Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Indefrysning af stigninger i grundskylden for 2018-2020, forsigtighedsprincip ved fastsættelse af beskatningsgrundlag for grundskyld, dækningsafgift af erhvervsejendomme og ejendomsværdiskat m.v.) § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at lovens titel affattes »Lov om lån til betaling af grundskyld m.v.«

Ifølge den gældende lov om lån til betaling af ejendomsskatter gælder der en låneordning for personer, der har nået folkepensionsalderen eller får udbetalt visse sociale pensioner eller efterløn.

Efter denne ordning er kommunerne forpligtet til at yde ovennævnte personer lån til betaling af grundskyld og udgifter til tilslutning til kollektive anlæg i tilfælde, hvor der er tilslutningspligt, såfremt der anmodes herom, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om lån til betaling af ejendomsskatter. Endvidere kan kommunerne beslutte at yde lån til betaling af vej- og kloakudgifter og lignende, jf. § 1, stk. 2, i lov om lån til betaling af ejendomsskatter.

Den gældende pensionistlåneordning vedrører således lån til betaling af grundskyld og visse andre udgifter.

Med forslagets § 1, nr. 4, foreslås det at indføre en midlertidig indefrysningsordning, hvorefter kommunen automatisk vil skulle yde lån til betaling af stigninger i grundskylden for ejerboliger ejet af fysiske personer, hvis den årlige stigning overstiger 200 kr.

Efter den foreslåede midlertidige indefrysningsordning vil der således skulle ydes lån til betaling af stigninger i grundskylden.

I lovens nuværende titel anvendes betegnelsen »ejendomsskatter« i stedet for det foreslåede »grundskyld m.v.«. Betegnelsen »ejendomsskatter« kan imidlertid forstås som andet og mere end grundskyld, herunder en samlebetegnelse for ejendomsværdiskat og grundskyld. Heroverfor skal ved betegnelsen »grundskyld m.v.« forstås, at der hovedsageligt er tale om en lov vedrørende lån til betaling af grundskyld, men at der også efter loven i visse tilfælde kan ydes lån til betaling af visse andre udgifter.

Det foreslås derfor, at lovens titel ændres, så den tilpasses lovens indhold, herunder også den foreslåede midlertidige indefrysningsordning.

Til nr. 2

Det foreslås, at der før § 1 i lov om lån til betaling af ejendomsskatter indsættes et nyt kapitel 1 med titlen: »Lån til betaling af grundskyld m.v. for pensionister m.fl.«

Efter forslagets § 1, nr. 4, vil der i lov om lån til betaling af ejendomsskatter skulle indføres en midlertidig indefrysningsordning for skatteårene 2018-2020. Som konsekvens heraf foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 2 og 4, at lov om lån til betaling af ejendomsskatter inddeles i kapitler, sådan at de bestemmelser i loven, der vedrører den gældende låneordning for pensionister m.fl., placeres i et nyt kapitel 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, og at bestemmelserne vedrørende den foreslåede midlertidige indefrysningsordning placeres i et nyt kapitel 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 3

Det foreslås, at der i § 1 i lov om lån til betaling af ejendomsskatter indsættes et nyt stykke 9, hvorefter det beløb, der ydes lån til efter kapitel 2, kan der ikke ydes lån til efter kapitel 1.

Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås det at indføre en midlertidig indefrysningsordning for skatteårene 2018-2020, hvorefter kommunen automatisk vil skulle yde lån til betaling af stigninger i grundskylden for ejerboliger ejet af fysiske personer, hvis den årlige stigning overstiger 200 kr.

Efter den gældende pensionistlåneordning er kommunerne forpligtet til at yde pensionister m.fl. lån til betaling af grundskyld og udgifter til tilslutning til kollektive anlæg i tilfælde, hvor der er tilslutningspligt, såfremt der anmodes herom, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om lån til betaling af ejendomsskatter. Endvidere kan kommunerne beslutte at yde lån til betaling af vej- og kloakudgifter og lignende, jf. § 1, stk. 2, i lov om lån til betaling af ejendomsskatter. Lån ydet efter den gældende pensionistlåneordning forrentes med en markedskonform rente.

Efter den foreslåede midlertidige indefrysningsordning skal der ydes lån til betaling af stigninger i grundskylden. Lån efter den foreslåede midlertidige indefrysningsordning vil skulle ydes automatisk til alle og forrentes ikke.

Der er ikke med forslaget sigtet til, at adgangen til at optage lån efter den gældende pensionistlåneordning ændres, og pensionister m.fl. vil derfor efter forslaget kunne ydes lån til betaling af hele grundskylden, tilslutningsudgifter og vej- og kloakudgifter i samme udstrækning som efter gældende regler.

For at sikre, at pensionister m.fl., der ønsker at optage lån efter pensionistlåneordningen, ydes lån på de lempeligst mulige vilkår, foreslås det dog, at der efter den eksisterende pensionistlåneordning ikke skal kunne ydes lån til det beløb, der ydes lån til efter den foreslåede midlertidige indefrysningsordning.

På den måde vil det kunne sikres, at pensionister ydes lån til stigningen i grundskyld efter den foreslåede indefrysningsordning og ikke pensionistlåneordningen, hvilket vil betyde, at pensionister m.fl., ligesom andre boligejere, ikke vil skulle betale rente af lån til betaling af stigninger i grundskylden for skatteårene 2018-2020.

Sammenhængen mellem den foreslåede indefrysningsordning og pensionistlåneordningen er illustreret i eksemplet i tabel 3 nedenfor under bemærkningerne til nr. 4.

Efter forslagets § 13, stk. 1, vil loven skulle træde i kraft den 1. juli 2018. Den foreslåede midlertidige indefrysningsordning vil imidlertid skulle gælde fra og med 2018 til og med 2020. Derfor foreslås det desuden i forslagets § 13, stk. 7, at lån, der ydes for skatteåret 2018, også vil skulle omfatte stigninger i grundskylden, der vedrører rater, der er betalt fra og med den 1. januar 2018 til og med den 30. juni 2018.

Der vil imidlertid efter gældende regler kunne ydes lån efter pensionistlåneordningen, der vedrører den del af grundskylden, der også vil skulle ydes lån til efter den foreslåede midlertidige indefrysningsordning. På baggrund heraf foreslås det i forslagets § 13, stk. 8, at der indføres en overgangsordning, således at det sikres, at der i overgangsperioden ikke ydes lån til den samme del af grundskylden vedrørende første halvdel af 2018 to gange.

Til nr. 4

Det foreslås, at der efter § 8 i lov om lån til betaling af ejendomsskatter indsættes et nyt kapitel 2 med titlen »Lån til betaling af stigninger i grundskyld for skatteårene 2018-2020«, der indeholder bestemmelser, der skal regulere den foreslåede midlertidige indefrysningsordning.

Efter forslagets § 1, nr. 4, vil der i lov om lån til betaling af ejendomsskatter skulle indføres en midlertidig indefrysningsordning for skatteårene 2018-2020. Som konsekvens heraf foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 2 og 4, at lov om lån til betaling af ejendomsskatter inddeles i kapitler, sådan at de bestemmelser i loven, der vedrører den gældende låneordning for pensionister m.fl., placeres i et nyt kapitel 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, og at bestemmelserne vedrørende den foreslåede midlertidige indefrysningsordning placeres i et nyt kapitel 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 9 i lov om lån til betaling af ejendomsskatter, hvor det i stk. 1 foreslås, at kommunerne årligt til ejere af ejendomme som nævnt i den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 2, yder et lån til betaling af stigningen i grundskylden for skatteårene 2018-2020, hvis den årlige stigning overstiger 200 kr. pr. ejer. Det beløb, der ydes lån til, opgøres som stigningen i grundskylden for skatteåret i forhold til grundskylden for skatteåret 2017, jf. dog de foreslåede bestemmelser i § 9, stk. 3, og § 9 b.

Baggrunden for forslaget er forliget Tryghed om boligbeskatningen, ifølge hvilket der skal indføres en midlertidig indefrysningsordning for skatteårene 2018-2020, hvorefter kommunen automatisk vil skulle yde lån til betaling af stigninger i grundskylden for ejerboliger ejet af fysiske personer, hvis stigningen overstiger 200 kr. årligt. Skatteåret er sammenfaldende med kalenderåret, jf. § 26, stk. 1, i lov om kommunal ejendomsskat.

Alle kommuner er efter lov om lån til betaling af ejendomsskatter efter anmodning fra pensionister m.fl. forpligtet til at yde lån til betaling af grundskyld m.v.

Der er i den gældende låneordning for pensionister m.fl. en række betingelser, der skal være opfyldt for, at der kan ydes lån til betaling af grundskylden. Ejeren af ejendommen eller dennes ægtefælle skal være fuldt skattepligtig til Danmark eller hjemmehørende i en stat, hvor SKAT gennem administrativt samarbejde med de udenlandske skattemyndigheder kan indhente de relevante indkomstoplysninger. Herudover skal ejeren være fyldt 65 år eller få udbetalt pension efter lov om social pension eller lov om delpension eller modtage efterløn. Desuden er det bl.a. et krav, at den ejendom, der ønskes lån til betaling af grundskyld for, indeholder en beboelseslejlighed, der fortrinsvis anvendes af ejeren eller dennes husstand til beboelse, herunder også fritidsbeboelse. De nævnte betingelser og begrænsninger gælder også, hvor ejendommen er i sameje mellem flere.

Efter det foreslåede 1. pkt. skal kommunerne fra og med 2018 til og med 2020 årligt yde lån til betaling af stigninger i grundskylden til ejere af ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, hvis den årlige stigning overstiger 200 kr. pr. ejer. Der vil ikke – som i den gældende pensionistlåneordning – kunne ydes lån til betaling af tilslutningsudgifter, vej- og kloakudgifter og lignende.

Lån ydet efter den foreslåede midlertidige indefrysningsordning skal anvendes umiddelbart til betaling af de stigninger i grundskylden, hvortil lånet er ydet. Stigninger i grundskylden bliver således betalt løbende, og der er dermed ikke tale om en udsættelse med betaling af stigninger i grundskylden.

Da stigninger i grundskylden dermed vil blive betalt ved optagelse af lånet, er ejendomsejer ikke ved lånet i restance med betalingen af forfalden grundskyld. Lån ydet i medfør af den foreslåede midlertidige indefrysningsordning vil derfor være uden betydning for opgørelsen af det beløb, der kan komme til udbetaling til ejendomsejer vedrørende for meget betalte ejendomsskatter af vurderingerne for 2011-2017, jf. ejendomsvurderingslovens kapitel 13 om tilbagebetalingsordningen.

Den foreslåede beløbsgrænse på 200 kr. vil indebære, at såfremt stigningen i grundskylden det pågældende år udgør eksempelvis 201 kr., vil lånebeløbet for det pågældende år udgøre 201 kr. Udgør stigningen 200 kr. eller derunder, vil stigningen i grundskylden skulle opkræves sammen med resten af grundskylden. Ejes en ejendom af to eller flere personer, skal stigningen overstige 200 kr. pr. ejer.

