Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af servicelovens § 5, stk. 1, nr. 1, at efter aftale med kommunalbestyrelserne i regionen skal regionsrådet etablere

1. tilbud efter §§ 103 og 104, § 107, stk. 2, og §§ 108-110. Paragrafopregningen ”§§ 108-110” i denne bestemmelse omfatter således bl.a. tilbud efter §§ 108 og 108 a.

Det foreslås i § 5 stk. 1 , nr. 1, at ændre »§§ 108-110« til »§§ 108, 108 a, 109 og 110«.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 3, hvormed det foreslås, at der i serviceloven indsættes nye §§ 108 b-c. Disse foreslåede nye paragraffer vedrører ikke typer af tilbud, men derimod nærmere regler om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kompetence til at undersøge takstfastsættelsen på kommunale tilbud på socialområdet. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 3. Der er derfor behov for, at ændre paragrafopregningen i § 5, stk. 1, sådan at den ikke vil omfatte de foreslåede nye §§ 108 b-c og således, at paragrafopregningen fortsat alene vil henvise til §§ 108, 108 a, 109 og 110. Der er tale om en konsekvensændring uden materielle konsekvenser.

Til nr. 2

Det fremgår af servicelovens § 108 stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold, til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis.

Det fremgår af servicelovens § 108, stk. 2, 1. pkt., at personer, som modtager tilbud efter stk. 1, og som ønsker at flytte til en anden kommune, har ret til et tilsvarende tilbud i en anden kommune.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 og 2.1.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der i § 108 stk. 2, indsættes som 3. pkt., at retten til et tilsvarende tilbud efter 1. pkt. kun omfatter tilbud, hvor udgiften på baggrund af den forhandlede pris mellem handlekommune og tilbud ikke overstiger udgiften til det tilbud, som kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen har visiteret personen til, med mere end 10 pct.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at personens ret til frit valg efter servicelovens § 108 stk. 2, vil blive begrænset til at omfatte tilbud, hvor udgiften på baggrund af den forhandlede pris ikke er mere end 10 pct. dyrere for kommunen end det tilbud, kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen har visiteret borgeren til. Det vil herefter være en forudsætning for, at personen kan anvende sin ret til frit valg, at det tilbud, som personen vælger, er egnet til at tilgodese personens behov, at tilbuddet fremgår af Tilbudsportalen, og at det tilbud, som personen har valgt, ikke er mere end 10 pct. dyrere end det tilbud, kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen har visiteret til.

Ved den forhandlede pris forstås den pris, der er aftalt mellem kommunalbestyrelsen og den kommunale, regionale eller private leverandør om tilbud og ydelser til en konkret borger.

En person, som har behov for et længerevarende botilbud, har frit valg mellem botilbud efter servicelovens § 108 og botilbudslignende tilbud efter almenboligloven, hvis betingelserne for frit valg er til stede, herunder at det af personen ønskede botilbud eller botilbudslignende tilbud kan tilgodese personens behov. For så vidt angår kommunernes sammenligning af pris har tilbud efter servicelovens § 108 og botilbudslignende tilbud efter almenboligloven forskellige finansieringsstrukturer. Der vil derfor være forskel på, hvad der konkret er indeholdt i den forhandlede pris på tværs af de to tilbudstyper. Dertil kan der være forskel på, hvilke øvrige ydelser efter serviceloven, som driftsherren af et givent tilbud leverer, og dermed på den samlede forhandlede pris, som kommunen vil skulle betale i forbindelse med visitation af personen til det pågældende tilbud eller i forbindelse med anvisning af et botilbudslignende tilbud. Kommunen foretager i forbindelse med visitation af hjælp og støtte til den enkelte person en vurdering af, hvilke indsatser vedkommende skal tilbydes, og det er denne oprindelige vurdering, der lægges til grund i forbindelse med forhandlingen eller aftalen om prisen.

