Lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19, kildeskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love (Yderligere udskydelse af betalingsfrister for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, udskydelse af angivelses- og betalingsfrister for moms, forlængelse af afgiftsperioder for moms samt midlertidige lempelser af regler om fuld skattepligt, regler om lempeligere beskatning af udenlandsk lønindkomst og regler om forskerskatteordningen som følge af covid-19 m.v.) § 2

Til nr. 1

Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, er personer, der ikke er fuldt skattepligtige til Danmark, begrænset skattepligtige af bl.a. lønindkomst for arbejde udført her i landet.

Det foreslås som kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, 6. pkt., at skattepligten endvidere omfatter vederlag omfattet af den midlertidige ordning i kildeskattelovens § 7, stk. 1, 3.-6. pkt.

Det betyder, at kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, vil blive udvidet til også at omfatte vederlag omfattet af den midlertidige ordning, der foreslås indført i lovforslaget § 2, nr. 3.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 3, hvor det foreslås at indføre en valgfri midlertidig ordning, der medfører, at personer med bopæl i Danmark skal kunne undgå at blive fuldt skattepligtige til Danmark ved ophold eller arbejde her i landet fra og med den 9. marts til og med den 30. juni 2020. Tilvælges den midlertidige ordning bliver personen efter forslaget begrænset skattepligtig til Danmark af den del af lønindkomsten og honorarindtægter, der kan henføres til den angivne periode, hvor personen opholder sig her i landet. Dette følger af den foreslåede midlertidige ordning. Hvis personen ikke tilvælger den midlertidige ordning, vil personen i stedet være skattepligtig af lønindkomsten og honorarindtægten efter de regler, der gælder for fuldt skattepligtige personer.

Ved at udvide kildeskattelovens § 2 til også at omfatte begrænset skattepligtigt vederlag omfattet af den midlertidige ordning sikres det, at skattelovgivningens almindelige regler for så vidt angår indkomstopgørelsen, indberetning, opkrævning, oplysningspligt m.v. også vil finde anvendelse for vederlag omfattet af den midlertidige ordning.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 3.

Til nr. 2

Efter kildeskattelovens § 2, stk. 9, er bl.a. lønindkomst for arbejde udført i Danmark ikke begrænset skattepligtig til Danmark, når bl.a. indkomsten udbetales af en udenlandsk arbejdsgiver, medmindre personen opholder sig her i landet i mere end 183 dage inden for en 12-måneders periode, eller udbetalingen foretages af et fast driftssted her i landet.

Det forslås, at henvisningen til kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, to steder ændres til kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, 1.-5. pkt. i kildeskattelovens § 2, stk. 9.

Det betyder, at kildeskattelovens § 2, stk. 9, ikke skal finde anvendelse for vederlag omfattet af den midlertidige ordning, der foreslås indført i lovforslagets § 2, nr. 3.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 3, hvor det foreslås at indføre en valgfri midlertidig ordning, der medfører, at personer med bopæl i Danmark skal kunne undgå at blive fuldt skattepligtige til Danmark ved ophold eller arbejde her i landet fra og med den 9. marts til og med den 30. juni 2020. Tilvælges den midlertidige ordning, bliver personen begrænset skattepligtig til Danmark af den del af lønindkomsten og honorarindtægter, der kan henføres til den angivne periode, hvor personen opholder sig her i landet. Dette følger af den foreslåede midlertidige ordning. Hvis personen ikke tilvælger den midlertidige ordning, vil personen i stedet være skattepligtig af lønindkomsten og honorarindtægten efter de regler, der gælder for fuldt skattepligtige personer.

Med forslaget sikres det, at en person, der vælger at blive omfattet af den midlertidige ordning i stedet for at blive fuldt skattepligtig til Danmark, vil blive begrænset skattepligtig af den del af lønindkomsten og honorarindtægten som kan henføres til den angivne periode, hvor personen opholder sig her i landet, uanset om lønindkomsten udbetales af en dansk eller udenlandsk arbejdsgiver m.v. efter den foreslåede midlertidige ordning i lovforslagets § 2, nr. 3.

Til nr. 3

Ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, er personer med bopæl her i landet fuldt skattepligtige til Danmark. En person har dansk bopæl, hvis vedkommende har rådighed over en helårsbolig eller en bolig, der kan sidestilles hermed.

