Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser (Øgede frihedsgrader, rammer for donationer og styrket tilsyn med de frie skoler m.v.) § 2

Forarbejder til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser (Øgede frihedsgrader, rammer for donationer og styrket tilsyn med de frie skoler m.v.) § 2

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i § 1, stk. 1, 1. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler omfatter loven skoler, der tilbyder undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Der er i gældende lov om efterskoler og frie fagskoler ikke bestemmelser, hvorefter skolerne er omfattet af et frihed og folkestyre-krav svarende til det, som gælder for frie grundskoler efter § 1, stk. 2, 2. pkt., i friskoleloven.

Forslaget vil indebære, at der i lov om efterskoler og frie fagskoler i § 1 indsættes et nyt stk. 5 , hvorefter skolerne efter deres formål og hele deres virke skal forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Det foreslåede frihed og folkestyre-krav for efterskoler og frie fagskoler svarer til det gældende krav i § 1, stk. 2, 2. pkt., i friskoleloven.

Det fremgår af aftalen af 25. januar 2019, at der skal indføres et frihed og folkestyre-krav for private institutioner for gymnasiale uddannelser, efterskoler og frie fagskoler svarende til det, som gælder for frie grundskoler efter § 1, stk. 2, 2. pkt., i friskoleloven. Det foreslåede vil betyde, at efterskoler og frie fagskoler ligesom frie grundskoler som institutioner vil være omfattet af et eksplicit frihed og folkestyre-krav. Det vil sikre, at der ikke kan opstå en situation, hvor et forhold på efterskole eller fri fagskole ikke kan påtales af tilsynet, mens det på en fri grundskole ville være i modstrid med det frihed og folkestyre-krav, der følger af friskoleloven.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære en generel styrkelse af tilsynet med efterskoler eller frie fagskoler ved opstilling af et eksplicit frihed og folkestyre-krav i lov om efterskoler og frie fagskoler. Frihed og folkestyre-kravet omfatter hele institutionens virke og ikke kun den del af aktiviteten, der er omfattet af lov om efterskoler og frie fagskoler.

Det foreslåede frihed og folkestyre-krav vil indebære, at institutionerne omfattet af lov om efterskoler og frie fagskoler vil være udtrykkeligt forpligtigede til at undervise eleverne på en sådan måde, at eleverne vil kunne lære og bl.a. derigennem vil kunne komme til at respektere, at det danske samfund bygger på en række frihedsgrader samt forbud mod diskrimination, hvad enten det drejer sig om køn, race, religion m.v. Dette vil indebære, at fx institutioner, der bygger på et religiøst grundlag, vil være forpligtigede til også at undervise eleverne i det grundlæggende princip om religionsfrihed. Institutionerne vil også være forpligtigede til at undervise eleverne i principperne for det danske folkestyre.

Med angivelsen i bestemmelsen af »efter deres formål og i hele deres virke« vil det blive gjort tydeligt, at kravet om at forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre omfatter hele institutionens virksomhed. Kravet vil således også omfatte institutionens praksis med hensyn til optagelse af elever og ansættelse og afskedigelse af personale, herunder personalepolitik, hvis denne praksis kommer til udtryk over for eleverne på en sådan måde, at institutionen herved ikke vil kunne leve op til kravet i bestemmelsen. Det vil som følge heraf være i strid med bestemmelsen, hvis institutionen i sin optagelsespraksis eller ansættelsespolitik udøver diskrimination på baggrund af fx køn, handicap, eller etnisk oprindelse. Bestemmelsen vil derimod ikke afskære institutioner, der bygger på en bestemt religiøs overbevisning, fra kun at have elever med den samme religiøse overbevisning, som institutionen byger på eller kun at have elever, hvis forældre har den samme overbevisning som institutionen bygger på.

Med angivelsen i bestemmelsen af »et samfund som det danske med frihed og folkestyre« understreges, at kravet tager udgangspunkt i den danske samfundsmodel og principperne for det danske folkestyre.

Bestemmelsens krav om »demokratisk dannelse« vil indebære, at enhver institution efter lov om efterskoler og frie fagskoler reelt skal have det sigte med al sin undervisning og hele sit virke i øvrigt, at enhver elev eller kursist udvikler sig til demokratisk medborgerskab i et samfund som det danske. Dette vil ikke alene skulle fremgå formelt af institutionens formål m.v., men også af institutionens samlede faktiske liv og virke, herunder fx praksis for optagelse og bortvisning af elever, institutionens generelle elevinddragelse i og uden for undervisningen, ordensregler og omgangsformer – herunder mellem elever og lærere, mellem drenge og piger og mellem mandlige og kvindelige ansatte. Institutionerne vil således skulle udvikle og styrke elevernes evner og lyst til som demokratiske borgere at leve i og selv bidrage til et retssamfund som det danske med frihed og folkestyre og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.

Med angivelsen i bestemmelsen af »grundlæggende friheds- og menneskerettigheder« angives, at kravene til institutionerne er fokuseret på respekt for og forståelse af de grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, jf. navnlig grundlovens kapitel VIII. Det er i den foreslåede bestemmelse særligt fremhævet for så vidt angår ligestillingen mellem kønnene.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at hverken en institutions vedtægtsbestemte formål eller den undervisning, som institutionen faktisk giver eleverne, må modvirke kravet om, at forberede eleverne til at leve i et samfund, der bygger på frihed og folkestyre eller være i strid med grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Dette ville være tilfældet, hvor en institutions undervisning fx ikke respekterer lighed mellem kønnene eller i øvrigt udviser intolerance over for andre holdninger end dem, som skolen eller kurset bygger på. Det vil efter forslaget være udtrykkeligt fastslået i lov om efterskoler og frie fagskoler, at en efterskole eller en fri fagskole som institution er forpligtet til at undervise eleverne på en sådan måde, at eleverne vil kunne lære og bl.a. derigennem kunne komme til at respektere, at det danske samfund bygger på en række grundlæggende menneske- og frihedsrettigheder, herunder forbud mod diskrimination, hvad enten det drejer sig om køn, handicap, race eller religion m.v. Institutionerne vil derfor ikke måtte foretage handlinger eller undladelser, som krænker kravet om, at institutionerne skal udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for fx ligestillingen mellem kønnene. Det vil derfor være uforeneligt med den foreslåede bestemmelse, at en institution fx bygger på en grundholdning om, at manden er kvinden overlegen. Det vil gælde uanset, om institutionen i sin undervisning samtidigt sikrer, at eleverne får kendskab til de principper for ligestilling mellem kønnene, som samfundet i øvrigt bygger på med henblik på, at eleverne vil kunne komme til at respektere dette. Tilsvarende vil gælde, hvis en institution bygger på en holdning om, at et eller flere af principperne for det danske folkestyre er forkerte, eller at der ikke skal være religionsfrihed i Danmark eller andre lande. Forslaget vil indebære, at en institution, der bygger på en grundholdning eller overbevisning, som efter sit indhold er uforeneligt med kravet om at forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre og med respekt af de grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestillingen mellem kønnene, reelt ikke vil kunne opfylde dette helt grundlæggende krav.

Med den foreslåede tydeliggørelse af kravet til institutionernes forpligtelse til at forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre, vil bestemmelsen som afledt konsekvens indebære, at en institutions bestyrelse til ledere, lærere og andre ansatte ligeledes efter omstændighederne må skulle præcisere rammerne for institutionens virksomhed for at sikre, at institutionen også altid i praksis vil kunne leve op til lovens krav på dette punkt. Tilsvarende vil bestemmelsen indebære, at institutionens krav, herunder dens til enhver tid gældende dekorumkrav til bestyrelsesmedlemmerne, må skulle præciseres. Betegnelsen dekorumkrav anvendes om sådanne krav og normer, som kan være fastsat eller må antages at gælde om graden af den værdighed, agtelse, anseelse og lign., som en person skal leve op til for troværdigt og tillidsfuldt at kunne varetage det hverv eller den stilling, som det konkrete dekorumkrav gælder for. Sådanne krav og normer omfatter normalt også den betydning for personens værdighed, agtelse, anseelse og lign., som personens handlinger m.v. uden for hvervet eller stillingen, herunder private handlinger m.v., kan have. Dekorumkravets nærmere indhold, udformning og beskrivelse vil som hidtil bero på forholdene på den enkelte institution, der efter omstændighederne vil være forpligtet til at gennemføre de nødvendige præciseringer og i praksis håndhæve dem tilstrækkeligt effektivt til, at der ikke kan opstå tvivl om, hvorvidt institutionen overholder frihed og folkestyre-kravet. Det er op til den enkelte institution, om de vil udforme dekorumkravene skriftligt, men skriftlighed vil kunne have betydning i forhold til dokumentationen for, at institutionen overholder frihed og folkestyre-kravet. Rækkevidden af et dekorumkrav i forhold til den enkelte medarbejder vil i alle tilfælde bero på en konkret vurdering, som i sidste instans kan prøves ved domstolene og ved voldgift.

Den foreslåede bestemmelse er ikke til hinder for, at en institutions undervisning og øvrige virke kan bygge på bestemte religiøse eller andre livsanskuelser eller politiske opfattelser, og på denne måde søge at påvirke eleverne i retning af den enkelte institutions eget holdningsmæssige grundlag. Dette må dog ikke ske på en måde som ødelægger eller skader elevernes demokratiske dannelse. Institutionens holdningspåvirkning af eleverne skal dermed ske på en måde, som bidrager til udviklingen af deres demokratiske dannelse.

Overholdelsen af det eksplicitte frihed og folkestyre-krav i lov om efterskoler og frie fagskoler vil indgå i tilsynet med institutionerne, der varetages af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Hvis der i forbindelse med tilsyn konstateres, at en institution ikke overholder frihed og folkestyre-kravet vil styrelsen i medfør af den gældende § 52, 2. pkt., kunne give institution et påbud om at foretage konkrete ændringer af den pågældende virksomhed. Hvis institutionen ikke ændrer den pågældende virksomhed, vil det kunne få tilskudsmæssige konsekvenser efter lovens § 46, stk. 1, hvorefter undervisningsministeren kan tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis for institutioner, der ikke følger bestemmelserne i loven som frihed og folkestyre-kravet. Tilsvarende kan undervisningsministeren tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis, hvis en institution ikke overholder et påbud, jf. lovens § 46, stk. 1. Endvidere vil ministeren, hvis forholdet er af sådan en karakter, at der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at institutionen overholder kravet i lovens § 6, stk. 1, nr. 2, om uafhængighed og forvaltning af skolen midler kunne træffe beslutning efter lovens § 47 om, at der ikke ydes tilskud til skolen.

Det foreslåede frihed og folkestyre-krav vil omfatte både eksisterende efterskoler og frie fagskoler og nye efterskoler og frie fagskoler.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i § 1, stk. 1, 1. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler omfatter loven efterskoler og frie fagskoler, der af undervisningsministeren er godkendt til tilskud. Efterskoler og frie fagskoler tilbyder undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Efter den gældende bestemmelse i § 6, stk. 6, er fristen for indsendelse af ansøgning med henblik op at blive godkendt til tilskud 10 måneder, før den tilskudsberettigede virksomhed ønskes påbegyndt. En skole, der i to efter hinanden følgende finansår ikke har oppebåret tilskud, skal søge om godkendelse til tilskud igen.

Der er i bekendtgørelse nr. 284 af 27. marts 2017 om tilskud m.v. til efterskoler og frie fagskoler fastsat regler om fremgangsmåde ved oprettelse af nye skoler eller ved generhvervelse af tilskudsretten. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i lov om efterskoler og frie fagskoler.

Det er styrelsen, der på undervisningsministerens vegne i henhold til delegation påser, at det modtagne materiale til brug for godkendelse af nye skoler indeholder de krævende oplysninger og som godkender vedtægter. Styrelsen kan i forbindelse med behandlingen af en sag om godkendelse af en ny institution udelukkende påse, om materialet indeholder de krævede oplysninger. Styrelsen skal ikke påse, om oprettelsen af den pågældende skole i øvrigt skønnes hensigtsmæssig, eller om der er et konkret behov for oprettelse af skolen, fx i tilfælde hvor der i forvejen er efterskoler eller frie fagskoler i samme område.

Det foreslås, at der i lov om efterskoler og frie fagskoler indsættes ny § 5 d , hvorefter den nuværende godkendelsesordning frem til den 1. august 2029, dvs. indtil skoleåret 2028/29, udbygges med de elementer, der indgår i den midlertidige godkendelsesordning for frie grundskoler, jf. § 7 a i lov om friskoler og private grundskoler m.v. Der er således i lighed med godkendelsesordningen for frie grundskoler tale om en midlertidig ordning gældende frem til den 1. august 2029, hvorefter den bortfalder, medmindre Folketinget ved lov vedtager andet.

Den foreslåede § 5 d indebærer, at således, at ved godkendelse af en skole til tilskud efter § 1, stk. 1, 1. pkt., henblik på start af undervisningen inden den 1. august 2029 skal undervisningsministeren påse om 1) den nye skoles formål og virke må skønnes at ville være i overensstemmelse med § 1, stk. 5, 2) personkredsen bag oprettelsen af den nye skole har eller har haft et virke, der ikke er forenelig med § 1, stk. 5, og som konkret må skønnes at kunne få betydning for den nye skoles opfyldelse af § 1 , stk. 5, 3) der er gennemsigtighed omkring sammensætningen af en eventuel skolekreds el. lign., og 4) den nye skole vil kunne opfylde kravet i § 6, stk. 1, nr. 2. Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om behandling af en ansøgning om godkendelse efter stk. 1, herunder om krav til materiale, der skal indsendes til brug for behandlingen og frister for indsendelse, om personlig underskrift på materialet og om personligt fremmøde ved aflevering af materialet, og om offentliggørelse af visse dele af materialet på skolens hjemmeside senest ved starten af undervisningen.

Det fremgår af aftalen af 25. januar 2019, at der skal indføres en midlertidig supplering af de gældende ordninger med godkendelse til tilskud af nye efterskoler og frie fagskoler, således at disse ordninger suppleres frem til den 1. august 2029, dvs. indtil skoleåret 2028/29, udbygges med de elementer, der indgår i den midlertidige godkendelsesordning for frie grundskoler, jf. § 7 a i lov om friskoler og private grundskoler m.v., der blev indsat i loven ved lov nr. 397 af 2. maj 2018 om ændring af friskoleloven og lov om folkeskolen (Bedre rammer for tilsyn med frie grundskoler m.v.). Med det foreslåede vil godkendelsesordningen for efterskoler og frie fagskoler indeholde de samme elementer som indgår i godkendelse af frie grundskoler, så der ikke kan oprettes en ny efterskole og frie fagskole, hvis forhold til frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet er af sådan en karakter, at den ikke ville have kunnet oprettes som en ny fri grundskole.