Intentionen med forslaget om at indføre en beløbsgrænse på 10 pct. er at sikre, at borgerens valg af alternativt tilbud eller botilbudslignende tilbud ikke er mere end 10 pct. dyrere for kommunen end det tilbud eller botilbudslignende tilbud, kommunen først har visiteret til eller anvist. Uagtet at finansieringsstrukturerne er forskellig på tværs af tilbud efter servicelovens § 108 og botilbudslignende tilbud efter almenboligloven, vil kommunen derfor i sammenligningen af det først visiterede eller anviste tilbud og det af personen ønskede alternative tilbud skulle lægge kommunens udgifter forbundet med den samlede, faktisk forhandlede pris til grund.

Det vil dermed ikke i alle tilfælde være de samme ydelser, der er indeholdt i den forhandlede pris, som kommunen vil skulle sammenligne på tværs af det først visiterede tilbud eller botilbudslignende tilbud og det af personen ønskede alternative tilbud eller botilbudslignende tilbud. Det vil i alle tilfælde skulle være kommunens egne udgifter forbundet med den samlede forhandlede pris, dvs. den aftalte pris eller kontraktprisen, for henholdsvis det først visiterede tilbud eller botilbudslignende tilbud og det af personen ønskede alternative tilbud eller botilbudslignende tilbud, som kommunen vil skulle sammenligne med henblik på at vurdere, om det af personen ønskede alternative tilbud eller botilbudslignende tilbud er mere end 10 pct. dyrere for kommunen.

Ved det først visiterede tilbud forstås i denne sammenhæng det længerevarende botilbud eller botilbudslignende tilbud, personen mest nyligt er visiteret til, og som kommunen mest nyligt har truffet afgørelse om.

I de tilfælde, hvor den forhandlede pris for det af personen ønskede alternative tilbud eller botilbudslignende tilbud er mere end 10 pct. dyrere for kommunen, vil kommunen kunne afslå at imødekomme personen ønske med begrundelse i prisen.

Denne model for sammenligning af kommunens udgifter skal dels tjene til at sikre, at den politiske intention bag forslaget om indførelse af en beløbsgrænse på 10 pct. sikres til fulde, dels at reglerne bliver mindst muligt byrdefulde for kommunerne at administrere efter.

Der henvises i øvrigt til pkt 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Ønsker personen et tilbud, hvor udgiften er mere end 10 pct. dyrere for fraflytningskommunen, end udgiften til det tilbud, kommunen har visiteret personen til, f.eks. af hensyn til at sikre nærhed til familie og andet netværk, og vurderer kommunen, at det er et fagligt hensigtsmæssigt alternativ i forhold til at tilgodese personens behov, vil kommunen kunne vælge at ændre sin visitation til det ønskede tilbud, hvorved prisen følgelig ikke længere overstiger beløbsgrænsen på 10 pct. Der vil således ikke være noget til hinder for, at kommunen frivilligt vil kunne vælge at imødekomme personens konkrete ønske om et for kommunen mere end 10 pct. dyrere tilbud, såfremt kommunen vurderer, at det er et egnet alternativ, og såfremt tilbuddet lever op til de øvrige generelle betingelser for frit valg. I så fald vil kommunen skulle træffe en ny afgørelse om visitation af personen til det pågældende alternative tilbud. Personens ret til frit valg vil kun omfatte tilbud, hvor udgiften ikke er mere end 10 pct. dyrere for handlekommunen end det tilbud, fraflytningskommunen har visiteret borgeren til. Kommunalbestyrelsens afgørelse om, hvorvidt personens ønske om alternativt tilbud kan imødekommes, vil i alle tilfælde skulle ske i overensstemmelse med forvaltningsloven og de forvaltningsretlige principper, herunder ligebehandling af borgerne.

For personen vil det først visiterede tilbud være afgørende for, hvilke mulige alternative tilbud personen vil kunne vælge fremover. Forslaget må derfor forventes at ville begrænse antallet af mulige alternative tilbud, en borger kan vælge, sammenlignet med, hvordan det frie valg hidtil har været fortolket og administreret.