Der vil som udgangspunkt skulle ydes lån til betaling af alle nominelle stigninger i grundskylden. Det vil sige, at der f.eks. vil skulle ydes lån til stigninger, der skyldes den almindelige prisudvikling, dvs. højere vurderinger, stigninger, der skyldes, at kommunen har hævet grundskyldspromillen, stigninger, der skyldes bortfald af fritagelser efter §§ 7 og 8 i lov om kommunal ejendomsskat, og stigninger som følger af bortfald af fradrag for forbedringer i grundværdien.

Stiger grundskylden som følge af en klagesag, vil boligejerens lån skulle reguleres i overensstemmelse hermed. Ejeren af den ejendom, der er ydet lån til betaling af stigninger i grundskyld til, vil skulle opkræves det for lidt betalte beløb, og ejerens lånebeløb vil skulle opreguleres, sådan at det herefter svarer til stigningen i den forhøjede grundskyld.

Falder grundskylden som følge af en klagesag, vil boligejerens lån tilsvarende også skulle reguleres i overensstemmelse hermed. Ejeren af den ejendom, der er ydet lån til betaling af stigninger i grundskyld til, vil skulle udbetales det beløb, vedkommende har betalt for meget, og ejerens lånebeløb vil skulle nedreguleres, sådan at det herefter svarer til stigningen i den nedsatte grundskyld.

Der vil efter forslaget ikke blive ydet lån til betaling af stigninger i grundskylden, der skyldes væsentlige ændringer af ejendommen, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 b. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse nedenfor.

Ejeren af den ejendom, der ydes lån til betaling af stigninger i grundskyld på, vil efter forslaget hæfte for lånet, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 c, stk. 3. Forslaget indebærer ikke, at der vil skulle stilles sikkerhed for lånet ved tinglysning af pant i den ejendom, der ydes lån til betaling af stigninger i grundskylden for.

Der skal ifølge forslaget automatisk ydes lån til alle fysiske ejere af ejerboliger. Ejeren vil således ikke skulle anmode om lån. Lånene vil ikke blive forrentet og vil ikke kunne fravælges i perioden 2018-2020.

Efter forliget Tryghed om boligbeskatningen skal lånebeløb vedrørende den midlertidige indefrysningsordning for skatteårene 2018-2020 videreføres i en permanent indefrysningsordning fra og med 2021, medmindre videreførelsen fravælges af boligejeren. Når den foreslåede midlertidige indefrysningsordning efter forliget afløses af en permanent indefrysningsordning i 2021, vil boligejerne således kunne fravælge indefrysningsordningen, og lånebeløbet for 2018-2020 vil i så fald skulle betales.

Fravælger boligejeren ikke i 2021 videreførelsen af det lån, vedkommende er ydet for skatteårene 2018-2020, vil lånebeløbet vedrørende denne periode efter forliget automatisk skulle overføres til en permanent indefrysningsordning, hvorefter det vil blive forrentet fra og med 2021. Ifølge forliget vil der i den permanente indefrysningsordning blive krævet sikkerhed for ydede lån i form af pant i ejendommen.

Lovforslag, der skal udmønte den del af forliget, der vedrører videreførelsen af lån fra den foreslåede midlertidige indefrysningsordning til en permanent indefrysningsordning, vil indgå i det kommende forslag til en ny ejendomsskattelov.

Efter det foreslåede 2. pkt. vil det beløb, der ydes lån til, skulle opgøres som stigningen i grundskylden for skatteåret i forhold til grundskylden for skatteåret 2017, jf. dog de foreslåede bestemmelser i § 9, stk. 3 og § 9 b.

Den enkelte boligejers løbende betaling af grundskyld vil således ikke stige fra niveauet i 2017. 2017 vil dermed som udgangspunkt blive startåret for beregningen af den del af grundskylden, der vil skulle ydes lån til. Såfremt grundskylden for et skatteår falder til under grundskylden for skatteåret 2017, vil der ikke skulle ydes lån, idet grundskylden for det pågældende skatteår ikke er steget i forhold til skatteåret 2017.

Opgørelsen af det beløb, der skal ydes lån til, vil skulle foretages under hensyntagen til de gældende regler om stigningsbegrænsning af grundskylden, jf. § 1, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat. Grundskylden kan således ikke stige mere end det, der følger af grundskatteloftsværdierne for skatteårene 2018-2020.

I tabel 2 er vist et eksempel på opgørelsen af lån efter den foreslåede ordning for skatteårene 2018-2020. Eksemplet tager udgangspunkt i en ejerbolig med en grundværdi på 832.500 kr. i 2016. I henhold til stigningsbegrænsningsreglerne udgør grundskatteloftet 749.300 kr. i 2017, hvorefter grundskylden for 2017 udgør 19.557 kr. Grundskylden i skatteårene 2018-2020, der overstiger dette beløb, vil blive ydet som lån, der forfalder til betaling ved ejerskifte. Samlet udgør det akkumulerede lån i eksemplet over de tre år 8.287 kr., jf. tabel 2.

Tabel 2. Eksempel på opgørelse af lån til betaling af stigninger i grundskylden for skatteårene 2018-2020

    2017 2018 2019 2020

    Kr. Kr. Kr. Kr.

Grundværdi (1) 832.5001) 1.415.0002) 1.415.000 1.500.0002)

Beregningsgrundlag med forsigtighedsprincip, 80% (2) - -3) 1.132.0004) 1.132.0004) af (1) for året forud3)

Reguleringsprocent for grundskyldsgrundlag, (3) 0% 6,5% [7,0]% [7,0]% stigningsbegrænsning5)

Stigningsbegrænset grundværdi, (4) 749.2506) 797.951 853.808 913.574 grundskatteloftværdi

Beregningsgrundlag for grundskyld (5) = min. af (1), (2) og (4) 749.300 798.000 853.800 913.600

Beregnet grundskyld, 26,1‰7) af (5) (6) 19.557 20.828 22.284 23.845

Beregnet grundskyld for 2017 (7)   19.557 19.557 19.557

Lån (8)=(6)-(7)   1.271 2.727 4.288

Akkumuleret lån for 2018-2020 pr. ultimo 2020 (9)       8.287

1. Grundværdien i 2016 og 2017 udgør grundværdien pr. 1. okt. 2011 nedsat med 2,5 pct. og ekstra 2,5 pct. af del af grundværdien, der overstiger 100.000 kr. Det ekstra nedslag reduceres med 250 kr. pr. 10.000 kr., hvormed grundværdien overstiger 150.000 kr., dog maksimalt med 2.500 kr. Vurderingerne offentliggøres primo året efter vurderingsterminen.
2. Der er beregningsteknisk forudsat en stigning i grundværdien pr. 1. sept. 2018 på 70 pct. og pr.

1. sept. 2020 på yderligere 6 pct. 70 pct.-stigningen i 2018 er udtryk for, at vurderingen i 2017 vurderes at være markant under markedsværdien. 6 pct.-stigningen i 2020 er udtryk for en forudsat udvikling i markedsværdien fra 2018 til 2020.

1. For skatteåret 2018 indgår her grundværdien for 2017, da grundskylden beregnes med udgangspunkt i vurderingen i året forud for skatteåret.
2. Grundskylden beregnes med udgangspunkt i vurderingen i året forud for skatteåret.
3. Der er beregningsteknisk forudsat en reguleringsprocent på de maksimale 7 pct. i 2019 og 2020.
4. Det er beregningsteknisk forudsat, at grundskatteloftsværdien i 2017 udgør 90 pct. af 2016-grundværdien.
5. Grundskyldspromillen i en gennemsnitskommune.

Som nævnt i bemærkningerne til nr. 3, foreslås det, at der efter den eksisterende pensionistlåneordning ikke skal kunne ydes lån til det beløb, der ydes lån til efter den foreslåede midlertidige indefrysningsordning for ejerboliger. Det vil betyde, at pensionister m.fl., ligesom andre boligejere, vil skulle ydes lån til betaling af stigninger i grundskylden efter den foreslåede midlertidige indefrysningsordning, uanset at f.eks. en pensionist samtidig har optaget eller ønsker at optage lån til betaling af den resterende del af grundskylden efter den gældende pensionistlåneordning. Dermed vil det kunne sikres, at pensionister m.fl. ikke vil skulle betale renter af lån til stigninger i grundskylden for skatteårene 2018-2020.

Sammenhængen mellem den foreslåede midlertidige indefrysningsordning og pensionistlåneordningen er illustreret i eksemplet i tabel 3.

Eksemplet tager udgangspunkt i en ejerbolig med en grundværdi i 2016 på 450.000 kr. I henhold til stigningsbegrænsningsreglerne udgør grundskatteloftet 425.000 kr. i 2017, hvorefter grundskylden for 2017 udgør 11.093 kr. Den beregnede grundskyld i skatteårene 2018-2020, der overstiger dette beløb, vil blive ydet som lån uden forrentning, jf. linje (8). Den øvrige del af grundskylden efter fradrag af beløbet vedrørende den midlertidige indefrysningsordning kan der ydes lån til efter reglerne for den gældende pensionistlåneordning, jf. linje (9).

Tabel 3. Eksempel på samspillet mellem den midlertidige indefrysningsordning og den gældende låneordning for grundskyld for pensionister m.fl.

    2017 2018 2019 2020

    Kr. Kr. Kr. Kr.

Grundværdi (1) 450.0001) 675.0002) 675.000 716.0002)

Beregningsgrundlag med forsigtighedsprincip, 80 (2) - - 540.0003) 540.0003) pct. af (1)

Reguleringsprocent for grundskyldsgrundlag, (3) 0 pct. 6,5 pct. [7,0] pct. [7,0] pct. stigningsbegrænsning4)

Stigningsbegrænset grundværdi, (4) 425.0005) 450.000 481.500 515.205 grundskatteloftværdi

Beregningsgrundlag for grundskyld (5) = min. Af (1), (2) og (4) 425.000 450.0006) 481.500 515.200

Beregnet grundskyld, 26,1‰7) af (5) (6) 11.093 11.745 12.567 13.447

Beregnet grundskyld for 2017 (7) - 11.093 11.093 11.093

Lån efter den midlertidige indefrysningsordning (8)=(6)-(7) - 653 1.475 2.354

Lån efter pensionistlåneordning8) (9)=(6)-(8) 11.093 11.093 11.093 11.093

1. Grundværdien i 2016 og 2017 udgør grundværdien pr. 1. okt. 2011 nedsat med 2,5 pct. og ekstra 2,5 pct. af del af grundværdien, der overstiger 100.000 kr. Det ekstra nedslag reduceres med 250 kr. pr. 10.000 kr., hvormed grundværdien overstiger 150.000 kr., dog maksimalt med 2.500 kr. Vurderingerne offentliggøres primo året efter vurderingsterminen.
2. Der er beregningsteknisk forudsat en stigning i grundværdien pr. 1. sept. 2018 på 50 pct. og pr.

1. sept. 2020 på yderligere 6 pct. i forhold til grundværdien i 2017. 50 pct.-stigningen i 2018 er udtryk for, at vurderingen i 2017 vurderes at være markant under markedsværdien. 6 pct.-stigningen i 2020 er udtryk for en forudsat udvikling i markedsværdien fra 2018 til 2020.