Den midlertidige godkendelsesordning vil omfatte alle nye efterskoler og frie fagskoler, der anmeldes til godkendelse frem til den

1. august 2029, dvs. indtil skoleåret 2028/29, jf. den forslåede § 2, nr. 2. Nye institutioner, som er anmeldt med henblik på godkendelse og start pr. 1. august 2019 (skoleåret 2019/20), vil ikke blive omfattet af den nye ordning, idet lovgivningen om ordningen først vedtages i 1. halvår 2019. Der henvises til den foreslåede overgangsbestemmelse i § 4. Styrelsen vil i sin løbende tilsynsvirksomhed i 2019/20 have særlig opmærksomhed på forholdene for nye efterskoler og frie fagskoler, der starter pr. 1. august 2019 (skoleåret 2019/20).

Den midlertidige godkendelsesordning vil også omfatte efterskoler og frie fagskoler, hvor undervisningsministeren i medfør af den gældende § 46, stk. 1, har besluttet, at tilskuddet i sin helhed bortfalder, fordi skolen ikke opfylder betingelserne i gældende § 6, stk. 1, nr. 1-5 eller 7, men hvor skolen i medfør af gældende søger at generhverve tilskudsretten efter gældende § 48. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2, og § 3, nr. 2.

Den midlertidige supplering af godkendelsesordningen ændrer ikke ved de gældende bestemmelser om godkendelse.

Den foreslåede bestemmelse i § 5 d, stk. 1, vil medføre, at der etableres en midlertidig godkendelsesprocedure for efterskoler og frie fagskoler, der vil godkendes til tilskud med henblik på start af undervisningen inden den 1. august 2029. Proceduren vil indebære en vurdering af de i de foreslåede nr. 1-4 nævnte forhold. Det vil indebære, at der indføres en midlertidig supplering af godkendelsesproceduren for efterskoler og frie fagskoler, der bygger ovenpå den gældende godkendelsesordning. Suppleringen af godkendelsesordningen er af midlertidig karakter som følge af dens indgribende virkning over for institutionerne.

Ordningen skal sikre, at de betingelser, der følger af det foreslåede frihed og folkestyre-krav og det gældende uafhængighedskrav, er opfyldt ved oprettelsen af en ny efterskole eller fri fagskole. Det vil være styrelsen, der på undervisningsministerens vegne forestår godkendelsesprocessen, og som træffer afgørelse om en godkendelse.

Godkendelsesordningen vil alene indebære supplerende krav for godkendelse for at drive efterskole eller fri fagskole omfattet af lov om efterskoler og frie fagskoler, men berører ikke rammerne for at drive sådanne institutioner. Den midlertidige godkendelsesordning ændrer ikke ved den frie etableringsret for efterskoler eller frie fagskoler inden for rammerne af lov om efterskoler og frie fagskoler. Der skal således fortsat ikke foretages en hensigtsmæssigheds- eller behovsvurdering af den enkelte nye skole, men alene påses, at de opstillede krav til skolens virksomhed er opfyldt. Det bemærkes særligt, at godkendelsesordningen ikke vil indebære en forudgående kontrol med den påtænkte undervisning på den nye skole.

En afgørelse om, at en skole ikke kan godkendes til tilskud som efterskole eller fri fagskole, forudsætter, at der er tale om væsentlige forhold, der har en ikke ubetydelig vægt i forhold til skolens samlede virksomhed, således at der er proportionalitet mellem manglen og retsvirkningen. Vurderingen skal derfor træffes på et velunderbygget grundlag og må bygge på en helhedsvurdering af de foreliggende oplysninger. En ny skoles undladelse af at fremsende dokumenter med de fastsatte oplysninger til ministeriet vil imidlertid altid være et væsentligt forhold. Fx hvis den nye skole ikke søger at afhjælpe en manglende oplysning, vil det kunne være en tilstrækkelig grund for ministeren til at konkludere, at det ikke er dokumenteret, at skolen kan forvente at overholde kravene i loven.

Den foreslåede bestemmelse i § 5 d, stk. 1, vil indebære, at det i forbindelse med en godkendelse af en ny skole til tilskud påses, at en ny skole kan forventes at tilrettelægge sin virksomhed, så den lever op til frihed og folkestyre-kravet i den foreslåede § 1, stk. 5, jf. forslagets § 2, nr. 1, og § 3, nr. 2, hvorefter skolerne efter deres formål og i hele deres virke skal forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Ved godkendelsen skal det endvidere påses, at nye skoler vil kunne opfylde uafhængighedskravet i lovens § 6, stk. 1, nr. 2, hvorefter skolen i sit virke som selvejende uddannelsesinstitution skal være uafhængig, og dens midler må alene komme dens skole- og undervisningsvirksomhed til gode bortset fra, at efterskoler i begrænset omfang må bruge midler til folkeoplysningsvirksomhed, jf. lovens § 6 c. Ved godkendelsen skal den nye institution derfor vurderes i forhold til de forhold, der er nævnt i de foreslåede § 5 d, stk. 1, nr. 1-4.

Det foreslåede nr. 1 fastsætter, at det skal påses om det kan forventes, at den nye skoles formål og virke vil være i overensstemmelse med den foreslåede § 1, stk. 5, jf. forslagets § 2, nr. 1, dvs. frihed og folkestyre-kravet. Styrelsen skal derfor ved godkendelsen påse, at det er dokumenteret, at det kan forventes, at den nye skole vil opfylde betingelserne. Det skal derfor som led i godkendelsesprocessen undersøges, hvorvidt en ny skole kan forventes at tilrettelægge sin virksomhed, så den lever op til frihed og folkestyre-kravet om, at skolerne i hele deres virke forbereder eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikler og styrker elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.

Med den foreslåede nr. 2 skal styrelsen påse, om personkredsen bag oprettelsen af den nye institution har eller har haft et virke, der ikke er forenelig med frihed og folkestyre-kravet, og som konkret må vurderes at kunne få betydning for den nye institutions opfyldelse af frihed og folkestyre-kravet.

Styrelsen skal ved godkendelsen påse, hvorvidt personkredsen bag den nye skole kan forventes at påvirke skolen på en måde, så den ikke overholder frihed og folkestyre-kravet. Det kan fx være, hvis der i bestyrelsen eller blandt skolens medarbejdere er personer, der har eller tidligere har haft tilknytning til en anden efterskole, fri fagskole, en fri grundskole eller en privat institution for gymnasiale uddannelser, der ikke længere er godkendt eller som har fået påbud som følge af, at den ikke opfyldte frihed og folkestyre-kravet eller som lukkede under et tilsyn hermed, uden at der blev taget stilling til overholdelsen af kravet. Det kan også være tilfældet, hvis de pågældende har eller har haft tilknytning til en forening, hvis tilknytning til en anden efterskole, fri fagskole, en fri grundskole eller en privat institution for gymnasiale uddannelser har haft betydning i en tilsynssag om opfyldelsen af frihed og folkestyre-kravet, hvor der var sanktioner overfor den anden efterskole, fri fagskole, en fri grundskole eller en privat institution for gymnasiale uddannelser. Det vil derfor indgå i vurderingen, hvorvidt personkredsen eller væsentlige dele deraf bag en ny skole tidligere har været involveret i aktiviteter på en anden efterskole, fri fagskole, en fri grundskole eller en privat institution for gymnasiale uddannelser, der har indebåret overtrædelse af frihed og folkestyre-kravet, hvorfor der kan være risiko for, at der vil kunne opstår tilsvarende problemer på den nye skole.

Hvis der blandt bestyrelsesmedlemmer eller medarbejdere på en ny skole er personer, der har haft sådan en tilknytning, skal det overvejes, hvorvidt denne tilknytning må vurderes at have konkret betydning for den nye skoles overholdelse af frihed og folkestyre-kravet. Elementer i sådan en vurdering vil bl.a. være de pågældendes funktion på den tidligere skole, herunder i forhold til det forhold, der gav anledning til, at der blev indledt en tilsynssag med dens overholdelse af frihed og folkestyre-kravet, og de pågældendes funktioner på den nye skole. Endvidere vil indgå, hvorvidt der er tale om nyere forhold eller ældre forhold.

Som eksempler på forhold, der vil kunne give anledning til bekymring kan nævnes ansættelse af en leder eller lærer, der tidligere har været leder eller lærer på en anden institution eller skole, hvor fx vedkommendes udtalelser eller brug af undervisningsmateriale har været et element i en tilsynssag om frihed og folkestyre-kravet. Som eksempler på forhold, der normalt ikke vil give anledning til bekymring, vil være en ny institutions ansættelse af en lærer eller pedel, der tidligere har været lærer eller pedel på en anden institution eller skole, hvor der blev truffet afgørelse om, at institutionen eller skolen ikke længere var omfattet af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler eller lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser som følge af overtrædelse af frihed og folkestyre-kravet, men hvor vedkommende ikke havde noget at gøre med de forhold, der var baggrunden for afgørelsen herom.

Med den foreslåede nr. 3 skal styrelsen påse, om der er gennemsigtighed omkring sammensætningen af en eventuel skolekreds el. lign. En eventuel skolekreds er den kreds af personer, der står bag oprettelsen af en ny skole, og som er enige i institutionens idegrundlag og som har interesse for at støtte det arbejde, der skal foregå på skolen. Sammensætningen af en eventuel skolekreds er derfor af interesse for styrelsens vurdering af skolens forhold til frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet. For tilsynet med frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet vil sammensætningen af skolekredsen kunne indgå i vurderingen af, hvorvidt der er personer, der tidligere har haft tilknytning til en anden efterskole, fri fagskole, en fri grundskole eller en privat institution for gymnasiale uddannelser, der ikke overholdt frihed og folkestyre-kravet eller uafhængighedskravet eller foreninger, der havde tilknytning til en sådan institution eller skole.

Med den foreslåede nr. 4 skal styrelsen påse, om den nye skole, vil kunne opfylde uafhængighedskravet i lovens § 6, stk. 1, nr. 2. Styrelsen skal ved godkendelsen påse, hvorvidt den nye skole kan forventes at kunne opfylde uafhængighedskravet. Det skal derfor som led i godkendelsesprocessen undersøges, hvorvidt en ny skole kan forventes i sit virke som selvejende uddannelsesinstitution at være uafhængig, og om dens midler alene kan forventes at komme dens skole- og undervisningsvirksomhed til gode. Ved vurderingen heraf må indgå, om skolen vil indgå i fællesskaber eller samarbejder, hvor skolen vil kunne blive udsat for en påvirkning, der ikke er forenelig med uafhængighedskravet, herunder fx påvirkning i forhold til institutionens pædagogiske linjer eller dens forvaltning af sine midler. I vurderingen heraf må også for en ny skole indgå, hvorvidt skolen vil indgå aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, på vilkår, der er ringere for skolen end sædvanlige markedsvilkår eller andre økonomiske arrangementer, hvorved skolens midler kan bruges til formål uden for skolen. Det vil også indgå i undersøgelserne, hvorvidt den nye skole påtænker at leje lokaler fra en udlejer, der tidligere har udlejet lokaler til en anden efterskole, fri fagskole, en fri grundskole eller en privat institution for gymnasiale uddannelser, hvor der blev truffet afgørelse om, at skolen som følge af manglende overholdelse af uafhængighedskravet i forhold til den pågældende udlejer ikke længere kunne være en privat institution for gymnasiale uddannelser eller fri grundskole, efterskole eller frie fagskole og således modtage statstilskud som sådan. Endvidere kan den nye skoles budgetter indgå i vurderingen, fx hvis budgetterne forudsætter store donationer kan det være et tegn på, at skolen ikke er uafhængig.

Med den foreslåede § 5 d, stk. 2 , vil undervisningsministeren kunne fastsætte nærmere regler ved behandlingen af en ansøgning om godkendelse, herunder om kravene til materiale, der skal indsendes til brug for behandlingen og frister for indsendelse heraf, og om personligt fremmøde ved aflevering af materialet.

Reglerne vil med hensyn til kravene til materialet blive udformet inden for de samme rammer som de tilsvarende regler for frie grundskoler, hvor der har været nedsat en ekstern arbejdsgruppe, der har givet input og rådgivning til, hvilke grundlovssikrede rettigheders overholdelse en ny fri grundskole skal forholde sig til i forbindelse med dens oprettelse.

På baggrund af Arbejdsgruppens anbefalinger er der udarbejdet bekendtgørelse nr. 1162 af 25. september 2018 om godkendelse af frie grundskoler, der ønsker statstilskud. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i friskoleloven. Af bekendtgørelsen fremgår, at initiativkredsen til en ny fri grundskole senest den 15. august året forud for det skoleår, hvor skolen skal begynde skal indsende følgende materiale til styrelsen, i) en oversigt over de personer, der udgør initiativkredsen og en liste over medlemmerne af en eventuel skolekreds og øvrige personer, organisationer, foreninger m.v., der er involveret i skoleinitiativet, ii) referat af det stiftende møde for den nye skole og eventuelle efterfølgende møder, iii) initiativkredsens medlemmers udfyldte erklæring om frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet m.v., hvor de skal forholde sig til en række udsagn om initiativets forhold og om deres kendskab til konsekvenser af manglende overholdelse af frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet, og iv) til brug for en samlet vurdering af skoleinitiativet initiativkredsens medlemmers besvarelse af spørgsmål om initiativets baggrund, overvejelser i forbindelse med den påtænkte nye fri grundskole og om initiativkredsens og om kendte eller forventede fremtidige medlemmer af ledelsen eller bestyrelsens forhold, herunder bl.a. med tilknytning til skoler, som ikke længere er en fri grundskole eller offentligt udtrykt tilslutning til antidemokratiske aktiviteter eller undsagt

Det følger af bekendtgørelsen, at der ved initiativkredsen forstås de fysiske personer, som står bag skoleinitiativet. I den udstrækning denne personkreds overstiger 10 personer, forstås ved initiativkredsen de 10 personer, som spiller den vigtigste rolle for skoleinitiativets praktiske gennemførelse. Hvis initiativkredsen ændrer sammensætning under behandlingen af en ansøgning om godkendelse, skal tilkomne medlemmer tillige afgive den ovenfor nævnte erklæring umiddelbart efter deres indtræden i initiativkredsen.

