LOV nr 1656 af 30/12/2024
Beskæftigelsesministeriet
Lov om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsmiljø og forskellige andre love (Tilpasning af rådsstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, nedlæggelse af Helbredsoplysningsrådet og Jobservice Danmark og afskaffelse af de beskæftigelsespolitiske mål m.v.) § 2
I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021, som ændret senest ved lov nr. 629 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:
1. I § 14, stk. 1, udgår »efter udtalelse fra Arbejdsmiljørådet, jf. § 66, stk. 3, 3. pkt.,«.
2. I § 14 a, stk. 1, 2. pkt., udgår »iværksat af Arbejdsmiljørådet efter § 66, stk. 6«.
3. I § 60, stk. 6, nr. 3, indsættes efter »tilladelse«: »hos Arbejdstilsynet«.
4. § 62 a, stk. 2, ophæves.
5. Kapitel 12 affattes således:
§ 66. Arbejdsmarkedsrådet rådgiver om og drøfter forhold og aktuelle udfordringer på arbejdsmarkedet af relevans for beskæftigelsesministeren og på tværs af beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, jf. lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.«
6. I § 68, stk. 1, udgår »Arbejdsmiljørådets aktiviteter og«.
7. I § 68, stk. 2, 1. pkt., udgår »efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet«.
8. I § 68 a, stk. 1, udgår »efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet«.
9. I § 68 a, stk. 1, udgår »til Arbejdsmiljørådets aktiviteter, herunder til tværgående aktiviteter, jf. § 66, stk. 6, og«.
10. I § 68 a, stk. 3, ændres »Arbejdsmiljørådet og de« til: »De«.
11. § 68 a, stk. 5 og 6, ophæves.
Stk. 7 bliver herefter stk. 5.
12. I § 68 a, stk. 7, som bliver stk. 5, ændres »og efterregulering« til: », efterregulering og uforbrugte midler«.
13. § 73, 2. pkt., ophæves.
14. I § 81, stk. 6, ændres »§ 68 a, stk. 7« til: »§ 68 a, stk. 5«.
15. I § 81 a, stk. 10, udgår »Arbejdsmiljørådet og«.
Forarbejder til Lov om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsmiljø og forskellige andre love (Tilpasning af rådsstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, nedlæggelse af Helbredsoplysningsrådet og Jobservice Danmark og afskaffelse af de beskæftigelsespolitiske mål m.v.) § 2
Til nr. 1
Det fremgår af § 14, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, at beskæftigelsesministeren efter udtalelse fra Arbejdsmiljørådet, jf. § 66, stk. 3, 3. pkt., godkender et antal branchefællesskaber for arbejdsmiljø, der skal bistå en eller flere branchers virksomheder med information og branchevejledning om arbejdsmiljø.
Det foreslås i lovens § 14, stk. 1 , at »efter udtalelse fra Arbejdsmiljørådet, jf. § 66, stk. 3, 3. pkt.,« udgår.
Det vil betyde, at Arbejdsmiljørådet ikke vil skulle udtale sig om branchefællesskaberne for arbejdsmiljø.
Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 2, nr. 3, om at nedlægge Arbejdsmiljørådet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af § 14 a, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, at det enkelte branchefællesskab for arbejdsmiljø inden for branchefællesskabets område skal bistå branchens virksomheder med information og vejledning om arbejdsmiljø. Videre fremgår det af bestemmelsen, at det enkelte branchefællesskab for arbejdsmiljø kan iværksætte og deltage i særlige virksomhedsrettede arbejdsmiljøaktiviteter inden for branchen og deltage i tværgående aktiviteter iværksat af Arbejdsmiljørådet efter § 66, stk. 6.
Det foreslås i lovens § 14 a, stk. 1 , 2. pkt., at »iværksat af Arbejdsmiljørådet efter § 66, stk. 6« udgår.
Det vil betyde, at branchefællesskaberne for arbejdsmiljø ikke vil kunne deltage i tværgående aktiviteter iværksat af Arbejdsmiljørådet.
Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 2, nr. 3, om at nedlægge Arbejdsmiljørådet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af § 66, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, at Arbejdsmiljørådet deltager i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af den samlede arbejdsmiljøindsats gennem rådgivning af beskæftigelsesministeren og afgiver indstilling til beskæftigelsesministeren om
- overordnede mål for og prioritering af arbejdsmiljøindsatsen, 2) fordeling af midler efter § 68 a, stk. 1, og 3) og opfølgning på Arbejdsmiljørådets indsats.
Det fremgår af lovens § 66, stk. 2, at Arbejdsmiljørådet i forbindelse med indstillingerne efter stk. 1, giver en status til beskæftigelsesministeren for opfølgning på de konkrete måltal på brancheniveau, som Arbejdsmiljørådet har opstillet i dialog med branchefællesskaberne for arbejdsmiljø.
