkedag forlænges fristen til den førstkommende bankdag efter den 1. april. Sker indbetalingen senere, vil indbetalingen have skattemæssig virkning på indbetalingstidspunktet.

Til nr. 7

Beløb, der er indbetalt til en pensionsordning med løbende udbetalinger, rateforsikring, rateopsparing, aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum, kan senest 30 dage efter indbetalingen helt eller delvis tilbagebetales til indbetaleren. Det tilbagebetalte beløb betragtes hverken som en indbetaling eller en afgiftspligtig udbetaling. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 22 E.

Til aldersopsparing, aldersforsikring og supplerende engangssum kan der højst indbetales et beløb på 5.500 kr. (2022-niveau). Fra og med det femte indkomstår før det indkomstår, hvor pensionsopspareren når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, kan der dog indbetales et beløb på 54.200 kr. (2022-niveau). Det følger af pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 1. og 2. pkt.

Bidrag og præmier til aldersforsikring og supplerende engangssum har skattemæssig virkning på forfaldstidspunktet, i det omfang de indbetales senest den 1. april i det efterfølgende kalenderår. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 7. pkt. Forfaldne bidrag eller præmier, der bliver betalt senere end den 1. april, har skattemæssig virkning på indbetalingstidspunktet. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 8. pkt. Det bemærkes, at fristen den 1. april med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås ændret til første bankdag efter den 1. april, hvis den 1. april falder på en banklukkedag.

Indbetales et bidrag eller en præmie til aldersforsikring og supplerende engangssum, som hidrører fra en tilbagebetaling efter pensionsbeskatningslovens § 22 E, inden fristen for tilbagebetalingen efter § 22 E, har indbetalingen skattemæssig virkning på tidspunktet for indbetalingen på den pensionsordning, som tilbagebetalingen hidrører fra.

I det omfang, det tilbagebetalte beløb efterfølgende indbetales til en aldersforsikring eller supplerende engangssum til dækning af en præmie eller et bidrag, der er forfaldent til betaling før nytår, vil indbetalingen imidlertid ikke have skattemæssig virkning på tidspunktet for indbetalingen på den pensionsordning, som tilbagebetalingen hidrører fra, men på forfaldstidspunktet for den præmie eller bidrag, der er forfaldent til betaling før nytår, hvis indbetalingen sker senest den 1. april i året efter det kalenderår, hvor præmien m.v. er forfaldet. I sådanne tilfælde vil der altså være en frist til at foretage indbetaling senest den 1. april, og altså ikke kun til senest 30 dage efter den oprindelige indbetaling. Undtagelsen fremgår af pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 10. pkt., i form af en henvisning til pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 8. pkt., som imidlertid burde være en henvisning til pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 7. pkt.

Det foreslås derfor, at henvisningen til pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 8. pkt., i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 10. pkt. , der bliver § 16, stk. 1, 11. pkt., jf. lovforslagets 1, nr. 6, ændres til en henvisning til § 16, stk. 1, 7. pkt.

Ændringen har ingen materiel betydning.

Til nr. 8

Efter pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 3. pkt. fradrages forfaldne bidrag eller præmier til privattegnede pensionsordninger i forsikringsselskaber og pensionskasser, der bliver betalt senest den 1. april i kalenderåret efter det kalenderår, hvor bidraget eller præmien er forfaldet, på forfaldstidspunktet. Forfaldne bidrag eller præmier, der bliver betalt senere end den 1. april i kalenderåret efter det kalenderår, hvor bidraget eller præmien er forfaldet, fradrages på indbetalingstidspunktet. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 4. pkt.

Det betyder, at præmier og bidrag, der forfalder i eksempelvis 2022, men først indbetales i februar 2023, vil være fradragsberettigede på forfaldstidspunktet. Sker indbetalingen først i eksempelvis maj 2023, vil præmierne m.v. blive fradraget på indbetalingstidspunktet.

Fristen 1. april i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, gælder, uanset om den 1. april er en banklukkedag, dvs. en lørdag, søndag eller en af forårets helligdage.

Det foreslås at indsætte et 5. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, hvorefter fristen den 1. april forlænges til den førstkommende bankdag, hvis den 1. april falder på en banklukkedag.

Det betyder, at bidrag og præmier til privattegnede pensionsordninger i forsikringsselskaber og pensionskasser vil være fradragsberettigede på forfaldstidspunktet i det omfang, at de indbetales senest den 1. april i det efterfølgende kalenderår, men hvis den 1. april falder på en banklukkedag forlænges fristen til den førstkommende bankdag efter den 1. april at de indbetales senest den førstkommende bankdag efter den 1. april i det efterfølgende kalenderår. Indbetales bidraget eller præmien senere, vil indbetalingen være fradragsberettiget på indbetalingstidspunktet.

Til nr. 9

Indbetalinger til ophørspension for selvstændige kan fradrages ved indkomstopgørelsen for det eller de indkomstår, hvori virksomheden er afstået, hvis indbetalingerne foretages senest den 1. juli i det umiddelbart efterfølgende indkomstår. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 8. pkt.

Hvis den skattepligtiges indkomstår ikke er sammenfaldende med kalenderåret, er den nævnte frist for indbetaling dog den 1. juli i kalenderåret efter det kalenderår, som det indkomstår, hvori virksomheden er afstået, træder i stedet for. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 9. pkt., der henviser til pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 8. pkt.

Det foreslås, at henvisningen til pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 8. pkt., i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 9. pkt., der bliver § 18, stk. 1, 10. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 8, ændres til en henvisning til § 18, stk. 1, 9. pkt. Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 8, hvorefter der foreslås indsat et ekstra punktum i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1.

Ændringen har ingen materiel betydning.

Til nr. 10

Efter pensionsbeskatningslovens § 19 er der bortseelsesret for indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger med løbende udbetalinger og ratepensioner. Indbetalingen fragår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det år, hvor der indbetales til pensionsordningen. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, 1. pkt. Bortseelsesretten gælder også de i kalenderåret forfaldne bidrag og præmier til pensionsordninger med løbende udbetalinger og rateforsikringer, der indbetales senest den 1. april i det efterfølgende kalenderår. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, 3. pkt.

Det betyder, at for indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger med løbende udbetalinger og rateforsikringer, der forfalder i eksempelvis 2022, men først indbetales i februar 2023, vil være bortseelsesberettigede på forfaldstidspunktet. Sker indbetalingen først i eksempelvis maj 2023, vil indbetalingerne være bortseelsesberettigede på indbetalingstidspunktet.

Fristen 1. april i pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, gælder, uanset om den 1. april er en banklukkedag, dvs. en lørdag, søndag eller en af forårets helligdage.

Det foreslås at indsætte et 4. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, hvorefter fristen den 1. april forlænges til den førstkommende bankdag, hvis den 1. april falder på en banklukkedag.

Det betyder, at indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger med løbende udbetalinger og rateforsikringer vil være bortseelsesberettigede på forfaldstidspunktet i det omfang, at de indbetales senest den 1. april i det efterfølgende kalenderår, men hvis den 1. april falder på en banklukkedag forlænges fristen til den førstkommende bankdag efter den 1. april. Indbetales bidraget eller præmien senere, vil indbetalingen være bortseelsesberettiget på indbetalingstidspunktet.

Til nr. 11

For en forudlønnet lønmodtager forfalder løn og eventuelt pensionsbidrag heraf for en given måned normalt til betaling ultimo måneden før. Det gælder også ved årsskifte, således at løn og eventuelt pensionsbidrag heraf for januar normalt forfalder til betaling i december måned.

Efter pensionsbeskatningslovens § 19 er der bortseelsesret for indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger med løbende udbetalinger og ratepensioner. Indbetalingen fragår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det år, hvor der indbetales til pensionsordningen. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, 1. pkt. Bortseelsesretten gælder også de i kalenderåret forfaldne bidrag og præmier, der indbetales senest den 1. april i det efterfølgende kalenderår. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, 3. pkt.

Bidrag eller præmier til forudlønnede arbejdstageres pensionsordninger, der er forfaldne til betaling i løbet af måneden, men som vedrører den følgende måned, anses for forfaldne i sidstnævnte måned. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, 5. pkt., hvorefter bidrag eller præmier til forudlønnede arbejdstageres pensionsordninger, der er forfaldne til betaling i løbet af måneden, men som vedrører den følgende måned, ved anvendelsen af 3. pkt. anses for forfaldne i sidstnævnte måned.

Sigtet med pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, 5. pkt. er at slå fast, at arbejdsgiverbidrag og -præmier til forudlønnede arbejdstageres pensionsordninger, der sammen med lønnen for januar måned forfalder til betaling for arbejdsgiveren ultimo december, er bortseelsesberettigede for arbejdstageren i januar, således at periodiseringen af lønnen og pensionsbidraget eller -præmien følges ad, uanset om arbejdsgiverens indbetaling sker sammen med december-lønnen eller med forsinkelse senest den 1. april i det efterfølgende kalenderår. Som pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, 5. pkt., er formuleret, fremgår dette imidlertid ikke klart, idet der alene henvises til § 19, stk. 1, 3. pkt., der handler om indbetalinger, der sker senere end forfaldstidspunktet og senest den 1. april i det efterfølgende kalenderår.

Det foreslås derfor at præcisere pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, 5. pkt., der bliver § 19, stk. 1, 6. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 10, hvorefter indbetalinger til forudlønnede arbejdstageres pensionsordninger, der er forfaldne til betaling i løbet af måneden, men som vedrører den følgende måned, ved anvendelsen af § 19, stk. 1, 1. pkt., anses for bortseelsesberettigede og ved anvendelsen af § 19, stk. 1, 3. pkt., for forfaldne i den sidstnævnte måned.

Dermed vil det klart komme til at fremgå af reglen, at periodiseringen af lønnen og pensionsbidraget eller -præmien for forudlønnede følges ad, uanset om arbejdsgiverens indbetaling sker sammen med december-lønnen eller med forsinkelse senest den 1. april i det efterfølgende kalenderår. Foretages indbetalingen efter den 1. april, vil der være bortseelsesret på indbetalingstidspunktet.

Til nr. 12

Personer i aldersgruppen 18-56 år kunne oprette i alt 6 indekskontrakter i perioden 1. april 1957 - 24. november 1971. En indeksordning består af et antal indekskontrakter, der er knyttet til en pensionsforsikring eller til en opsparingskonto i et pengeinstitut. Staten yder et indekstillæg til udbetalingerne fra ordningen. Retten til at bortse fra arbejdsgiverens indbetalinger til en indeksordning er efter pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, 9. pkt., begrænset på samme måde som fradragsretten for egne indbetalinger, jf. § 18, stk. 1, 8. pkt., hvorefter fradrag for indbetalinger til indeksordning højst kan omfatte 6 kontrakter for hver person.

Henvisningen i pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, 9. pkt., til § 18, stk. 1, 8. pkt., blev ved en fejl ikke ændret til § 18, stk. 1, 9. pkt., i lov nr. 317 af 5. maj 2004, hvor der i denne lovs § 1, nr. 8, blev indsat et nyt punktum i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1.

Ved § 2 i lov nr. 2197 af 29. december 2020 blev der indsat tre nye punktummer i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, og som følge heraf og af den manglende konsekvensændring i lov nr. 317 af 5. maj 2004 skulle henvisningen i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 8. pkt., i pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, 9. pkt., være ændret til en henvisning til pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 12. pkt. Ved en fejl blev der i stedet foreslået at ændre pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, 8. pkt., som imidlertid ikke omhandler indekskontrakter og heller ikke indeholder nogen henvisning til pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1. Der henvises således fortsat til pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 8. pkt., i pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, 9. pkt.

Desuden bliver der med lovforslagets § 1, nr. 8, indsat et ekstra punktum i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1.

Det foreslås på denne baggrund, at henvisningen til pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 8. pkt., i pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, 9. pkt. , der bliver § 19, stk. 1, 10. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 10, ændres til en henvisning til § 18, stk. 1, 13. pkt.

Ændringen har ingen materiel betydning.

Til nr. 13

Efter pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 1, kan en pensionsopsparer få tilbagebetalt indbetalinger til kapitalpension, der ikke er fradrags- eller bortseelsesberettigede, dels i de tilfælde, hvor indbetalingerne overstiger loftet for indbetalinger til kapitalpension, jf. pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, dels i de tilfælde, hvor der ikke er fradrags- eller bortseelsesret for indbetalinger til kapitalpension, fordi ejeren i et tidligere år har fået en kapitalpension udbetalt til 40 pct. i afgift, jf. pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 2, 6. pkt., og § 19, stk. 1, 6. pkt. Pensionsopspareren kan også vælge at få indbetalingen overført til en anden pensionsordning.

Det foreslås, at henvisningen til pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, 6. pkt., i pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 1, ændres til en henvisning til § 19, stk. 1, 7. pkt.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 10, hvorefter der foreslås indsat et ekstra punktum i pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1.

Ændringen har ingen materiel betydning.

Til nr. 14

En skattepligtig sportsudøver kan efter pensionsbeskatningslovens § 15 B med fradragsret indskyde et beløb, der svarer til den indkomst, der stammer fra den pågældendes sportsudøvelse på en særlig ratepension – en sportspension – der giver mulighed for at få udbetalt pension på et tidligere tidspunkt end fra en almindelig ratepension. Fradraget kan ikke overstige den indkomst hidrørende fra den skattepligtiges sportsudøvelse, som den skattepligtige har erhvervet ret til i samme indkomstår, ligesom det samlede fradrag for indbetalinger til ordningen ikke kan overstige det beløb, som i alt kan indbetales på sportspensionen på 2.021.200 kr. (2022-niveau), jf. pensionsbeskatningslovens § 15 B, stk. 6.

Efter pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, 10. pkt., er retten til at bortse fra arbejdsgiverens indbetalinger til en sportspension begrænset på samme måde som fradragsretten for egne præmier og bidrag, jf. § 15 B, stk. 6. Indbetalinger, der ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. § 15 B, stk. 6, eller som skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. § 19, stk. 1, 6. pkt., kan tilbagebetales, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 22 A, stk. 1, 1. pkt.

Det foreslås, at henvisningen til pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, 10. pkt., i pensionsbeskatningslovens § 22 A, stk. 1, 1. pkt., ændres til en henvisning til § 19, stk. 1, 11. pkt. Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 10, hvorefter der foreslås indsat et ekstra punktum i pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1.

Ændringen har ingen materiel betydning.

Til nr. 15

Efter pensionsbeskatningslovens § 22 D, stk. 1, 1. pkt., kan beløb, der i løbet af kalenderåret er indbetalt til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning senest den 19. januar i det følgende kalenderår, helt eller delvist overføres til en anden arbejdsgiveradministreret pensionsordning i samme pensionsinstitut for samme person, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling. Desuden vil overførslen betyde, at der ikke er bortseelsesret m.v. for indbetalingen til den afgivende pensionsordning.

Efter pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, er der bortseelsesret for indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger med løbende udbetalinger og ratepensioner. Indbetalingerne fragår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på tidspunkt, hvor der indbetales til pensionsordningen. Med lov nr. 2197 af 29. december 2020 blev pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, justeret, så bortseelsesretten også gælder de i kalenderåret forfaldne bidrag og præmier, der indbetales senest den 1. april i det efterfølgende kalenderår.

Som pensionsbeskatningslovens § 22 D, stk. 1, 1. pkt., er formuleret, kan beløb, der er forfaldne, men ikke indbetalte i kalenderåret, ikke overføres, heller ikke selv om de er indbetalt senest den 19. januar i det følgende kalenderår og derfor vil være bortseelsesberettigede i kalenderåret, jf. pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, 3. pkt.

Det foreslås at nyaffatte pensionsbeskatningslovens § 22 D, stk. 1, 1. pkt., hvorefter beløb, der med virkning for kalenderåret er indbetalt til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning med løbende udbetalinger, rateforsikring, rateopsparing, aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum, senest den 19. januar i det følgende kalenderår helt eller delvis kan overføres til en anden arbejdsgiveradministreret pensionsordning med løbende udbetalinger, rateforsikring, rateopsparing, aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum for samme person, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling fra den afgivende pensionsordning og med den virkning, at indbetalingen til den afgivende pensionsordning ikke anses som en indbetaling.

I forhold til den gældende formulering af § 22 D, stk. 1, 1. pkt., vil det for det første betyde, at det ikke længere kun vil være muligt at foretage overførsel til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning hos samme pensionsudbyder. Således vil en flytning af en pensionsindbetaling til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 22 D også kunne ske til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning i et andet pensionsinstitut. Det vil gøre flyttemulighederne mere fleksible. Der vil fortsat kun kunne ske overførsel til en pensionsordning for samme person.

Det bemærkes, at det ikke er en betingelse, at den pensionsordning, der sker overførsel til, eksisterede på tidspunktet for den oprindelige pensionsindbetaling. Den pensionsordning, der sker overførsel til, kan således godt oprettes i forbindelse med overførslen, idet den i givet fald skattemæssigt anses for oprettet på tidspunktet for den oprindelige pensionsindbetaling.

Efter gældende ret kan pensionsinstituttet vælge at overføre det indbetalte beløb med eller uden afkast og omkostninger m.v. af beløbet fra indbetalingstidspunktet til overførselstidspunktet. Det vil også gælde ved overførsel til et andet pensionsinstitut. Der vil således godt kunne overføres et større beløb, end hvad der er indbetalt, hvilket vil være aktuelt, hvis der er optjent positivt pensionsafkast af indbetalingen frem til overførslen. Der vil omvendt ikke være noget til hinder for, at afkastet bibeholdes på den afgivende pensionsordning.

Hvis der omvendt har været afholdt omkostninger, eller der har været negativt afkast af pensionsindbetalingen frem til tilbagebetalingen, vil det kunne være aktuelt at overføre et mindre beløb end den oprindelige indbetaling som en konsekvens af de afholdte omkostninger eller det negative afkast, der kan henføres til pensionsindbetalingen. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke er noget skattemæssigt til hinder for at overføre den fulde fejlagtige indbetaling uanset afholdte omkostninger eller negativt investeringsafkast af indbetalingen.

Uafhængigt af om det indbetalte beløb overføres med eller uden afkast og omkostninger m.v., foreslås afkastet at skulle medregnes i grundlaget for beregning af pensionsafkastskat efter de regler og principper, som gælder for overførsler efter pensionsbeskatningslovens § 41, jf. lovforslagets § 2, nr. 14, hvortil der henvises. Ved overførsel til et andet pensionsinstitut vil overførslen skulle ske inklusive indeholdt arbejdsmarkedsbidrag, idet det er arbejdsgiverens indbetaling – som på indbetalingstidspunktet indeholder endnu ikke indeholdt arbejdsmarkedsbidrag – der overføres. Det betyder, at allerede indeholdt og indbetalt arbejdsmarkedsbidrag trækkes tilbage og som en del af den »egentlige« pensionsindbetaling overføres til det modtagende pensionsinstitut. Uanset om indbetalingen overføres med eller uden afkast m.v., vil det være det oprindeligt indeholdte arbejdsmarkedsbidrag af indbetalingen, der overføres til det modtagende pensionsinstitut.

