Lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.) § 14

Til nr. 1

Når et dansk selskab m.v. udbetaler udbytter, renter, royalties og kursgevinster til en udenlandsk koncernforbunden modtager, skal det danske selskab indeholde kildeskat efter kildeskattelovens §§ 65-65 D, i det omfang udbetalingen er omfattet af begrænset skattepligt, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, d, g og h. Skattepligten er endeligt opfyldt, når det danske selskab har indeholdt og betalt kildeskatten, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1 og 2.

Hvis indeholdelse er sket med et for lavt beløb, hæfter den indeholdelsespligtige for differencen. Dette gælder dog ikke, hvis det udbetalende selskab m.v. kan godtgøre, at der ikke er udvist forsømmelighed ved den manglende indeholdelse af skat, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1.

Hvis det udbetalende selskab har indeholdt skattebeløbet, hæfter selskabet over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 2.

Selskaber, der er omfattet af sambeskatning, hæfter endvidere solidarisk vedrørende sambeskatningsperioden, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 3.

I den situation hvor et selskab eller en forening m.v. er solvent opløst efter proklama, og formuen er udloddet til selskabsdeltagerne eller medlemmerne, uden at der er afsat tilstrækkelige midler til dækning af den kildeskat, som selskabet mangler at indeholde, er der efter gældende regler ikke nogen part at rejse et eventuelt kildeskattekrav imod, medmindre der fortsat eksisterer en restkoncern, som det ophørte selskab var sambeskattet med i betalingsåret, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 3.

Hvis der i samme opløsningssituation konstateres et indkomstskattekrav, vil Skatteforvaltningen i medfør af selskabsskattelovens § 33 kunne rette kravet på restskat, restskattetillæg og renter heraf mod selskabsdeltagerne og medlemmerne tillige mod likvidator eller, hvor en sådan ikke er valgt eller beskikket, mod bestyrelsen.

Selskabsskattelovens § 33 omhandler den situation, hvor et selskab eller en forening m.v. opløses, og formuen udloddes til selskabsdeltagerne eller medlemmerne, uden at der afsat tilstrækkelige midler til at dække selskabets eller foreningens skyldige skat. Det er her udgangspunktet, at selskabsdeltagerne, medlemmerne og likvidator – bestyrelsen, hvis likvidator ikke er valgt eller beskikket – er solidarisk ansvarlige for skattens betaling, jf. selskabsskattelovens § 33, 1. pkt.

Mod likvidator (bestyrelsen) kan det solidariske ansvar ikke gøres gældende for et større beløb end summen af de til selskabsdeltagerne eller medlemmerne foretagne udlodninger, og selskabsdeltagerne eller medlemmerne er kun ansvarlige i det omfang, hvori de har modtaget udlodning fra selskabet m.v., jf. selskabsskattelovens § 33, 2. pkt.

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., L 43, jf. Folketingstidende 1959-60, tillæg A, spalte 1062, svarer bestemmelsen til den gældende statsskattelovs § 38, stk. 6, idet der dog blev foreslået to ændringer. For det første blev det foreslået, at deltagernes solidariske hæftelse blev begrænset således, at de kun hæfter med de beløb, som de har fået udloddet. For det andet blev det foreslået, at likvidator – eller hvor en sådan ikke er beskikket bestyrelsen – blev gjort medansvarlig, dog således at ansvar ikke kan gøres gældende for et større beløb end det, der i alt er udloddet til aktionærer eller medlemmer.

Efter reglen påhviler der således selskabsdeltagerne og medlemmerne et hæftelsesansvar, mens der påhviler likvidator og bestyrelse et culpaansvar.

Af selskabsskattelovens § 33, 3. pkt., fremgår det, at bestemmelsen ikke gælder i tilfælde, hvor der er tale om opløsning af aktie- og anpartsselskaber efter selskabslovens § 216, eller hvor der er tale om virksomheder med begrænset hæftelse, der opløses efter denne bestemmelse, jf. § 20 i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

Likvidator har efter fast praksis mulighed for at anmode Skatteforvaltningen om en skattekvittance med henblik på at blive friholdt for risikoen i selskabsskattelovens § 33. Det er kun likvidator, der kan indhente en skattekvittance.

Det forhold, at skattekvittanceordningen alene vedrører ansvar efter selskabsskattelovens § 33, betyder, at hvis det omhandlede selskab under likvidation er omfattet af sambeskatning, vedrører skattekvittancen alene det likviderende selskabs forhold og ikke restkoncernens forhold.