Personer med dansk bopæl bliver først fuldt skattepligtige til Danmark, når de tager ophold her i landet, dog ikke ved kortvarige ophold pga. ferie eller lignende, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1. Ifølge praksis udløser uafbrudt ophold her i landet af en varighed på op til 3 måneder, eller samlede ophold på i alt op til 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder, ikke fuld skattepligt, medmindre personen udøver erhvervsmæssige aktiviteter her i landet.

Personer med bopæl i Danmark, der udfører erhvervsmæssig aktivitet, mens de opholder sig i Danmark, bliver som udgangspunkt fuldt skattepligtige, fordi der ikke er tale om ferie eller lignende, medmindre arbejdet er udtryk for enkeltstående og sporadiske indtægtsgivende aktiviteter.

Ved enkeltstående aktiviteter forstås som hovedregel egentligt arbejde her i landet i maksimalt 10 dage inden for en 12-måneders periode. Ved sporadiske aktiviteter forstås som hovedregel sporadiske telefonopkald, e-mails og SMS, der vedrører arbejde under ferie, hvis formålet med opholdet her i landet i øvrigt er ferie eller lignende.

Ifølge praksis kan udført arbejde her i landet under helt særlige omstændigheder bevare sin enkeltstående karakter, selv om det tidsmæssigt strækker sig udover 10 dage inden for en periode på 12 måneder. Dette vil efter praksis forudsætte, at vedkommende normalt ikke udfører arbejde her i landet, at det er ekstraordinært, og at arbejdet ikke har nogen særlig tilknytning til Danmark. Situationen med covid-19 vurderes i sig selv at være så ekstraordinær en situation, at arbejde i Danmark i perioden fra og med 9. marts til og med 30. juni 2020 ikke kan anses som planlagt eller påregneligt. Der kan derfor udføres arbejde her i landet under situationen med covid-19 i op til 30 dage, hvis der normalt ikke udføres arbejde i Danmark, og arbejdet ikke har særlig tilknytning til Danmark.

I kildeskattelovens § 7, stk. 1, 3. pkt., foreslås det, at personen kan vælge at blive omfattet af en midlertidig ordning, der medfører, at der ikke indtræder skattepligt efter § 1, stk. 1, nr. 1, ved uafbrudt ophold her i landet over 3 måneder eller ved samlede ophold her i landet over 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder, hvis overskridelsen skyldes ophold her i landet i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 30. juni 2020.

I kildeskattelovens § 7, stk. 1, 4. pkt., foreslås det, at der kan udføres arbejde under opholdet her i landet i den angivne periode, uden at der indtræder skattepligt her til landet efter § 1, stk. 1, nr. 1.

I kildeskattelovens § 7, stk. 1, 5. pkt., foreslås det, at tilvælges ordningen efter 3. pkt., er der fortsat pligt til at svare indkomstskat til staten af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold og honorarer, der kan henføres til den angivne periode, i det omfang personen opholder sig her i landet.

I kildeskattelovens § 7, stk. 1, 6. pkt., foreslås det, at valget skal træffes senest den 1. maj 2021 og kan omgøres til og med den 30. juni 2022.

Det betyder, at personer med bopæl i Danmark vil kunne vælge, at der ikke indtræder fuld skattepligt til Danmark ved uafbrudt ophold her i landet over 3 måneder eller ved samlede ophold her i landet over 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder, hvis overskridelsen skyldes ophold her i landet i perioden fra og med den 9. marts til og med den 30. juni 2020.

Tilvælges den midlertidige ordning vil der kunne udføres arbejde under opholdet her i landet, der overstiger henholdsvis op til 10 eller 30 dage i den angivne periode uden, at der indtræder fuld skattepligt. Personen vil dog være begrænset skattepligtig til Danmark af den del af lønindkomsten og honorarindtægter, der kan henføres til den angivne periode, hvor personen opholder sig her i landet.

Den skattepligtige indkomst for den angivne periode, hvor personen opholder sig her i landet, opgøres ved at beregne den gennemsnitlige lønindkomst pr. arbejdsdag for de måneder, personen opholder sig i Danmark i den angivne periode, gange antal opholdsdage i Danmark i den angivne periode, der normalt er arbejdsdage. Det bemærkes som anført nedenfor, at den begrænsede skattepligt af lønindkomst m.v. beregnes skematisk uafhængigt af, om personen har arbejdet under opholdet i Danmark. Opgørelsesmetoden svarer til de almindelige regler for fordeling af lønindkomst på arbejde i hhv. Danmark og andre lande, hvor lønindkomsten også opgøres i forhold til antal arbejdsdage.

