Lov om ændring af momsloven (Ændring af reglerne om brugtmoms, momsgodtgørelse og -fritagelse for diplomater og justering af reglerne om undervisning og turistsalg m.v.) § 1

Forarbejder til Lov om ændring af momsloven (Ændring af reglerne om brugtmoms, momsgodtgørelse og -fritagelse for diplomater og justering af reglerne om undervisning og turistsalg m.v.) § 1

Til nr. 1 og 2

Efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, er skoleundervisning og undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner, faglig uddannelse, herunder omskoling, og anden undervisning, der har karakter af skolemæssig eller faglig undervisning, samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil, fritaget for momspligten. Fritagelsen omfatter dog ikke kursusvirksomhed, der drives med gevinst for øje, og som primært retter sig mod virksomheder og institutioner m.v.

Bestemmelsen implementerer momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra i og j.

Momssystemdirektivets art. 132, stk. 1, litra i, fritager uddannelse af børn og unge, skole- og universitetsundervisning, faglig uddannelse eller omskoling samt levering af ydelser og varer med nær tilknytning hertil, som præsteres af offentligretlige organer med disse formål eller af andre organer, der er anerkendt af den pågældende medlemsstat som havende tilsvarende formål. I momsloven er betingelsen i litra i om, at undervisningen skal præsteres af offentligretlige organer eller andre organer, der er anerkendt af medlemsstaten, og som har tilsvarende formål, gennemført ved, at der er indført en begrænsning af fritagelsen. Begrænsningen består i, at kursusvirksomhed primært rettet mod erhvervsdrivende, når denne kursusvirksomhed drives med gevinst for øje, ikke er omfattet af fritagelsen.

Momssystemdirektivets art. 132, stk. 1, litra j, momsfritager privattimer givet af undervisere på skole- eller universitetsniveau. I dansk ret er denne momsfritagelse indfortolket i momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, selvom ordlyden fra direktivet ikke er gengivet direkte i lovteksten.

Det foreslås, at ordlyden i litra j, indsættes som 2. pkt. i momslovens undervisningsfritagelse i § 13, stk. 1, nr. 3.

Forslaget betyder, at det direkte fremgår, at også privattimer givet af undervisere på skole- eller universitetsniveau er omfattet af momsfritagelsen.

Forslaget svarer til gældende praksis og medfører derfor ikke materielle ændringer.

I henhold til momssystemdirektivet er momsfritagelsen i art. 132, litra j, vedrørende privattimer, ikke på samme måde som den øvrige momsfritagelse for undervisning i litra i, begrænset til undervisning præsteret af offentligretlige organer eller andre organer, der er anerkendt af medlemslandet. Som konsekvens heraf foreslås i det gældende 2. pkt., der bliver 3. pkt. , at det præciseres, at begrænsningen ikke gælder for det nyindsatte 2. pkt. vedrørende privattimer givet af undervisere på skole- eller universitetsniveau.

Forslaget svarer til gældende praksis og medfører derfor ikke materielle ændringer.

Til nr. 3

Forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed er fritaget for moms, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 7.

Det foreslås, at momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, nyaffattes.

Det foreslås i 1. pkt. at ændre ordlyden af bestemmelse fra at være ”Forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed” til at være ”Ydelser leveret af forfattere og kunstnere, herunder udøvende kunstnere, i forbindelse med forfattervirksomhed eller kunstnerisk aktivitet. ”

Forslaget har til hensigt at bringe momsfritagelsens ordlyd i momsloven tættere på de bagvedliggende EU-regler i momssystemdirektivets bilag X, del B, og dermed sikre, at det klart fremgår, at fritagelsen er personlig og således kun omfatter forfatterne og kunstnerne, herunder udøvende kunstnere, samtidig med at det fremgår, at der kun er tale om personernes forfattervirksomhed eller kunstneriske virksomhed. Momsfritagelsen omfatter også forfatteren og kunstneren, herunder den udøvende kunstner, i selskabsform.

Det forhold, at momsfritagelsen er personlig, indebærer, at andre, herunder f.eks. forfattere og kunstnernes arvinger og forvaltningsorganisationer, ikke er omfattet af fritagelsen.

Der foreslås ingen ændringer i, hvilke forfattere og kunstnere herunder udøvende kunstnere, der er omfattet af fritagelsen, og som kan foretage momsfrie leveringer i forbindelse med deres kunstneriske aktivitet.

Det foreslås derudover indsat i 2. pkt., at momsfritagelsen ikke omfatter forfatternes og kunstnernes, herunder udøvende kunstneres, overdragelse af ophavsrettigheder samt patenter, varemærker og lignende rettigheder og meddelelse af licenser vedrørende patenter, varemærker og lignende rettigheder. Ved overdragelse menes der hel/fuld overdragelse af rettighederne.

