Lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed, lov om betalinger, lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne og forskellige andre love (Tværgående pensionskassers og forsikringsselskabers adgang til at eje og drive skov, vilkår for adgang til betalingssystemer for udbydere af betalingstjenester og etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne m.v.) § 7

Til nr. 1 (fodnoten til lovens titel i lov om forsikringsvirksomhed)

Fodnoten til lov om forsikringsvirksomhed indeholder en oplistning af de direktiver, der er helt eller delvist gennemført ved loven.

Det foreslås i fodnoten til lovens titel, at »og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af 14. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering, EU-Tidende 2022, nr. L 322, side 15« ændres til »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af 14. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering, EU-Tidende 2022, nr. L 322, side 15, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023, EU-Tidende, L af 20. december 2023«.

Med den foreslåede ændring vil det fremgå af fodnoten til lov om forsikringsvirksomhed, at loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023 (omnibusdirektivet). Denne henvisning foreslås tilføjet, idet lovforslaget vil gennemføre dele af artikel 5 og 7 i omnibusdirektivet, der vedrører ændringer til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber (aktionærrettighedsdirektivet) og ændringer til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EU af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).

Omnibusdirektivet er et følgedirektiv til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 af 13. december 2023 om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed (ESAP-forordningen).

Til nr. 2 (§ 2, stk. 3, i lov om forsikringsvirksomhed)

Det følger af § 2, stk. 3, i lov om forsikringsvirksomhed, at §§ 127, 166 og 167 desuden finder anvendelse for forsikringsholdingvirksomheder.

Det foreslås i § 2, stk. 3, at ændre »§§ 127, 166 og 167« til »§§ 166 og 167«.

Den foreslåede ændring vil medføre en korrekt henvisning, da der med lov nr. 1668 af 30. december 2024 er indsat et nyt § 2, stk. 4, der omfatter forsikringsholdingvirksomheder, hvoraf det fremgår, at § 127 finder anvendelse for finansielle holdingvirksomheder, der er den øverste modervirksomhed i en koncern og for forsikringsholdingvirksomheder, der er den øverste modervirksomhed i en koncern, hvor mindst en af dattervirksomhederne er et gruppe 1-forsikringsselskab.

Ved en fejl omfattede lov nr. 1668 af 30. december 2024 ikke denne ændring, hvilket der rettes op på med nærværende lovforslag. Fejlen har ikke medført en forkert anvendelse af bestemmelsen i praksis.

Ændringen medfører ikke materielle ændringer af retstilstanden.

Til nr. 3 (§ 46, stk. 5, i lov om forsikringsvirksomhed)

Det følger af den gældende § 46, stk. 5, i lov om forsikringsvirksomhed, at forsikringsselskaber kan drive accessorisk servicevirksomhed gennem en dattervirksomhed med begrænset hæftelse.

Det foreslås at nyaffatte § 46, stk. 5 , så forsikringsselskaber kan drive skov og accessorisk servicevirksomhed gennem en dattervirksomhed med begrænset hæftelse.

Det foreslåede betyder, at forsikringsselskaber udover accessorisk servicevirksomhed, som virksomhederne hidtil har kunnet drive, også kan drive skov gennem en dattervirksomhed med begrænset hæftelse.

Med nærværende lovforslag foretages der ingen materielle ændringer til de gældende regler om at forsikringsselskaber kan drive accessoriske servicevirksomhed gennem en dattervirksomhed med begrænset hæftelse efter § 46, stk. 5, i lov om forsikringsvirksomhed.

Forskellen på accessorisk virksomhed efter § 46, stk. 1, 1. pkt., og accessorisk servicevirksomhed efter stk. 5 er, at accessorisk virksomhed efter stk. 1 skal være direkte forbundet til forsikringsselskabers kerneområde, mens accessorisk servicevirksomhed efter stk. 5 skal være i tilknytning til forsikringsselskabers kerneområde. Accessorisk servicevirksomhed i stk. 5 skal forstås i overensstemmelse med definitionen på accessorisk servicevirksomhed i Solvens II-forordningen. Accessorisk servicevirksomhed kan eksempelvis bestå i at besidde og forvalte fast ejendom, at administrere databehandlingstjenester og drive sundheds- og plejeydelser. Kravet om, at forsikringsselskaber skal begrænse deres formål til forsikringsvirksomhed og direkte forbundne forretninger med udelukkelse af enhver anden erhvervsmæssig virksomhed medfører, at det lovlige område for både accessorisk virksomhed og accessorisk servicevirksomhed i tilknytning til forsikringsselskabet vil blive fortolket restriktivt. Skov kan ikke anses for at udgøre accessorisk servicevirksomhed. Begrebet ”at drive skov” dækker over et ejerskab af en skov, der inkluderer industriel skovdrift. Muligheden for at drive skov fremgår derfor selvstændigt af bestemmelsen.

Definitionen af en accessorisk servicevirksomhed fremgår af artikel 1, nr. 53, i Solvens II-forordningen, hvorefter accessorisk servicevirksomhed er et ikke-reguleret selskab, hvis hovedaktivitet består i besiddelse og forvaltning af fast ejendom, administrering af databehandlingstjenester, sundheds- og plejeydelser eller enhver anden lignende aktivitet af accessorisk karakter i forhold til et eller flere af forsikrings- eller genforsikringsselskabers hovedaktivitet.

Fast ejendom omfatter blandt andet grunde og bygninger, sædvanligt tilbehør (særlige installationer), men ikke besætning, inventar, maskiner og andet driftsmateriel.

Infrastruktur, omfattende tekniske anlæg, transportanlæg og bygningsanlæg, omfattes af definitionen af accessorisk servicevirksomhed som en anden lignende aktivitet af accessorisk karakter, da disse infrastrukturaktiver har samme karakteristika som fast ejendom.

Ved infrastruktur, omfattende tekniske anlæg, transportanlæg og bygningsanlæg, forstås besiddelse og forvaltning af de fysiske anlæg, der er nødvendige for, at samfundet kan fungere. Som fysiske anlæg kan eksempelvis nævnes veje, jernbaner, havne, broer, tunneller, dæmninger, kanaler, kabelnet, fibernet, telefonforbindelser, vandrør, elkabler, fjernvarme m.v. Infrastrukturinvesteringer i tekniske anlæg, transportanlæg og bygningsanlæg er kendetegnet ved en lang tidshorisont, og såvel konstruktion som drift kan outsources.

Bestemmelsens stk. 5 betyder derfor, at forsikringsselskaber også kan drive infrastruktur i form af tekniske anlæg, transportanlæg og bygningsanlæg som accessorisk servicevirksomhed i en dattervirksomhed med begrænset hæftelse i tillæg til de øvrige aktiviteter nævnt i definitionen på accessorisk servicevirksomhed.

Dattervirksomheden, hvori der drives skov eller accessorisk servicevirksomhed, skal være en dattervirksomhed med begrænset hæftelse. Forsikringsselskabet vil således ikke kunne eje og drive skov og accessorisk servicevirksomhed i selve forsikringsselskabet. De risici, som forsikringsselskabet påtager sig ved at drive skov eller accessorisk servicevirksomhed, skal indkapsles tilstrækkeligt i en dattervirksomhed. Aktiviteten i henhold til stk. 5, kan således ikke drives som f.eks. et interessentskab eller på en anden måde, der medfører at forsikringsselskabet kommer til at hæfte for dattervirksomhedens forpligtelser.

Hvis virksomhed udover kerneforretningen, direkte forbundne forretninger til kerneforretningen eller accessorisk virksomhed kunne drives i en dattervirksomhed uden begrænset hæftelse, ville forsikringsselskabet kunne hæfte for gæld og andre forpligtelser fra dattervirksomheden, hvilket begrænser beskyttelsen af forsikringsselskabets kerneforretning.

Når aktiviteterne skal udøves i en dattervirksomhed til forsikringsselskabet, betyder det, at forsikringsselskabet har bestemmende indflydelse på virksomheden. Bestemmende indflydelse over den virksomhed, hvori der drives skov eller accessorisk servicevirksomhed, skal forstås i henhold til § 12 i lov om forsikringsvirksomhed. Bestemmende indflydelse er beføjelsen til at styre en dattervirksomheds økonomiske og driftsmæssige beslutninger.

Når forsikringsselskabet har bestemmende indflydelse, og dermed driver skov eller accessorisk servicevirksomhed, så indebærer det andre risici end en investering uden ansvaret som ejer med bestemmende indflydelse. At drive skov og accessorisk servicevirksomhed er væsentligt forskelligt fra driften af forsikringsselskabet, og det stiller derfor krav til kompetencer og håndtering af risici. Det gælder også fremadrettet, at forsikringsselskaberne ikke kan påtage sig unødige risici eller risici, som selskaberne ikke har kompetence til at sikre en forsvarlig styring af.

Forsikringsselskaberne skal være opmærksomme på ledelsesstrukturen i dattervirksomheden og potentielle interessekonflikter forbundet med den bestemmende indflydelse. Forsikringsselskaberne skal kunne håndtere den medfølgende risiko for væsentlige interessekonflikter, f.eks. i situationer, hvor der forekommer modstridende interesser, når forsikringsselskabet både har ansvaret for forsikringsvirksomheden og varetagelsen af forsikringstagernes interesser og derudover ansvar for at drive skov eller accessorisk servicevirksomhed i en dattervirksomhed. Forsikringsselskabernes ejerskab og drift af skov og accessorisk servicevirksomhed må ikke fjerne det nødvendige ledelsesmæssige fokus fra den primære forretning i forsikringsselskabet, og derved risikere at medføre skade for forsikringstagere og andre begunstigede. Derudover forsvinder det driftsmæssige ansvar som ejer af dattervirksomheden ikke, hvis en anden virksomhed står for den løbende drift f.eks. via outsourcing.

Forsikringsselskaber forvalter betroede midler, hvorfor forsikringsselskaber skal investere deres aktiver således, at forsikringstagernes og de begunstigedes interesser varetages bedst muligt. Forsikringsselskabets investering med bestemmende indflydelse i skov eller accessorisk servicevirksomhed via en dattervirksomhed skal, som ved andre investeringer, være i overensstemmelse med reglerne om prudent person-princippet, jf. § 175 i lov om forsikringsvirksomhed. Forsikringsselskaberne skal sikre det bedst mulige afkast for alle investeringer. Det betyder blandt andet, at forsikringsselskaberne skal sikre klare rammer for risikopåtagelsen, sikre en tilpas grad af risikospredning og forhindre risici, f.eks. koncentrationsrisici og likviditetsrisici, der er i modstrid med forsikringstagernes interesser.

Med lov nr. 570 af 10. maj 2022 om ændring af lov om finansiel virksomhed indsattes krav om, at accessorisk servicevirksomhed, skal ske via en dattervirksomhed med begrænset hæftelse. Kravet blev gjort gældende fremadrettet, hvorfor forsikringsselskaber fortsat kunne drive allerede eksisterende ejendomme m.v., som de også drev lovligt inden 1. juli 2022, hvor dette krav trådte i kraft. Kravet om at de af bestemmelsen omhandlede former for virksomhed skal drives via en dattervirksomhed med begrænset hæftelse gælder ligeledes for skov. Det har ikke tidligere været lovligt at drive skov i forsikringsselskabet og vil derfor alene kunne drives via en dattervirksomhed og ikke i selve forsikringsselskabet.