Det modtagende pensionsinstitut vil herefter skulle indeholde arbejdsmarkedsbidrag af indbetalingen, som om indbetalingen var sket direkte fra arbejdsgiveren, det vil sige af det beløb, der blev indbetalt til det afgivende pensionsinstitut. Det indeholdte arbejdsmarkedsbidrag vil svare til det arbejdsmarkedsbidrag, som det afgivende pensionsinstitut overfører til det modtagende pensionsinstitut.

Eksempel 1

En arbejdsgiver indbetaler 10.000 kr. på en ansats bortseelsesberettigede pensionsordning. Pensionsinstituttet indeholder arbejdsmarkedsbidrag på 800 kr., og der indsættes 9.200 kr. på den ansattes pensionsordning. Indbetalingen overføres sidenhen til et andet pensionsinstitut efter pensionsbeskatningslovens § 22 D, men de 9.200 kr. er på grund af et negativt afkast faldet til 8.000 kr. Ved overførsel til et andet pensionsinstitut inklusive afkast vil der blive overført 8.800 kr., nemlig de resterende 8.000 kr. plus det oprindeligt indeholdte arbejdsmarkedsbidrag på 800 kr., da den oprindelige indbetaling udgjorde 10.000 kr., selv om der sidenhen på grund af det negative afkast kun bliver overført 8.800 kr.

Eksempel 2

En arbejdsgiver indbetaler 10.000 kr. på en ansats bortseelsesberettigede pensionsordning. Pensionsinstituttet indeholder arbejdsmarkedsbidrag på 800 kr., og der indsættes 9.200 kr. på den ansattes pensionsordning. Indbetalingen overføres sidenhen til et andet pensionsinstitut efter pensionsbeskatningslovens § 22 D, men de 9.200 kr. er på grund af et positivt afkast steget til 11.200 kr. Ved overførsel til et andet pensionsinstitut inklusive afkast vil der blive overført 12.000 kr., nemlig de resterende 11.200 kr. plus det oprindeligt indeholdte arbejdsmarkedsbidrag på 800 kr., da den oprindelige indbetaling var 10.000 kr., selv om der sidenhen på grund af det positive afkast bliver overført 12.000 kr.

Det bemærkes, at såfremt det indbetalte beløb overføres uden afkast, vil der i begge eksempler skulle overføres 10.000 kr. Allerede indeholdt og indbetalt arbejdsmarkedsbidrag trækkes tilbage af det afgivende pensionsinstitut og overføres som en del af den »egentlige« pensionsindbetaling til det modtagende pensionsinstitut, som indeholder 800 kr. i arbejdsmarkedsbidrag af den oprindelige indbetaling.

Det bemærkes, at det med lovforslagets § 1, nr. 19, bl.a. foreslås, at det afgivende institut skal give besked til det modtagende pensionsinstitut om de oprindeligt foretagne indbetalingers størrelse og om tidspunktet for fradrags- eller bortseelsesretten m.v. for disse indbetalinger. Det vil sætte det modtagende pensionsinstitut i stand til at indeholde korrekt arbejdsmarkedsbidrag. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 19.

I forhold til den gældende formulering af § 22 D, stk. 1, 1. pkt., vil den foreslåede ændring for det andet betyde, at det tydeligt vil komme til at fremgå af bestemmelsen, at der ikke er bortseelsesret m.v. for indbetalingen til den afgivende pensionsordning, når der sker overførsel efter § 22 D, stk. 1. Denne del af den foreslåede ændring har ingen materiel betydning.

I forhold til den gældende formulering af § 22 D, stk. 1, 1. pkt., vil den foreslåede ændring for det tredje betyde, at ikke kun beløb, der er indbetalt i kalenderåret, jf. den gældende formulering af § 22 D, stk. 1, 1. pkt., men også indbetalinger på ordninger i forsikringsselskaber og pensionskasser, der er forfaldne, men ikke indbetalte i kalenderåret, vil kunne overføres senest den 19. januar i det efterfølgende kalenderår. Da overførsel efter § 22 D senest skal ske den 19. januar, vil en overførsel af sådanne forfaldne beløb, der ikke er indbetalt i kalenderåret, forudsætte, at indbetaling til den afgivende ordning sker senest den 19. januar i det efterfølgende kalenderår.

Til nr. 16

Efter pensionsbeskatningslovens § 22 D, stk. 1, 1. pkt., kan beløb, der i løbet af kalenderåret er indbetalt til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning, senest den 19. januar i det følgende kalenderår helt eller delvist overføres til en anden arbejdsgiveradministreret pensionsordning i samme pensionsinstitut for samme person, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling, ligesom der ikke er bortseelsesret m.v. for indbetalingen til den afgivende pensionsordning. For en nærmere beskrivelse af pensionsbeskatningslovens § 22 D, stk. 1, 1. pkt., henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 15.

Den indbetaling på den modtagende pensionsordning, der sker som led i en overførsel omfattet af pensionsbeskatningslovens § 22 D, stk. 1, anses for sket på tidspunktet for indbetalingen til den afgivende pensionsordning og med det beløb eller den del af beløbet, som blev indbetalt på den afgivende pensionsordning, opgjort uden afkast m.v. af indbetalingen. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 22 D, stk. 1, 2. pkt. Virkningen af overførslen er således, at pensionsopspareren i store træk bliver stillet som om, at pensionsindbetalingen allerede i første omgang var blevet indbetalt på den ordning, der sker overførsel til.

Med lovforslagets § 1, nr. 15, foreslås pensionsbeskatningslovens § 22 D, stk. 1, 1. pkt., nyaffattet, bl.a. med den effekt, at ikke kun beløb, der er indbetalt i kalenderåret, jf. den gældende formulering af § 22 D, stk. 1, 1. pkt., men også beløb, der er forfaldne, men ikke indbetalte i kalenderåret, kan overføres senest den 19. januar i det efterfølgende kalenderår.

Det foreslås i forlængelse heraf at indsætte »bortseelsesretten m.v. for« i pensionsbeskatningslovens § 22 D, stk. 1, 2. pkt.,

således at indbetalingen på den modtagende pensionsordning vil skulle anses for sket på tidspunktet for bortseelsesretten m.v. for indbetalingen til den afgivende pensionsordning.

Det betyder dels, at beløb, der indbetales som led i en overførsel efter § 22 D, stk. 1, og som hidrører fra indbetalinger, der er sket i kalenderåret, vil have skattemæssig virkning på indbetalingstidspunktet for den oprindelige pensionsindbetaling, jf. gældende ret. Dels betyder det, at også beløb, der efter kalenderåret indbetales som led i en § 22 D-overførsel, og som hidrører fra i kalenderåret forfaldne bortseelsesberettigede indbetalinger på pensionsordninger med løbende udbetalinger og rateforsikringer, eller ikkebortseelsesberettigede indbetalinger på aldersforsikringer og supplerende engangssummer i forsikringsselskaber og pensionskasser, der først indbetales efter kalenderåret, men senest den 19. januar i det følgende kalenderår, vil have skattemæssig virkning på forfaldstidspunktet for den oprindelige pensionsindbetaling, dvs. i kalenderåret.

Til nr. 17

Efter pensionsbeskatningslovens § 22 D, stk. 2, 1. pkt., kan beløb, der i løbet af kalenderåret er indbetalt til en privat pensionsordning med løbende udbetalinger, ratepension eller aldersopsparing, senest den 19. januar i det følgende kalenderår helt eller delvist overføres til en anden privat pensionsordning med løbende udbetalinger, ratepension eller aldersopsparing i samme pensionsinstitut for samme person, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling. Desuden vil overførslen betyde, at der ikke er fradragsret m.v. for indbetalingen til den afgivende pensionsordning.

Efter pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, er der fradragsret for indbetalinger til private pensionsordninger med løbende udbetalinger og ratepensioner. For så vidt angår præmier og bidrag til privattegnede pensionsordninger i forsikringsselskaber og pensionskasser, fradrages forfaldne bidrag eller præmier, der bliver betalt senest den 1. april i kalenderåret efter det kalenderår, hvor præmien eller bidraget er forfaldet, på forfaldstidspunktet. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 3. pkt.

Som pensionsbeskatningslovens § 22 D, stk. 2, 1. pkt., er formuleret, kan beløb, der er forfaldne, men ikke indbetalte i kalenderåret, ikke overføres, heller ikke selv om de er indbetalt senest den 19. januar i det efterfølgende kalenderår og derfor vil være fradragsberettigede i kalenderåret, jf. pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 3. pkt.

Det foreslås at nyaffatte pensionsbeskatningslovens § 22 D, stk. 2, 1. pkt., hvorefter beløb, der med virkning for kalenderåret er indbetalt til en privat pensionsordning med løbende udbetalinger, rateforsikring, rateopsparing, aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum, senest den 19. januar i det følgende kalenderår helt eller delvist kan overføres til en anden privat pensionsordning med løbende udbetalinger, rateforsikring, rateopsparing, aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum for samme person, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling fra den afgivende pensionsordning og med den virkning, at indbetalingen til den afgivende pensionsordning ikke anses som en indbetaling.

I forhold til den gældende formulering af § 22 D, stk. 2, 1. pkt., vil det for det første betyde, at det ikke længere kun vil være muligt at foretage overførsel til en privat pensionsordning hos samme pensionsudbyder. Således vil en flytning af en pensionsindbetaling til en privat pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 22 D også kunne ske til en privat pensionsordning i et andet pensionsinstitut. Det vil gøre flyttemulighederne mere fleksible. Der vil fortsat kun kunne ske overførsel til en pensionsordning for samme person.

Det bemærkes, at det ikke er en betingelse, at den pensionsordning, der sker overførsel til, eksisterede på tidspunktet for den oprindelige pensionsindbetaling. Den pensionsordning, der sker overførsel til, kan således godt oprettes i forbindelse med overførslen, idet den i givet fald anses for oprettet på tidspunktet for den oprindelige pensionsindbetaling.

Efter gældende ret kan pensionsinstituttet vælge at overføre det indbetalte beløb med eller uden afkast og omkostninger m.v. af beløbet fra indbetalingstidspunktet til overførselstidspunktet. Det vil også gælde ved overførsel til et andet pensionsinstitut. Der henvises til bemærkningerne til den tilsvarende ændring af pensionsbeskatningslovens § 22 D, stk. 1, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 15.

I forhold til den gældende formulering af § 22 D, stk. 2, 1. pkt., vil den foreslåede ændring for det andet betyde, at det tydeligt vil komme til at fremgå af bestemmelsen, at der ikke er fradragsret m.v. for indbetalingen til den afgivende pensionsordning, når der sker overførsel efter § 22 D, stk. 2. Denne del af den foreslåede ændring har ingen materiel betydning.

I forhold til den gældende formulering af § 22 D, stk. 2, 1. pkt., vil den foreslåede ændring for det tredje betyde, at ikke kun beløb, der er indbetalt i kalenderåret, jf. den gældende formulering af § 22 D, stk. 2, 1. pkt., men også indbetalinger på ordninger i forsikringsselskaber og pensionskasser, der er forfaldne, men ikke indbetalte i kalenderåret, kan overføres senest den 19. januar i det efterfølgende kalenderår. Da overførsel efter § 22 D senest skal ske den 19. januar, vil en overførsel af sådanne forfaldne beløb, der ikke er indbetalt i kalenderåret, forudsætte, at indbetaling til den afgivende ordning sker senest den 19. januar i det efterfølgende kalenderår.

Til nr. 18

Efter pensionsbeskatningslovens § 22 D, stk. 2, 1. pkt., kan beløb, der i løbet af kalenderåret er indbetalt til en privat pensionsordning, senest den 19. januar i det følgende kalenderår helt eller delvist overføres til en anden privat pensionsordning i samme pensionsinstitut for samme person, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling, ligesom der ikke er fradragsret m.v. for indbetalingen til den afgivende pensionsordning. For en nærmere beskrivelse af pensionsbeskatningslovens § 22 D, stk. 2, 1. pkt., henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 17.

Den indbetaling på den modtagende pensionsordning, der sker som led i en overførsel omfattet af pensionsbeskatningslovens § 22 D, stk. 2, anses for sket på tidspunktet for indbetalingen til den afgivende pensionsordning og med det beløb eller den del af beløbet, som blev indbetalt på den afgivende pensionsordning, opgjort uden afkast m.v. af indbetalingen. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 22 D, stk. 2, 2. pkt. Virkningen af overførslen er således, at pensionsopspareren i store træk bliver stillet som om, at pensionsindbetalingen allerede i første omgang var blevet indbetalt på den ordning, der sker overførsel til.

Med lovforslagets § 1, nr. 17, foreslås pensionsbeskatningslovens § 22 D, stk. 2, 1. pkt., nyaffattet, bl.a. med den effekt, at ikke kun beløb, der er indbetalt i kalenderåret, jf. den gældende formulering af § 22 D, stk. 2, 1. pkt., men også beløb, der er forfaldne, men ikke indbetalte i kalenderåret, kan overføres senest den 19. januar i det efterfølgende kalenderår.

Det foreslås i forlængelse heraf at indsætte »fradragsretten m.v. for« i pensionsbeskatningslovens § 22 D, stk. 2, 2. pkt., således at indbetalingen på den modtagende pensionsordning vil skulle anses for sket på tidspunktet for fradragsretten m.v. for indbetalingen til den afgivende pensionsordning.

Det betyder dels, at beløb, der indbetales som led i en overførsel efter § 22 D, stk. 2, og som hidrører fra indbetalinger, der er sket i kalenderåret, vil have skattemæssig virkning på indbetalingstidspunktet for den oprindelige pensionsindbetaling, jf. gældende ret. Dels betyder det, at også beløb, der efter kalenderåret indbetales som led i en § 22 D-overførsel, og som hidrører fra i kalenderåret forfaldne fradragsberettigede indbetalinger på pensionsordninger med løbende udbetalinger og rateforsikringer og ikkefradragsberettigede indbetalinger på aldersforsikringer og supplerende engangssummer i forsikringsselskaber og pensionskasser, der først indbetales efter kalenderåret, men senest den 19. januar i det følgende kalenderår, vil have skattemæssig virkning på forfaldstidspunktet for den oprindelige pensionsindbetaling, dvs. i kalenderåret.

Til nr. 19

Efter pensionsbeskatningslovens § 22 D, stk. 1, kan beløb, der i løbet af kalenderåret er indbetalt til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning med løbende udbetalinger, ratepension eller aldersopsparing, senest den 19. januar i det følgende kalenderår helt eller delvist overføres til en anden arbejdsgiveradministreret pensionsordning med løbende udbetalinger, ratepension eller aldersopsparing i samme pensionsinstitut for samme person, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling, ligesom der ikke er bortseelsesret m.v. for indbetalingen til den afgivende pensionsordning.

Efter pensionsbeskatningslovens § 22 D, stk. 2, kan beløb, der i løbet af kalenderåret er indbetalt til en privat pensionsordning med løbende udbetalinger, ratepension eller aldersopsparing, senest den 19. januar i det følgende kalenderår helt eller delvist overføres til en anden privat pensionsordning med løbende udbetalinger, ratepension eller aldersopsparing i samme pensionsinstitut for samme person, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling, ligesom der ikke er fradragsret m.v. for indbetalingen til den afgivende pensionsordning.

Efter gældende ret kan der ikke ske overførsel til et andet pensionsinstitut efter § 22 D, men alene til en pensionsordning i samme pensionsinstitut. Denne regel foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 15 og 17, således at der fremover også vil kunne ske overførsel til et andet pensionsinstitut.

Pensionsbeskatningslovens § 53 A regulerer de skattemæssige vilkår for livsforsikringer, pensionskasseordninger og pensionsordninger i pengeinstitutter, der ikke er omfattet af de almindelige regler i pensionsbeskatningslovens afsnit 1, dvs. reglerne for de ovennævnte skattebegunstigede pensionsordninger. Pensionsbeskatningslovens § 53 A gælder også for pensionsordninger, hvor pensionsopspareren har valgt at give afkald på skattemæssig behandling efter de almindelige regler.

Der er ikke fradrag eller bortseelsesret for indbetalinger til pensionsordninger omfattet af § 53 A, men til gengæld er udbetalingerne skattefri. Afkastet beskattes som kapitalindkomst.

I forbindelse med en udstationering aftales det ofte, at der i stedet for en fortsat indbetaling til en bortseelsesberettiget pensionsordning under udstationeringen skal foretages indbetaling til en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A. Under udstationeringen vil den pågældende person således typisk ikke kunne udnytte bortseelsesretten af indbetalingen til eksempelvis en livrente, hvorfor det kan være en fordel under udstationeringen i stedet at foretage indbetaling til en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A. Der er ikke bortseelsesret for denne indbetaling, men da den pågældende person typisk ikke er fuldt skattepligtig til Danmark under udstationeringen, vil der – ligesom af den almindelige løn under udstationeringen – ikke skulle betales skat til Danmark af indbetalingen til § 53 A-ordningen. Lønnen og pensionsindbetalingen vil derimod være skattepligtig i udstationeringslandet efter det pågældende lands skatteregler.

I nogle tilfælde kommer § 53 A-ordningen imidlertid ikke på plads før et stykke tid ind i udstationeringsperioden, henset til at der ved en udstationering ofte vil være mange andre praktiske udfordringer at håndtere, både for arbejdsgiveren og for lønmodtageren. Det kan også forekomme, at § 53 A-ordningen er blevet aftalt allerede fra begyndelsen af udstationeringen, men at arbejdsgiveren eller lønmodtageren ikke med det samme får informeret pensionsinstituttet om, at indbetalingerne skulle være sket til en § 53 A-ordning.

Også i forbindelse med en indstationering vil det være relevant at overveje en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A i stedet for en bortseelsesberettiget pensionsordning. Det er bl.a. relevant for personer omfattet af den såkaldte forskerskatteordning. Under forskerskatteordningen kan forskere og nøglemedarbejdere, som rekrutteres i udlandet, vælge at betale en bruttoskat på 32,84 procent (27 procent plus arbejdsmarkedsbidrag) af lønnen i op til syv år i stedet for almindelig indkomstskat. Foretages der indbetaling af en del af forskerlønnen på en bortseelsesberettiget pensionsordning, vil der være bortseelsesret herfor i den forskerbeskattede løn, men når pensionsordningen til sin tid udbetales, vil udbetalingerne blive beskattet som almindelig indkomst. Derfor vil det kunne være hensigtsmæssigt for den pågældende person, hvis arbejdsgiveren i stedet foretager indbetaling på en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A. Pensionsindbetalingen vil blive beskattet med forskerskatten, men når pensionsordningen til sin tid udbetales, vil udbetalingen være skattefri.

Også for indstationerede personer, hvis løn beskattes som almindelig indkomst, vil det kunne være relevant at overveje en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A i stedet for en bortseelsesberettiget pensionsordning. Ganske vist vil pensionsindbetalingen ikke være bortseelsesberettiget, men pensionsordningen vil som modsvar hertil som nævnt kunne udbetales skattefrit, herunder når indstationeringen ophører. Særligt ved kortvarige indstationeringer, hvor den samlede pensionsindbetaling vil være af begrænset størrelse, vil det kunne være hensigtsmæssigt at få pensionen udbetalt ved indstationeringens ophør, idet værdien af pensionsordningen ellers vil kunne være i risiko for at blive udhulet af omkostninger, før den kan udbetales ved den pågældendes pensionsudbetalingsalder (folkepensionsalderen minus tre år).