Eksempel

A har en månedsløn på 50.000 kr. A opholder sig i Danmark fra og med den 9. marts 2020 til og med den 30. april 2020. Der er er 22 arbejdsdage i marts og 19 arbejdsdage i april. Den gennemsnitlige løn pr. arbejdsdag opgøres til (2 * 50.000 kr. pr. mdr.)/(22+19 arbejdsdage) = 2439 kr. pr. arbejdsdag.

A har opholdt sig 17 arbejdsdage i marts og 19 arbejdsdage i april. A har derfor en skattepligtig indkomst for opholdet i Danmark i den angivne periode på 2.439 kr. pr arbejdsdag * (17+19 dage) = 87.804 kr. Det bemærkes, at Danmarks ret til at beskatte lønindkomsten kan være begrænset af en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Opgørelsen af den skattepligtige indkomst er uafhængig af, om personen arbejder, afspadserer, er syg, holder ferie eller lignende under opholdet i Danmark i den angivne periode, og uafhængig af om arbejdet her i landet ikke overstiger 183 dage inden for en 12-måneders periode for en udenlandsk arbejdsgiver. Tilsvarende opgørelse af den skattepligtige indkomst vil være udgangspunktet for honorarindkomst, som personen måtte modtage løbende f.eks. bestyrelseshonorarer. De honorarmodtagere, der modtager honorar for enkeltstående arbejde, f.eks. konsulentbistand m.v. i den angivne periode, vil dog efter reglen også være skattepligtige af honoraret, der vedrører det arbejde, der er udført i Danmark i den angivne periode.

Med den midlertidige ordning vil der blive indført en særlig hjemmel til beskatning af den del af lønindkomsten og honorarindkomsten, der kan henføres til den angivne periode, hvor personen opholder sig i Danmark, som gælder ud over de almindelige regler for begrænset skattepligt af lønindkomst i den gældende § 2 i kildeskatteloven. Skattelovgivningens almindelige regler for så vidt angår indkomstopgørelsen, indberetning, opkrævning, oplysningspligt m.v. finder tilsvarende anvendelse.

Udvidelsen af den begrænsede skattepligt med lønindkomst og honorarer for den angivne periode, hvor personen opholder sig i Danmark skal dels ses i lyset af, at personen uden tilvalg af ordningen ville være blevet fuldt skattepligtig til Danmark og dermed skattepligtig af de pågældende indtægter, dels at personen med tilvalg af ordningen får mulighed for at arbejde i Danmark under hele opholdet i den angivne periode. Det bemærkes, at Danmarks ret til at beskatte lønindkomsten kan være begrænset af en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Det bemærkes endvidere, at udvidelsen af den begrænsede skattepligt ved tilvalg af den midlertidige ordning ikke omfatter erhvervsindkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed. Selvstændigt erhvervsdrivende er derfor kun begrænset skattepligtige til Danmark, hvis de har fast driftssted i Danmark efter de almindelige regler i kildeskattelovens § 2 og selskabsskattelovens § 2. Vurderingen af om der er fast driftssted i Danmark følger som hovedregel OECD’s modeloverenskomst artikel 5 om fast driftssted med tilhørende kommentarer. Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, udgør et bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde dog et fast driftssted fra den første dag. Danmarks ret til at beskatte indkomst fra et sådant fast driftssted vil dog ofte være begrænset af en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Den skattepligtige skal tilkendegive sit valg ved at give oplysninger som begrænset skattepligtig senest den 1. maj 2021. Den skattepligtige kan omgøre sit valg til og med den 30. juni 2022.

Formålet med den foreslåede midlertidige ordning er at hjælpe de personer, der har bopæl i Danmark, og som bliver fuldt skattepligtige til Danmark, hvis de opholder sig i Danmark under situationen med covid-19 i en periode, der overstiger 3 sammenhængende måneder eller i perioder, der medfører, at de samlede ophold i Danmark overstiger 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder, eller hvis de udfører arbejde i Danmark, der ikke kan anses for enkeltstående eller sporadisk.