At forsikringsselskaber med lovforslaget må drive skov og accessorisk servicevirksomhed efter § 46, stk. 5, ændrer ikke på, at forsikringsselskaberne også fortsat må drive skov og accessorisk servicevirksomhed, som anden virksomhed i fællesskab med andre under de betingelser, der fremgår af § 48, stk. 1, nr. 1-3.

Den foreslåede ændring er begrænset til at drive skov og medfører ikke, at enhver anden form for anden virksomhed fremadrettet vil være lovlig at drive for forsikringsselskaber.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 4 (§ 127, stk. 6, i lov om forsikringsvirksomhed)

Det følger af § 127, stk. 6, i lov om forsikringsvirksomhed, at stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse for forsikringsholdingvirksomheder.

Det foreslås, at § 127, stk. 6 , ophæves.

Med lovforslag nr. 1666 af 30. december 2024, er der indsat et nyt § 2, stk. 4, der fastlægger hvilke bestemmelser der finder anvendelse for finansielle holdingvirksomheder, der er den øverste modervirksomhed i en koncern og for forsikringsholdingvirksomheder, der er den øverste modervirksomhed i en koncern, hvor mindst en af dattervirksomhederne er et gruppe 1-forsikringsselskab.

Ved en fejl omfattede lovforslag nr. 1666 af 30. december 2024 ikke en ophævelse af § 127, stk. 6, hvilket der rettes op på med nærværende lovforslag. Fejlen har ikke medført en forkert anvendelse af bestemmelsen i praksis, da finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder er omfattet af lovens § 2, stk. 4, hvorfor der alene har været dobbeltregulering i perioden.

Ændringen medfører ikke materielle ændringer af retstilstanden.

Til nr. 5 (§ 164, stk. 3-5, i lov om forsikringsvirksomhed)

Det følger af den gældende § 164, stk. 1, 1. pkt., i lov om forsikringsvirksomhed, at gruppe 1-forsikringsselskaber årligt skal offentliggøre en rapport om virksomhedens solvens og finansielle situation.

§ 164 gennemfører artikel 35, stk. 2, litra a, nr. i, artikel 51, 53-55, 75-77, 78-85 og 256 i Solvens II-direktivet, som er ændret ved Omnibus II-direktivet.

Kravet om indsendelse af rapporten fremgår af Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II-forordningen).

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i § 164, hvorefter virksomheder omfattet af § 164, stk. 1 og 2, samtidig med offentliggørelsen af den årlige rapport om virksomhedens solvens og finansielle situation skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet som videresender dem til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheden skal indsende oplysningerne, der er offentliggjort efter stk. 1, til Finanstilsynet samtidig med offentliggørelsen. Virksomhederne vil ikke blive pålagt at indsende andre oplysninger til Finanstilsynet end dem, de allerede indsender efter Solvens II-forordningen, men Finanstilsynet vil fremover videresende de indsendte oplysninger til ESAP.

For at sikre, at Finanstilsynet får videresendt oplysningerne korrekt med det formål at understøtte søgefunktionen og andre elektroniske funktioner i ESAP, skal virksomhederne dog sikre, at oplysningerne overholder nye krav til format og ledsages af en række metadata, jf. stk. 4 og 5 i den foreslåede bestemmelse. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Finanstilsynet forventer at etablere en ny database. Formålet er at understøtte de nye krav til format og metadata. Finanstilsynet kan vælge at uddelegere opgaverne, herunder indsamling af oplysningerne, til juridiske personer i Danmark eller til et EU-organ, -kontor eller -agentur, jf. artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.

Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2030 (tredje fase), hvilket vil medføre, at virksomheder fra dette tidspunkt skal indsende oplysningerne. Virksomheden vil derfor have tid til at indrette sig efter de nye krav.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 3 strafbelægges og kan straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 7, nr. 18.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 304 b, stk. 1, 1. afsnit, i Solvens II-direktivet, der er indsat i medfør af artikel 7 i omnibusdirektivet.

Det foreslås derudover at indsætte et nyt stk. 4 i § 164, hvorefter virksomheden skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data, jf. nr. 1-5.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheder skal indsende oplysningerne som nævnt i stk. 1 i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af den data, der fremgår af nr. 1-5.

Dataekstraherbart format er defineret i artikel 2, nr. 3, i ESAP-forordningen som ethvert åbent format som defineret i artikel 2, nr. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, som i vid udstrækning anvendes eller kræves i henhold til lovgivningen, som gør det muligt at udtrække data med en maskine, og som er menneskeligt læsbart.

Maskinlæsbart format er defineret i artikel 2, nr. 4, i ESAP-forordningen som et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 13, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.

ESA’erne, der omfatter EBA (European Banking Authority), ESMA (European Securities and Markets Authority) og EIOPA (European Insurance and Occupational Pensions Authority), skal gennem Det Fælles Udvalg udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder (ITS’er), der præciserer kravene til de oplysninger, der skal indsendes til ESAP. Kommissionen har beføjelse til at vedtage de gennemførelsesmæssige tekniske standarder. ESA’erne skal forelægge udkast til de gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. september 2024. Det fremgår af artikel 7, stk. 3 og 4, i ESAP-forordningen.

ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer kravene i det foreslåede stk. 4, herunder blandt andet hvad der forstås ved identifikationskode for juridiske enheder.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 304 b, stk. 1, 2. afsnit, i Solvens II-direktivet, der er indsat i medfør af artikel 7 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i stk. 4, nr. 1, at virksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af det juridiske navn på den virksomhed, som oplysningerne vedrører.

Det foreslås i stk. 4, nr. 2, at virksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af virksomhedens identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås i stk. 4, nr. 3, at virksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af virksomhedens størrelse efter kategori.

Det foreslås i stk. 4, nr. 4, at virksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.

Det foreslås i stk. 4, nr. 5, at virksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 3 strafbelægges og kan straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 7, nr. 18.

Det foreslås endeligt at indsætte et nyt stk. 5 i § 164, hvorefter virksomheden skal erhverve en identifikationskode for juridiske enheder for at kunne opfylde kravet i stk. 4, nr. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheder skal erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

De gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ESMA ventes at forelægge Kommissionen, vil præcisere, hvad der forstås ved identifikationskode for juridiske enheder.

Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 vil gennemføre artikel 304 b, stk. 2, i Solvens II-direktivet, der er indsat i medfør af artikel 7 i omnibusdirektivet.

Til nr. 6 (§ 176, stk. 9-11, i lov om forsikringsvirksomhed)

I medfør af § 176 i lov om forsikringsvirksomhed, skal et gruppe 1-forsikringsselskab, der udøver virksomhed omfattet af bilag 2, og et forsikringsselskab, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, og som foretager investeringer direkte eller gennem en kapitalforvalter i aktier, der handles på et reguleret marked, udarbejde og offentliggøre en politik for aktivt ejerskab, der beskriver, hvordan selskabet integrerer ejerskab i sin investeringsstrati eller offentliggøre en klar og begrundet forklaring på, hvorfor de har valgt ikke at udarbejde en politik for aktivt ejerskab, jf. § 176, stk. 5. Bestemmelsen gennemfører artikel 3 g i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/828 af 17. maj 2017 om ændring af direktiv 2007/36/EF for så vidt angår tilskyndelse til langsigtet aktivt ejerskab (aktionærrettighedsdirektivet).

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 9 i § 176, hvorefter gruppe 1-forsikringsselskab, der udøver virksomhed omfattet af bilag 2, og et forsikringsselskab, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, og som foretager investeringer direkte eller gennem en kapitalforvalter i aktier, der handles på et reguleret marked, samtidig med offentliggørelsen af politikken for aktivt ejerskab skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et gruppe 1-forsikringsselskab, der udøver virksomhed omfattet af bilag 2, og et forsikringsselskab, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, og som foretager investeringer direkte eller gennem en kapitalforvalter i aktier, der handles på et reguleret marked, fremover samtidig med offentliggørelsen af politikken for aktivt ejerskab, skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet, som videresender oplysningerne til ESAP.

I dag er der kun krav om offentliggørelse. Virksomhederne vil derfor i medfør af den nye bestemmelse som noget nyt blive pålagt at indsende oplysningerne til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter videresende oplysningerne offentliggjort efter § 176 i lov om forsikringsvirksomhed til ESAP.

For at sikre, at Finanstilsynet får videresendt oplysningerne korrekt med det formål at understøtte søgefunktionen og andre elektroniske funktioner i ESAP, skal virksomhederne også sikre, at oplysningerne overholder nye krav til format og ledsages af en række metadata, jf. stk. 10 og 11 i den foreslåede bestemmelse. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Finanstilsynet forventer at etablere en ny database. Formålet er at understøtte de nye krav til format og metadata. Finanstilsynet kan vælge at uddelegere opgaverne, herunder indsamling af oplysningerne, til juridiske personer i Danmark eller til et EU-organ, -kontor eller -agentur, jf. artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.

Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2030 (tredje fase), hvilket vil medføre, at virksomheder fra dette tidspunkt vil skulle indsende oplysningerne. Virksomheden vil derfor have tid til at indrette sig efter de nye krav.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 3 strafbelægges og kan straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 7, nr. 18.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14 c, stk. 1, 1. afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5, i omnibusdirektivet.

Det foreslås derudover at indsætte et nyt stk. 10 i § 176, hvorefter et gruppe 1-forsikringsselskab, der udøver virksomhed omfattet af bilag 2, og et forsikringsselskab, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, og som foretager investeringer direkte eller gennem en kapitalforvalter i aktier, der handles på et reguleret marked, skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data, jf. nr. 1-6.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomhederne skal indsende oplysningerne som nævnt i stk. 1 i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af den data, der fremgår af nr. 1-6.

Dataekstraherbart format er defineret i artikel 2, nr. 3, i ESAP-forordningen som ethvert åbent format som defineret i artikel 2, nr. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, som i vid udstrækning anvendes eller kræves i henhold til lovgivningen, som gør det muligt at udtrække data med en maskine, og som er menneskeligt læsbart.

Maskinlæsbart format er defineret i artikel 2, nr. 4, i ESAP-forordningen som et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 13, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.

ESA’erne, der omfatter EBA, ESMA og EIOPA, skal gennem Det Fælles Udvalg udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder (ITS’er), der præciserer kravene til de oplysninger, der skal indsendes til ESAP. Kommissionen har beføjelse til at vedtage de gennemførelsesmæssige tekniske standarder. ESA’erne skal forelægge udkast til de gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. september 2024. Det fremgår af artikel 7, stk. 3 og 4, i ESAP-forordningen.

ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer kravene i det foreslåede stk. 10, herunder blandt andet hvad der forstås ved identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås i stk. 10, nr. 1, at selskabet skal sikre, at oplysningerne ledsages af det juridiske navn på det selskab, som oplysningerne vedrører.

Det foreslås i stk. 10, nr. 2, at selskabet skal sikre, at oplysningerne ledsages af selskabets identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås i stk. 10, nr. 3, at selskabet skal sikre, at oplysningerne ledsages af selskabets størrelse efter kategori.

Det foreslås i stk. 10, nr. 4, at selskabet skal sikre, at oplysningerne ledsages af industrisektoren for selskabets økonomiske aktiviteter.

Det foreslås i stk. 10, nr. 5, at selskabet skal sikre, at oplysningerne ledsages af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.

