Lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og forskellige andre love (Frakendelse af førtidspension på baggrund af alvorlig kriminalitet, skærpelse af karantæneordninger i ydelsessystemet m.v.) § 5

Forarbejder til Lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og forskellige andre love (Frakendelse af førtidspension på baggrund af alvorlig kriminalitet, skærpelse af karantæneordninger i ydelsessystemet m.v.) § 5

Til nr. 1

Udgangspunkt er, at en tidligere straffet person har samme ret til arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som en tilsvarende ustraffet person.

Det fremgår dog af karantæneordningen for fremmedkrigere, jf. lovens § 87 a, stk. 1, at et medlem er udelukket fra at få udbetalt dagpenge, feriedagpenge og efterløn i en periode på 3 år, hvis medlemmet ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en af de ydelser, som er nævnt i bestemmelsen.

Der henvises til pkt. 2.2.1.1.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger om karantæneordningen.

Det foreslås, at § 87 a, stk. 1, nyaffattes, således, at et medlem er udelukket fra at få udbetalt dagpenge, feriedagpenge og efterløn i en periode på 5 år, hvis medlemmet ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.

Forslaget betyder, at det ikke længere vil være en betingelse for udelukkelse fra udbetaling af dagpenge, feriedagpenge og efterløn i karantæneperioden, at medlemmet for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en ydelse som nævnt ovenfor. Karantæneordningen vil således få betydning for udbetaling af ydelser til alle medlemmer, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., uanset om de pågældende på noget tidspunkt inden den endelige dom har været i ydelsessystemet.

Derudover vil forslaget indebære, at karantæneperioden udvides fra 3 år til 5 år.

Forslaget betyder, at medlemmer omfattet af karantæneordningen i en periode på 5 år vil være udelukket fra at kunne få udbetalt dagpenge, feriedagpenge og efterløn efter loven.

Karantæneordningen vil som hidtil være en direkte følge af dommen. At der skal foreligge en endelig dom indebærer, at dommen ikke længere uden særlig tilladelse kan ændres ved appel. Dette er en videreførelse af de nuværende regler.

Det gælder fortsat, at et medlem, der ikke har ret til arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn i en karantæneperiode, jf. ovennævnte, vil kunne modtage kontanthjælp, hvis betingelserne for at modtage kontanthjælp i øvrigt er opfyldt, jf. lov om en aktiv socialpolitik. Der henvises til pkt. 2.2.1.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger om ydelsernes størrelse.

Perioden på 5 år vil som hidtil skulle regnes fra det tidspunkt, hvor medlemmet løslades efter afsoning af ubetinget fængselsstraf som følge af en dom. Er medlemmet ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom og afsoningen, medregnes denne periode i den 5-årige periode. Hvis medlemmet idømmes bøde eller betinget fængselsstraf, regnes den 5-årige periode fra tidspunktet for den endelige dom.

Det gælder uændret, at det forhold, at et medlem af en arbejdsløshedskasse er udelukket fra arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn i en karantæneperiode efter lovens § 87 b, stk. 1, ikke vil være til hinder for, at pågældende kan medregne indkomst og beskæftigelse, der ligger i karantæneperioden, til opfyldelse af betingelserne for ret til dagpenge, når karantæneperioden er udløbet, eller at pågældende i karantæneperioden kan optjene anciennitet i forhold til senere at kunne gå på efterløn.

Den foreslåede nyaffattelse af karantæneordning for fremmedkrigere foreslås alene at gælde for medlemmer dømt for forhold nævnt i lovens § 87 a, stk. 1, begået den 1. februar 2026 eller senere. For medlemmer dømt for forhold begået før den 1. februar 2026, vil den hidtil gældende karantæneordning for fremmedkrigere fortsat være gældende. Der henvises til ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelserne i lovforslagets § 11.

