LOV nr 546 af 03/05/2022
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Lov om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, lov om individuel boligstøtte, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og integrationsloven (Kommunal indkvartering og forplejning og tilpasning af regler på integrationsområdet, børne- og undervisningsområdet, social- og ældreområdet, indenrigs- og boligområdet og sundhedsområdet som følge af modtagelse af personer, der er fordrevet fra Ukraine) § 3
I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 63 af 21. januar 2019, foretages følgende ændringer:
1. I § 5, stk. 1, nr. 1, 3. pkt., indsættes efter »udlændingeloven«: », efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v«.
2. I § 10 a, stk. 4, indsættes efter »udlændingeloven«: », efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.«