Det nye 2. pkt. vil i overensstemmelse med direktivets bilag X, del B, præcisere, at momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, ikke omfatter overdragelse af patenter, varemærker og lignende rettigheder. Uanset, at ophavsrettigheder ikke anses for at være en ”lignende rettighed”, fastsættes det desuden, at hel overdragelse af ophavsrettigheder i overensstemmelse med gældende praksis heller ikke er omfattet af fritagelsen.

Forslaget betyder, at forfatteres og kunstneres, herunder udøvende kunstneres, overdragelse (salg) af ophavsrettigheder og patenter, varemærker og lignende rettigheder og meddelelse af licens til patenter, varemærker og lignende rettigheder vil være momspligtige.

Endelig præciseres, at meddelelse af licenser vedrørende patenter, varemærker og lignende rettigheder heller ikke er omfattet af momsfritagelsen.

Forslaget betyder samlet set, at momsfritagelsen begrænses til at omfatte forfatteres og kunstneres, herunder udøvende kunstneres, forfattervirksomhed eller kunstneriske aktiviteter og egne meddelelser af licenser til deres ophavsrettigheder. Dette betyder derfor, at andre, der meddeler licenser til f.eks. forvaltningsorganisationer og arvinger, ikke længere vil være omfattet af momsfritagelsen.

Til nr. 4 og 5

Reglerne om afgiftsfritaget salg i forbindelse med udførsel er reguleret i momslovens kapitel 8 om afgiftsfritagelser, jf. navnlig § 34, stk. 1, nr. 5. For så vidt angår salg til rejsende i toldlufthavne følger det af Skatteforvaltningens gældende praksis, at told- og afgiftsfrie butikker i toldlufthavne kan sælge momsfrit til den rejsende med lempede dokumentionskrav (forenklet ordning).

Der er desuden en uudnyttet bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter skatteministeren i overensstemmelse med EU's regler kan bestemme, at levering fra told- og afgiftsfri butikker i toldlufthavne, i fly og på skibe er fritaget for afgift, jf. § 34, stk. 6. Der henvises til de almindelige bemærkninger, jf. pkt. 2.2.1.

Det foreslås at nyaffatte momslovens § 34, stk. 6 .

Det foreslås i 1. pkt., at levering af varer foretaget af butikker i toldlufthavne til rejsende, der udfører varerne i forbindelse med udrejse til steder uden for EU, vil være fritaget for afgift.

Lovforslaget har til formål at fastsætte specifikke regler om afgiftsfrit salg i toldlufthavne. Forslaget ændrer ikke på den kreds af rejsende, som kan opnå afgiftsfritagelse med lempede dokumentationskrav i henhold til Skatteforvaltningens gældende praksis for rejsende i toldlufthavne (forenklet ordning).

Med det foreslåede vil der blive indført en ny og specifik hjemmel til den gældende praksis, hvorefter Skatteforvaltningen tillader momsfrit salg direkte til rejsende i told- og afgiftsfrie butikker i toldlufthavne med lempede dokumentationskrav (forenklet ordning). Der henvises til de almindelige bemærkninger, jf. pkt. 2.2.1.

Fremadrettet vil butikker i toldlufthavne blive anset for omfattet af proceduren ”en anden oplagsprocedure end toldoplag”, jf. momssystemdirektivets artikel 158, stk. 1, litra a, jf. artikel 146, stk. 1, litra b, som blandt andet fastslår, at medlemsstaterne kan fritage visse transaktioner ved udførsel.

Virkningen af det foreslåede er, at levering af varer foretaget af butikker i toldlufthavne til rejsende, der udfører varerne i forbindelse med udrejse til steder uden for EU, vil være fritaget for afgift, jf. det foreslåede 1. pkt. Butikkerne i toldlufthavne vil således kunne fortsætte med at sælge momsfrit direkte til rejsende i toldlufthavne under en forenklet ordning for turistsalg. Det vil dog være en betingelse for at anvende ordningen, at den rejsende rejser direkte fra Danmark til steder uden for EU.

Det foreslås i 2. pkt., at fritagelsen alene vil skulle omfatte levering af varer til rejsende, der ikke har bopæl eller sædvanligt opholdssted i EU eller Norge.

I medfør af det foreslåede 2. pkt. vil anvendelsen af fritagelsen i 1. pkt. være betinget af, at levering af varer sker til rejsende, der ikke har bopæl eller sædvanligt opholdssted i EU. Rejsende, der har bopæl eller sædvanligt opholdssted i Norge, vil kunne benytte momslovens § 34, stk. 1, nr. 5, til at opnå momsfritagelse.

Det foreslås i 3. pkt., at beløbsgrænserne i § 34, stk. 1, nr. 5, vil skulle finde tilsvarende anvendelse.

