Lov om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, SU-loven og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Førtidig udbetaling af feriemidler og udvidelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions opgavevaretagelse) § 4

Forarbejder til Lov om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, SU-loven og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Førtidig udbetaling af feriemidler og udvidelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions opgavevaretagelse) § 4

Det foreslås i stk. 1 , at loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2, 4 og 5.

Forslaget vil medføre, at lovens § 3, nr. 1, som vedrører etableringen af en statslig ejet rekapitalieringsfond træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. Ikrafttrædelse ved bekendtgørelse i Lovtidende vil medføre, at fonden kan oprettes hurtigst muligt i overensstemmelse med den politiske aftale, hvilket er afgørende for, at Rekapitalieringsfonden kan foretage de fornødne investeringer hurtigst muligt med det formål at sikre et tilstrækkeligt kapitalgrundlag i store, ellers sunde, samfundsbærende danske virksomheder, der ellers har vanskeligt ved at finde villige investorer som følge af coronakrisen

Det foreslås i stk. 2, at § 1 træder i kraft 1. september 2020.

Forslaget vil medføre, at processen for førtidig udbetaling af feriemidler vil kunne gå i gang fra 1. september 2020. Forventeligt vil man derfor kunne søge om førtidig udbetaling af feriemidler senest fra oktober 2020, hvorefter første udbetalinger vil finde sted senest fra oktober 2020.

Det foreslås i stk. 3, at § 2 har virkning fra og med støtteåret 2020.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at førtidig udbetaling af feriemidler efter forslagets § 1, nr. 6, ikke vil få indvirkning på opgørelsen af uddannelsessøgendes egenindkomst fra og med støtteåret 2020.

Den foreslåede bestemmelse medfører endvidere, at førtidig udbetaling af feriemidler efter forslagets § 1, nr. 6, ikke vil få indvirkning på opgørelsen af forældreindkomstgrundlaget fra og med indkomståret 2020.

Det foreslås i stk. 4 , at ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for indkomståret 2020 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat vil den opgjorte slutskat skulle korrigeres for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2020, der følger af denne lovs § 1, nr. 6.

Herved foreslås det at neutralisere de økonomiske virkninger for den personlige indkomstskat for kommunerne og folkekirken for indkomståret 2020 som følge af lovforslagets § 1, nr. 6, for så vidt angår de kommuner, der for 2020 har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget for den personlige indkomstskat.

Neutraliseringen for 2020 sker med baggrund i aktstykke 162, 2018/19, tiltrådt af Finansudvalget den 24. september 2019. Det fremgår af aktstykket, at skønnet over udskrivningsgrundlaget i 2020 hviler på en forudsætning om i øvrigt uændret lovgivning. Det fremgår endvidere, at ved efterfølgende ændringer i udskrivningsgrundlaget for 2020 neutraliseres virkningerne for de selvbudgetterende kommuner.

Endelig foreslås det i stk. 5 , at den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat efter stk. 2 fastsættes af social- og indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger opgjort af Skatteministeriet vedrørende indkomståret 2020, der foreligger pr. 1. maj 2022. Herved foreslås det, at efterreguleringen af indkomstskatten for de selvbudgetterende kommuner for 2020 efter stk. 4, herunder også kirkeskatten, opgøres i 2022. Efterreguleringen afregnes i 2023.

Det bemærkes, at de af lovforslaget omfattede love ikke gælder for Færøerne og Grønland, hvorfor dette heller ikke vil være tilfældet for de ændringer, der foretages med lovforslaget.