Det foreslås i stk. 10, nr. 6, at selskabet skal sikre, at oplysningerne ledsages af angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 3 strafbelægges og kan straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 7, nr. 18.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14 c, stk. 1, 2. afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.

Det foreslås endeligt at indsætte et nyt stk. 11, hvorefter selskabet skal erhverve en identifikationskode for juridiske enheder for at kunne opfylde kravet i stk. 10, nr. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et gruppe 1-forsikringsselskab, der udøver virksomhed omfattet af bilag 2, og et forsikringsselskab, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, og som foretager investeringer direkte eller gennem en kapitalforvalter i aktier, der handles på et reguleret marked, skal erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

De gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ESMA ventes at forelægge Kommissionen, vil præcisere, hvad der forstås ved identifikationskode for juridiske enheder. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede stk. 10.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 11 vil gennemføre dele af artikel 14 c, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.

Til nr. 7 (§ 177, stk. 5-7, i lov om forsikringsvirksomhed)

I medfør af § 177 i lov om forsikringsvirksomhed, skal gruppe 1-forsikringsselskaber, der udøver virksomhed omfattet af bilag 2, og forsikringsselskaber, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, der foretager investeringer direkte eller gennem en kapitalforvalter i aktier, der handles på et reguleret marked, udarbejde og offentliggøre en politik for aktivt ejerskab i relation til deres investeringsstrategi.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 5 i § 177, hvorefter et gruppe 1-forsikringsselskab, der udøver virksomhed omfattet af bilag 2, og et forsikringsselskab, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, og som foretager investeringer direkte eller gennem en kapitalforvalter i aktier, der handles på et reguleret marked, samtidig med offentliggørelsen af deres politik for aktivt ejerskab i relation til deres investeringsstrategi, skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et gruppe 1-forsikringsselskab, der udøver virksomhed omfattet af bilag 2, og et forsikringsselskab, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, og som foretager investeringer direkte eller gennem en kapitalforvalter i aktier, der handles på et reguleret marked, samtidig med offentliggørelsen for politikken for aktivt ejerskab i relation til deres investeringsstrategi, skal indsende oplysninger til Finanstilsynet. I dag er der kun krav om offentliggørelse. Virksomhederne vil derfor i medfør af den nye bestemmelse som noget nyt blive pålagt at indsende oplysningerne til Finanstilsynet. Finanstilsynet skal fremover videresende oplysninger offentliggjort efter § 177 i lov om forsikringsvirksomhed til ESAP.

For at sikre, at Finanstilsynet får videresendt oplysningerne korrekt med det formål at understøtte søgefunktionen og andre elektroniske funktioner i ESAP, skal virksomhederne også sikre, at oplysningerne overholder nye krav til format og ledsages af en række metadata, jf. stk. 6 og 7 i den foreslåede bestemmelse. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Finanstilsynet forventer at etablere en ny database. Formålet er at understøtte de nye krav til format og metadata. Finanstilsynet kan vælge at uddelegere opgaverne, herunder indsamling af oplysningerne, til juridiske personer i Danmark eller til et EU-organ, -kontor eller -agentur, jf. artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.

Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2030 (tredje fase), hvilket medfører, at virksomheder fra dette tidspunkt skal indsende oplysningerne. Virksomheden vil derfor have tid til at indrette sig efter de nye krav.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 3 strafbelægges og kan straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 7, nr. 18.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14 c, stk. 1, 1. afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.

Det foreslås derudover at indsætte et nyt stk. 6 i § 177, hvorefter virksomhederne skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data, jf. nr. 1-6.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomhederne skal indsende oplysningerne som nævnt i stk. 1 i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af den data, der fremgår af nr. 1-6.

Dataekstraherbart format er defineret i artikel 2, nr. 3, i ESAP-forordningen som ethvert åbent format som defineret i artikel 2, nr. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, som i vid udstrækning anvendes eller kræves i henhold til lovgivningen, som gør det muligt at udtrække data med en maskine, og som er menneskeligt læsbart.

Maskinlæsbart format er defineret i artikel 2, nr. 4, i ESAP-forordningen som et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 13, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.

ESA’erne, der omfatter EBA, ESMA og EIOPA, skal gennem Det Fælles Udvalg udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder (ITS’er), der præciserer kravene til de oplysninger, der skal indsendes til ESAP. Kommissionen har beføjelse til at vedtage de gennemførelsesmæssige tekniske standarder. ESA’erne skal forelægge udkast til de gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. september 2024. Det fremgår af artikel 7, stk. 3 og 4, i ESAP-forordningen.

ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer kravene i det foreslåede stk. 6, herunder blandt andet hvad der forstås ved identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås i stk. 6, nr. 1, at selskabet skal sikre, at oplysningerne ledsages af det juridiske navn på det selskab, som oplysningerne vedrører.

Det foreslås i stk. 6, nr. 2, at selskabet skal sikre, at oplysningerne ledsages af selskabets identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås i stk. 6, nr. 3, at selskabet skal sikre, at oplysningerne ledsages af selskabets størrelse efter kategori.

Det foreslås i stk. 6, nr. 4, at selskabet skal sikre, at oplysningerne ledsages af industrisektoren for selskabets økonomiske aktiviteter.

Det foreslås i stk. 6, nr. 5, at selskabet skal sikre, at oplysningerne ledsages af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.

Det foreslås i stk. 6, nr. 6, at selskabet skal sikre, at oplysningerne ledsages af angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 3 strafbelægges og kan straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 7, nr. 18.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14 c, stk. 1, 2. afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.

Det foreslås endeligt at indsætte et nyt stk. 7, hvorefter selskabet skal erhverve en identifikationskode for juridiske enheder for at kunne opfylde kravet i stk. 6, nr. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et gruppe 1-forsikringsselskab, der udøver virksomhed omfattet af bilag 2, og et forsikringsselskab, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, og som foretager investeringer direkte eller gennem en kapitalforvalter i aktier, der handles på et reguleret marked, skal erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

De gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ESMA ventes at forelægge Kommissionen, vil præcisere, hvad der forstås ved identifikationskode for juridiske enheder. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede stk. 6.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 7 vil gennemføre dele af artikel 14 c, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.

Til nr. 8 (§ 180, stk. 2 og 3, i lov om forsikringsvirksomhed)

Det følger af § 179 i lov om forsikringsvirksomhed, at forsikringsselskaber, finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder skal aflægge deres årsregnskab efter de danske regnskabsregler.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 180, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed, hvorefter forsikringsselskaber alene med tilladelse til at udøve skadesforsikringsvirksomhed og genforsikring af livsforsikringsvirksomhed efter bilag 2, forsikringsklasse I, litra c, forsikringsholdingvirksomheder og finansielle holdingvirksomheder, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i forsikringsselskaber, kan vælge at udarbejde årsregnskab efter de internationale regnskabsstandarder, der er nævnt i stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at skadesforsikringsselskaber og gensidige selskaber alene med tilladelse til at udøve skadesforsikringsvirksomhed og genforsikring af livsforsikringsvirksomhed efter bilag 2, forsikringsklasse I, litra c, forsikringsholdingvirksomheder og finansielle holdingvirksomheder, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i forsikringsselskaber, kan vælge at aflægge årsregnskab efter de internationale regnskabsstandarder (IFRS) i stedet for de danske regnskabsregler.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 180, stk. 3, i lov om forsikringsvirksomhed, hvorefter Finanstilsynet kan tillade, at forsikringsselskaber, som alene har tilladelse til at udøve skadesforsikringsvirksomhed og genforsikring af livsforsikringsvirksomhed efter bilag 2, forsikringsklasse I, litra c og som efter § 28 i lov om forsikringsvirksomhed har tilladelse til, gennem en filial i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område, at udøve livsforsikringsvirksomhed, kan vælge at aflægge årsregnskab efter de internationale regnskabsstandarder, der er nævnt i stk. 1.

Som følge af bestemmelsen vil et dansk skadesforsikringsselskab, som efter § 28 har tilladelse til at udøve livsforsikringsvirksomhed gennem en filial i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område, kunne få tilladelse til at aflægge årsregnskab efter de internationale regnskabsstandarder, der er nævnt i stk. 1.

Omfatter tilladelsen efter § 28 livsforsikringsvirksomhed, hvor ydelsen på forhånd er fastlagt, inklusiv eventuel inflationsregulering, vil Finanstilsynet som udgangspunkt give tilladelse. Som udgangspunkt vil Finanstilsynet ikke give tilladelse til skadesforsikringsselskaber, som efter § 28 udøver livsforsikringsvirksomhed, hvor der efter forsikringspolicen er aftalt en overskudsdeling mellem forsikringstager og forsikringsselskabet (kontribution), eller hvor aftalen indeholder finansielle garantier eller lignende.

Finanstilsynet vil til grund for sin tilladelse kræve en fyldestgørende beskrivelse af den efter § 28 tilladte forsikringsvirksomhed. Beskrivelsen vil som udgangspunkt skulle svare til kravene til det tekniske grundlag, jf. § 29. Ved enhver ændring af forsikringsproduktet, jf. ansøgningsgrundlaget, vil forsikringsselskabet skulle orientere Finanstilsynet om ændringen. Såfremt Finanstilsynet vurderer, at der ikke længere er grundlag for tilladelsen efter den foreslåede § 180, stk. 3, vil Finanstilsynet kunne tilbagekalde tilladelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.45 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9 (§ 191 i lov om forsikringsvirksomhed)

Det følger af § 191 i lov om forsikringsvirksomhed, at Finanstilsynet kan yde vejledning, påtale overtrædelser og påbyde, at fejl skal rettes, og at overtrædelser skal bringes til ophør med henblik på at sikre, at forsikringsselskabers årsrapporter er i overensstemmelse med reglerne i kapitel 17 i lov om forsikringsvirksomhed og de regler, der er udstedt i medfør af § 190 i lov om forsikringsvirksomhed, og at forsikringsselskabers koncernregnskaber omfattet af artikel 4 i Europa-Parlamentet og Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder er i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder.

Det foreslås i § 191 at indsætte »regnskaber og« før »koncernregnskaber«. Det foreslås endvidere at indsætte »og 5« efter »artikel 4«. Ændringerne vil sikre, at Finanstilsynets beføjelser også omfatter vejledning, påtaler og påbud for regnskaber aflagt efter artikel 5 i Europa-Parlamentet og Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder, som det tillades efter § 180, stk. 2.

Til nr. 10 (§ 259, stk. 2, nr. 10, i lov om forsikringsvirksomhed)

Den gældende § 259, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed fastsætter bl.a., hvilke bestemmelser og forordninger Finanstilsynet påser overholdelsen af.

Det foreslås i § 259, stk. 2, nr. 10, at Finanstilsynet påser overholdelsen af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-vurderingsforordningen) og regler udstedt i medfør heraf.

Bestemmelsen er ny og vil medføre, at Finanstilsynet vil blive udpeget som kompetent myndighed til at føre tilsyn med artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen. Desuden vil den foreslåede ændring medføre, at Finanstilsynet bl.a. vil kunne udstede påbud og påtaler for overtrædelse af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, ESG-vurderingsforordningen.

Artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, fastslår, at hvis en reguleret finansiel virksomhed, udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller en tjenesteydelse, og ESG-vurderingen bliver videregivet til tredjeparter som en del af markedsføringskommunikationen, skal den regulerede finansielle virksomhed på sin hjemmeside medtage de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 1, i bilag 3 i ESG-vurderingsforordningen. Den regulerede finansielle virksomhed skal samtidig også i markedsføringskommunikationen indsætte et link til de nævnte hjemmesideoplysninger, medmindre markedsføringskommunikationen er omfattet af artikel 13, stk. 3, i forordningen (EU) 2019/2088 (disclosureforordningen).