I en del tilfælde kommer § 53 A-ordningen imidlertid ikke på plads før et stykke tid ind i ansættelsesforholdet. Normalt indmeldes lønmodtagere således automatisk og digitalt i en bortseelsesberettiget pensionsordning med de minimumsrisikodækninger, der fremgår af den gældende firmapensionsaftale m.v. Dermed er den pågældende lønmodtager minimumsdækket fra første dag mod tab af erhvervsevne og ved død. Et stykke tid inde i ansættelsen tilbydes lønmodtageren et rådgivningsmøde, hvor der uden afgivelse af nye helbredsoplysninger kan aftales passende risikodækninger mod tab af erhvervsevne og død. På mødet gennemgås samtidig skattereglerne knyttet til pensionsordningen, i hvilket tilfælde det vil kunne vise sig at være mest hensigtsmæssigt for lønmodtageren, at der indbetales på en § 53 A-ordning i stedet for på den bortseelsesberettigede pensionsordning.

Samme problemstilling opstår, hvis en indstationeret lønmodtager et stykke tid ind i ansættelsesforholdet bliver godkendt som omfattet af forskerskatteordningen, jf. kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F, med virkning af begyndelsen af indstationeringen. Her vil der ofte være blevet indbetalt på en bortseelsesberettiget pensionsordning frem til forskerskattegodkendelsen.

Beslægtet hermed er den problemstilling, hvor der ansøges om godkendelse at blive omfattet af forskerskatteordningen, og hvor det skal afgøres, om den pågældende lønmodtager opfylder vederlagskravet for godkendelse. Det er således en betingelse for at blive omfattet af forskerskatteordningen, at lønmodtageren har indgået en ansættelseskontrakt med arbejdsgiveren, som berettiger lønmodtageren til en løn, der udgør mindst 69.600 kr. (2021) om måneden. Indbetalinger til en § 53 A-ordning indgår i vurderingen af, om kravet om minimumsløn er opfyldt, hvilket ikke er tilfældet for indbetalinger til en bortseelsesberettiget pensionsordning. Hvis lønmodtagerens løn kun opfylder lønkravet inkl. indbetaling til en § 53 A-ordning, men der ved en fejl i stedet er sket indbetaling til en bortseelsesberettiget ordning, vil lønmodtageren ikke umiddelbart opfylde betingelserne for at blive omfattet af forskerskatteordningen.

I andre situationer er § 53 A-ordningen blevet aftalt mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren allerede fra begyndelsen af indstationeringen, men arbejdsgiveren og/eller lønmodtageren får ikke straks informeret pensionsinstituttet om, at indbetalingerne skulle være sket til en § 53 A-ordning. Arbejdsgiverens pensionsindbetalinger er derfor blevet placeret på en bortseelsesberettiget pensionsordning frem til dette tidspunkt.

Pensionsbeskatningslovens § 22 D gælder ikke flytning fra en pensionsordning med løbende udbetalinger, ratepension eller aldersopsparing til pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A. I alle de ovenfor nævnte situationer vil de indbetalinger, der allerede er foretaget på en bortseelsesberettiget pensionsordning, efter gældende ret kun kunne overføres til en § 53 A-ordning med Skatteforvaltningens tilladelse efter den gældende praksis for korrektion af åbenlyse fejl, hvis indbetalingerne til den bortseelsesberettigede pensionsordning vel at mærke kan karakteriseres som åbenlyse fejlindbetalinger, hvilket kun i nogle situationer vil være tilfældet, jf. ovenfor.

Det foreslås at indsætte fire nye stykker i pensionsbeskatningslovens § 22 D.

Ved overførsel af en indbetaling skal denne indbetaling efter gældende ret ikke indberettes som en fradragsberettiget m.v. indbetaling på den afgivende ordning, ligesom en allerede foretagen indberetning af pensionsindbetalingen til denne ordning skal rettes. Samtidig skal der foretages indberetning af indbetalingen til den modtagende pensionsordning, i hvilken forbindelse pensionsinstituttet skal indberette indbetalingen som værende sket på tidspunktet for fradrags- eller bortseelsesretten m.v. for indbetalingen til den afgivende pensionsordning og med det beløb, som blev indbetalt på den afgivende pensionsordning. Når der sker overførsel efter § 22 D internt i et pensionsinstitut, vil pensionsinstituttet have alle relevante oplysninger til brug for indberetningen, hvilket imidlertid ikke umiddelbart vil være tilfældet for det pensionsinstitut, der modtager en overførsel efter § 22 D, jf. lovforslagets § 1, nr. 15 og 17, fra et andet pensionsinstitut.

Det foreslås derfor at indsætte et stk. 4 i pensionsbeskatningslovens § 22 D, hvorefter et pensionsinstitut, der foretager en overførsel efter § 22 D til et andet pensionsinstitut, jf. lovforslagets § 1, nr. 15 og 17, skal give det modtagende pensionsinstitut en række oplysninger, som er oplistet i de foreslåede nr. 1-3, i stk. 4:

Efter den foreslåede nr. 1, i stk. 4, skal det afgivende pensionsinstitut give oplysning om de oprindeligt foretagne indbetalingers størrelse.

Det betyder, at det modtagende institut vil være i stand til at foretage indberetning til Skatteforvaltningen med det korrekte beløb, jf. at pensionsinstituttet skal indberette indbetalingen på den modtagende ordning som værende sket med det beløb, som blev indbetalt på den afgivende pensionsordning.

Efter den foreslåede nr. 2, i stk. 4, skal det afgivende pensionsinstitut give oplysning om tidspunktet for fradrags- eller bortseelsesretten for de oprindeligt foretagne indbetalinger, hvis der er tale om indbetalinger til pensionsordninger med løbende udbetalinger, rateforsikringer eller rateopsparinger.

Det betyder, at det modtagende institut vil være i stand til at foretage indberetning til Skatteforvaltningen med det relevante skattemæssige virkningstidspunkt for indbetalingen, jf. at pensionsinstituttet skal indberette indbetalingen på den modtagende ordning som værende sket på tidspunktet for fradrags- eller bortseelsesretten for indbetalingen til den afgivende pensionsordning.

Efter den foreslåede nr. 3, i stk. 4, skal det afgivende pensionsinstitut give oplysning om tidspunktet for den skattemæssige virkning af de oprindeligt foretagne indbetalinger, hvis der er tale om indbetalinger til aldersopsparinger, aldersforsikringer eller supplerende engangssummer.

Det betyder, at det modtagende institut vil være i stand til at foretage indberetning til Skatteforvaltningen med det relevante skattemæssige virkningstidspunkt, jf. at pensionsinstituttet skal indberette indbetalingen på den modtagende ordning som værende sket på det skattemæssige virkningstidspunkt for indbetalingen til den afgivende aldersopsparing, aldersforsikring eller supplerende engangssum.

Det foreslås for det andet indsætte et stk. 5 i pensionsbeskatningslovens § 22 D om overførsel fra skattebegunstigede arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A.

Det foreslås således i § 22 D, stk. 5, 1. pkt., at beløb, der i løbet af kalenderåret er indbetalt til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning med løbende udbetalinger, rateforsikring, rateopsparing, aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum, senest den 1. april i det følgende kalenderår helt eller delvis vil kunne overføres til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning omfattet af § 53 A for samme person hos samme pensionsudbyder, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling fra den afgivende pensionsordning og med den virkning, at indbetalingen til den afgivende pensionsordning ikke anses som en indbetaling.

Der skal således ikke betales afgift af det overførte beløb, ligesom der ikke er bortseelsesret m.v. for indbetalingen til den afgivende pensionsordning.

Det foreslås i forlængelse heraf i § 22 D, stk. 5, 2. pkt., at den indbetaling på den modtagende pensionsordning, der sker som led i overførslen, foreslås at skulle anses for sket på tidspunktet for bortseelsesretten for indbetalingen til den afgivende pensionsordning og med det beløb eller den del af beløbet, som blev indbetalt på den afgivende pensionsordning.

Det betyder, at bortseelsesretten for en indbetaling til ratepension eller livrente m.v., som flyttes til en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, bortfalder, idet indbetalingen i stedet medregnes ved opgørelsen af pensionsopsparerens skattepligtige indkomst på tidspunktet for bortseelsesretten for indbetalingen til ratepension eller livrente m.v., og uanset at flytning først sker i perioden fra og med den 1. januar til og med den 1. april i det følgende kalenderår. Pensionsindbetalingen vil efter overførslen ikke blive medregnet ved opgørelsen af beskæftigelsesfradrag efter ligningslovens § 9 J eller ved opgørelsen af ekstra pensionsfradrag efter ligningslovens § 9 L. Det bemærkes, at ved overførsel fra en ratepension vil det overførte beløb ikke længere indgå i opgørelsen af loftet for indbetaling på ratepension.

Da hverken indbetalinger til aldersopsparinger og pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A er bortseelsesberettigede, vil en overførsel af en indbetaling fra en aldersopsparing til en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A ikke have konsekvenser for opgørelsen af pensionsopsparerens skattepligtige indkomst. Ved overførsel fra aldersopsparingen vil det overførte beløb ikke længere indgå i opgørelsen af lofterne for indbetaling på aldersopsparing.

I modsætning til overførsel mellem arbejdsgiveradministrerede skattebegunstigede pensionsordninger efter pensionsbeskatningslovens § 22 D, stk. 1, som foreslås udvidet til også at gælde overførsel til et andet pensionsinstitut, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, foreslås overførsel til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning omfattet af § 53 A kun at ville kunne ske internt i det enkelte pensionsinstitut. Dette skal ses i lyset af forskellen i beskatningen af afkastet på henholdsvis skattebegunstigede pensionsordninger og på pensionsordninger omfattet af § 53 A. Afkastet af skattebegunstigede pensionsordninger er således pensionsafkastskattepligtigt, mens afkastet af pensionsordninger omfattet af § 53 A er skattepligtigt som kapitalindkomst. Når der kun ville kunne ske overførsel internt i det enkelte pensionsinstitut, vil det effektivt understøtte, at afkastet vil kunne opgøres og indberettes korrekt af pensionsinstituttet, idet det i øvrigt foreslås, at overførsel fra en bortseelsesberettiget pensionsordning til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A altid vil skulle ske med afkast og eventuelle omkostninger, jf. nærmere herom nedenfor.

Det foreslås for det tredje at indsætte et stk. 6 i pensionsbeskatningslovens § 22 D, hvorefter det vil være en betingelse for overførsel efter det foreslåede stk. 5 i pensionsbeskatningslovens § 22 D, at arbejdsgiveren har behandlet de indbetalte beløb som indbetalinger til en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A.

Det betyder, at det vil være en betingelse for pensionsinstituttet for at kunne foretage overførsel af en skattebegunstiget arbejdsgiveradministreret pensionsordning til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning omfattet af § 53 A, at arbejdsgiver har behandlet de indbetalte beløb som indbetalinger til en pensionsordning omfattet af § 53 A.

Det bemærkes således, at det arbejdsmarkedsbidrag, som pensionsinstituttet har indeholdt af indbetalingen til den bortseelsesberettigede pensionsordning, vil skulle trækkes tilbage med henblik på at blive indsat på § 53 A-ordningen. Arbejdsgiveren vil som følge af overførslen skulle korrigere allerede foretagne indberetninger af pensionsindbetalingen i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren har indberettet pensionsindbetalingen som en bortseelsesberettiget indbetaling, således at indbetalingen i stedet indberettes som en indbetaling til en § 53 A-ordning på tidspunktet for den oprindelige indbetaling. Ellers vil det kunne ske, at lønmodtageren fejlagtigt opnår bortseelsesret for indbetalingen til § 53 A-ordningen, i hvilken forbindelse det bemærkes, at indbetalinger til § 53 A-ordninger er skattepligtige. Det foreslåede stk. 6 i pensionsbeskatningslovens § 22 D, hvorefter det vil være en betingelse for pensionsinstituttets overførsel af den bortseelsesberettigede pensionsordning til den arbejdsgiveradministrerede pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, at arbejdsgiveren har behandlet de indbetalte beløb som indbetalinger til en pensionsordning omfattet af § 53 A, vil understøtte en korrekt skattemæssig behandling af hele overførslen. Pensionsinstituttet bør i denne situation være særligt opmærksom på dokumentation af arbejdsgiverens behandling af den overførte pensionsindbetaling.

Det foreslås for det fjerde at indsætte et stk. 7 i pensionsbeskatningslovens § 22 D, hvorefter overførsel efter det foreslåede stk. 5 i pensionsbeskatningslovens § 22 D vil skulle ske med afkast m.v.

Det betyder, at overførsel fra en bortseelsesberettiget pensionsordning til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A vil skulle ske med afkast og eventuelle omkostninger.

Dermed vil pensionsopspareren i videst muligt omfang blive stillet som om, at indbetalingen var sket på pensionsordningen omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A fra begyndelsen, idet det bemærkes, at afkastet af de to pensionstyper beskattes forskelligt. Afkastet af skattebegunstigede pensionsordninger er således pensionsafkastskattepligtigt efter pensionsafkastbeskatningsloven, mens afkastet af pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A beskattes som kapitalindkomst. Såfremt der var mulighed for, at afkastet kunne bibeholdes på den afgivende pensionsordning, ville pensionsopspareren ikke være stillet som om, at indbetalingen var sket på den rigtige pensionsordning fra begyndelsen.

Til nr. 20

Indbetalinger til ratepension, som overstiger loftet for indbetaling til ratepension på 58.500 kr. (2021), kan tilbagebetales eller overføres til en anden pensionsordning. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 2. Tilsvarende regler findes for indbetalinger til aldersopsparing, jf. pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 8 og 9, ophørspension for selvstændigt erhvervsdrivende, jf. pensionsbeskatningslovens § 22, og pensionsordninger for sportsudøvere, jf. pensionsbeskatningslovens § 22 A.

Ud over disse korrektionsmuligheder, som har det til fælles, at de beror på indbetalinger, som overstiger indbetalingsgrænser i pensionsbeskatningsloven, kan en pensionsopsparer træde tilbage fra en pensionsaftale i medfør af forbrugeraftalelovens § 18 eller forsikringsaftalelovens § 34 i, i hvilket tilfælde en tilbagebetaling af pensionsindbetalingen ikke betragtes som en afgiftspligtig udbetaling, ligesom der ikke er fradragsret eller bortseelsesret for bidragene eller præmierne til pensionsordningen. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 22 B.

Pensionsindbetalinger, der er foretaget af en arbejdsgiver, kan udbetales fra pensionsordningen til brug for modregning i arbejdsgiverens senere pensionsindbetalinger til arbejdsgiverens øvrige ansattes pensionsordninger i samme pensionsinstitut, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 22 C.

Efter pensionsbeskatningslovens § 22 D, stk. 1, kan beløb, der i løbet af kalenderåret er indbetalt til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning med løbende udbetalinger, ratepension eller aldersopsparing, senest den 19. januar i det følgende kalenderår helt eller delvis overføres til en anden arbejdsgiveradministreret pensionsordning med løbende udbetalinger, ratepension eller aldersopsparing, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling.

Endelig kan beløb, der i løbet af kalenderåret er indbetalt til en privat pensionsordning med løbende udbetalinger, ratepension eller aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 22 D, stk. 2, senest den 19. januar i det følgende kalenderår helt eller delvis overføres til en anden privat pensionsordning med løbende udbetalinger, ratepension eller aldersopsparing, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling.

Den indbetaling på den modtagende pensionsordning, der sker som led i en overførsel omfattet af pensionsbeskatningslovens § 22 D, stk. 1 eller 2, anses for sket på tidspunktet for indbetalingen til den afgivende pensionsordning og med det beløb, som blev indbetalt på den afgivende pensionsordning. Dermed bliver pensionsopspareren i store træk stillet som om, at pensionsindbetalingen allerede i første omgang var blevet indbetalt på den ordning, der sker overførsel til.

Efter pensionsbeskatningslovens § 22 E kan beløb, der er indbetalt til en pensionsordning med løbende udbetalinger, rateforsikring, rateopsparing, aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum, senest 30 dage efter indbetalingen, dog senest den 19. januar i det følgende kalenderår, helt eller delvist tilbagebetales til indbetaleren. Det tilbagebetalte beløb betragtes hverken som en indbetaling eller en afgiftspligtig udbetaling.

Herudover tillader Skatteforvaltningen efter praksis korrektion af pensionsindbetalinger i tilfælde, hvor pensionsindbetalingen beror på en åbenbar fejldisposition.

Tilbagebetaling m.v. af pensionsindbetalinger uden for rammerne af de nævnte regler og praksis er afgiftspligtige. Er der tale om tilbagebetalinger i form af udbetalinger fra ratepension og pensionsordninger med løbende udbetalinger, betales der efter pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 1, en afgift på 60 pct. af udbetalingen. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 29, stk.

1. Er der tale om tilbagebetalinger i form af udbetalinger fra aldersopsparing, betales der en afgift på 20 pct. af udbetalingen, når udbetalingen sker før pensionsudbetalingsalderen, mens udbetalinger efter pensionsudbetalingsalderen er afgiftsfri. Det følger af henholdsvis pensionsbeskatningslovens § 28, stk. 2, og § 25 A, stk. 1.

Det foreslås på denne baggrund at indsætte en ny § 22 F i pensionsbeskatningsloven som supplement til de lovbestemte tilbagebetalingsmuligheder, hvorefter beløb, der er indbetalt til pensionsordning med løbende udbetalinger, rateforsikring, rateopsparing, aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum, senest tre år efter indbetalingen vil kunne tilbagebetales til indbetaleren eller overføres til en anden pensionsordning. En korrektion, der ikke opfylder betingelserne i den foreslåede § 22 F, vil fortsat kræve tilladelse fra Skatteforvaltningen efter den gældende praksis for korrektion af åbenlyse fejl.

I § 22 F, stk. 1, foreslås en regel for tilbagebetalinger af fejlagtige indbetalinger til pensionsordninger.

Det foreslås således i § 22 F, stk. 1, 1. pkt., at beløb, der fejlagtigt er indbetalt til en pensionsordning med løbende udbetalinger, rateforsikring, rateopsparing, aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum, senest tre år efter indbetalingen kan tilbagebetales til indbetaleren, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling fra den afgivende pensionsordning og med den virkning, at det fejlagtigt indbetalte beløb ikke anses som en indbetaling.

Det betyder, at et tilbagebetalt beløb efter den foreslåede regel vil være afgiftsfri. Der vil således ikke skulle betales afgift af tilbagebetalingen efter pensionsbeskatningslovens § 28, stk. 2, eller § 29, stk. 1.

Det betyder desuden, at tilbagebetalte beløb heller ikke vil skulle behandles som en indbetaling på den afgivende pensionsordning efter pensionsbeskatningsloven. Er der tale om en tilbagebetaling af en indbetaling til en ratepension eller pensionsordning med løbende udbetalinger, vil den oprindelige pensionsindbetaling dermed ikke være fradrags- eller bortseelsesberettiget og vil dermed heller ikke blive medregnet ved opgørelsen af beskæftigelsesfradrag efter ligningslovens § 9 J, ved opgørelsen af ekstra pensionsfradrag efter ligningslovens § 9 L eller ved opgørelsen af loftet for indbetaling til ratepension, uanset om der er tale om indbetaling til denne pensionstype. Er der tale om tilbagebetaling af en indbetaling til en aldersopsparing, medregnes indbetalingen ikke ved opgørelsen af loftet for indbetaling til aldersopsparing.