Fuld skattepligt vil især få betydning for personer med bopæl i Danmark og primærbopæl i et land, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Disse personer vil, hvis de vælger at blive omfattet af den midlertidige ordning, kunne undgå at blive fuldt skattepligtige til Danmark og dermed undgå at blive skattepligtige efter danske regler af deres globale indkomst.

Forskellen på gældende regler og den foreslåede midlertidige ordning kan illustreres med følgende forenklede eksempler:

Eksempel – gældende ret

A og familien bor fast i Dubai, men ejer en lejlighed i Danmark. Den 1. marts 2020 vælger A og familien at rejse til Danmark. Den 30. juni 2020 rejser A og familien tilbage til Dubai.

A udfører ikke arbejde i Danmark under opholdet. A har holdt ferie i Danmark i 62 dage fra 1. august 2019 (31 dage i august 2019 og 31 dage i december 2019). Efter gældende regler vil A’s ophold i Danmark have overskredet 180 dage på 12 måneder den 27. juni 2020, og A ville derfor blive fuldt skattepligtig til Danmark fra begyndelsen af opholdet den 1. august 2019.

Skattepligten indtræder også, hvis A under opholdet på grund af situationen med covid-19 har arbejdet fra lejligheden i mere end 30 dage, fordi der i så fald ikke er tale om enkeltstående arbejde, og opholdet derfor ikke kan anses for ferie eller lignende.

Eksempel – den foreslåede midlertidige ordning

A fra eksemplet ovenfor kan vælge at blive omfattet af den midlertidige ordning. Valget vil medføre, at der ikke indtræder fuld skattepligt ved uafbrudt ophold i Danmark over 3 måneder og samlede ophold over 180 dage inden for et tidsrum af 12 måneder, hvis overskridelsen skyldes ophold i Danmark fra og med den 9. marts til og med den 30. juni 2020. A vil derfor i modsætning til i eksemplet ovenfor ikke blive fuldt skattepligtig til Danmark, hverken efter 3-måneders reglen eller efter reglen om 180 dages ophold i Danmark i en 12-måneders periode.

A vil desuden kunne arbejde fra lejligheden i Danmark i hele den angivne periode på 3 måneder og 23 dage. Den del af lønindkomsten, der kan henføres til den angivne periode, hvor A opholder sig her i landet, vil blive begrænset skattepligtig til Danmark. Dette gælder, uanset om A arbejder eller holder ferie m.v. under opholdet i Danmark i den angivne periode. Er A selvstændig erhvervsdrivende i Dubai, bliver A kun begrænset skattepligtig til Danmark af lønindkomst eller honorarer, medmindre A får fast driftssted i Danmark.

Fordi A i perioden fra og med den 1. august 2019 til og med den sidste dag før den angivne periodes start den 8. marts 2020 allerede har holdt 70 dages ferie i Danmark, og har opholdt sig i Danmark i hele den angivne periode på 114 dage, vil A ikke kunne opholde sig i Danmark efter den angivne periodes udløb fra og med den 1. juli til og med 31. juli 2020. Det skyldes, at A højst må opholde sig i Danmark i op til 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder for at undgå, at der indtræder fuld skattepligt (bortset fra overskridelser, der skyldes ophold i Danmark i den angivne periode). Da A fra og med den 1. august 2019 til og med sidste dag i den angivne periode den 30. juni 2020 allerede har opholdt sig i Danmark i samlede perioder på 184 dage, vil A ikke inden for 12-måneders perioden fra og med den 1. august 2019 til og med den 31. juli 2020 kunne tage flere ophold i Danmark uden at blive fuldt skattepligtig til Danmark.

Til nr. 4

Forskere og andre højtkvalificerede medarbejdere (nøglemedarbejdere) kan vælge at blive beskattet efter en særlig, lempelig ordning i kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F, når de kommer til Danmark for at arbejde. Forskerskatteordningen medfører, at medarbejderens lønindkomst pålignes en bruttoskat på 27 pct. plus arbejdsmarkedsbidrag i op til syv år.

For at kunne beskattes efter forskerskatteordningen er det et krav, at forskeren eller nøglemedarbejderen bliver skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1, af lønindkomst fra et ansættelsesforhold hos en dansk arbejdsgiver, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 1.

Der gælder som udgangspunkt ikke noget krav om, at arbejde under forskerskatteordningen skal udføres i Danmark, men lønindkomsten skal kunne beskattes i Danmark. Ophører skattepligten til Danmark, vil ordningen ikke længere kunne anvendes.