Det bemærkes, at oplistningen i reglerne af det materiale, som en ny institution skal indsende, ikke vil indebære, at en ny institution ikke kan anmodes om yderligere oplysninger. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis det fremsendte materiale giver anledning til, at der er yderligere forhold, der vurderes at burde afklares som led i godkendelsesprocessen.

Arbejdsgruppen har anbefalet, at det blev overvejet, om der kan etableres lovhjemmel til, at erklæringen kræves underskrevet ved personligt fremmøde i Undervisningsministeriet eller hos en myndighed under ministeriet. Et krav om personligt fremmøde skal understrege alvoren af frihed og folkestyre-kravets og uafhængighedskravets overholdelse og initiativkredsens oplevelse af personlig forpligtelse til bedst muligt at bane vejen herfor. Desuden vil det efter omstændighederne kunne være hensigtsmæssigt, at myndigheden kan danne sig et førstehåndsindtryk af den initiativkreds, der står bag initiativet. Arbejdsgruppen har endvidere anbefalet, at det overvejes, om der kan etableres lovhjemmel til, at initiativkredsens erklæring om frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet m.v. kræves offentliggjort på skolens hjemmeside, når skolen måtte blive en realitet. En sådan betingelse vil efter arbejdsgruppens vurdering understrege alvoren af frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravets overholdelse og virke som en stadig påmindelse til bestyrelsen og ledelsen om loyalt at opfylde kravene, lige som det antages, at en pligt til at offentliggøre erklæringen på hjemmesiden kan bidrage til, at skolen søges af forældre, som har et positivt syn på frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet.

Den foreslåede bemyndigelse vil derfor indebære, at der vil kunne fastsættes regler om personlig underskrift på materialet og personligt fremmøde ved underskriften på og ved aflevering af materialet. Der vil således kunne fastsættes, at materialet skal underskrives personligt, dvs. fysiske i hånden, af initiativkredsens medlemmer, og materialet underskrives og afleveres ved personligt fremmøde i Undervisningsministeriet eller hos en myndighed under ministeriet. Endvidere forslås det, at der kan fastsættes regler om offentliggørelse af visse dele af materialet på skolens hjemmeside således at fx erklæringen fra initiativkredsens medlemmers om frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet m.v., hvor de skal forholde sig til en række udsagn om initiativets forhold og om deres kendskab til konsekvenser af manglende overholdelse af frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet, skal offentliggøres på skolens hjemmeside senest ved undervisningens start. Erklæringerne fra initiativkredsens medlemmer skal være tilgængelige på skolens eller kursets hjemmeside også selvom de pågældende ikke længere har en tilknytning til skolen eller kurset.

Behandlingen af ansøgninger om godkendelse af en ny efterskole eller fri fagskole indebærer behandling af personoplysninger om medlemmer af initiativkredsen og andre med tilknytning til den nye skole som bestyrelsesmedlemmer, ledere, lærere, andre medarbejdere, evt. også om elever og deres forældre eller andre med tilknytning til den nye skole. Der kan til brug for behandlingen af en ansøgning hos det nye skoleinitiativ eller hos andre myndigheder derfor indhentes personoplysninger om de pågældende personer i det omfang, at det er relevant og nødvendigt i forhold til behandlingen af ansøgningen.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.12.2. herom.

Til nr. 3

Bestemmelsen er ny. Der er ikke i de gældende bestemmelser i lov om efterskoler og frie fagskoler bestemmelser om, at bestyrelsesmedlemmer kan pålægges at underskrive en erklæring i forbindelse med deres tiltrædelse.

I § 7, stk.7, foreslås det bestemmelsesmedlemmer på skoler, der er godkendt efter ordningen i § 5 d ved deres tiltræden skal underskrive en erklæring om overholdelse af frihed og folkestyre-kravet, jf. friskolelovens § 1, stk. 5, uafhængighedskravet, jf. friskolelovens § 6, stk. 1, nr. 2, der skal offentliggøres på skolens hjemmeside. Forslaget vil virke som en stadig påmindelse om frihed og folkestyre-kravets og uafhængighedskravet vigtighed og bidrage til, at bestyrelsesmedlemmernes opmærksomhed fastholdes herpå i takt med, at personsammensætningen forandres.

I § 7, stk. 8, foreslås det, at undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om indholdet af den nævnte erklæring. Det er hensigten, at erklæringen i lighed med erklæringen til den foreslåede godkendelsesordning, jf. den foreslåede § 5 d, udformes med udgangspunkt i de erklæringer, der findes i bekendtgørelse nr. 1162 af 25. september 2018 om godkendelse af frie grundskoler, der ønsker statstilskud i forbindelse med godkendelse af nye frie grundskoler. I erklæringerne skal bestyrelsesmedlemmerne således forhold sig til en række udsagn om skolens forhold til frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet m.v. og om deres kendskab til konsekvenser af manglende overholdelse af frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet.

Hvis skolen ikke overholder frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet, kan undervisningsministeren træffe beslutning om at tilbageholde tilskud helt eller delvis, lade tilskud bortfalde helt eller delvis, kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis eller træffe afgørelse om, at skolen ikke længere omfattes af lovens regler om frie grundskoler, og at skolen ikke kan modtage tilskud efter loven.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.13. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, stk. 1, nr. 7, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at skoler, som efter den 7. maj 1996 har indsendt eller indsender forslag til vedtægter med henblik på at blive godkendt til tilskud, skal være ejer af skolens bygninger eller hovedparten heraf og må ikke eje bygninger sammen med andre. Efter den gældende bestemmelse i lovens § 6 a, stk. 1, kan skoler nævnt i § 6, stk. 1, nr. 7, leje bygninger og arealer i en periode på op til 10 år, hvis det sker i) til afløsning af eksisterende bygninger og arealer, ii) ved udvidelse med nye bygninger og arealer eller iii) ved nyoprettelse af en skole. Efterskoler og frie fagskoler kan således have deres skole- og undervisningsvirksomhed i lokaler, som skolen enten lejer eller ejer.

Det følger af bestemmelsen i § 10, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at en skoles beslutninger om køb, salg eller leje af bygninger og lokaler skal indgås på markedsvilkår eller bedre vilkår for skolen. Det indebærer, at aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er ringere for skolen end sædvanlige markedsvilkår, og skal søges ændret, hvis udviklingen i markedsvilkårene tilsiger det. Efter § 10, stk. 2, i lov om efterskoler og frie fagskoler kan undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om huslejeaftaler, herunder i særlige tilfælde bestemme, at huslejeaftaler skal indgås på andre vilkår end dem, der følger af lovens § 10, stk. 1. Bemyndigelsen i § 10, stk. 2, er ikke anvendt til fastsættelse af regler. En skoles indgåelse af aftaler om køb, salg eller leje af bygninger og lokaler skal endvidere vurderes på baggrund af uafhængighedskravet i lovens § 6, stk. 1, nr. 2, hvorefter en skole i sit virke som selvejende uddannelsesinstitution skal være uafhængig, og dens midler alene må komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode.

Det foreslås, at der i § 10, stk. 1 , i lov om efterskoler og frie fagskoler indsættes et nyt 2. pkt., hvorefter en skole, der vil lade hovedparten af skole- og undervisningsvirksomheden overgå fra at foregå i bygninger eller lokaler, som skolen ejer, til at foregå i lejede bygninger eller lokaler, skal, forinden skolen indgår endelige salgs- og lejeaftaler, senest 4 uger før skriftligt orientere undervisningsministeren herom, herunder fremsende udkast til de påtænkte salgs- eller lejeaftaler.

Baggrunden for det foreslåede er, at tilsynet med efterskoler og frie fagskoler bør have de samme rammer som tilsynet med de frie grundskoler, hvor der er en tilsvarende orienteringspligt for de frie grundskoler.

Det foreslåede 2. pkt. i § 10, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler vil indebære en styrkelse af tilsynet med skolers leje af bygninger. Forslaget indebærer, at der fastsættes krav om, at hvis en skole har til hensigt at flytte hovedparten af sin undervisnings- og skolevirksomhed fra bygninger eller lokaler, som skolen ejer, til lejede bygninger eller lokaler, skal skolen skriftlig senest 4 uger før indgåelse af endelig salgs- eller lejeaftale, orientere undervisningsministeren herom, herunder fremsende udkast til de påtænkte salgs- eller lejeaftaler. Der vil ikke være noget til hinder for, at en skole foretager orienteringen mere end 4 uger før indgåelse af salgs- eller lejeaftaler.

Forslaget indebærer en styrkelse af tilsynet med skolers overholdelse af uafhængighedskravet, hvor det kan være hensigtsmæssigt for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (styrelsen), der varetager tilsynet på vegne af undervisningsministeren, at blive orienteret, forinden en skole indgår aftale om leje af bygninger. Det skal ses i sammenhæng med, at der kan være en vis risiko for, at skoler kan komme i et uhensigtsmæssigt afhængighedsforhold til en udlejer, hvis skolen har en svag økonomi, og udlejeren har en eventuel interesse i at styre eller påvirke skolen i forhold til fx et bestemt holdningsmæssigt grundlag, der ikke er i overensstemmelse med frihed og folkestyre-kravet. Den foreslående ordning vil dermed indebære en styrkelse af det økonomiske tilsyn med skoler ved, at styrelsen får mulighed for at forholde sig til salgs- og lejeaftaler i forbindelse med efterskoler eller frie fagskolers flytninger fra ejede bygninger og lokaler til lejede bygninger og lokaler. Ordningen vil indebære, at styrelsen bl.a. lettere løbende kan påse, at skolerne overholder uafhængighedskravet ved ikke at sælge eller leje fast ejendom på vilkår, der er ringere end sædvanlige markedsvilkår. Den foreslåede ændring indebærer således alene et nyt orienteringskrav til skolerne, men indebærer ikke ændringer i rammerne for vilkårene for skolernes beslutninger om salg eller leje af bygninger eller lokaler, der ikke allerede følger af lov om efterskoler og frie fagskoler.

Med bygninger eller lokaler til hovedparten af en skoles skole- og undervisningsvirksomhed forstås den væsentligste del af kernefaciliteter til skolens daglige drift, dvs. de egnede og tilstrækkelige undervisningsfaciliteter og tilhørende opholdsarealer for elever og medarbejdere. For skoler med kostafdelinger fra før 1996 vil bygninger og lokaler til kostafdelingen også være omfattet. Ændringer vedrørende mindre dele af en skoles bygninger eller lokaler vil ikke være omfattet af kriteriet hovedparten af skole- og undervisningsvirksomheden. Det kan fx være salg og leje af særlige faciliteter som fx en idrætshal eller lign eller en anneksbygning, der udgør en selvstændig ejendom i forhold til skolens kernefaciliteter.

Den foreslåede ordning omfatter situationer, hvor en skole ikke længere vil ejer de bygninger eller lokaler, hvor hovedparten af skole- og undervisningsvirksomheden foregår, men vil flytte den til lejede bygninger eller lokaler. Situationer, hvor en skole sælger fast ejendom i forbindelse med nybyggeri, som skolen ejer, eller flytning til en anden fast ejendom, som skolen køber, vil således ikke være omfattet af ordningen om orientering af styrelsen.

Hvis styrelsen vurderer, at aftalerne om salg og leje i forbindelse med en flytning af skole- og undervisningsvirksomhed ikke er indgået på vilkår, der svarer til markedsvilkår eller i øvrigt er indgået på vilkår, der kan rejse tvivl om skolens uafhængighed, vil styrelsen i medfør af den gældende § 52 kunne give skole et påbud om at foretage konkrete ændringer af den pågældende virksomhed. Hvis skolen ikke ændrer den pågældende virksomhed, vil det kunne få tilskudsmæssige konsekvenser efter lovens § 46, stk. 1, hvorefter styrelsen kan tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis for skoler, der ikke følger bestemmelserne i loven som fx om, at aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er ringere for skolen end sædvanlige markedsvilkår, og skal søges ændret, hvis udviklingen i markedsvilkårene tilsiger det. Tilsvarende kan styrelsen tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis, hvis en skole ikke overholder et påbud, jf. lovens § 52. Endvidere vil styrelsen, hvis forholdet er af sådan en karakter, at der efter styrelsens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen overholder kravet i lovens § 6, stk. 1, nr. 2, om uafhængighed og forvaltning af skolens midler kunne træffe beslutning efter lovens § 47, om, at godkendelsen til tilskud tilbagekaldelse, hvorefter der ikke ydes tilskud til skolen.

Det bemærkes, at det forhold, at styrelsen ikke har bemærkninger til salgs- og lejeaftaler i forbindelse med orientering efter den foreslåede ordning, ikke vil betyde, at styrelsen ikke efterfølgende kan inddrage disse aftaler i vurderingen af en skoles overholdelse af uafhængighedskravet.

Den foreslåede ordning vil omfatte skoler omfattet af lov om efterskoler og frie fagskoler, herunder også skoler, der ikke er under et økonomisk tilsyn af styrelsen.

Den foreslåede regulering vil omfatte hele skolens virksomhed. Det vil sige, at for efterskoler og frie fagskoler, der som kombineret institution varetager andre former for skole- og undervisningsvirksomhed efter anden lovgivning vil kravet om underretning i forbindelse med flytning af undervisning fra ejede bygninger til lejede bygninger omfatte hele skolens virksomhed også selvom en del af bygningerne bruges til undervisningsformål, der ikke er omfattet af lov om efterskoler og frie fagskoler. Det følger af, at en kombineret institution skal opfylde betingelserne i lovgivningen for at varetage sådan virksomhed. Der henvises til § 5 a i friskoleloven, § 12 b i lov om efterskoler og frie fagskoler, § 3 i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser og § 10 i lov om folkehøjskoler.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold til § 18, stk. 3, 2. pkt., i friskoleloven, hvorom der henvises til bemærkninger til § 1, nr. 7, i lovforslag nr. L 178 af 1. marts 2018, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 178 som fremsat, side 28-29, som vedtaget som lov nr. 397 af 2. maj 2018.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.10 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, stk. 1, nr. 2, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at en efterskole eller fri fagskole i sit virke som selvejende uddannelsesinstitution skal være uafhængig, og at skolens midler alene må komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode.

Endvidere følger det af den gældende bestemmelse i § 47 i lov om efterskoler og frie fagskoler, at undervisningsministeren kan træffe beslutning om, at der ikke ydes tilskud til en skole, herunder en ny skole, hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen opfylder kravet i § 6, stk. 1, nr. 2, om uafhængighed og forvaltning af skolens midler.