Til nr. 2

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og regler udstedt i medfør heraf er ikke fastsat regler om, hvordan a-kassen skal opkræve medlemmets gæld, eller hvordan medlemmets gæld i øvrigt skal administreres, når a-kassen har truffet afgørelse om tilbagebetaling af dagpenge, feriedagpenge og efterløn udbetalt i en karantæneperiode efter §§ 87 a og 87 b. Det medfører blandt andet, at undlader medlemmet at betale sin gæld, har a-kassen ikke pligt til at bære udgifter til opkrævningen af gælden, og a-kassen kan hverken slette medlemmet eller sende gælden til inddrivelse i restanceinddrivelsesmyndigheden (Gældsstyrelsen). Det betyder, at a-kassens opkrævning af medlemmets gæld ikke kan foregå effektivt.

Der henvises til pkt. 2.7.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere gennemgang af gældende regler om tilbagebetaling.

Det foreslås i § 87 a, stk. 3, at indsætte som 2. pkt., at ved afgørelse efter 1. pkt. finder § 86, stk. 3 og 5-11, tilsvarende anvendelse.

Det vil betyde, at arbejdsløshedskasserne vil skulle administrere krav om tilbagebetaling af dagpenge, feriedagpenge og efterløn, der er udbetalt i en karantæneperiode efter en dom, efter de samme regler som almindeligvis anvendes, når a-kassen træffer afgørelse om tilbagebetaling af dagpenge, feriedagpenge og efterløn, som medlemmet har modtaget uberettiget, jf. lovens § 86, stk. 1, 1. pkt.

Det betyder, at medlemmets gæld vil skulle forrentes med den aktuelt gældende morarente efter rentelovens § 5, renten vil skulle beregnes fra udbetalingstidspunktet, og der ikke vil skulle tillægges rente, hvis tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 20 gange dagpengesatsen, jf. § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., på opgørelsestidspunktet, jf. lovens § 86, stk. 3.

Det betyder videre, at direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil kunne bestemme, at hvis en a-kasses fejlagtige udbetaling skyldes urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en anden a-kasse, vil denne kasse være ansvarlig for fejludbetalingen, jf. lovens § 86, stk. 5.

Forslaget vil videre betyde, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan gøre en a-kasse ansvarlig for en fejludbetaling foretaget af en anden kasse, fordi fejludbetalingen skyldes a-kassens urigtige eller mangelfulde oplysninger, jf. lovens § 86, stk. 6.

Forslaget vil videre betyde, at tilskrevne renter vil skulle tilfalde statskassen, hvis a-kassen har krav på refusion for det fejludbetalte beløb. Det samme vil gælde renter af beløb, for hvilke kassen ikke har krav på refusion, indtil det tidspunkt, hvor kassen vil have tilbagebetalt refusionsbeløbet. Renter, der påløber efter dette tidspunkt, vil tilfalde a-kassen, jf. lovens § 86, stk. 7.

Forslaget vil videre betyde, at tilbagebetalingen af medlemmets gæld med påløbne renter vil kunne ske ved hel eller delvis modregning i den løbende udbetaling af dagpenge og andre ydelser samt i andre krav, medlemmet har mod kassen. Modregning vil også kunne ske efter, at medlemmet har skiftet a-kasse, jf. lovens § 86, stk. 8.

Forslaget vil videre betyde, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at et medlem, der ikke har tilbagebetalt sin gæld med påløbne renter inden en frist, som kassen har fastsat, vil skulle slettes som medlem af kassen. Beskæftigelsesministeren vil endvidere kunne fastsætte regler om genoptagelse i kassen som nyt medlem, jf. lovens § 86, stk. 9.

Forslaget vil videre betyde, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om kassernes opkrævning af beløb, som skal betales tilbage med påløbne renter, herunder om, at kassen ikke vil have krav på refusion fra statskassen, og at udbetalte refusionsbeløb vil skulle betales tilbage, hvis disse regler ikke overholdes, jf. lovens § 86, stk. 10.

Forslaget vil endelig betyde, at medlemmets gæld med tillæg af påløbne renter og omkostninger, vil skulle inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden (Gældsstyrelsen), hvis a-kassen har ret til refusion fra statskassen, jf. lovens § 86, stk. 11.