En risiko for, at skattepligten til Danmark ophører, vil typisk opstå i tilfælde, hvor forskeren eller nøglemedarbejderen ikke har bopæl i Danmark og/eller ikke udfører sit primære arbejde i Danmark.

Ifølge SKM2012·753·SR kan en forsker eller nøglemedarbejder opretholde sin skattepligt til Danmark, såfremt der udføres arbejde i Danmark 1-2 gange om måneden. Såfremt skattepligten ophører, vil forskeren eller nøglemedarbejderens lønindkomst overgå til udenlandsk beskatning. Hertil bemærkes, at Danmark – forud for skattepligtens ophør – alene kan beskatte løn for arbejde, der er udført i Danmark.

Situationen med covid-19 medfører store begrænsninger i en persons mulighed for at bevæge sig frit mellem forskellige lande. Myndighedernes anbefalinger og restriktioner har stor betydning for, hvor en person opholder sig og udfører sit arbejde, mens Danmark – og store dele af Europa og resten af verden – er lukket ned. Såfremt en forsker eller nøglemedarbejder, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, ikke kan komme til Danmark eller ikke kan udføre sit arbejde i Danmark som følge af situationen med covid-19, vil vedkommendes skattepligt ophøre, og forskerskatteordningen vil ikke længere kunne anvendes.

Såfremt forskeren eller nøglemedarbejderen ikke har anden skattepligtig indkomst til Danmark efter ophøret af den begrænsede skattepligt af lønindkomsten, som kunne beskattes efter forskerskatteordningen, vurderes der – efter ophævelsen af kravet om samtidighed mellem skattepligtens indtræde og ansættelsesforholdets påbegyndelse ved lov nr. 1432 af 5. december 2018 – ikke at være noget til hinder for, at forskeren eller nøglemedarbejderen kan genoptage sit arbejde, der kan omfattes af forskerskatteordningen, når situationen med covid-19 er ovre. Har forskeren eller nøglemedarbejderen derimod anden skattepligtig indkomst til Danmark, vil vedkommende i medfør af kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, være udelukket fra at anvende en resterende periode på forskerskatteordningen i 10 år.

Det foreslås derfor at indsætte et nyt stk. 7 i kildeskattelovens § 48 E, således at der ses der bort fra en række forhold vedrørende perioden fra og med den 9. marts til og med den 30. juni 2020, hvis ansættelsesforholdet, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 1, er indgået senest den 8. marts 2020. Muligheden for at se bort fra visse betingelser medfører, at forskerskatteordningen fortsat vil finde anvendelse, og at perioden dermed vil indgå ved opgørelse af maksimumperioden, som ordningen kan anvendes i, jf. kildeskattelovens § 48 F, stk. 2.

I nr. 1 foreslås, at der for perioden fra og med den 9. marts til og med 30. juni 2020 ses bort fra ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, ved vurderingen af, om en person er skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 1.

Ved muligheden for at se bort fra skattepligtens ophør ville der i tilfælde, hvor en forsker eller nøglemedarbejder ikke har anden skattepligtig indkomst til Danmark, kunne skabes sikkerhed for, at ansættelsesforholdet kan opretholdes uændret uden skattemæssige konsekvenser, hvis forskeren eller nøglemedarbejderen ønsker det. Såfremt der ses bort fra skattepligtens ophør, vil forskeren eller nøglemedarbejderen fortsat kunne være omfattet af forskerskatteordningen, hvilket medfører, at perioden tæller med ved opgørelse af maksimumperioden, som ordningen kan anvendes i, jf. kildeskattelovens § 48 F, stk. 2, uanset at forskeren eller nøglemedarbejderen ikke kan udføre sit arbejde som normalt. Ophører skattepligten, vil den mellemliggende periode, indtil arbejdet i Danmark genoptages, ikke indgå ved opgørelsen af maksimumperioden.

Har forskeren eller nøglemedarbejderen anden skattepligtig indkomst til Danmark, vil muligheden for at se bort fra skattepligtens ophør kunne sikre, at forskeren eller nøglemedarbejderen ikke i 10 år vil blive udelukket fra at anvende en resterende periode på ordningen. I dette tilfælde vil forskeren eller nøglemedarbejderen fortsat kunne være omfattet af forskerskatteordningen, selv om vedkommende i en periode ikke er skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1. Perioden uden skattepligt vil indgå ved opgørelse af maksimumperioden, som ordningen kan anvendes i, jf. kildeskattelovens § 48 F, stk. 2, uanset at forskeren eller nøglemedarbejderen ikke kan udføre sit arbejde som normalt.

