Til nr. 1

I medfør af tinglysningslovens § 37 kan løsøre under visse betingelser pantsættes som tilbehør til en fast ejendom, som er varigt indrettet med en særlig erhvervsvirksomhed for øje, og dermed opnå retsværn ved iagttagelse af sikringsakt efter reglerne om fast ejendom.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som tinglysningslovens § 37 a. Bestemmelsen skal give mulighed for, at en sampantsætning af flere forbundne faste ejendomme ejet af en erhvervsmæssig udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller –tjenester (televirksomhed) eller en energi- eller vandforsyningsvirksomhed, også, når dette er aftalt, omfatter driftsinventar og driftsmateriel, der forbinder de pågældende faste ejendomme.

Ved televirksomhed forstås i denne sammenhæng en virksomhed, som med et kommercielt formål udbyder elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester omfattet af teleloven som sin hovedydelse eller som en ikke-accessorisk del af virksomheden. Ved energiforsyningsvirksomhed forstås en virksomhed inden for produktion og transport af energi og anden virksomhed, eksempelvis lager- eller opgraderingsvirksomhed, mellem produktion og slutbrugere eller andre aftagere. Ved vandforsyningsvirksomhed forstås virksomhed inden for produktion og transport af drikkevand samt transport og rensning af spildevand.

Bestemmelsen finder alene anvendelse for televirksomheder og energi- og vandforsyningsvirksomheder, hvis drift forudsætter, at to eller flere af virksomhedens ejede faste ejendomme er forbundet af rør, kabler, antenner eller lignende. Sådanne virksomheder er beskrevet i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3. Bestemmelsen skal endvidere være et supplement til den eksisterende bestemmelse i tinglysningslovens § 37.

Efter stk. 1 i den foreslåede bestemmelse skal bestemmelsen alene finde anvendelse, hvis flere af virksomhedens ejede faste ejendomme er sampantsat, hvorved forstås, at det tinglyste pantebrev giver sikkerhed i flere af virksomhedens ejede faste ejendomme. Begrebet ”sampantsætning” er et nyt begreb i tinglysningsloven, men i praksis er der blevet tinglyst pantebreve, der giver sikkerhed i flere faste ejendomme.

En sampantsætning af flere forbundne faste ejendomme efter den foreslåede § 37 a vil, udover at omfatte driftsinventar og driftsmateriel der forbinder de faste ejendomme, have de samme retsvirkninger som sampantsætninger i øvrigt har. Disse er beskrevet ovenfor i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.2.2.2 og indebærer bl.a., at ejendommene vil hæfte solidarisk for pantegælden, at kreditor ikke kan søge sig fyldestgjort ud over pantebrevets pålydende, at ejendommene kan være behæftet forskelligt, og at en ejendom ikke kan udgå af sampantsætningen uden panthavers samtykke.

En ejendom, som er sampantsat sammen med andre ejendomme, vil kun kunne udgå af det pantsatte, hvis der foreligger et samtykke fra panthaver. Hvis der foretages ændringer i sampantsætningen, eksempelvis ved at en ejendom udgår af det pantsatte, vil pantsætningen så længe denne opfylder betingelserne i den foreslåede § 37 a, om at den omfatter flere forbundne faste ejendomme ejet af en tele- eller energi- eller vandforsyningsvirksomhed, fortsat være omfattet af den foreslåede § 37 a. Hvis afhændelsen af en ejendom imidlertid indebærer, at sampantsætningen ikke længere opfylder betingelserne i den foreslåede § 37 a, vil pantet ikke længere være omfattet af den foreslåede § 37 a. Tinglysningsretten vil ikke af egen drift kunne rette i det tinglyste pantebrev i de faste ejendomme ved at aflyse den tinglyste erklæring om, at den foreslåede § 37 a finder anvendelse på pantet. Tinglysningsretten vil derimod, i de tilfælde hvor pantsætningen ikke opfylder kriterierne for en § 37 a pantsætning, eksempelvis hvor der kun er én ejendom tilbage på pantebrevet, kunne fjerne bemærkningen om § 37 a fra tingbogens summariske del. Selvom en pantsætning ikke længere opfylder betingelserne i den foreslåede § 37 a, vil en panthaver kunne have pant i driftsinventar og driftsmateriel efter tinglysningslovens § 37.

De omfattede virksomheder vil efter den foreslåede § 37 a kunne sampantsætte ejede faste ejendomme i såkaldte ”klynger”, hvor pantet i den faste ejendom også vil omfatte driftsinventar og driftsmateriel, som forbinder de pantsatte ejendomme. Virksomhederne bestemmer selv rækkevidden af en klynge, som opfylder betingelserne i den foreslåede § 37 a. En given fast ejendom vil kun kunne indgå i én klynge.