Lovforslaget vil ikke ændre ved, at arbejdsløshedskasser, der træffer afgørelse om tilbagebetaling af dagpenge, feriedagpenge og efterløn udbetalt i en karantæneperiode, vil have ret til refusion fra statskassen efter lovens § 79, og regler fastsat i medfør heraf.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.8.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger om blandt andet forventede ændringer i bekendtgørelser angående arbejdsløshedskassernes opkrævning af kravene og om arbejdsløshedskassernes ret til refusion.

Til nr. 3

Udgangspunktet er, at en tidligere straffet person har samme ret til arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som en tilsvarende ustraffet person.

Det fremgår dog af karantæneordningen i lovens § 87 b, stk. 1, at et medlem er udelukket fra at få udbetalt dagpenge, feriedagpenge og efterløn i en periode på 3 år, hvis medlemmet ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt.

Der henvises til pkt. 2.2.1.1.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger om karantæneordningen.

Det foreslås i § 87 b, stk. 1, at ændre »3 år« til: »5 år«.

Med forslaget udvides karantæneperioden fra 3 år til 5 år. Forslaget vil betyde, at medlemmer omfattet af karantæneordningen i en periode på 5 år vil være udelukket fra at få udbetalt dagpenge, feriedagpenge og efterløn efter loven.

Udvidelsen af karantæneperioden fra 3 år til 5 år foreslås alene at gælde for medlemmer dømt for forhold nævnt i lovens § 87 b, stk. 1, begået den 1. februar 2026 eller senere. For medlemmer dømt for forhold begået før den 1. januar 2026, vil karantæneperioden fortsat være 3 år. Der henvises til bemærkningerne til ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelserne i lovforslagets § 11.

Som hidtil vil perioden på 5 år, jf. lovens § 87 b, stk. 1, skulle regnes fra det tidspunkt, hvor medlemmet har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, jf. lovens § 87 b, stk. 2. Fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter er udstået, når medlemmet løslades eller udskrives. Ved løsladelse eller udskrivning forstås første løsladelse eller udskrivning, herunder prøveløsladelse og prøveudskrivning, samt benådning fra den straf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, den pågældende var idømt.

Det foreslås endvidere, at »§ 81 a, § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt.« ændres til »§§ 81 a, 191, § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, § 245, stk. 1, 3. pkt., § 289, stk. 1, § 290, stk. 2, eller § 290 a, stk. 2.«.

Forslaget betyder, at reglen om, at et medlem vil være udelukket i en periode fra at få udbetalt dagpenge, feriedagpenge og efterløn i en periode på 5 år, hvis medlemmet ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, § 244, stk. 2, såfremt forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt., fremover også vil gælde for medlemmer, der ved endelig dom er idømt ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens omfattet af straffelovens § 191, § 289, stk. 1, § 290, stk. 2, eller § 290 a, stk. 2.

Det gælder uændret, at det forhold, at et medlem af en arbejdsløshedskasse er udelukket fra arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn i en karantæneperiode efter lovens § 87 b, stk. 1, ikke vil være til hinder for, at pågældende kan medregne indkomst og beskæftigelse, der ligger i karantæneperioden, til opfyldelse af betingelserne for ret til dagpenge, når karantæneperioden er udløbet, eller at pågældende i karantæneperioden kan optjene anciennitet i forhold til senere at kunne gå på efterløn.

Det gælder fortsat, at et medlem, der ikke har ret til arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn i en karantæneperiode, jf. ovennævnte, vil kunne modtage kontanthjælp, hvis betingelserne for at modtage kontanthjælp i øvrigt er opfyldt, jf. lov om en aktiv socialpolitik.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger om ydelsernes størrelse.

Til nr. 4

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og regler udstedt i medfør heraf er ikke fastsat regler om, hvordan a-kassen skal opkræve medlemmets gæld, eller hvordan medlemmets gæld i øvrigt skal administreres, når a-kassen har truffet afgørelse om tilbagebetaling af dagpenge, feriedagpenge og efterløn udbetalt i en karantæneperiode efter §§ 87 a og 87 b. Det medfører blandt andet, at undlader medlemmet at betale sin gæld, har a-kassen ikke pligt til at bære udgifter til opkrævningen af gælden, og a-kassen kan hverken slette medlemmet eller sende gælden til inddrivelse i restanceinddrivelsesmyndigheden (Gældsstyrelsen). Det betyder, at a-kassens opkrævning af medlemmets gæld ikke kan foregå effektivt.