For en forsker eller nøglemedarbejder, der er fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1 og skattemæssigt hjemmehørende her efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, gælder ifølge kildeskattelovens § 48 E, stk. 2, at forskerskatteordningen ikke kan anvendes, såfremt forskeren eller nøglemedarbejderen udfører arbejde i udlandet på en sådan måde, at beskatningsretten til vedkommendes lønindkomst overgår til udlandet, Færøerne eller Grønland for mere end 30 arbejdsdage inden for samme kalenderår.

Beskatningsretten vil som udgangspunkt overgå til udlandet, hvis medarbejderen opholder sig i det andet land i en længere periode, som i de fleste dobbeltbeskatningsoverenskomster udgør mere end 183 dage inden for en 12-måneders-periode, eller fordi lønomkostningerne afholdes af en udenlandsk arbejdsgiver eller den danske arbejdsgivers faste driftssted i udlandet.

Længerevarende ophold i et andet land, som Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, som følge af situationen med covid-19, f.eks. fordi medarbejderen ikke kan komme til Danmark og derfor er nødt til at udføre sit arbejde fra et andet land, vil kunne medføre risiko for, at beskatningsretten til lønindkomsten overgår til udlandet – særligt i udstationeringssituationer, hvor f.eks. en nøglemedarbejder er ansat hos en udenlandsk arbejdsgiver til at udføre arbejde i arbejdsgiverens faste driftssted i Danmark. Hvis medarbejderen på grund af situationen med covid-19 opholder sig og udfører arbejde i det land, hvor arbejdsgiveren er hjemmehørende, vil beskatningsretten således overgå til det andet land fra første arbejdsdag, hvis Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det pågældende land. Tilsvarende gælder, hvis medarbejderen er ansat i et dansk selskab til at udføre arbejde i selskabets faste driftssted i et andet land.

Overgår beskatningsretten til et andet land for mere end 30 arbejdsdage inden for samme kalenderår, vil forskerskatteordningen ifølge SKM2019·193·SR ikke længere kunne anvendes med virkning fra begyndelsen af det tidsrum, hvor beskatningsretten er overgået til det andet land. Fra dette tidspunkt vil lønnen endvidere kunne beskattes i Danmark efter de almindelige regler med fradrag for skat betalt i udlandet efter ligningslovens § 33. Konsekvensen heraf er, at forskeren eller nøglemedarbejderen ikke vil kunne anvende en eventuelt resterende periode på forskerskatteordningen i de næste 10 år, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1.

Der foreslås derfor i nr. 2, at der for perioden fra og med den 9. marts til og med den 30. juni 2020 ses bort fra ophold uden for Danmark, der medfører, at beskatningsretten overgår til udlandet, på Færøerne eller i Grønland for mere end 30 arbejdsdage, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 2.

Ved muligheden for at se bort fra ophold på Færøerne, i Grønland eller et andet land, som Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, ville der i tilfælde, hvor en forsker eller nøglemedarbejder ikke opholder sig i Danmark under situationen med covid-19, kunne skabes sikkerhed for, at forskere eller nøglemedarbejdere ikke udelukkes fra at kunne anvende ordningen som følge af tvunget ophold i udlandet eller lignende. En periode, hvor der ses bort fra ophold i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, vil indgå ved opgørelse af maksimumperioden under ordningen, jf. kildeskattelovens § 48 F, stk. 2.

Såfremt Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med et andet land, f.eks. Frankrig eller Spanien, finder 30-dagesreglen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 2, ikke anvendelse. Forskerskatteordningen vil i disse tilfælde kunne anvendes, selv om dele af lønindkomsten ikke kan beskattes i Danmark. Ligningslovens § 33 finder tilsvarende anvendelse, jf. SKM2012·753·SR.

Ifølge kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3, skal vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten som et gennemsnit inden for samme kalenderår udgøre 68.100 kr. pr. måned (2020-niveau), for at en nøglemedarbejder kan omfattes af forskerskatteordningen (vederlagskravet). I vederlaget indgår – foruden rede penge – personalegoder, jf. ligningslovens § 16, stk. 1, der i henhold til kildeskattelovens § 43, stk. 2, er gjort til A-indkomst, jf. § 48 F, stk. 1, herunder værdien af fri bil og fri telefon, inklusive datakommunikationsforbindelse, samt arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v.

