Lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.) § 16

Til nr. 1-4

I tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 1, 1. pkt., bestemmes, at hvis afgiftsbeløbet efter registreringsmyndighedens skøn ikke er beregnet korrekt, skal registreringsmyndigheden sende spørgsmålet om afgiftens beregning og betaling til Skatteforvaltningen til afgørelse, når registreringsekspeditionen er afsluttet. Registreringsmyndigheden underretter ifølge 2. pkt. samtidig den afgiftspligtige om oversendelsen. I stk. 2 bestemmes, at Skatteforvaltningen træffer afgørelse om afgiften og afkræver den afgiftspligtige et eventuelt skyldigt beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Er der betalt for meget i afgift, tilbagebetales ifølge stk. 3, 1. pkt., det skyldige beløb senest 3 uger efter afgørelsen. For indbetaling af tinglysningsafgift fra personer, der sker senere end den i stk. 2 anførte frist, betales ifølge stk. 3, 2. pkt., rente efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken det afkrævede beløb skal betales. For indbetaling af tinglysningsafgift fra virksomheder, herunder virksomheder, der er registreret efter § 17, stk. 1, betales rente efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, hvis indbetalingen sker senere end den frist, der er anført i stk. 2. I tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 5, bestemmes, at opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse på opkrævning og indbetaling af tinglysningsafgift fra virksomheder, selskaber, fonde og foreninger.

Tinglysningsafgiftslovens § 19 a bestemmer i 1. pkt., at når registreringsekspeditionen er afsluttet, sender registreringsmyndigheden sager, hvor der kan være tvivl om afgiftens beregning, til Skatteforvaltningen til kontrol. Hvis kontrollen viser, at afgiften ikke er beregnet korrekt, afkræver Skatteforvaltningen den afgiftspligtige et eventuelt skyldigt beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav, jf. 2. pkt. Er der betalt for meget i afgift, tilbagebetales det skyldige beløb senest 3 uger efter afgørelsen, jf. 3. pkt. Ifølge 4. pkt. finder § 19, stk. 3-6, tilsvarende anvendelse.

Tinglysningsafgiftslovens § 21 bestemmer, at der betales et gebyr på 65 kr. for hver erindringsskrivelse om betaling af afgiften m.v.

I tinglysningsafgiftslovens § 26, stk. 1, der findes i lovens kapitel 6 om en særordning ved udskiftning af olie- eller gasfyr, bestemmes, at Skatteforvaltningen fører kontrol med godtgørelser omfattet af § 25 og oplysninger indsendt efter § 25, stk. 5. I § 25, stk. 1, bestemmes, at afgiften for tinglysning af pant omfattet af §§ 5 a og 5 b, som er anmeldt til tinglysning fra og med den 1. maj 2023 til og med den 31. december 2028, og som er til sikkerhed for lån til udskiftning af et olie- eller gasfyr med en anden opvarmningskilde end olie- eller gasfyr, godtgøres, hvis en række betingelser, der fremgår af nr. 1-4, er opfyldt. I § 26, stk. 2, 1. pkt., bestemmes, at hvis kontrollen viser, at afgiften ikke er beregnet korrekt, afkræver Skatteforvaltningen et eventuelt skyldigt beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Skatteforvaltningen afkræver ifølge 2. pkt. det skyldige beløb hos den afgiftspligtige, jf. dog stk. 3 og 4. I § 26, stk. 6, bestemmes, at for indbetaling af tinglysningsafgift fra personer betales rente efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken det afkrævede beløb skal betales, hvis indbetalingen sker senere end den i stk. 2 anførte frist. I tinglysningsafgiftslovens § 26, stk. 7, bestemmes, at for indbetaling af tinglysningsafgift fra virksomheder, herunder virksomheder, der er registreret efter § 17, stk. 1, betales rente efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, hvis indbetalingen sker senere end den frist, der er anført i stk. 2. I tinglysningsafgiftslovens § 26, stk. 8, bestemmes, at opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse på opkrævning og indbetaling af tinglysningsafgift fra virksomheder, selskaber, fonde og foreninger.

Det foreslås i nr. 1, at tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 3 og 4, ophæves. Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 3 og 4.

Baggrunden er den foreslåede indsættelse af et nyt kapitel 4 a i opkrævningsloven med fælles regler om bl.a. rykkergebyr og morarenter ved manglende betaling inden for betalingsfristen. Blandt de typer af krav, der foreslås omfattet af det nye kapitel 4 a, er krav efter tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 2, mod personer, jf. stk. 3. Med opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., foreslås en ny rentebestemmelse, hvorefter § 7, stk. 1, anvendes ved manglende betaling inden for betalingsfristen. Da det i tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 5, bestemmes, at opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse på opkrævning og indbetaling af tinglysningsafgift fra virksomheder, selskaber, fonde og foreninger, er rentebestemmelsen i tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 4, om morarenter mod virksomheder overflødig, fordi morarenter ved for sen betaling til skattekontoen beregnes efter opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, med henvisning til § 7. Som følge af forslaget om ophævelse af tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 3, om opkrævning af morarenter hos personer foreslås der tillige en ophævelse af § 19, stk. 4, om opkrævning af morarenter hos virksomheder. I begge tilfælde vil hjemlen til opkrævning af morarenter i stedet skulle findes i opkrævningsloven, nemlig den foreslåede bestemmelse i § 15 b, stk. 1, 1. pkt., og den gældende bestemmelse i § 16 c, stk. 1, om forrentning af krav, der skal betales til skattekontoen.

Det foreslås i nr. 2, at i tinglysningsafgiftslovens § 19 a, stk. 2, 3. pkt., ændres »stk. 3-6« til »stk. 3 og 4«.

Der er tale om en konsekvensændring, der skyldes den i nr. 1 foreslåede ophævelse af tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 3 og 4.

Det foreslås i nr. 3, at tinglysningsafgiftslovens § 21 ophæves.

Baggrunden er den foreslåede indsættelse af et nyt kapitel 4 a i opkrævningsloven, der med § 15 a, stk. 1, skal indeholde en fælles regel om opkrævning af et rykkergebyr på 65 kr., når der som følge af manglende betaling inden for betalingsfristen for de krav, der foreslås omfattet af kapitel 4 a, udsendes en rykker. Blandt de typer af krav, der foreslås omfattet af det nye kapitel 4 a, er krav efter tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 2, mod personer, jf. stk. 3, og hjemlen til opkrævning af rykkergebyr foreslås derfor fremover at skulle være den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 15 a, stk. 1. Da virksomheder ifølge tinglysningslovens § 19, stk. 5, skal betale til skattekontoen, hvor hjemlen til opkrævning af rykkergebyr er og også fremadrettet til være § 6, foreslås det at ophæve tinglysningsafgiftslovens § 21.

Det foreslås i nr. 4, at tinglysningsafgiftslovens § 26, stk. 6 og 7, ophæves. Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 6 og 7.

Baggrunden for den foreslåede ophævelse er ligesom begrundelsen for den i nr. 1 foreslåede ophævelse af § 19, stk. 3 og 4, at hjemlen til opkrævning af morarenter hos personer foreslås fremover at skulle være den foreslåede nye bestemmelse i opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., ligesom hjemlen til opkrævning af morarenter hos virksomheder, der i medfør af tinglysningsafgiftslovens § 26, stk. 8, vil skulle betale til skattekontoen, er og også fremadrettet vil være opkrævningslovens § 16 c, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.