Efter anmodning fra likvidator i forbindelse med likvidationens afslutning vil Skatteforvaltningen på baggrund af udkastet til likvidationsregnskab kunne udfærdige en kvittancemeddelelse, hvor der på det foreliggende grundlag gives meddelelse om, at der ikke bliver rejst yderligere krav om indkomstskat mod boet, hvis det endelige likvidationsregnskab ikke afviger fra det indsendte udkast. Skatteforvaltningen har dog også opfyldt sine forpligtelser i relation til skattekvittancen, selv om meddelelsen går ud på, at der vil blive rejst krav, f.eks. i form af konkrete ansættelser. Der kan f.eks. være tale om, at der er givet ukorrekte oplysninger, eller at samtlige relevante oplysninger ikke er forelagt.

Ved likvidation af selskaber, der er omfattet af sambeskatning, vil der kunne udstedes skattekvittance på baggrund af et udkast til likvidationsregnskabet, hvis det endelige likvidationsregnskab ikke afviger fra det indsendte udkast, og det likviderede selskab har betalt et beløb svarende til skatten af den opgjorte indkomst til administrationsselskabet.

Skatteforvaltningen kan ændre den afsluttende skatteansættelse for selskabet, jf. skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27, og gøre selskabsskattelovens § 33 gældende, hvis det senere skulle vise sig, at ansættelsen har været foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det foreslås at indføre en regel, således at Skatteforvaltningen vil kunne gennemføre et krav vedrørende manglende kildeskat af betalinger til begrænset skattepligtig udenlandsk modtager af koncerninterne renter, kursgevinster, udbytte, tilskud og royalty, som det likviderende selskab er indeholdelsespligtig af og betalingsansvarlig for, på samme måde, som det i dag er muligt, når der konstateres et indkomstskattekrav.

Det foreslås, at der i selskabsskattelovens § 33, 1. pkt., efter »påhvilende indkomstskat« indsættes »eller til dækning af kildeskat, som selskabet eller foreningen har pligt til at indeholde af beløb, der kan beskattes her i landet efter § 2, stk. 1, litra c, d, g eller h«.

Forslaget indebærer, at der indføres mulighed for, at Skatteforvaltningen vil kunne rette et krav vedrørende kildeskat mod et solvent likvideret selskab eller en forenings selskabsdeltagere, medlemmer og likvidator eller, hvor en sådan ikke er valgt eller beskikket, bestyrelsen, i de tilfælde, hvor et selskab eller en forening m.v. er opløst, uden at der er afsat tilstrækkelige midler til dækning af kildeskat, som selskabet eller foreningen har pligt til at indeholde af beløb, der kan beskattes her i landet efter § 2, stk. 1, litra c, d, g eller h.

Den foreslåede ændring skal forhindre, at reglerne om begrænset skattepligt på udbytte m.v. undgås. Uden reglen vil den begrænsede skattepligt kunne undgås ved at lade et selskab, som har udbetalt udbytte m.v. til udenlandske selskaber, blive solvent likvideret efter proklama.

Det bemærkes, at den foreslåede ændring ikke vil omfatte udlodning til modtagere, der er fuldt skattepligtige til Danmark. Det skyldes, at det generelt er muligt at beskatte en fuldt skattepligtig modtager, hvis selskabet ikke har indeholdt kildeskat i forbindelse med betaling af udbytte m.v.

Den nuværende skattekvittanceordning vedrører kun det likviderende selskabs egen selskabsskat, og ordningen vil derfor ikke kunne benyttes til at fritage likvidator for ansvar efter den foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 33 vedrørende manglende kildeskat af betalinger til begrænset skattepligtig udenlandsk modtager af koncerninterne renter, kursgevinster, udbytte, tilskud og royalty, som det likviderende selskab er indeholdelsespligtig af og betalingsansvarlig for.

Da muligheden for ansvarsbegrænsning ofte er en forudsætning for en likvidators deltagelse i en likvidationsproces, vurderes det, at der bør indføres en lignende ansvarsbegrænsningsordning vedrørende den foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 33.

Skatteforvaltningen vil derfor i tilknytning til forslaget indføre en erklæringsordning for likvidator. Erklæringen vil skulle indsendes samtidig med anmodningen om skattekvittance. Erklæringsordningen vil indebære, at likvidator før udstedelse af skattekvittance bekræfter, at den likvidationsudlodning, der sker til udlandet, ikke indebærer pligt til at indeholde kildeskat. Herefter vil det blive indføjet som bemærkning i skattekvittancen.