Hvis en omfattet virksomhed sampantsætter nogle af sine faste ejendomme i en klynge og i den forbindelse tinglyser en erklæring om, at pantet er omfattet af den foreslåede § 37 a, vil rør, kabler, antenner eller lignende, som forbinder de pantsatte ejendomme, blive omfattet af pantet som tilbehørspant til de faste ejendomme. Rør, kabler, antenner eller lignende, som ikke løber mellem de pantsatte ejendomme, men som løber mellem én af de pantsatte ejendomme og en anden ejendom ejet af den samme virksomhed, vil ikke være omfattet af § 37 a-pantet i klyngen og heller ikke af en panteret efter tinglysningslovens § 37. Ligeledes vil rør, kabler, antenner eller lignende, som løber mellem to individuelle klynger ejet af den samme virksomhed, ikke være omfattet af § 37 a-pantet i nogen af klyngerne eller omfattet af en panteret efter tinglysningslovens § 37. Rør, kabler, antenner eller lignende ejet af pantsætter, som løber mellem en ejendom i en klynge og eksempelvis en slutbruger eller en ejendom ejet af en anden, vil derimod kunne være omfattet af pantet i den faste ejendom i medfør af tinglysningslovens § 37.

Det bemærkes, at en sampantsætning efter den foreslåede nye bestemmelse indebærer, at panthaver kan overtage den pågældende del af virksomheden ved brugeligt pant i overensstemmelse med reglerne herom i retsplejelovens kapitel 54, i det omfang anden lovgivning ikke er til hinder herfor. Fortsat drift af virksomheden forudsætter således, at panthaver – foruden de enkelte faste ejendomme – også kan overtage det mellemliggende driftsinventar og driftsmateriel, som har betydning for flere af virksomhedens faste ejendomme, og som har betydning for den fortsatte drift af virksomheden som sådan.

Den foreslåede bestemmelse omhandler alene tinglysning af panterettigheder. Der kan således fortsat tinglyses servitutter, der alene påhviler enkelte faste ejendomme omfattet af en pantsætning i medfør af den foreslåede bestemmelse.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i lovforslagets pkt. 4.2.2 og 4.3.1.

Med henblik på at sikre, at det kan konstateres, om der sker en sampantsætning efter den foreslåede § 37 a, foreslås det, at der skal tinglyses en erklæring på pantebrevet om, at debitor er en virksomhed omfattet af den foreslåede § 37 a, og at pantet, der vedrører flere selvstændige faste ejendomme, omfatter det af bestemmelsen omfattede tilbehør.

Der vil med hjemmel i tinglysningslovens § 50 f, stk. 2, blive fastsat nærmere regler i tingbogsbekendtgørelsen om erklæringen, som skal tinglyses, førend den foreslåede § 37 a finder anvendelse på pantet.

Erklæringen vil kunne afgives på såvel nye pantebreve som på en påtegning til et allerede tinglyst pantebrev. Når erklæringen er afgivet, vil denne fremgå af det tinglyste dokument, og det vil fremgå i den summariske tingbog, at pantebrevet er tinglyst i henhold til tinglysningslovens § 37 a.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i lovforslagets pkt. 4.3.2.

Ligesom det er tilfældet efter tinglysningslovens § 37, vil driftsinventar og driftsmateriel, hvis anskaffelse er finansieret ved særskilt underpant, jf. tinglysningslovens § 47, stk. 1, såfremt det sker inden eller i nær forbindelse med, at genstanden indsættes i virksomheden, ikke være omfattet af den foreslåede § 37 a. Dog vil en friværdi i det underpantsatte løsøre kunne gribes af pantebrevet i den faste ejendom og således af § 37 a-pantet.

Tilbehørspant efter tinglysningslovens § 37 er ikke til hinder for, at der lyses et løsørepantebrev i det samme løsøre med respekt af de eksisterende panterettigheder. Tilsvarende vil gælde i forhold til den foreslåede § 37 a.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i lovforslagets pkt. 4.2.4.

Det foreslås endvidere i bestemmelsens stk. 1, at en tele- energi- eller vandforsyningsvirksomhed, som er omfattet af den foreslåede bestemmelse, og som har tinglyst en erklæring herom på pantebrevet i de sampantsatte faste ejendomme, kun kan udskille driftsinventar og driftsmateriel, der forbinder de pågældende faste ejendomme, som led i en regelmæssig drift af de pågældende ejendomme.