Efterskoler og frie fagskoler skal i deres årsrapport oplyse om årets modtagne donationer, jf. Styrelsen for Undervisning og Kvalitets Paradigme for Årsrapporten for 2017 for efterskoler og Paradigme for Årsrapporten for 2017 for frie fagskoler, jf. § 3, stk. 4 i bekendtgørelse nr. 1348 af 23. november 2016, om regnskab for efterskoler, frie fagskoler, frie grundskoler, private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) m.v. kombinerede skoler og produktionsskoler.

Der er i lov om efterskoler og frie fagskoler ikke særskilte bestemmelser om donationer til efterskoler og frie fagskoler.

Det foreslås at indsætte en ny § 11 a i lov om efterskoler og frie fagskoler. Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre større viden om, hvem der yder donationer til skolerne og dermed overholdelse af det fastsatte krav om uafhængighed, jf. lovens § 6, stk. 1, nr. 2

Det foreslås i § 11 a, stk. 1, at skolen ikke må modtage anonyme donationer.

Forslaget skal bidrage til at sikre en bedre gennemsigtighed med, hvem der støtter skolen og dermed overholdelse af kravet i lovens § 6, stk. 1, nr. 2, om skolens uafhængighed. Forslaget indebærer, at skoler fremover ikke lovligt kan modtage og beholde anonyme donationer.

Den foreslåede bestemmelse vil skulle sikre bedre gennemsigtighed med donationer til skolerne og med skolernes overholdelse af frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet. De frie skoler er selvejende uddannelsesinstitutioner, som i deres virke skal være uafhængige. Forslaget vil blandt andet skulle sikre, at udefrakommende interesser ikke påvirker skolerne i en retning, der er uforenelig med skolernes grundlæggende formål. Gennemsigtighed om, hvem der støtter skolerne, må anses for at være en forudsætning for, at der kan føres effektivt tilsyn med, at skolerne overholder kravene om frihed og folkestyre og uafhængighed.

Ved anonyme donationer forstås i den forbindelse donationer, hvor skolen reelt ikke er eller burde være bekendt med donators identitet. Der er således tale om situationer, hvor donator ikke har givet sig til kende med navn i forbindelse med donationen, og hvor skolen heller ikke på anden måde efterfølgende er eller burde være blevet bekendt med donators identitet.

Forbuddet mod at modtage anonyme donationer omfatter også anonyme donationer i form af andet end pengebeløb, fx undervisningsmateriale, computere etc., betalt af en anonym donator.

Forbuddet omfatter både anonyme donationer, der gives i form af kontantbeløb, men også anonyme donationer i form af varer, tjenesteydelser, ejendomme m.v., der skal opgøres til markedsværdien.

Forslaget vil også indebære, at lån, som efterfølgende eftergives af långiver, herefter er at betragte som en ydet donation og derfor skal registreres i skolens regnskab som en donation med de oplysningskrav, som følger heraf.

Forslaget om forbud mod modtagelse af anonyme donationer indebærer et generelt forbud mod modtagelse af anonyme donationer.

For at minimere risiko for omgåelse af den foreslåede ordning gennem stråmænd, omfatter forslagene om generelt forbud mod modtagelse af anonyme donationer såvel indenlandske som udenlandske donationer til frie grundskoler.

Baggrunden herfor er, at såvel indenlandske som udenlandske donationer kan være betænkelige for skolen i forhold til kravet om uafhængighed, jf. § 6, stk. 1, nr. 2, i lov om efterskoler og frie fagskoler. I og med at forslaget omfatter både indenlandske og udenlandske donationer imødegås risikoen for omgåelse af forbuddet mod anonyme donationer, ved at en udenlandsk donator bruger en indenlandsk stråmand og vice versa.

Forslaget vil samlet set indebære, at efterskoler og frie fagskoler fremover ikke lovligt kan modtage anonyme donationer. Det vil være uden betydning, om donator er en fysisk person eller en juridisk person som fx en forening, en fond eller et selskab.

Et forbud mod anonyme donationer vil dog ikke kunne hindre, at en donator, der ønsker at være anonym, bruger en stråmand, så donationen via stråmanden får status som ikke-anonym. Det vil være vanskeligt at føre tilsyn med, hvorvidt donator er stråmand.

Forslaget betyder også, at det i sådanne situationer vil være op til skolen og Styrelsen for Undervisning og Kvalitets (styrelsen) tilsyn med skolen at holde øje med, om der er tegn på, at donator er stråmand for skolen eller andre, eller om donationen påvirker skolens overholdelse af lov om efterskoler og frie fagskoler.

Det foreslåede generelle forbud mod anonyme donationer som en tilskudsbetingelse efterskoler og frie fagskoler skal ses i lyset af, at staten bidrager med en meget stor en del af skolernes finansiering. Det er derfor særligt vigtigt at sikre, at skolerne er helt uafhængige af alt andet end pædagogisk og holdningsmæssigt ideelle interesser.

Det foreslåede generelle forbud mod anonyme donationer forventes at sikre en bedre gennemsigtighed med, hvem der støtter skolen, og dermed også med skolernes overholdelse af kravet om skolernes uafhængighed af alt andet end pædagogisk og holdningsmæssigt ideelle interesser.

Endvidere forventes forslaget at give et bedre og mere gennemsigtigt grundlag for tilsynet med skolernes uafhængighed.

Med forslaget om et generelt forbud mod efterskolers og frie fagskolers modtagelse af anonyme donationer vil det ikke længere være muligt anonymt at donere beløb på hverken over, lig eller under 20.000 kr. eksklusive moms til en efterskole eller fri fagskole.

Det foreslåede generelle forbud mod skolernes modtagelse af anonyme donationer uanset størrelse vil også understøtte, at der ikke sker en omgåelse af den ordning, der foreslås i ny § 11 a, stk. 2, i lov om efterskoler og frie fagskoler, hvorefter en skole, inden den modtager en donation på over 20.000 kr. eksklusive moms fra en donator, skriftligt vil skulle redegøre for, om der er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen ved modtagelse af donationen opfylder kravet i § 6, stk.1, nr. 2, om uafhængighed og forvaltning af skolens midler, ved, at den samme donator yder flere anonyme donationer under 20.000 kr. eksklusive moms.

Forslaget om et generelt forbud mod anonyme donationer vil også indebære, at hvis en skole organiserer en indsamling, hvor alle bidrag tilfalder skolen direkte, vil der for alle donerede beløb skulle specificeres navn og adresse på donator. Det forhindrer dog ikke, at en forælder eller andre vil kunne organisere en indsamling, og at organisatoren af indsamlingen med angivelse af eget navn og adresse efterfølgende vil kunne donere det indsamlede beløb til skolen. De enkelte bidrag til indsamlingen vil i det tilfælde ikke blive betragtet som særskilte donationer. Donationen vil være det samlede beløb, der er samlet ind.

Forslaget om et generelt forbud mod anonyme donationer betyder, at det stadig vil være muligt for de enkelte klasser på de frie skoler at have en ’klassekasse’, som er adskilt fra skolens samlede økonomi, og som betaler for mindre udgifter såsom sodavand, slik mv. i forbindelse med klasseudflugter o. lign.

Forslaget om et generelt forbud mod anonyme donationer omfatter ikke forældres frivillige arbejde som fx medvirken ved rengøring, reparationsarbejde mv. på en efterskole eller fri fagskole. Dette vil med forslaget ikke blive anset som donationer. Forældres frivillige arbejde på en efterskole eller fri fagskole vil ikke blive betragtet som donationer. Det samme gælder indsamling til klassekasser og andre lignende småindsamlinger, som ikke direkte vedrører skolens økonomi, men i stedet klassens økonomi.

Det foreslås, at forslaget om et generelt forbud mod, at efterskoler og frie fagskoler modtager anonyme donationer, på grund af dets indgribende virkning over for skolerne bliver af midlertidig karakter og automatisk ophæves/bortfalder til den 31. juli 2029, med mindre Folketinget vurderer, at dette skal opretholdes, og inden da vedtager dette ved lov.

Baggrunden for forslaget om ophævelse af forslaget den 31. juli 2029 er initiativets særlige karakter som følge dets indgribende virkning overfor skolerne.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, stk. 1, nr. 2, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at en skole i sit virke som selvejende uddannelsesinstitution skal være uafhængig, og skolens midler må alene komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode.

Det betyder, at en skole inden for bestemmelserne i lov om efterskoler og frie fagskoler kan modtage donationer fra organisationer m.v., så længe donationen ikke har et omfang og ikke gives på en måde, som kan så tvivl om, hvorvidt skolen opfylder kravet om uafhængighed.

Efterskoler og frie fagskoler skal i deres årsrapport oplyse om årets modtagne donationer, jf. Styrelsen for Undervisning og Kvalitets Paradigme for Årsrapporten for 2017 for efterskoler og Paradigme for Årsrapporten for 2017 for frie fagskoler, jf. § 3, stk. 4 i bekendtgørelse nr. 1348 af 23. november 2016, om regnskab for efterskoler, frie fagskoler, frie grundskoler, private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) m.v. kombinerede skoler og produktionsskoler.

Det foreslås i et nyt § 11 a, stk. 2,

1. pkt., at en skole i øvrigt inden 30 dage efter modtagelse en donation over 20.000 kr. eksklusive moms, skriftligt skal redegøre for, om der er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen ved modtagelse af donationen opfylder kravet i § 1, stk. 5, om frihed og folkestyre og kravet i § 6, stk. 1, nr. 2, om uafhængighed og forvaltning af skolens midler.

Forslaget vil indebære, at flere donationer fra samme donator som samlet udgør mindst 20.000 kr. eksklusive moms, vil være omfattet af forklar eller afvis-kravet.

Forslaget vil indebære, at skolen i sin redegørelse skal lægge vægt på, om der er knyttet betingelser eller vilkår til donationen, eller om skolen i øvrigt har forbindelser til donator, der rejser tvivl om skolens overholdelse af frihed og folkestyre-kravet i § 1, stk. 5, og kravet i § 6, stk. 1, nr. 2, om uafhængighed og forvaltning af skolens midler.

Formålet med forslaget er i donationssituationer at styrke skolernes overholdelse af kravet om frihed og folkestyre, jf. § 1, stk. 5, og kravet om uafhængighed, jf. § 6, stk. 1, nr. 2, i lov om efterskoler og frie fagskoler. Herudover er formålet med forslaget at styrke åbenhed og gennemsigtighed omkring donationer til de frie skoler. Formålet med forslaget er at også at imødegå risikoen for, at de grundlæggende krav til frie skoler, fx. frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet, modarbejdes eller undermineres. Hermed imødegås også risiko for, at demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder modarbejdes og undermineres.

Forslaget vil betyde, at afgørende for, om en skole lovligt vil kunne modtage en donation, vil være påvirkningsrisikoen i forhold til uafhængighedskravet, jf. lovens § 1, stk. 5, og § 6, stk. 1, nr. 2.

Forslaget indebærer, at skolen ved modtagelsen af en donation vil skulle overveje påvirkningsrisikoen i forhold til kravet frihed og folkestyre, jf. § 1, stk. 5, og kravet om uafhængighed, jf. lovens § 6, stk. 1, nr. 2.

Forslaget vil medføre, at skolen vil skulle redegøre for lovmedholdeligheden af en donation og afvise donationen, hvis den ikke er lovmedholdelig, et "forklar eller afvis-krav".

Forslaget betyder, at en skole, inden modtagelse af en donation vil skulle overveje, om der er knyttet betingelser til donationen, eller om skolen i øvrigt har forbindeler til donator, der vil kunne rejse tvivl om skolens overholdelse af frihed og folkestyre-kravet og kravet om uafhængighed. Såfremt skolen vurderer, at modtagelse af en donation indebærer påvirkningsrisikoen i forhold til kravet om uafhængighed, vil skolen skulle afvise donationen. Donationer, der er forenelige med disse krav, vil derimod fortsat kunne modtages af skolerne.

Forslaget indebærer endvidere, at det vil være uden betydning, om donator er en fysisk person eller en juridisk person som fx en forening, en fond eller et selskab.

Forslaget omfatter både donationer, der gives i form af kontantbeløb, men også donationer i form af varer, tjenesteydelser, ejendomme m.v., der skal opgøres til markedsværdien. Hvis donator giver et kontant beløb vil der ikke være moms på. Der skal så ikke fratrækkes moms på gaven. Men hvis donator giver gaven i form af, at skolen fx kan indkøbe momsbelagt undervisningsudstyr m.v. hos en leverandør til 22.500 inklusive moms, mod at donator refunderer skolen den samlede udgift, så er gaven 18.000 kr. værd for skolen. Skolen har altså betalt 22.500 kr. og fået refunderet 22.500 kr. fra donator og fået udstyr til en værdi af 18.000 kr. ekskl. moms. Det betyder i så fald, at gaven er på 18.000 kr. ekskl. moms.

Forslaget vil også indebære, at lån, som efterfølgende eftergives af långiver, herefter er at betragte som en ydet donation og derfor skal registreres i skolens regnskab som en donation med de oplysningskrav, som følger heraf.

Forslaget betyder, at en skole, inden den modtager en donation, vil skulle overveje, hvorvidt der er knyttet betingelser eller vilkår til donationen, eller om skolen i øvrigt har forbindelser til donator, der vil kunne rejse tvivl om skolens overholdelse af kravene om frihed og folkestyre og om uafhængighed. Såfremt skolen konkluderer, at der ved skolens modtagelse af donationen vil kunne rejse tvivl om skolens overholdelse af kravet om uafhængighed, vil skolens skulle afvise donationen.

Såfremt undervisningsministeren har godkendt en konkret donation på over 20.000 kr. eksklusive moms fra offentlige myndigheder eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og EØS til en skole, vil der ikke være behov for, at skolen efterfølgende for den samme konkrete donation udarbejder en skriftlig redegørelse i forhold til forklar eller afvis-kravet, idet skolen i og med sin ansøgning allerede har udarbejdet en redegørelse.

Det foreslås i § 11 a, stk. 2, 2. pkt., at skolens skriftlige redegørelse underskrives af skolens bestyrelse.

Forslaget indebærer, at skolens bestyrelse skal underskrive den skriftlige redegørelse.

Formålet med forslaget er at sikre gennemsigtighed om donationer til skolerne samt at styrke skolernes overholdelse af kravet frihed og folkestyre, jf. § 1, stk. 5, og kravet om uafhængighed, jf. lovens § 6, stk. 1, nr. 2.

Det foreslåede stk. 2 vil samlet set indebære, at donationer, der er forenelige med disse krav, fortsat vil kunne modtages af skolerne.

