Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Indefrysning af stigninger i grundskylden for 2018-2020, forsigtighedsprincip ved fastsættelse af beskatningsgrundlag for grundskyld, dækningsafgift af erhvervsejendomme og ejendomsværdiskat m.v.) § 5

Til nr. 1

Grundskyld pålignes afgiftspligtige ejendomme med en bestemt promille af den afgiftspligtige grundværdi. Ved den afgiftspligtige grundværdi forstås den laveste af følgende værdier, jf. lov om kommunal ejendomsskat § 1, stk. 2:

1. Ejendommens grundværdi efter fradrag for forbedringer, således som disse beløb er fastsat efter ejendomsvurderingsloven, og reduktion for fritagelser for grundskyld efter §§ 7 og 8.

2. Den afgiftspligtige grundværdi for ejendommen, der dannede grundlag for påligningen af det foregående skatteår, forhøjet med en reguleringsprocent.

Det foreslås, at der i § 1, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat indsættes et nyt 2. og 3. pkt., hvorefter det fastsættes, at er grundværdien ansat efter ejendomsvurderingsloven, pålignes de afgiftspligtige ejendomme grundskyld af 80 pct. af den afgiftspligtige grundværdi. For produktionsjord, jf. ejendomsvurderingslovens § 28, stk. 2, og 3, pålignes grundskyld af hele den afgiftspligtige grundværdi.

Ejendomsvurderingsloven trådte i kraft den 1. januar 2018. Med denne indførtes et nyt ejendomsvurderingssystem med nye og mere retvisende vurderinger.

De offentlige ejendomsvurderinger skal afspejle en så præcis tilnærmelse til en forventelig handelspris som muligt. Der knytter sig imidlertid altid en naturlig usikkerhed til fastsættelsen af værdien af både ejendomme og grunde. De nye vurderinger fra og med 2018 er fastsat inden for et spænd, der afspejler den naturlige usikkerhed. Det er skønnet, at et spænd på plus/minus 20 pct. afspejler den naturlige usikkerhed og de afvigelser, der altid vil være forbundet med at fastsætte værdien af en bolig.

Ifølge forliget Tryghed om boligbeskatningen skal der indføres et forsigtighedsprincip, hvorefter beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift for erhvervsejendomme fastsættes som henholdsvis ejendomsværdien, grundværdien og forskelsværdien fratrukket 20 pct.

Det foreslås derfor at indsætte et nyt 2. pkt. , hvorefter grundlaget for beregning af grundskyld, der beregnes på baggrund af en vurdering foretaget efter ejendomsvurderingsloven, fastsættes til 80 pct. af den grundværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. september i året forud for skatteåret. Skatteåret er sammenfaldende med kalenderåret.

Reglen vil indebære, at grundværdien først reduceres med fradrag for forbedringer, således som disse beløb er fastsat efter ejendomsvurderingsloven, og fritagelser for grundskyld efter lov om kommunal ejendomsskat §§ 7 og 8, hvorefter den herved fremkomne afgiftspligtige grundværdi reduceres med 20 pct.

Stigningsbegrænsningsreglen for grundskyld vil gælde til og med 2020, jf. § 1, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat. Som følge af forslaget om at indføre et forsigtighedsprincip for grundskyld, der beregnes på baggrund af vurderinger foretaget efter ejendomsvurderingsloven, vil grundlaget for grundskylden, når de nye vurderinger anvendes som beregningsgrundlag, udgøres af den laveste værdi af hhv.

1. Den afgiftspligtige grundværdi fratrukket 20 pct., jf. forsigtighedsprincippet.

2. Den afgiftspligtige grundværdi for ejendommen, der dannede grundlag for påligningen af grundskyld det foregående skatteår, forhøjet med reguleringsprocenten.

Det foreslås videre at indsætte et nyt 3. pkt., hvorefter forsigtighedsprincippet ikke skal gælde for produktionsjord. Det vil sige, at produktionsjord tilhørende land- og skovejendomme, der er omfattet af ejendomsvurderingslovens § 28, vil skulle pålignes grundskyld med en bestemt promille af den fulde værdi.

