Lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19, kildeskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love (Yderligere udskydelse af betalingsfrister for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, udskydelse af angivelses- og betalingsfrister for moms, forlængelse af afgiftsperioder for moms samt midlertidige lempelser af regler om fuld skattepligt, regler om lempeligere beskatning af udenlandsk lønindkomst og regler om forskerskatteordningen som følge af covid-19 m.v.) § 6

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 15. juni 2020.

Det foreslås i stk. 2, at lovens § 2, nr. 1-3, og § 3 har virkning fra og med indkomståret 2019.

Efter lovforslagets § 2, nr. 3, kan personer, der ikke er fuldt skattepligtige til Danmark, vælge at blive omfattet af en midlertidig ordning, der bl.a. indebærer, at der ikke indtræder fuld skattepligt ved ophold her i landet over 3 måneder eller ved samlede ophold her i landet over 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder, hvis overskridelsen skyldes ophold her i landet i perioden fra og med den 9. marts til og med den 30. juni 2020.

Efter lovforslagets § 3 kan en person vælge at blive omfattet af en midlertidig ordning, der bl.a. medfører, at der ved anvendelsen af ligningslovens § 33 A ses bort fra ophold her i riget fra og med den 9. marts 2020 til det tidspunkt, hvor arbejdet i arbejdslandet genoptages, dog senest den 30. juni 2020. Ligningslovens § 33 A er en regel, der under visse betingelser giver mulighed for en lempeligere beskatning af udenlandsk lønindkomst.

Da tilvalg af de midlertidige ordninger i lovforslagets § 2, nr. 3, og § 3 vil få konsekvenser for en periode, der ligger forud for ikrafttrædelsestidspunktet for loven, er det nødvendigt at give bestemmelserne, virkning tilbage i tid for at opnå den tilsigtede virkning. Der er imidlertid ikke tale om en skærpende ændring, da der er tale om indførelse af valgfrie ordninger.

Det foreslås, at lovens § 2, nr. 1-3, får virkning fra og med indkomståret 2019, da tilvalg af den midlertidige ordning både er relevant ved opgørelsen af uafbrudt ophold i Danmark over 3 måneder eller samlede ophold her i landet over 180 dage inden for 12 måneder, der i begge tilfælde kan strække sig over både indkomståret 2019 og 2020.

Hvis en person, der f.eks. har en lejlighed i Danmark, vælger at opholde sig i Danmark fra og med den 1. marts til den 1. maj 2020, så indtræder der efter forslaget ikke fuld skattepligt, hvis personen tilvælger den midlertidige ordning, selvom vedkommende f.eks. forud for den angivne periode, hvor personen opholder sig i Danmark, har holdt samlet 5 måneders ferie i Danmark fra og med den 1. juni 2019. Personen vil derfor ved tilvalg af ordningen alligevel ikke blive fuldt skattepligtig til Danmark fra og med den

1. juni 2019.

Det foreslås, at lovens § 3 får virkning fra og med indkomståret 2019, fordi den midlertidige ordning for så vidt angår ligningslovens § 33 A både er relevant ved opgørelsen af 42-dages reglen for, hvor meget personen må opholde sig i Danmark, og ved opgørelsen af 6-måneders reglen, herunder opgørelsen af kravet om ophold uden for riget i mindst 6 måneder.

Hvis en person f.eks. har opholdt sig i udlandet fra og med den 1. november 2019 til den 1. marts 2020 og efter opholdet i Danmark i den angivne periode genoptager udlandsopholdet i de påkrævede mindst 2 måneder, medfører tilvalg af den foreslåede midlertidige ordning, at personen vil opfylde betingelserne for skattenedsættelse efter ligningslovens § 33 A – forudsat at de øvrige betingelser er opfyldt. Personen vil derfor også kunne få skattenedsættelse for november og december 2019, hvis vedkommende vælger at blive omfattet af den midlertidige ordning.

Det foreslås i stk. 3, at lovens § 2, nr. 4, som medfører midlertidige lempelser af betingelserne for at anvende forskerskatteordningen i kildeskattelovens § 48 E, har virkning for personer, der var omfattet af forskerskatteordningen den 9. marts 2020.

Det foreslås i stk. 4, at lovens § 2, nr. 5, som medfører en midlertidig lempelse af kildeskattelovens § 48 F, stk. 2, har virkning for ansættelsesforhold, der skulle være tiltrådt i perioden fra og med den 9. marts til og med den 30. juni 2020.

Det foreslås i stk. 5, at § 4 skal have virkning fra den 1. januar 2020 for at sikre, at dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Armenien implementeres med virkning fra det tidspunkt, hvor aftalen fik folkeretlig virkning (i relationen mellem Danmark og Armenien) i overensstemmelse med dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 30. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten fik virkning den 1. januar 2020, uanset at den danske implementering oprindeligt ikke blev gennemført fuldt ud korrekt. Ændringen vil således få tilbagevirkning fra den 1. januar 2020. Tilbagevirkningen sikrer, at borgere og virksomheder får mulighed for at opnå alle fordele efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten på det tiltænkte tidspunkt. Da dobbeltbeskatningsoverenskomsten ikke giver selvstændig hjemmel for beskatning, men alene fordeler beskatningsretten mellem Danmark og Armenien samt pålægger staterne pligter over for hinanden, har tilbagevirkningen ingen bebyrdende konsekvenser for borgere og virksomheder.

Det foreslås i stk. 6, at regler fastsat i medfør af kildeskattelovens § 48 E, stk. 7, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016, som ændret bl.a. ved lov nr. 1432 af 5. december 2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af kildeskattelovens § 48 E, stk. 8. Herved vil det kunne sikres, at bekendtgørelse nr. 216 af 1. marts 2013 om godkendelse af forskere m.v. efter kildeskattelovens § 48 E, forbliver i kraft, uanset at bemyndigelsen, som bekendtgørelsen er udstedt i medfør af, bliver rykket fra stk. 7 til stk. 8.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.