1. Grundskylden beregnes med udgangspunkt i vurderingen i året forud for skatteåret.
2. Der er beregningsteknisk forudsat en reguleringsprocent på de maksimale 7 pct. i 2019 og 2020.
3. Det er beregningsteknisk forudsat, at grundskatteloftsværdien i 2017 udgør ca. 95 pct. af 2016-grundværdien.
4. Beregningsgrundlaget kan højest udgøre grundværdien svarende til vurderingen.
5. Grundskyldspromillen i en gennemsnitskommune.
6. Der kan herudover efter den gældende pensionistlåneordning ydes lån til eventuelle udgifter til rottebekæmpelse, tilslutningsafgifter m.v.

Det foreslås desuden i stk. 2 , at lån efter den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 1, ydes til fysiske personer, der ejer fast ejendom som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10.

Der er tale om to kumulative betingelser, der skal være opfyldt samtidig.

Der ydes efter forslaget kun lån til fysiske personer. Ejendomme, der ejes af juridiske personer (selskaber, foreninger m.v.), vil således ikke være omfattet af den foreslåede indefrysningsordning. Det vil gælde, uanset om en fysisk person ejer eksempelvis 100 pct. af en juridisk person.

Det betyder, at f.eks. ejendomme i andelsboligforeninger ikke vil være omfattet af den foreslåede indefrysningsordning, da sådanne ejendomme ejes af foreningen og dermed ikke af en fysisk person. Lejere i boligforeninger vil efter forslaget på samme baggrund heller ikke være omfattet af indefrysningsordningen. Det samme er tilfældet for ejendomme, der ejes af boligaktie- og anpartsselskaber.

Et boliginteressentskab med fysiske personer som interessenter vil heller ikke være omfattet af den foreslåede indefrysningsordning, idet det i et sådant tilfælde vil være boliginteressentskabet, som er en juridisk person, der ejer den pågældende ejendom. Dette gælder også, selv om de fysiske personer skattemæssigt måtte anses som ejere af ejendommen.

Det er desuden efter forslaget et krav, at den fysiske person ejer fast ejendom som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10. Det vil betyde, at der alene ydes lån, hvis den fysiske person ejer en eller flere ejendomme, som falder ind under en eller flere af de følgende ejendomstyper:

1. Ejendomme, som kun indeholder én selvstændig lejlighed.

2. Tofamiliesejendomme, for hvilke ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 2, fordeles på ejendommens to selvstændige lejligheder.

3. Boliger tilhørende landbrugsejendomme, hvor der efter ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., ansættes en særskilt ejendomsværdi og en særskilt grundværdi.

4. Boliger tilhørende skovejendomme, hvor der efter ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., ansættes en særskilt ejendomsværdi og en særskilt grundværdi.

5. Ejendomme, som indeholder en eller to selvstændige lejligheder, og hvor der efter ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 1, foretages en fordeling af ejendomsværdien på boligdelen og den del, der anvendes erhvervsmæssigt.

6. En lejlighed, som en eller flere ejere bebor i en udlejningsejendom med 3 til 6 beboelseslejligheder, hvoraf højst én lejlighed er beboet af en eller flere ejere. Det er dog en betingelse, at ejeren anmoder om en vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 27 af den beboede lejlighed senest ved indgivelse af selvangivelse for det første indkomstår, hvor kravene i 1. pkt. er opfyldt i forhold til den pågældende ejer. Det er endvidere en betingelse, at ejeren senest den 1. september i det år, hvor vurderingen foreligger, giver told- og skatteforvaltningen meddelelse om, at den beboede lejlighed skal være omfattet af denne lov. Det foretagne valg omfatter såvel det pågældende indkomstår som senere indkomstår. Tilsvarende gælder for ejendomme erhvervet i indkomståret 1999 eller i tidligere indkomstår, hvis ejeren har ladet ejendommen overgå til standardiseret lejeværdiberegning, jf. ligningslovens § 15 C, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997.

7. Lejligheder beboet af en eller flere ejere i udlejningsejendomme med 3 til 6 beboelseslejligheder, hvor mere end én lejlighed den 27. april 1994 var beboet af ejerne. Det er dog en betingelse, at ejendommen i indkomståret 1999 var undergivet en standardiseret lejeværdiberegning efter ligningslovens regler, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, herunder at der er foretaget en vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 27. 1. pkt. finder kun anvendelse for det antal lejligheder, som den 27. april 1994 var beboet af en ejer. Hvis en lejlighed fraflyttes af en ejer i mere end to år, indgår denne lejlighed ikke længere i det antal af lejligheder, for hvilke 1. pkt. finder anvendelse.

8. Lejligheder i ejendomme til helårsbeboelse, som indeholder flere end to beboelseslejligheder, og som ejes og bebos af deltagerne i et boligsameje, et boliginteressentskab, et boligkommanditselskab eller et andet fællesskab, der ikke er selvstændigt skattesubjekt, og hvor der til deltagelsen er knyttet en brugsret til en beboelseslejlighed i ejendommen. Det er dog en betingelse, at ejendommen i indkomståret 1999 var undergivet en standardiseret lejeværdiberegning efter ligningslovens regler, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, herunder at der er foretaget en vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 27.

9. Ejendomme over 5.000 m², der helt eller delvis er beliggende i landzone, for hvilke ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens § 36, fordeles på den del, der tjener til bolig for ejeren og på den øvrige del af ejendommen.

10. Ejendomme, der er samnoteret med en vindmølleparcel, for hvilke ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens § 37, stk. 1, fordeles på den del, der knytter sig til ejerboligen, og på den del, der knytter sig til vindmølleparcellen.

Ejere af ejendomme, der falder uden for de ejendomstyper, der er nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, vil således ikke være omfattet af den foreslåede midlertidige indefrysningsordning. Det vil bl.a. betyde, at der ikke vil skulle ydes lån i relation til ubebyggede grunde, erhvervsejendomme m.v.

For projektboliger og andet nybyggeri vil det betyde, at der ikke vil skulle ydes lån til betaling af stigninger i grundskylden på en ubebygget grund, før der er opført en eller flere ejendomme, som falder ind under ejendomstyperne nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, dvs. ejendomme, der potentielt vil skulle betales ejendomsværdiskat af.

Efter ejendomsvurderingsloven betragtes ubebyggede grunde, som i forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering er udlagt til opførelse af ejendomme til helårsbeboelse eller sommerhuse og andre fritidshuse, som ejerboliger.

Indtil den nye ejendomsvurderingslov trådte i kraft, var det imidlertid alene muligt at udsøge ubebyggede arealer. Under kategorien »ubebyggede arealer« vil falde samtlige ubebyggede grunde, herunder også f.eks. ubebyggede grunde, hvor der ikke er planer om opførelse af en ejendom, og ubebyggede grunde, der er i medfør af planlovgivningen er udlagt til opførelse af f.eks. erhvervsejendomme.

Det betyder, at det indtil 2019, hvor den første nye vurdering for ejerboliger indgår i grundlaget for beregning af grundskylden, ikke er muligt at afgrænse de ubebyggede grunde, hvor der efterfølgende opføres en ejendom, der må anses for en ejerbolig.

Af administrative årsager foreslås det, at afgrænsningen, hvorefter det alene er grunde, hvorpå der er opført ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, der er omfattet af den foreslåede indefrysningsordning, opretholdes i perioden fra 2019-2020, således at der ikke i perioden 2018-2020 vil skulle gælde to forskellige afgrænsninger.

For så vidt angår ejerboliger på lejet grund, er det ikke lejeren, men ejeren af grunden, der er pligtig til at betale grundskyld. Ejeren af grunden vil ikke være omfattet af den foreslåede indefrysningsordning, idet vedkommende ikke ejer en ejendom som omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10. Ejeren af ejerboligen på lejet grund vil af samme grund heller ikke være omfattet.

Det er efter forslaget til en midlertidig indefrysningsordning ikke et selvstændigt krav, at ejeren bebor ejendommen. Det vil således ikke være afgørende, om der betales ejendomsværdiskat af den pågældende ejendom, men hvorvidt ejendommen falder ind under en af de ejendomstyper, der er nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10. Ved udlejning af en ejendom som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, bortfalder ejendomsværdiskatten, men der skal fortsat betales grundskyld af den udlejede ejendom. I et sådant tilfælde vil ejeren være omfattet af den foreslåede indefrysningsordning, selv om ejeren ikke selv bebor ejendommen.

For ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6-8, følger det af forslaget, at det er et krav, at ejendommen bebos af ejeren, idet ejendommen ellers ikke vil være en ejendomstype som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10 og dermed omfattet af den foreslåede indefrysningsordning. For lejligheder beboet af en eller flere ejere i en mindre udlejningsejendom med 3 til 6 beboelseslejligheder, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6, lejligheder beboet af en eller flere ejere i en udlejningsejendom med 3 til 6 lejligheder, hvor mere end én lejlighed den 27. april 1994 var beboet af ejerne, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 7, og lejligheder i ejendomme til helårsbeboelse, som indeholder flere end to beboelseslejligheder, og som ejes og bebos af deltagerne i et boligsameje m.m., jf. ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 8, vil det således efter forslaget være en betingelse, at ejeren eller ejerne bebor den pågældende ejendom.

Overgår en ejendom, der ikke er omfattet af den foreslåede indefrysningsordning, til at være omfattet, vil der herefter skulle ydes lån. En sådan ændring af ejendommen vil først blive registreret ved den førstkommende vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 5 eller omvurdering efter ejendomsvurderingslovens § 6.

Det vil sige, at i et tilfælde hvor en ejendom f.eks. i marts 2019 overgår fra at være en erhvervsejendom til at være en beboelsesejendom, hvorved ejendommen overgår til at være omfattet af den foreslåede indefrysningsordning, vil ændringen først registreres ved vurderingen pr. 1. september 2019. Idet vurderingen pr. 1. september 2019 først får betydning for beskatningen i 2020, vil der først kunne ydes lån i 2020.

Overgår en ejendom, der er omfattet af den foreslåede indefrysningsordning, til ikke at være det, vil lånet skulle forfalde, jf. bemærkningerne til det foreslåede § 9 c, stk. 1, 4. pkt.

For ejendomme og ejere, der ikke vil være omfattet af den foreslåede indefrysningsordning gælder stigningsbegrænsningen for grundskylden fortsat, hvorefter stigninger i grundværdierne maksimalt slår igennem i grundlaget for beregning af grundskyld med reguleringsprocenten fra år til år. Beskatningsgrundlaget for grundskylden i 2017 er fastfrosset for alle ejendomme, så reguleringsprocenten i 2017 udgør 0 pct., jf. lov nr. 227 af 7. marts 2017. For 2018 er reguleringsprocenten for forhøjelse af den afgiftspligtige grundværdi for skatteåret 2018 fastsat til 6,5 pct., jf. aktstykke nr. 116 (2016-17) fra Finansministeriet, tiltrådt af Folketingets Finansudvalg den 22. juni 2017.