Det vil være en betingelse, at det indbetalte beløb er indbetalt ved en fejl i forhold til aftalegrundlaget for pensionsordningen m.v. eller i forhold til den konkrete aftale om indbetaling, jf. forslaget til § 22 F, stk. 7, jf. nedenfor.

Det bemærkes, at tilbagebetalinger af indbetalinger til ikkefradragsberettiget forsikring ved kritisk sygdom, dødsfald, invaliditet eller sundhedsforsikring allerede efter gældende ret vil kunne tilbagebetales afgiftsfrit.

Den foreslåede regel vil betyde, at en fejlagtig indbetaling senest tre år efter indbetalingstidspunktet vil kunne tilbagebetales. En indbetaling, der er sket den 1. juli 2022, vil dermed kunne tilbagebetales til og med den 1. juli 2025. Korrektion af ældre fejl i form af tilbagebetaling vil fortsat kræve godkendelse fra Skatteforvaltningen. Fristen på tre år skal ses i lyset af fristen for ordinær genoptagelse af pensionsopsparerens skatteansættelse, som er den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26. Den foreslåede frist sikrer, at en korrektion, der påvirker pensionsopsparerens skattepligtige indkomst, vil kunne foretages inden for fristen for ordinær genoptagelse. Det bemærkes, at det i den forbindelse foreslås, at en tilbagebetaling efter den foreslåede regel vil skulle anses som en anmodning om genoptagelse af pensionsopsparerens skatteansættelse på pensionsopsparerens vegne, jf. forslaget til § 22 F, stk. 7, jf. nedenfor. Ligesom ved tilbagebetaling med tilladelse fra Skatteforvaltningen vil tilbagebetaling efter den foreslåede regel betyde, at skatteansættelsen for de relevante år genoptages, herunder med det resultat, at der vil kunne opstå overskydende skat eller restskat for pensionsopspareren.

Fristen på tre år vil blive anset for overholdt, såfremt tilbagebetalingen sker inden for fristen, uanset om den korresponderende rettelsesindberetning af den fejlagtige indbetaling sker efter fristens udløb. Pensionsinstituttet bør ved en tilbagebetaling kort før fristens udløb foretage rettelsesindberetning uden ugrundet ophold.

Tilbagebetaling efter den foreslåede regel vil skulle ske til den, der oprindeligt har foretaget indbetalingen. Er der tale om en fejlagtig indbetaling til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning, kan tilbagebetalingen således kun ske til arbejdsgiveren, ikke til lønmodtageren selv. Tilbagebetaling til arbejdsgiver sker inklusive indeholdt arbejdsmarkedsbidrag og eventuel kildeskat på 40 pct. af arbejdsgiverindbetalinger til aldersopsparing, som pensionsinstitutterne har mulighed for at indeholde af arbejdsgiverindbetalinger til aldersopsparing, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 6, jf. nærmere herom nedenfor.

At tilbagebetaling kun kan ske til den, der oprindeligt har foretaget indbetalingen, understøtter, at såfremt det tilbagebetalte beløb burde have været udbetalt som løn, vil arbejdsgiveren herefter kunne udbetale det tilbagebetalte beløb som løn og indeholde arbejdsmarkedsbidrag og A-skat heraf.

Det foreslås i § 22 F, stk. 1, 2. pkt., at der ikke afgiftsfrit vil kunne tilbagebetales et større beløb, end hvad der er indbetalt.

Det betyder, at hvis der tilbagebetales et større beløb end den fejlagtige indbetaling, eksempelvis fordi der er optjent positivt pensionsafkast af indbetalingen frem til tilbagebetalingen, vil det overskydende beløb være afgiftspligtigt. Er der tale om tilbagebetaling til en arbejdsgiver, vil hele tilbagebetalingen være indkomstskattepligtig for arbejdsgiveren, jf. lovforslagets § 1, nr. 21, hvortil der henvises. Det bemærkes, at det ikke vil være en betingelse for afgiftsfri tilbagebetaling, at afkastet udbetales som led i tilbagebetalingen, idet der ikke skattemæssigt vil være noget til hinder for, at afkastet bibeholdes på pensionsordningen. Det bemærkes, at uanset om afkastet udbetales som en afgiftspligtig del af tilbagebetalingen eller ej, vil det skulle medregnes i grundlaget for beregning af pensionsafkastskat.

Hvis der omvendt har været afholdt omkostninger eller der har været negativt afkast af pensionsindbetalingen frem til tilbagebetalingen, vil det være aktuelt at tilbagebetale et mindre beløb end den fejlagtige indbetaling – som en konsekvens af de afholdte omkostninger eller det negative afkast, der kan henføres til pensionsindbetalingen. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke er noget skattemæssigt til hinder for at tilbagebetale den fulde fejlagtige indbetaling uanset afholdte omkostninger eller negativt investeringsafkast af indbetalingen.

Ved tilbagebetaling af en fejlagtig arbejdsgiverindbetaling til en pensionsordning vil tilbagebetalingen skulle ske inklusive indeholdt arbejdsmarkedsbidrag, idet det er arbejdsgiverens indbetaling – som på indbetalingstidspunktet indeholder endnu ikke indeholdt arbejdsmarkedsbidrag – der tilbagebetales. Det betyder, at allerede indeholdt og indbetalt arbejdsmarkedsbidrag trækkes tilbage af pensionsinstituttet og sammen med den »egentlige« pensionsindbetaling tilbagebetales til arbejdsgiver. Tilsvarende gælder eventuel kildeskat på 40 pct. af arbejdsgiverindbetalinger til aldersopsparing, som pensionsinstitutterne har mulighed for at indeholde af arbejdsgiverindbetalinger til aldersopsparing, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 6. En sådan indeholdt og indbetalt kildeskat vil kunne trækkes tilbage af pensionsinstituttet og sammen med den »egentlige« pensionsindbetaling tilbagebetales til arbejdsgiver.

Uanset om der på grund af negativt afkast eller afholdte omkostninger tilbagebetales et mindre beløb, end hvad der oprindeligt er indbetalt, et beløb svarende til det oprindeligt indbetalte beløb eller et større beløb end det oprindeligt indbetalte beløb, hvor det overskydende beløb vil være afgiftspligtigt, vil det være det oprindeligt indeholdte arbejdsmarkedsbidrag af fejlindbetalingen, der vil skulle tilbagebetales til arbejdsgiveren.

Det foreslås i § 22 F, stk. 1, 3. pkt., at tilbagebetaling til andre end pensionsopspareren kun vil kunne ske med dennes accept. Det vil særligt være relevant for pensionsindbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, men også relevant i tilfælde, hvor der ved en fejl er blevet foretaget indbetaling til en anden persons pensionsordning, herunder f.eks. til en ægtefælles pensionsordning.

Forslaget om accept vil betyde, at arbejdsgiveren m.v. ikke uden videre vil kunne disponere over midlerne på pensionsopsparerens pensionsordning alene ved at rette henvendelse til pensionsinstituttet med anmodning om en fejlrettelse med tilbagebetaling efter den foreslåede regel.

I situationer, hvor en arbejdsgiver allerede har foretaget korrekt indbetaling til den korrekte pensionsordning, foreslås det dog i § 22 F, stk. 1, 4. pkt., at tilbagebetalinger til en arbejdsgiver vil kunne ske uden pensionsopsparerens accept, hvis arbejdsgiveren allerede har foretaget den korrekte indbetaling til pensionsopsparerens pensionsordning m.v.

Det betyder, at såfremt arbejdsgiveren har foretaget korrekt pensionsindbetaling til den ansattes pensionsordning, eller såfremt arbejdsgiveren har udbetalt den fejlagtige pensionsindbetaling som løn til den ansatte, vil tilbagebetaling kunne ske til arbejdsgiveren uden accept fra den ansatte. Det vil sikre en smidig tilbagebetaling i sådanne tilfælde. Pensionsinstituttet bør i denne situation være særligt opmærksom på dokumentation af arbejdsgiverens korrekte indbetaling, f.eks. i form af en kopi af lønsedler eller i form af dokumentation for korrekt indbetaling til et andet pensionsinstitut. Har arbejdsgiveren allerede foretaget korrekt indbetaling i form af en pensionsindbetaling til det pensionsinstitut, der vil tilbagebetale den fejlagtige indbetaling, vil det også blive anset som fyldestgørende dokumentation.

I § 22 F, stk. 2, foreslås en regel om en beløbsgrænse for tilbagebetalinger af fejlagtige indbetalinger til pensionsordninger.

Det foreslås således i § 22 F, stk. 2, 1. pkt., at der ikke vil kunne foretages tilbagebetaling af fejlindbetalinger for det enkelte kalenderår, hvis kalenderårets fejlindbetalinger for den enkelte pensionsopsparer i det pågældende pensionsinstitut overstiger et grundbeløb på 84.500 kr. (2010-niveau) tillagt indeholdt arbejdsmarkedsbidrag.

Det foreslåede loft svarer til 100.000 kr. i 2022-niveau.

Forslaget betyder, at hvis der for den enkelte pensionsopsparer i det enkelte pensionsinstitut i kalenderåret er foretaget fejlagtige pensionsindbetalinger, der tilsammen overstiger 100.000 kr., tillagt eventuelt indeholdt arbejdsmarkedsbidrag, vil en tilbagebetaling af de fejlagtige pensionsindbetalinger fortsat kræve tilladelse fra Skatteforvaltningen efter den gældende praksis for korrektion af åbenlyse fejl. Hele korrektionen vil i denne situation kræve godkendelse, idet pensionsinstituttet ikke vil kunne nøjes med at bede om tilladelse til korrektion af den del af de fejlagtige indbetalinger, der overstiger grundbeløbet på 100.000 kr. Overstiger den fejlagtige pensionsindbetaling ikke 100.000 kr., vil den derimod kunne korrigeres efter den foreslåede regel, uanset om der samlet er indbetalt mere end 100.000 kr. til pensionsopsparerens pensionsordninger i det enkelte pensionsinstitut i det pågældende kalenderår.

Hvis der er indbetalt fejlagtige beløb under beløbsgrænsen i flere pensionsinstitutter, vil der kunne ske tilbagebetaling af de fejlagtige indbetalinger efter den foreslåede regel, uanset at de samlede fejlindbetalinger overstiger beløbsgrænsen. Hvis der eksempelvis fejlagtigt er indbetalt 60.000 kr. i pensionsinstitut A og 70.000 kr. i pensionsinstitut B, for pensionsopspareren i samme kalenderår, vil der kunne ske tilbagebetaling af begge indbetalinger, uanset at de sammenlagt udgør 130.000 kr.

Det vil være det fejlagtigt indbetalte beløb, eksklusive indeholdt arbejdsmarkedsbidrag, hvis der er tale om indbetaling til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning, der indgår ved opgørelsen af, om grænsen på 100.000 kr. er overskredet.

Er der således tale om en fejlagtig indbetaling til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning på eksempelvis 107.000 kr., vil grænsen ikke være overskredet, idet der efter indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag kun er godskrevet 98.440 kr. på pensionsordningen (107.000 kr. minus arbejdsmarkedsbidrag på 8.560 kr.).

Er der derimod tale om en indbetaling til en privat ordning, er det den rene indbetaling, der indgår ved opgørelsen af, om grænsen er overskredet. Dermed er der ligestilling mellem indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger og private pensionsordninger, idet der af det beløb, der indbetales på den private ordning, allerede vil kunne være betalt arbejdsmarkedsbidrag. Har en pensionsopsparer således haft en arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst på 107.000 kr., er der allerede betalt arbejdsmarkedsbidrag af denne indkomst, hvorfor der kun vil være 98.440 kr. tilbage til indbetaling på den private pensionsordning.

Hvis fejlindbetalingerne strækker sig over flere år, vil de af de enkelte kalenderårs fejlindbetalinger, der ikke overstiger beløbsgrænsen for de respektive kalenderår, kunne tilbagebetales uden godkendelse. De af de enkelte kalenderårs fejlindbetalinger, der overstiger beløbsgrænsen for de respektive kalenderår, vil kun kunne tilbagebetales efter tilladelse fra Skatteforvaltningen efter den gældende praksis for korrektion af åbenlyse fejl. Det bemærkes, at er der foretaget indbetaling til et forkert pensionsinstitut, vil en korrektion heraf kunne ske i form af en overførsel direkte til det korrekte pensionsinstitut, uanset størrelsen af de enkelte års fejlindbetalinger efter det foreslåede stk. 3, jf. nærmere herom nedenfor, da grænsen på 100.000 kr. kun finder anvendelse på tilbagebetalinger efter den foreslåede stk. 1, og ikke på overførsler efter det foreslåede stk. 3.

Det foreslås i § 22 F, stk. 2, 2. pkt., at grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

Grundbeløbet udgør 84.500 kr. i 2010-niveau og svarer til 100.000 kr. i 2022-niveau.

Det foreslås i § 22 F, stk. 2, 3. pkt., at ved tilbagebetaling i det kalenderår, hvor fejlindbetaling er sket, vil tilbagebetaling kunne ske, hvis kalenderårets fejlindbetalinger ikke overstiger beløbsgrænsen på tilbagebetalingstidspunktet.

Det betyder, at tilbagebetaling i det kalenderår, hvor fejlindbetalingen eller fejlindbetalingerne er sket, vil kunne ske, hvis kalenderårets fejlindbetalinger ikke overstiger beløbsgrænsen som nævnt i 1. pkt. på tilbagebetalingstidspunktet. Måtte beløbsgrænsen således inden kalenderårets udløb efterfølgende blive overskredet, inkl. de allerede korrigerede fejlindbetalinger, vil det ikke betyde, at den allerede foretagne korrektion skal tilbageføres. Men de fejlagtige indbetalinger, der – i sjældne tilfælde – måtte ske mellem den allerede foretagne korrektion og kalenderårets udløb, vil ikke kunne korrigeres efter den foreslåede regel, men alene efter godkendelse fra Skatteforvaltningen.

I § 22 F, stk. 3, foreslås en regel for overførsler af fejlagtige indbetalinger til pensionsordninger m.v.

Det foreslås således i § 22 F, stk. 3, 1. pkt., at beløb, der fejlagtigt er indbetalt til en pensionsordning med løbende udbetalinger, rateforsikring, rateopsparing, aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum, eller til ikkefradragsberettiget forsikring ved kritisk sygdom, dødsfald, invaliditet eller sundhedsforsikring, senest tre år efter indbetalingen vil kunne overføres til en anden pensionsordning med løbende udbetalinger, rateforsikring, rateopsparing, aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum, eller til ikkefradragsberettiget forsikring ved kritisk sygdom, dødsfald, invaliditet eller sundhedsforsikring for samme person, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling fra den afgivende pensionsordning m.v. og med den virkning, at indbetalingen til den afgivende pensionsordning m.v. ikke anses som en indbetaling.

Det betyder, at et overført beløb efter den foreslåede regel vil være afgiftsfrit. Der vil således ikke efter pensionsbeskatningslovens § 28, stk. 2, eller § 29, stk. 1, skulle betales afgift af den udbetaling, der sker som led i overførslen.

Det betyder desuden, at overførte beløb heller ikke vil skulle behandles som en indbetaling efter pensionsbeskatningsloven. Er der tale om en overførsel af en indbetaling til en ratepension eller pensionsordning med løbende udbetalinger, vil den oprindelige pensionsindbetaling dermed ikke være fradrags- eller bortseelsesberettiget og vil dermed heller ikke blive medregnet ved opgørelsen af beskæftigelsesfradrag efter ligningslovens § 9 J, ved opgørelsen af ekstra pensionsfradrag efter ligningslovens § 9 L eller ved opgørelsen af loftet for indbetaling til ratepension, uanset om der er tale om indbetaling til denne pensionstype. Er der tale om overførsel af en indbetaling til en aldersopsparing, medregnes den oprindelige indbetaling ikke ved opgørelsen af loftet for indbetaling til aldersopsparing.

Det vil være en betingelse, at det indbetalte beløb er indbetalt ved en fejl i forhold til aftalegrundlaget for pensionsordningen m.v. eller i forhold til den konkrete aftale om indbetaling, jf. forslaget til § 22 F, stk. 6, jf. nedenfor.

Den foreslåede regel vil betyde, at en fejlagtig indbetaling senest tre år efter indbetalingstidspunktet vil kunne overføres til en anden pensionsordning m.v. for samme person. Der vil ikke efter den foreslåede regel kunne ske overførsel til en pensionsordning m.v. for en anden person.

En indbetaling, der er sket den 1. juli 2022, vil dermed kunne overføres til en anden pensionsordning m.v. til og med den 1. juli 2025. Korrektion af ældre fejl i form af overførsel til en anden pensionsordning m.v. vil fortsat kræve godkendelse fra Skatteforvaltningen. Om baggrunden for fristen på tre år henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 22 F, stk. 1, jf. ovenfor.

Overførsel vil kunne ske internt til en anden pensionsordning i det pågældende pensionsinstitut eller til en pensionsordning i et andet pensionsinstitut.

Fristen på tre år vil blive anset for overholdt, såfremt overførslen sker inden for fristen, uanset om den korresponderende rettelsesindberetning af den fejlagtige indbetaling og den korresponderende indberetning af den korrekte indbetaling sker efter fristens udløb, herunder hvor indberetningen af den korrekte indbetaling foretages af et andet pensionsinstitut. Pensionsinstituttet eller pensionsinstitutterne bør ved en overførsel, der sker kort før fristens udløb, foretage rettelsesindberetningen og den korrekte indberetning uden ugrundet ophold.

Efter den foreslåede overførselsregel vil overførsel ikke kun kunne ske af fejlagtige indbetalinger til egentlige pensionsordninger, men også af fejlagtige indbetalinger til ikkefradragsberettiget forsikring ved kritisk sygdom, dødsfald, invaliditet eller sundhedsforsikring. Dette er særligt relevant for de arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, hvor en del af de løbende indbetalinger anvendes til ikkefradragsberettigede forsikringer i form af forsikring ved kritisk sygdom, dødsfald, invaliditet eller sundhedsforsikring. Efter den foreslåede regel vil korrektion kunne ske fuldt ud af den samlede arbejdsgiverindbetaling, uanset hvordan den er blevet fordelt på de forskellige pensions- og forsikringstyper internt i det enkelte pensionsinstitut.