Efter artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 3. afsnit i ESG-vurderingsforordningen, skal de kompetente myndigheder, der allerede er udpeget som kompetent myndighed i overensstemmelse med sektorlovgivning, påse regulerede finansielle virksomheders overholdelse af kravene i artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i overensstemmelse med de beføjelser, som disse sektorlovgivninger giver.

Ved regulerede finansielle virksomheder forstås bl.a. et forsikringselskab, et genforsikringsselskab, en special purpose vehicle for forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed, et forsikringsholdingselskab, en securiticeringsenhed med særligt formål (SSPE) eller et blandet finansielt holdingselskab, jf. artikel 3, nr. 5, litra e, f, m, n og p, i ESG-vurderingsforordningen.

Med ESG-vurdering menes i ESG-vurderingsforordningen en udtalelse, en score eller en kombination af begge, vedrørende et vurderet elements profil og karakteristika med hensyn til miljømæssige, sociale og menneskerettigheder, ledelsesmæssige (ESG) faktorer eller vedrørende et vurderet elements eksponering for risici eller indvirkningen på ESG-faktorer, som er baseret på både en fastlagt metode og defineret klassificeringssystem for vurderingskategorier, uanset om en sådan ESG-vurdering betegnes som "ESG-vurdering", "ESG-udtalelse" eller "ESG-score", jf. artikel 3, nr. 1, i forordningen.

Bestemmelsen gennemfører artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 3. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen.

Til nr. 11 (§ 259, stk. 2, nr. 11, i lov om forsikringsvirksomhed)

Det fremgår af § 259, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed, at Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og regler udstedt i medfør af loven undtagen § 24, § 111, stk. 1 og 2, og §§ 137 og 242. Det fremgår af stk. 2, at Finanstilsynet endvidere påser overholdelsen af en række regler og forordninger.

Det foreslås at indsætte et nr. 11 i § 259, stk. 2, hvorefter Finanstilsynet påser overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed og regler udstedt i medfør heraf.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at Finanstilsynet vil blive udpeget som kompetent myndighed til at føre tilsyn med overholdelsen af ESAP-forordningen og de regler, som Kommissionen har hjemmel til at udstede i medfør af forordningen. Den foreslåede ændring vil medføre, at Finanstilsynet bl.a. vil kunne udstede påbud og påtaler for overtrædelser af ESAP-forordningen og regler udstedt i medfør heraf.

ESAP-forordningen har til formål at etablere et fælles europæisk adgangspunkt, der skal sikre lettilgængelig adgang til offentliggjorte finansielle, ikke-finansielle og bæredygtige oplysninger. ESAP-forordningen fastsætter en række forpligtelser for de fysiske og juridiske personer, der enten på frivillig eller obligatorisk basis indsender oplysninger til et indsamlingsorgan med henblik på at gøre oplysningerne tilgængelige på ESAP. Artikel 5, stk. 5 og 6, i forordningen fastslår bl.a., at personen er ansvarlig for fuldstændigheden og nøjagtigheden af oplysningerne, og at personen skal korrigere og genindsende oplysninger, der er blevet afvist eller fjernet af indsamlingsorganet. Er der tale om oplysninger, som personen har indsendt på frivillig basis, fastslår artikel 3, stk. 1, at personen bl.a. skal anvende et dataekstraherbart format og sikre, at oplysningerne ledsages af en række metadata til brug for søgefunktionen i ESAP.

Det bemærkes, at kompetencen til at føre tilsyn med ESAP-forordningen vil være delt mellem Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen og vil afhænge af, hvilken myndighed der er indsamlingsorgan for de pågældende oplysninger. Finanstilsynet vil som udgangspunkt være indsamlingsorgan for de retsakter, der hører under Finanstilsynets område. Et indsamlingsorgan har dog mulighed for at uddelegere sine opgaver i medfør af artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.42 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12 (§ 261 a, i lov om forsikringsvirksomhed)

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Som en konsekvens af oprettelsen af ESAP skal hver medlemsstat udpege et indsamlingsorgan til indsamling af de oplysninger, der skal indsendes til ESAP. Det følger af de enkelte retsakter, der er anført i bilaget til ESAP-forordningen, hvornår medlemsstaterne skal udpege et indsamlingsorgan. På andre områder har retsakterne udpeget den kompetente myndighed, afviklingsmyndigheden, ESMA, EBA eller EIOPA som indsamlingsorgan.

Derudover følger det af artikel 3, stk. 2, i ESAP-forordningen, at hver enkelt medlemsstat senest den 9. januar 2030 skal udpege mindst ét indsamlingsorgan til indsamling af de oplysninger, der indsendes til ESAP på frivillig basis.

Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive udpeget som indsamlingsorgan.

Det foreslås i § 261 a, stk. 1, at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP). Dette gælder for oplysninger, der skal indsendes i henhold til denne lov, regler udstedt i medfør heraf, undtagen § 189, stk. 4, eller en af de opregnede forordninger.

Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive indsamlingsorgan for de oplysninger, der bliver indsendt i henhold til en pligt fastsat i lov om forsikringsvirksomhed, regler udstedt i medfør heraf eller en af de forordninger, der er nævnt i nr. 1 og 2, med det formål at gøre oplysningerne tilgængelige på ESAP.

Undtaget er regler, der er udstedt i medfør af § 189, stk. 4. Det betyder, at oplysninger, der skal indsendes med det formål at gøre dem tilgængelige på ESAP i henhold til bekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2024 om indberetning til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen for virksomheder omfattet af regnskabsregler fastsat ved eller i henhold til lovgivningen for finansielle virksomheder m.v., ikke vil blive omfattet. Erhvervsstyrelsen er allerede indsamlingsorgan for disse oplysninger.

Indsamlingsorganets opgaver følger af artikel 5 i ESAP-forordningen. Indsamlingsorganet skal bl.a. indsamle de oplysninger, som fysiske og juridiske personer indsender, lagre oplysningerne, foretage tekniske automatiske valideringer og sikre, at oplysningerne forbliver tilgængelige på ESAP i mindst 10 år, medmindre andet følger af de relevante EU-retsakter. Indsamlingsorganet har mulighed for at uddelegere sine opgaver i medfør af artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 14c, stk. 3, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet, og artikel 304 b, stk. 3 og 5, i Solvens II, der er indsat i medfør af artikel 7 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning et paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt).

Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 70a, stk. 3 og 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1238 af 20. juni 2019 om et paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt), der er indsat i medfør af artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2869 af 13. december 2023 om ændring af visse forordninger for så vidt angår oprettelse af det fælles europæiske adgangspunkt og dets funktionsmåde (omnibusforordningen).

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser.

Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 18a, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (disclosureforordningen), der er indsat i medfør af artikel 17 i omnibusforordningen.

Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet endvidere er indsamlingsorgan for de oplysninger, der indsendes på frivillig basis med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), jf. artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed.

Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive indsamlingsorgan for oplysninger, som en fysisk eller juridisk person vælger at indsende på frivillig basis med henblik på at gøre oplysningerne tilgængelige på ESAP.

Frivillige oplysninger er defineret i artikel 1, stk. 1, litra b, i ESAP-forordningen som oplysninger, som en fysisk eller juridisk person vælger at gøre tilgængelige på ESAP på frivillig basis i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, og som er omhandlet i de EU-retsakter, der er anført i bilaget til ESAP-forordningen, eller i andre juridisk bindende EU-retsakter, der indeholder bestemmelser om centraliseret elektronisk adgang til oplysninger på ESAP.

Muligheden for at indsende frivillige oplysninger til ESAP har især til formål at øge mulighederne for små og mellemstore virksomheders (SMV’ers) vækst, synlighed og innovation.

Finanstilsynet vil blive indsamlingsorgan for oplysninger, der bliver indsendt på frivillig basis, når Finanstilsynet i forvejen er indsamlingsorgan for den relevante EU-retsakt i medfør af den foreslåede § 261 a, stk. 1. Er der tale om en juridisk person, skal denne have sit vedtægtsmæssige hjemsted i Danmark, jf. artikel 3, stk. 1, i ESAP-forordningen.

Indsamlingsorganets opgaver følger af artikel 5 i ESAP-forordningen. Indsamlingsorganet skal bl.a. indsamle de oplysninger, som fysiske og juridiske personer indsender, lagre oplysningerne, foretage tekniske automatiske valideringer og sikre, at oplysningerne forbliver tilgængelige på ESAP i mindst 10 år, medmindre andet følger af de relevante EU-retsakter. Indsamlingsorganet har mulighed for at uddelegere sine opgaver i medfør af artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.

Fysiske og juridiske personer kan indsende frivillige oplysninger fra den 10. januar 2030, jf. artikel 3, stk. 1, i ESAP-forordningen.

Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 3, stk. 2, i ESAP-forordningen.

Til nr. 13 (§ 288, nr. 28, i lov om forsikringsvirksomhed)

Det fremgår af den gældende § 288 i lov om forsikringsvirksomhed, at Finanstilsynets ansatte har mulighed for at videregive oplysninger til nærmere specificerede aktører på trods af den udvidede tavshedspligt, der gælder for ansatte i Finanstilsynet. Den gældende § 288, stk. 1 giver ikke adgang til, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til Finansiel Stabilitet, da Finansiel Stabilitet ikke i dag har opgaver på forsikringsområdet.

Det foreslås, at der indsættes et nyt nr. 28 i § 288, stk. 1. Efter den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet få mulighed for at videregive fortrolige oplysninger til Finansiel Stabilitet, under forudsætning af, at Finansiel Stabilitet har behov for oplysningerne for at varetage sine opgaver. Den foreslåede tilføjelse vil gøre det muligt for Finanstilsynet at videregive oplysninger til Finansiel Stabilitet både i det kommende fremtidige samarbejde på forsikringsområdet, der skal finde sted, når regler, der implementerer IRRD-direktivet træder i kraft, men også allerede i implementeringsfasen, dvs. frem mod, at reglerne forventeligt træder i kraft 1. januar 2027. Det forventes, at Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet i forbindelse med implementeringen af IRRD-direktivet sammen vil skulle varetage de opgaver, der pålægges afviklingsmyndighederne. Disse opgaver består primært i udarbejdelse af forberedende afviklingsviklingsplaner og afvikling af forsikringsselskaber, der bliver forventeligt nødlidende eller nødlidende.

Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet bidrager til lovarbejdet forbundet med implementeringen af EU’s genopretnings- og afviklingsdirektiv (IRRD) med henblik på, at de to myndigheder efter implementeringen skal fungere som fælles afviklingsmyndighed for forsikrings- og pensionsselskaber.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finansiel Stabilitet kan få adgang til oplysninger om forsikringsselskabers forhold, som Finanstilsynet bl.a. modtager fra forsikringsselskaberne via løbende indberetninger, når Finansiel Stabilitet har et behov for oplysningerne for at kunne varetage sine opgaver. Det foreslåede vil derudover medføre, at det i det lovforbedrende arbejde, vil være muligt for Finanstilsynet at dele relevante oplysninger om de virksomheder, der kan blive omfattet af de nye regler, der implementerer IRRD-direktivet. Det kan f.eks. være relevant at inddrage oplysninger om virksomhedernes forhold i afklaringen af anvendelsesområdet og vurderingen af rammerne for det kommende danske afviklingsregime for forsikringsselskaber. Det er vurderingen, at implementeringsarbejdet forbundet med IRRD-direktivet kan varetages på en mere effektiv og hensigtsmæssig måde, hvis Finanstilsynet kan dele de fortrolige oplysninger, som virksomhederne har indsendt i det løbende tilsyn, med Finansiel Stabilitet, hvor det vurderes relevant for opgavevaretagelsen. Sådanne oplysninger vil f.eks. kunne være visse af de data og nøgletal, som virksomhederne løbende er forpligtet til at indberette til Finanstilsynet.