Endvidere foreslås det i stk. 3, at såfremt en ejendom erhverves i perioden 2018-2020, vil lånet skulle opgøres som stigningen i grundskylden for skatteåret i forhold til grundskylden for det skatteår, hvori ejendommen erhverves. Ejeren ydes lån efter det foreslåede 1. pkt. fra og med skatteåret efter det skatteår, hvori ejendommen erhverves.

Efter det foreslåede 1. pkt. vil lånet for en ejendom, der erhverves i perioden for den midlertidige indefrysningsordning, skulle opgøres som stigningen i grundskylden for skatteåret i forhold til grundskylden for det skatteår, hvori ejendommen erhverves. Ejeren af ejendommen vil således skulle tildeles et nyt startår.

Ved startår forstås det år, som stigninger i grundskylden skal sammenlignes med til brug for opgørelse af lånebeløbet. Udgangspunktet for den foreslåede indefrysningsordning er, at startåret fastsættes til 2017, og derfor vil lånebeløbet skulle opgøres som den årlige nominelle stigning i grundskylden i forhold til grundskylden for skatteåret 2017. Opgørelsen af, hvilket beløb, der ydes lån til i årene efter ejerskiftet, vil skulle foretages under hensyntagen til reglerne om stigningsbegrænsning af grundskylden, jf. lov om kommunal ejendomsskat § 1, stk. 2.

I tilfælde, hvor en fysisk person erhverver en ejendom i f.eks. 2019, vil startåret efter forslaget således være 2019.

Ved at tildele nye ejere et nyt startår sikres det, at ejeren af en ejendom ikke ydes lån til betaling af stigninger i grundskylden, som vedkommende ikke har oplevet i sin ejerperiode.

Der vil skulle ske tildeling af et nyt startår ved alle erhvervelser undtagen overdragelse mellem ægtefæller, jf. forslaget til § 9 c, stk. 1, 5. pkt. Det er således uden betydning, om sælgeren eller overdrageren af ejendommen er en fysisk person omfattet af den foreslåede indefrysningsordning eller en juridisk person, der ikke er omfattet af den foreslåede indefrysningsordning. Erhververen skal dog opfylde betingelserne for ydelse af lån efter den foreslåede midlertidige indefrysningsordning for at kunne blive ydet lån.

Det foreslås i 2. pkt., at en person, der har erhvervet en ejendom omfattet af den foreslåede indefrysningsordning i perioden 2018-2020, ydes lån efter det foreslåede 1. pkt. fra og med skatteåret efter det skatteår, hvori ejendommen erhverves.

Efter forslaget til 1. pkt. vil en person, der erhverver en omfattet ejendom, skulle tildeles et nyt startår, hvorefter lånet vil skulle opgøres som stigningen i grundskylden for skatteåret i forhold til grundskylden for det skatteår, hvori ejendommen erhverves.

Som konsekvens heraf foreslås det, at der vil ydes lån til ejeren af ejendommen fra skatteåret efter det skatteår, hvori ejendommen erhverves, således at der først ydes lån fra og med det år, hvor der kan være en stigning i grundskylden i forhold til det tildelte startår.

I tabel 4 er vist et eksempel på opgørelsen af lån efter den foreslåede indefrysningsordning for skatteårene 2018-2020 for en bolig, der ejerskiftes pr. 1. juni 2019.

Eksemplet tager udgangspunkt i en ejerbolig med en grundværdi på 832.500 kr. i 2016. I henhold til stigningsbegrænsningsreglerne udgør grundskatteloftet 749.300 kr. i 2017, hvorefter grundskylden for 2017 udgør 19.557 kr. Da den beregnede grundskyld i 2018 og 2019 overstiger dette beløb, vil der skulle ydes lån til stigningen. Den nuværende ejer vil opnå lån for 2018 i kraft af forslagets § 13, stk. 7, og for 1. halvår 2019, der er indregnet i betalingen af 1. rate til kommunen. Lånet forfalder til betaling ved ejerskiftet, jf. linje (11). Da betalingen af grundskyld til kommunen sker i to årlige rater, refunderes sælger for grundskylden vedrørende juni måned fra den nye ejer via refusionsopgørelsen.

Til den nye ejer vil der skulle ydes lån for så vidt angår stigningen i grundskylden for 2020 målt i forhold til grundskylden i købsåret 2019, jf. linjerne (12)-(14).

Tabel 4. Eksempel på lån efter den midlertidige indefrysningsordning ved ejerskifte for nuværende ejer og med nyt startår for den nye ejer. Ejerskiftet sker 1. juni 2019.

    2017 2018 2019 2020

    Kr. Kr. Kr. Kr.

Grundværdi (1) 832.5001) 1.415.0002) 1.415.000 1.500.0002)

Beregningsgrundlag med forsigtighedsprincip, 80 (2) - - 1.132.0003) 1.132.0003) pct. af (1)

Reguleringsprocent for grundskyldsgrundlag, (3) 0 pct. 6,5 pct. [7,0] pct. [7,0] pct. stigningsbegrænsning4)

Stigningsbegrænset grundværdi, (4) 749.2505) 797.951 853.808 913.574 grundskatteloftværdi

Beregningsgrundlag for grundskyld (5) = min. af (1), (2) og (4) 749.300 798.000 853.800 913.600

Beregnet grundskyld, 26,1‰6) af (5) (6) 19.557 20.828 22.284 22.648

Grundskyld for nuværende ejer:          

Beregnet grundskyld for skatteåret (7) = (6)   20.828 22.284 -

Beregnet grundskyld for 2017 (8)   19.557 19.557 -

Lån helårsbasis (9) = (6)-(7)   1.271 2.727 -

Grundskyld til betaling (10)=(7)-(9)   19.557 9.7787) -

Akkumuleret lån for 2018 + 1. halvår af 2019, der (11)   - 2.6358) - forfalder ved ejerskifte

Grundskyld for ny ejer:          

Beregnet grundskyld for skatteåret (12) = (6)   - 22.284 22.648

Beregnet grundskyld for 2019 (13)   - - 22.284

Lån (14) = (12)-(13)   - 0 364

Grundskyld til betaling (15)   - 11.1429) 22.284

1. Grundværdien i 2016 og 2017 udgør grundværdien pr. 1. okt. 2011 nedsat med 2,5 pct. og ekstra 2,5 pct. af del af grundværdien, der overstiger 100.000 kr. Det ekstra nedslag reduceres med 250 kr. pr. 10.000 kr., hvormed grundværdien overstiger 150.000 kr., dog maksimalt med 2.500 kr.
2. Der er beregningsteknisk forudsat en stigning i grundværdien pr. 1. sept. 2018 på 70 pct. og pr.

1. sept. 2020 på yderligere 6 pct. i forhold til grundværdien i 2017.

1. Grundskylden beregnes med udgangspunkt i vurderingen i året forud for skatteåret.
2. Der er beregningsteknisk forudsat en reguleringsprocent på de maksimale 7 pct. i 2019 og 2020.
3. Det er beregningsteknisk forudsat, at grundskatteloftsværdien i 2017 udgør 90 pct. af 2016-grundværdien.
4. Grundskyldspromillen i en gennemsnitskommune.
5. 1/2 af (7) – (9), svarende til 1. rate. 1/12 af helårsgrundskylden (7), svarende til 1.857 kr. refunderes fra den nye ejer via refusionsopgørelsen.
6. Lånet for 2018 + 1/2 af lånet for 2019, der er modregnet i 1. rate.
7. 1/2 af (12), svarende til 2. rate. Herudover betales 1/12 af helårsgrundskylden (12), svarende til 1.857 kr. til den gamle ejer via refusionsopgørelsen.

Det foreslås endvidere at indsætte en ny § 9 a, hvor det i stk. 1 foreslås, at der ydes lån til betaling af stigninger i grundskylden, der vedrører den del af ejerens ejendom, der af ejeren kan anvendes til beboelse.

Efter forslaget ydes der lån til betaling af stigninger i grundskylden til fysiske personer, der ejer en eller flere ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10. Ejendommene nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, er alle ejendomstyper, der kan anvendes til beboelse, jf. bemærkningerne til forslaget til § 9, stk. 2.

Ophører en ejendom med at være en ejendomstype som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, vil ejendommen ikke længere være omfattet af den foreslåede indefrysningsordning, og lånet vedrørende denne ejendom vil derfor skulle forfalde, jf. forslaget til § 9 c, stk. 1, 4. pkt.

I forlængelse heraf foreslås det, at det tilsvarende skal gælde, at såfremt der er tale om en ejendom, hvoraf kun dele af ejendommen vil kunne anvendes til beboelse af ejeren, så ydes der alene lån til de dele af ejendommen, som kan anvendes til beboelse af ejeren.

Det er ikke et krav, at den respektive del af en ejendom, der kan anvendes til beboelse af ejeren, rent faktisk bliver anvendt til beboelse af ejeren. Ejeren kan således godt leje en del af en ejendom, som vil kunne være anvendt til beboelse af ejeren, ud, uden at det påvirker ydelse af lån efter den foreslåede midlertidige indefrysningsordning.

Den andel af en ejendom, der vil kunne anvendes til beboelse af ejeren, fastsættes efter forslaget til § 9 a, stk. 2-6, jf. nedenfor.

Det foreslås i stk. 2, at der ved ansættelsen af andelen til beboelse for ejendomme, der både anvendes til beboelse og andre formål, anvendes samme fordeling mellem den andel af ejendommen, der anvendes til beboelse, og den andel, der anvendes til andre formål, som ved fastsættelsen af ejendomsværdien. Findes der herefter ikke en fordeling af ejendomsværdien, fastsættes andelen til beboelse forholdsmæssigt efter areal.

Efter ejendomsvurderingsloven foretages ikke en fordeling for så vidt angår grundskyld. Grundværdien fordeles således ikke på den del af en ejendom, der anvendes til beboelse, og den øvrige del.

Det foreslås derfor, at det i tilfælde, hvor en ejendom både anvendes til beboelse og andre formål, skal være fordelingen af ejendomsværdien, der er udslagsgivende for, hvilken del af en ejendom, der ydes lån til betaling af stigninger i grundskylden for, jf. det foreslåede 1. pkt. På den måde vil fordelingen svare til den, der er udslagsgivende for ejendomsværdibeskatningen af en sådan ejendom.

Fordelingen af ejendomsværdien foretages i forbindelse med en vurdering af den pågældende ejendom. Det vil derfor være den senest foretagne vurdering af en ejendom, der vil være udgangspunktet for fordelingen efter forslaget til § 9 a, stk. 2.

For ejendomme, hvor den senest foretagne vurdering er foretaget efter lov om vurdering af faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, vil det efter forslaget således være fordelingen af ejendomsværdien efter § 33, stk. 5, 8 eller 9, i lov om vurdering af faste ejendomme, som er udslagsgivende for, hvilken del af en ejendom, der ydes lån til betaling af stigninger i grundskylden for.

For ejendomme, hvor den senest foretagne vurdering er foretaget efter ejendomsvurderingsloven, vil det efter forslaget tilsvarende være fordelingen af ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens §§ 35-37, som er udslagsgivende for, hvilken del af en ejendom, der ydes lån til betaling af stigninger i grundskylden for.

