LOV nr 2202 af 29/12/2020
Beskæftigelsesministeriet
Lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til tidlig pension) § 3
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 11. marts 2020, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1964 af 15. december 2020, foretages følgende ændringer:
1. I § 56 a, stk. 4, 2. pkt., ændres »førtidspension eller seniorpension« til: »førtidspension, seniorpension eller tidlig pension«.
2. I § 74 m, stk. 13, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»For hver måned, der er udbetalt tidlig pension efter lov om social pension, fradrages der 160,33 timer i de 5.772 timer, som er nævnt i 1. pkt.«
3. I § 77 a, stk. 2, nr. 1, ændres »førtidspension eller seniorpension på grund af nedsat erhvervsevne« til: »førtidspension, seniorpension eller tidlig pension«.