Forslaget indebærer, at det vil være en betingelse, at skolen dokumenterer sine overvejelser i en skriftlig redegørelse, hvilket vil blive påset af styrelsen ved stikprøvetilsyn og i forbindelse med tilsynssager, hvor skolen i øvrigt er under tilsyn.

For at minimere risiko for omgåelse af den foreslåede ordning gennem stråmænd, omfatter forslagene om regulering af donationer såvel indenlandske som udenlandske donationer til skolerne.

Forældres frivillige arbejde på en skole som fx medvirken ved rengøring, reparationsarbejde m.v. vil fortsat ikke blive betragtet som donationer. Det samme gæler indsamling til klassekasser og andre lignende småindsamlinger, som ikke direkte vedrører skolens økonomi, men i stedet klassens økonomi.

Det foreslås i et nyt § 11 a, stk. 3, 1. pkt., at hvis en skole modtager anonyme donationer eller donationer, hvor der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen ved modtagelse af donationen opfylder frihed og folkestyre-kravet, jf. § 1, stk. 5, og uafhængighedskravet, § 6, stk. 1, nr. 2, skal skolen returnere donationen til donatoren.

Forslaget vil indebære, at hvis en skole modtager anonyme donationer, hvor der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen ved modtagelse af donationen opfylder frihed og folkestyre-kravet, jf. § 1, stk. 5, og uafhængighedskravet, § 6, stk. 1, nr. 2, vil skolen skulle returnere donationen til donatoren inden 30 dage fra modtagelsen.

Af hensyn til at en donator kan identificeres, vil det typisk indebære, at det skal være muligt for den skole, der har modtaget donationen, at være bekendt med navn og andre kontaktoplysninger (fx adresse eller bankoplysninger) med henblik på tilbageførsel af den anonyme donation. Hvis donationen derimod er modtaget via en bankoverførsel, vil skolen skulle kontakte banken og eventuelt få hjælp af banken til at tilbageføre donationen til den konto, som donationen er modtaget fra. Hvis banken ikke kan være behjælpelig hermed, skal donationen i stedet for overføres til en konto i Undervisningsministeriet.

Det foreslås i et nyt § 11 a, stk. 3, 2. pkt., at anonyme donationer og donationer, hvor der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen ved modtagelse af donationen opfylder frihed og folkestyre-kravet, jf. § 1, stk. 5, og uafhængighedskravet, § 6, stk. 1, nr. 2, der ikke kan returneres til donatoren inden 30 dage fra modtagelsen, skal overføres til en konto i Undervisningsministeriet inden for samme frist.

Forslaget vil indebære, at hvis en skole modtager donationer i strid med stk. 1, eller stk. 2, der ikke kan returneres til donatoren inden 30 dage fra modtagelsen, vil donationen skulle overføres til en konto hos Undervisningsministeriet inden for samme frist.

Donationer i strid med stk. 1 eller stk. 2 vil således alene skulle overføres til en konto hos Undervisningsministeriet, hvis det ikke er muligt at returnere donationen, fordi skolen ikke er bekendt med identiteten på donator. Det forudsættes, at Undervisningsmisteriet til brug herfor opretter en særskilt konto i et pengeinstitut, hvor donationen kan indsættes.

Hvis der fx bliver sat en pose penge med over 20.000 kr. foran hovedøren på en skoles adresse, vil det formentlig ikke være muligt at identificere donatoren og dermed returnere donationen til donator. I dette tilfælde kan skolen vælge at indsætte pengene fra posen på en konto, og skolen skal derefter overføre beløbet til en konto i Undervisningsministeriet.

Foreligger den anonyme donation rent undtagelsesvis i form af andet end pengebeløb, fx undervisningsmateriale, computere etc., betalt af en anonym donator, skal skolen søge at få donationen værdisat eller sælge den, og herefter indsætte beløbet på en konto i Undervisningsministeriet.

Fristen for at returnere donationer til donator eller for at overføre dem til Undervisningsministeriet er efter den foreslåede bestemmelse i § 11 a, stk. 3, 2. pkt., 30 kalenderdage. Fristen er absolut og kan ikke forlænges.

Hvis en skole ikke overholder den foreslåede bestemmelse om, at modtagne anonyme donationer skal returneres til donatoren eller overføres til en konto i Undervisningsministeriet, vil skolen af styrelsen i medfør af lovens § 46, stk. 1, kunne få et påbud om at foretage konkrete ændringer af den pågældende virksomhed, dvs. fremadrettet overholde bestemmelsen. Styrelsen vil endvidere iværksætte en tilskudsmæssig sanktion efter lovens § 46, stk. 1, styrelsen kan tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis for skoler, der ikke følger bestemmelserne i loven. Endvidere vil styrelsen efter drøftelse med den pågældende skoleforms forening kunne beslutte, at der ikke ydes tilskud til en skole, hvis undervisning eller øvrige forhold findes åbenbart i strid med sædvanlig praksis for den pågældende skoleform, jf. § 46, stk. 2, i lov om efterskoler og frie fagskoler.

Det foreslås i et nyt § 11 a, stk. 4, at en donator, hvis donation er overført til en konto hos Undervisningsministeriet, indtil 6 måneder efter at donationen er overført, kan kræve donationen tilbagebetalt fra Undervisningsministeriet.

Forslaget indebærer, at en donator, hvis donation er overført til en konto hos Undervisningsministeriet, indtil 6 måneder efter at donationen eller kontantbetalingen er overført, vil kunne kræve donationen eller kontantbetalingen tilbagebetalt fra Undervisningsministeriet.

Formålet med forslaget er at sikre, at en donator vil få en rimelig mulighed for at kræve en donation tilbagebetalt, selvom donationen vil være overført til Undervisningsministeriet efter det foreslåede stk. 3.

Det foreslås i et nyt § 11 a, stk. 5, at donationer, der ikke er krævet tilbagebetalt inden for fristen i stk. 4, tilfalder statskassen.

Forslaget vil indebære, at donationer, der ikke er krævet tilbagebetalt inden for fristen i stk. 5, vil tilfalde statskassen.

Forslaget vil sikre, at donationer, der ikke kræves tilbagebetalt inden for fristen på de seks måneder, jf. stk. 4, vil tilfalde statskassen.

Det foreslås, at forslaget i § 11 a om, at en skole, inden den modtager en donation over 20.000 kr. eksklusive moms, skriftligt skal redegøre for, om der er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen ved modtagelse af donationen opfylder kravene i § 1, stk. 5, om frihed og folkestyre og i § 6, stk. 1, nr. 2, om uafhængighed og forvaltning af skolens midler, og at skolens skriftlige redegørelse skal underskrives af skolens bestyrelse på grund af dets indgribende virkning over for skolerne, bliver af midlertidig karakter og automatisk ophæves den 31. juli 2029, med mindre Folketinget vurderer, at dette skal opretholdes, og inden da vedtager dette ved lov.

Baggrunden for forslaget om ophævelse af forslaget den 31. juli 2029 er initiativets særlige karakter som følge dets indgribende virkning overfor skolerne.

Der er ikke i den gældende lov om efterskoler og frie fagskoleret forbud mod donationer til skolerne fra lande myndigheder, fysiske og juridiske personer fra lande uden for EU eller EØS.

Det foreslås at indsætte en ny § 11 b i lov efterskoler og frie fagskoler. Formålet med den foreslåede bestemmelse med forbud mod, at en skole modtager donationer på over 20.000 kr. eksklusive moms fra offentlige myndigheder eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU eller EØS eller indgår aftale pm leje af lokaler, bygninger eller arealer ejet af en offentlig myndighed eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU eller EØS, er at sikre skolerne mod påvirkningsrisiko og derigennem sikre skolernes uafhængighed og overholdelse af frihed og folkestyre-kravet, jf. § 1, stk. 5.

Det foreslås i et nyt § 11 b, stk. 1, at skolen ikke må modtage donationer på over 20.000 kr. eksklusive moms fra offentlige myndigheder eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og EØS.

Formålet med forslaget er at imødegå risikoen for, at de grundlæggende krav til efterskoler og frie fagskoler om, fx stå mål med-kravet, jf. § 2, stk. 1, 1. pkt., og § 2, stk. 4, 2.-4. pkt., frihed og folkestyre-kravet, jf. § 1, stk. 5, og uafhængighedskravet, jf. § 6, stk. 1, nr. 2, modarbejdes eller undermineres. Hermed imødegås også risiko for, at demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder modarbejdes og undermineres.

Forslaget indebærer, at forbuddet mod at modtage donationer på over 20.000 kr. eksklusive moms fra offentlige myndigheder eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og EØS vil omfatte både donationer, der gives i form af kontantbeløb, men også donationer i form af varer, tjenesteydelser, ejendomme m.v., der skal opgøres til markedsværdien. Hvis donator giver et kontant beløb, vil der ikke være moms på. Der skal så ikke fratrækkes moms på gaven. Men hvis donator giver gaven i form af, at skolen fx kan indkøbe momsbelagt undervisningsudstyr m.v. hos en leverandør til 22.500 inklusive moms, mod at donator refunderer skolen den samlede udgift, så er gaven 18.000 kr. værd for skolen. Skolen har altså betalt 22.500 kr. og fået refunderet 22.500 kr. fra donator og fået udstyr til en værdi af 18.000 kr. ekskl. moms. Det betyder i så fald, at gaven er på 18.000 kr. ekskl. moms.

Forslaget vil indebære, at flere donationer fra samme donator som samlet udgør mindst 20.000 kr. eksklusive moms vil være omfattet af forbuddet mod at modtage donationer på over 20.000 kr. eksklusive moms fra offentlige myndigheder eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og EØS.

Forslaget vil også indebære, at lån, som efterfølgende eftergives af långiver, herefter er at betragte som en ydet donation og derfor skal registreres i skolens regnskab som en donation med de oplysningskrav, som følger heraf.

Ved offentlige myndigheder uden for EU og EØS forstås såvel stater uden for EU og EØS som offentlige institutioner og andre myndigheder i lande uden for EU og EØS.

Begrebet "fysiske og juridiske personer" omfatter såvel privatpersoner som fonde, banker, foreninger m. v., men også mere løst organiserede politiske eller religiøse bevægelser.

Forslaget indebærer et generelt forbud mod, at skolerne modtager donationer på over 20.000 kr. eksklusive moms fra offentlige myndigheder eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og EØS. Det betyder, at hvis der indbetales en donation fra offentlige myndigheder eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og EØS til en skole, vil det for skolen være i strid med den foreslåede bestemmelse i § 11 b, stk. 1, at beholde eller anvende donationen.

Det forslås i et nyt § 11 b, stk. 2, at skolen ikke må indgå aftaler om leje af lokaler, bygninger eller arealer ejet af en offentlig myndighed eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og EØS.

Formålet med forslaget er at imødegå risikoen for, at de grundlæggende krav til efterskoler og frie fagskoler, fx stå mål med-kravet, jf. § 2, stk. 1, 1. pkt., og § 2, stk. 4, 2.-4. pkt., frihed og folkestyre-kravet, jf. § 1, stk. 5, og uafhængighedskravet, jf. § 6, stk. 1, nr. 2, modarbejdes eller undermineres. Hermed imødegås også risiko for, at demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder modarbejdes og undermineres.

Forslaget indebærer et generelt forbud mod, at skolerne indgår aftaler om leje af lokaler, bygninger eller arealer ejet af en offentlig myndighed eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og EØS.

Det betyder, at hvis en skole indgår en aftale om leje af lokaler, bygninger eller arealer ejet af en offentlig myndighed eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og EØS, vil det for skolen være i strid med den foreslåede bestemmelse i § 11 b, stk. 2, at opretholde og anvende lejeaftalen.

Forslaget indebærer også, at hvis en skole modtager en donation på over 20.000 kr. eksklusive moms fra offentlige myndigheder eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og EØS, eller hvis en skole indgår en aftale i strid med stk. 2, vil undervisningsministeren kunne give skolen påbud om at tilbagebetale den pågældende donation til donator eller at opsige lejeaftalen, jf. § 52.

Det foreslås i et nyt § 11 b, stk. 3, at undervisningsministeren efter ansøgning kan godkende, at en skole modtager en donation på over 20.000 kr. eksklusive moms fra offentlige myndigheder eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og EØS, og at en skole indgår aftale om leje af lokaler, bygninger eller arealer ejet af en offentlig myndighed eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og EØS. Det er en betingelse for godkendelse, at der efter ministerens skøn er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen ved modtagelse af en donation omfattet af stk. 1, og ved indgåelse af en aftale om leje af lokaler, bygninger eller arealer omfattet af stk. 2, opfylder kravene i § 1, stk. 5, § 2, stk. 1, 1. pkt., og § 2, stk. 4, 2.-4. pkt., og § 6, stk. 1, nr. 2.

Forslaget indebærer, at skolerne, hvis de ønsker dispensation fra forbuddet, af egen drift vil skulle rette henvendelse til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (styrelsen). Skolerne vil i forbindelse med en ansøgning om dispensation være forpligtet til at give styrelsen oplysning om ethvert forhold, som vil kunne være egnet til at rejse tvivl eller skabe risiko om skolens overholdelse af lovens krav, fx stå mål med-kravet, jf. § 2, stk. 1, 1. pkt., og § 2, stk. 4, 2.-4. pkt., frihed og folkestyre-kravet, jf. § 1, stk. 5, og uafhængighedskravet, jf. § 6, stk. 1, nr. 2.

Forslaget indebærer, at hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen ved modtagelse af en donation omfattet af stk. 1 eller indgåelse af en aftale om leje af lokaler, bygninger eller arealer omfattet af stk. 2, opfylder kravene i § 1, stk. 5, § 2, stk. 1, 1. pkt., § 2, stk. 4, 2.-4. pkt., og § 6, stk. 1, nr. 2, vil dette være afslagsbegrundende i forhold til skolens ansøgning om godkendelse.

Formålet med forslaget er at sikre skolerne mod risiko for påvirkning udefra, der skaber tvivl om eller risiko for skolens overholdelse af kravet om at undervisningen af de undervisningspligtige elever skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, kravet om frihed og folkestyre og uafhængighedskravet.