Der henvises til punkt 2.7.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere gennemgang af gældende regler om tilbagebetaling.

Det foreslås i § 87 b, stk. 3, at indsætte som 2. pkt., at ved afgørelse efter 1. pkt. finder § 86, stk. 3 og 5-11, tilsvarende anvendelse.

Det vil betyde, at arbejdsløshedskasserne vil skulle administrere krav om tilbagebetaling af dagpenge, feriedagpenge og efterløn, der er udbetalt i en karantæneperiode efter en dom, efter de samme regler som almindeligvis anvendes, når a-kassen træffer afgørelse om tilbagebetaling af dagpenge, feriedagpenge og efterløn, som medlemmet har modtaget uberettiget, jf. lovens § 86, stk. 1, 1. pkt.

Det betyder, at medlemmets gæld vil skulle forrentes med den aktuelt gældende morarente efter rentelovens § 5, renten vil skulle beregnes fra udbetalingstidspunktet, og der ikke vil skulle tillægges rente, hvis tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 20 gange dagpengesatsen, jf. § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., på opgørelsestidspunktet, jf. lovens § 86, stk. 3.

Det betyder videre, at direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil kunne bestemme, at hvis en a-kasses fejlagtige udbetaling skyldes urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en anden a-kasse, vil denne kasse være ansvarlig for fejludbetalingen, jf. lovens § 86, stk. 5.

Forslaget vil videre betyde, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan gøre en a-kasse ansvarlig for en fejludbetaling foretaget af en anden kasse, fordi fejludbetalingen skyldes a-kassens urigtige eller mangelfulde oplysninger, jf. lovens § 86, stk. 6.

Forslaget vil videre betyde, at tilskrevne renter vil skulle tilfalde statskassen, hvis a-kassen har krav på refusion for det fejludbetalte beløb. Det samme vil gælde renter af beløb, for hvilke kassen ikke har krav på refusion, indtil det tidspunkt, hvor kassen vil have tilbagebetalt refusionsbeløbet. Renter, der påløber efter dette tidspunkt, vil tilfalde a-kassen, jf. lovens § 86, stk. 7.

Forslaget vil videre betyde, at tilbagebetalingen af medlemmets gæld med påløbne renter vil kunne ske ved hel eller delvis modregning i den løbende udbetaling af dagpenge og andre ydelser samt i andre krav, medlemmet har mod kassen. Modregning vil også kunne ske efter, at medlemmet har skiftet a-kasse, jf. lovens § 86, stk. 8.

Forslaget vil videre betyde, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at et medlem, der ikke har tilbagebetalt sin gæld med påløbne renter inden en frist, som kassen har fastsat, vil skulle slettes som medlem af kassen. Beskæftigelsesministeren vil endvidere kunne fastsætte regler om genoptagelse i kassen som nyt medlem, jf. lovens § 86, stk. 9.

Forslaget vil videre betyde, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om kassernes opkrævning af beløb, som skal betales tilbage med påløbne renter, herunder om, at kassen ikke vil have krav på refusion fra statskassen, og at udbetalte refusionsbeløb vil skulle betales tilbage, hvis disse regler ikke overholdes, jf. lovens § 86, stk. 10.

Forslaget vil endelig betyde, at medlemmets gæld med tillæg af påløbne renter og omkostninger, vil skulle inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden (Gældsstyrelsen), hvis a-kassen har ret til refusion fra statskassen, jf. lovens § 86, stk. 11.

Lovforslaget vil ikke ændre ved, at arbejdsløshedskasser, der træffer afgørelse om tilbagebetaling af dagpenge, feriedagpenge og efterløn udbetalt i en karantæneperiode, vil have ret til refusion fra statskassen efter lovens § 79, og regler fastsat i medfør heraf.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.8.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger om blandt andet forventede ændringer i bekendtgørelser angående arbejdsløshedskassernes opkrævning af kravene og om arbejdsløshedskassernes ret til refusion.