For ejendomme, bortset fra landbrugs- og skovejendomme, som anvendes til såvel boligformål som erhvervsmæssige formål, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 5, fordeles ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 1, på boligdelen og den del, der anvendes erhvervsmæssigt. En lignende fordeling foretages efter § 33, stk. 5, i lov om vurdering af landets faste ejendomme. Ejeren af en sådan ejendom vil, hvis den senest foretagne vurdering af den pågældende ejendom er foretaget efter lov om vurdering af landets faste ejendomme, efter forslaget skulle ydes lån til den del af grundskylden, der kan henføres til den del af den samlede ejendom, som efter fordelingen i § 33, stk. 5, i lov om vurdering af landets faste ejendomme anvendes til boligformål. Er der foretaget en vurdering efter ejendomsvurderingsloven, vil der skulle ydes lån til den del af grundskylden, der kan henføres til den del af den samlede ejendom, som efter fordelingen i ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 1, anvendes til boligformål.

For ejendomme over 5.000 m2, som helt eller delvist er beliggende i landzone, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 9, og hvor der ikke skal foretages en fordeling efter ejendomsvurderingslovens § 35, fordeles ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens § 36, stk. 1, på den del, der knytter sig til boligdelen, og den øvrige del af ejendommen. En lignende fordeling foretages efter § 33, stk. 8, i lov om vurdering af landets faste ejendomme. Ejeren af en sådan ejendom vil, hvis den senest foretagne vurdering af den pågældende ejendom er foretaget efter lov om vurdering af landets faste ejendomme, efter forslaget skulle ydes lån til den del af grundskylden, der kan henføres til den del af den samlede ejendom, som efter fordelingen i § 33, stk. 8, i lov om vurdering af landets faste ejendomme anvendes til boligformål. Er der foretaget en vurdering efter ejendomsvurderingsloven, vil der skulle ydes lån til den del af grundskylden, der kan henføres til den del af den samlede ejendom, som efter fordelingen i ejendomsvurderingslovens § 36, stk. 1, anvendes til boligformål.

For ejendomme, som i matriklen er samnoteret med en vindmølleparcel, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 10, fordeles ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens § 37, stk. 1, på den del, der knytter sig til boligdelen, og den del, der knytter sig til vindmølleparcellen. En lignende fordeling foretages efter § 33, stk. 9, i lov om vurdering af landets faste ejendomme. Ejeren af en sådan ejendom vil, hvis den senest foretagne vurdering af den pågældende ejendom er foretaget efter lov om vurdering af landets faste ejendomme, efter forslaget skulle ydes lån til den del af grundskylden, der kan henføres til den del af den samlede ejendom, som efter fordelingen i § 33, stk. 9, i lov om vurdering af landets faste ejendomme anvendes til boligformål. Er der foretaget en vurdering efter ejendomsvurderingsloven, vil der skulle ydes lån til den del af grundskylden, der kan henføres til den del af den samlede ejendom, som efter fordelingen i ejendomsvurderingslovens § 37, stk. 1, anvendes til boligformål.

For landbrugs- og skovejendomme, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 3 og 4, hvor den senest foretagne vurdering er foretaget efter ejendomsvurderingsloven, vil det være fordelingen efter § 33, stk. 4 og 7, i lov om vurdering af landets faste ejendomme, der udslagsgivende for, hvilken del af den samlede ejendom, der kan ydes lån til betaling af stigninger i grundskylden for. Efter § 33, stk. 4 og 7, i lov om vurdering af landets faste ejendomme er der således foretaget en fordeling af landbrugs- og skovejendommens samlede ejendomsværdi på den del, der tjener som bolig for ejeren, og ejendommens øvrige del.

For landbrugsejendomme, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 3, hvorpå der kun er én bolig, som bebos, og for skovejendomme, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 4, ansættes efter ejendomsvurderingslovens § 30, en særskilt ejendomsværdi og en særskilt grundværdi for boliger beboet af ejere på sådanne ejendomme. For sådanne ejendomme, hvor den senest foretagne vurdering er foretaget efter ejendomsvurderingsloven, vil der således ikke være noget behov for en fordeling af ejendoms- eller grundværdien. For disse ejendomme vil det være den ansatte særskilte grundværdi for den del af ejendommen, ejeren bebor, der vil være udslagsgivende for, hvilken del af den samlede ejendom, der kan ydes lån til betaling af stigninger i grundskylden for.

For landbrugsejendomme, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 3, hvorpå der er to eller flere boliger, der bebos af en eller flere ejere, henvises desuden til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 6.

Det foreslås i 2. pkt., at hvis der ikke findes en fordeling af ejendomsværdien, fastsættes andelen til beboelse forholdsmæssigt efter areal.

Fordeling af ejendomsværdien sker med det formål, at ejeren af ejendommen skal kunne ejendomsværdibeskattes af den del af ejendomsværdien, som kan henføres til den del af ejendommen, som anvendes til beboelse. I visse tilfælde fordeles ejendomsværdien ikke, fordi det ikke er nødvendigt for ejendomsværdibeskatningen af ejendommen. Dette er f.eks. tilfældet, hvis der er tale om en ejendom, der både anvendes til beboelse og erhverv, og som ejeren ikke selv bebor. Ejendomsværdien af en sådan ejendom fordeles således kun, hvis ejeren eller ejerne bebor ejendommen, jf. ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 1.

Efter den foreslåede ordning er det imidlertid som udgangspunkt ikke et krav, at ejeren af en ejendom omfattet af det foreslåede § 9, stk. 2, bebor ejendommen. Det vil f.eks. betyde, at en ejer, der ikke bebor beboelsesdelen på en ejendom, der anvendes til både beboelse og erhverv, vil skulle ydes lån til betaling af stigninger i grundskylden, der kan henføres til den del af ejendommen, der anvendes til beboelsesformål, uanset at vedkommende ikke selv bebor den.

Der er således i visse tilfælde et behov for at kunne fordele grundskylden mellem den del af ejendommen, der anvendes til beboelsesformål, og den del, der anvendes til andre formål, selv om der ikke sker en fordeling af ejendomsværdien. I tilfælde hvor det ikke er muligt at foretage en fordeling af grundskylden med udgangspunkt i fordelingen af ejendomsværdien, jf. det foreslåede

1. og 2. pkt., foreslås det derfor, at grundskylden fordeles forholdsmæssigt efter det areal, der er registreret i BBR-registeret.

Det vil for en ejendom, der anvendes til både beboelsesformål og andre formål, og som ejeren ikke bebor, betyde, at udgør arealet for beboelsesdelen f.eks. 75 m2, og udgør ejendommens samlede areal 100 m2, udgør den andel af grundværdien, som kan henføres til ejerens lejlighed, 75/100 af grundværdien for den samlede ejendom, eller 75 pct.

Det foreslås i stk. 3 , at andelen til beboelse for ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6-8, fastsættes forholdsmæssigt efter areal.

Ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6-8, er lejligheder beboet af en eller flere ejere i en mindre udlejningsejendom med 3 til 6 beboelseslejligheder, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6, lejligheder beboet af en eller flere ejere i en udlejningsejendom med 3 til 6 lejligheder, hvor mere end én lejlighed den 27. april 1994 var beboet af ejerne, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 7, og lejligheder i ejendomme til helårsbeboelse, som indeholder flere end to beboelseslejligheder, og som ejes og bebos af deltagerne i et boligsameje m.m., jf. ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 8.

Efter forslaget til § 9 a, stk. 1, skal der kun ydes lån til betaling af stigninger i grundskylden, der vedrører den del af en ejendom, der af ejeren kan anvendes til beboelse.

Det følger af ejendomsvurderingslovens § 27, at der ansættes en ejendomsværdi for ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6-8, hvis betingelserne i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6-8, er opfyldt.

Det følger desuden af § 33 A, stk. 1 og 2, i lov om vurdering af landets faste ejendomme, at der for ejendomme, hvor der er anmodet om vurdering efter ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6-8, ansættes en særskilt ejendomsværdi for den del af ejendommen, der tjener til bolig for ejeren.

Der ansættes imidlertid ikke nogen samlet ejendomsværdi for hele ejendommen, og der er derfor ikke nogen fordeling af ejendomsværdien mellem den beboelseslejlighed, ejeren bebor, og den resterende del af ejendommen, der kan tages udgangspunkt i ved fordelingen af lån efter den foreslåede midlertidige indefrysningsordning.

Efter forslaget skal andelen til beboelse for ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6-8, derfor fastsættes forholdsmæssigt efter det BBR-registrerede areal.

Det vil for en lejlighed som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6, f.eks. sige, at udgør arealet for den lejlighed, ejeren bebor, 75 m2, og udgør ejendommens samlede areal 900 m2, udgør den andel af grundværdien, som kan henføres til ejerens lejlighed, 75/900 af grundværdien for den samlede ejendom, eller 8,33 pct.

Det foreslås desuden i stk. 4 , at der for to- og flerfamilieshuse ydes lån til hver enkelt ejer efter tinglyste ejerandele. Er ejerforholdet ikke tinglyst, fastsættes andelen forholdsmæssigt efter areal.

Efter det foreslåede 1. pkt. ydes lån til betaling af stigninger i grundskylden for to- og flerfamiliehuse efter tinglyste ejerandele. For to- og flerfamilieshuse vil der således skulle ydes lån til den del af stigninger i grundskylden, der efter de tinglyste ejerandele kan henføres til den del af den samlede ejendom, ejeren ejer.

Efter det foreslåede 2. pkt. fastsættes andelen til beboelse forholdsmæssigt efter areal, hvis ejerforholdet ikke er tinglyst. Det vil således efter forslaget være oplysningerne i BBR-registeret vedrørende to- eller flerfamilieshuset areal, der vil være udslagsgivende for, hvilken del af et to- eller flerfamilieshus, der vil kunne ydes lån til for de respektive ejere, hvis ikke ejerforholdet er tinglyst.

Det vil for et tofamilieshus, hvor en person ejer f. eks. 120 m2, og en anden person ejer 200 m2, indebære, at førstnævnte person vil skulle ydes lån til betaling af 120/320 eller 37,5 pct. af de samlede stigninger i grundskylden for ejendommen, og at sidstnævnte person vil skulle ydes lån til betaling af 200/320 eller 62,5 pct. af de samlede stigninger i grundskylden for ejendommen.

Det foreslås endvidere i stk. 5 , at ejes en ejendom af to eller flere ejere, ydes lån til hvert enkelt ejer efter tinglyste ejerandele. Er ejerforholdet ikke tinglyst, fastsættes ejerandelen med lige store andele til hver ejer.

Efter det foreslåede 1. pkt. ydes lån, hvis ejendommen ejes af to eller flere ejere, til hver enkelt ejer efter tinglyste ejerandele.

For ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, der ejes i sameje mellem to eller flere ejere, vil der således skulle ydes lån til den del af grundskylden, der efter de tinglyste ejerandele kan henføres til den del af den samlede ejendom, ejeren ejer.