Reglen om udskillelse ifølge en regelmæssig drift skal forstås på samme måde som den tilsvarende regel i tinglysningslovens § 37 og den eksisterende praksis herom. Rør, kabler, antenner eller lignende, som er omfattet af tilbehørspantet til de faste ejendomme efter den foreslåede § 37 a, vil således kun kunne afhændes, hvis det sker ifølge en regelmæssig drift af de pågældende ejendomme. Det afgørende for vurderingen af, om udskillelsen er sket ifølge en regelmæssig drift, vil være, om der efter en afhændelse er tilstrækkeligt tilbehør tilbage til at sikre en forsvarlig drift af virksomheden, og om dispositionen er driftsøkonomisk motiveret.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i lovforslagets pkt. 4.2.3 og 4.3.3.

Det foreslås i stk. 2 , at tinglysningslovens § 37, stk. 2, også skal finde anvendelse på en tinglyst panteret efter den foreslåede § 37 a.

Dette indebærer, at en tinglyst panteret i medfør af den foreslåede bestemmelse – i lighed med tinglysningslovens § 37, stk. 2 – også vil omfatte det pantsattes forsikringssummer. Det gælder også for tilbehør, der er omfattet af en pantsætning i medfør af tinglysningslovens § 37 a.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i lovforslagets pkt. 4.1.1.6 og 4.3.4.

Til nr. 2

Det følger af tinglysningslovens § 47 c, stk. 4, nr. 1, at virksomhedspant ikke kan omfatte aktiver omfattet af en tinglyst panteret i medfør af tinglysningslovens § 37, uanset hvornår panteretten i den faste ejendom er tinglyst.

Det foreslås, at tinglysningslovens § 47 c, stk. 4, nr. 1, justeres, så det fremgår, at et virksomhedspant i en virksomhed, som foretager en tinglysning efter den foreslåede bestemmelse i § 37 a, ikke omfatter aktiver, der er omfattet af et pant i medfør af den foreslåede § 37 a i tinglysningsloven.

Ændringen har til formål at sikre, at en pantsætning efter den foreslåede nye bestemmelse i § 37 a fortrænger et eventuelt virksomhedspant i det pågældende driftsmateriel, således at det sikres, at en tinglyst panteret hæfter på erhvervsvirksomhedens sampantsatte faste ejendomme som en driftsmæssig enhed, hvis driftsinventar og driftsmateriel gør den egnet til at fungere efter sit formål som tele-, energiforsynings- eller vandforsyningsvirksomhed. Dette formål vil kunne udhules, hvis dette driftsinventar og driftsmateriel kunne være genstand for en virksomhedspantsætning til fordel for en enkelt panthaver, hvorved det ikke vil indgå i finansieringsmæssig sammenhæng ved belåning af virksomhedens faste ejendomme.

Rør, kabler, antenner eller lignende, som omfattes af den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 37 a, udgår således helt af virksomhedspantet. Reglen fraviger den almindelige tinglysningsretlige regel om, at prioritetsstillingen mellem flere tinglyste rettigheder afgøres efter tinglysningstidspunktet, men er dog ikke en prioritetsregel, idet det fastslås, at aktivet helt vil udgå af virksomhedspantet, hvis det er omfattet af et pant efter tinglysningslovens § 37 a.

Såfremt en virksomhedspanthaver, der har pant i rør, kabler, antenner eller lignende, vil sikre sig imod, at det pågældende driftsmateriel bliver omfattet af en tinglysning efter den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 37 a, må virksomhedspanthaver tinglyse en deklaration på virksomhedens ejendomme, hvorefter pantsætning af virksomhedens ejendomme kun kan ske ved virksomhedspanthavers samtykke.

For ikke at fratage allerede eksisterende virksomhedspanthavere deres panteret efter den foreslåede § 37 a, er der behov for at fravige ovenstående udgangspunkt for så vidt angår virksomhedspant, som er tinglyst efter tinglysningslovens § 47 c på tidspunktet for lovens ikrafttræden. Virksomhedspant, som således allerede er tinglyst på tidspunktet for lovens ikrafttræden, vil ikke blive fortrængt af en § 37 a tinglysning. Driftsinventar og driftsmateriel vil således ikke kunne være omfattet af både virksomhedspantet og pantet i den faste ejendom efter den foreslåede § 37 a. Se nærmere om overgangsbestemmelsen nedenfor under § 4.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i lovforslagets pkt. 4.2.4.