Med det foreslåede vil beløbsgrænserne i § 34, stk. 1, nr. 5, på henholdsvis 300 kr. og 1.200 kr., således tilsvarende skulle finde anvendelse på den i stk. 6 foreslåede ordning.

Det betyder, at de nævnte beløbsgrænser vil skulle iagttages ved levering af varer foretaget af butikker i toldlufthavne til rejsende, der udfører varerne i forbindelse med udrejse til steder uden for EU, og som ikke har bopæl eller sædvanligt ophold i EU eller Norge.

Det foreslås desuden, at der i momslovens § 34, stk. 9, indsættes en ny bemyndigelse, hvorefter skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om administration af den foreslåede ordning i § 34, stk. 6.

I medfør af den foreslåede ændring kan der blandt andet blive fastsat dokumentations- og legitimationskrav, som den rejsende skal opfylde, når et køb foretages, og krav til butikkernes opbevaring af dokumentation i forbindelse med det momsfrie salg.

Med det foreslåede vil den eksisterende bemyndigelse for skatteministeren til at fastsætte nærmere regler for godkendelse af virksomheder efter momslovens § 34, stk. 8, blive udvidet til at omhandle også fastsættelse af nærmere regler om administration af den foreslåede ordning i § 34, stk. 6.

Det bemærkes i øvrigt, at den foreslåede ordning ikke vil indskrænke eller begrænse reglerne i toldbehandlingsbekendtgørelsens § 94, jf. toldlovens § 58, men vil gælde som supplement til de gældende regler.

Til nr. 6

Efter momslovens § 36, stk. 1, er indførsel af varer fra steder uden for EU i visse tilfælde fritaget for afgift. Der er blandt andet fritagelse for afgift, når der er toldfrihed ved midlertidig indførsel, jf. § 36, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.

Der er tale om en betinget afgiftsfritagelse ved midlertidig indførsel. Der skal således ved midlertidig indførsel stilles sikkerhed for afgiften på samme måde og under samme betingelser som fastsat ved toldfrihed ved midlertidig indførsel, jf. § 36, stk. 1, nr. 1, 2. pkt.

Visse virksomheder skal dog ikke stille sikkerhed ved midlertidig indførsel. Det gælder registrerede virksomheder med fuld fradragsret efter § 37, godtgørelsesberettigede virksomheder efter § 45 og offentlige institutioner, jf. § 36, stk. 1, nr. 1, 3. pkt. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, jf. pkt. 2.4.1.

Det foreslås i § 36, stk. 1, nr. 1, 3. pkt. , at der heller ikke vil skulle stilles sikkerhed ved midlertidig indførsel Færøerne eller Grønland, hvis varemodtageren er etableret i Danmark, på Færøerne eller i Grønland.

Ændringen medfører, at der indsættes en supplerende kategori, som ikke vil skulle stille sikkerhed ved midlertidig indførsel. Det drejer sig om indførsel fra Færøerne eller Grønland.

Det vil være et krav, at den person, som angives som varemodtager, er etableret i Danmark, på Færøerne eller i Grønland. Ved udtrykket varemodtager etableret i Danmark, på Færøerne eller i Grønland vil skulle forstås en person, som har hjemsted, fast forretningssted, bopæl eller sædvanligt opholdssted i Danmark, på Færøerne eller i Grønland. Begrebet skal således fortolkes i overensstemmelse med sædvanlig praksis på momsrådet.

Det vil således ikke være muligt at blive undtaget fra kravet om sikkerhed ved midlertidig indførsel i tilfælde, hvor varen ganske vist er midlertidigt indført fra Færøerne eller Grønland, men hvor varemodtageren ikke er etableret i Rigsfællesskabet.

Baggrunden for etableringskravet er at sikre, at det fortsat er muligt for Skatteforvaltningen at inddrive kravet i tilfælde, hvor betingelserne for at anvende proceduren for midlertidig indførsel senere måtte vise sig ikke at være opfyldt. På den måde sikres, at hensynet til bekæmpelse af svig fortsat tilgodeses.

Med det foreslåede vil reglerne om midlertidig indførsel blive forenklet. Fremadrettet vil midlertidig indførsel fra Færøerne eller Grønland til Danmark således ikke blive mødt med et krav om sikkerhed for afgiften, hvis varemodtageren er etableret i Danmark, på Færøerne eller i Grønland.

Til nr. 7

Efter momslovens § 36, stk. 3, 1. pkt., er der i samme omfang og under samme betingelser, som er fastsat for toldfrihed, afgiftsfrihed for varer til fremmede staters herværende diplomatiske og konsulære repræsentationer og dertil knyttede personer med diplomatiske rettigheder, der indføres fra steder uden for EU.

Det foreslås at indsætte to nye punktummer i momslovens § 36, stk. 3, som bestemmelsens 4. og 5. pkt.