For kommunen vil en visitationsafgørelse tilsvarende have en afgørende betydning for, hvilke tilbud en person fremover vil kunne vælge.

Der ændres med forslaget ikke på, at borgeren i anvendelsen af det frie valg både vil kunne ønske konkrete private samt offentlige (kommunale eller regionale) alternative tilbud eller almene plejeboliger.

Der henvises i øvrigt til pkt 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af servicelovens § 174, at kommunale, regionale og private leverandører fastsætter vejledende takster for de ydelser og tilbud efter serviceloven, som fremgår af § 8 i finansieringsbekendtgørelsen. Taksterne er generelt vejledende, dvs. at kommunen og tilbuddet i aftalen om prisen for den enkelte borgers ophold på f.eks. et tilbud efter servicelovens § 108 kan fravige taksten. Taksterne danner på den måde udgangspunkt for den konkrete aftale mellem kommunalbestyrelsen og driftsherren om ydelse og pris, jf. § 12 i finansieringsbekendtgørelsen.

Taksterne fastsættes på baggrund af samtlige budgetterede, direkte og indirekte langsigtede omkostninger ved levering af ydelsen eller drift af tilbuddet, jf. servicelovens § 174, stk. 1.

Efter de gældende regler i dag er der ikke hjemmel til, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan undersøge takstfastsættelsen på kommunale tilbud på socialområdet.

Det foreslås derfor at indsætte et nyt § 108 b, stk. 1, om, at har en person efter § 108, stk. 2, i lov om social service eller i § 58 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. ønsket et tilbud eller plejebolig med privat driftsherre, og afslår kommunalbestyrelsen at imødekomme dette ønske med den begrundelse, at den pris, som kommunalbestyrelsen har forhandlet med den private driftsherre, er dyrere end et kommunalt tilbud, som kommunalbestyrelsen allerede har truffet afgørelse om at visitere borgeren til, kan det private tilbud eller plejebolig med privat driftsherre anmode Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om at undersøge, om den vejledende takst for det kommunale tilbud er fastsat i overensstemmelse med reglerne om takstfastsættelse, jf. § 174 og regler udstedt i medfør heraf.

Den foreslåede bestemmelse i § 108 b vil give Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kompetence til at undersøge, om de vejledende takster, som en kommunal driftsherre har fastsat efter servicelovens § 174 eller regler udstedt i medfør heraf, er fastsat i overensstemmelse med de gældende regler for takstfastsættelse. Eventuel fortolkningstvivl om indholdet og anvendelsen af disse regler vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen afklare med den relevante ressortmyndighed.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil kunne undersøge, om det kommunale tilbud har fastsat de vejledende takster korrekt. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil dermed kunne påse, om det kommunale tilbud ved fastsættelsen har fulgt reglerne om takstfastsættelse og foretaget beregningen og fastsættelsen i overensstemmelse hermed, således at den vejledende takst er fastsat på baggrund af samtlige budgetterede, direkte og indirekte langsigtede omkostninger ved levering af ydelsen eller drift af tilbuddet.

Bestemmelsen vil alene give Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kompetence til at vurdere, om det kommunale tilbud har fastsat de vejledende takster korrekt i overensstemmelse med de gældende regler om takstfastsættelse. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kompetence til at undersøge det kommunale tilbuds fastsættelse af takster omfatter dermed hverken en kompetence til at undersøge selve forhandlingen af afregningsprisen, der er pågået mellem kommunen og det kommunale tilbud, eller den aftalte afregningspris.