Til nr. 1

Det fremgår af retsplejelovens § 510, stk. 1, at særskilt udlæg kun kan foretages i tilbehør til fast ejendom, skib eller luftfartøj, som omfattes af tinglysningslovens § 37 eller § 38, sølovens § 47, stk. 1-3, eller lov om registrering af rettigheder over luftfartøjer § 22, med samtykke fra skyldneren og andre, som har rettigheder over tilbehøret.

Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at der i retsplejelovens § 510, stk. 1, indsættes en henvisning til tinglysningslovens § 37 a, således at der også – med samtykke fra skyldneren og andre, som har rettigheder over tilbehøret – kan foretages særskilt udlæg i tilbehør til fast ejendom, som omfattes af tinglysningslovens § 37 a.

Til nr. 2

Det fremgår af retsplejelovens § 518, stk. 2, 1. pkt., at udlæg i fast ejendom, med mindre andet fremgår af fogedrettens optegnelser, tillige omfatter det i tinglysningslovens § 37 og § 38 nævnte tilbehør.

For at sikre at en kreditor kan få retspant (udlæg) i det samme tilbehør til en fast ejendom, som en panthaver, hvis ret hviler på en aftale, kan få pant i, foreslås det, at der i retsplejelovens § 518, stk. 2, indsættes et nyt 2. pkt ., hvorefter udlæg i de i tinglysningslovens § 37 a nævnte ejendomme, medmindre andet fremgår af fogedrettens optegnelser, tillige omfatter det i tinglysningslovens § 37 a nævnte tilbehør.

Dette medfører, at såfremt en kreditor foretager udlæg i de i den foreslåede § 37 a nævnte ejendomme, ejet af de omfattede virksomheder, vil udlægget, medmindre andet fremgår af fogedrettens optegnelser, tillige omfatte det tilbehør, som er nævnt i den foreslåede § 37 a.

Det forudsættes i den forbindelse, at udlægget (og en eventuelt senere tvangsauktion) omfatter samtlige ejendomme i pantsætningsklyngen.

Det bemærkes i den forbindelse, at forslaget indebærer, at der i forbindelse med tvangsauktion over ejendomme og tilbehør omfattet af § 37 a i tinglysningsloven skal ske samlet opråb, hvorefter ejendomme og tilbehør bortauktioneres under et.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i lovforslagets pkt. 4.2.6 og 4.3.5.

Til nr. 3

Det fremgår af retsplejelovens § 520, stk. 1, 1. pkt., at et udlæg i fast ejendom, der tillige omfatter det i tinglysningslovens § 37 nævnte tilbehør til ejendommen, ikke er til hinder for, at skyldneren udskiller de nævnte aktiver ifølge en regelmæssig drift af ejendommen.

Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at der i retsplejelovens § 520, stk. 1, 1. pkt., indsættes en henvisning til tinglysningslovens § 37 a, således at et udlæg i fast ejendom, der tillige omfatter det i tinglysningslovens § 37 a nævnte tilbehør til ejendommen, ikke er til hinder for, at skyldneren udskiller sådanne aktiver ifølge en regelmæssig drift af ejendommen.

Til nr. 4

Det fremgår af retsplejelovens § 589, stk. 1, at det af panthaverens anmodning til fogedretten om at overtage den faste ejendom til brugeligt pant skal fremgå, om hele ejendommen og eventuelt tillige det i tinglysningslovens § 37 omhandlede tilbehør omfattes af anmodningen.

Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at der i retsplejelovens § 589 indsættes en henvisning til tinglysningslovens § 37 a, således at det af panthaverens anmodning også skal fremgå, om det i tinglysningslovens 37 a omhandlede tilbehør tillige omfattes af anmodningen.

Det bemærkes, at f.eks. krav om bevilling til drift af den pågældende virksomhed vil kunne være til hinder for overtagelse til brugelig pant.

Til nr. 5

Det fremgår af retsplejelovens § 592, stk. 1, at så længe panthaveren har en ejendom til brug, har panthaveren ret til at oppebære ejendommens indtægter. Panthaveren er berettiget til at afhænde det i tinglysningslovens § 37 omhandlede tilbehør og foretage andre dispositioner vedrørende ejendommen, for så vidt dette kan anses for et led i en regelmæssig drift af ejendommen.

Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at der i retsplejelovens § 592, stk. 1, 2. pkt. indsættes en henvisning til tinglysningslovens § 37 a, således at panthaveren, der har en ejendom til brug, tillige er berettiget til at afhænde det i tinglysningslovens § 37 a omhandlede tilbehør, for så vidt dette kan anses for led i en regelmæssig drift af ejendommen.