Oplysningerne kan alene udveksles, hvor der vurderes at være et konkret behov herfor, dvs. at Finanstilsynet som udgangspunkt ikke kan stille alle oplysninger, som virksomhederne har indberettet til Finanstilsynet til rådighed for Finansiel Stabilitet. Såfremt myndighedsopgaverne mod forventning skulle blive placeret hos en anden myndighed, vil videregivelsesreglerne blive tilpasses til dette.

Til nr. 14 (§ 292, i lov om forsikringsvirksomhed)

Det følger af den gældende § 292 i lov om forsikringsvirksomhed, at Finanstilsynet skal orientere offentligheden om sager, som er behandlet af Finanstilsynet, anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af almen interesse eller af betydning for forståelsen af §§ 67-68, §§ 71-74 og §§ 76-81 og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf.

Det foreslås i § 292 at ændre »§§ 67, 68, 71-74 og 76-81« til »§§ 67, 68, 70-74 og 76-81«.

Det foreslåede vil medføre, at § 70 i lov om forsikringsvirksomhed vil blive omfattet af § 292. § 70, stk. 1, fastsætter, at et forsikringsselskab skal sikre, at alle virksomhedens ansatte, som udøver forsikrings- eller genforsikringsdistributionsvirksomhed, har tilstrækkelige kompetencer og et godt omdømme. § 70, stk. 2, er en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om kompetencekrav og krav til godt omdømme for ansatte, der er direkte beskæftiget med forsikrings- eller genforsikringsdistribution hos et forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at § 292 er en videreførelse af § 354 b i lov om finansiel virksomhed. Formålet var at videreføre bestemmelsen uden materielle ændringer. Ved en fejl blev det ikke med lov nr. 718 af 13. juni 2023 om forsikringsvirksomhed videreført, at Finanstilsynet også skal orientere offentligheden om sager, som er behandlet af Finanstilsynet, anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af betydning for forståelsen af § 70.

Den foreslåede ændring vil medføre en korrekt formulering af bestemmelsen, så det er tydeliggjort, at Finanstilsynet skal orientere offentligheden om sager, som er behandlet af Finanstilsynet, anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af betydning for forståelsen af § 70.

Til nr. 15 (§ 302, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed)

Den gældende § 302, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed, nævner de virksomheder, der kan anses som part i forhold til Finanstilsynet i sager, hvor Finanstilsynet har truffet eller vil træffe afgørelse overfor i medfør af bl.a. lov om forsikringsvirksomhed og andre relevante forordninger på det finansielle område.

Det foreslås i § 302, stk. 1, at indsætte en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-vurderingsforordningen), hvorefter virksomheder, som Finanstilsynet har truffet eller vil træffe afgørelse overfor i medfør af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, eller regler udstedt i medfør heraf, også vil være at anse som parter i en konkret sag.

Den foreslåede ændring vil medføre, at virksomheder, som Finanstilsynet har truffet eller vil træffe afgørelse overfor i medfør af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, eller regler udstedt i medfør heraf, også vil være at anse som parter i en konkret sag.

Til nr. 16 (§ 309, stk. 1 nr. 9, i lov om forsikringsvirksomhed)

Den gældende § 309, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed, indeholder en klageadgang til Erhvervsankenævnet for den, som en afgørelse truffet af Finanstilsynet retter sig til. Bestemmelsen nævner bl.a. afgørelser truffet af Finanstilsynet i medfør af lov om forsikringsvirksomhed og en række forordninger på det finansielle om råde.

Det foreslås i § 309, stk. 1, nr. 9, at indsætte en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-vurderingsforordningen), hvorefter afgørelser truffet af Finanstilsynet i medfør heraf kan indbringes for Erhvervsankenævnet, senest 4 uger efter af afgørelsen er meddelt den pågældende, som afgørelsen retter sig til.

Den foreslåede ændring vil medføre, at virksomheder, som Finanstilsynet har truffet afgørelse overfor i medfør af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit eller regler udstedt i medfør heraf, vil kunne indbringe Finanstilsynets afgørelse for Erhvervsankenævnet.

Til nr. 17 (§ 312, stk. 1, nr. 1, i lov om forsikringsvirksomhed)

Den gældende § 312 i lov om forsikringsvirksomhed er en straffebestemmelse, der fastslår, at overtrædelse af de oplistede bestemmelser i lov om forsikringsvirksomhed kan straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Det foreslås i § 312, stk. 1, nr. 1, at ændre »§ 164, stk. 1 og 2« til »§164, stk. 1-4«, og efter »§ 166, stk. 1, 2, 4 og 9,« at indsætte »§ 176, stk. 9 og 10, § 177, stk. 5 og 6,«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en overtrædelse af § 164, stk. 1-4, § 176, stk. 9 og 10 og § 177, stk. 5 og 6, i lov om forsikringsvirksomhed kan straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Ansvarssubjektet vil være den juridiske person, som offentliggør oplysninger som omhandlet i § 164, stk. 1, § 176, stk. 1 og § 177, stk. 1. Den strafbare handling vil bestå i, at den juridiske person undlader at indsende de offentliggjorte oplysninger til Finanstilsynet samtidig med offentliggørelsen af oplysningerne, jf. § 164, stk. 3, § 176, stk. 9, og § 177, stk. 5, eller undlader at indsende oplysningerne i overensstemmelse med kravene, jf. § 164, stk. 4, § 176, stk. 10, og § 177, stk. 6. Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, er formålet med bestemmelserne, at oplysningerne skal videresendes til ESAP, hvor offentligheden har mulighed for at kunne hente oplysninger om bl.a. forsikringsselskaber ét samlet sted.

Det fremgår af § 319, stk. 1, at juridiske personer (selskaber m.v.) kan pålægges strafansvar efter 5. kapitel i straffeloven. Det fremgår videre af § 317, at der ved udmåling af bøder skal lægges vægt på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens økonomiske forhold.

Det vurderes, at konstateringen af overtrædelser generelt vil være ukompliceret, og at flertallet af sager ikke vil give anledning til bevismæssige tvivl. I det følgende fastsættes derfor et vejledende bødeniveau for overtrædelse af § 164, stk. 3 og 4, § 176, stk. 9 og 10 og § 177, stk. 5 og 6, i lov om forsikringsvirksomhed med henblik på at give Finanstilsynet mulighed for at udstede administrative bødeforelæg, jf. § 320, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed. Et normalstrafniveau er en af forudsætningerne for, at overtrædelse af § 164, stk. 3 og 4, § 176, stk. 9 og 10 og § 177, stk. 5 og 6, i lov om forsikringsvirksomhed vil kunne afsluttes med et administrativt bødeforelæg, da der ikke er en fast praksis for bødeniveauet for overtrædelse af bestemmelserne.

Strafniveauet for en overtrædelse af de nævnte bestemmelser, forudsættes som udgangspunkt fastsat til en bøde på 10.000 kr. pr. manglende indsendelse af en pligtmæssig oplysning til Finanstilsynet. Der er herved lagt vægt på, at overtrædelse af de foreslåede bestemmelser kan medføre, at de offentliggjorte oplysninger ikke bliver tilgængelige på ESAP, hvilket strider imod hele formålet med at indføre ESAP. Det forudsættes, at strafudmålingen som udgangspunkt beregnes på grundlag af en forhøjelse på 50 pct. i andengangstilfælde, en forhøjelse på 100 pct. i tredjegangstilfælde, en forhøjelse på 200 pct. i fjerdegangstilfælde og en forhøjelse efter en konkret vurdering ved senere gentagelsestilfælde. I de tilfælde hvor der er gået 10 år siden, den tidligere straf er udstået, ophører gentagelsesvirkningen. Fristen regnes fra datoen for bødens vedtagelse. Det følger af straffelovens § 84, stk. 3.

Bemyndigelsen i § 320, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed viderefører § 373 a, stk. 1-3, i lov om finansiel virksomhed med redaktionelle ændringer, som er anvendt til at udstede bekendtgørelse om Finanstilsynets anvendelse af administrative bødeforelæg for overtrædelse af visse bestemmelser på det finansielle område. Det følger af § 322 i lov om forsikringsvirksomhed, at regler udstedt i medfør af bl.a. § 373, a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler udstedt i medfør af § 320, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed.

Skal en overtrædelse af § 164, stk. 3 og 4, § 176, stk. 9 og 10, og § 177, stk. 4 og 5, i lov om forsikringsvirksomhed kunne medføre et administrativt bødeforelæg, vil det kræve, at overtrædelsen omfattes af bekendtgørelsens § 2.

Til nr. 18 (§ 312, stk. 1, nr. 1, i lov om forsikringsvirksomhed)

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at § 180, stk. 2 flyttes til stk. 4.

Til nr. 19 (§ 312, stk. 1, nr. 2, i lov om forsikringsvirksomhed)

Den gældende § 312, stk. 1, nr. 2, i lov om forsikringsvirksomhed fastsætter, hvilke overtrædelser af en række EU-retsakter, der kan straffes med bøde.

Det foreslås i § 312, stk. 1, nr. 2, efter »(PRIIP’er)« at indsætte henvisning til artikel 3, artikel 4, stk. 1-5, artikel 5, artikel 6, artikel 7, stk. 1, 1. afsnit og stk. 2, artikel 8, stk. 1-2a, artikel 9, stk. 1-4a, artikel 10, stk. 1, artikel 11, stk. 1-2, artikel 12 og artikel 13, stk. 1 og 3, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (disclosureforordningen).

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at overtrædelse af de angivne artikler disclosureforordningen kan straffes med bøde.

Nedenfor er en uddybende beskrivelse af indholdet af de enkelte artikler.

Når der nedenfor henvises til finansielle markedsdeltagere, menes et forsikringsselskab, der udbyder et forsikringsbaseret investeringsprodukt (IBIP) eller et paneuropæiske personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt) samt et forsikringsselskab, der er producent af pensionsprodukter, jf. artikel 2, nr. 1, litra a, d og f, i disclosureforordningen.

Når der henvises til finansielle rådgivere, menes et forsikringsselskab, der yder forsikringsrådgivning om IBIP’er, jf. artikel 2, nr. 11, litra b, i disclosureforordningen.

Artikel 3 indeholder krav om, at finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere på deres hjemmesider skal offentliggøre oplysninger om sine politikker for integration af bæredygtighedsrisici i henholdsvis deres investeringsbeslutningsproces, jf. stk. 1, eller investerings- eller forsikringsrådgivning, jf. stk. 2.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 3 er henholdsvis en finansiel markedsdeltager i stk. 1, eller en finansiel rådgiver i stk. 2. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab, der udbyder et IBIP eller et livsforsikringsselskab der yder forsikringsrådgivning om IBIP’er, ikke offentliggør oplysninger om sine politikker for integration af bæredygtighedsrisici i henholdsvis sin investeringsbeslutningsproces eller forsikringsrådgivning på sin hjemmeside. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at de offentliggjorte oplysninger om politikkerne ikke indeholder oplysning om, hvorvidt og hvordan livsforsikringsselskabet der udbyder eller yder forsikringsrådgivning om IBIP’er, integrerer bæredygtighedsrisici i sin investeringsbeslutningsproces eller forsikringsrådgivning.

