LOV nr 790 af 28/06/2013
Beskæftigelsesministeriet
Lov om ændring af lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ferie og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Forlængelse af uddannelsesordningen for ledige, målretning af 6 ugers selvvalgt uddannelse m.v.) § 3
I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 202 af 22. februar 2013, foretages følgende ændringer:
1. I § 34 b, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »arbejdsløshedsdagpenge,«: »særlig uddannelsesydelse,«.
2. Efter § 42 indsættes i kapitel 6:
»§ 42 a. Arbejdsmarkedets Feriefond overfører i alt 40 mio. kr. årligt til statskassen. Beløbet består af uhævede feriepenge for hvert af optjeningsårene 2011 og 2012 og eventuelt afkast af fondens kapital.
Stk. 2. Arbejdsmarkedets Feriefond skal i mindst samme omfang som hidtil imødekomme ansøgninger til ferieformål for vanskeligt stillede familier og børn.
Stk. 3. Direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering fastsætter nærmere regler om overførsel af beløb efter stk. 1 til statskassen.«