Til nr. 1

Lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. § 5 fastsætter lånegrænser for de enkelte ejendomskategorier for lån finansieret med realkreditobligationer. Ejendomskategorierne er angivet i forholdsvis overordnede beskrivelser, der defineres nærmere i ejendomskategoribekendtgørelsen.

Det foreslås, at ejendomskategorien i § 5, stk. 3, nr. 4, ændres fra ”kollektive energiforsyningsanlæg” til ”ejendomme til brug for energiforsyningsvirksomhed”.

Baggrunden for ændringen er i højere grad at ensarte formuleringen af bestemmelsen med den foreslåede formulering af tinglysningsloven § 37 a. Det er ikke hensigten med ændringen, at der skal ske ændringer i hvilke ejendomme, der omfattes af ejendomskategorien. Kollektive energiforsy-ningsanlæg er i dag i § 10 i ejendomskategoribekendtgørelsen nærmere defineret som ”anlæg til produktion, transmission, distribution eller lagring af varme, elektricitet eller brandbare gasser til en flerhed af ejendomme”. Et eksempel herpå er et forbrændingsanlæg.

Ejendomskategoribekendtgørelsens § 10 vil blive konsekvensændret som følge af den foreslåede lovændring, ligesom værdiansættelsesbekendtgørelserne vil blive ændret som følge heraf.

Det bemærkes, at ejendomme som vandværker, renseanlæg og ejendomme til brug for energiforsyning, der ikke er omfattet af § 10 i ejendomskategoribekendtgørelsen, herunder eksempelvis køleforsyning, hører til ejendomskategorien industri- og håndværksejendomme, jf. § 5, stk. 3, nr. 3, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. Ejendomme ejet af en energi- eller vandforsyningsvirksomhed, jf. tinglysningslovens § 37 a kan således i forhold til realkreditbelåning, herunder værdiansættelse til brug herfor, være omfattet af kategorien industri- og håndværksejendomme eller af kategorien ejendomme til brug for energiforsyningsvirksomhed.

Til nr. 2

Lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. § 5 fastsætter lånegrænser for de enkelte ejendomskategorier for lån finansieret med realkreditobligationer. Faste ejendomme, der er indrettet med henblik på at dirigere datatrafik i elektroniske kommunikationsnet, er ikke en ejendomskategori defineret i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. i dag. Det er vurderingen, at denne ejendomstype ikke kan rummes af de specifikke kategorier, der findes i loven.

Det foreslås, at der indsættes en ny ejendomskategori i § 5, stk. 3, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., så det præciseres efter hvilken lånegrænse, der kan ydes realkreditlån i erhvervsmæssige udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenesters faste ejendomme, der er indrettet med henblik på at dirigere datatrafik i elektroniske kommunikationsnet (televirksomhed). Denne gælder for lån finansieret med realkreditobligationer. Lånegrænser for realkreditlån finansieret med særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer er nærmere beskrevet i de almindelige bemærkninger pkt. 5.1.1.1.

Det overordnede formål med elektroniske kommunikationsnet er transport af datatrafik med henblik på at levere elektroniske kommunikationstjenester til kunder. Centralerne, der udgør faste ejendomme, er i den forbindelse knudepunkter, idet datatrafikken ved enhver type af elektronisk kommunikationstjeneste dirigeres via minimum én central. Transporten af datatrafik fra centraler og videre i elektroniske kommunikationsnet sker via øvrig infrastruktur, jf. pkt. 3.1.2 i de almindelige bemærkninger. Denne infrastruktur er således også nødvendig for, at centralen kan anvendes til at levere elektroniske kommunikationstjenester til kunder.

For nærmere om opbygningen af elektroniske kommunikationsnet m.v. henvises til de almindelige bemærkninger i lovforslagets pkt. 3.1.

Afdragsprofilen for realkreditlån med pant i faste ejendomme, der er indrettet med henblik på at dirigere datatrafik i elektroniske kommunikationsnet, skal fastsættes efter de generelle regler herfor, således at den maksimale løbetid er 30 år, men at der ved fastsættelse af løbetid og afdragsprofil skal tages hensyn til pantets forventede værdiforringelse og de for pantet gældende lånegrænser, jf. § 3 og § 33 c i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf. pkt. 5.3.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 5.2.1.1.

Til nr. 3

I lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. § 10, stk. 4, nr. 2, og § 11, stk. 6, er regler for værdiansættelse af faste ejendomme. Reglerne henviser til ejendomskategorien kollektive energiforsyningsanlæg.

Med forslaget ændres betegnelsen ”kollektive energiforsyningsanlæg" til "ejendomme til brug for energiforsyningsvirksomhed” som en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 1.