Artikel 4, stk. 1-5, indeholder krav om, at finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere på deres hjemmesider offentliggør oplysninger om integration af de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer i henholdsvis deres investeringsbeslutningsprocesser og investerings- eller forsikringsrådgivning.

Det fremgår af artikel 4, stk. 1, litra a, at hvor en finansiel markedsdeltager tager hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer, skal den på sin hjemmeside offentliggøre og opretholde en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til disse indvirkninger.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 1, litra a, er en finansiel markedsdeltager, der tager hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab, der udbyder et PEPP-produkt, ikke offentliggør en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til disse indvirkninger på sin hjemmeside.

Det fremgår af artikel 4, stk. 1, litra b, at hvor en finansiel markedsdeltager ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau, skal den på sin hjemmeside offentliggøre og opretholde en klar begrundelse for, hvorfor denne ikke gør det, herunder hvor det er relevant, oplysninger om, hvorvidt og hvornår den pågældende finansielle markedsdeltager agter at tage hensyn til sådanne negative indvirkninger.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 1, litra b, er en finansiel markedsdeltager, der ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab, der udbyder et PEPP-produkt, ikke offentliggør en begrundelse herfor på sin hjemmeside.

Artikel 4, stk. 2, indeholder krav til indholdet af de oplysninger, som en finansiel markedsdeltager skal give i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra a. Det følger af artikel 4, stk. 2, litra a og b, at oplysningerne mindst skal inkludere oplysninger om den finansielle markedsdeltagers politikker for identificering og prioritering af de vigtigste negative bæredygtighedsvirkninger og -indikator og en beskrivelse af de vigtigste negative bæredygtighedsvirkninger og eventuelle dertil knyttet tiltag, der er truffet, eller, hvor det er relevant, planlagt. Videre følger det af artikel 4, stk. 2, litra c og d, at oplysningerne mindst skal inkludere kortfattede sammenfatninger af politikker for aktivt ejerskab og en henvisning til den finansielle markedsdeltagers overholdelse af adfærdskodekser for ansvarlig forretningsskik og internationalt anerkendte standarder for due diligence og rapportering og hvor det er relevant, deres grad af tilpasning til Parisaftalens mål.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der tager hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling består eksempelvis i, at erklæringen ikke indeholder de oplysninger der fremgår af skema 1, bilag I, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, der indeholder formatet for, hvordan et livsforsikringsselskab der udbyder et IBIP, skal offentliggøre erklæringen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a, herunder de oplysninger der fremgår af stk. 2. Den strafbare handling kan eksempelvis også bestå i, at oplysningerne i nævnte skema 1, bilag I, er vildledende og derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i ovennævnte delegerede forordning, hvoraf fremgår, at et livsforsikringsselskab der udbyder et IBIP skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.

Artikel 4, stk. 3, 1. pkt., indeholder krav om, at en finansiel markedsdeltager, der overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte, på sin hjemmeside skal offentliggøre og opretholde en erklæring om sin due diligence-politik med hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Det fremgår af stk. 3, 2. pkt., at erklæringen mindst skal indeholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 3, er en finansiel markedsdeltager, der overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte i løbet af regnskabsåret. For artikel 4, stk. 3, 1. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab, der udbyder et IBIP, ikke offentliggør og opretholder en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på sin hjemmeside.

For artikel 4, stk. 3, 2. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at erklæringen ikke indeholder de oplysninger der fremgår af skema 1, bilag I, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, der indeholder formatet for, hvordan et livsforsikringsselskab, der udbyder et IBIP, skal offentliggøre erklæringen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a, herunder de oplysninger der fremgår af stk. 2. Den strafbare handling kan eksempelvis også bestå i, at oplysningerne i nævnte skema 1, bilag I, er vildledende og derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i ovennævnte delegerede forordning, hvoraf fremgår, at et livsforsikringsselskab, der udbyder et IBIP skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.

Artikel 4, stk. 4, 1. pkt., indeholder krav om, at en finansiel markedsdeltager, som er modervirksomhed i en stor koncern og som på koncernens starttidspunkt på konsolideret niveau overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte i løbet af regnskabsåret, på sin hjemmeside skal offentliggøre og opretholde en erklæring om sine due diligence-politikker af de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer i sin investeringsbeslutningsprocesser på virksomhedsniveau. Det fremgår af stk. 4, 2. pkt., at erklæringen mindst skal indeholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 4, er en finansiel markedsdeltager, der er modervirksomhed i en stor koncern, der overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte. Den strafbare handling i stk. 4, 1. pkt., består eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab, der udbyder et IBIP, ikke offentliggør og opretholder en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til disse indvirkninger på sin hjemmeside.

For artikel 4, stk. 4, 2. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at erklæringen ikke indeholder de oplysninger der fremgår af skema 1, bilag I, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, der indeholder formatet for, hvordan et livsforsikringsselskab, der udbyder et IBIP, skal offentliggøre erklæringen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a, herunder de oplysninger der fremgår af stk. 2. Den strafbare handling kan eksempelvis også bestå i, at oplysningerne i nævnte skema 1, bilag I, er vildledende og derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i ovennævnte delegerede forordning, hvoraf fremgår, at et livsforsikringsselskab der udbyder et IBIP skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.

Det fremgår af artikel 4, stk. 5, litra a, at en finansiel rådgiver på sin hjemmeside skal offentliggøre og opretholde oplysninger om, hvorvidt denne tager hensyn til de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 5, litra a, er en finansiel rådgiver. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab der yder forsikringsrådgivning om et IBIP, ikke på sin hjemmeside offentliggør og opretholder en redegørelse, der beskriver om livsforsikringsselskabet i sin forsikringsrådgivning tager hensyn til de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at erklæringen i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, ikke indeholder oplysninger om den proces, som livsforsikringsselskabet anvender til at udvælge de IBIP’er, livsforsikringsselskabet rådgiver om, herunder bl.a. hvordan livsforsikringsselskabet anvender de oplysninger, der offentliggøres af de finansielle markedsdeltagere.

Det fremgår af artikel 4, stk. 5, litra b, at en finansiel rådgiver på sin hjemmeside skal offentliggøre og opretholde oplysninger om, hvorfor denne ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer i sin investerings- eller forsikringsrådgivning, herunder, hvor det er relevant, oplysninger om, hvorvidt og hvornår denne agter at tage hensyn til sådanne negative indvirkninger.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 5, litra b, er en finansiel rådgiver, der ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab der yder forsikringsrådgivning om IBIP’er, ikke offentliggør og opretholder en begrundelse herom på sin hjemmeside.

Det fremgår af artikel 5, stk. 1, at finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere i deres aflønningspolitikker skal medtage oplysninger om, hvordan disse politikker er i overensstemmelse med integrationen af bæredygtighedsrisici, og offentliggøre disse oplysninger på deres hjemmeside.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 5, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab, der udbyder et IBIP, i sin aflønningspolitik ikke medtager en beskrivelse af, om og i givet fald hvorvidt aflønningspolitikken er i overensstemmelse med virksomhedens integrationen af bæredygtighedsrisici. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at livsforsikringsselskabet, hvor aflønningspolitikken er i overensstemmelse med livsforsikringsselskabets integration af bæredygtighedsrisici, ikke beskriver sammenhængen mellem aflønningspolitikken og livsforsikringsselskabets integration af bæredygtighedsrisici. Et sidste eksempel kan være, at et livsforsikringsselskab, ikke offentliggør oplysninger herom på sin hjemmeside.

Det fremgår af artikel 5, stk. 2, at de i artikel 5, stk. 1, omhandlende oplysninger skal indgå i de aflønningspolitikker, som finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere skal fastlægge og opretholde i overensstemmelse med sektorspecifik lovgivning, herunder bl.a. 2009/138/EF, der i dansk ret er implementeret i lov om forsikringsvirksomhed.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 5, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab, der udbyder IBIP’er, i den aflønningspolitik, som livsforsikringsselskabet skal udarbejde i henhold til § 142 i lov om forsikringsvirksomhed, ikke medtager en beskrivelse af, hvorvidt og hvordan aflønningspolitikken er i overensstemmelse med livsforsikringsselskabets integrationen af bæredygtighedsrisici.

Artikel 6 indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser på produktniveau for finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere.

I medfør af artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra a, skal en finansiel markedsdeltager oplyse om, måden, hvorpå bæredygtighedsrisici integreres i investeringsbeslutningerne for det finansielle produkt. Videre følger det af artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra b, at den finansielle markedsdeltager også skal vurdere den sandsynlige indvirkning af bæredygtighedsrisici på afkastet for det specifikke produkt og oplyse om resultatet af denne vurdering.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager. For artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra a, består den strafbare handling eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab, der udbyder et PEPP-produkt, i dens oplysninger om, hvordan livsforsikringsselskabet integrerer bæredygtighedsrisici på tværs af dets PEPP-produkter, ikke retvisende afspejler, hvordan den livsforsikringsselskabet faktisk integrerer bæredygtighedsrisici i PEPP-produktet. For artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra b, består den strafbare handling eksempelvis i, at livsforsikringsselskabet udelader at oplyse om den sandsynlige indvirkning af bæredygtighedsrisici på afkastet.

Det fremgår videre af artikel 6, stk. 1, 2. afsnit, at hvis en finansiel markedsdeltager anser bæredygtighedsrisici på produktniveau for ikke at være relevante for produktet, skal denne i den i første afsnit omhandlede beskrivelser omfatte en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 1, 2. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der ikke anser bæredygtighedsrisici på produktniveau for at være relevante. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et forsikringsselskab, der udbyder et IBIP, ikke medtager en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil i de prækontraktuelle oplysninger der gives efter artikel 6, stk. 1, 1. afsnit.

Det fremgår af artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, litra a, at en finansiel rådgiver skal medtage en beskrivelse af måden, hvorpå bæredygtighedsrisici integreres i dennes investerings- eller forsikringsrådgivning for det finansielle produkt. Videre følger det af artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, litra b, at den finansielle rådgiver også skal vurdere den sandsynlige indvirkning af bæredygtighedsrisici på afkastet for det specifikke produkt og oplyse om resultatet af denne vurdering.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, er en finansiel rådgiver. For artikel 6, stk. 2,

1. afsnit, litra a, består den strafbare handling eksempelvis i, at oplysningerne om hvordan et livsforsikringsselskab der yder forsikringsrådgivning om IBIP’er, integrerer bæredygtighedsrisici i sin forsikringsrådgivning, ikke retvisende afspejler, hvordan livsforsikringsselskabet faktisk integrerer bæredygtighedsrisici i sin forsikringsrådgivning. For artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, litra b, består den strafbare handling eksempelvis i at livsforsikringsselskabet ikke beskriver, hvilke bæredygtighedsrisici, der er identificeret som relevante for det specifikke IBIP, livsforsikringsselskabet rådgiver om

I medfør af artikel 6, stk. 2, 2. afsnit, skal en finansiel rådgiver, der anser bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for produktet, denne rådgiver om, i de i første afsnit omhandlede beskrivelser, omfatte en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 2, 2. afsnit, er en finansiel rådgiver, der anser bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab, der yder forsikringsrådgivning om IBIP’er, ikke medtager en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil i de prækontraktuelle oplysninger, der gives efter artikel 6, stk. 2, 1. afsnit.