Efter ejendomsvurderingslovens § 28 sker vurderingerne af produktionsjord for landbrugs- og skovbrugsejendomme efter en særlig vurderingsnorm, der er en videreførelse af de vurderinger, der under den tidligere vurderingsordning blev foretaget efter den såkaldte bondegårdsregel, og efter de særlige regler om vurdering af skovejendomme. Dette sker helt konkret i form af statistisk baserede fremskrivninger af vurderingerne, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 44-48.

Ved produktionsjord forstås arealer i landzone tilhørende landbrugs- eller skovejendomme, når sådanne arealer anvendes til landbrugsmæssige formål eller er undergivet fredskovpligt og ikke efter forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering kan anvendes til andre formål. Grundarealer på land- eller skovejendomme tilhørende driftsbygninger, som anvendes til land- eller skovbrugsmæssige formål, anses for produktionsjord.

For landbrugs- og skovejendomme vil der ofte både være arealer, der anvendes som produktionsjord og arealer, der anvendes til andre formål end produktionsjord. Findes der arealer, der anvendes til andre formål end produktionsjord, vil grundværdien skulle ansættes efter ejendomsvurderingslovens §§ 17-20. Disse arealer vil være omfattet af forsigtighedsprincippet, og grundlaget for beregning af grundskyld for disse arealer vil derfor udgøre 80 pct. af værdien, jf. det foreslåede nye 2. pkt. Der er således behov for at adskille de arealer, der anvendes som produktionsjord og de arealer, der anvendes til andre formål end produktionsjord i den skattemæssige beregning.

Det vil sige, at for produktionsjord, jf. ejendomsvurderingslovens § 28, stk. 2 og 3, pålignes grundskyld efter forslaget med en bestemt promille af hele den afgiftspligtige grundværdi. Grundværdien for produktionsjord fratrukket eventuel ejerboliggrundværdi skal således indgå med 100 pct. i beregningen af grundskylden, jf. eksemplet i tabel 5. Herved sikres det, at kun værdier henført til produktionsjorden beskattes af den fulde værdi.

Tabel 5. Eksempel på opgørelse af afgiftspligtig grundværdi for land- og skovbrugsejendomme

    Kr. Kr.

Grundværdiansættelse      

Produktionsjord (inkl. ejerboliggrundværdi) (1) 10.000.000  

Driftsbygninger til lagerudlejning (2) 400.000  

Grundværdi for ekstra boliger (3) 200.000  

Andet tillæg (4) 350.000  

Grundværdi i alt (5) = (1) + (2) + (3) + (4)   10.950.000

Afgiftspligtig grundværdi til lav beskatning    

Grundværdi i alt (6) = (5) 10.950.000  

Ejerboliggrundværdi (7) 15.000  

Fradrag for grundforbedringer (8) 300.000  

Fritagelser (9) 150.000  

Afgiftspligtig grundværdi til lav beskatning (10) = (6) – (7) – (8) – (9)   10.485.000

• heraf grundværdi af produktionsjorden (11) = (1) – (7)   9.985.000

Beskatningsgrundlag inkl. forsigtighedsprincip      

80 pct. af afgiftspligtig grundværdi ekskl. (12) = 80 % af (10) - (11)   400.000 produktionsjorden

Grundværdi af produktionsjorden ekskl. (13) = (11)   9.985.000 ejerboliggrundværdi

Beløb til beskatning (14) = (11) + (13)   10.385.000

Til nr. 2-4

Efter ejendomsvurderingsloven skal den grundværdi, der ansættes for en skovejendom, være den samme pr. hektar, uanset om skoven er nytilplantet, eller den er hugstmoden. Imidlertid vil der gå en vis tid, før en nytilplantet skov vil have samme værdi som omkringliggende skovarealer.

Med ændringerne af lov om kommunal ejendomsskat ved lov nr. 688 af 8. juni 2017 blev der derfor indført en indfasningsordning i lov om kommunal ejendomsskat § 1, stk. 7-9, hvorefter grundværdien af nytilplantede skovarealer, hvor der ikke hidtil har været skov, ikke indgår i beregningen af grundskyld med det fulde beløb, men i stedet indfases over en årrække. Indfasningsordningen forudsætter, at det nye fredsskovspligtige areal tilhører en ejendom, der efter ejendomsvurderingsloven er kategoriseret som skovejendom.