Til nr. 4

Det fremgår af § 11, stk. 4, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., at ud over grund og bygninger kan bygningstilbehør, jf. tinglysningslovens § 38, samt det i tinglysningslovens § 37, stk. 1, nævnte tilbehør, der er omfattet af tinglyst pantebrev i den faste ejendom, medtages ved værdiansættelsen af ejendommen. Dette gælder for alle ejendomskategorier, men kun for lån finansieret med realkreditobligationer.

Som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, hvorved § 37 a indsættes som ny bestemmelse i tinglysningsloven, foreslås det, at § 11, stk. 4, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. ændres, så tilbehør omfattet af tinglysningslovens § 37 a, ligesom tilbehør omfattet af tinglysningslovens § 37 og § 38, kan medtages ved værdiansættelsen af en ejendom.

Til nr. 5

Det følger af § 33 c, stk. 4, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., at indretninger indlagt i en erhvervsejendom til brug for dennes drift kan indgå ved værdiansættelsen af den faste ejendom. Dette gælder for alle ejendomskategorier, men alene for lån finansieret med særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer.

Det foreslås, at der efter stk. 4 indsættes et nyt stk. 5 , der indebærer, at tilbehør omfattet af § 37 a i tinglysningsloven i form af rør, kabler, antenner eller lignende, der forbinder faste ejendomme til brug for ejendommenes drift kan indgå ved værdiansættelsen af de faste ejendomme. For beskrivelse af § 37 a i tinglysningsloven henvises til pkt. 4.3.1 i de almindelige bemærkninger.

Ændringen af § 33 c indebærer, at tilbehør i form af rør, kabler, antenner eller lignende, der forbinder ejendomme omfattet af den foreslåede § 37 a i tinglysningsloven, kan indgå ved værdiansættelsen.

Kravet om, at tilbehør i form af rør, kabler, antenner eller lignende skal forbinde de pågældende faste ejendomme, indebærer, at det alene vil være det tilbehør, der ikke umiddelbart kan flyttes, der vil kunne omfattes af bestemmelsen. Således vil eksempelvis rullende driftsmateriel ikke kunne indgå ved værdiansættelsen af ejendomme i overensstemmelse med den foreslåede § 33 c, stk. 5, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.

Det fremgår af forslaget til tinglysningslovens § 37 a, stk. 1, at pantet omfatter driftsinventar og driftsmateriel, der forbinder de pågældende faste ejendomme, for så vidt det ikke udskilles ifølge en regelmæssig drift af de pågældende ejendomme. Et realkreditinstitut skal i sin virksomhedsstyring sikre sig, at instituttet overholder kravet om, at aktivernes samlede værdi svarer til værdien af de udstedte obligationer, og at pantesikkerheden for det enkelte lån overholder lånegrænsen. Dette gælder også, såfremt driftsinventar og driftsmateriel afhændes som led i den regelmæssige drift eller på anden vis. Det kan enten ske ved nyt pant, lånenedbringelse, eller ved at der stilles supplerende sikkerhed. Se endvidere pkt. 4.2.2.2 i de almindelige bemærkninger vedrørende muligheden for at lade ejendomme eller dele heraf udgå af pantet.

Realkreditlån i sådanne ejendomme skal amortiseres efter de generelle regler herfor, således at den maksimale løbetid er 30 år, men at der ved fastsættelse af løbetid og afdragsprofil skal tages hensyn til pantets forventede værdiforringelse og de for pantet gældende lånegrænser, jf. §§ 3 og 33 c i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. Ved vurderingen af pantets forventede værdiforringelse skal alle ejendomme samt driftsinventar og driftsmateriel inddrages, jf. pkt. 5.3.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 5.2.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Lov om finansiel virksomhed § 152 d finder anvendelse på pengeinstitutter, der har tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer, og regulerer løbetider, afdragsprofiler og værdiansættelse af den faste ejendom, der stilles til sikkerhed for lån, der ligger til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer.

Det bestemmes i § 152 d, stk. 4, at indretninger indlagt i en erhvervsejendom til brug for dennes drift kan indgå ved værdiansættelsen af den faste ejendom i samme omfang, som tilbehør omfattet af § 37 i tingslysningsloven i dag kan indgå ved værdiansættelsen af fast ejendom, jf. § 33 c, stk. 4, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf. pkt. 5.1.1.2 og 5.2.2.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der efter stk. 4 indsættes et nyt stk. 5 , der indebærer, at tilbehør i form af rør, kabler, antenner eller lignende, omfattet af den foreslåede § 37 a i tinglysningsloven, kan indgå ved værdiansættelsen af fast ejendom. Denne bestemmelse svarer til den foreslåede bestemmelse i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. § 33 c, stk. 5, for realkreditinstitutters udlån finansieret med særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer.