Det foreslås i 4. pkt., at indførsel af personmotorkøretøjer, som foretages af diplomatisk anmeldt personale, konsulært anmeldt personale og herværende internationale organisationers tilknyttede personale, der i henhold til den enkelte organisations værtskabsaftale er omtalt som fritagelsesberettiget ved indførsel af personmotorkøretøjer, fritages for afgift.

Med det foreslåede vil der blive indført specifikke regler i momsloven om afgiftsfri indførsel af personmotorkøretøjer for diplomater m.fl. Ved personmotorkøretøjer forstås personbiler og motorcykler.

Det foreslås i 5. pkt., at fritagelsen i 4. pkt. vil blive betinget af, at den fritagelsesberettigede, med undtagelse af NATO’s tilknyttede personale, opretholder sin adgang til fritagelse for afgift ved indførsel af personmotorkøretøjer i en periode på 2 år fra indførsel af køretøjet, og at køretøjet ikke sælges eller på anden måde overdrages til en ikkefritagelsesberettiget inden for denne periode, medmindre andet er fastsat i den enkelte organisations værtsskabsaftale.

Med det foreslåede i 5. pkt. vil reglerne om afgiftsfri indførsel af personmotorkøretøjer for diplomater m.fl. blive gjort betinget af, at visse krav overholdes i en periode på 2 år fra indførsel af køretøjet. Den berettigede person vil således skulle opretholde sin status som fritagelsesberettiget i perioden. Endvidere må køretøjet ikke sælges eller på anden måde overdrages til en ikkefritagelsesberettiget inden for denne periode.

Den eneste undtagelse hertil vil være, hvis andet er fastsat i den enkelte organisations værtsskabsaftale. Endvidere vil NATO’s tilknyttede personale eksplicit være undtaget fra betingelserne i 5. pkt.

Konsekvensen af, at betingelserne ikke bliver overholdt, vil være, at indførslen af personmotorkøretøjet ikke vil være afgiftsfritaget, og der vil skulle beregnes afgift. Der henvises til de foreslåede regler om betalingspligt og fastsættelse af afgiftsgrundlag for diplomater m.fl. i momslovens § 46 d, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.

Med de foreslåede ændringer vil momslovens regler om indførsel af personmotorkøretøjer for diplomater m.fl. svare til det, som almindeligvis fremgår af værtskabsaftaler, og den berørte personkreds vil blive behandlet ens (med undtagelse af NATO’s tilknyttede personale).

Til nr. 8

I henhold til momslovens § 42, stk. 3 kan virksomheder, der driver kursusvirksomhed efter § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., fradrage 25 pct. af afgift af indkøb m.v., som vedrører bespisning af virksomhedens kursusdeltagere, i det omfang indkøbet heraf står i rimeligt forhold til de afholdte kurser.

Det foreslås, at henvisningen til § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., ændres til § 13, stk. 1, nr. 3, 3. pkt .

Forslaget er en konsekvens af, at der med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås indsat et nyt 2. pkt. således, at det 2. pkt., som der henvises til i § 42, stk. 3, bliver til 3. pkt.

Til nr. 9

Efter momslovens § 45, stk. 4, kan fremmede staters herværende ambassader m.v., internationale organisationer og tilknyttet personale efter stk. 2 her i landet afgiftsfrit indkøbe teleydelser samt varer fra punktafgiftsregistrerede virksomheder, i samme omfang som disse varer kan købes punktafgiftsfrit. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, jf. pkt. 2.6.

Det foreslås at indsætte to nye punktummer i momslovens § 45, stk. 4, som bestemmelsens 2. og 3. pkt.

Det foreslås i 2. pkt. , at indkøb af personmotorkøretøjer her i landet, som foretages af diplomatisk anmeldt personale, konsulært anmeldt personale og herværende internationale organisationers tilknyttede personale, der i henhold til den enkelte organisations værtskabsaftale er omtalt som fritagelsesberettiget ved indkøb af personmotorkøretøjer, vil skulle fritages for afgift.

Med det foreslåede i 2. pkt. vil der blive indført specifikke regler i momsloven om afgiftsfri indkøb af personmotorkøretøjer for diplomater m.fl. Ved personmotorkøretøjer forstås personbiler og motorcykler.

Det foreslås i 3. pkt. , at fritagelsen i 2. pkt. vil blive betinget af, at den fritagelsesberettigede, med undtagelse af NATO’s tilknyttede personale, opretholder sin adgang til fritagelse ved indkøb af personmotorkøretøjer i en periode på 2 år fra indkøbet af køretøjet, og at køretøjet ikke sælges eller på anden måde overdrages til en ikkefritagelsesberettiget inden for denne periode, medmindre andet er fastsat i den enkelte organisations værtsskabsaftale.