Ejes en ejendom som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1, eksempelvis af fire personer, og er ejerforholdet tinglyst, hvoraf det fremgår, at ejer 1 og ejer 2 ejer 25 procent af ejendommen hver, ejer 3 ejer 40 procent af ejendommen, og ejer 4 ejer 10 procent af ejendommen, vil ejer 1 og ejer 2 efter forslaget hver skulle ydes lån til betaling af stigninger i grundskylden vedrørende 25/100 af ejendommen, ejer 3 vil skulle ydes lån vedrørende 40/100 af ejendommen, og ejer 4 vil skulle ydes lån vedrørende 10/100 af ejendommen.

Efter det foreslåede 2. pkt. fastsættes ejerandelen med lige store andele til hver ejer, hvis ejerforholdet ikke er tinglyst.

Såfremt ejerforholdene i eksemplet ovenfor ikke er tinglyst, vil det foreslåede 2. pkt. således føre til, at de fire ejere hver især vi skulle ydes lån til betaling af stigninger i grundskylden vedrørende 25/100 af ejendommen, uanset at ejerne indbyrdes måtte have aftalt en anderledes fordeling af ejerandele.

Endelig foreslås det i stk. 6, at på landbrugsejendomme med to eller flere ejerboliger fordeles grundskylden for 2017 for ejerboligdelen til brug for opgørelsen af lån forholdsmæssigt i forhold til ejerboligernes ejendomsværdi.

Efter ejendomsvurderingslovens § 30 ansættes en særskilt ejendomsværdi og en særskilt grundværdi for boliger beboet af ejere på landbrugs- og skovejendomme.

Vurderinger, der er foretaget før ikrafttrædelsen af ejendomsvurderingsloven den 1. januar 2018, vil være foretaget efter reglerne i lov om vurdering af landets faste ejendomme. Efter lov om vurdering af landets faste ejendomme ansættes imidlertid kun én ejerboliggrundværdi (stuehusgrundværdi) på landbrugsejendomme, hvor der er to eller flere ejendomme, der bebos. Der beregnes en grundværdi for alle ejendommene på landbrugsejendommen, men den samlede ejerboliggrundværdi registreres i ét felt som landbrugsejendommens ejerboliggrundværdi, hvilket sikrer en korrekt beskatning efter lov om vurdering af landets faste ejendomme.

Det betyder, at det til og med 2019, hvor der kommer nye vurderinger for landbrugsejendomme, og hvor der derfor ansættes en særskilt grundværdi, alene er den samlede ejerboliggrundværdi på landbrugsejendomme med to eller flere ejerboliger, der systemmæssigt registreres.

Til brug for den foreslåede midlertidige indefrysningsordning, hvorefter der ydes lån til betaling af stigninger i grundskylden, er der imidlertid behov for at kunne sammenligne den beregnede grundskyld for de enkelte ejerboliger i skatteåret med grundskylden i 2017, som er startåret, medmindre ejendommen ændres væsentligt eller ejerskiftes. Herudover vil det også være nødvendigt at kunne fordele grundskylden i 2018 og 2019.

Det foreslås derfor, at grundskylden for ejerboliger på landbrugsejendomme med to eller flere ejerboliger, til brug for beregning af stigninger i grundskylden, i 2017 fordeles forholdsmæssigt i forhold til ejerboligernes ejendomsværdi i startåret.

Det foreslås videre at indsætte en ny § 9 b i lov om lån til betaling af ejendomsskatter, hvor det i stk. 1 foreslås, at sker der ændringer som nævnt i § 33, stk. 16-18, i lov om vurdering af landets faste ejendomme eller ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1, 2 eller 5, og registreres sådanne ændringer ved vurderingen pr. 1. september 2018 eller senere, opgøres det beløb, ejeren herefter ydes lån til, som stigningen i grundskylden for skatteåret i forhold til grundskylden for det skatteår, hvor ændringen første gang indgår i grundlaget for beregning af grundskyld. Der ydes ikke lån for det skatteår, hvor ændringen første gang indgår i grundlaget for beregning af grundskyld.

Baggrunden for forslaget er, at situationer, hvor der sker væsentlige ændringer vedrørende grunden, f.eks. hvor ændring af ejendommens grundareal, anvendelse eller planforhold ændrer værdien af grunden, efter forliget Tryghed om boligbeskatningen skal være undtaget fra den foreslåede indefrysningsordning.

Efter det foreslåede 1. pkt. vil lånet, hvis der sker ændringer som nævnt i § 33, stk. 16-18, i lov om vurdering af landets faste ejendomme eller ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1, 2 eller 5, der registreres ved vurderingen pr. 1. september 2018 eller senere, skulle opgøres som stigningen i grundskylden for skatteåret i forhold til grundskylden for det skatteår, hvor ændringen første gang indgår i grundlaget for beregning af grundskyld.

En omfattet ændring vil indgå i grundlaget for beregning af grundskyld, når den vurdering, hvorved ændringen er registreret, danner grundlag for beskatningen af den pågældende ejendom. Det vil f.eks. betyde, at en ændring, der registreres ved den vurdering, der foretages pr. 1. september 2018, vil indgå i grundlaget for beregning af grundskyld for grundskylden i 2019, hvor vurderingen foretaget pr. 1. september 2018 danner grundlag for beregning af grundskyld.

Efter ejendomsvurderingsloven vurderes ejerboliger første gang pr. 1. september 2018. Ejerboliger, hvis grundareal udgør to hektar eller mere, og ejerboliger, på hvilke der er registreret bygningsarealer til erhvervsmæssig anvendelse, vurderes første gang pr.

1. september 2019. Ejerboliger vil derfor have en videreført vurdering fra 2011 til og med 2018 eller 2019, medmindre der sker en omvurdering efter § 3 i lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. § 88, stk. 2, i ejendomsvurderingsloven.

Der vil derfor være visse ejendomme omfattet af den foreslåede midlertidige indefrysningsordning, for hvilke reglerne i lov om vurdering af landets faste ejendomme gælder, indtil der foretages en vurdering af den pågældende ejendom efter ejendomsvurderingsloven.

Lov om vurdering af landets faste ejendomme er ophævet. Ophævelsen er trådt i kraft den 1. januar 2018. Efter § 81, stk. 3, i ejendomsvurderingsloven gælder vurderinger foretaget i medfør af lov om vurdering af landets faste ejendomme imidlertid, indtil vurdering efter ejendomsvurderingsloven er foretaget.

Det foreslås, at det for ejendomme, for hvilke reglerne i lov om vurdering af landets faste ejendomme gælder, vil være ændringer som nævnt i § 33, stk. 16-18, i lov om vurdering af landets faste ejendomme, der skal være afgørende for, om der skal tildeles et nyt startår. For ejendomme, for hvilke reglerne i ejendomsvurderingslovens gælder, vil det efter forslaget være ændringer som nævnt i ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1, 2 og 5, der skal være afgørende for, om der skal tildeles et nyt startår.

Sker der ændringer som nævnt i § 33, stk. 16-18, i lov om vurdering af landets faste ejendomme eller ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1, 2 eller 5, af en ejendom, der ydes lån til efter den foreslåede indefrysningsordning, vil det beløb, ejeren herefter ydes lån til, skulle opgøres som skatteårets stigning i grundskylden i forhold til grundskylden for det skatteår, hvor den pågældende ændring første gang indgår i grundlaget for beregning af grundskyld.

Ejeren af en ejendom vil således for det første skulle tildeles et nyt startår, hvis ejendommen går fra ikke at være omfattet af pligten til at betale grundskyld til at være det, jf. § 33, stk. 18, i lov om vurdering af landets faste ejendomme eller ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1. For det andet vil det samme være tilfældet, hvis der sker væsentlige ændringer af ejendommens grundareal ved f.eks. udstykning eller sammenlægning af flere grunde, jf. § 33, stk. 16, i lov om vurdering af landets faste ejendomme eller ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 2. Endelig vil det være tilfældet, hvis der sker en ændring af ejendommens grundværdi som følge af ændrede anvendelses- eller udnyttelsesmuligheder, jf. § 33, stk. 17, i lov om vurdering af landets faste ejendomme eller ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 5.

Ændring af grundlaget for opgørelsen af lånet vil ske på baggrund af den førstkommende vurdering, der registrerer en eller flere af de omfattede ændringer, eller omvurdering, der skyldes en eller flere af de omfattede ændringer. Det skatteår, hvori den førstkommende vurdering eller omvurdering, hvori ændringen indgår, udgør grundlaget for beregning af grundskylden, vil således blive det nye startår for beregningen af de beløb, der fremover ydes lån til.

Det er efter ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, en forudsætning for, at bestemmelsen finder anvendelse, at en af § 40, stk. 1, nr. 1-9, omfattet ændring er registreret ved den førstkommende almindelige vurdering eller omvurdering. Der foreligger således ikke en ændring omfattet af § 40, stk. 1, nr. 1, 2 eller 5, hvis ændringen ikke registreres ved en almindelig vurdering eller omvurdering. Tilsvarende gælder efter § 33, stk. 16-18, i lov om vurdering af landets faste ejendomme.

Det er således afgørende, om der enten ved en almindelig vurdering efter § 1 i lov om vurdering af landets faste ejendomme eller ejendomsvurderingslovens § 5 eller ved en omvurdering efter § 3 i lov om vurdering af landets faste ejendomme eller ejendomsvurderingslovens § 6 er registreret, at der foreligger en omvurderingsgrund. Det indebærer også, at det ved almindelige vurderinger vil skulle registreres, at der er sket en sådan ændring, der, hvis ændringen skete i et omvurderingsår, ville indebære en omvurdering. Dette er ligeledes en forudsætning for, at der efter eksempelvis ejendomsvurderingslovens § 40 kan ske tilbageregning af grundværdien til basisåret efter ejendomsvurderingslovens § 42.

Der vil dog efter forslaget kun skulle tildeles et nyt startår, hvis der er tale om ændringer, der registreres ved vurderingen foretaget pr. 1. september 2018 eller senere. På den måde sikres det, at ændringer, der er foretaget før perioden for den foreslåede midlertidige indefrysningsordning, ikke vil påvirke den foreslåede indefrysningsordning.

Forslaget betyder på dette punkt, at der i et tilfælde, hvor en omfattet ændring f.eks. foretages i maj 2017, ikke fastsættes et nyt startår. Det vil medføre, at der også vil skulle ydes lån til den eventuelle stigning, ændringen foretaget i maj 2017 måtte medføre, forudsat at den samlede årlige stigning udgør 200 kr. eller derover.

Efter det foreslåede 2. pkt. ydes der ikke lån for det skatteår, hvor ændringen første gang indgår i grundlaget for beregning af grundskyld.

Det er ikke muligt at udskille den stigning i grundskylden, som følger af en eller flere af de omfattede ændringer, fra de stigninger, som følger af f.eks. en forhøjelse af grundskyldspromillen, den almindelige prisudvikling eller bortfald af fradrag for forbedringer af grundværdien.

På den baggrund er det alene muligt at udforme en ordning, hvorefter der ikke skal kunne ydes lån til betaling af stigninger, der skyldes ændringer på ejendommen, hvis ejeren helt undtages fra indefrysningsordningen i det år, ændringen indgår i grundlaget for beregning af grundskyld, og tildeles et nyt startår.