En overførsel af en indbetaling til en pensionsordning m.v. til en anden pensionsordning m.v. består reelt af en udbetaling og en efterfølgende indbetaling. Er der foretaget en fejlagtig indbetaling til en ikkefradragsberettiget forsikring ved kritisk sygdom, dødsfald, invaliditet eller sundhedsforsikring, vil denne indbetaling allerede efter gældende ret afgiftsfrit kunne overføres til en anden pensionsordning m.v., idet udbetalingen, der sker som led i overførslen, er afgiftsfri. Den indbetaling på denne anden pensionsordning m.v., der sker som led i overførslen, vil imidlertid efter gældende ret ikke blive anset for sket allerede på tidspunktet for indbetalingen til den ikkefradragsberettigede forsikring og med det beløb, der er indbetalt på den ikkefradragsberettigede forsikring. Da det i § 22 F, stk. 4, foreslås, at dette skal være tilfældet for overførsler efter den foreslåede korrektionsregel, jf. nærmere herom nedenfor, foreslås fejlagtige indbetalinger til de nævnte ikkefradragsberettigede forsikringer omfattet af den foreslåede overførselsregel.

Det foreslås i § 22 F, stk. 3, 2. pkt., at det enkelte pensionsinstitut vil kunne vælge at overføre beløbet med eller uden afkast m.v. af beløbet fra indbetalingstidspunktet til overførselstidspunktet.

Det betyder, at der godt vil kunne overføres et større beløb, end hvad der er indbetalt, hvilket vil være aktuelt, hvis der er optjent positivt pensionsafkast af indbetalingen frem til overførslen. Der vil omvendt ikke være noget til hinder for, at afkastet bibeholdes på den afgivende pensionsordning.

Hvis der omvendt har været afholdt omkostninger, eller der har været negativt afkast af pensionsindbetalingen frem til tilbagebetalingen, vil det kunne være aktuelt at overføre et mindre beløb end den fejlagtige indbetaling – som en konsekvens af de afholdte omkostninger eller det negative afkast, der kan henføres til pensionsindbetalingen. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke er noget skattemæssigt til hinder for at overføre den fulde fejlagtige indbetaling uanset afholdte omkostninger eller negativt investeringsafkast af indbetalingen.

Ved overførsel foreslås afkastet, uafhængigt af om det indbetalte beløb overføres med eller uden afkast og omkostninger m.v., at skulle medregnes i grundlaget for beregning af pensionsafkastskat efter de regler og principper, som gælder for overførsler efter pensionsbeskatningslovens § 41, jf. lovforslagets § 2, nr. 14, hvortil der henvises.

Ved overførsel til et andet pensionsinstitut af en fejlagtig arbejdsgiverindbetaling til en pensionsordning vil overførslen skulle ske inklusive indeholdt arbejdsmarkedsbidrag, idet det er arbejdsgiverens indbetaling – som på indbetalingstidspunktet indeholder endnu ikke indeholdt arbejdsmarkedsbidrag – der overføres. Det betyder, at allerede indeholdt og indbetalt arbejdsmarkedsbidrag trækkes tilbage og som en del af den »egentlige« pensionsindbetaling overføres til det modtagende pensionsinstitut. Uanset om indbetalingen overføres med eller uden afkast m.v., vil det være det oprindeligt indeholdte arbejdsmarkedsbidrag af indbetalingen, der overføres til det modtagende pensionsinstitut.

Tilsvarende gælder eventuel kildeskat på 40 pct. af arbejdsgiverindbetalinger til aldersopsparing. En sådan indeholdt og indbetalt kildeskat vil kunne trækkes tilbage af det afgivende pensionsinstitut og sammen med den »egentlige« pensionsindbetaling overføres til det modtagende pensionsinstitut.

Det modtagende pensionsinstitut vil herefter skulle indeholde arbejdsmarkedsbidrag af indbetalingen, som om indbetalingen var sket direkte fra arbejdsgiveren, det vil sige af det beløb, der blev indbetalt til det afgivende pensionsinstitut. Det indeholdte arbejdsmarkedsbidrag vil svare til det arbejdsmarkedsbidrag, som det afgivende pensionsinstitut overfører til det modtagende pensionsinstitut.

Som eksempler på forskellige overførselssituationer, hvori der indgår arbejdsmarkedsbidrag, kan der henvises til eksemplerne vedrørende overførsel efter § 22 D til et andet pensionsinstitut, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 15.

Er der tale om overførsel af en arbejdsgiverindbetaling til en aldersopsparing, hvor eventuel kildeskat på 40 pct. er trukket tilbage og overført til det modtagende pensionsinstitut, vil dette pensionsinstitut kunne indeholde 40 pct.-kildeskatten, som om indbetalingen var kommet direkte fra arbejdsgiveren, det vil sige af det beløb, der blev indbetalt til det afgivende pensionsinstitut. Den indeholdte kildeskat vil svare til den kildeskat, som det afgivende pensionsinstitut overfører til det modtagende pensionsinstitut. Det bemærkes, at det modtagende pensionsinstitut ikke har pligt til at indeholde kildeskatten, blot fordi det afgivende institut i sin tid har gjort det. Indeholdelse af kildeskat af arbejdsgiverindbetalinger til aldersopsparing er frivilligt for det enkelte pensionsinstitut, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 6.

Det bemærkes, at det med lovforslaget til § 22 F, stk. 5, foreslås, at det afgivende institut skal give besked til det modtagende pensionsinstitut om de oprindeligt foretagne indbetalingers størrelse og om tidspunktet for fradrags- eller bortseelsesretten m.v. af disse indbetalinger. Det vil sætte det modtagende pensionsinstitut i stand til at indeholde korrekt arbejdsmarkedsbidrag og evt. kildeskat af arbejdsgiverindbetalinger til aldersopsparing. Der henvises til bemærkningerne til § 22 F, stk. 5, nedenfor.

I situationer, hvor den fejlagtige arbejdsgiverindbetaling overføres til en anden arbejdsgiveradministreret pensionsordning i samme pensionsinstitut, vil det ikke være nødvendigt at trække allerede indeholdt og indbetalt arbejdsmarkedsbidrag tilbage. Der skal således indeholdes arbejdsmarkedsbidrag af alle indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, uanset om der er tale om pensionsordninger med løbende udbetalinger, rateforsikringer, rateopsparinger, aldersforsikringer, aldersopsparinger eller supplerende engangssummer. Det vil derimod være aktuelt at trække eventuel kildeskat på 40 pct. af arbejdsgiverindbetalinger til aldersopsparing tilbage til pensionsinstituttet ved overførsel af en fejlagtig indbetaling til aldersopsparing til en ratepension eller pensionsordning med løbende udbetalinger i samme institut.

Det foreslås i § 22 F, stk. 4, at den indbetaling på den modtagende pensionsordning m.v., der sker som led i overførslen, vil skulle anses for sket på tidspunktet for fradrags- eller bortseelsesretten m.v. for indbetalingen til den afgivende pensionsordning og med det beløb, der blev indbetalt på den afgivende pensionsordning m.v., fratrukket fejlagtigt indbetalte beløb, der korrigeres efter stk. 1.

Det betyder, at pensionsopspareren skattemæssigt vil blive stillet som om, at korrektionsindbetalingen var sket på tidspunktet for den oprindelige indbetaling og med det beløb, som blev indbetalt på den afgivende pensionsordning. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke er en betingelse, at den pensionsordning, der sker overførsel til, eksisterede på tidspunktet for den fejlagtige pensionsindbetaling. Den pensionsordning, der sker overførsel til, kan således godt oprettes i forbindelse med overførslen, idet den i givet fald skattemæssigt set anses for oprettet på tidspunktet for den fejlagtige pensionsindbetaling.

Hvis der er indbetalt et for stort beløb på den afgivende pensionsordning m.v., og det for meget indbetalte beløb korrigeres ved tilbagebetaling til indbetaleren efter den foreslåede § 22 F, stk. 1, vil det for meget indbetalte beløb ikke skulle behandles som en indbetaling efter pensionsbeskatningsloven, jf. den foreslåede § 22 F, stk. 1, 1. pkt. Derfor vil den indbetaling på den modtagende pensionsordning m.v., der sker som led i en overførsel efter § 22 F, stk. 3, i dette tilfælde skulle anses for sket med det beløb, der blev indbetalt på den afgivende pensionsordning m.v., fratrukket det for meget indbetalte beløb, der er blevet korrigeret ved tilbagebetaling efter § 22 F, stk. 1. Følgende eksempel illustrerer reglens anvendelse.

Eksempel

En arbejdsgiver indbetaler 10.000 kr. på en ansats livsvarige livrente. Pensionsinstituttet indeholder arbejdsmarkedsbidrag på 800 kr., og der indsættes 9.200 kr. på den ansattes pensionsordning. Det viser sig sidenhen, at der er indbetalt 5.000 kr. for meget, idet der ikke skulle have været indbetalt 10.000 kr., men alene 5.000 kr., og at disse 5.000 kr. skulle have været indbetalt til den ansattes ratepension. Der skulle således alene have været indbetalt 4.600 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag, og det skulle være sket på ratepensionen. De 9.200 kr. er på grund af et positivt afkast steget til 11.200 kr.

Pensionsinstituttet trækker det indeholdte og indbetalte arbejdsmarkedsbidrag på 400 kr. af det for meget indbetalte beløb på 5.000 kr. tilbage, og tilbagebetaler 6.000 kr. til arbejdsgiveren, som vil være skattepligtig indkomst for arbejdsgiveren, jf. lovforslagets § 1, nr. 21. Det bemærkes, at det ikke er en betingelse for tilbagebetaling efter den foreslåede regel i § 22 F, stk. 1, at afkastet udbetales som led i tilbagebetalingen.

De 4.600 kr., som skulle have været indbetalt til ratepensionen efter arbejdsmarkedsbidrag, vælges af pensionsinstituttet overført inkl. afkastet af de 4.600 kr., dvs. 1.000 kr. Der overføres således 5.600 kr., idet der ikke er behov for at trække det indeholdte og indbetalte arbejdsmarkedsbidrag på 400 kr. af det forkert indbetalte beløb tilbage, når en fejlagtig arbejdsgiverindbetaling overføres til en anden arbejdsgiveradministreret pensionsordning i samme pensionsinstitut.

Den indbetaling på ratepensionen, der sker som led i overførslen, vil skulle anses for sket med det beløb, der blev indbetalt på livrenten, 9.200 kr., fratrukket det for meget indbetalte beløb (efter arbejdsmarkedsbidrag) på 4.600 kr. der er blevet korrigeret ved tilbagebetalingen efter den foreslåede regel i § 22 F, stk. 1. Indbetaling på ratepensionen vil således skulle anses for sket med 4.600 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.

Er der omvendt indbetalt et for lille beløb på den afgivende pensionsordning, vil den indbetaling på den modtagende pensionsordning m.v., der sker som led i overførslen, skulle anses for sket med det beløb, der blev indbetalt på den afgivende pensionsordning m.v., uanset eventuelle supplerende indbetalinger, der skal kompensere for den for lille indbetaling. Sådanne supplerende indbetalinger vil være fradrags- og bortseelsesberettigede m.v. efter de almindelige periodiseringsregler i pensionsbeskatningsloven.

Efter den foreslåede regel i stk. 4 vil en fejlagtig indbetaling til en pensionsordning, der overføres til en ratepension eller livrente m.v., herefter være fradrags- eller bortseelsesberettiget på tidspunktet for den fejlagtige indbetaling.

Fradrag for en fejlagtig indbetaling til en privat ratepension eller livrente m.v., som flyttes til en aldersopsparing, vil bortfalde, således at det skattemæssige fradrag udgår af indkomstopgørelsen. Tilsvarende vil bortseelsesretten for en fejlagtig indbetaling til en arbejdsgiveradministreret ratepension eller livrente m.v., som flyttes til en aldersopsparing, bortfalde, idet indbetalingen i stedet medregnes ved opgørelsen af pensionsopsparerens skattepligtige indkomst på tidspunktet for indbetalingen til ratepensionen eller livrenten m.v.

I det omfang, at der sker overførsel fra en livrente m.v. eller aldersopsparing til en ratepension, vil det beløb, der er indbetalt på livrenten m.v. eller aldersopsparingen, indgå ved opgørelsen af, om loftet for indbetaling til ratepension er overskredet. Sker der overførsel fra en ratepension eller livrente m.v. til en aldersopsparing, vil det beløb, der er indbetalt på ratepensionen eller livrenten m.v., indgå ved opgørelsen af, om lofterne for indbetaling til aldersopsparing på er overskredet. Uanset om pensionsinstituttet overfører beløbet med eller uden det afkast m.v. af indbetalingen, der er påløbet fra indbetalings- til overførselstidspunktet, jf. den foreslåede § 22 F, stk. 3, 2. pkt., jf. ovenfor, er det det oprindelig indbetalte beløb, der vil skulle anvendes ved opgørelsen af, om de forskellige indbetalingslofter er overskredet.

Ved overførsel af en fejlagtig indbetaling til en privat ratepension eller livrente m.v. til en ikke fradragsberettiget forsikring ved kritisk sygdom, dødsfald, invaliditet eller sundhedsforsikring vil fradragsretten for den fejlagtige indbetaling til ratepension eller livrenten m.v., bortfalde, således at det skattemæssige fradrag udgår af indkomstopgørelsen. Tilsvarende vil bortseelsesretten for en fejlagtig indbetaling til en arbejdsgiveradministreret ratepension eller livrente m.v., som flyttes til en ikkefradragsberettiget forsikring ved kritisk sygdom, dødsfald, invaliditet eller sundhedsforsikring, bortfalde, idet indbetalingen i stedet medregnes ved opgørelsen af pensionsopsparerens skattepligtige indkomst på tidspunktet for indbetalingen til ratepensionen eller livrenten m.v.

Ved overførsel af en fejlagtig indbetaling til en aldersopsparing eller en ikkefradragsberettiget forsikring ved kritisk sygdom, dødsfald, invaliditet eller sundhedsforsikring til en ratepension eller en livrente m.v., vil skattepligten af den fejlagtige indbetaling til aldersopsparingen /den ikkefradragsberettigede forsikring bortfalde, idet indbetalingen i stedet vil være fradrags- eller bortseelsesberettiget på det skattemæssige virkningstidspunkt for indbetalingen til aldersopsparingen/den ikkefradragsberettigede forsikring.

Da hverken indbetalinger til aldersopsparinger eller til forsikring ved kritisk sygdom, dødsfald, invaliditet eller sundhedsforsikring er fradrags- eller bortseelsesberettigede, vil en overførsel mellem disse pensions- og forsikringstyper ikke have konsekvenser for opgørelsen af pensionsopsparerens skattepligtige indkomst. Ved overførsel fra aldersopsparing vil det overførte beløb ikke længere indgå i opgørelsen af lofterne for indbetaling på aldersopsparing, og ved overførsel til en aldersopsparing vil det overførte beløb indgå i opgørelsen af lofterne for indbetaling på aldersopsparing.

Ved overførsel af en fejlagtig indbetaling efter den foreslåede regel skal den fejlagtige indbetaling efter gældende ret ikke indberettes som en fradragsberettiget m.v. indbetaling på den afgivende ordning, ligesom en allerede foretagen indberetning af pensionsindbetalingen til denne ordning skal rettes. Samtidig skal der foretages indberetning af indbetalingen til den modtagende pensionsordning, i hvilken forbindelse pensionsinstituttet skal indberette indbetalingen som værende sket på tidspunktet for fradrags- eller bortseelsesretten m.v. for indbetalingen til den afgivende pensionsordning og med det beløb, som fejlagtigt blev indbetalt på den afgivende pensionsordning.

Sker der overførsel efter den foreslåede regel internt i et pensionsinstitut, vil pensionsinstituttet have alle relevante oplysninger til brug for indberetningen, hvilket imidlertid ikke vil være tilfældet for det pensionsinstitut, der modtager en overførsel efter den foreslåede regel fra et andet pensionsinstitut.

Det foreslås derfor i § 22 F, stk. 5, at det afgivende institut ved overførsel til et andet pensionsinstitut skal give det modtagende pensionsinstitut en række oplysninger, som er oplistet i de foreslåede nr. 1-3, i stk. 5:

Efter den foreslåede nr. 1, i stk. 5, skal det afgivende pensionsinstitut give oplysning om de oprindeligt foretagne indbetalingers størrelse.

Det betyder, at det modtagende institut vil være i stand til at foretage indberetning til Skatteforvaltningen med det korrekte beløb, jf. forslaget til § 22 F, stk. 4, hvorefter den indbetaling på den modtagende pensionsordning, der sker som led i overførslen, vil skulle anses for sket med det beløb, der fejlagtigt blev indbetalt på den afgivende pensionsordning m.v.

Efter den foreslåede nr. 2, i stk. 5, skal det afgivende pensionsinstitut give oplysning om tidspunktet for fradrags- eller bortseelsesretten for de oprindeligt foretagne indbetalinger, hvis der er tale om indbetalinger til pensionsordninger med løbende udbetalinger, rateforsikringer eller rateopsparinger.

Det betyder, at det modtagende institut vil være i stand til at foretage indberetning til Skatteforvaltningen med det relevante skattemæssige virkningstidspunkt for indbetalingen til den modtagende ordning, jf. forslaget til § 22 F, stk. 4, hvorefter den indbetaling på den modtagende pensionsordning, der sker som led i overførslen, vil skulle anses for sket på tidspunktet for fradrags- eller bortseelsesretten for indbetalingen til den afgivende pensionsordning med løbende udbetalinger, rateforsikring eller rateopsparing.

Efter den foreslåede nr. 3, i stk. 5, skal det afgivende pensionsinstitut give oplysning om tidspunktet for den skattemæssige virkning af de oprindeligt foretagne indbetalinger, hvis der er tale om indbetalinger til aldersopsparinger, aldersforsikringer, supplerende engangssummer, ikkefradragsberettigede forsikringer ved kritisk sygdom, dødsfald, invaliditet eller sundhedsforsikring.

Det betyder, at det modtagende institut vil være i stand til at foretage indberetning til Skatteforvaltningen med det relevante skattemæssige virkningstidspunkt for indbetalingen til den modtagende ordning, jf. forslaget til § 22 F, stk. 4, hvorefter den indbetaling på den modtagende pensionsordning, der sker som led i overførslen, vil skulle anses for sket på det skattemæssige virkningstidspunkt for indbetalingen til den afgivende aldersopsparing eller ikkefradragsberettigede forsikring.

Det foreslås i § 22 F, stk. 6, at det vil være en betingelse for tilbagebetaling efter § 22 F, stk. 1, og for overførsel efter § 22 F, stk. 3, at de indbetalte beløb er indbetalt ved en fejl i forhold til aftalegrundlaget for pensionsordningen m.v. eller i forhold til den konkrete aftale om indbetaling.

Der skal således enten være tale om en fejl i forhold til aftalegrundlaget for pensionsordningen, herunder relevante overenskomster, firmaaftaler eller private pensionsaftaler, eller om en fejl i forhold til en konkret aftale om indbetaling. Ligesom det er tilfældet for overførsel med Skatteforvaltningens godkendelse, vil der efter den foreslåede regel som udgangspunkt ikke kunne ske overførsel i tilfælde, hvor fejlen beror på pensionsopsparerens misforståelse af reglerne.

Følgende eksempler på hyppigt forekommende fejltyper vil kunne korrigeres efter den foreslåede regel, idet det bemærkes, at eksemplerne ikke er udtømmende. Det bemærkes overordnet set, at det ikke kun vil være en forudsætning for korrektion, at der er tale om fejl, men også at fejlene kan dokumenteres. Hvis fejlen korrigeres uden behørig dokumentation, vil korrektionen ikke blive anset som en fejl omfattet af den foreslåede regel med den konsekvens, at et tilbagebetalt eller overført beløb vil være afgiftspligtigt efter pensionsbeskatningslovens § 28, stk. 2, eller § 29, stk. 1.

