Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kildeskatteloven, skatteindberetningsloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om Den Internationale Straffedomstol og om ophævelse af lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister (Styrkelse af inddrivelsen med henblik på at nedbringe danskernes gæld til det offentlige) § 6

Forarbejder til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kildeskatteloven, skatteindberetningsloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om Den Internationale Straffedomstol og om ophævelse af lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister (Styrkelse af inddrivelsen med henblik på at nedbringe danskernes gæld til det offentlige) § 6

I lov om Den Internationale Straffedomstol bestemmes i § 3, stk. 5, at erstatning til ofre pålagt af Den Internationale Straffedomstol efter statuttens artikel 75 kan inddrives af justitsministeren ved udpantning og ved indeholdelse i den pågældendes indtægter efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven og reglerne i lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister. Reglerne om inddrivelse af bøder finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.

Det foreslås, at der i § 3, stk. 5, 1. pkt., i lov om Den Internationale Straffedomstol foretages den ændring, at »og ved indeholdelse i den pågældendes indtægter efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven og reglerne i lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister« udgår af bestemmelsen.

Forslaget skyldes, at det siden ikrafttrædelsen af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige den 1. januar 2009 alene er restanceinddrivelsesmyndigheden, der kan foretage lønindeholdelse, ligesom hjemlen til lønindeholdelse fremgår af denne lovs § 10. Inden da fremgik hjemlen til lønindeholdelse bl.a. af kildeskattelovens § 73, der blev ophævet ved § 109, nr. 7, i lov nr. 1336 af 19. december 2008.

Restanceinddrivelsesmyndigheden inddriver ifølge § 1, stk. 1, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige fordringer, der opkræves eller inddrives af det offentlige, jf. dog §§ 1 a og 1 b om henholdsvis fortrinsberettigede kommunale fordringer og kommunalt ejede forsyningsvirksomheders valg af privat inddrivelse. Udgangspunktet er således, at der skal være tale om gæld til det offentlige, eller at det offentlige dog forestår opkrævningen på vegne af fordringshaveren. Det er tilfældet med private underholdsbidrag. Skatteministeren kan dog ifølge § 1, stk. 1, 2. pkt., fastsætte regler om, at loven desuden finder anvendelse på fordringer, der er fastsat ved lov eller i henhold til lov. I medfør af denne bemyndigelse er det f.eks. i § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige bestemt, at restanceinddrivelsesmyndigheden tillige inddriver bl.a. kontrolafgifter og ekspeditionsgebyrer tilhørende jernbanevirksomheder, dvs. også private trafikselskaber.

De erstatningskrav, der omhandles af § 3, stk. 5, 1. pkt., i lov om Den Internationale Straffedomstol, tilhører dog de ofre, der af Den Internationale Domstole er tilkendt erstatning i en straffesag ved denne domstol. Disse erstatningskrav er ikke fastsat ved eller i henhold til lov – men af Den Internationale Straffedomstol – og de inddrives af justitsministeren. Ordningen svarer således til den ordning, der beskrives i retsplejelovens § 997, stk. 1, 1. pkt., om erstatning pålagt af danske domstole i straffesager. Efter denne bestemmelse drager politidirektøren omsorg for straffedommes fuldbyrdelse såvel i henseende til straf som i henseende til dommens øvrige bestemmelser, derunder erstatning til den skadelidte, for så vidt denne begærer det. Af § 997, stk. 1, 2. pkt., følger, at restanceinddrivelsesmyndigheden dog forestår inddrivelsen af bøder, sagsomkostninger og konfiskationsbeløb, dvs. de krav, der tilkommer det offentlige.

Efter den foreslåede ændring vil det af § 3, stk. 5, 1. pkt., i lov om Den Internationale Domstol fremgå, at justitsministeren inddriver erstatningskravet ved udpantning, dvs. via fogedretten, der efter retsplejelovens § 478, stk. 2, kan foretage udlæg for krav, der kan inddrives ved udpantning.