Ændringen af § 152 d indebærer, at det tilbehør i form af og rør, kabler, antenner eller lignende, der forbinder de ejendomme, som er omfattet af den foreslåede § 37 a i tinglysningsloven, kan indgå ved værdiansættelsen.

Kravet om, at tilbehør i form af rør, kabler, antenner eller lignende, skal forbinde de pågældende faste ejendomme, indebærer, at det alene vil være det tilbehør, der ikke umiddelbart kan flyttes, der vil kunne omfattes af bestemmelsen. Således vil eksempelvis rullende driftsmateriel ikke kunne indgå ved værdiansættelsen af ejendomme i overensstemmelse med den foreslåede § 152 d, stk. 5.

Det fremgår af forslaget til tinglysningslovens § 37 a, stk. 1, at pantet omfatter driftsinventar og driftsmateriel, der forbinder de pågældende faste ejendomme, for så vidt det ikke udskilles ifølge en regelmæssig drift af de pågældende ejendomme.

Et pengeinstitut skal i sin virksomhedsstyring sikre sig, at instituttet overholder kravet om, at aktivernes samlede værdi svarer til værdien af de udstedte obligationer, og at pantesikkerheden for det enkelte lån overholder lånegrænsen. Dette gælder også, såfremt driftsinventar og driftsmateriel afhændes som led i den regelmæssige drift eller på anden vis. Det kan enten ske ved nyt pant, lånenedbringelse, eller ved at der stilles supplerende sikkerhed. Det kan også ske ved, at lån med tilhørende pantebrev tages ud af registret over aktiver, der ligger til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer. Se endvidere pkt. 4.2.2.2 i de almindelige bemærkninger vedrørende muligheden for at lade ejendomme eller dele heraf udgå af pantet.

Der henvises til pkt. 5.2.2 og 5.3.2 i de almindelige bemærkninger.

Nr. 1

Der skal ved tinglysning af et pantebrev i en fast ejendom som udgangspunkt betales en toleddet afgift bestående af en fast afgift på 1.660 kr. og en variabel afgift på 1,5 pct. af det pantsikrede beløb, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1. Det pantsikrede beløb, som er afgiftsgrundlaget, er pantebrevets nominelle værdi, dvs. pantebrevets hovedstol. Efter tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 1, udløser visse nærmere opregnede tinglysninger, omfattet af lovens §§ 4 og 5, dog alene en fast afgift på 1.660 kr.

Forslaget til en ny § 10, stk. 1, nr. 4, i tinglysningsafgiftsloven skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af tinglysningsloven, hvorefter en ny § 37 a foreslås indsat i tinglysningsloven. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.

Med forslaget til en ny § 10, stk. 1, nr. 4, fastslås det, at en tinglyst erklæring om, at en sampantsætning er omfattet af den foreslåede § 37 a i tinglysningsloven, alene udløser en fast afgift på 1.660 kr. Det er en betingelse, at erklæringen vedrører en allerede tinglyst sampantsætning af samme faste ejendomme og for samme pantsatte beløb.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 1, nr. 4, alene omfatter de tilfælde, hvor sampantsætningen efter den foreslåede § 37 a i tinglysningsloven, omfatter pant i faste ejendomme, der senest den 31. december 2016 er tinglyst som en sampantsætning. Nye pantsætninger i form af en sampantsætning efter den foreslåede § 37 a i tinglysningsloven, som omfatter en eller flere faste ejendomme, der ikke tidligere er tinglyst pant i, samt pantudvidelser og låneforhøjelser, er omfattet af de almindelige regler i tinglysningsafgiftsloven, hvorefter sådanne tinglysninger som udgangspunkt vil udløse henholdsvis fuld tinglysningsafgift for pantudvidelser og afgift af forhøjelsen af det pantsikrede beløb for låneforhøjelser, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 4 og 6. Lovens almindelige regler gælder ligeledes, hvor tidligere, enkeltstående tinglyste pantsætninger vedrørende forskellige fordringer samles og tinglyses under én ny sampantsætning.

