Lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.) § 13

Til nr. 1 og 2

I registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, bestemmes, at afgiften af et brugt motorkøretøj, der er afgiftsberigtiget efter §§ 4-5 e, 29 eller 29 a, godtgøres, såfremt køretøjet afmeldes fra Køretøjsregisteret og udføres fra landet. Bestemmelsen omhandler den såkaldte eksportgodtgørelse. I § 7 c, stk. 5, 1. pkt., bestemmes, at hvis det konstateres, at en person eller virksomhed har fået for meget i godtgørelse, afkræves den pågældende det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. I 2. pkt. bestemmes, at bestemmelserne i opkrævningslovens §§ 6-8 finder tilsvarende anvendelse. Bestemmelsen i § 6 omhandler opkrævning af rykkergebyrer, § 7 omhandler morarenter ved manglende betaling inden for betalingsfristen, mens § 8 gør det muligt for Skatteforvaltningen, hvor det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt, bl.a. at meddele fritagelse for betaling af afgift for foreløbig fastsættelse af tilsvar efter § 4, stk. 2, rykkergebyr efter § 6, morarenter efter § 7 og § 16 c, stk. 1 og 2, samt morarenter af krav efter § 5 om tilfælde, hvor der ikke er modtaget en både korrekt og rettidig angivelse.

I registreringsafgiftslovens § 19 om afregning af afgift fra ikkeregistrerede virksomheder m.m. bestemmes i stk. 1, 1. pkt., at et køretøj ikke kan registreres eller omregistreres i Køretøjsregisteret, før registreringsafgiften er betalt. Dette gælder dog ifølge 2. pkt. ikke i tilfælde som nævnt i § 17, stk. 1, der bestemmer, at en registreret virksomhed hæfter for afgiften af de køretøjer, virksomheden angiver afgiften af efter § 16, hvorefter en registreret virksomhed til Skatteforvaltningen skal angive afgiften af de køretøjer, som virksomheden anmelder til registrering i Køretøjsregisteret mod forevisning af bevis for virksomhedens registrering, jf. § 15, stk. 5. I § 19, stk. 2, bestemmes, at ved opkrævning af beløb efter denne lov finder opkrævningslovens § 6 og § 7 om gebyr og rente ved forsinket betaling tilsvarende anvendelse.

Det foreslås i nr. 1, at registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 5, 2. pkt., og § 19, stk. 2, ophæves.

Baggrunden for den foreslåede ophævelse af registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 5, 2. pkt., er den foreslåede indsættelse af et nyt kapitel 4 a i opkrævningsloven med fælles regler om bl.a. rykkergebyr og forrentning af de krav, der foreslås at skulle omfattes af det nye kapitel. Blandt disse krav er krav, der efter registreringsafgiftsloven afkræves ikkeregistrerede virksomheder. I de tilfælde, hvor et tilbagebetalingskrav i medfør af registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 5, 1. pkt., rettes mod en person, vil kravet være omfattet af reglerne i det foreslåede nye kapitel 4 a i opkrævningsloven, herunder den foreslåede nye bestemmelse i § 15 a, stk. 1, om rykkergebyr og den foreslåede bestemmelse i § 15 b, stk. 1, 1. pkt., om morarenter efter § 7. Det foreslås samtidig med § 15 a, stk. 2, at § 8, stk. 1, nr. 2, og stk. 5, skal finde tilsvarende anvendelse på gebyrer efter stk. 1, 2. pkt., ligesom det med § 15 b, stk. 3, foreslås, at § 8, stk. 1, nr. 3, og stk. 5, skal finde tilsvarende anvendelse på renter efter stk. 1, 1. pkt. For tilbagebetalingskrav efter registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 5, 1. pkt., mod virksomheder vil opkrævningslovens §§ 6-8 også uden registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 5, 2. pkt., finde anvendelse, og bestemmelsen vil derfor blive overflødig.

Baggrunden or den foreslåede ophævelse af registreringsafgiftslovens § 19, stk. 2, er, at krav mod ikkeregistrerede virksomheder m.v. vil være omfattet af det foreslåede nye kapitel 4 a i opkrævningsloven, der foreslås med § 15 a, stk. 1, at indeholde en bestemmelse om opkrævning af rykkergebyr efter 6 og med § 15 b, stk. 1, 1. pkt., at indeholde en bestemmelse om forrentning efter § 7, stk. 1, ved manglende betaling inden for betalingsfristen. Bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 19, stk. 2, vil derfor blive overflødig.

Det foreslås i nr. 2, at i registreringsafgiftslovens § 27, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 19, stk. 1« til »§ 19«.

Baggrunden er behovet for en konsekvensændring som følge af den i nr. 1 foreslåede ophævelse af § 19, stk. 2, hvorefter § 19 alene vil indeholde ét stykke.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.