Artikel 6, stk. 3, indeholder krav til finansielle markedsdeltagers og finansielle rådgivers præsentation af de omhandlede oplysninger i stk. 1 og 2.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i 6, stk. 3, er den finansielle markedsdeltager og finansielle rådgiver. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et livforsikringsselskab der udbyder et IBIP, ikke medtager en beskrivelse af måden, hvorpå livsforsikringsselskabet integrerer bæredygtighedsrisici i sine investeringsbeslutninger, i de oplysninger livsforsikringsselskabet skal give kunder i overensstemmelse med § 34 e i lovbekendtgørelse nr. 1237 af 9. november 2015 om forsikringsaftaler, jf. artikel 6, stk. 3, litra b, jf. artikel 6, stk. 3, litra b. Et andet eksempel på den strafbare handling kan eksempelvis bestå i, at livsforsikringsselskabet, som anser bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for dets IBIP’er, ikke omfatter en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil, i de oplysninger, som livsforsikringsselskabet skal give kunder i overensstemmelse § 34 e i lovbekendtgørelse nr. 1237 af 9. november 2015 om forsikringsaftaler, jf. artikel 6, stk. 3, litra b.

Det fremgår af artikel 7, stk. 1, 1. afsnit, litra a, at en finansiel markedsdeltager, i de oplysninger, som denne giver efter artikel 6, stk. 3, skal omfatte en klar og begrundet redegørelse for, hvorvidt og i givet fald hvordan, et finansielt produkt tager hensyn til produktets vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer. Videre fremgår det af stk. 1, 1. afsnit, litra b, at oplysningerne skal indeholde en erklæring om, at oplysninger om produktets vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer er tilgængelig i de oplysninger, som skal gives i henhold til artikel 11, stk. 2.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 7, stk. 1, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab der udbyder et IBIP, i de oplysninger der skal gives for et IBIP i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, litra b, ikke medtager en klar og begrundet redegørelse for, om og i givet fald hvordan IBIP’et tager de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer i betragtning.

Det fremgår af artikel 7, stk. 2, at en finansiel markedsdeltager, der anser bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for produktet, skal de oplysninger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3, for hvert finansielt produkt omfatte en erklæring herom og årsagerne hertil.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 7, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der anser bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for produktet. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab, der udbyder et IBIP, i de oplysninger, der skal gives for et IBIP i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, litra b, ikke omfatter en erklæring om, at produktet ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at erklæringen ikke indeholder en redegørelse for årsagerne hertil.

Artikel 8, stk. 1-2a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser på produktniveau for finansielle markedsdeltagere, der udbyder finansielle produkter, der fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika. Det forudsættes, at de virksomheder, der investeres i følger god ledelsespraksis.

Det fremgår af artikel 8, stk. 1, litra a, at hvor et finansielt produkt blandt andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika, skal de oplysninger der gives i henhold til artikel 6, stk. 1, og 3, omfatte, hvordan de pågældende karakteristika opfyldes. Videre følger det af artikel 8, stk. 1, litra b, at hvis der er angivet et indeks som referencebenchmark for det finansielle produkt, skal de oplysninger, der gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, omfatte oplysninger om, hvorvidt og hvordan dette indeks er i overensstemmelse med de pågældende karakteristika.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 8, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der blandt andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab, der udbyder et IBIP, der blandt andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika, ikke i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og 3, litra b, omfatter en beskrivelse af de enkelte miljømæssige eller sociale karakteristika og en beskrivelse af, hvordan virksomheden opfylder de pågældende karakteristika. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 8, stk. 1, ikke præsenteres i overensstemmelse med formatet der fremgår af bilag II, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022.

Et sidste eksempel på den strafbare handling består i, at et livsforsikringsselskab, der udbyder et IBIP og som angiver et indeks som referencebenchmark, ikke i de oplysninger, der gives, beskriver om og i givet fald, hvordan dette indeks er i overensstemmelse med de pågældende karakteristika.

Det fremgår af artikel 8, stk. 2, at en finansiel markedsdeltager, der anvender et referencebenchmark til at måle de pågældende karakteristika, i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 3, skal medtage en angivelse af, hvor den metode, der er anvendt til beregning af det i nærværende artikels stk. 1 omhandlede indeks, kan findes.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 8, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der blandt andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika, hvor der er angivet et indeks som referencebenchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, et livsforsikringsselskab, der udbyder et IBIP, i de oplysninger, der i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra b, skal gives, ikke medtager en angivelse af, hvor den metode, der er anvendt til beregning af det i stk. 1, litra b omhandlede indeks, kan findes.

Det fremgår af artikel 8, stk. 2a, at en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, som omhandlet i artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer (taksonomiforordningen), i de oplysninger, som skal gives i henhold til nærværende forordnings artikel 6, stk. 1 og 3, skal medtage de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 6 i taksonomiforordningen

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 8, stk. 2a, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, i henhold til artikel 6 i taksonomiforordningen. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab, der udbyder et IBIP som omhandlet i artikel 6 i taksonomiforordningen, ikke medtager følgende erklæring i bilag II, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022: ’’EU-klassificeringssystemet fortsætter et princip om ikke at gøre væsentlig skade, hvorved investeringer, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, ikke i væsentlig grad bør skade målene i EU’s klassificeringssystem, og der er specifikke EU-kriterier. Princippet om ikke at gøre væsentlig skade gælder kun for de investeringer, der ligger til grund for det finansielle produkt, og som tager højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. De investeringer, der ligger til grund for den tilbageværende andel af dette finansielle produkt, tager ikke højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. Andre bæredygtige investeringer må heller ikke i væsentlig grad skade miljømæssige eller sociale mål. ’’

Artikel 9, stk. 1-4a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser for finansielle markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har bæredygtig investering som sit mål.

Artikel 9, stk. 1, omhandler den situation, hvor produktet angiver et indeks som referencebenchmark, Her skal de prækontraktuelle oplysninger, der gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, ledsages af oplysninger om, hvordan det angivne indeks er tilpasset de pågældende mål samt en redegørelse for, hvorfor og hvordan det angivne indeks, der er tilpasset dette mål, afviger fra et bredt markedsindeks.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har bæredygtig investering som sit mål og anvender et indeks som referencebenchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab, der udbyder et PEPP-produkt, ikke ledsager oplysningerne, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra l, med en begrundelse for hvordan det angivne indeks er tilpasset de konkrete mål. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at livsforsikringsselskabet ikke i de oplysninger giver en begrundelse for, hvad livsforsikringsselskabet mener, gør det angivne indeks der er tilpasset de konkrete mål, forskelligt fra et bredt markedsindeks. Et sidste eksempel på den strafbare handling består i, at de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 9, stk. 1, ikke præsenteres i overensstemmelse med formatet der fremgår af bilag III, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022.

Artikel 9, stk. 2, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser for produkter, der har bæredygtig investering som sit mål, og hvor der ikke er angivet et indeks som referencebenchmark. Det fremgår af bestemmelsen, at oplysningerne, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, skal omfatte en redegørelse for, hvordan dette mål nås.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der har bæredygtig investering som sit mål og ikke anvender et indeks som reference benchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et livforsikringsselskab, der er producent af et pensionsprodukt, i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra f, ikke omfatter en redegørelse for, hvordan de bæredygtige investeringsmål skal nås, herunder hvilke tiltag, livsforsikringsselskabet gør for at sikre, at de bæredygtige investeringsmål nås. Den strafbare handling kan eksempelvis også bestå i, at et livsforsikringsselskab der er producent af et pensionsprodukt, i sin redegørelse giver vildledende oplysninger om, hvordan de bæredygtige investeringsmål skal nås, jf. artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, hvoraf det fremgår, at et livsforsikringsselskab der er producent af et pensionsprodukt skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.

Artikel 9, stk. 3, 1. afsnit, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser, for finansielle markedsdeltager, der udbyder, et produkt, der har et specifikt mål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner.

Det fremgår af bestemmelsen, at de oplysninger, der i så fald skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, skal omfatte en detaljeret redegørelse for, hvordan målet om lav CO2-/GHG-emissionseksponering sikres med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 3, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der har specifikke mål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab der udbyder et PEPP-produkt, i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra l, ikke omfatter en detaljeret redegørelse for, hvordan det bæredygtige mål om lav CO2-emissionseksponering sikres med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.

Det fremgår af artikel 9, stk. 3, 2. afsnit, at hvor der i overensstemmelse med Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) 2016/1011 ikke foreligger et EU-benchmark for klimaovergangen eller et Paristilpasset EU-benchmark, skal de oplysninger, som er omhandlet i artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, uanset nærværende artikels stk. 2, omfatte en detaljeret redegørelse for, hvordan den fortsatte indsats for at nå målet om at reducere CO2-emissioner sikres, med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 3, 2. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der har specifikke mål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab, der udbyder et PEPP-produkt, og som anvender et Paristilpasset EU-benchmark i et aktivt forvaltet produkt, ikke i de oplysninger, der skal gives i medfør af artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra l, medtager en detaljeret redegørelse for, hvordan den fortsatte indsats for at nå målet om at reducere CO2-/GHG-emissioner, sikres med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.

Det fremgår af artikel 9, stk. 4, at den finansielle markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har bæredygtig investering som sit mål, eller en reduktion af CO2-emissioner som sit mål, og hvor der er angivet et indeks som benchmark, i de oplysninger, der i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3 skal gives, skal medtage en angivelse af, hvor den metode, der er anvendt til beregning af de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede indekser, og af de i nærværende artikels stk. 3, 2. afsnit, omhandlede benchmarks, kan findes.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 4, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har bæredygtig investering eller en reduktion af CO2-/GHG-emissioner som sit mål og som anvender et indeks som referencebenchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab, der udbyder et IBIP, i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra b, ikke oplyser hvor den metode, der er anvendt til beregning af omhandlede benchmark kan findes.

Artikel 9, stk. 4a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser for den finansielle markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, som bidrager til et miljømål. Det fremgår af bestemmelsen, at den finansielle markedsdeltager, i de oplysninger, der i henhold til denne forordnings artikel 6, stk. 1 og 3, skal gives, skal medtage de oplysninger der kræves i henhold til artikel 5 i taksonomiforordningen.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 4a, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der bidrager til et miljømål i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, 2 eller 3. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab der udbyder et IBIP, omfattet af artikel 9, stk. 1, der bidrager til et miljømål i denne forordningens artikel 2, stk. 17, forstand, i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra b, ikke medtager en angivelse af minimumsandelen af investeringer i miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, der er i det finansielle produkt i overensstemmelse med artikel 5, 2. afsnit i taksonomiforordningen.

Artikel 10, stk. 1, indeholder krav til at finansielle markedsdeltagere på deres hjemmesider offentliggør og opretholder en række oplysninger for hvert finansielt produkt, som de udbyder i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1 og artikel 9, stk. 1, 2 og 3.