Ifølge lovens § 66, stk. 3, drøfter Arbejdsmiljørådet på eget initiativ spørgsmål, som det finder af betydning for arbejdsmiljøet og arbejdsskadeområdet, og udtaler sig herom til beskæftigelsesministeren. Rådet kan til brug for de politiske drøftelser og prioriteringer i rådet iværksætte udviklings- og analyseaktiviteter, som kan have tværgående karakter. Rådet udtaler sig, inden beskæftigelsesministeren godkender branchefællesskaber for arbejdsmiljø efter § 14, stk. 1.
Det fremgår af lovens § 66, stk. 4, at Arbejdsmiljørådet udtaler sig om og giver forslag til lovændringer og nye regler. Ved udarbejdelse af regler i henhold til bemyndigelse i loven skal Arbejdsmiljørådet medvirke gennem repræsentanter udpeget af rådet inden for eller uden for dettes medlemskreds. Endvidere skal rådets udtalelse indhentes, forinden reglerne fastsættes. For 1.-3. pkt. gælder i øvrigt § 66 a.
Efter lovens § 66, stk. 5, afgiver Arbejdsmiljørådet hvert år en redegørelse til beskæftigelsesministeren om udviklingen på arbejdsmiljø- og arbejdsskadeområdet og om de forbedringer, som rådet finder ønskelige.
Ifølge lovens § 66, stk. 6, iværksætter Arbejdsmiljørådet tværgående aktiviteter for de midler, der afsættes hertil i medfør af § 68 a, stk. 1.
Det fremgår af lovens § 66, stk. 7, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om de tværgående aktiviteter efter stk. 6.
Det fremgår af lovens § 66 a, at ved erhvervsministerens udstedelse af regler i henhold til bemyndigelse i kapitel 8 a finder § 66, stk. 4, ikke anvendelse.
Det følger af lovens § 67, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, at Arbejdsmiljørådet består af en formand og følgende andre medlemmer:
- Otte medlemmer indstillet af Fagbevægelsens Hovedorganisation, 2) To medlemmer indstillet af Akademikerne, 3) Fire medlemmer indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening, 4) Et medlem indstillet af Ledernes Hovedorganisation, 5) Et medlem indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening og Landbrug & Fødevarer i fællesskab, 6) Et medlem indstillet af Finanssektorens Arbejdsgiverforening, 7) To medlemmer indstillet af regionerne i forening og KL i fællesskab og 8) Et medlem indstillet af Skatteministeriet.
Det fremgår af lovens § 67, stk. 2, at formanden og de øvrige medlemmer samt stedfortrædere for disse udpeges af beskæftigelsesministeren for fire år ad gangen og kan genudpeges. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.
Det følger af lovens § 67, stk. 3, at afgørelser i Arbejdsmiljørådet træffes ved stemmeflertal blandt de tilstedeværende medlemmer. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Det fremgår af lovens § 67, stk. 4, at følgende deltager med hver 1 repræsentant uden stemmeret i rådet: 1) Beskæftigelsesministeriet, 2) Arbejdstilsynet, 3) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og 4) Ministeriet for sundhed og forebyggelse.
Det fremgår af lovens § 67, stk. 5, at rådet kan nedsætte arbejdsudvalg og udpege medlemmer til disse, også uden for rådets medlemskreds.
Det fremgår af lovens § 67, stk. 6, at rådet kan indhente erklæringer fra sagkyndige og iværksætte undersøgelser til brug for sit arbejde.
Det følger af lovens § 67, stk. 7, at beskæftigelsesministeren godkender rådets forretningsorden.
Med hjemmel i lovens § 67, stk. 7, har beskæftigelsesministeren udstedt bekendtgørelse nr. 1757 af 27. december 2016 om forretningsorden for Arbejdsmiljørådet.
Det fremgår af lovens § 67, stk. 8, at beskæftigelsesministeren etablerer et sekretariat for Arbejdsmiljørådet.
Det foreslås, at affatte kapitel 12 i lov om arbejdsmiljø. Affattelsen vil indebære, at overskriften ”Arbejdsmarkedsrådet” indsættes i kapitel 12. Herunder foreslås det at indsætte en ny § 66, hvorefter Arbejdsmarkedsrådet rådgiver om og drøfter forhold og aktuelle udfordringer på arbejdsmarkedet af relevans for beskæftigelsesministeren og på tværs af beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, jf. lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Det forudsættes, at beskæftigelsesministeren med hjemmel i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. vil fastsætte nærmere regler om Arbejdsmarkedsrådets opgaver og sammensætning m.v.
Det nye råd forventes bl.a. at skulle følge op på arbejdsmiljøindsatsen.