Med det foreslåede i 3. pkt. vil reglerne om afgiftsfrit indkøb af personmotorkøretøj for diplomater m.fl. fremadrettet blive gjort betinget af, at visse krav overholdes i en periode på 2 år. Den berettigede person vil således skulle opretholde sin status som fritagelsesberettiget i perioden. Endvidere må køretøjet ikke sælges eller på anden måde overdrages til en ikkefritagelsesberettiget inden for denne periode.

Den eneste undtagelse hertil vil være, hvis andet er fastsat i den enkelte organisations værtsskabsaftale. Endvidere vil NATO’s tilknyttede personale eksplicit være undtaget fra betingelserne i 3. pkt.

Konsekvensen af, at betingelserne ikke overholdes, vil være, at indkøbet af personmotorkøretøjet ikke er afgiftsfrit, og der vil skulle beregnes afgift. Der henvises til de foreslåede regler om betalingspligt og fastsættelse af afgiftsgrundlag for diplomater m.fl.

Med de foreslåede ændringer vil momslovens regler om afgiftsfri indkøb af personmotorkøretøjer for diplomater m.fl. svare til det, som almindeligvis fremgår af værtskabsaftaler, og den berørte personkreds vil blive behandlet ens (med undtagelse af NATO’s tilknyttede personale).

Til nr. 10

I momslovens § 45, stk. 9, er der fastsat en minimumsbeløbsgrænse for, hvornår der kan ydes godtgørelse efter § 45, stk. 2. For at opnå godtgørelse af afgift skal det enkelte køb mindst udgøre et grundbeløb på 1.432 kr. inklusive moms (2010-niveau) og fremgå af én regning eller faktura og være betalt i én transaktion. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, jf. pkt. 2.5.1.

Det foreslås at indsætte et nyt punktum i momslovens § 45, stk. 9, som bestemmelsens 5. pkt.

Det foreslås i 5. pkt., at en fritagelsesberettiget person anmeldt i Udenrigsministeriet efter § 45, stk. 2, maksimalt vil kunne få godtgjort afgift af indkøb for 427.716 kr.kr. (2010-niveau) inklusive moms i et kalenderår.

Med det foreslåede i 5. pkt. vil der blive indført et årligt loft på 427.716 kr. kr. (2010-niveau) for godtgørelsesordningen efter § 45, stk. 2.

Det foreslåede ændrer ikke på den fritagelsesberettigede personkreds, som kan opnå momsgodtgørelse i henhold til de gældende regler og praksis efter § 45, stk. 2. For en beskrivelse af den fritagelsesberettigede personkreds efter stk. 2 henvises til bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L56 som fremsat, side 20.

Det bemærkes i øvrigt, at reglen ikke vil skulle gælde for NATO’s tilknyttede personale, idet denne personkreds ikke er anmeldt i Udenrigsministeriet. Endvidere vil indkøb af personmotorkøretøjer ikke være omfattet af bestemmelsen, idet denne type af indkøb er omfattet af den separate fritagelse for afgift i § 45, stk. 4.

Til nr. 11

Efter momslovens § 45, stk. 10, gælder beløbsgrænsen i momslovens § 45, stk. 9, ikke for leverancer af elektricitet, bygas, naturgas, vand, fyringsolie, fjernvarme, renovation og kloakydelser.

Det foreslås i momslovens § 45, stk. 10, efter »stk. 9« at indsætte », 1. pkt.«.

Baggrunden for forslaget er, at der i lovforslagets § 1, nr. 10, i momslovens § 45, stk. 9, foreslås indsat et 5. pkt., hvoraf det fremgår, at en fritagelsesberettiget person anmeldte i Udenrigsministeriet maksimalt kan få godtgjort indkøb for 427.716 kr.kr. (2010-niveau) i et kalenderår. Momslovens § 45, stk. 9, vil herefter indeholde to beløbsgrænser. Det er derfor nødvendigt at præcisere, at beløbsgrænsen i momslovens § 45, stk. 10, kun skal gælde for beløbsgrænsen anført i momslovens § 45, stk. 9, 1. pkt.

Virkningen af den foreslåede ændring af § 45, stk. 10, vil være, at beløbsgrænsen på 1.432 kr. inklusive moms (2010-niveau) ikke gælder for leverancer af elektricitet, bygas, naturgas, vand, fyringsolie, fjernvarme, renovation og kloakydelser.

Til nr. 12

Efter momslovens § 45, stk. 11, skal det i momslovens § 45, stk. 9, nævnte beløb reguleres efter personskattelovens § 20.

Det foreslås, at »Det« ændres til »De« i momslovens § 45, stk. 11 .

Herved vil det i lovforslagets § 1, nr. 10, forslåede beløb også blive omfattet af momslovens § 45, stk. 11.