Det foreslås, at »skovejendomme« i § 1, stk. 7, § 1, stk. 8, 2. pkt., § 1, stk. 9, 1. pkt., og § 9, 2. pkt., ændres til »landbrugs- eller skovejendomme«, hvorved den nævnte indfasningsordning også vil gælde for fredskovspligtige arealer tilhørende ejendomme, der efter ejendomsvurderingsloven er kategoriseret som landbrugsejendom.

Det har ikke med indførelsen af indfasningsordningen i lov om kommunal ejendomsskat § 1, stk. 7-9, været intentionen, at ordningen alene skulle gælde for fredsskovspligtige arealer tilhørende ejendomme, der efter ejendomsvurderingsloven er kategoriseret som skovejendomme, og dette foreslås derfor ændret med forslaget, således at ordningen også vil omfatte fredskovspligtige arealer tilhørende ejendomme, der efter ejendomsvurderingsloven er kategoriseret som landbrugsejendom.

Til nr. 5 og 6

Kommunerne kan for ejendomme, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lignende, efter § 23 A i lov om kommunal ejendomsskat opkræve en dækningsafgift af sådanne ejendommes forskelsværdi. Forskelsværdien er efter ejendomsvurderingslovens § 15, stk. 2, forskellen mellem ejendomsværdien og grundværdien.

Dækningsafgiften efter § 23 A i lov om kommunal ejendomsskat kan højst udgøre 10 promille af den del af forskelsværdien, der overstiger 50.000 kr., jf. § 23 A, stk. 2, 1. pkt. Anvendes kun en del af en ejendom til dækningsafgiftspligtige formål, eller anvendes ejendommen kun til sådanne formål en del af året, svares dækningsafgiften forholdsmæssigt, jf. § 23 A stk. 2, 2. pkt.

Ifølge forliget Tryghed om boligbeskatningen skal der indføres et forsigtighedsprincip, hvorefter beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift for erhvervsejendomme fastsættes som henholdsvis ejendomsværdien, grundværdien og forskelsværdien fratrukket 20 pct.

Det foreslås derfor, at grundlaget for beregning af dækningsafgift, der pålignes efter § 23 A i lov om kommunal ejendomsskat, fastsættes som forskelsværdien fratrukket 20 pct. Det vil konkret betyde, at dækningsafgift af de i § 23 A, stk. 1, 1. pkt., omhandlede ejendomme vil skulle svares af 80 pct. af forskelsværdien, jf. § 23 A, stk. 2, 1. pkt., og at dækningsafgift af de i § 23 A, stk. 1, 2. pkt., omhandlede ejendomme vil skulle svares med samme promille af 80 pct. af forskelsværdien, der vedrører den til de nævnte formål anvendte del af ejendommen.

Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 1, hvor det tilsvarende foreslås, at grundlaget for beregning af grundskyld fastsættes som grundværdien fratrukket 20 pct., og lovforslagets § 4, nr. 2, 3, 5 og 6, hvor beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskat fastsættes som ejendomsværdien fratrukket 20 pct.

Til nr. 7

Efter § 27, stk. 1, i lov om kommunal ejendomsskat opkræves grundskyld og dækningsafgift i to eller flere lige store rater efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelser med forfaldstid den 1. i de måneder, som kommunalbestyrelsen bestemmer, medmindre de kommunale ejendomsskatter udgør mindre end 200 kr. årligt.

Forfalder en rate på et tidspunkt, hvor en vurdering foretaget det forudgående år endnu ikke er offentliggjort, beregnes raten efter § 27, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat foreløbigt på grundlag af den senest forudgående offentliggjorte almindelige vurdering eller omvurdering, jf. §§ 1 og 3 i lov om vurdering af landets faste ejendomme.

Lov om vurdering af landets faste ejendomme blev ophævet og erstattet af ejendomsvurderingsloven den 1. januar 2018. Efter ejendomsvurderingslovens regler foretages der almindelige vurderinger efter lovens § 5 og omvurderinger efter lovens § 6.

Det foreslås derfor som konsekvens heraf, at henvisningen til almindelig vurdering og omvurdering ændres fra §§ 1 og 3 i lov om vurdering af landets faste ejendomme til ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6.