Det vil sige, at ejeren i det år, hvor ændringen første gang får betydning for beskatningen, ikke vil skulle ydes lån efter den foreslåede indefrysningsordning. Ejeren vil således skulle betale den samlede grundskyld i det pågældende år, herunder også stigningen, uanset om stigningen skyldes en stigning i grundværdien, en højere grundskyldspromille eller en fysisk ændring af ejendommen med heraf følgende højere grundværdi eller en kombination af disse forhold. Det svarer til tilfælde, hvor ejendommen overtages af en ny ejer, jf. forslaget til § 9 c.

Den vurdering, hvormed den pågældende ændring registreres, vil først slå igennem på beskatningen i året efter vurderingen. Der vil dermed være en forsinkelse mellem det år, hvori ændringen registreres ved en vurdering eller en omvurdering, og det tidspunkt, hvor ændringen vil få indflydelse på det beløb, der ydes lån til.

Foretages en ændring af ejendommen som nævnt i ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1, 2 eller 5, f.eks. i maj 2018 (før vurderingsterminen), vil ændringen blive registreret ved den almindelige vurdering, der foretages pr. 1. september 2018 (når ejendommen er en ejerbolig efter ejendomsvurderingsloven, og der ikke er tale om en ejerbolig, hvis grundareal udgør to hektar eller mere, eller en ejerboliger, på hvilke der er registreret bygningsarealer til erhvervsmæssig anvendelse, idet sådanne ejerboliger vurderes første gang pr. 1. september 2019). Vurderingen pr. 1. september 2018 udgør grundlaget for beregning af grundskyld for skatteåret 2019, som dermed bliver nyt startår for beregning af de beløb, der fremover vil skulle ydes lån til. Indtil skatteåret 2019, hvor ændringen slår igennem på beskatningen første gang, vil der ydes lån på det tidligere grundlag, dvs. beregningen vil ske ud fra det tidligere gældende startår og uden registrering af ændringen (til og med 2018). Der ydes ikke lån for skatteåret 2019, men først fra skatteåret 2020.

Foretages en sådan ændring f.eks. i oktober 2018 (efter vurderingsterminen den 1. september), vil ændringen blive registreret ved den omvurdering, der foretages pr. 1. september 2019. Vurderingen pr. 1. september 2019 udgør grundlaget for beregning af grundskyld for skatteåret 2020, som dermed bliver det nye startår for beregning af de beløb, der fremover skal ydes lån til. Indtil skatteåret 2020, hvor ændringen slår igennem på beskatningen første gang, vil der skulle ydes lån på det tidligere grundlag, dvs. beregningen vil ske ud fra det tidligere gældende startår og uden registrering af ændringen (til og med 2019). Der vil herefter ikke skulle ydes lån for skatteåret 2020, men først fra skatteåret 2021. Skatteåret 2021 er imidlertid ikke omfattet af den periode, som den midlertidige indefrysningsordning vil skulle gælde for.

Efter ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 2, vurderes ejerboliger i lige år, mens andre ejendomme vurderes i ulige år. Ejerboliger, hvis grundareal udgør to hektar eller mere, og ejerboliger, på hvilke der er registreret bygningsarealer til erhvervsmæssig anvendelse, vurderes dog i ulige år. Ved ejerboliger forstås efter ejendomsvurderingsloven en række nærmere ejendomstyper, hvis de for bebyggede ejendommes vedkommende højst indeholder to boligenheder. Det indebærer, at ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, der efter afgrænsningen i ejendomsvurderingsloven ikke anses for en ejerbolig, for hvilke der kan ydes lån til stigninger i grundskylden, vurderes i ulige år.

Det foreslås tilsvarende i stk. 2, at stk. 1 også vil gælde, hvis der sker ændringer i fordelinger eller ejerandele som nævnt i de foreslåede § 9 a, stk. 2-5.

Det vil sige, at ejere af ejendomme, på hvilke der er sket ændringer i fordelinger eller ejerandele som nævnt i § 9 a, stk. 2-5, tildeles et nyt startår, hvormed grundlaget for opgørelsen af det beløb, der herefter vil skulle ydes lån til, ændres. Der henvises til ovenstående bemærkninger til det foreslåede § 9 b, stk. 1.

Det foreslås at indsætte en ny § 9 c i lov om lån til betaling af ejendomsskatter, hvor det i stk. 1 foreslås, at skifter en ejendom ejer, forfalder lånet til betaling på datoen for tinglysning af anmærkningsfrit skøde. Tinglyses der i forbindelse med et ejerskifte et betinget skøde, forfalder lånet i stedet til betaling på datoen for tinglysning af det betingede skøde. Skifter en del af en ejendom ejer, forfalder den del af lånet, der kan henføres til den del af ejendommen, der skifter ejer. Ændrer en ejendom anvendelse, så den i sin helhed ikke længere er en ejendomstype som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, forfalder lånet til betaling på datoen for offentliggørelse af den vurdering, hvori ændringen første gang indgår. Overtages en ejendom eller en del af en ejendom af ejerens ægtefælle, forbliver lån indestående, og der ydes fortsat lån.

Efter den foreslåede indefrysningsordning vil en ejer, der f.eks. sælger sin ejendom, ikke skulle ydes lån til den ejendom, vedkommende har solgt, fra tidspunktet for ejerskiftet, idet lånet efter den foreslåede indefrysningsordning alene ydes til ejeren af ejendommen. En ejendomshandel er endelig ved tinglysning af anmærkningsfrit skøde.

I forlængelse heraf foreslås det i 1. pkt., at det lån, ejeren måtte være ydet frem til ejerskiftet, vil skulle forfalde ved tinglysning af anmærkningsfrit skøde. På den måde sikres det, at den tidligere ejer ikke længere vil have et lån, der vedrører en ejendom, denne ikke længere ejer.

Ved et ejerskifte vil sælger af den pågældende ejendom derfor skulle betale sit lån tilbage til långiver (kommunen), og gælden vil herefter være indfriet.

Lån ydet efter den midlertidige indefrysningsordning vil efter forslaget hæfte på den ejendom, lånet er ydet til betaling af stigninger i grundskylden for, og have gyldighed mod enhver uden tinglysning. Dette vil betyde, at lånet også vil hæfte på ejendommen efter et ejerskifte, hvis ikke det indfris af sælger (låntager). I et ejerskiftetilfælde vil den nye ejer derfor have en interesse i at sikre sig, at låntager betaler det lån, der forfalder ved ejerskiftet.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 c, stk. 1, 1. pkt., forfalder lån som udgangspunkt først ved tinglysning af anmærkningsfrit skøde, hvormed en ejendomshandel vil være endeligt afsluttet. På dette tidspunkt har køber ikke længere mulighed for at sikre sig mod et eventuelt senere krav mod den ejendom, køber ved ejerskiftet har erhvervet, som kunne opstå ved sælgers manglende betaling af det forfaldne lånebeløb.

Det foreslås derfor i 2. pkt., at lån ydet efter den foreslåede indefrysningsordning vil skulle forfalde til betaling på tidspunktet for tinglysning af et betinget skøde, hvis et sådant tinglyses.

På den måde vil der være en periode, hvori sælger har mulighed for at betale det lån, sælger er ydet til betaling af stigninger i grundskylden for den pågældende ejendom, samtidig med, at ejendomshandlen endnu ikke er endeligt afsluttet, hvorfor køber også vil have mulighed for at betinge ejendomshandlen af sælgers indfrielse af lånet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at sælgers lån forfalder ved tidspunktet for tinglysning af det betingede skøde. Såfremt betingelserne i et betinget skøde ikke opfyldes, hvorved ejendomshandlen kan afsluttes endeligt, vil lånet således efter forslaget være forfaldet, uanset at ejendomshandlen ikke er gennemført.

Hvis det efter ejerskiftet på baggrund af en klagesag viser sig, at sælger har betalt for meget i grundskyld, vil det beløb, sælger har betalt for meget, skulle udbetales til sælger. Hvis det derimod viser sig, at sælger har betalt for lidt i grundskyld, vil beløbet tilsvarende skulle opkræves hos sælger.

Har klagesagen betydning for beskatningen af ejendommen i købers ejerperiode, vil købers lånebeløb skulle reguleres op eller ned i overensstemmelse hermed. Det forhold, at sælger har indgivet en klage, vil således kunne få betydning for køber i den henseende, at den ændrede vurdering kan føre til en konsekvensrettelse af grundlaget for beregning af grundskyld– også for købers ejerperiode.

Det foreslås desuden i 3. pkt., at skifter en del af en ejendom ejer, forfalder den del af lånet, der kan henføres til den del af ejendommen, der skifter ejer.

Hermed vil en ejer af en ejendom have mulighed for eksempelvis at frasælge en del af sin ejendom, uden at det får betydning for den del af lån til betaling af stigninger i grundskylden, som vedrører den del af ejendommen, ejeren ikke ønsker at frasælge.

Hvis en ejer f.eks. sælger en del af sin ejendom i 2019, vil det således kun være den del af det samlede lån, der kan henføres til den del af ejendommen, der sælges, der vil skulle forfalde. Fordelingen af lånet på den solgte og den ikke-solgte del af ejendommen vil ske forholdsmæssigt. Det vil betyde, at såfremt ejeren f.eks. sælger 25 ud af 100 m2, så vil 25/100 eller 25 procent af det ydede lån skulle forfalde. Lånet, der vedrører den del af ejendommen, som ejeren ikke sælger, vil skulle forblive indestående, og ejeren vil fortsat skulle ydes lån til betaling af stigninger i grundskylden på denne del af ejendommen.

På tilsvarende vis som for ejerskiftetilfælde foreslås det endvidere i 4. pkt., at lån til betaling af stigninger i grundskylden vil skulle forfalde, hvis den ejendom, der er optaget lån for, ændrer anvendelse, så den i sin helhed ikke længere er en ejendomstype som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10.

Hvis en ejendom f.eks. overgår fra at være en beboelsesejendom til udelukkende at være en erhvervsejendom, vil der ikke længere skulle ydes lån, idet lån efter den foreslåede indefrysningsordning alene vil skulle ydes til ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, jf. forslaget til § 9, stk. 2. Det foreslås i forlængelse heraf, at det lån, ejeren måtte være ydet frem til det tidspunkt, hvor ejendommen ikke længere er en ejendomstype som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, vil skulle forfalde. På den måde sikres det, at ejeren ikke længere vil have et lån, der vedrører en ejendom, som ikke længere er omfattet af indefrysningsordningen.

Ændringen af ejendommen, hvorved en ejendom overgår fra at være omfattet af den foreslåede indefrysningsordning til ikke at være det, vil først blive registreret ved den førstkommende vurdering efter § 1 i lov om vurdering af landets faste ejendomme eller ejendomsvurderingslovens § 5 eller omvurdering efter § 3 i lov om vurdering af landets faste ejendomme eller ejendomsvurderingslovens § 6.

Det vil betyde, at lånet, der er ydet for en ejendom, som ændrer anvendelse i f.eks. marts 2019, og herefter ikke længere er en ejendomstype som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, først vil kunne forfalde, når ændringen er registreret ved vurderingen pr. 1. september 2019, og denne er offentliggjort. Idet vurderingen pr. 1. september 2019 først får betydning for beskatningen i 2020, vil der ydes lån i hele 2019. For 2020 vil der imidlertid ikke ydes lån for den pågældende ejendom.