Beskæftigelsesministeren vil derudover bl.a. skulle fastsætte regler om, hvordan det nye råd vil skulle inddrages ved bekendtgørelsesændringer på arbejdsmiljøområdet. Ved bekendtgørelsesændringer på arbejdsmiljøområdet forstås bekendtgørelser, der udstedes af beskæftigelsesministeren i medfør af arbejdsmiljøloven. Inddragelsen skal bl.a. give arbejdsmarkedets parter mulighed for at afgive bemærkninger inden reglerne fastsættes.
Nyaffattelsen vil medføre, at bestemmelserne om rådets opgaver i § 66 og bestemmelserne om rådets sammensætning i § 67 vil blive ophævet.
Forslaget vil også betyde, at Arbejdsmiljørådet, som rådgiver beskæftigelsesministeren og afgiver indstilling til ministeren på nærmere fastsatte områder, nedlægges.
Der vil derfor fremover ikke være et Arbejdsmiljøråd, der afgiver indstillinger til beskæftigelsesministeren på nærmere fastsatte områder eller som fx udtaler sig, inden beskæftigelsesministeren godkender branchefællesskaber for arbejdsmiljø.
Der vil endvidere ikke være et Arbejdsmiljøråd, der afgiver en årlig redegørelse til beskæftigelsesministeren om udviklingen på arbejdsmiljø- og arbejdsskadeområdet eller iværksætter tværgående aktiviteter.
Samtidig med nedlæggelse af Arbejdsmiljørådet vil bekendtgørelse om forretningsorden for arbejdsmiljørådet blive ophævet, og sekretariatet for Arbejdsmiljørådet vil blive nedlagt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 og 2.7.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Det fremgår af § 68, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, at midler til staten, og til gennemførelse af Arbejdsmiljørådets aktiviteter og indsatsen fra branchefællesskaberne for arbejdsmiljø til forbedring af arbejdsmiljøet, tilvejebringes ved bidrag fra en række af nærmere angivne bidragydere.
Det foreslås i lovens § 68, stk. 1, at »Arbejdsmiljørådets aktiviteter og« udgår.
Det vil betyde, at Arbejdsmiljørådet ikke vil få del i de midler, som tilvejebringes til forbedring af arbejdsmiljøet.
Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 2, nr. 3, om at nedlægge Arbejdsmiljørådet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Det fremgår af § 68, stk. 2, 1. pkt., i lov om arbejdsmiljø, at bidraget efter stk. 1 skal fremgå af den årlige finanslov og består af et beløb på 45 mio. kr., der reguleres af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet.
Det foreslås i lovens § 68, stk. 2 , 1. pkt., at »efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet« udgår.
Det vil betyde, at Arbejdsmiljørådet ikke vil skulle komme med en indstilling til beskæftigelsesministeren om regulering af bidraget, der tilvejebringes efter § 68, stk. 1. Beskæftigelsesministeren vil fortsat regulere bidraget.
Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 2, nr. 3, om at nedlægge Arbejdsmiljørådet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Det fremgår af § 68 a, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, at beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet fordeler de tilvejebragte midler efter § 68 til gennemførelse af arbejdsmiljøindsatsen og melder tilskudsrammer ud til Arbejdsmiljørådets aktiviteter, herunder til tværgående aktiviteter, jf. § 66, stk. 6, og til de enkelte branchefællesskaber for arbejdsmiljø.
Det foreslås i lovens § 68 a, stk. 1, at »fordeler efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet« ændres til »fastsætter nærmere regler om fordeling af«.
Det vil betyde, at Arbejdsmiljørådet ikke vil skulle afgive en indstilling om fordeling af de tilvejebragte midler efter § 68 til gennemførelse af arbejdsmiljøindsatsen. I stedet vil ministeren skulle fastsætte regler om fordeling af de tilvejebragte midler efter § 68 til gennemførelse af arbejdsmiljøindsatsen.
Det forudsættes, at Arbejdsmarkedsrådet, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, vil skulle inddrages i fastsættelse af regler om fordelingen af midlerne.
Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 2, nr. 3, om at nedlægge Arbejdsmiljørådet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Det fremgår af § 68 a, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, at beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet fordeler de tilvejebragte midler efter § 68 til gennemførelse af arbejdsmiljøindsatsen og melder tilskudsrammer ud til Arbejdsmiljørådets aktiviteter, herunder til tværgående aktiviteter, jf. § 66, stk. 6, og til de enkelte branchefællesskaber for arbejdsmiljø.
Det foreslås i lovens § 68 a, stk. 1 , at der efter »arbejdsmiljøindsatsen« indsættes », herunder til forskning,«, og at »til Arbejdsmiljørådets aktiviteter, herunder til tværgående aktiviteter, jf. § 66, stk. 6, og« udgår.