Forslaget indebærer, at undervisningsministeren i forbindelse med en ansøgning om dispensation fra forbuddet vil skulle vurdere påvirkningsrisikoen for skolen ved modtagelse af en donation eller indgåelse af en lejeaftale. Der vil skulle indgå i vurderingen heraf, om donator eller udlejer aktivt har modarbejdet eller udtrykt holdninger m. v., der er i modstrid med frihed og folkestyrekravet. Endvidere vil donators erklærede formål med sin egen organisation, virksomhed eller bevægelse skulle indgå i vurderingen af påvirkningsrisikoen. Der vil i den forbindelse skulle ses på, om donators eller udlejers formål er at fremme udemokratiske synspunkter og en samfundsudvikling, der modarbejder eller underminerer demokratiet og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder

Donators eller udlejers adfærd i forbindelse med og formålet med tidligere donationer fra samme donator eller lejeaftaler med samme udlejer vil også skulle indgå i vurderingen. Der vil i den forbindelse skulle ses på, om donator eller udlejer har ydet støtte til organisationer eller formål, der søger at fremme antidemokratiske principper og værdier, som strider mod grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Der vil ved vurderingen heraf bl.a. kunne lægges vægt på, om donator systematisk yder støtte til organisationer i andre lande, og om donator har en organisatorisk relation til foreninger, bevægelser eller menigheder i Danmark

Det vil herudover skulle vurderes, om den konkrete donation eller lejeaftale kan skabe et afhængighedsforhold mellem skole og donator/udlejer.

Undervisningsministeriets vurdering vil skulle inddrage relevant information fra nationale og internationale samarbejdspartnere.

Forslaget indebærer, at hvis en skole overtræder forbuddet mod at modtage donationer fra lande uden for EU eller EØS eller forbuddet mod at indgå lejeaftaler med myndigheder eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU eller EØS, vil ministeren kunne give skolen et påbud om, at den pågældende donation skal tilbagebetales, eller at den pågældende lejeaftale skal opsiges, jf. den gældende bestemmelse i § 52 i lov om efterskoler og frie fagskoler.

Hvis en skole ikke efterkommer et sådant påbud, kan styrelsen beslutte at tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvist eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis, den gældende bestemmelse i jf. § 46, stk. 1 i lov om efterskoler og frie fagskoler.

Hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen opfylder kravet i § 6, stk. 1, nr. 2, om uafhængighed og forvaltning af skolens midler, kan ministeren beslutte, at der ikke ydes tilskud til skolen, jf. den gældende bestemmelse i 47 i lov om efterskoler og frie fagskoler. Der kan herved navnlig lægges vægt på, om

1. skolen indgår i et fællesskab eller et samarbejde med skoler, institutioner, fonde, virksomheder, foreninger m.fl., der indebærer en nærliggende risiko for, at skolen styres af andre,

2. skolen indgår lejemål eller andre aftaler, der indebærer en nærliggende risiko for, at skolen styres af andre,

3. skolens midler anvendes til formål uden for skolen,

4. skolens ledelse og lærere står i et juridisk eller økonomisk afhængighedsforhold til de i nr. 1 nævnte institutioner m.fl. eller

5. skolens elever udfører arbejde, herunder indsamlingsarbejde eller lignende, på en måde, der er usædvanlig for skoleformen.

Der vil i denne forbindelse skulle foretages en vurdering af proportionaliteten i fastsættelsen af sanktioner.

Det foreslås i et nyt § 11 b, stk. 4, at skolen i sin ansøgning om godkendelse af en donation på over 20.000 kr. eksklusive moms fra offentlige myndigheder eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og EØS, eller godkendelse af en aftale om leje af lokaler, bygninger eller arealer ejet af en offentlig myndighed eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og EØS skriftligt skal redegøre for, om der er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen ved modtagelse af en donation omfattet af stk. 1, eller indgåelse af en aftale om leje af lokaler, bygninger eller arealer omfattet af stk. 2, opfylder frihed og folkestyre-kravet i § 1, stk. 5, og uafhængighedskravet i § 6, stk. 1, nr. 2.

Forslaget vil medføre, at en skole i sin ansøgning om godkendelse skal redegøre for, om der er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen ved modtagelse af en donation omfattet af stk. 1, eller indgåelse af en aftale om leje af lokaler, bygninger eller arealer omfattet af stk. 2, opfylder stå mål med-kravet, frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet. Det betyder, at skolen skal sandsynliggøre og betrygge, der er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen ved modtagelse af en donation omfattet af stk. 1, eller indgåelse af en aftale om leje af lokaler, bygninger eller arealer omfattet af stk. 2, opfylder stå mål med-kravet, frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet.

Formålet med forslaget er at sikre skolerne mod risiko for påvirkning udefra, der skaber tvivl om eller risiko for skolens overholdelse af kravet om at undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, kravet om frihed og folkestyre og uafhængighedskravet.

Forslaget vil indebære, at skolen i forbindelse med en ansøgning om dispensation fra forbuddet vil skulle vurdere påvirkningsrisikoen for skolen ved modtagelse af en donation eller indgåelse af en lejeaftale. Der vil skulle indgå i skolens vurdering heraf, om donator eller udlejer aktivt har modarbejdet eller udtrykt holdninger m.v., der er i modstrid med frihed og folkestyrekravet. Endvidere vil donators erklærede formål med sin egen organisation, virksomhed eller bevægelse skulle indgå i skolens vurdering af påvirkningsrisikoen. Der vil i den forbindelse skulle ses på, om donators eller udlejers formål er at fremme udemokratiske synspunkter og en samfundsudvikling, der modarbejder eller underminerer demokratiet og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder

Donators eller udlejers adfærd i forbindelse med og formålet med tidligere donationer fra samme donator eller lejeaftaler med samme udlejer vil også skulle indgå i skolens vurdering. Skolen vil i den forbindelse skulle se på, om donator eller udlejer har ydet støtte til organisationer eller formål, der søger at fremme antidemokratiske principper og værdier, som strider mod grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Skolen vil ved vurderingen heraf bl.a. kunne lægges vægt på, om donator systematisk yder støtte til organisationer i andre lande, og om donator har en organisatorisk relation til foreninger, bevægelser eller menigheder i Danmark

Skolen vil herudover skulle vurdere, om den konkrete donation eller lejeaftale kan skabe et afhængighedsforhold mellem skole og donator/udlejer.

Det foreslås i et nyt § 11 b, stk. 5, at hvis en skole modtager donationer i strid med stk. 1, skal skolen returnere donationen til donatoren inden 90 dage fra modtagelsen. Har skolen inden 90 dage efter modtagelsen af en donation ansøgt undervisningsministeren om godkendelse heraf, jf. stk. 3 og 4, og har undervisningsministeren afslået ansøgningen, skal skolen returnere donationen til donator inden 30 dage efter skolens modtagelse af undervisningsministerens afslag på skolens ansøgning. Donationer, der ikke kan returneres til donatoren inden for fristerne, skal overføres til en konto hos Undervisningsministeriet inden for fristerne.

Forslaget betyder, at skolen inden 90 dage efter modtagelse af en donation enten skal returnere donationen til donator eller ansøge undervisningsministeren om godkendelse af donationen. Forslaget betyder også, at hvis skolen får afslag på sin ansøgning, skal skolen inden 30 dage efter skolens modtagelse af ministerens afslag på skolens ansøgning returnere donationen til donator. Forslaget betyder også, at donationer, der ikke kan returneres til donatoren inden for disse frister, skal overføres til en konto i Undervisningsministeriet inden for samme frist.

Forslaget betyder også, at der vil gælde tilsvarende procedurer for skolernes returnering af donationer fra lande uden for EU eller EØS, som foreslås fremover at skulle gælde for modtagelse af donationer i strid med det foreslåede forbud mod anonyme donationer, eller med de foreslåede regler om skolernes redegørelse for, hvorvidt en donation er i overensstemmelse med frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet, jf. det foreslåede § 11 a, stk. 4.

Det foreslås i et nyt § 11 b, stk. 6, at en donator, hvis donation er overført til en konto i Undervisningsministeriet, jf. stk. 5, indtil 6 måneder efter at donationen er overført, kan kræve donationen tilbagebetalt fra Undervisningsministeriet.

Forslaget betyder også, at der vil gælde tilsvarende procedurer for skolernes returnering af donationer fra lande uden for EU eller EØS, som foreslås fremover at skulle gælde for modtagelse af donationer i strid med det foreslåede forbud mod anonyme donationer, eller med de foreslåede regler om skolernes redegørelse for, hvorvidt en donation er i overensstemmelse med frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet.

Det foreslås i et nyt § 11 b, stk. 7, at donationer, der ikke er krævet tilbagebetalt inden for fristerne i stk. 6, tilfalder statskassen.

Forslaget betyder også, at der vil gælde tilsvarende procedurer for skolernes returnering af donationer fra lande uden for EU eller EØS, som foreslås fremover at skulle gælde for modtagelse af donationer i strid med det foreslåede forbud mod anonyme donationer eller med de foreslåede regler om skolernes redegørelse for, hvorvidt en donation er i overensstemmelse med frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet.

Der henvises til afsnit 2.4., 2.5. og 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger

Til nr. 6

Det følger af den gældende § 48 i lov om efterskoler og frie fagskoler, at skoler, som er blevet frataget tilskudsretten, skal følge bestemmelserne i lovens § 6 om godkendelse til tilskud af nye skoler, hvis de vil søge om at generhverve tilskudsretten.

Det foreslås der, at der i § 48 indsættes et nyt stk. 2 , der indebærer, at skoler, der er blevet frataget tilskudsretten, udover at skulle følge bestemmelsen i lovens § 6 om nye skoler, skal omfattes af den midlertidige supplering af godkendelsesordningen, jf. forslagets § 2, nr. 2.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Bestemmelsen er ny. Der er ikke i de gældende bestemmelser i lov om efterskoler og frie fagskoler bestemmelser om, at bestyrelsesmedlemmer kan pålægges at underskrive en erklæring i forbindelse med tilsyn.

I § 52, stk. 2 , foreslås det, at undervisningsministeren som led i et tilsyn med en skoles overholdelse af loven kan pålægge bestyrelsesmedlemmerne at underskrive en erklæring om overholdelse af § 1, stk. 5, (frihed og folkestyre-kravet) § 6, stk. 1, nr. 2 (uafhængighedskravet), der skal offentliggøres på skolens hjemmeside. Med den foreslåede ordning for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet mulighed for som led i et tilsyn at bede en skoles bestyrelsesmedlemmer om at underskrive en erklæring, hvor de forholder sig til række udsagn om frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet m.v. En sådan erklæring vil således indgå som en del af sagsoplysningen i forbindelse med tilsyn.

I § 52, stk. 3 , foreslås det, at undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om indholdet af den nævnte erklæring. Det er hensigten, at erklæringen i lighed med erklæringen i lighed med erklæringen til den foreslåede godkendelsesordning, jf. den foreslåede § 5 d, udformes med udgangspunkt i de erklæringer, der findes i bekendtgørelse nr. 1162 af 25. september 2018 om godkendelse af frie grundskoler, der ønsker statstilskud. I erklæringerne skal bestyrelsesmedlemmerne således forhold sig til en række udsagn om skolens forhold til frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet m.v. og om deres kendskab til konsekvenser af manglende overholdelse af frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet.

Hvis skolen ikke overholder frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet, kan undervisningsministeren træffe beslutning om at tilbageholde tilskud helt eller delvis, lade tilskud bortfalde helt eller delvis, kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis eller træffe afgørelse om, at skolen ikke længere omfattes af lovens regler om frie grundskoler, og at skolen ikke kan modtage tilskud efter loven.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.13. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 52 a i lov om efterskoler og frie fagskoler, at undervisningsministeren kan indhente alle oplysninger fra skolerne om kursusvirksomhed, elever, personalet, udstyret, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler samt om skolernes og kursernes drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsregnskaber, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik.

Med den foreslåede ændring af § 52 a , hvorefter »herunder ved skolebesøg« indsættes, præciseres det, at undervisningsministeren kan foranstalte besøg på skolerne i forbindelse med indhentelse af oplysninger og gennemførelse af tilsyn. Tilsvarende præcisering er sket i de tilsvarende bestemmelser i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almenvoksenuddannelse m.v., i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) i forbindelse med gymnasiereformen i 2016, hvor besøg hidtil havde fremgået af de tidligere gældende gymnasiale uddannelseslove. Der er endvidere i 2018 gennemført en tilsvarende ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Tilsynsbesøg er allerede i dag et element i Styrelsen for Undervisning og Kvalitets (styrelsen) tilsyn med efterskoler og frie fagskoler, hvor der i tilsynsvirksomheden indgår både anmeldte og uanmeldte skolebesøg.

Der er ikke tale om en udvidelse af bestemmelsen. Skolebesøg kan aflægges på skolen og eventuelle finaler, og hvor skolen i øvrigt måtte have aktivitet. Skolebesøg kan bl.a. benyttes i forbindelse med oplysning af en sag eller for at følge udviklingen på et område som led i det generelle tilsyn. Indhentelse af oplysninger ved skolebesøg vil især være relevant i tilfælde, hvor oplysningerne ikke kan tilvejebringes på anden vis, f.eks. tilfælde, hvor det tilsynsmæssigt er fornødent at overvære undervisning, eller tilfælde, hvor det tilsynsmæssigt vurderes at være mest hensigtsmæssigt eller nødvendigt at tilvejebringe oplysninger ved dialog, observation eller besigtigelse på stedet. Det vil bero på de konkrete omstændigheder, hvilke konsekvenser en skoles manglende afgivelse af oplysninger i forbindelse med tilsynsbesøg vil medføre i henhold til lovens sanktionsbestemmelser.

Med den foreslåede ændring af § 52 a , hvorefter »og om bestyrelsens medlemmer, jf. § 7, stk. 2, og 3« indsættes, præciseres det at der kan indhentes oplysninger om bestyrelsens medlemmer, jf. lovens § 7, stk. 2 og 3. Bestemmelsen kommer dermed sprogligt til at svare til de tilsvarende bestemmelser i § 31, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, § 54, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og § 52 i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse.

Styrelsens tilsyn med efterskoler og frie fagskoler omfatter bl.a. også bestyrelsesmedlemmers forhold til lovens bestemmelser, herunder uafhængighedskravet i gældende § 6, stk. 1, nr. 2, i lov om efterskoler og frie fagskoler og bestemmelserne i lovens gældende § 7, stk. 2, hvorefter en række personer ikke kan være medlem af bestyrelsen for en skole. Det følger af gældende § 7, stk. 2, at følgende personer ikke kan være medlem af bestyrelsen:

1. Personer, der udlejer ejendomme m.m. til skolen.

2. Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til skolen, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til skolen,

3. Advokater, revisorer eller lignende rådgivere for personer, jf. nr. 1, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, jf. nr. 2,

4. Ansatte i ledende stillinger hos personer, jf. nr. 1), eller i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, jf. nr.