Ændrer kun en del af en ejendom anvendelse, vil det lån, der er ydet og fremover vil skulle ydes efter den midlertidige indefrysningsordning, skulle reguleres, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 b og bemærkningerne hertil.

Lån, der er forfaldet som følge af, at ejendommen eller en del heraf ejerskiftes, eller som følge af, at ejendommen i sin helhed ændrer anvendelse, hvorefter den ikke længere er omfattet af den foreslåede indefrysningsordning, opkræves af kommunen.

Endelig foreslås det i 5. pkt., at lån ikke vil skulle forfalde, hvis en ejendom overdrages mellem ægtefæller. Overtager ejerens ægtefælle ejerens ejendom, vil lånet således skulle forblive indestående, og der vil fortsat skulle ydes lån, uanset de foreslåede bestemmelser i § 9 c, stk. 1, 1.-3. pkt..

Ægtefællens overtagelse af ejendommen omfatter f.eks. overdragelse ved salg, overdragelse som gave, og skifte i forbindelse med ejerens død.

Overtager en ægtefælle f.eks. en ejendom til hensidden i uskiftet bo efter ejerens død, vil det lån, der er ydet til ejeren, forblive indestående, og der vil også fremadrettet ydes lån til betaling af stigninger i grundskylden for den overtagne ejendom. Der tildeles således i sådanne tilfælde ikke et nyt startår.

Det foreslås, at tilsvarende skal gælde, hvis ejeren i levende live overdrager en ejendom til ægtefællen, f.eks. i forbindelse med skilsmisse, ejerens optagelse på plejehjem m.v. I sådanne tilfælde indtræder ægtefællen i den oprindelige ejers lån, og lånene forbliver indestående, ligesom der også fremadrettet vil skulle ydes lån.

Det foreslås videre i stk. 2, at den senest rettidige betalingsdato for lån, der forfalder til betaling, er 10 dage efter forfaldsdatoen som fastsat i de foreslåede § 9 c, stk. 1, 1., 2. eller 4. pkt. Sker betaling ikke rettidigt, forrentes det forfaldne lånebeløb fra den senest rettidige betalingsdato med en rente i henhold til opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned, indtil betaling sker.

Efter det foreslåede 1. pkt., vil den senest rettidige betalingsdato for betaling af lån være 10 dage efter forfaldsdatoen fastsat efter de foreslåede bestemmelser i § 9 c, stk. 1, 1., 2. eller 4. pkt.

Tinglyses f.eks. et betinget skøde på en ejendom den 21. januar 2019, vil det lån, der er ydet sælger til betaling af stigninger i grundskyld for den pågældende ejendom, forfalde den 21. januar, jf. den foreslåede bestemmelse til § 9 c, stk. 1, 2. pkt., og den senest rettidige betalingsdato vil herefter være den 31. januar 2019.

Det foreslås i 2. pkt., at forfaldne lån, der ikke betales rettidigt, forrentes fra den senest rettidige betalingsdato med en rente i henhold til opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned, indtil betaling sker.

Hermed vil der skulle gælde de samme regler for forrentning af for sent betalte forfaldne lånebeløb, som der gælder for for sent betalt grundskyld, jf. § 27, stk. 4, i lov om kommunal grundskyld.

Betales det forfaldne lånebeløb fra eksemplet ovenfor ikke senest ved udgangen af den 31. januar 2019, vil lånet således efter forslaget skulle forrentes fra den 31. januar 2019 med en rente i henhold til opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned, indtil betaling sker.

Det foreslås endvidere i stk. 3 , at låntager hæfter personligt for forfaldne lånebeløb og påløbne renter, der desuden hæfter på den pågældende ejendom i dens helhed og har gyldighed mod enhver uden tinglysning.

Efter § 29 i lov om kommunal ejendomsskat hæfter grundskyld på ejendommen med en fortrinsret. Forfaldne lånebeløb har imidlertid ikke karakter af grundskyld, idet lånebeløbene efter forslaget skal anvendes umiddelbart til betaling af de stigninger i grundskylden, lånet ydes til betaling af. Den særlige hæftelse, der gælder for grundskyld, vil derfor ikke finde anvendelse.

Forslaget vil dog sikre, at hæftelsen for forfaldne lånebeløb inklusiv påløbne renter efter den foreslåede indefrysningsordning vil svare til de gældende regler for grundskyld, idet grundskyld dog yderligere hæfter på ejendommen med en fortrinsret, jf. § 29 i lov om kommunal ejendomsskat.

Det foreslås, at den ejer, der er ydet lån til betaling af stigninger i grundskyld efter den foreslåede indefrysningsordning, vil skulle hæfte personligt for lånet.

Kommunens lån til boligejerne vil være omfattet af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Efter bilag 1 til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige kan der ikke foretages lønindeholdelse og udpantning for visse fordringstyper. Dette gælder bl.a. civilretlige fordringstyper som eksempelvis et lån. I medfør af bilagets punkt I, nr. 1, litra a, iv, kan der dog ske lønindeholdelse for civilretlige fordringstyper, som ifølge lovgivningen tilkommer en fordringshaver omfattet af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Da lån ydet efter den foreslåede midlertidige indefrysningsordning tilkommer kommunen, vil sådanne lån være omfattet af undtagelsen således, at der kan ske lønindeholdelse for civilretlige fordringstyper.

På tilsvarende vis vil der kunne ske udpantning for civilretlige fordringstyper, der tilkommer en fordringshaver omfattet af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. punkt II, nr. 1, litra a, iv, i bilag 1 til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Lån ydet efter den foreslåede midlertidige indefrysningsordning vil således også være omfattet af undtagelsen således, at der kan ske lønindeholdelse for civilretlige fordringstyper.

Der vil således kunne ske lønindeholdelse i låntagerens indkomst for den pågældende fordring, jf. § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, ligesom der efter § 11 i samme lov vil kunne foretages udpantning (udlæg) i låntagerens aktiver.

Kommunens lån til boligejerne vil ikke kunne inddrives ved subsidiært ægtefælleudlæg eller modregning i ægtefællens overskydende skat, idet lånet ikke vil være omfattet af § 12 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, da den pågældende bestemmelse kun omfatter skattebeløb.

Da der efter forslaget ikke skal stilles sikkerhed for lånene ved tinglysning af pant i ejendommen, vil udlæg i låntagerens aktiver skulle ske efter den sidst sikrede krone. Lån ydet efter den foreslåede indefrysningsordning vil således ikke have samme fortrinsret, som ejendomsskatter har efter § 29 i lov om kommunal ejendomsskat.

Herudover vil der kunne være låntagere, der ikke har aktiver eller lønindkomst, der kan foretages udlæg eller ske lønindeholdelse i, herunder kan der f.eks. være tilfælde, hvor låntageren bor i udlandet og hverken har lønindkomst eller aktiver i Danmark, og hvor det ikke er muligt at foretage udlæg i aktiver i udlandet, idet der ikke foreligger det tilstrækkelige grundlag herfor.

Desuden vil der i tilfælde, hvor lånet forfalder ved et ejerskifte af ejendommen, ikke kunne foretages udlæg i den ejerskiftede ejendom som følge af den personlige hæftelse for låntager, idet denne efter ejerskiftet ikke længere vil tilhøre den låntager, hvis lån er forfaldet ved ejerskiftet.

For at sikre en bedre mulighed for at inddrive forfaldne lån foreslås det derfor desuden, at forfaldne lånebeløb og påløbne renter ligeledes vil hæfte på den pågældende ejendom og have gyldighed mod enhver uden tinglysning.

Det vil betyde, at det vil være muligt at gøre det krav, som et forfaldent, ikke-betalt lån medfører, gældende i den ejendom, lånet er ydet for. Et sådant krav vil derfor også kunne rettes mod ejendommen efter et ejerskifte. Konkret vil det betyde, at inddrivelsesmyndigheden i et tilfælde, hvor den efter et ejerskifte konstaterer, at det er udsigtsløs at inddrive sælgers forfaldne lån vedrørende den overdragne ejendom hos sælger, kan rette kravet mod ejendommen ved udpantning heraf. Inddrivelsesmyndigheden vil imidlertid ikke kunne rette kravet mod den nye ejer af ejendommen personligt. Det vil sige, at der hverken kan ske lønindeholdelse i købers lønindkomst eller ske udlæg i købers andre aktiver.

En person, der ønsker at erhverve en ejendom, vil derfor skulle tage højde for dette ved køb af ejendommen. Efter forslaget vil tinglysning af et betinget skøde i forbindelse med en ejendomshandel medføre, at sælgers (låntagers) lån forfalder til betaling. Tinglyses et betinget skøde, vil køber således kunne betinge den endelige afslutning af ejendomshandlen af, at sælger betaler det lån, sælger er ydet til betaling af stigninger i grundskylden for den pågældende ejendom, ligesom sælger i perioden mellem tinglysning af betinget skøde og en eventuel endelig afslutning af ejendomshandlen vil have mulighed for at betale dette lån, jf. bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 9 c, stk. 1.

Til nr. 5

Det foreslås, at der før § 10 i lov om lån til betaling af ejendomsskatter indsættes et nyt kapitel 3 med titlen »Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.«.

Efter forslagets § 1, nr. 4, vil der i lov om lån til betaling af ejendomsskatter skulle indføres en midlertidig indefrysningsordning for skatteårene 2018-2020.

Som følge heraf foreslås det i forslagets § 1, nr. 2 og 4, desuden, at lov om lån til betaling af ejendomsskatter inddeles i kapitler, sådan at de bestemmelser i loven, der vedrører den gældende låneordning for pensionister m.fl., placeres i et nyt kapitel 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, og at bestemmelserne vedrørende den foreslåede midlertidige indefrysningsordning placeres i et nyt kapitel 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Som konsekvens heraf foreslås det, at lov om lån til betaling af ejendomsskatter tildeles et yderligere kapitel 3, hvor lovens mere generelle regler om ikrafttrædelse, virkning og overgangsordninger, samles. På den måde sikres det, at en generel bestemmelse som eksempelvis lovens § 12, hvorefter loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, ikke placeres i et kapitel, der alene vedrører den ene af de to låneordninger, der efter forslaget vil være i lov om lån til betaling af ejendomsskatter.

Til nr. 6

Det foreslås, at ordet »Loven« i § 11, stk. 1, i lov om lån til betaling af ejendomsskatter ændres til »Kapitel 1«.

Efter § 11, stk. 1, i lov om lån til betaling af ejendomsskatter har lov om lån til betaling af ejendomsskatter virkning for lån, der ydes til betaling af ejendomsskatter m.v. vedrørende skatteåret 1983 og følgende skatteår.

Efter forslagets § 1, nr. 4, vil der imidlertid i lov om lån til betaling af ejendomsskatter skulle indføres en midlertidig indefrysningsordning for skatteårene 2018-2020. Da den foreslåede midlertidige indefrysningsordning efter forslaget skal have virkning for skatteårene 2018-2020, foreslås det, at § 11 alene skal have virkning for kapitel 1, der vedrører den gældende pensionistlåneordning.