I perioden, hvor beløbsgrænsen på 10 pct. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, samt § 2, nr. 2, er gældende, det vil sige fra den 1. juli 2025 til den 31. december 2027, vil kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen kunne afslå at imødekomme borgerens ønske til et alternativt tilbud med begrundelse i pris, når den pris, som kommunalbestyrelsen har forhandlet med den private driftsherre er mere end 10 pct. dyrere for kommunen end et kommunalt tilbud, som kommunalbestyrelsen allerede har truffet afgørelse om at visitere borgeren til. I perioden, hvor beløbsgrænsen på 10 pct. er gældende, vil den foreslåede § 108 b, stk. 1, således i praksis medføre, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har kompetence til at undersøge et kommunalt tilbuds fastsættelse af takster i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen først har truffet afgørelse om at visitere en borger til et kommunalt tilbud eller botilbudslignende tilbud, hvorefter borgeren efter reglerne om frit valg ønsker et konkret privat tilbud i stedet, og hvor kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om at afslå borgerens ønske med den begrundelse, at den pris, som kommunalbestyrelsen har forhandlet med den private driftsherre, er mere end 10 pct. dyrere for fraflytningskommunen end den pris, som kommunalbestyrelsen og det kommunale tilbud har forhandlet.

I perioden efter at beløbsgrænsen på 10 pct., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, samt § 2, nr. 2, bortfalder, jf. lovforslagets § 3, stk. 3, og bemærkningerne hertil, det vil sige fra den 1. januar 2028, vil den foreslåede § 108 b, stk. 1, i praksis medføre, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har kompetence til at undersøge et kommunalt tilbuds fastsættelse af takster i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen først har truffet afgørelse om at visitere en borger til et kommunalt tilbud eller botilbudslignende tilbud, hvorefter borgeren efter reglerne om frit valg ønsker et konkret privat tilbud i stedet, og hvor kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om at afslå borgerens ønske med den begrundelse, at den pris som kommunalbestyrelsen har forhandlet med den private driftsherre er dyrere for fraflytningskommunen end den forhandlede pris for et kommunalt tilbud, som kommunalbestyrelsen allerede har visiteret borgeren til. Kommunalbestyrelsens afgørelse om at afslå borgerens ønskede alternative tilbud med henvisning til pris vil skulle ske med afsæt i den til enhver tid gældende lovgivning og praksis. Med henvisning til gældende ret på afgørelsestidspunktet vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kunne behandle og færdiggøre behandlingen af sager efter § 108 b, efter at den foreslåede bestemmelse i § 108, stk. 2, 3. pkt. samt den foreslåede bestemmelse i almenboliglovens § 58 stk. 4 er bortfaldet, jf. lovforslagets § 3, stk. 3.

Ved den forhandlede pris forstås den pris, der er aftalt mellem kommunalbestyrelsen og den kommunale eller private leverandør om tilbud og ydelser til en konkret borger.

Bestemmelsen vil ikke finde anvendelse, hvor kommunalbestyrelsen først har truffet afgørelse om at visitere en borger til et privat eller regionalt tilbud.

Bestemmelsen vil videre ikke finde anvendelse, hvis det kommunale tilbud fastsætter de vejledende takster via et udbud, hvor de enkelte tilbudsgivere afregnes på baggrund af deres eget bud.

Bestemmelsen vil herudover ikke finde anvendelse i tilfælde, hvor det kommunale tilbud indgår aftale om en abonnementsordning med de enkelte kommunalbestyrelser.

Det foreslås dertil at indsætte et nyt § 108 b, stk. 2, om, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen af egen drift kan undersøge, om den vejledende takst for et kommunalt tilbud er fastsat i overensstemmelse med de regler om takstfastsættelse, der er fastsat efter § 174 og regler udstedt i medfør heraf.

Det foreslåede § 108 b, stk. 2, vil give Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kompetence til at tage sager op af egen drift. Denne kompetence vil, i modsætning til stk. 1, ikke være afgrænset til de tilfælde, hvor en person efter § 108, stk. 2, i lov om social service eller i § 58 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. har ønsket et tilbud eller plejebolig med privat driftsherre, og kommunalbestyrelsen afslår at imødekomme dette ønske med den begrundelse, at den private driftsherres forhandlede pris er dyrere end et kommunalt tilbud, som kommunalbestyrelsen allerede har truffet afgørelse om at visitere borgeren til.

