Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LOV nr 2394 af 14/12/2021

Social- og Boligministeriet

Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om social service og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.) § 1

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1647 af 4. august 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 3, udgår »og på ældreområdet efter forhandling med social- og ældreministeren«.

2. I § 9, stk. 13, 3. pkt., indsættes efter »§ 9 c, stk. 1«: », dog således at opholdskommunen også yder refusion for udgifter efter lov om social service«.

3. I § 9 c, stk. 1, 1. pkt., udgår »lov om social service,«, og efter »lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,« indsættes: »lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.,«.

4. § 9 c, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

5. I § 9 c, stk. 2 og 3, indsættes efter »refusion«: »for udgifter til hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1«.

6. I § 9 c, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »refusion«: »for udgifter til hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1, og efter lov om social service«.

7. I § 9 c, stk. 4, indsættes som 3. pkt.:

»Bliver en ung, for hvem der er iværksat foranstaltninger efter § 76, stk. 3, i lov om social service, visiteret til en kommune efter integrationslovens § 10, ydes refusion efter 1. pkt. dog af denne kommune.«

8. I § 9 c, stk. 5, ændres »efter stk. 1« til: »for udgifter til hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1, og efter lov om social service«.

9. I § 9 c, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »refusion«: »for udgifter til hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1, og efter lov om social service«.

10. I § 9 c, stk. 6, 2. pkt., udgår »ligeledes«, og »efter stk. 1« ændres til: »for udgifter til hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1, og efter lov om social service«.

11. I § 9 c, stk. 12, 1. pkt., indsættes efter »stk. 1«: », og efter lov om social service«.

12. I § 37 a, stk. 3, 1. pkt., udgår »udpeget efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer«, og efter 1. pkt. indsættes som nyt punktum:

»Medlemmerne fra handicaporganisationerne udpeges efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer, idet kommunalbestyrelsen dog kan vælge at udpege et antal medlemmer, der ikke må overstige antallet af medlemmer, der udpeges efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer, fra lokale handicaporganisationer i kommunen.«

13. I § 37 a, stk. 4, ændres »og sammensætning« til: », sammensætning, afholdelse af udgifter og honorering«.

14. I § 55, stk. 2, indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:

»7) Sager, som Ankestyrelsen beslutter at tage op af egen drift efter § 65 i lov om social service.«

Nr. 7 bliver herefter nr. 8.

15. § 73, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

»Der kan ske indbringelse for retten efter de særlige regler i kapitel 43 a i retsplejeloven af følgende:

  1. Ankestyrelsens afgørelse om optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter §§ 129 og 129 a i lov om social service.

  2. Ankestyrelsens afgørelse i sager om børn og unge-udvalgets beslutninger, der er omfattet af § 169 i lov om social service.

  3. Ankestyrelsens afgørelse efter § 65, stk. 3, i lov om social service.

  4. Ankestyrelsens afgørelse i sager, hvor Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse er påklaget til Ankestyrelsen efter § 55, stk. 2, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Stk. 2. Ankestyrelsens afgørelse efter stk. 1, nr. 1, 2 og 4, skal foreligge inden 8 uger.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

16. I § 74 udgår »og social- og ældreministeren«.

17. I § 77 ændres »Social- og Ældreministeriet,« til: »Social- og Ældreministeriet og«, og »og Social- og Ældreministeriet« udgår.

18. I § 80, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 52 c, stk. 2, og § 59 a, stk. 3« til: »§ 52 c, stk. 1, og § 59 a, stk. 2«.

19. I § 80, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:

»Endelig skal udvalget rådgive Ankestyrelsen om behovet for opfølgning på Ankestyrelsens undersøgelser efter § 76 af kommunernes praksis og om generel formidling af og vejledning om Ankestyrelsens praksis.«

20. I § 87, stk. 2, ændres »sammensætning og« til: »sammensætning,«, og efter »opgaver« indsættes: »og honorering«.