Baggrunden for forslaget er, at der i lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås indsat et 5. pkt., hvoraf det fremgår, at en fritagelsesberettiget person anmeldt i Udenrigsministeriet maksimalt kan få godtgjort indkøb for 427.716 kr. kr. (2010-niveau) i et kalenderår.

Virkningen af den foreslåede ændring i momslovens § 45, stk. 11, vil være, at den foreslåede ændring i momslovens § 45, stk. 10, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, vil blive reguleret efter personskattelovens § 20.

Til nr. 13

Efter momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt., påhviler betalingspligten for momsen i forbindelse med den fritagelsesberettigede persons indkøb af personmotorkøretøjet leverandøren. Der findes imidlertid ikke specifikke regler i momsloven, der regulerer betaling af moms, i de tilfælde hvor der er givet en betinget fritagelse ved indførsel eller indkøb af personmotorkøretøj for diplomater m.fl., og betingelsen for fritagelse ikke længere opfyldes.

Det foreslås derfor at indsætte en ny paragraf i momsloven som § 46 d .

Det foreslås i bestemmelsens stk. 1, 1. pkt. , at betaling af afgift vil skulle påhvile den person, som ikke opfylder betingelserne for fritagelse for afgift ved indførsel eller indkøb af personmotorkøretøj, jf. de foreslåede § 36, stk. 3, 5. pkt., eller § 45, stk. 4, 3. pkt.

Med det foreslåede vil der fremadrettet blive indført hjemmel til opkrævning af moms, hvis betingelserne for fritagelse ikke længere opfyldes.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at afgiftsgrundlaget vil skulle udgøres af købsprisen, som personmotorkøretøjet er solgt for til tredjemand, forudsat at salget er sket på armslængdevilkår, eller i mangel heraf købsprisen for tilsvarende personmotorkøretøjer på det tidspunkt, hvor personen ikke opfyldte betingelserne for fritagelse.

Det betyder, at afgiftsgrundlaget for den moms, der vil skulle opkræves, og som diplomater m.fl. vil kunne blive betalingspligtig for, enten vil skulle udgøres af købsprisen, som personmotorkøretøjet er solgt for til tredjemand, eller i mangel heraf købsprisen for tilsvarende personmotorkøretøjer på det tidspunkt, hvor betingelserne for afgiftsfritagelse ikke længere måtte være opfyldt, dvs. markedsprisen.

I tilfælde af, at der er sket et salg af personmotorkøretøjet, vil afgiftsgrundlaget således kunne blive fastsat på baggrund af det beløb, som personmotorkøretøjet er solgt for til tredjemand. Det vil dog være en forudsætning, at salget er sket på armslængdevilkår. Ved armslængdevilkår forstås, at købsprisen og vilkår er fastsat på samme måde, som uafhængige parter ville fastsætte med hinanden. Vurderingen heraf vil kunne ske ved at sammenligne købsprisen med markedsprisen.

Det momsbeløb, som diplomaten vil skulle indbetale, vil derfor ofte blive mindre, end det beløb som diplomaten m.v. opnåede fritagelse for ved købet af personmotorkøretøjet, da personmotorkøretøjer almindeligvis taber værdi over tid.

Det foreslås i stk. 2 , at den person, som ikke opfylder betingelserne for fritagelse for afgift ved indførsel eller indkøb af personmotorkøretøj, jf. de foreslåede § 36, stk. 3, 5. pkt., og § 45, stk. 4, 3. pkt., straks vil skulle indberette oplysninger om, hvilken betingelse der ikke opfyldes, til told- og skatteforvaltningen og indbetale afgiften.

Med det foreslåede vil der blive indført en oplysnings- og betalingspligt for den person, som ikke længere opfylder betingelserne for fritagelse for afgift ved indførsel eller indkøb af personmotorkøretøj. Indberetningen af oplysninger til Skatteforvaltningen, om hvilke betingelser der ikke opfyldes, og pligten til at betale den skyldige moms, vil skulle ske straks.

Baggrunden for det foreslåede er, at leverandøren – som efter de gældende regler i § 46, stk. 1, er betalingspligtig for momsen – ikke vil have viden om, at diplomaten m.v. ikke længere opfylder de foreslåede betingelser for fritagelse. Både af hensyn til leverandøren og af hensyn til korrekt og effektiv opkrævning af momsen bør pligten til at oplyse Skatteforvaltningen om, at betingelserne for fritagelse for afgift ikke længere er opfyldte og pligten til at indbetale momsen, påhvile den person, som ikke længere opfylder betingelserne.

Det foreslås i stk. 3 , at erhververen af et personmotorkøretøj, som af sælgeren er erhvervet afgiftsfrit efter de foreslåede § 36, stk. 3. pkt., eller § 45, stk. 4, 2. pkt., vil skulle hæfte solidarisk for betaling af afgiften med sælgeren.