Virkningen af den foreslåede bestemmelse er, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, under hensyntagen til prioriteringen af ressourcer, egenhændigt vil kunne vurdere, om den vil tage en sag op. Dette vil ske ud fra en samlet vurdering af sagens alvor, sagens forventede effekt, sagens principielle betydning og sagens forventede ressourceforbrug.

Det foreslås dertil at indsætte et nyt § 108 b, stk. 3, om, at vurderer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen efter stk. 1 eller 2, at den vejledende takst er lavere, end den vejledende takst, som den kommunale driftsherre skulle have anvendt efter § 174 og regler udstedt i medfør heraf, kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udstede et påbud til den kommunale driftsherre om, at denne inden en fastsat frist skal

1. ophøre med at beregne og fastsætte vejledende takster, der er i strid med reglerne for takstfastsættelse,

2. anvende bestemte beregningsgrundlag eller beregningsmetoder ved beregning af vejledende takster,

3. fastsætte vejledende takster til nærmere angivne beløb,

4. fastsætte ændrede vejledende takster og

5. oplyse ændrede vejledende takster på Tilbudsportalen.

Virkningen af den foreslåede bestemmelse er, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil kunne udstede påbud over for kommunale driftsherrer, der har fastsat en vejledende takst, som vurderes - eller skønnes - lavere end den takst, som skulle være anvendt efter de pågældende regler for takstfastsættelse. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udstedelse af påbud vil udgøre en forvaltningsretlig afgørelse.

Konkurrencerådet kan træffe skønsmæssige afgørelser, hvis den kommunale driftsherre ikke har fulgt de gældende regler for beregning og fastsættelse af vejledende takster eller i øvrigt ikke er i stand til, eller villig til, at give passende forklaringer på de forudsætninger, som ligger til grund for fastsættelsen af vejledende takster.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen får for det første efter den foreslåede bestemmelse i § 108 b, stk. 3, nr. 1, mulighed for at udstede påbud til en kommunal driftsherre om at ophøre med at beregne og fastsætte vejledede takster, som er i strid med reglerne om takstfastsættelse.

Beregning omfatter alle trin i fastsættelsen af en vejledende takst, det vil sige både beregningsgrundlag og beregningsmetoder. Beregningsgrundlaget er de data, der indgår i beregningen af den vejledende takst. Beregningsmetoder er de metoder, der anvendes, dels når beregningsgrundlaget skal opgøres, og dels når den vejledende takst skal udregnes på baggrund af beregningsgrundlaget.

For det andet får Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen efter den foreslåede § 108 b, stk. 3, nr. 2, mulighed for at påbyde en kommunal driftsherre at anvende bestemte beregningsgrundlag eller beregningsmetoder ved beregning af vejledende takster.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen får dermed mulighed for at påbyde, hvilke beregningsgrundlag og beregningsmetoder en kommunal driftsherre skal fremskaffe og anvende, når der skal ske vejledende takstfastsættelse af ydelser som indgår i et kommunalt tilbud.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil efter den foreslåede bestemmelse i §108 b, stk. 3, nr. 3, også få en tredje mulighed for at udstede påbud til en kommunal driftsherre om at fastsætte vejledende takster til nærmere angivne beløb.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen får dermed mulighed for at udstede påbud til en kommunal driftsherre om, hvilken vejledende takst driftsherren konkret skal fastsætte for en given ydelse.

Betydningen af bestemmelsen i § 108 b, stk. 3, nr. 3, sammenholdt med bestemmelsen i stk. 3, nr. 1, er, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan kræve, at der bliver foretaget enhver korrektion, som er nødvendig for, at der bliver fastsat en korrekt vejledende takst. Eksempelvis kan stk. 3, nr. 3, også betyde, at styrelsen kan påbyde den kommunale driftsherre at følge principper udstukket i f.eks. en vejledning for fastsættelse af vejledende takster, og således påbyde den kommunale leverandør at foretage en ny beregning på baggrund af disse principper.