Indbetaling til forkert pensionsinstitut

En arbejdsgiver, der efter kollektiv overenskomst eller lokalaftale er pålagt at indbetale pension for pensionsopspareren til ét bestemt pensionsinstitut, indbetaler ved en fejl til et forkert pensionsinstitut. Pensionsaftalen mellem pensionsopspareren og det pensionsinstitut, som fejlagtigt har modtaget indbetalingen, er ugyldig, da den er i strid med den kollektive overenskomst eller lokalaftale.

Det typiske eksempel er en virksomhed med lønmodtagere, der er omfattet af forskellige overenskomster med bidragspligt til forskellige pensionsinstitutter, hvor der kan ske fejlindbetaling til et forkert pensionsinstitut for en lønmodtager. Det kan f.eks. være det tilfælde, hvor en lønmodtager under uddannelse efter overenskomsten skal optages i pensionsinstitut X og efter endt uddannelse efter samme overenskomst herefter skal optages i et andet pensionsinstitut Y. Her kan det ske, at virksomheden fejlagtigt fortsætter indbetalingen pensionsinstitut X.

En overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41 vil i princippet være mulig, men overførslen vil ikke medføre, at der opnås fradrags- eller bortseelsesret for den oprindelige indbetaling. Fejlen vil derimod kunne behandles efter den foreslåede korrektionsregel, således at der sker overførsel til det korrekte pensionsinstitut.

Indbetaling til livsvarig livrente i stedet for ratepension

En pensionsopsparer har én pensionsordning, der både omfatter livsvarig livrente og ratepension. Pensionsopspareren eller dennes arbejdsgiver indbetaler et beløb til pensionsinstituttet, og pensionsopspareren aftaler samtidigt med pensionsinstituttet, at beløbet skal anvendes til ratepension i pensionsordningen. Ved en fejl anvender pensionsinstituttet indbetalingen til den livsvarige livrente. Fejlen bliver opdaget efter den 19. januar i det følgende kalenderår, og da fejlen bliver opdaget efter dette tidspunkt, kan indbetalingen ikke korrigeres efter pensionsbeskatningslovens § 22 D. Indbetalingen kan heller ikke overføres efter pensionsbeskatningslovens § 41, da der ikke efter denne regel afgiftsfrit kan ske overførsel fra livsvarig livrente til ratepension. Fejlen vil derimod kunne behandles efter den foreslåede korrektionsregel.

Indbetaling til den forkerte af flere pensionsordninger med forskellige typer pension

En pensionsopsparer har tre pensionsordninger i et pensionsinstitut; en livsvarig livrente, en ratepension og en aldersopsparing. En indbetaling bliver sat ind på den livsvarige livrente i stedet for på ratepensionen, eller på ratepensionen i stedet på aldersopsparingen, eller på aldersopsparingen i stedet for den livsvarige livrente eller ratepensionen. Den givne fejl bliver først opdaget efter den 19. januar i det følgende år, hvorfor pensionsbeskatningslovens § 22 D ikke kan anvendes. Den givne fejlagtige indbetaling kan heller ikke overføres efter pensionsbeskatningsloven § 41, fordi der ikke efter denne regel kan ske overførsel fra livsvarig til ratepension, fra ratepensionen til aldersopsparing eller fra aldersopsparing til livsvarig livrente eller ratepension. Fejlen vil derimod kunne behandles efter den foreslåede korrektionsregel.

Indbetaling anvendt til fradragsberettigede ydelser i stedet for en ikkefradragsberettiget forsikring

En pensionsopsparer har en pensionsordning i et pensionsinstitut som led i ansættelsen i en virksomhed. Pensionsopspareren skifter job til en anden virksomhed, der har obligatorisk virksomhedspensionsordning for medarbejderne med det samme pensionsinstitut. I den nye virksomheds pensionsordning er der de samme typer fradragsberettigede forsikringer ved invaliditet og død og den samme type pensionsopsparing, nemlig livrente, som i den første virksomheds pensionsordning. I den nye virksomheds pensionsordning er der imidlertid også en ikkefradragsberettiget gruppelivsforsikring, som ikke er i den første virksomheds pensionsordning.

Ved jobskiftet ophører den første virksomhed med de månedlige indbetalinger til pensionsinstituttet, og den nye virksomhed begynder at indbetale månedligt. Ved en fejl bliver gruppelivsforsikringen ikke integreret i pensionsordningen ved jobskiftet. Det betyder, at en del af de løbende indbetalinger ikke bliver anvendt til at betale for den ikkefradragsberettigede gruppelivsforsikring, og dermed går en for stor del af de løbende indbetalinger til livrenten.

Fejlen kan ikke korrigeres efter pensionsbeskatningslovens § 22 D, fordi der ikke efter denne regel kan ske overførsel af livrenteindbetalinger til ikkefradragsberettigede forsikringer. Af samme grund kan pensionsbeskatningslovens § 41 heller ikke anvendes, og selv om overførsel havde været mulig, ville overførslen ikke kunne være sket med skattemæssig tilbagevirkende kraft på indbetalingstidspunkterne. Fejlen vil derimod kunne behandles efter den foreslåede korrektionsregel, således at en del af indbetalingerne til livrenten anvendes til betaling for den ikkefradragsberettigede gruppelivsforsikring med tilbagevirkende kraft, hvorefter dette beløb indgår i pensionsopsparerens skattepligtige indkomst på det oprindeligt forudsatte indbetalingstidspunkt.

En ikkefradragsberettiget forsikring bliver oprettet dobbelt

En pensionsopsparer har en arbejdsgiveradministreret livrente og har desuden frivilligt oprettet en sundhedsforsikring på en særskilt police. Pensionsopspareren skifter ansættelse til en virksomhed, hvor sundhedsforsikring er en obligatorisk del af pensionsordningen, og den bestående pensionsordning bliver ændret, så den opfylder kravene i den nye pensionsordning og herunder med en sundhedsforsikring. Den hidtidige frivillige sundhedsforsikring bliver ved en fejl ikke stoppet. De løbende indbetalinger fra den nye arbejdsgiver går til livrenten med den tilknyttede sundhedsforsikring, men en del af indbetalingen går fejlagtigt også til den frivillige sundhedsforsikring, indtil fejlen bliver opdaget.

Som følge af at en del af de løbende indbetalinger fejlagtigt er anvendt til at betale for den frivillige sundhedsforsikring, er der løbende allokeret et for lille beløb til livrenten. Den frivillige sundhedsforsikring skal annulleres, og de indbetalte præmiebeløb kan efter gældende ret tilbagebetales skattefrit, men beløbene kan ikke indsættes på livrenten med tilbagevirkende kraft på tidspunkterne for indbetalingerne, dvs. i de rette år.

Fejlen vil derimod kunne behandles efter den foreslåede korrektionsregel, således at de indbetalte forsikringspræmier kan overføres til livrenten med tilbagevirkende kraft, hvorefter der vil være bortseelsesret for disse indbetalinger på det oprindeligt forudsatte indbetalingstidspunkt.

Manglende indbetaling til aldersopsparing

En pensionsopsparer tilvælger aldersopsparing i en arbejdsgiveradministreret pensionsordning med livsvarig livrente, hvorefter den størst mulige del af de løbende indbetalinger primært skal gå til aldersopsparing. Dette valg bliver fejlagtigt ikke eksekveret på pensionsordningen, således at der fortsat alene sker indbetaling til den livsvarige livrente. Fejlen bliver opdaget efter den 19. januar i det følgende år. Da fejlen bliver opdaget efter dette tidspunkt, kan indbetalingen ikke blive overført efter pensionsbeskatningslovens § 22 D. Indbetalingen kan heller ikke overføres efter pensionsbeskatningslovens § 41, da der ikke efter denne regel afgiftsfrit kan ske overførsel fra livsvarig livrente til aldersopsparing. Fejlen vil derimod kunne behandles efter den foreslåede korrektionsregel.

Indbetaling til den hidtidige pensionsordning i stedet for en ny pensionsordning, hvor der er forskelle på priser på forsikringer og administrationsomkostninger

En pensionsopsparer har en pensionsordning i et pensionsinstitut som led i sit ansættelsesforhold i en stor virksomhed. Virksomheden har en aftale med pensionsinstituttet om obligatoriske pensionsordninger for et stort antal medarbejdere. Pensionsopspareren skifter ansættelse til en lille virksomhed, der ikke har en aftale med pensionsinstituttet om pensionsordninger for medarbejderne. Pensionsopspareren aftaler med pensionsinstituttet og den lille virksomhed, at pensionsopsparere kan fortsætte med at have pensionsordningen som en individuel, arbejdsgiveradministreret pensionsordning med samme dækninger som hidtil, og at den lille virksomhed indbetaler til pensionsordningen som led i ansættelsen med den samme procentdel af lønnen, som den store virksomhed gjorde.

Det bliver samtidigt aftalt, at prisen på forsikringer og administrationsomkostninger i pensionsordningen vil blive højere efter skiftet til den lille virksomhed, fordi pensionsordningen bliver individuel og dermed ikke længere indgår i en obligatorisk virksomhedspensionsordning med mange medarbejdere i den store virksomhed. Prisen på forsikringer og administrationsomkostninger bliver dækket af de løbende indbetalinger, og den resterende del af de løbende indbetalinger går til pensionsopsparing. Når prisen på forsikringer og administrationsomkostninger bliver højere, vil der gå en mindre del af de løbende indbetalinger til pensionsopsparing.

Den lille virksomhed indbetaler løbende til pensionsinstituttet, men ved en fejl bliver pensionsordningen ikke ændret til, at den skal være individuel og et led i det nye ansættelsesforhold i den lille virksomhed, og at prisen på forsikringer og administrationsomkostninger dermed skal være højere. Der går derfor fejlagtig en for stor del af de løbende indbetalinger til pensionsopsparing.

Fejlen bliver først opdaget efter den 19. januar i det følgende kalenderår, hvorfor indbetalingen ikke kan korrigeres efter pensionsbeskatningslovens § 22 D. En eventuel overførsel i henhold til pensionsbeskatningslovens § 41 om overførsel af pensionsopsparing kan ikke løse problemet, fordi bestemmelsen ikke muliggør en reduktion af pensionsopsparingen, der skyldes, at prisen på forsikringer og administrationsomkostninger skal øges med tilbagevirkende kraft.

Fejlen vil derimod kunne behandles efter den foreslåede korrektionsregel.

En selvstændigt erhvervsdrivende, der driver virksomhed i selskabsform, indbetaler fra rigtig bankkonto til forkert pensionsordning

Selvstændigt erhvervsdrivende, der driver virksomhed i selskabsform og er ansat i det som direktør, kan have en pensionsordning, der er oprettet som led i ansættelsesforholdet, ligesom de kan have en privat pensionsordning. Indbetalinger til pensionsordningen, der er led i ansættelsesforholdet, skal ske fra selskabets bankkonto, mens indbetalingerne til den private pensionsordning skal ske fra den selvstændigt erhvervsdrivendes private bankkonto.

Hvis en indbetaling fra den private bankkonto – som skulle være sket til den private pensionsordning – fejlagtigt sker til pensionsordningen, der er oprettet som led i ansættelsesforholdet, er betingelsen for fradragsret efter pensionsbeskatningslovens § 18 ikke opfyldt. Hvis en indbetaling fra selskabets bankkonto – som skulle være sket til pensionsordningen, der er oprettet som led i ansættelsesforholdet – fejlagtigt sker til den private pensionsordning, er betingelsen for bortseelsesret efter pensionsbeskatningslovens § 19 ikke opfyldt. Fejlen kan ikke korrigeres efter pensionsbeskatningslovens § 22 D, fordi der efter denne regel ikke kan ske overførsel mellem en arbejdsgiveradministreret pensionsordning og privat pensionsordning. En overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41 vil i princippet være mulig, men overførslen vil ikke medføre, at der opnås fradrags- eller bortseelsesret for den oprindelige indbetaling.

Fejlen vil derimod kunne behandles efter den foreslåede korrektionsregel.

En selvstændigt erhvervsdrivende, der driver virksomhed i selskabsform, indbetaler fra forkert bankkonto til rigtig pensionsordning

Hvis der i forhold til eksemplet lige ovenfor omvendt fejlagtigt sker indbetaling fra den forkerte af de to bankkonti til den rette pensionsordning, dvs. den tiltænkte af de to typer pensionsordninger, så er betingelsen for skattemæssig fradragsret eller bortseelsesret for indbetalingen heller ikke opfyldt. Denne fejl kan ikke korrigeres efter pensionsbeskatningslovens § 22 D eller § 41, allerede fordi der ikke er grundlag for en overførsel, fordi indbetalingen er sket til den rette pensionsordning. Men fejlen vil kunne behandles efter den foreslåede korrektionsregel i form af en tilbagebetaling til indbetaleren, som derefter vil kunne foretage indbetaling fra den korrekte bankkonto. Der vil dog ikke kunne opnås fradrags- eller bortseelsesret for denne efterfølgende indbetaling på tidspunktet for den forkerte indbetaling.

En selvstændigt erhvervsdrivende, der driver virksomhed i selskabsform, fejlopretter en privat pensionsordning

En selvstændigt erhvervsdrivende, der driver virksomhed i selskabsform, får ved en fejl oprettet en privat pensionsordning til sig selv i stedet for en pensionsordning, der er oprettet som led i ansættelsesforholdet. De indbetalinger, der efterfølgende foretages på den private pensionsordning, vil derfor være fejlagtige, men vil ikke kunne korrigeres efter pensionsbeskatningslovens § 22 D, fordi der efter denne regel ikke kan ske overførsel mellem en arbejdsgiveradministreret pensionsordning og en privat pensionsordning. En overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41 vil i princippet være mulig, men overførslen vil ikke medføre, at der opnås bortseelsesret på tidspunktet for den oprindelige indbetaling.

Fejlen vil derimod kunne behandles efter den foreslåede korrektionsregel ved i form af en tilbagebetaling til den selvstændigt erhvervsdrivende, som derefter vil kunne foretage indbetaling til en ordning, der er oprettet som led i ansættelsesforholdet. Alternativt vil der kunne ske overførsel fra den private pensionsordning til en pensionsordning, der er oprettet som led i ansættelsesforholdet.

En selvstændigt erhvervsdrivende, der driver virksomhed i personligt regi, fejlopretter en arbejdsgiverordning

En selvstændigt erhvervsdrivende, der driver virksomhed i personligt regi, får ved en fejl oprettet en arbejdsgiveradministreret pensionsordning til sig selv i stedet for en privat pensionsordning. Den selvstændigt erhvervsdrivende kan ikke oprette en arbejdsgiveradministreret ordning til sig selv. De indbetalinger, der på trods heraf efterfølgende måtte blive foretaget til den arbejdsgiveradministrerede pensionsordning, vil derfor være fejlagtige, men vil ikke kunne korrigeres efter pensionsbeskatningslovens § 22 D, fordi der efter denne regel ikke kan ske overførsel mellem en arbejdsgiveradministreret pensionsordning og en privat pensionsordning. En overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41 vil i princippet være mulig, men en sådan overførsel vil ikke medføre, at der opnås fradragsret på tidspunktet for den oprindelige indbetaling.

Fejlen vil derimod kunne behandles efter den foreslåede korrektionsregel i form af en tilbagebetaling til den selvstændigt erhvervsdrivende, som derefter vil kunne foretage indbetaling til en privat ordning. Alternativt vil der kunne ske overførsel fra den arbejdsgiveradministrerede pensionsordning til den private pensionsordning.

Desuden vil de fejltyper, der kan korrigeres efter pensionsbeskatningslovens § 22 C – hvorefter pensionsindbetalinger foretaget af en arbejdsgiver kan udbetales fra ordningen til brug for modregning i arbejdsgiverens senere bidrag og præmier til arbejdsgiverens øvrige ansattes pensionsordninger i samme pensionsinstitut (negative korrektioner), hvis indbetalingerne er sket ved en dokumenterbar fejl i forhold til aftalegrundlaget – typisk kunne korrigeres efter den foreslåede korrektionsregel. Det drejer sig om følgende fejltyper:

Timelønnede ansatte

For timelønnede ansatte baseres lønnen ofte på arbejdssedler eller lignende, som indleveres til lønkontoret. Er lønnen blevet afregnet forkert på grund af fejl i timesedler, bliver pensionsindbetalingen forkert.

Vanskeligheder ved begrebet »pensionsgivende løn«

Ofte er løn sammensat af flere komponenter, hvor af ikke alle er pensionsgivende, f.eks. visse tillæg. Det forekommer, at pensionsbidraget ikke desto mindre beregnes også af de ikkepensionsgivende komponenter.

Ændrede pensionsforhold under orlov og ferie

Pensionsforhold kan ændres i forbindelse med orlovsperioder både med og uden løn. Dette får arbejdsgiveren ikke altid taget højde for, inden der indbetales. Tilsvarende kan den ansatte efter aftale have holdt »ferie for egen regning«, som ikke er kommet med i lønkørslen. Dette medfører også fejl i pensionsindbetalingen.

Forhøjede bidrag

Pensionsordningen kan give mulighed for, at den ansatte kan indbetale forhøjede pensionsbidrag via arbejdsgiveren. Har en medarbejder meddelt arbejdsgiver, at de forhøjede bidrag nu kan stoppes, sker det, at denne meddelelse ikke registreres hos lønkontoret, før det er for sent, og indbetalingen er foretaget.

Forskellige satser i overenskomster

Overenskomster angiver af og til forskellige indbetalingssatser på ansatte med forskellig anciennitet eller alder. Fejl opstår, hvis arbejdsgiver ikke er opmærksom og anvender standardsats på unge ansatte eller ansatte, der ikke har optjent anciennitet til den fulde sats.

Tilsvarende kan en arbejdsgiver have ansatte på forskellige overenskomster. Måske indbetales der til samme pensionsselskab efter flere af overenskomsterne, men satserne i overenskomsterne er forskellige. Dermed kan arbejdsgiveren ved en fejl have afregnet pension til en ansat efter en for høj bidragssats.

Lærlinge og elever oprettes som almindelige pensionskassemedlemmer

Lærlinge og elever har ofte krav på en forsikringspakke, men ikke nødvendigvis krav på indbetaling til pension. Er arbejdsgiveren ikke opmærksom, kan arbejdsgiveren komme til at trække et beløb til den fulde pensionspakke (inkl. betydeligt dyrere forsikringsdækninger end lærlingetaksten) – og ikke blot eksempelvis det mindre beløb, som en lærlingeforsikringspakke koster.

Indbetaling på pension efter medarbejderens fratrædelse m.v.

Der kan opstå situationer, hvor pensionsindbetalinger ved en fejl fortsætter efter medarbejderens fratrædelse. Beslægtet hermed er situationer, hvor der på et tidspunkt eller gennem en periode er indbetalt for meget på en medarbejders pensionsordning, hvorefter vedkommende fratræder, inden den for store indbetaling er blevet korrigeret.

»Menneskelige fejl«

Hertil kommer en række blandede fejltyper, som beror på tastefejl og andre menneskelige fejl.