Med det foreslåede vil der blive indført en regel om solidarisk hæftelse for den person som erhverver et afgiftsfritaget personmotorkøretøj af en fritagelsesberettiget sælger.

Det foreslås i stk. 4 , at skatteministeren vil kunne fastsætte nærmere regler for, hvilke oplysninger der vil skulle indberettes til Skatteforvaltningen efter det foreslåede stk. 2, herunder hvordan oplysninger vil skulle indberettes.

Med det foreslåede vil skatteministeren blive bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om den foreslåede oplysnings- og betalingspligt i stk. 2.

Til nr. 14

Momslovens kapitel 17 indeholder særlige regler for afgiftsgrundlaget ved levering af brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter – herefter brugte varer m.v. For så vidt angår formålet med særordningen henvises til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.3.1. Det væsentligste kendetegn ved ordningen er, at momsen af leveringerne af de brugte varer m.v., bortset fra levering af brugte personmotorkøretøjer, ikke beregnes på baggrund af salgsprisen som i de almindelige momsregler, men sker på baggrund af fortjenesten, der som hovedregel er forskellen mellem køb- og salgspris, jf. § 70, stk. 1. Afgiftsgrundlaget er 80 pct.

Efter momslovens § 70, stk. 5, kan afgiftsgrundlaget, i de tilfælde hvor der ikke kan ske afgiftsberigtigelse for den enkelte vare efter momslovens § 70, stk. 1, f.eks. fordi der foreligger et samlet køb eller salg, og hvor prisen på den enkelte vare ikke kan identificeres, opgøres som momsen for de pågældende varer under ét for afgiftsperioden. Denne ordning kaldes samleordningen. Afgiftsgrundlaget udgør 80 pct. af forskellen mellem værdien køb og salg foretaget i perioden. Har virksomheden også salg af varer, hvor købsprisen er kendt, og derfor i princippet kan opgøres særskilt efter § 70, stk. 1, kan den vælge også at bruge samleordningen på disse varer således, at der for alle brugte varer m.v. indkøbt fra ikke-afgiftspligtige personer (private, ikke-momspligtige virksomheder eller virksomheder, der selv bruger brugtmomsregler) omfattet af særordningen i kapitel 17, kun skal bruges én opgørelsesmetode.

Såfremt værdien af køb overstiger værdien af salg i en periode, kan det overskydende beløb medregnes til værdien af køb i den efterfølgende periode.

Det er desuden fastsat i § 70, stk. 5, at skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for opgørelse af afgiftsgrundlaget for samleordningen.

Det foreslås at affatte momslovens § 70, stk. 2 , således at virksomheder ved levering af brugte varer m.v., kan vælge at opgøre afgiftsgrundlaget for alle eller visse af deres leveringer, bortset fra levering af brugte personmotorkøretøjer, under ét for afgiftsperioden. Anvendes denne ordning, udgør afgiftsgrundlaget 80 pct. af forskellen mellem værdien af de i perioden foretagne køb og salg. Overstiger værdien af køb værdien af salg i en periode, kan det overskydende beløb medregnes til værdien af køb i den efterfølgende periode.

Forslaget betyder, at bestemmelsen om samleordningen i den gældende § 70, stk. 5, flyttes op som stk. 2 umiddelbart efter hovedreglen i stk. 1. Samtidig udvides ordningen således, at den bliver en valgmulighed også for virksomheder, hvor alle varernes købspris er kendt.

Den gældende § 70, stk. 2, foreslås indsat som stk. 1 i en ny § 71 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 17.

Det foreslås desuden, at den gældende hjemmel i § 70, stk. 5, til at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for opgørelse af afgiftsgrundlaget, ikke medtages i den nye affattelse af samleordningen i stk. 2, idet hjemlen ikke anvendes i praksis.

Virkningen af forslaget om ændring af samleordningen, som sker ved en ny affattelse af § 70, stk. 2, er, at afgiftspligtige virksomheder, der videresælger brugte varer m.v., får mulighed for at afregne moms af fortjenesten efter afgiftsperioden. Den foreslåede ændring udvider således virksomheders mulighed for at opgøre afgiftsgrundlaget for de pågældende varer under ét for afgiftsperioden. Fremover vil det således ikke længere være en betingelse for at anvende den såkaldte ”samleordning”, at der enten skal foreligge et samlet køb eller salg, der medfører, at det ikke er muligt at afgiftsberigtige hver enkelt vare. Efter det foreslåede vil forhandlere af brugte varer m.v. frit kunne vælge mellem opgørelse af momsen pr. solgt vare eller efter afgiftsperioden.

Til nr. 15

Momslovens § 70, stk. 3, 2. pkt. indeholder en henvisning til samleordningen i § 70, stk. 5.