1. Medlemmer af bestyrelsen ved en skole inden for samme skoleform.

Det følger af den gældende bestemmelse i lovens § 7, stk. 3, at der kan fastsættes regler om, at § 7, stk. 2, nr. 1-4, ikke finder anvendelse, hvis lejeforholdet er af uvæsentligt omfang. Regler herom er fastsat i § 45 i bekendtgørelse nr. 284 af 27. marts 2017 om tilskud m.v. til efterskoler og frie fagskoler. Bekendtgørelsen er fastsat med hjemmel i lov om efterskoler og frie fagskoler. Det følger af bekendtgørelsen, at et lejeforhold, herunder leasingforhold, er af uvæsentligt omfang, hvis lejen udgør 2,0 pct. eller derunder af institutionens samlede ejendomsudgifter inklusiv prioritetsrenter og afskrivning på bygninger inklusiv installationer.

Det kan derfor i forbindelse med tilsyn være relevant at indhente oplysninger om bestyrelsesmedlemmerne.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.14.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Efter den gældende bestemmelse i § 52 a i lov om efterskoler og frie fagskoler kan undervisningsministeren indhente alle oplysninger fra skolerne om kursusvirksomhed, eleverne, personalet, udstyret, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler og om skolernes drift i øvrigt til brug for bl.a. gennemførelse af tilsyn. Den gældende bestemmelse giver ikke mulighed for, at der som led i tilsyn er adgang for undervisningsministeren til at beslutte, at Undervisningsministeriet skal deltage som observatør ved møder på skolen.

Det foreslås, at der i § 52 a i lov om efterskoler og frie fagskoler indsættes nyt stk. 2 og 3 , hvorefter undervisningsministeren som led i et tilsyn med en skoles overholdelse af loven kan beslutte, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (styrelsen) deltager som observatør ved skolens bestyrelsesmøder og eventuelle generalforsamlinger og forældremøder. Der kan udpeges en observatør til at deltage i møderne på Undervisningsministeriets vegne. Videregiver undervisningsministeren til brug for udøvelsen af tilsynet dokumenter, der ifølge lov om offentlighed i forvaltningen eller forvaltningsloven er interne, til en udpeget observatør, mister dokumenterne ikke som følge heraf deres interne karakter. Dokumenter, der er udarbejdet af observatøren og ikke afgivet til udenforstående, anses i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven for interne dokumenter, selv om de er videregivet fra observatøren til ministeren, hvis dette sker som led i udøvelsen af tilsynet. Det foreslåede indebærer, at interne dokumenter, der udveksles mellem en udpeget observatør og styrelsen, i forhold til aktindsigtsanmodninger ikke mister deres karakter af interne dokumenter, selvom de har været videregivet mellem en udpeget observatør og styrelsen.

Baggrunden for det foreslåede er, at der i forbindelse med tilsynet med de frie grundskoler, hvor der er en tilsvarende mulighed for tilsynet for at deltage i møder på skolerne, har været gode erfaringer hermed. Deltagelse i fx bestyrelsesmøder i forbindelse med tilsyn har givet styrelsen et godt indblik i, hvordan skolerne ledes og processerne i bestyrelsesarbejdet i forhold til påvirkning af skolerne. Deltagelse i fx generalforsamlingerne har givet styrelsen indblik i forældrekredsen og skolekredsens baggrund og interesser i forhold til skolen og dens daglige drift i forhold til frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet.

Den foreslåede bestemmelse i § 52 a, stk. 2, 1. pkt. , vil indebære, at styrelsen som led i tilsyn med en efterskoles eller en fri fagskoles (herefter skolen) overholdelse af loven kan deltage som observatør ved bestyrelsesmøder samt eventuelle generalforsamlinger og forældremøder.

Undervisningsministeriet kan med forslaget, for at vurdere om en institution lever op til lov om efterskoler og frie fagskoler, deltage som observatør på bestyrelsesmøder samt eventuelle generalforsamlinger og forældremøder. Det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt ministeriet som led i tilsynsprocessen vil bruge muligheden for at deltage som observatør i møderne. I praksis vil det være Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (styrelsen), der på undervisningsministerens vegne fører tilsynet, der eventuelt deltager som observatør. Styrelsen vil kunne udpege en ekstern sagkyndig til at varetage observatøropgaven for styrelsen. Hensigten med at indsætte en observatør er, at observatøren kan indsamle oplysninger m.v. om drøftelser og beslutninger i forhold til skolens aktiviteter og evt. relationer til interessenter m.v. til brug for vurderingen af institutionens overholdelse af fx frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet. Styrelsen vil derved kunne få bedre indblik i skolens samlede virke, herunder indblik i hvordan bestyrelsen forholder sig til fx frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet i forbindelse med driften af skolen.

Som led i et tilsyn med frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet vil styrelsen som udgangspunkt også gennemgå bestyrelsens protokol over sine beslutninger, herunder eventuelle dagsordener og referater fra bestyrelsesmøder med henblik på at identificere, om og hvordan bestyrelsen har taget beslutninger af betydning for vurderingen af skolens overholdelse af kravene. Indsættelsen af en i forhold til skolen ekstern observatør på bestyrelsesmøder, eventuelle generalforsamlinger og forældremøder vil kunne være en del af det tilsyn, som styrelsen fører med en given skoles overholdelse af frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet. Det vil sige, at observatørrollen indgår på lige fod med de øvrige tilsynsaktiviteter i et sådan tilsyn, og oplysninger fremkommet på baggrund af observatørens observationer fra bestyrelsesmøder, eventuelle generalforsamling og forældremøder vil indgå i vurderingsgrundlaget for institutionens overholdelse af kravene. I kraft af observatørrollen og de øvrige tilsynsaktiviteter vil styrelsen kunne foretage en samlet faglig vurdering af, om og i givet fald hvordan skolen lever op til kravene.

Fremfor at indhente oplysninger om institutionens bestyrelsesmøder, eventuelle generalforsamlinger og forældremøder fra institutionen, gennemføres indsamlingen helt eller delvist ved, at styrelsen er til stede på de nævnte møder som observatør som led i tilsynet. Der vil i øvrigt i medfør af § 52 a, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler kunne indhentes mødemateriale mv. til brug for observatøren samtidig med, at dette sendes til institutionens bestyrelse.

Der vil kunne være en observatør til stede på bestyrelsesmøder, eventuelle generalforsamlinger og forældremøder i den periode, hvor skolen er under tilsyn. Formålet med tilstedeværelsen på de enkelte møder er udelukkende at observere, hvad der foregår på mødet. Observatøren har således ingen stemmeret på bestyrelsesmøder eller generalforsamlinger, ligesom observatøren ikke vil rådgive, vejlede eller komme med løsningsforslag i forhold til mødets dagsorden eller institutionens forhold i øvrigt, dvs. observatøren har ikke taleret under mødet og kan ikke svare på spørgsmål under mødet.

Observatøren vil som udgangspunkt være en medarbejder fra styrelsen, men efter den foreslåede bestemmelse i § 52 a, stk. 2, 2. pkt. , vil styrelsen ligeledes kunne udpege en ekstern observatør til at deltage i de nævnte møder på institutionen på styrelsens vegne. Såfremt der er indsat en ekstern observatør uden et fast ansættelsesforhold i styrelsen vil der efter mødet ske en skriftlig tilbagerapportering til styrelsen. Observatøren virker for styrelsen, uanset om denne er en medarbejder i ministeriet eller en person uden fast ansættelse i styrelsen. En ekstern observatør vil således være omfattet af den samme tavshedspligt som en medarbejder i styrelsen, jf. forvaltningslovens § 27. En ekstern observatør vil i sin funktion som observatør være i et offentligt hverv. De dokumenter, som en ekstern observatør udarbejder som led i sit virke som sådan, vil ligeledes skulle indgå i styrelsens sag om tilsynet på samme måde, som dokumenter udarbejdet af medarbejdere i ministeriet.

Der vil i beslutningen om at gøre brug af en observatør uden fast ansættelse i ministeriet blive lagt vægt på, at den pågældende har de rette faglige kvalifikationer til at forestå denne del af det skærpede tilsyn. Styrelsen vil orientere skolens leder og bestyrelse om, hvem der vil fungere som observatør under et tilsyn og samtidig oplyse om dennes funktion og beføjelser. Efter orienteringen af institutionens leder og bestyrelse vil styrelsen normalt indkalde til et møde med bestyrelsen og lederen, hvor rammerne for tilsynet og en forventet tidsplan gennemgås. Styrelsen vil i den forbindelse også orientere om observatørens funktion og beføjelser.

Vælger styrelsen at indsætte en observatør uden fast ansættelse i styrelsen, vil der være tale om en afgørelse i forvaltningsretlig forstand. Styrelsen vil derfor i sådanne tilfælde partshøre skolen over valget af observatør, særligt i forhold til den eksterne observatørs habilitet, og på denne baggrund træffe afgørelse i sagen.

Den foreslåede bestemmelse i § 52 a, stk. 3, vil medføre, at der ikke er aktindsigt i interne dokumenter, der udveksles mellem en udpeget observatør og styrelsen. Det foreslåede har til formål at sikre, at spørgsmålet om, hvorvidt et dokument, der er udarbejdet af observatøren eller styrelsen, anses for internt i relation til offentlighedsloven og forvaltningsloven, ikke kommer til at afhænge af, om observatøren er ansat i eller udpeget af styrelsen.

Det følger af offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1, og forvaltningslovens § 12, stk. 1, at retten til aktindsigt ikke omfatter dokumenter, der ikke er afgivet til udenforstående. Sådanne dokumenter mister imidlertid deres interne karakter, hvis de afgives til udenforstående, medmindre afgivelsen sker af retlige grunde, til forskningsmæssig brug eller af andre lignende grunde, jf. offentlighedslovens § 23, stk. 2, og forvaltningslovens § 12, stk. 2.

Det foreslåede i § 52 a, stk. 3, indebærer en fravigelse af disse regler. Det foreslås således, at når styrelsen til brug for udøvelsen af tilsynet videregiver dokumenter, der ifølge lov om offentlighed i forvaltningen eller forvaltningsloven er interne, til en udpeget observatør, mister dokumenterne ikke som følge heraf deres interne karakter. Det foreslås endvidere, at dokumenter, der er udarbejdet af observatøren og ikke er afgivet til udenforstående, i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven anses for interne dokumenter, selv om de videregives fra observatøren til styrelsen, hvis dette sker som led i udøvelsen af tilsynet.

Der foreslås ikke herudover begrænsninger i adgangen til aktindsigt, herunder med hensyn til såkaldte ekstraheringspligtige oplysninger i interne dokumenter, jf. offentlighedslovens § 28, stk. 1, og forvaltningslovens § 14 a, stk. 1. Det betyder, at der ved en aktindsigtsanmodning fra interne dokumenter i overensstemmelse med de almindelige aktindsigtsregler vil skulle udleveres eventuelle oplysninger om en sags faktiske grundlag.

I et tilsyn med overholdelsen af lov om efterskoler og frie fagskoler vil endvidere for at sikre et korrekt og dækkende grundlag for vurderingen af skolens forhold kunne indgå samtaler med lærerne, forældrene og eleverne. For så vidt angår samtaler med eleverne, kan de også foregå uden tilstedeværelse af leder eller lærere. Baggrunden herfor er, at lærerenes, forældrenes og elevernes oplevelse af undervisningen og forholdene på skolen i øvrigt vil kunne bidrage til at give et helhedsbillede af institutionens virksomhed i forbindelse med vurderingen af overholdelse af frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet. Samtalerne vil endvidere kunne give anledning til, at styrelsen undersøger konkrete elementer nærmere i skolens virksomhed. Udtalelser fra forældrene og eleverne vil aldrig kunne stå alene i vurderingen af, om skolen lever op til kravene, og deltagelse i samtaler med tilsynet vil altid være frivillig for forældrene og eleverne.

De nærmere rammer for eventuelle samtaler mellem elever og tilsynsmedarbejderne vil blive søgt aftalt mellem skolens leder og tilsynsmedarbejderne. Der kan fx være tale om tilsynssamtaler med klasser, med elevråd eller tilsvarende grupper i forbindelse med styrelsens tilsynsbesøg. Samtalerne vil have en uformel karakter, og styrelsens spørgsmål og formen på samtalen vil blive afpasset i overensstemmelse med elevernes alder og modenhed og vedrøre frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet i forhold til påvirkning af undervisning og skolens dagligdag for eleverne. Styrelsen vil som altovervejende hovedregel tale med flere elever ad gangen. Hvis en elev selv ønsker en samtale alene, vil dette dog blive imødekommet. Det er frivilligt for eleverne, om de ønsker at deltage i samtaler med styrelsen.

Styrelsen vil forud for et tilsynsbesøg, hvor det er planlagt, at der skal indgå samtaler med eleverne, opfordre skolen til at orientere eleverne og deres forældre, hvis elever er under 18 år herom, og at det betyder, at eleverne kan møde tilsynsførende på skolen, som de er velkommen til at kontakte selv, og som også kan forventes i et vist omfang at bede om samtaler med eleverne om institutionen. Det vil i den forbindelse blive understreget over for forældre og elever, at det er frivilligt for eleverne, om de vil tale med de tilsynsførende. Hvis forældrene modsætter sig, at deres mindreårige børn taler med tilsynsmedarbejdere, vil det ligeledes blive accepteret. Hvis ingen forældre eller elever ønsker at deltage i sådanne samtaler, vil det kunne indgå i helhedsbilledet af institutionen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.11. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Der har hidtil ikke været fastsat bestemmelser om muligheden for, at borgere med bevarelse af anonymitet overfor andre at rette henvendelse til Undervisningsministeriet om mulige lovovertrædelser og andre bekymrende forhold på efterskoler eller frie fagskoler. Undervisningsministeriet vil således, hvis en person henvender sig til ministeriet og oplyser sit navn eller anden identifikationsoplysning, være forpligtet til at notere det på sagen sammen med de oplysninger, som vedkommende fremkommer med. Hvis en person ikke oplyser navn eller anden identifikationsoplysning, vil der ikke kunne gøres notater om vedkommendes identitet.

Der er i § 41 b i friskoleloven hjemmel for en whistleblower-ordning på friskoleområdet, hvor enhver med bevarelse af anonymitet overfor andre kan henvende sig til Undervisningsministeriet om mulige lovovertrædelser og andre bekymrende forhold på en fri grundskole. Regeringen finder, at tilsynet med efterskoler og frie fagskoler bør have de samme rammer som tilsynet med de frie grundskoler. Det fremgår af aftalen af 25. januar 2019, at der skal etableres en whistleblower-ordning vedrørende efterskoler og frie fagskoler tilsvarende den ordning, der ved lov nr. 397 af 2. maj 2018 blev etableret vedrørende de frie grundskoler.