Situationen med covid-19 har medført økonomisk nedgang for mange virksomheder, hvilket kan skabe udfordringer i forhold til at kunne udbetale en løn til nøglemedarbejdere, der opfylder vederlagskravet. Samtidig kan medarbejdere opleve kortvarigt at måtte acceptere en lønnedgang for at kunne beholde deres arbejde.

Den nuværende ordning giver alene mulighed for at dispensere fra vederlagskravet i barselsperioder. Hvis en nøglemedarbejder, som er omfattet af ordningen, ikke kan opfylde vederlagskravet som følge af en periode med nedsat eller ingen løn på grund af situationen med covid-19, kan den pågældende medarbejder således ikke fortsætte med at anvende forskerskatteordningen. Manglende opfyldelse af vederlagskravet kan endvidere føre til, at nøglemedarbejderens lønindkomst overgår til beskatning efter de almindelige regler, hvilket betyder, at medarbejderen i 10 år vil blive forhindret i at anvende en resterende periode på forskerskatteordningen, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1.

Det foreslås derfor i nr. 3, at der for perioden fra og med den 9. marts til og med den 30. juni 2020 ses bort fra manglende opfyldelse af vederlagskravet, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3.

Det betyder, at en medarbejder fortsat skal kunne være omfattet af forskerskatteordningen, hvis vederlagskravet er opfyldt i kalenderårets øvrige måneder. Tilsvarende regler gælder allerede i barselsperioder, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3.

For indkomståret 2020 vil vederlagskravet efter forslaget være opfyldt, såfremt medarbejderen har en gennemsnitlig månedsløn, der udgør minimum 68.100 kr. i de resterende 8 måneder og 8 dage. En periode, hvor der ses bort fra vederlagskravet, vil ikke medføre en tilsvarende forlængelse af muligheden for at anvende forskerskatteordningen, som stadig maksimalt vil være syv år.

Til nr. 5

For at kunne beskattes efter forskerskatteordningen er det et krav, at en forsker eller nøglemedarbejder bliver skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1, af lønindkomst fra et ansættelsesforhold hos en dansk arbejdsgiver, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 1.

Forskere og nøglemedarbejdere, der allerede er omfattet af forskerskatteordningen, kan indgå et nyt ansættelsesforhold, der kan omfattes af forskerskatteordningen, hvis det nye ansættelsesforhold tiltrædes senest en måned efter ophør af den tidligere ansættelse, jf. kildeskattelovens § 48 F, stk. 2. I disse tilfælde er det ikke en betingelse, at skattepligten til Danmark indtræder i forbindelse med det nye ansættelsesforholds påbegyndelse.

Såfremt en forsker eller en nøglemedarbejder afskediges og/eller bliver forhindret i at tiltræde et nyt ansættelsesforhold inden for en måned som følge af situationen med covid-19, kan der opstå en situation, hvor lønindkomsten overgår til beskatning efter de almindelige regler, hvorved forskeren eller nøglemedarbejderen bliver udelukket fra at anvende en resterende periode på ordningen.

Det foreslås derfor at indsætte § 48 F, stk. 2, 4. pkt., hvorefter et nyt ansættelsesforhold, der i medfør af 2. pkt. skulle være tiltrådt i perioden fra og med den 9. marts til og med den 30. juni 2020, vil kunne beskattes efter stk. 1, såfremt ansættelsesforholdet tiltrædes senest den 1. august.

Det betyder, at et nyt ansættelsesforhold senest vil skulle tiltrædes en måned efter den nævnte periodes udløb.

En mulighed for at give forskeren eller nøglemedarbejderen en periode på mere end en måned, inden det nye ansættelsesforhold skal tiltrædes, vil kunne sikre, at der ikke er nogen, der udelukkes fra at kunne anvende forskerskatteordningen, i tilfælde hvor ansættelsen er udskudt som følge af situationen med covid-19, eller i tilfælde hvor en forsker eller nøglemedarbejder afskediges, men situationen med covid-19 forhindrer udrejse af Danmark og/eller mindsker chancen for hurtigt at finde nyt arbejde i Danmark, som vil kunne omfattes af forskerskatteordningen.