Den foreslåede bestemmelse i § 108 b, stk. 3, nr. 4, medfører, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen for det fjerde kan udstede påbud til en kommunal driftsherre om at fastsætte ændrede vejledende takster.

For det femte får Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen efter den foreslåede bestemmelse i § 108 b, stk. 3, nr. 5, mulighed for at udstede påbud til en kommunal driftsherre om at oplyse ændrede vejledende takster på Tilbudsportalen. Det følger af bekendtgørelse nr. 347 af 4. april 2024 om Tilbuds-portalen, at tilbuddets vejledende takst skal fremgå af Tilbudsportalen.

Hvis en kommunal driftsherre ikke efter anmodning kan dokumentere beregningsgrundlag og beregningsmetoder, eller en kommunal driftsherre i øvrigt ikke på fyldestgørende måde kan redegøre for sin takstfastsættelse, kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udstede de i det foreslåede § 108 b, stk. 3, nævnte påbud, hvis styrelsen ud fra en skønsmæssig vurdering vurderer, at taksten er lavere end den takst, som det kommunale tilbud skulle have anvendt efter de pågældende regler for takstfastsættelse.

I de tilfælde, hvor en undersøgelse fører til, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen træffer afgørelse om at udstede et påbud til en kommunal driftsherre, vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens påbud blive tilpasset ud fra en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.

Der henvises i øvrigt til pkt 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at indsætte et nyt § 108 c, stk. 1 , om, at Konkurrencerådet har det overordnede ansvar for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens behandling af sager efter § 108 b. Konkurrencerådet udsteder påbud i sager omfattet af § 108 b, stk. 3, når sagerne er principielle eller af særlig stor betydning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Konkurrencerådet har det overordnede ansvar for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens behandling af sager efter § 108 b, og at Konkurrencerådet træffer afgørelse i sager af principiel eller særlig stor betydning. En sag vil f.eks. kunne være af principiel betydning, hvis den vedrører en problemstilling, der ikke tidligere er taget stilling til, eller hvis afgørelsen i øvrigt kan danne præcedens. En sag vil f.eks. kunne have særlig stor betydning, hvis den kan indebære betydelige følger for en eller flere kommunale driftsherrer.

Det foreslås at indsætte et nyt § 108 c, stk. 2 , om, at konkurrencelovens § 15, stk. 1, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udøvelse af sine beføjelser efter § 108 b og regler udstedt i medfør af stk. 4.

Efter konkurrencelovens § 15, stk. 1, 3. pkt., afgør styrelsen, om der er tilstrækkelig anledning til at undersøge eller træffe afgørelse i en sag, herunder om sagsbehandlingen midlertidigt eller endeligt skal indstilles.

Virkningen af den foreslåede bestemmelse er, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan beslutte at indstille sagsbehandlingen i en given sag på ethvert tidspunkt i sagsbehandlingen. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan således, under hensyntagen til prioriteringen af ressourcer, beslutte at afvise at behandle en sag. Når styrelsen vurderer, om den vil gå videre med en sag, sker det ud fra en samlet vurdering af sagens alvor, sagens forventede effekt, sagens principielle betydning og sagens forventede ressourceforbrug. En afvisning kan ske på et hvilket som helst tidspunkt under sagsbehandlingen.

Det foreslås at indsætte et nyt § 108 c, stk. 3 , om, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelser efter § 108 b ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelser om et påbud efter § 108 b ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Dette skyldes, at anvendelsesområdet for kontrolenheden er afgrænset som angivet samt ressourcemæssige hensyn.

Afgørelser truffet i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 108 b i denne lov kan i øvrigt efter almindelige regler indbringes for domstolene.

Det foreslås at indsætte et § 108 c, stk. 4, om, at Konkurrencerådet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udøver sine beføjelser efter § 108 b og stk. 1 samt regler udstedt i medfør af stk. 5 i fuld uafhængighed.

Dette svarer til Konkurrencerådets og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens øvrige virksomhed, jf. bl.a. konkurrencelovens § 14 a.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Konkurrencerådet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udøver sine beføjelser efter § 108 b og stk. 1 samt regler udstedt i medfør af stk. 4 i fuld uafhængighed.