Det vil betyde, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at der fordeles midler til forskning, sådan som Arbejdsmiljørådet hidtil har gjort det. Arbejdsmiljørådet har hidtil konkret fordelt midler til Arbejdsmiljøforskningsfonden. Det forventes, at der vil blive fastsat regler om bl.a. tildeling af forskningsmidler til Arbejdsmiljøforskningsfonden.
Forslaget betyder endvidere, at Arbejdsmiljørådet ikke vil få udmeldt en tilskudsramme til aktiviteter, herunder til tværgående aktiviteter efter § 66, stk. 6.
Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 2, nr. 3, om at nedlægge Arbejdsmiljørådet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 8
Det fremgår af § 68 a, stk. 3, i lov om arbejdsmiljø, at Arbejdsmiljørådet og de enkelte branchefællesskaber for arbejdsmiljø inden for den udmeldte tilskudsramme og de fastlagte vilkår træffer bestemmelse om, hvilke aktiviteter der skal gennemføres.
Det foreslås i lovens § 68 a, stk. 3, at »Arbejdsmiljørådet og de« ændres til »De«.
Det vil betyde, at Arbejdsmiljørådet ikke vil skulle træffe bestemmelse om, hvilke aktiviteter der skal gennemføres. De enkelte branchefællesskaber for arbejdsmiljø vil fortsat skulle træffe bestemmelse om, hvilke aktiviteter de vil gennemføre, inden for den udmeldte tilskudsramme og de fastlagte vilkår.
Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 2, nr. 3, om at nedlægge Arbejdsmiljørådet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 9
Det fremgår af § 68 a, stk. 5, i lov om arbejdsmiljø, at uforbrugte midler, herunder bortfaldne eller tilbagebetalte tilskud efter stk. 4, indgår i Arbejdsmiljørådets midler til tværgående aktiviteter. Videre fremgår det, at beskæftigelsesministeren efter høring af Arbejdsmiljørådet dog kan træffe anden beslutning om midlernes anvendelse.
Det fremgår af lovens § 68 a, stk. 6, at Arbejdsmiljørådet fordeler midler til tværgående aktiviteter efter stk. 1 og 5 mellem branchefællesskaberne for arbejdsmiljø og Arbejdsmiljørådet.
Det foreslås, at lovens § 68 a, stk. 5 og 6, ophæves.
Det vil betyde, at uforbrugte midler, herunder bortfaldne eller tilbagebetalte tilskud efter stk. 4, ikke vil indgå i Arbejdsmiljørådets midler til tværgående aktiviteter. Videre vil det betyde, at beskæftigelsesministeren ikke vil kunne høre Arbejdsmiljørådet, hvis der skal træffes anden beslutning om midlernes anvendelse.
Endvidere vil det betyde, at Arbejdsmiljørådet ikke vil skulle fordele midler til tværgående aktiviteter mellem branchefællesskaberne for arbejdsmiljø og Arbejdsmiljørådet.
Det følger af forslaget i § 2, nr. 10, at det fremover vil være beskæftigelsesministeren, der fastsætter regler om de uforbrugte midler.
Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 2, nr. 3, om at nedlægge Arbejdsmiljørådet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 10
Det fremgår af § 68 a, stk. 7, i lov om arbejdsmiljø, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om udbetaling af tilskud, udarbejdelse af årsplaner, som branchefællesskaberne for arbejdsmiljø skal udarbejde, regnskabsaflæggelse og efterregulering m.v. for branchefællesskaberne for arbejdsmiljø. Videre fremgår det, at beskæftigelsesministeren kan bestemme, at tilskud kan udbetales a conto. Endelig fremgår det, at revisionen af regnskaberne varetages af rigsrevisor efter reglerne i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.
Det foreslås i lovens § 68 a, stk. 7, som bliver stk. 5, at der efter »og efterregulering« indsættes »,efterregulering og uforbrugte midler«.
Det vil betyde, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om uforbrugte midler i stedet for, at de som hidtil indgår i Arbejdsmiljørådets midler til tværgående aktiviteter, medmindre andet besluttes.
Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 2, nr. 3, om at nedlægge Arbejdsmiljørådet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 11
Det fremgår af § 81 a, stk. 10, i lov om arbejdsmiljø, at Arbejdsmiljøklagenævnet hvert år afgiver en beretning om sin virksomhed til Arbejdsmiljørådet og beskæftigelsesministeren.
Det foreslås i § 81 a, stk. 10, at »Arbejdsmiljørådet og« udgår.
Det vil betyde, at Arbejdsmiljøklagenævnet ikke vil skulle afgive sin årlige beretning til Arbejdsmiljøklagenævnet, men alene til beskæftigelsesministeren.
Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 2, nr. 3, om at nedlægge Arbejdsmiljørådet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.