Disse fejltyper omfatter situationer, hvor eksempelvis hele lønnen indbetales til pension, at der indbetales pension to gange for den samme måned, at der kommer et eller flere ekstra nuller på eller at den ansattes pension indbetales på en kollegas pensionsordning. Det bemærkes, at hvis den ansattes pension indbetales på en kollegas pensionsordning, vil der efter den foreslåede regel kunne foretages korrektion i form af en tilbagebetaling til arbejdsgiveren med kollegaens accept, men ikke overførsel til den ansattes pension, idet der efter den foreslåede regel alene kan ske overførsel til en anden pensionsordning for samme person.

Det foreslås i § 22 F, stk. 7, at en korrektion efter § 22 F, stk. 1 og stk. 3, vil blive anset som en anmodning om genoptagelse af pensionsopsparerens skatteansættelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, på pensionsopsparerens vegne.

Ligesom ved tilbagebetaling og overførsel efter gældende ret med tilladelse fra Skatteforvaltningen, vil tilbagebetaling efter den foreslåede regel betyde, at skatteansættelsen for de relevante år genoptages, herunder med det resultat, at der vil kunne opstå overskydende skat eller restskat for pensionsopspareren.

Det foreslås i § 22 F, stk. 8, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indberetningspligt for pensionsinstitutter vedrørende tilbagebetalte beløb efter § 22 F, stk. 1, og vedrørende overførte beløb efter § 22 F, stk. 3.

Det enkelte pensionsinstitut er efter gældende regler i skatteindberetningsloven og bekendtgørelse nr. 888 af 15. juni 2020 om skatteindberetning m.v. forpligtet til at foretage korrekt indberetning af pensionsindbetalinger, hvilket betyder, at er en indbetaling blevet tilbagebetalt eller overført efter den foreslåede § 22 F, skal en allerede foretagen indberetning af pensionsindbetalingen rettes, ligesom den korrekte indbetaling skal indberettes.

Den foreslåede bemyndigelse påtænkes anvendt til at fastsætte regler om en særlig markering af rettelsesindberetninger, der sker som følge af en tilbagebetaling eller overførsel efter den foreslåede regel, samt om en særlig markering af korrekte indberetninger i forbindelse med en overførsel efter den foreslåede regel.

Til nr. 21

Efter pensionsbeskatningsloven er det en grundlæggende betingelse for skattebegunstigelse af en pensionsordning efter lovens regler, at pensionsopspareren er ejer af pensionsordningen. Det gælder også arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, hvor det er en betingelse, at lønmodtageren er ejer af pensionsordningen. Uanset denne betingelse kan arbejdsgiveren dog tage en række forbehold, hvorefter der i visse tilfælde vil kunne ske udbetaling til arbejdsgiveren fra lønmodtagerens pensionsordning. Der kan eksempelvis tages forbehold om, at en invalidepension skal tilfalde arbejdsgiveren for de måneder, i hvilke lønmodtageren modtager sin hidtidige løn. De mulige forbehold er oplistet i pensionsbeskatningslovens § 17.

Beløb, der er tilfaldet arbejdsgiveren som følge af en række af disse forbehold, skal medregnes til arbejdsgiverens skattepligtige indkomst og til virksomhedens overskud, når arbejdsgiveren tidligere har fratrukket sine indbetalinger til ordningen. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 24. Til gengæld skal arbejdsgiveren ikke betale pensionsafgift, jf. pensionsbeskatningslovens § 33.

Det foreslås, at denne skattemæssige behandling også skal gælde beløb, der betales til en arbejdsgiver i forbindelse med en tilbagebetaling af fejlagtige pensionsindbetalinger efter den foreslåede regel i pensionsbeskatningslovens § 22 F, stk. 1.

Det foreslås således at indsætte en henvisning til pensionsbeskatningslovens § 22 F, stk. 1, i pensionsbeskatningslovens § 24,

således at der ved opgørelsen af en arbejdsgivers skattepligtige indkomst medregnes beløb, der måtte tilfalde ham i medfør af et forbehold som nævnt i § 17, stk. 1, nr. 1-6, eller i forbindelse med en tilbagebetaling efter § 22 F, stk. 1, når arbejdsgiveren ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst har fradraget sine indbetalinger til ordningen.

Det betyder, at beløb, der betales til en arbejdsgiver i forbindelse med en tilbagebetaling af fejlagtige pensionsindbetalinger efter den foreslåede regel i pensionsbeskatningslovens § 22 F, stk. 1, vil være skattepligtige for arbejdsgiveren, når arbejdsgiveren har fradraget sine indbetalinger til ordningen. Skattepligten vil ikke kun gælde tilbagebetalingen af det fejlagtigt indbetalte beløb, men også eventuelt afkast af det fejlagtigt indbetalte beløb, som pensionsinstituttet måtte vælge at betale til arbejdsgiveren i forbindelse med tilbagebetalingen efter § 22 F.

Arbejdsgiverens ret til fradrag følger allerede af de almindelige regler om fradrag for driftsomkostninger i statsskattelovens § 6, litra a, men følger også eksplicit af pensionsbeskatningslovens 23, hvorefter beløb, som en arbejdsgiver indbetaler til en pensionsordning for en ansat eller en udsendt ansats ægtefælle eller samlever, sidestilles med beløb, der er udbetalt til den ansatte selv. Indbetalingen sidestilles altså med en lønomkostning, der ellers normalt fradrages efter statsskattelovens § 6 litra a.

Til nr. 22

Efter Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 2269 af 29. december 2020 om visse skattebegunstigede opsparingsformer i pengeinstitutter (»puljepensionsbekendtgørelsen«) er det under visse vilkår muligt at placere pensionsopsparingsmidler i pengeinstitutter i unoterede aktier m.v.

Efter puljepensionsbekendtgørelsens § 24 er det dog ikke muligt at placere unoterede aktier m.v. i aldersopsparinger. Forbuddet omfatter unoterede kapitalandele, unoterede andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en registreret forvalter, jf. § 9 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., og unoterede andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en forvalter med tilladelse, jf. § 11 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

Forbuddet omfatter også unoterede andele i alternative investeringsfonde, der forvaltes af en registreret forvalter af alternative investeringsfonde fra et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og unoterede andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en forvalter fra et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når forvalteren har fået tilladelse i henhold til regler, der gennemfører direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde.

Finanstilsynet vil ændre puljepensionsbekendtgørelsens § 24, således at forbuddet også kommer til at omfatte unoterede andele i alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået en aftale med på det finansielle område. Forbuddet vil gælde danske aldersopsparinger. Med nærværende lovforslags § 1, nr. 4, foreslås der indført et tilsvarende forbud for så vidt angår godkendte, udenlandske aldersopsparinger.

Finanstilsynet vil fastsætte en afviklingsfrist den 1. juli 2022 for eksisterende placeringer af unoterede andele i alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået en aftale med på det finansielle område, ligesom det med nærværende lovforslags § 6, stk. 5, foreslås, at investeringer af midler i aldersopsparinger godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 15 C, der før den 1. januar 2022 er foretaget i unoterede andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en forvalter i et andet land end Danmark, skal være afviklet senest den 30. juni 2022.

En pensionsopsparer, der har placeret aldersopsparingsmidler i de nævnte andele, vil derfor skulle tage skridt til at afvikle placeringen af disse andele. Det vurderes ikke i alle situationer at være muligt at afhænde andelene til tredjemand, og har pensionsopspareren ikke selv likviditet til at købe andelene ud af aldersopsparingsdepotet for frie midler, vil eneste mulighed for at afvikle placeringen være at udlodde de unoterede andele fra depotet til pensionsopsparerens frie midler. Har pensionsopspareren nået pensionsudbetalingsalderen, er udlodningen skattefri, jf. pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 1, men er det ikke tilfældet, vil der skulle betales en afgift på 20 pct. af udlodningen, jf. pensionsbeskatningslovens § 28, stk. 2.

Det foreslås at indsætte et 4. pkt. i § 25 A, stk. 1, således at udbetalinger i form af udlodninger til kontohaveren, dvs. pensionsopspareren, af unoterede andele i alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået en aftale med på det finansielle område, der sker fra og med den 1. januar 2022 til og med den 30. juni 2022, vil være afgiftsfri.

Det vil betyde, at udbetalinger i form af udlodninger, der sker i det nævnte tidsrum, ikke er afgiftspligtige med 20 pct. Det vil gælde både udlodninger fra danske aldersopsparinger og fra godkendte udenlandske aldersopsparinger.

Efter gældende ret skal handel mellem et frit depot og et pensionsdepot ske til handelsværdien. Handler mellem frie depoter og pensionsdepoter adskiller sig således ikke fra andre handler.

Skatteforvaltningen vil ved skatteansættelsen for den pågældende kontohaver kunne efterprøve, om den værdi, som udlodningen er foretaget til, er udtryk for handelsværdien på udlodningstidspunktet. Det gælder både ved opgørelsen af pensionsafkastskatten for 2022 og ved en senere opgørelse af gevinst, når de udloddede andele afstås. Ved opgørelsen af gevinsten anvendes værdien – dvs. handelsværdien – på udlodningstidspunktet således som anskaffelsessum.

Endelig bemærkes, at i det omfang der efter udløbet af den frist for afvikling af placeringen af de nævnte andele fortsat er placeret sådanne andele i en aldersopsparing, vil aldersopsparingen ikke overholde puljepensionsbekendtgørelsens placeringsregler. Det vil betyde, at aldersopsparingen ikke længere opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1 om skattebegunstigede pensionsordninger. Når en aldersopsparing ikke opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1 om skattebegunstigede pensionsordninger, skal der betales en afgift på 20 pct. af det beløb, der ved fristens udløb kunne være udbetalt ved aldersopsparingens ophævelse, jf. pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, 16. pkt.

Tilsvarende foreslås det i lovforslagets § 6, stk. 5, at såfremt placeringer af de nævnte andele i udenlandske aldersopsparinger godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 15 C, der er sket inden den 1. januar 2022, ikke er afviklet senest den 30. juni 2022, vil aldersopsparingen fra og med den 1. juli 2022 ikke længere opfylde betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1 om skattebegunstigede pensionsordninger med den ovenfor nævnte konsekvens.

Til nr. 23

Hvis en person påbegynder udbetalinger fra ratepensioner, pensionsordninger med løbende udbetalinger eller indeksordninger – såkaldt diskvalificerende pensionsudbetalinger – betales der af indbetalinger til aldersopsparing omfattet af det aldersbetingede, forhøjede loft på 54.200 kr. (2022-niveau), som sker i efterfølgende indkomstår, en afgift på 40 pct. af den del af det indbetalte beløb, der overstiger den lave indbetalingsgrænse på 5.500 kr. (2022-niveau). Det er alene pensionsudbetalinger m.v., der sker fra og med det tiende indkomstår før det indkomstår, hvor pensionsopspareren når folkepensionsalderen, der fører til, at efterfølgende indbetalinger til aldersopsparing pålægges afgift på 40 pct. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 6.

Udbetaling af invalidepension anses ikke som en diskvalificerende pensionsudbetaling, jf. pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 7, nr. 1. Når en borger, der modtager en invalidepension, påbegynder udbetaling af denne i forbindelse med invaliditet, diskvalificerer udbetalingen således ikke. Men invalidepensionen vil typisk være oprettet i tilknytning til en livsvarig eller ophørende livrente, og når borgeren opnår folkepensionsalderen, vil invalidepensionen typisk ophøre, hvorefter livrente påbegyndes udbetalt. Påbegyndelsen heraf vil blive anset som en diskvalificerende pensionsudbetaling.

Også i tilfælde, hvor invalidepensionen er oprettet i tilknytning til en ratepension, vil en udbetaling af ratepensionen blive anset som en diskvalificerende pensionsudbetaling, uanset at den udbetales i umiddelbar fortsættelse af invalidepensionen med henblik på fortsat opretholdelse af borgerens indkomstgrundlag.

Problemstillingen gælder også invalidepension, som er påbegyndt udbetalt før den 1. april 2018, og som er oprettet i tilknytning til en livsvarig eller ophørende livrente. Ved folkepensionsalderen ophører invalidepensionen typisk, hvorefter livrenten påbegyndes udbetalt, hvilket vil blive anset som en diskvalificerende pensionsudbetaling.

Der kan også være tilfælde, hvor invalidepensionen er oprettet i tilknytning til en ratepension, og når invalidepensionen ophører og ratepensionen påbegyndes udbetalt, vil udbetalingen af denne blive anset som en diskvalificerende pensionsudbetaling. Derimod vil livrenter og ratepensioner, der er påbegyndt udbetalt før den 1. april 2018 i anledning af, at pensionsudbetalingsalderen er opnået, ikke diskvalificere ved opnåelsen af folkepensionsalderen.

Det foreslås at ændre pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 7, nr. 1, således at ikke kun invalidepension, men også alderspension og ratepension, der påbegyndes udbetalt efter sidste udbetaling af en invalidepension, dog senest 70 dage efter denne sidste udbetaling, ikke vil skulle anses som en diskvalificerende pensionsudbetaling.

Det betyder, at livsvarig og ophørende livrente og ratepension, der påbegyndes udbetalt i forlængelse af en invalidepension, nærmere bestemt senest 70 dage efter sidste udbetaling af invalidepensionen, ikke vil skulle anses som en diskvalificerende pensionsudbetaling. Dermed vil en pensionsopsparer, der modtager sådan pension, fortsat kunne foretage indbetalinger til aldersopsparing omfattet af det aldersbetingede, forhøjede loft på 54.200 kr. (2022-niveau), uden at der skal betales en afgift på 40 pct. af det indbetalte beløb, også efter opnåelsen af folkepensionsalderen eller i øvrigt, hvis invalidepensionen ophører og afløses af en livrente eller ratepension.

Det bemærkes, at det ikke vil være en betingelse, at ydelserne på livrenten eller ratepensionen har samme størrelse som invalidepensionen.

Det bemærkes endvidere, at det heller ikke vil være en betingelse, at livrenten eller ratepensionen er oprettet i samme institut som det pensionsinstitut, der udbetaler invalidepensionen. Dette vil bl.a. være relevant i situationer, hvor invalidepensionen – som alene kan være oprettet i en pensionskasse eller et forsikringsselskab – »afløses« af udbetalinger fra en rateopsparing i et pengeinstitut.

Den foreslåede ændring vil også omfatte livsvarig og ophørende livrente og ratepension, der bliver påbegyndt udbetalt i fortsættelse af en invalidepension, der er påbegyndt udbetalt før den 1. april 2018.

Til nr. 24

Hvis en person påbegynder diskvalificerende pensionsudbetalinger, betales der af indbetalinger til aldersopsparing omfattet af det aldersbetingede, forhøjede loft på 54.200 kr. (2022-niveau), som sker i efterfølgende indkomstår, en afgift på 40 pct. af den del af det indbetalte beløb, der overstiger den lave indbetalingsgrænse på 5.500 kr. (2022-niveau), jf. også bemærkningerne til § 1, nr. 23.

Pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 7, angiver en række undtagelser hertil. Forskellige typer af pensionsudbetalinger anses således ikke som diskvalificerende pensionsudbetalinger, uanset at de er påbegyndt udbetalt den 1. april 2018 eller senere. Det gælder bl.a. udbetaling af invalidepension m.v., udbetalinger fra ATP, herunder af supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister, der udbetales af ATP og udbetalinger af bagatelagtig karakter. Disse undtagelser er oplistet i pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 7. Fællestrækket for disse undtagne udbetalingstyper er, at de beror på omstændigheder, som ikke vil kunne tilskrives et ønske om at reducere pensionsudbetalingerne i de år, hvor der er indkomstaftrapning af offentlige pensioner.

Udbetaling af supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister, der sker fra ATP, anses ikke som en diskvalificerende pensionsudbetaling, jf. pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 7, nr. 6, hvorefter udbetalinger, der sker fra ATP ikke anses som diskvalificerende udbetalinger. Imidlertid kan en supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister også være oprettet i et forsikringsselskab eller en pensionskasse, og udbetaling af en sådan supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister vil ikke være omfattet af undtagelsen i pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 7, nr. 6, eller af andre af undtagelserne i § 25 A, stk. 7. Udbetalingen vil derfor blive anset som en diskvalificerende udbetaling.

Det foreslås for det første at indsætte et nr. 18 i pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 7, hvorefter udbetaling af supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister, der er oprettet i et forsikringsselskab eller en pensionskasse, ikke vil skulle anses som en diskvalificerende udbetaling. Dermed vil udbetalinger af supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister ikke blive anset som diskvalificerende pensionsudbetalinger, uanset om de udbetales af ATP, jf. den gældende undtagelse i pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 7, nr. 6, eller af et forsikringsselskab eller en pensionskasse. En pensionsopsparer, der modtager supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister fra en pensionskasse eller et livsforsikringsselskab, vil dermed fortsat kunne foretage indbetalinger til aldersopsparing omfattet af det aldersbetingede, forhøjede loft på 54.200 kr. (2022-niveau), uden at der skal betales en afgift på 40 pct. af det indbetalte beløb.

På rene risikoforsikringer udbetales der bonus både løbende, og når risikoforsikringen udløber. Bonussen hidrører fra overskud på risiko, omkostninger og rente. Udbetaling af bonus er afgiftspligtig og anses derfor efter gældende ret som en diskvalificerende pensionsudbetaling, uagtet at udbetalingen ikke kan tilskrives et ønske om at reducere pensionsudbetalingerne i de år, hvor der er indkomstaftrapning af offentlige pensioner.

Det foreslås for det andet at indsætte et nr. 19 i pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 7, hvorefter udbetaling af bonus på rene risikoforsikringer ikke vil skulle anses som en diskvalificerende udbetaling.

En pensionsopsparer, der får udbetalt en sådan bonus, vil dermed fortsat kunne foretage indbetalinger til aldersopsparing omfattet af det aldersbetingede, forhøjede loft på 54.200 kr. (2022-niveau), uden at der skal betales en afgift på 40 pct. af det indbetalte beløb.

I forbindelse med en lønmodtagers fratrædelse tilbyder pensionsselskaberne ofte den fratrådte lønmodtager henstand på lønmodtagerens firmapensionsordning i en vis periode. Henstanden betyder, at pensionsordningen bliver præmiefri, og at de tilknyttede risikodækninger, f.eks. dødsfaldsdækning og invalidepension m.v. foreløbigt opretholdes mod en præmiebetaling, der tages fra den opsparede værdi på pensionsordningen.

Henstandsperioden betragtes som en omstillingsperiode, hvor lønmodtageren i en vis periode fortsat er omfattet af risikodækningerne, indtil lønmodtageren ansættes i et nyt arbejde og i den forbindelse indtræder i en ny pensionsordning, indtil lønmodtageren beslutter sig for fortsat at foretage indbetalinger til pensionsordningen af private midler, eller indtil lønmodtageren vælger at stoppe indbetalingerne til pensionsordningen.

