Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kildeskatteloven, skatteindberetningsloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om Den Internationale Straffedomstol og om ophævelse af lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister (Styrkelse af inddrivelsen med henblik på at nedbringe danskernes gæld til det offentlige) § 7

Forarbejder til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kildeskatteloven, skatteindberetningsloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om Den Internationale Straffedomstol og om ophævelse af lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister (Styrkelse af inddrivelsen med henblik på at nedbringe danskernes gæld til det offentlige) § 7

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. marts 2023, jf. dog stk. 2. Det betyder, at den nye ordning for eftergivelse (»ret og pligt-ordningen«) vil træde i kraft den 1. marts 2023.

Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets § 1, nr. 2, 4, 5, 8, 9, 21 og 22, skal træde i kraft den 1. juli 2023. Det betyder bl.a., at inddrivelsesrenten, jf. § 5, stk. 1, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, fra og med den 1. juli 2023 vil blive nedsat med 4 pct., jf. lovens § 1, nr. 4.

Det betyder herudover, at de foreslåede nedsættelser af rentegodtgørelsessatser, jf. lovens § 1, nr. 8, 9 og 22, alene vil få virkning for rentegodtgørelse, der skal beregnes for perioder fra og med den 1. juli 2023. Hvis en rentegodtgørelse f.eks. skal beregnes for perioden fra og med den 15. december 2022 til og med den 15. juli 2023, vil den foreslåede nedsættelse af rentegodtgørelsen alene få betydning for den del af rentegodtgørelsen, der vedrører perioden fra og med den 1. juli 2023 til og med 15. juli 2023.

Det foreslås i stk. 3, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 1, nr. 1, 6, 7, 11-14 og 16-20, og §§ 2 og 3, og at ministeren kan fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Det betyder, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens dele om en forenklet model for lønindeholdelse og mulighed for afskrivning af mindre gældsposter, jf. pkt. 2.1.2 og 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Baggrunden herfor er, at der er behov for at foretage nødvendige systemtilpasninger, før disse dele af loven kan træde i kraft, og at det præcise tidspunkt for færdiggørelsen af disse systemtilpasninger endnu ikke kendes. Det forventes, at lovens del om afskrivning af mindre gældsposter vil kunne træde i kraft den 1. marts 2023, mens lovens del om en forenklet model for lønindeholdelse forventes at ville kunne træde i kraft omkring sommeren 2023.

Det foreslås i stk. 4, at skatteministeren skal kunne fastsætte regler om, hvornår lovens § 1, nr. 6, 7 og 16-20, skal finde anvendelse for fordringer under inddrivelse i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystemer, og at skatteministeren herunder skal kunne bestemme, at reglerne finder anvendelse fra forskellige tidspunkter.

Lovens § 1, nr. 6, 7 og 16-20, omhandler lovens del om mulighed for afskrivning af mindre gældsposter, jf. pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det forventes, at anvendelsestidspunktet for denne del af loven vil blive fastsat til en dato i 2. kvartal 2023 for så vidt angår inddrivelsessystemet DMI og 3. kvartal 2023 for så vidt angår inddrivelsessystemet PSRM, hvor bl.a. den nødvendige it-funktionalitet forventes at være færdigudviklet.

Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at en afgørelse om lønindeholdelse, der før ikrafttrædelsen af denne lovs § 1, nr. 11 og 12, er truffet i henhold til §§ 10 eller 10 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, efter denne ikrafttrædelse af restanceinddrivelsesmyndigheden skal kunne tilbagekaldes, med henblik på at der træffes en ny afgørelse om lønindeholdelse, hvis restanceinddrivelsesmyndigheden finder dette hensigtsmæssigt.

Den omstændighed, at der ved en lovændring ændres i regelgrundlaget for en afgørelse, indebærer ikke, at afgørelsen af den grund mister sin gyldighed. Lønindeholdelser truffet efter det gamle regelsæt vil derfor fortsætte, indtil de måtte blive ændret af restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det er dog tanken, at restanceinddrivelsesmyndigheden efter ikrafttrædelsen af lovens § 1, nr. 11, vil gennemgå de lønindeholdelser, der er iværksat efter de tidligere regler, med henblik på at træffe en ny afgørelse om lønindeholdelse, hvis denne vil føre til inddrivelse af et højere månedligt beløb. Dette vil være aktuelt i forhold til de skyldnere, der med den ny tabel over nettoindkomstintervaller og de for hvert interval tildelte afdragsprocenter hver måned vil skulle afdrage mere på deres gæld. En skyldner uden forsørgerpligt og en årlig nettoindkomst på 130.000 kr. vil med de gældende tal for 2023 have en afdragsprocent på 5. Dette vil også være tilfældet i den fremtidige tabel. En skyldner uden forsørgerpligt og en årlig nettoindkomst på 200.000 kr. vil med de gældende tal for 2023 have en afdragsprocent på 10. Denne afdragsprocent vil i den fremtidige tabel, jf. lovforslagets pkt. 2.1.2, stige til 14, og det er derfor tanken, at en sådan skyldner skal sættes i lønindeholdelse med den nye og højere afdragsprocent. Det foreslås dog samtidig, at der i forbindelse med de nye afgørelser om lønindeholdelse ikke skal opkræves gebyr hos de pågældende skyldnere, jf. nedenfor om lovens § 7, stk. 4, 2. pkt.

