LOV nr 493 af 21/05/2013
Social- og Boligministeriet
Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (Forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område) § 12
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 653 af 26. juni 2012, som ændret ved § 15 i lov nr. 326 af 11. april 2012, § 5 i lov nr. 928 af 18. september 2012, lov nr. 1378 af 23. december 2012, § 5 i lov nr. 1380 af 23. december 2012 og § 3 i lov nr. 357 af 9. april 2013, foretages følgende ændringer:
1. I § 72, stk. 2, 2. pkt., ændres »beskæftigelsesankenævnet eller Ankestyrelsen« til: »Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg«.
2. § 77 affattes således:
»§ 77. Kommunens afgørelser efter denne lov og kommunens henvisning til andre aktører efter § 19 kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 2. Andre aktørers afgørelse, jf. § 19, kan inden 4 uger indbringes for kommunen.«