Endelig foreslås det at indsætte et nyt § 108 c, stk. 5, om, at erhvervsministeren efter forhandling med social- og boligministeren og efter at have indhentet udtalelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kontrol med takstfastsættelsen, jf. § 108 b og stk. 1-3. Der vil kunne fastsættes nærmere regler om kontrolenhedens sagsbehandling og om evt. krav til processen.

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af § 58 a, stk. 1, 2. pkt. i almenboligloven, at retten efter 1. pkt. for ældre og personer med handicap til frit valg af bolig også gælder boliger efter lov om byfornyelse eller lov om byfornyelse og boligforbedring, som er særligt indrettet for den nævnte personkreds, og boliger efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap.

Det foreslås, at § 58 a, stk. 1, 2. pkt . affattes således: »Retten efter 1. pkt. gælder endvidere boliger, som er byfornyet efter lov om byfornyelse og udvikling af byer, den tidligere lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 260 af 7. april 2003, eller den tidligere lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 15. september 1994, som er særligt indrettet for den nævnte personkreds, og boliger efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996.«.

Lov om byfornyelse og udvikling af byer trådte i kraft den 1. januar 2004 ved lov nr. 1234 af 27. december 2003. Samtidig blev lov om byfornyelse ophævet. Formålet med den foreslåede ændring er at undgå tvivl om, at boliger, som er byfornyet efter lov om byfornyelse og udvikling af byer, vil indgå i fritvalgsordningen. Samtidig foreslås sprogbrugen tilpasset lovens øvrige regler, så det fremgår, når der er tale om ophævede love.

Den foreslåede ændring af § 58 a, stk. 1, 2. pkt., vil tydeliggøre, at boliger, som omfattes af byfornyelsesprojekter efter lov om byfornyelse og udvikling af byer, og som er særligt indrettet til ældre og personer med handicap, vil indgå i retten til frit valg af bolig.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 5, stk. 2, i almenboligloven, at plejeboliger er almene ældreboliger, hvor der til den samlede bebyggelse hører servicearealer for personer med behov for omfattende service og pleje efter lov om social service og ældreloven.

Det fremgår af § 5, stk. 7, at servicearealer er arealer, der anvendes til omsorgs- og servicefunktioner, der normalt ikke vil foregå i en selvstændig bolig, og som indrettes i umiddelbar tilknytning til almene ældreboliger eller ældreboliger, der tilhører en selvejende institution, med henblik på overvejende at betjene beboerne i disse boliger.

Det fremgår af § 58 a, stk. 1, i almenboligloven, at ældre og personer med handicap, der har et særligt behov for almene ældreboliger, kommunale og regionale botilbud, jf. § 108 i lov om social service, og plejehjem og beskyttede boliger, jf. § 47 i ældreloven, har ret til frit at vælge sådanne boliger. Retten gælder endvidere boliger efter lov om byfornyelse eller lov om byfornyelse og boligforbedring, som er særligt indrettet for den nævnte personkreds, og boliger efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap.

Det foreslås, at der i § 58 a indsættes som et nyt stk. 4, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som anvises en plejebolig, jf. § 5, stk. 2, ikke kan anvende retten til frit valg efter stk. 1, når den forhandlede pris efter de regler, som er udstedt i medfør af § 174, stk. 3, i lov om social service, overstiger den forhandlede pris for den anviste plejebolig med mere end 10 pct.

Det foreslåede § 58 a, stk. 4, vil medføre en begrænsning af retten til frit valg af bolig efter stk. 1 for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som anvises en almen plejebolig.

Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen vil kunne beslutte ikke at benytte muligheden i det foreslåede stk. 4 til at afvise borgerens valg af bolig, f.eks. hvis kommunalbestyrelsen skønner, at der skal lægges mere vægt på andre forhold end kommunens udgifter i en konkret sag. Det kan f.eks. være, at borgeren ønsker at bo i geografisk nærhed til en søskende eller anden nærtstående, eller at borgeren ønsker at bo i et botilbud, hvor der i forvejen bor venner, som den pågældende har boet sammen med på institution eller lignende i børne og unge-årene. Dette vil svare til den mulighed kommunalbestyrelsen vil få med det foreslåede § 108, stk. 2, 3. pkt.

Kommunalbestyrelsens beslutning om, hvorvidt borgeren kan benytte reglerne om frit valg af ældrebolig, når valget af bolig er mere end 10 pct. dyrere for kommunen, vil udgøre en forvaltningsretlig afgørelse og vil skulle ske i overensstemmelse med forvaltningsloven og med de forvaltningsretlige principper, herunder ligebehandling af borgerne.

Bestemmelsen vil regulere retten til frit valg for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne udgør en del af personkredsen ”ældre og personer med handicap”. Personkredsen, som omfattes af den foreslåede begrænsning i stk. 2, udgør således en del af den samlede personkreds for almene ældreboliger, som er omfattet af retten til frit valg af ældrebolig efter § 58 a, stk. 1.

Hvis borgeren ønsker et andet tilbud, skal kommunen forhandle en aftale med dette andet tilbud, og sammenligne prisen med den pris, som kommunen har aftalt med det tilbud, som kommunen har anvist borgeren til. Hvis den forhandlede pris til det alternative tilbud er mere end 10 pct. dyrere, kan kommunen afvise borgerens ret til frit valg.

Der ændres ikke på, at borgeren i anvendelsen af det frie valg både kan ønske konkrete private samt offentlige (kommunale eller regionale) alternative tilbud eller almene plejeboliger.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede nye bestemmelse i § 58 a, stk. 4, vil kun få virkning for retten til frit valg af ældrebolig efter § 58 a, stk. 1, efter lovens ikrafttræden og til udgangen af 2027, hvor bestemmelsen bortfalder, jf. lovforslagets § 3, stk. 3. Borgere, som har valgt en anden bolig eller botilbud før lovens ikrafttræden, vil bevare retten til denne bolig uanset, at valget er mere end 10 pct. dyrere for kommunen.

Der henvises i øvrigt til pkt 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Det foreslås med stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2025.

Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt vil medføre, at de foreslåede ændringer i serviceloven og almenboligloven vil finde anvendelse for kommunale afgørelser truffet fra og med den 1. juli 2025.

Det foreslås med stk. 2 , at loven ikke finder anvendelse på afgørelser om visitation til tilbud efter § 108 i lov om social service eller på beslutninger om anvisning af almene plejeboliger m.v. efter § 58 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. truffet af kommunalbestyrelsen før lovens ikrafttræden. For sådanne afgørelser finder de hidtil gældende regler og praksis anvendelse.

Det foreslås med stk. 3, at § 108 stk. 2, 3. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2 samt § 58 a, stk. 4 i lov om almene boliger m.v., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, ophæves den 1. januar 2028.

Det foreslåede stk. 3 medfører, at beløbsgrænsen på 10 pct. for alternative tilbud og almene plejeboliger ved benyttelse af ret til frit valg for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne bortfalder med virkning fra den 1. januar 2028. Herefter vil de hidtil gældende regler og praksis være gældende.

Med henvisning til gældende ret på afgørelsestidspunktet for kommunalbestyrelsens afslag på borgerens ønske om et alternativt tilbud med henvisning til pris vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kunne behandle og færdiggøre behandlingen af sager efter § 108 b, efter at den foreslåede bestemmelse i § 108, stk. 2, 3. pkt. samt efter den foreslåede bestemmelse i almenboliglovens § 58 a, stk. 4, er bortfaldet, jf. lovforslagets § 3, stk. 3.

Det bemærkes, at serviceloven og almenboligloven ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland ved kongelig anordning. De ændringer, der med lovforslaget foreslås foretaget i disse love, vil derfor heller ikke gælde for Færøerne og Grønland.