Alle igangværende særskilte lønindeholdelser vil i tiden efter ikrafttrædelsen af lovens § 1, nr. 11 og 12, blive lukket maskinelt, og de skyldnere, som kan omfattes af en lønindeholdelse efter de nye regler, vil blive varslet i overensstemmelse hermed.

Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden som følge af skyldnerens anmodning om en individuel betalingsevnevurdering skal vurdere en afgørelse, der er truffet inden ikrafttrædelsen af lovens § 1, nr. 11, vil den nye afgørelse skulle træffes efter de nye regler, som skatteministeren fastsætter i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, som denne bestemmelse foreslås affattet efter lovens § 1, nr. 11. Det samme gælder, hvis restanceinddrivelsesmyndigheden vælger at ændre en afgørelse om lønindeholdelse truffet inden denne ikrafttrædelse, fordi restanceinddrivelsesmyndigheden har konstateret ændringer i skyldnerens indkomstforhold.

Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at restanceinddrivelsesmyndigheden ikke skal opkræve gebyr i forbindelse med en afgørelse som nævnt i 1. pkt.

Det foreslås i stk. 5, 3. pkt., at det samme – dvs. den i 2. pkt. nævnte manglende opkrævning af gebyr – skal gælde i forbindelse med en afgørelse, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden iværksætter lønindeholdelse for en fordring, der ikke er omfattet af en inden den i 1. pkt. nævnte ikrafttrædelse truffet afgørelse efter § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Efter § 33, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige opkræver restanceinddrivelsesmyndigheden i forbindelse med iværksættelse af lønindeholdelse et gebyr på 300 kr.

Det vil være urimeligt, hvis en skyldner, der omfattes af en almindelig eller særskilt lønindeholdelse, der efter ikrafttrædelsen af de nye regler om lønindeholdelse tilbagekaldes, skal pålægges at betale et gebyr på 300 kr. i forbindelse med iværksættelsen af en ny lønindeholdelse efter ikrafttrædelsen.

Derfor foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden ikke skal opkræve gebyr i forbindelse med lønindeholdelse, der efter ikrafttrædelsen af de nye regler om lønindeholdelse iværksættes over for skyldnere, som inden denne ikrafttrædelse omfattes af en almindelig eller særskilt lønindeholdelse, der tilbagekaldes med henblik på at træffe den nye afgørelse.

Efter § 13, stk. 8, i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige kan restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis en skyldner i forvejen har en restance, der inddrives ved lønindeholdelse, træffe afgørelse om at iværksætte lønindeholdelse for yderligere restancer under inddrivelse uden forudgående varsel, herunder kan lønindeholdelsen foretages med lønindeholdelsesprocenten efter stk. 3, 2. og 3. pkt., henholdsvis kapitel 7, bortset fra § 18, stk. 1, 4. pkt., uanset at der er foretaget lønindeholdelse med en reduceret lønindeholdelsesprocent efter stk. 3, 4. pkt., eller § 18, stk. 1, 4. pkt., eller en justeret lønindeholdelsesprocent efter stk. 3, 7. pkt.

Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden ønsker at tilføje en fordring til en lønindeholdelse, der ved ikrafttrædelsen af lovens § 1, nr. 11, allerede er iværksat i medfør af § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, vil den ny afgørelse skulle træffes efter de foreslåede nye regler, herunder de regler, der foreslås udstedt af skatteministeren med henblik på at understøtte den nye model for lønindeholdelse. Det er tanken, at den nye afgørelse i en sådan situation vil forudsætte en forudgående varsling af skyldneren, hvilket som nævnt er modsat det, der gælder i dag, jf. ovenfor om bekendtgørelsens § 13, stk. 8.

Det foreslås, at der heller ikke i en sådan situation, hvor en afgørelse om almindelig lønindeholdelse truffet inden ikrafttrædelsen af lovens § 1, nr. 11, efter denne ikrafttrædelse skal ændres til en ny afgørelse, skal opkræves et gebyr.

Det foreslås i stk. 6, at der ved vurderingen af, om en skyldner samlet har været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 24 måneder, jf. § 15 a, stk. 3, nr. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15, kun skal indgå måneder fra og med marts 2023.

Det betyder, at der i forhold til vurderingen af, om en skyldner opfylder beskæftigelses-/uddannelseskravet, jf. § 15 a, stk. 3, nr. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kun vil kunne indgå måneder fra og med den foreslåede ikrafttrædelsesdato, dvs. fra og med den 1. marts 2023. Dette skal ses i sammenhæng med, at den foreslåede nye eftergivelsesordning, jf. lovens § 1, nr. 15, har til formål at give skyldneren et fremadrettet incitament til at forbedre sin egen livssituation og økonomiske forhold og således ikke har et bagudrettet formål om at muliggøre eftergivelse af gæld for personer, der allerede opfylder eftergivelsesbetingelserne ved ordningen ikrafttrædelse. Det tidligste tidspunkt, hvor en skyldner vil kunne opfylde betingelserne for eftergivelse efter den foreslåede ordning, vil således være 24 måneder efter den 1. marts 2023, dvs. den 1. marts 2025.

Modsat vil der ved vurderingen af, om en skyldner opfylder ledighedskravet, jf. den foreslåede bestemmelse i § 15 a, stk. 3, nr. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, også kunne medregnes måneder forud for den foreslåede ikrafttrædelsesdato den

1. marts 2023, jf. lovens § 7, stk. 1.

Af ordensmæssige grunde foreslås det i stk. 7, at regler fastsat i medfør af § 16, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 2022, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 16, stk. 8, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. denne lovs § 1, nr. 16 og 19.