Det foreslås derfor, at der etableres en whistleblower-ordning, hvorved enhver med bevarelse af anonymitet overfor andre kan henvende sig til Undervisningsministeriet om mulige lovovertrædelser og andre bekymrende forhold på en efterskole eller en fri fagskole. Det vurderes, at det kan omhandle henvendelser til styrelsen om fx mistanke om skolens manglende overholdelse af dansk lovgivning, om kriminelle forhold, om at skolen er et samlingssted for lukkede og evt. kriminelle miljøer, om at skolens samarbejde med kommunale myndigheder og andre offentlige instanser bærer præg af lukkethed og afstandtagen. Derudover kan henvendelser også dreje sig om bekymring for fx kvaliteten af skolens undervisningsmateriale, kvaliteten og tilrettelæggelsen af undervisningen i flere eller enkelte fag og herunder lærernes/lærerens faglige kundskaber.

Den foreslåede whistleblower-ordning kan bidrage til at give et bedre grundlag for føre tilsyn med overholdelse af fx kravet om, at skolen skal forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene, jf. det med forslagets § 2, nr. 1, foreslåede nye 2. pkt. i § 1, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler. Endvidere kan ordningen også bidrage til fx tilsynet med overholdelse af kravene til står mål med-kravet til undervisningen af undervisningspligtige elever.

Personer, der henvender sig til Undervisningsministeriet, vil med den foreslåede whistleblower-ordning kunne vælge at få sikret anonymitet over for andre end ministeriet, uanset at deres identitet er kendt af ministeriet. Undervisningsministeriet må i sådanne tilfælde ikke oplyse over for skoler eller andre, at det har modtaget en sådan henvendelse. Det betyder, at den person, der henvender sig, er sikret anonymitet, og at det ikke er tilladt for ministeriet at give oplysninger om henvendelsen videre til fx skolens bestyrelse eller leder, herunder i forbindelse med partsaktindsigt eller aktindsigt efter offentlighedsloven. Bestemmelsen omfatter fx oplysninger om henvendelsens indhold, oplysninger som identificerer pågældende, oplysninger om, at der er modtaget en henvendelse, og oplysninger om, at en tilsynssag iværksættes som følge af henvendelsen. I relation til almindelige tilsynsopgaver betyder bestemmelsen, at ministeriets medarbejdere ikke må oplyse, om en tilsynssag iværksættes som følge af en henvendelse, eller at ministeriet har modtaget en henvendelse. En anmodning om sådanne oplysninger behandles i givet fald efter reglerne i forvaltningsloven, offentlighedsloven og databeskyttelsesforordningen. Bestemmelsen udvider den almindelige tavshedspligt efter forvaltningsloven og straffeloven. Særligt i forhold til anmodninger om aktindsigt efter offentlighedsloven bemærkes, at oplysninger som Undervisningsministeriet modtager via whistleblower-ordning, herunder identiteten på den person, der giver oplysningerne, vil være omfattet af offentlighedslovens § 35, hvorefter pligten til at meddele oplysninger er begrænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv.

Whistleblower-ordningen betyder således, at når der startes en tilsynssag på baggrund af en henvendelse fra en whistleblower, må Undervisningsministeriet hverken meddele skolen whistleblowerens identitet, indholdet af whistleblowerens henvendelse, eller at sagen er indledt som følge af en whistleblowerhenvendelse. Selvom Undervisningsministeriet ikke må fortælle skolen, at en tilsynssag er indledt på grund af en whistleblowerhenvendelse, vil skolen imidlertid måske alligevel kunne regne ud, at tilsynssagen er startet, fordi der er modtaget en sådan henvendelse. Det skyldes, at en skole i alle andre tilfælde som udgangspunkt har krav på at blive gjort bekendt med, hvorfor der er indledt en tilsynssag. Hvem der har henvendt sig, og hvad henvendelsen nærmere går ud på, vil det derimod typisk være betydeligt vanskeligere for en skole at gætte sig til, og disse oplysninger må som beskrevet ovenfor ikke videregives til skolen uden whistleblowerens tilladelse.

Det foreslås i § 52 c, stk. 1 , at Undervisningsministeriet skal have et telefonnummer og en e-postadresse, hvortil enhver kan henvende sig om mulige lovovertrædelser og andre bekymrende forhold på en skole. Det foreslås endvidere, at Undervisningsministeriet skal oplyse om ordningen på en hjemmeside på internettet. Med ordningen vil enhver, herunder ansatte på en skole, forældre til elever og andre, have mulighed for at henvende sig anonymt om mulige lovovertrædelser og andre bekymrende forhold på en skole. Det vil i praksis være Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (styrelsen), der varetager det statslige tilsyn med efterskoler og frie fagskoler, der vil etablere og modtage henvendelser omfattet af den foreslåede whistleblower-ordning, samt oplyse om ordningen på sin hjemmeside. Der vil ikke være noget til hinder for, at whistleblower-ordningens telefonnummer, e-postadresse og hjemmeside er fælles for flere skoleformer, hvor der er sådanne ordninger. Ordningen for efterskoler og frie fagskoler vil således kunne have fælles telefonnummer, e-postadresse og hjemmeside med den allerede eksisterede ordning for frie grundskoler og den foreslåede ordning for private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Det vurderes, at den foreslåede whistleblower-ordning kan tilskynde nogle til at rette henvendelse til styrelsen, der ellers ville have undladt det pga. frygt for deres ansættelse, medieomtale m.v. Samtidig vil den foreslåede ordning kunne give styrelsen et bredere og bedre grundlag for tilsynet med den konkrete skole.

Det foreslås endvidere i § 52 c, stk. 2 , at myndigheder og personer, der modtager oplysninger efter den foreslåede § 52 c, stk. 1, samt enhver der i øvrigt yder bistand hertil, er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e og har tavshedspligt med hensyn til enhver oplysning omfattet af § 52 c, stk. 1, som de under deres virksomhed får kendskab til. Straffelovens § 152 f finder ligeledes anvendelse. Bestemmelsen skal sikre, at tavshedspligt efter straffeloven gælder for tilsynsmedarbejderne i styrelsen og andre i Undervisningsministeriet, der som led i sagsbehandling får kendskab til oplysningerne. Som for øvrige offentligt ansatte, må de nævnte personer ikke videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de bliver bekendt med som led i deres arbejde. Der er ved overtrædelse af straffelovens §§ 152-152 f fastsat straf for overtrædelse af bestemmelserne.

Det bemærkes, at hvis Undervisningsministeriet modtager en henvendelse om et bekymrende forhold på en efterskole eller en fri fagskole, der indeholder oplysninger, som ministeriet efter anden lovgivning er forpligtet til at videregive til anden myndighed, viger tavshedspligten og dermed anonymitetskravet efter § 52 c i lov om efterskoler og frie fagskoler for den videregivelsespligt, Undervisningsministeriet er pålagt efter anden lovgivning. Enhver, der udøver offentlig tjeneste eller hverv, herunder tilsynsmedarbejderne i styrelsen og øvrige medarbejdere i Undervisningsministeriet, er eksempelvis efter servicelovens § 153 forpligtet til at underrette vedkommende kommunalbestyrelse, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb eller kan have behov for særlig støtte af de i bestemmelsen omhandlede grunde. Hvis Undervisningsministeriet derimod modtager oplysninger, som ministeriet har adgang til, men ikke pligt til at videregive, er oplysningerne stadig omfattet af anonymitetskravet i § 52 c i lov om efterskoler og frie grundskoler. Det bemærkes videre, at den foreslåede § 52 c, stk. 2, ikke er til hinder for, at styrelsen videregiver oplysninger modtaget som led i whistleblower-ordningen til Undervisningsministeriet eller undervisningsministeren på hvis vegne styrelsen varetager tilsynet med efterskoler og frie fagskoler.

Den foreslåede § 52 c, stk. 3 , indebærer, at Undervisningsministeriet ikke overfor skolen eller andre må oplyse, at der er modtaget en henvendelse i henhold til whistleblower-ordningen.

Bestemmelsen skal sikre den, som henvender sig til Undervisningsministeriet om forhold på en efterskole eller en fri fagskole mod, at ministeriet, herunder Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, videregiver oplysninger om henvendelsen til skolen, herunder til bestyrelse og leder. Bestemmelsen giver således henvenderen anonymitet. Undervisningsministeriet må således som følge af den særlige tavshedspligtsregel ikke over for skolen eller kurset oplyse, at der er modtaget en henvendelse, jf. den foreslåede § 52 c, stk. 3.

Beskyttelsen mod videregivelse af oplysninger omfatter henvendelser, som kommer via det i den foreslåede § 52 c, stk. 1, nævnte telefonnummer eller e-postadresse. Bestemmelsen omfatter oplysninger om henvendelsens indhold, oplysninger som identificerer pågældende, oplysninger om, at der er modtaget en henvendelse, og oplysninger om, at et tilsynsbesøg foretages som følge af henvendelsen.

I relation til almindelige tilsynsopgaver betyder bestemmelsen, at styrelsens medarbejdere ikke må oplyse, om et tilsynsbesøg foretages som følge af en henvendelse, eller at styrelsen har modtaget en henvendelse. En anmodning om sådanne oplysninger behandles i givet fald efter reglerne i forvaltningsloven, offentlighedsloven og databeskyttelsesforordningen.

Hvis en skole anmoder om aktindsigt i en sag, hvori indgår en whistleblower-henvendelse, afgøres skolens aktindsigtsanmodning normalt efter forvaltningslovens § 9 og § 15 b, idet en skole i tilfælde, hvor der er klaget over forhold på skolen, må være part i en evt. tilsynssag. Efter forvaltningslovens § 9, stk. 5, begrænser bestemmelser om tavshedspligt for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv, ikke pligten til at give aktindsigt efter forvaltningsloven. I lighed med arbejdsmiljølovens § 79, stk. 2, må den foreslåede bestemmelses betydning ved en parts ønske om aktindsigt imidlertid tillægges betydning ved afgørelsen efter forvaltningslovens § 15 b, således at skolen efter omstændighederne kan nægtes aktindsigt i den pågældende tilsynssag for så vidt oplysninger om en henvendelse. Det bemærkes, at den foreslåede whistleblower-ordning ikke i øvrigt ændrer ved, at de almindelige forvaltningsretlige krav om sagsoplysning, partshøring m.v. stadig finder anvendelse, forinden der træffes en afgørelse. Det betyder bl.a., at hvis den undersøgelse, som en henvendelse giver anledning til, ikke afdækker forhold, hvorover skolen kan partshøres, kan der normalt ikke træffes afgørelse om brug af sanktionsbestemmelser i lov om efterskoler og frie fagskoler.

En anmodning om aktindsigt fra andre end parter kan med forslaget afvises umiddelbart på grundlag af offentlighedslovens § 35, med henvisning til § 52 c i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.

I det omfang at der foretages behandling af personoplysninger i medfør af den foreslåede § 52 c vil det være databeskyttelsesforordningen, som finder anvendelse. Området vil være reguleret af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen), der suppleres af lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven). Behandling af personoplysninger, som Undervisningsministeriet modtager under den foreslåede whistleblower-ordning, vil skulle ske inden for rammerne i databeskyttelsesforordningen, herunder med hensyn til principper for behandling af personoplysninger, jf. artikel 5, om forudsætninger for lovlig behandling, jf. artikel 6, om samtykke, jf. artikel 7 og nedenfor om § 41 b, stk. 4, og om oplysning og indsigt i personoplysninger, jf. artikler 13-15.

Yderligere foreslås det i § 52 c, stk. 4 , at den, der har henvendt sig under den foreslående whistleblower-ordning til Undervisningsministeriet, over for ministeriet kan give samtykke til, at ministeriet over for skolen eller andre oplyser, at ministeriet har modtaget henvendelsen. Vedkommende kan samtykke i, at ministeriet over for skolen eller andre oplyser navnet på den, der har rettet henvendelse. Vedkommende kan helt eller delvis samtykke i, at ministeriet over for skolen eller andre videregiver henvendelsens indhold.

Den person, som har henvendt sig under den foreslående whistleblower-ordning til Undervisningsministeriet om et bekymrende forhold på en skole, kan således give samtykke til, at ministeriet kan oplyse vedkommendes navn og/eller indholdet af henvendelsen over for skolen eller andre i den udstrækning, vedkommende finder passende. Samtykket til videregivelse af henvendelsens indhold kan således begrænses til bestemte oplysninger eller til videregivelse til bestemte adressater.

Ved den foreslåede bestemmelse får den, der har henvendt sig under den foreslående whistleblower-ordning til Undervisningsministeriet om et bekymrende forhold på en skole, således mulighed for efter eget ønske helt eller delvis at fravige anonymiteten. Der findes ikke specifikke krav til formen for den vejledning, Undervisningsministeriet kan give borgeren, og vejledningen kan således både være mundtlig og skriftlig. Undervisningsministeriet kan, hvis det findes formålstjenligt, udarbejde en blanket, hvor konsekvenserne af samtykket fremgår. Undervisningsministeriet må ikke opfordre personen til at give samtykke til at fravige anonymiteten, men alene vejlede neutralt om muligheden.

Vedrører samtykket personoplysninger om den person, der har henvendt sig under den foreslåede whistleblower-ordning, skal betingelserne for samtykke i artikel 7 i databeskyttelsesforordningen være opfyldt.

Det følger endvidere af almindelige forvaltningsretlige principper, at Undervisningsministeriet, hvis en person henvender sig om et bekymrende forhold på en skole, på given foranledning skal vejlede neutralt og uden opfordring om muligheden for at fravige anonymiteten.

Når Undervisningsministeriet modtager en henvendelse om mulige lovovertrædelser eller bekymrende forhold på en efterskole eller en fri fagskole, skal styrelsen, der fører tilsynet på ministeriets vegne, tage stilling til, hvilken reaktion henvendelsen giver anledning til. Åbenlyst grundløse henvendelser vil skulle henlægges, mens styrelsen i forbindelse med andre henvendelser igangsætter de tilsynsmæssige undersøgelser, som sådanne henvendelser giver anledning til. Styrelsen skal tilrettelægge den nærmere undersøgelse af en henvendelse på en måde, der sikrer anonymiteten for den person, som har henvendt sig.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold til § 41 b i friskoleloven, hvorom der henvises til bemærkninger til § 1, nr. 15, i lovforslag nr. L 178 af 1. marts 2018, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 178 som fremsat, side 34-37, som vedtaget som lov nr. 397 af 2. maj 2018.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.9. i lovforslagets almindelige bemærkninger.