Det foreslås, at henvisningen i momslovens § 70, stk. 3, 2. pkt. til stk. 5 ændres til en henvisning til stk. 2.

Ændringen er en konsekvens af, at reglerne for samleordningen foreslås flyttet fra stk. 5 til stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 14.

Til nr. 16

Momslovs § 70, stk. 4, indeholder en generel regel om, at virksomheder skal føre et særskilt regnskab for de leverancer, der afgiftsberigtiges efter brugtmomsreglerne, og en hjemmel til at skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om regnskabsføring.

Momslovens § 70, stk. 5, indeholder regler for samleordningen. jf. lovforslagets § 1, nr. 14.

Det foreslås, at den generelle regel om regnskabsføring og hjemlen til, at skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om regnskabsføring i § 70, stk. 4, samt de generelle regler for samleordningen i § 70, stk. 5, ophæves.

Forslaget om at ophæve bestemmelserne skal for det første ses i lyset af, at de generelle regler for regnskabsføring foreslås fastsat i den foreslåede nye § 71 a, som stk. 2, og at hjemlen til, at skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for regnskabsføring, foreslås indsat som stk. 3, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 17. For det andet i lyset af, at § 70, stk. 5, som indeholder reglerne for samleordningen, foreslås fastsat i § 70, stk. 2, der foreslås nyaffattet, jf. bemærkningerne til lovforslaget § 1. nr. 14.

Til nr. 17

Momslovens § 70, stk. 2 og 4, indeholder generelle bestemmelser for anvendelse af brugtmomsreglerne. Reglerne gælder således både for salg af brugte varer m.v. nævnt i § 70 og for brugte personmotorkøretøjer i § 71. I § 70, stk. 2, er fastsat, at når der anvendes brugtmomsregler, må der ikke i fakturaen være anført momsbeløb eller anden angivelse af, hvordan momsen er beregnet. I § 70, stk. 4, 1. pkt., er fastsat, at virksomheder skal føre et særskilt regnskab for de leverancer, der afgiftsberigtiges efter brugtmomsreglerne, og i 2. pkt. er der hjemmel til, at skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om regnskabsføring. Fakturakrav er efter gældende regler anset for omfattet af begrebet regnskabsføring i den gældende hjemmel.

Det foreslås, at indholdet af bestemmelserne i § 70, stk. 2 og 4, flyttes og indsættes i en ny § 71 a i kapitel 17.

Det foreslås i § 71 a, stk. 1 , at når afgiften beregnes efter brugtmomsreglerne i kapitel 17, må der ikke i fakturaen for den pågældende leverance anføres afgiftsbeløb eller anden angivelse, hvoraf afgiftsbeløbets størrelse kan beregnes.

Forslaget svarer til den gældende regel i § 70, stk. 2, og medfører derfor ikke materiel ændring.

Det foreslås desuden i § 71 a, stk. 2 , at virksomheder skal føre et særskilt regnskab for de leverancer, der afgiftsberigtiges efter brugtmomsreglerne i kapitel 17.

Forslaget svarer til den gældende regel i § 70, stk. 4, 1. pkt., og medfører derfor ikke materiel ændring.

Det foreslås i § 71, a, stk. 3, at skatteministeren kan fastsatte nærmere regler for fakturakrav og regnskabsføring.

Forslaget betyder, at den gældende hjemmel i § 70, stk. 4, 2. pkt., til at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om regnskabsføring udvides således, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om både fakturakrav og regnskabsføring.

Forslaget har for det første til hensigt at øge gennemsigtigheden i reglerne, således at det klart fremgår, at bestemmelserne i den gældende § 70, stk. 2 og 4, gælder, uanset om der er tale om brugte varer m.v. i § 70 eller brugte personmotorkøretøjer i § 71. For det andet medfører forslaget en justering af hjemlen til, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om fakturering.

Forslaget er i overensstemmelse med gældende praksis og medfører derfor ikke materielle ændringer.

Til nr. 18

Efter momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder momslovens § 70, stk. 2. Momslovens § 70, stk. 2, foreskriver, at når momsen beregnes efter brugtmomsreglerne, jf. momslovens kapitel 17, må der ikke i fakturaen for den pågældende leverance anføres afgiftsbeløb eller anden angivelse, hvoraf afgiftsbeløbets størrelse kan beregnes.

Det foreslås at ændre henvisningen i momslovens § 81, stk. 1, nr. 1 , fra en henvisning til § 70, stk. 2, til en henvisning til § 71 a, stk. 1.

Baggrunden for det foreslåede er, at det i lovforslagets § 1, nr. 17, foreslås, at bestemmelsen i den gældende § 70, stk. 2, flyttes og indsættes som stk. 1, i en ny § 71 a.