Præmiebetalingen for risikodækninger i form af dødsfaldsdækning eller invalidepension, som er oprettet som enten en ratepension eller en pensionsordning med løbende udbetalinger, dvs. som fradrags- eller bortseelsesberettigede forsikringer, kan i henstandsperioden uden skattemæssige konsekvenser, dvs. afgiftsfrit, afholdes i form af en deloverførsel fra den opsparede værdi på pensionsordningen efter pensionsbeskatningslovens § 41, såfremt betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Er der derimod tale om risikodækninger, hvor præmiebetalingerne ikke er fradrags- eller bortseelsesberettigede, dvs. ikke fradragsberettiget forsikring ved kritisk sygdom, dødsfald, invaliditet eller sundhedsforsikring, kan præmiebetalingen ikke afholdes i form af en afgiftsfri deloverførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41. I stedet foretages præmiebetalingen ved, at et beløb hæves fra ratepensionen eller livrenten m.v. mod betaling af pensionsafgift på 60 pct. Herefter anvendes nettobeløbet til betaling for de nævnte risikoforsikringer.

Udgør præmien for risikoforsikringen eksempelvis 1.000 kr., vil det således blive hævet 2.500 kr. fra ratepensionen eller livrenten m.v., således at der efter afgift kan foretages en præmieindbetaling på 1.000 kr. til dækning af risikoforsikringen. Efter gældende ret vil en sådan afgiftspligtig hævning blive anset for en diskvalificerende udbetaling efter pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 6.

Det foreslås for det tredje at indsætte et nr. 20 i pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 7, hvorefter udbetaling af pensionsmidler til dækning af betaling for ikkefradrags- eller bortseelsesberettigede risikodækninger i forbindelse med fratrædelse ikke vil skulle anses som en diskvalificerende udbetaling.

En pensionsopsparer, der får dækket præmiebetalingen ved, at et beløb hæves fra en ratepension eller pensionsordning med løbende udbetalinger mod betaling af pensionsafgift på 60 pct., vil dermed fortsat kunne foretage indbetalinger til aldersopsparing omfattet af det aldersbetingede, forhøjede loft på 54.200 kr. (2022-niveau), uden at der skal betales en afgift på 40 pct. af det indbetalte beløb.

Til nr. 25

En rateforsikring i et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse kan kombineres med en invalidesum, der udbetales til forsikrede i tilfælde af invaliditet, som medfører en varig nedsættelse af erhvervsevnen med mindst ⅔, jf. pensionsbeskatningslovens § 8, stk. 2.

Til en rateopsparing i et pengeinstitut kan knyttes en invalidesum som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 8, stk. 2. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 5.

En sådan invalidesum er afgiftspligtig med 40 pct., jf. pensionsbeskatningslovens § 29 C, der imidlertid henviser til pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 4. Henvisningen i § 29 C til § 11 A, stk. 4, blev ved en fejl ikke ændret til en henvisning til § 11 A, stk. 5, i lov nr. 1561 af 21. december 2010, hvor der i denne lovs § 2, nr. 4, blev indsat et nyt stk. 4 i pensionsbeskatningslovens § 11 A.

Det foreslås, at henvisningen til pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 4, i pensionsbeskatningslovens § 29 C, ændres til en henvisning til § 11 A, stk. 6.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 3, hvorefter der foreslås et nyt stk. 4 i § 11 A, og som følge af den manglende konsekvensændring i lov nr. 1561 af 21. december 2010.

Ændringen har ingen materiel betydning.

Til nr. 26

Efter Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 2269 af 29. december om visse skattebegunstigende opsparingsformer i pengeinstitutter ("puljepensionsbekendtgørelsen") er det under visse vilkår muligt at placere rateopsparinger, kapitalopsparinger, børneopsparinger og selvpensioneringskonti i kapitalandele, der ikke handles på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet – i daglig tale unoterede aktier m.v. – og i unoterede andele i alternative investeringsfonde.

Adgangen til placering af aldersopsparinger i unoterede kapitalandele og unoterede andele i alternative investeringsfonde blev ophævet pr. 1. januar 2021, jf. puljepensionsbekendtgørelsens § 24, fordi adgangen til placering af unoterede aktier m.v. i aldersopsparing kunne udnyttes til skattetænkning. Det var tilfældet, hvis aldersopsparingsdepotet gennem direkte eller indirekte eksponering indeholdt unoterede aktier m.v. i det selskab, som pensionsopspareren selv er ansat i, og særligt hvor selskabets overskud primært hidrører fra personligt arbejde. Det skyldes, at udbetalinger fra aldersopsparing ikke beskattes.

En pensionsopsparer, der havde nået pensionsudbetalingsalderen, kunne således indrette sig, så resultatet af arbejdsindsatsen alene blev beskattet med selskabsskat på 22 pct. og de resterende 78 pct. med pensionsafkastskat på 15,3 pct., hvilket gav en samlet skat på ca. 34 pct. Var arbejdet i stedet blevet honoreret med løn, ville marginalskatteprocenten være på op til ca. 56 pct.

Den beskrevne mulighed for skattetænkning var ikke relevant ved placering af midler i kapital- eller rateopsparing, idet arbejdsindsatsen i sidste ende bliver beskattet, når pensionen udbetales.

Et barns forældre og bedsteforældre m.v. kan oprette en børneopsparing til barnet. Der kan årligt indbetales maksimalt 6.000 kr. på børneopsparingen, og der kan i alt indbetales 72.000 kr. Der kan ved oprettelsen af børneopsparingen tidligst aftales udbetaling af indeståendet på et tidspunkt mindst 7 år efter oprettelsen, og tidligst når barnet fylder 14 år, og senest i det år, hvor barnet fylder 21 år.

Der er ikke fradrag for indskud til børneopsparing, og udbetalingen af børneopsparingen er skattefri. Afkastet af indeståendet på børneopsparingen er skattefrit.

Børneopsparinger kan dermed fortsat udnyttes til den beskrevne skattetænkning, da udbetalinger fra børneopsparinger ligesom udbetalinger fra aldersopsparinger ikke beskattes ved udbetaling. Den skattemæssige fordel er endda større end den skattemæssige fordel var ved placering af unoterede aktier m.v. i aldersopsparinger, da afkastet af børneopsparinger er skattefrit. Resultatet af arbejdsindsatsen vil således alene blive beskattet med selskabsskat, dvs. med 22 pct., hvis skattetænkningsmuligheden udnyttes.

Finanstilsynet vil derfor ændre puljepensionsbekendtgørelsen, så det fra og med den 1. januar 2022 ikke længere vil være muligt at placere unoterede aktier m.v. i børneopsparinger. Samtidig hermed vil Finanstilsynet fastsætte en frist for afvikling af eksisterende placeringer af unoterede aktier m.v. den 30. juni 2022. Det vurderes ikke i alle situationer at være muligt at afhænde andelene til tredjemand, og har kontohaveren, dvs. barnet ikke selv likviditet til at købe andelene ud af børneopsparingen, vil eneste mulighed for at afvikle placeringen være at udlodde de unoterede andele fra depotet til barnets frie midler – altså sådan at de unoterede aktier m.v. populært sagt derefter ejes af barnet direkte.

Efter gældende ret frigives det indestående beløb på børneopsparingen skattefrit ved den aftalte bindingsperiodens udløb. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 51, stk. 5. Der er dermed som udgangspunkt ikke mulighed for at foretage hverken hel eller delvis udbetaling af børneopsparingen før bindingsperiodens udløb.

Det foreslås at indsætte et 4. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 51, stk. 5, hvorefter der vil kunne ske udbetalinger i form af udlodninger til barnet af unoterede kapitalandele, af unoterede andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en forvalter omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., og af unoterede andele i alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået en aftale med på det finansielle område, fra og med den 1. januar 2022 til og med den 30. juni 2022.

Det betyder, at de unoterede aktier m.v. vil kunne udloddes fra børneopsparingen, uanset at bindingsperioden ikke er udløbet.

Det foreslås desuden at indsætte et 5. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 51, stk. 5, hvorefter børneopsparinger, på hvilke der den 1. juli 2022 fortsat er placeret værdipapirer som nævnt i det foreslåede 4. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 51, stk. 5, fra og med dette tidspunkt ikke vil anses for omfattet af reglerne i pensionsbeskatningslovens § 51.

Det betyder, at en sådan børneopsparing fra og med den 1. juli 2022 skattemæssigt vil skulle behandles som en almindelig bankkonto med tilhørende værdipapirdepot, herunder at der efter aftale med pengeinstituttet vil kunne disponeres over midlerne på den tidligere børneopsparing. Det bemærkes i den forbindelse, at reglerne i puljepensionsbekendtgørelsen forhindrer spekulation i at omgå de tidsmæssige bindingsregler for børneopsparing ved bevidst at placere unoterede aktier m.v. i børneopsparinger, da pengeinstituttet efter puljepensionsbekendtgørelsens § 29 straffes med bøde for overtrædelse af bl.a. placeringsreglerne i puljepensionsbekendtgørelsen.

Efter gældende ret skal handel mellem et frit depot og et pensionsdepot, herunder en børneopsparing, ske til handelsværdien. Handler mellem frie depoter og pensionsdepoter adskiller sig således ikke fra andre handler.

Skatteforvaltningen vil ved skatteansættelsen for barnet, når de udloddede aktier m.v. senere afstås, kunne efterprøve, om den værdi, som udlodningen er foretaget til, er udtryk for handelsværdien på udlodningstidspunktet. Ved opgørelsen af gevinsten anvendes værdien – dvs. handelsværdien – på udlodningstidspunktet således som anskaffelsessum.

Til nr. 27

Personer, der var fyldt 18 år, men ikke 50 år, kunne frem til den 2. juni 1998 oprette én selvpensioneringskonto i et pengeinstitut. Der kan fortsat indskydes på de selvpensioneringskonti, der allerede er oprettet før den 2. juni 1998. Der kan hvert år maksimalt indskydes 3.000 kr. og kun 40.000 kr. i alt.

Sådanne selvpensioneringskonti kan udnyttes til skattetænkning, hvis selvpensioneringskontoen gennem direkte eller indirekte eksponering indeholder unoterede aktier m.v. i det selskab, som kontohaveren selv er ansat i, og særligt hvor selskabets overskud primært hidrører fra personligt arbejde. Skattetænkningsmuligheden er den samme som den skattetænkningsmulighed, der var knyttet til aldersopsparinger indtil indførelsen af forbuddet mod placering af unoterede aktier m.v. i aldersopsparinger. Udbetalinger fra selvpensioneringskonti beskattes ligesom aldersopsparinger således ikke ved udbetaling, ligesom afkastet af indeståendet på selvpensioneringskontoen alene beskattes som pensionsafkast efter pensionsafkastbeskatningsloven. Der henvises til pkt. 2.5.2 i de almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 26, om den lignende skattetænkningsmulighed i børneopsparinger.

Finanstilsynet vil derfor ændre puljepensionsbekendtgørelsen, så det fra og med den 1. januar 2022 ikke længere vil være muligt at placere unoterede aktier m.v. i selvpensioneringskonti. Samtidig hermed vil Finanstilsynet fastsætte en frist for afvikling af eksisterende placeringer af unoterede aktier m.v. den 30. juni 2022. Det vurderes ikke i alle situationer at være muligt at afhænde andelene til tredjemand, og har kontohaveren ikke selv likviditet til at købe andelene ud af selvpensioneringskontoen, vil eneste mulighed for at afvikle placeringen være at udlodde de unoterede andele fra depotet til pensionsopsparerens frie midler.

Efter gældende ret kan indeståendet på en selvpensioneringskonto hæves når som helst, men skal hæves på én gang. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 51 A, stk. 3. Hvis der sker delhævning af indeståendet, er selvpensioneringskontoen frigivet i sin helhed, hvorefter kontoen vil være en almindelig bankkonto.

Det foreslås at indsætte et 2. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 51 A, stk. 3, hvorefter der vil kunne ske delvise udbetalinger i form af udlodninger til kontohaveren af unoterede kapitalandele, af unoterede andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en forvalter omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., og af unoterede andele i alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået en aftale med på det finansielle område, fra og med den 1. januar 2022 til og med den 30. juni 2022.

Det betyder, at de unoterede aktier m.v. vil kunne udloddes fra en selvpensioneringskonto uden at selvpensioneringskontoen anses for frigivet i sin helhed, således at kontoen fortsat vil skulle behandles som en selvpensioneringskonto.

Det foreslås desuden at indsætte et 3. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 51 A, stk. 3, hvorefter selvpensioneringskonti, på hvilke der den 1. juli 2022 fortsat er placeret værdipapirer som nævnt i det foreslåede 2. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 51 A, stk. 3, fra og med dette tidspunkt ikke vil anses for omfattet af reglerne i pensionsbeskatningslovens § 51 A.

Det betyder, at en sådan selvpensioneringskonto fra og med den 1. juli 2022 skattemæssigt vil skulle behandles som en almindelig bankkonto med tilhørende værdipapirdepot.

Efter gældende ret skal handel mellem et frit depot og et pensionsdepot, herunder en selvpensioneringskonto, ske til handelsværdien. Handler mellem frie depoter og pensionsdepoter adskiller sig således ikke fra andre handler.

Skatteforvaltningen vil ved skatteansættelsen for den pågældende kontohaver kunne efterprøve, om den værdi, som udlodningen er foretaget til, er udtryk for handelsværdien på udlodningstidspunktet. Det gælder både ved opgørelsen af pensionsafkastskatten for 2022 og ved en senere opgørelse af gevinst, når de udloddede aktier m.v. afstås. Ved opgørelsen af gevinsten anvendes værdien – dvs. handelsværdien – på udlodningstidspunktet således som anskaffelsessum.

Til nr. 28

Adgangen til placering af unoterede kapitalandele og unoterede andele i alternative investeringsfonde, blev ved bekendtgørelse nr. 2269 af 29. december 2020 om visse skattebegunstigede opsparingsformer i pengeinstitutter (»puljepensionsbekendtgørelsen«) ophævet pr. 1. januar 2021.

Baggrunden herfor var, at adgangen til placering af de nævnte kapitalandele m.v. i aldersopsparing kunne udnyttes til skattetænkning, hvis der var tale om, at aldersopsparingsdepotet direkte eller indirekte indeholder kapitalandele m.v. i det selskab, som pensionsopspareren selv er ansat i, og særligt hvor selskabets overskud primært hidrører fra personligt arbejde. Det skyldes, at udbetalinger fra aldersopsparing ikke beskattes, jf. pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 1.

Den mulighed for skattetænkning, der bestod i adgangen til placering af unoterede kapitalandele m.v. i aldersopsparing, hvis der var tale om, at aldersopsparingsdepotet direkte eller indirekte indeholdt kapitalandele m.v. i det selskab, som pensionsopspareren selv er ansat i, og særligt hvor selskabets overskud primært hidrører fra personligt arbejde, består fortsat for pensionsordninger omfattet af den hidtidige § 50 i pensionsbeskatningsloven, dvs. visse ordninger oprettet før den 18. februar 1992, idet puljepensionsbekendtgørelsen ikke gælder disse ordninger. Ved lov nr. 429 af 26. juni 1998 blev pensionsbeskatningslovens § 50 helt ophævet, men finder dog fortsat anvendelse, forudsat at forsikrings-/pensionsordningen er oprettet før den 18. februar 1992.

Engangsudbetalinger m.v. fra livsforsikringer m.v. omfattet af § 50 medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, ligesom afkastet er skattefrit. Er livsforsikringen m.v. oprettet i et dansk pensionsinstitut vil afkastet af pensionsformuen dog være undergivet pensionsafkastbeskatning på 15,3 pct.

Da engangsudbetalinger m.v. fra disse ordninger ligesom udbetalinger af aldersopsparinger er skattefri, og da afkastet enten er skattefrit eller alene pensionsafkastskattepligtigt, er der mulighed for skattetænkning, hvis der i en pensionsordning omfattet af den hidtidige § 50 i pensionsbeskatnings-loven er placeret unoterede kapitalandele m.v. i det selskab, som pensionsopspareren selv er ansat i, og særligt hvor selskabets overskud primært hidrører fra personligt arbejde.

For at forhindre skattetænkning i de pensionsordninger omfattet af den hidtidige § 50 i pensionsbeskatningsloven foreslås det at indføre et forbud mod placering af unoterede kapitalandele m.v. i de nævnte pensionsordninger.

Det foreslås således at indsættes en ny paragraf, § 51 B, i pensionsbeskatningsloven indeholdende et sådant forbud.

I § 51 B, stk. 1, foreslås det, at midler i pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50, jf. lovbekendtgørelse nr. 580 af 7. august 1991, ikke må være investeret i unoterede kapitalandele, i unoterede andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en forvalter omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., eller i unoterede andele i alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået en aftale med på det finansielle område, idet pensionsordningen ellers overgår til beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A fra tidspunktet for investeringen, dog tidligst den 1. juli 2022.

Forbuddet gælder både danske og udenlandske pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50, jf. lovbekendtgørelse nr. 580 af 7. august 1991. De allerfleste danske § 50-ordninger er oprettet i livsforsikringsselskaber, mens enkelte danske § 50-ordninger er oprettet i pengeinstitutter. § 50-ordninger oprettet i danske pengeinstitutter er omfattet af puljepensionsbekendtgørelsens placeringsregler, men forbuddet mod placering af unoterede aktier m.v. i pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50 foreslås placeret samlet i pensionsbeskatningsloven for alle § 50-ordninger, uanset om de er danske eller udenlandske, og uanset om de er placeret i pengeinstitutter eller livforsikringsselskaber.

Den 1. juli 2022 er den foreslåede frist for, hvornår eksisterende placeringer af unoterede kapitalandele m.v. i pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50 skal være afviklet, jf. lovforslagets § 6, stk. 6, hvortil der henvises.

Det foreslåede forbud i § 51 B, stk. 1, svarer til det forbud, som følger af puljepensionsbekendtgørelsens § 24 vedrørende aldersopsparinger inkl. den af Finanstilsynet planlagte præcisering for så vidt angår unoterede andele, som forvaltes af en forvalter i et land uden for Den Europæiske Union.

I § 51 B, stk. 2, foreslås det, at investeringer i kapitalandele og andele i alternative investeringsfonde, der overgår fra at være optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet til ikke at være optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, skal afvikles senest 6 måneder efter overgangen, idet pensionsordningen ellers fra dette tidspunkt overgår til beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A.

Det betyder, at i det omfang, at der er placeret kapitalandele eller andele i alternative investeringsfonde, der overgår fra at være optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet til ikke at være optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, i en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50, vil disse placeringer skulle afvikles senest 6 måneder efter overgangen til ikke at være optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Dette vil pensionsopspareren efter gældende ret kunne gøre ved enten at afhænde de nævnte unoterede værdipapirer i pensionsdepotet til tredjemand, eller ved at pensionsopspareren selv »køber« værdipapirerne for frie midler. Efter pensionsbeskatningsloven vil der heller ikke være noget til hinder for, at værdipapirerne udloddes fra § 50-ordningen, hvilket i givet fald vil kunne gøres skattefrit.

Afhændes eller udloddes værdipapirerne ikke inden fristens udløb, overgår pensionsordningen fra fristens udløb til beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A.

Den foreslåede regel om, at de nævnte kapitalandele m.v. vil skulle afvikles, vil sikre, at skattetænkningen heller ikke vil kunne ske i unoterede aktier m.v., som er blevet placeret i § 50-ordningen, mens de var optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, men siden hen er overgået til at være unoterede.