Det foreslås, at bestemmelsen finder anvendelse på de erklæringer om sampantsætning efter den foreslåede § 37 a i tinglysningsloven, der tinglyses til og med den 31. december 2017. Med den foreslåede tidsbegrænsning vil de virksomheder, der allerede har foretaget en sampantsætning, og som efter den foreslåede § 37 a i tinglysningsloven ønsker at tinglyse en erklæring om, at sampantsætningen er omfattet af den foreslåede § 37 a i tinglysningsloven, have tid til at få tinglyst erklæringen på eksisterende låneforhold. Erklæringer, der efter den foreslåede § 37 a i tinglysningsloven er tinglyst efter den 31. december 2017, vil i forhold til tinglysningsafgiften blive behandlet efter de almindelige regler i tinglysningsafgiftsloven. Det betyder, at det i hvert enkelt tilfælde vil skulle vurderes, om de enkelte tinglysninger vedrører en pantudvidelse, som efter tinglysningsafgiftsloven vil kunne udløse en variabel tinglysningsafgift.

Der henvises til pkt. 6 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Med det foreslåede § 10, stk. 5, 2. pkt., til tinglysningsafgiftsloven foreslås, at skatteministeren administrativt kan fastsætte de nærmere regler om udformningen af den afgiftserklæring, som virksomheder, omfattet af den foreslåede § 37 a i tinglysningsloven, skal afgive i forbindelse med tinglysning af en erklæring om sampantsætning i henhold til den foreslåede § 37 a i tinglysningsloven. Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fastsætte nærmere regler om udformningen af en afgiftserklæring, som de berørte virksomheder skal afgive i forbindelse med tinglysning af erklæringen om sampantsætningen efter den foreslåede § 37 a i tinglysningsloven. Af afgiftserklæringen vil fremgå, at tinglysning af erklæringen om en sampantsætning efter den foreslåede § 37 a i tinglysningsloven er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 1, nr. 4. Afgiftserklæringen forventes afgivet i det digitale tinglysningssystem i forbindelse med tinglysningen. Det forventes, at bemyndigelsesbestemmelsen vil blive udmøntet i bekendtgørelse om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v., jf. bekendtgørelse nr. 368 af 27. april 2011, som ændret ved bekendtgørelse nr. 590 af 1. juni 2016.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 1 , at loven træder i kraft den 1. januar 2017. Der vil således efter den 1. januar 2017 kunne tinglyses en erklæring på eksisterende og nye pantebreve, som giver pant i flere faste ejendomme ejet af tele-, energiforsynings- og vandforsyningsvirksomheder, om at § 37 a finder anvendelse.

Det foreslås endvidere i bestemmelsens stk. 2 , at lovforslagets § 1, nr. 2, ikke finder anvendelse på allerede tinglyst virksomhedspant. Den særlige overgangsbestemmelse for så vidt angår virksomhedspant er indsat for ikke at fratage allerede eksisterende virksomhedspanthavere deres panteret med den foreslåede § 37 a. Virksomhedspant, som allerede er tinglyst efter tinglysningslovens § 47 c på tidspunktet for lovens ikrafttræden, vil således ikke blive fortrængt af, at der tinglyses et § 37 a-pant. Se nærmere om baggrunden for denne bestemmelse ovenfor i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyldighed og indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Det foreslås i stk. 1 , at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, jf. dog de foreslåede stk. 2 og 3 . Færøerne har pr. 1. januar 2010 overtaget lovgivningskompetencen på det formueretlige område. De foreslåede ændringer vedrørende tinglysningsloven skal derfor ikke gælde eller ved kongelig anordning kunne sættes i kraft for Færøerne.

Tinglysningsloven kan ikke sættes i kraft for Grønland, og ændringerne vedrørende tinglysningsloven skal derfor heller ikke kunne sættes i kraft for Grønland.

For så vidt angår den foreslåede ændring af tinglysningsafgiftsloven bemærkes, at tinglysningsafgiftsloven ikke finder anvendelse på Færøerne og Grønland.

Retsplejeloven gælder ikke for Færøerne og Grønland, der har egne retsplejelove, og ændringerne vedrørende retsplejeloven skal derfor ikke gælde eller kunne sættes i kraft for hverken Færøerne eller Grønland.

Det foreslås i stk. 2, at ændringen af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. helt eller delvist kan sættes i kraft for Grønland ved kongelig anordning med de afvigelser, som de grønlandske forhold tilsiger.

Realkreditområdet er færøsk særanliggende. Lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. finder dog anvendelse på realkreditlån med pant i fast ejendom på Færøerne, hvis udlånet er finansieret ved udstedelse af realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer eller særligt dækkende realkreditobligationer i Danmark eller ydet af realkreditinstitutter med godkendelse i Danmark.

Det foreslås i stk. 3, at lov om finansiel virksomhed helt eller delvist kan sættes i kraft for Grønland og Færøerne ved kongelig anordning med de afvigelser, som de grønlandske og færøske forhold tilsiger.