Det fremgår af artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, litra a, at den finansielle markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, og artikel 9, stk. 1, 2 og 3, på sin hjemmeside skal offentliggøre og opretholde, en beskrivelse af de miljømæssige eller sociale karakteristika eller det bæredygtige investeringsmål. I medfør af artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, litra b, skal den finansielle markedsdeltager på sin hjemmeside også offentliggøre og opretholde oplysninger om blandt andet hvilke metoder, der er anvendt til at vurdere, måle og overvåge de miljømæssige eller sociale karakteristika eller indvirkningen af de bæredygtige investeringer, der er udvalgt til det finansielle produkt. Videre følger det af artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, litra c og d, at den finansielle markedsdeltager på sin hjemmeside skal offentliggøre og opretholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 8 og 9 samt de oplysninger, der er omhandlet i artikel 11.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller har bæredygtig investering som sit mål. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab der udbyder et IBIP omfattet af artikel 8, stk. 1, på sin hjemmeside ikke offentliggør og opretholder en beskrivelse af de enkelte miljømæssige eller sociale karakteristika. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at livsforsikringsselskabet ikke på sin hjemmeside offentliggør og opretholder en beskrivelse af hvordan livsforsikringsselskabet vurderer, måler og overvåger de miljømæssige eller sociale karakteristika, der er udvalgt til IBIP’et.

I medfør af artikel 10, stk. 1, 2. afsnit, skal de oplysninger, der gives i henhold til artikel 10, stk. 1. 1. afsnit, være klare, koncise og forståelige for investorer. Det fremgår i øvrigt af bestemmelsen, at oplysningerne skal offentliggøres på en måde, der er korrekt, rimelig, klar, ikke vildledende, enkel og koncis og på et fremtrædende lettilgængeligt sted på hjemmesiden.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 10, stk. 1, 2. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller har bæredygtig investering som sit mål. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab, der udbyder et IBIP omfattet af artikel 8, stk. 1, på sin hjemmeside ikke offentliggøre og opretholder en klar, koncis, ikke vildledende og forståelig beskrivelse af hvordan livsforsikringsselskabet vurderer, måler og overvåger de miljømæssige eller sociale karakteristika, der er udvalgt til IBIP’et. Et andet eksempel på den strafbare handling bestå i, at livsforsikringsselskabet på sin hjemmeside ikke offentliggør oplysningerne i artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, på et fremtrædende lettilgængeligt sted.

Artikel 11, stk. 1-2, indeholder oplysningsforpligtelser i periodiske rapporter for finansielle markedsdeltagere.

Artikel 11, stk. 1, indeholder en række krav til de oplysninger, som den finansielle markedsdeltager, skal medtage i sine periodiske rapporter.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 11, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, som omhandlet i artikel 8, stk. 1, eller artikel 9, stk. 1, 2 og 3. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab, der udbyder et IBIP, ikke medtager en beskrivelse af i hvilket omfang de miljømæssige eller sociale karakteristika er opfyldt i den periodiske rapport nævnt i artikel 11, stk. 2.

Artikel 11, stk. 2, indeholder krav til præsentationen af de omhandlede oplysninger i artikel 11, stk. 1.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 11, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, som omhandlet i artikel 8, stk. 1, eller artikel 9, stk. 1, 2 og 3. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab der udbyder et PEPP-produkt omfattet af artikel 8, stk. 1, ikke præsenterer de oplysninger, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, i et bilag der følger det format der fremgår af bilag IV, i den delegerede forordning (EU) 2022/1288, til PEPP-oversigten som omhandlet i artikel 36 i forordning (EU) 2019/1239, jf. artikel 11, stk. 2, litra j, jf. artikel 50, stk. 1, i den delegerede forordning (EU) 2022/1288.

Det fremgår af artikel 12, stk. 1, 1. pkt., at en finansiel markedsdeltager, skal sikre, at alle oplysninger der offentliggøres i overensstemmelse med artikel 3, 5 eller 10, holdes ajour. Videre fremgår det af artikel 12, stk. 1, 2. pkt., at en finansiel markedsdeltager, der ændrer i de oplysninger der offentliggøres i overensstemmelse med artikel 3, 5 eller 10, skal offentliggøre på samme hjemmeside en klar redegørelse for ændringen

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 12, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager, der offentliggør oplysninger i overensstemmelse med artikel 3, 5 eller 10. For artikel 12, stk. 1, 1. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab, der udbyder et IBIP og offentliggør oplysninger i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, ikke ajourfører oplysningerne. For artikel 12, stk. 1, 2. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab der udbyder et IBIP, og som ændrer i oplysningerne offentliggjort i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, ikke på samme hjemmeside offentliggør en klar redegørelse for, årsagerne til hvorfor livsforsikringsselskabet har foretaget ændringen.

Det fremgår af artikel 12, stk. 2, at stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på de oplysninger, som finansielle rådgivere offentliggør i overensstemmelse med artikel 3 og 5. Ansvarssubjektet for overtrædelse er en finansiel rådgiver. Eksempler på den strafbare handling vil være de samme som nævnt ovenfor for en finansiel markedsdeltager.

Det fremgår af artikel 13, stk. 1, at en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver skal sikre, at dennes markedsføringskommunikation ikke er i strid med de oplysninger, der gives i henhold til forordningen.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 13, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver, der markedsfører sine produkter og rådgivning omfattet af disclosureforordningen. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab, der udbyder et IBIP, i markedsføringskommunikation for produktet omfattet af artikel 9, stk. 1, giver oplysninger, der er i strid med de oplysninger, der er offentliggjort på livsforsikringsselskabets hjemmeside i henhold til artikel 10, stk. 1, vedrørende IBIP’et.

Det fremgår videre af artikel 13, stk. 3, 1. afsnit, at hvis en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver videregiver en ESG-vurderingen til tredjeparter som en del af sin markedsføringskommunikation, skal den finansielle markedsdeltager eller finansielle rådgiver på sin hjemmeside medtage de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 1 i bilag 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter og ændring af forordning (EU)2019/2088 og 2023/2859 (ESG-vurderingsforordningen). Den finansielle markedsdeltager eller den finansielle rådgiver skal samtidig også indsætte i markedsføringskommunikationen, et link til de nævnte hjemmesideoplysninger.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 13, stk. 3, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager og en finansiel rådgiver, der offentliggør en ESG-vurdering til tredjeparter som en del af sin markedsføringskommunikation. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et livsforsikringsselskab, der udbyder IBIP’er, ikke på sin hjemmeside medtager de oplysninger der følger af punkt 1 i bilag 3 i ESG-vurderingsforordningen, når livsforsikringsselskabet offentliggør en ESG-vurdering til tredjeparter som en del af sin markedsføringskommunikation.

Overtrædelser af disclosureforordningen kan ske af både fysiske og juridiske personer. I de situationer, hvor ansvarssubjektet er en virksomhed, vil det være udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en række tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den juridiske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, hvis den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Et eksempel på hvornår virksomheden udviser grov uagtsomhed består i, at virksomhedens oplysninger i medfør af artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, litra a, om hvordan denne integrerer bæredygtighedsrisici i sin forsikringsrådgivning, er vildledende, idet det viser sig, at virksomheden reelt ikke integrerer bæredygtighedsrisici i sin forsikringsrådgivning. For virksomheder under stiftelse vil ansvarssubjektet være de personer, der stifter virksomheden, da en virksomhed under stiftelse ikke kan være ansvarssubjekt.

Bødeniveauet tiltænkes fastsat i overensstemmelse med § 317 i lov om forsikringsvirksomhed. Det fremgår heraf, at der ved udmåling af bøder lægges vægt på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens økonomiske forhold. For overtrædelser begået af juridiske personer lægges ved vurderingen af gerningsmandens økonomiske forhold vægt på virksomhedens nettoårsomsætning på gerningstidspunktet. For overtrædelser begået af fysiske personer lægges vægt på den pågældendes indtægtsforhold på gerningstidspunktet. Det er afgørende, at der ved strafudmålingen lægges vægt på de nævnte faktorer, således at bøder vil have en pønal og præventiv effekt på alle aktører på markedet, og således at det finansielle incitament til at overtræde bestemmelserne reduceres. Vurderingen af overtrædelsens grovhed bør foregå uafhængig af gerningsmandens økonomiske forhold.

Fastsættelsen af bødestraffen vil dog fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen. Bødeniveauet vil derfor tage hensyn til hvorvidt der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Til nr. 20 (§ 312, stk. 1, nr. 4, i lov om forsikringsvirksomhed)

Den gældende § 312, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed fastsætter, hvilke overtrædelser af en række EU-retsakter, der kan straffes med bøde.

Det foreslås i § 312, stk. 1, at indsætte som nr. 4, artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-vurderingsforordningen).

Med den foreslåede bestemmelse vil overtrædelser af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit i ESG-vurderingsforordningen kunne straffes med bøde.

Når der nedenfor henvises til en reguleret finansiel virksomhed, menes hermed bl.a. et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab, en special purpose vehicle for forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed, et forsikringsholdingselskab, en securiticeringsenhed med særligt formål (SSPE) eller et blandet finansielt holdingselskab, jf. artikel 3, nr. 5, litra e, f, m, n og p, i ESG-vurderingsforordningen.

Artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, indeholder krav om, at hvis en reguleret finansiel virksomhed, udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller en tjenesteydelse, og ESG-vurderingen bliver videregivet til tredjeparter som en del af markedsføringskommunikationen, skal den regulerede finansielle virksomhed på sin hjemmeside medtage de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 1, i bilag 3, i denne forordning. Videre skal den regulerede finansielle virksomhed samtidig også indsætte i markedsføringskommunikationen, et link til de nævnte hjemmesideoplysninger, medmindre markedsføringskommunikationen er omfattet af artikel 13, stk. 3, i forordningen (EU) 2019/2088 (disclosureforordningen).

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, er en reguleret finansiel virksomhed.

Den strafbare handling består eksempelvis i, at et forsikringsselskab ikke offentliggør oplysningerne der fremgår af punkt 1 i bilag 3 til ESG-vurderingsforordningen på sin hjemmeside, når forsikringsselskabet udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller tjenesteydelse, og forsikringsselskabet videregiver ESG-vurderingen til tredjepart, som en del af markedsføringskommunikationen for produktet eller tjenesteydelsen.

Overtrædelser af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit i ESG-vurderingsforordningen kan ske af både fysiske og juridiske personer. I de situationer, hvor ansvarssubjektet er en virksomhed, vil det være udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en række tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den juridiske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, hvis den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Et eksempel på hvornår virksomheden udviser grov uagtsomhed, består i, at virksomheden ikke offentliggør oplysningerne der fremgår af punkt 1 i bilag 3 til ESG-vurderingsforordningen på sin hjemmeside, når virksomheden udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller tjenesteydelse, og virksomheden videregiver ESG-vurderingen til tredjepart, som en del af markedsføringskommunikationen for produktet eller tjenesteydelsen.

Bødeniveauet tiltænkes fastsat i overensstemmelse med § 317 i lov om forsikringsvirksomhed. Det fremgår heraf, at der ved udmåling af bøder lægges vægt på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens økonomiske forhold. For overtrædelser begået af juridiske personer lægges ved vurderingen af gerningsmandens økonomiske forhold vægt på virksomhedens nettoårsomsætning på gerningstidspunktet. For overtrædelser begået af fysiske personer lægges vægt på den pågældendes indtægtsforhold på gerningstidspunktet. Det er afgørende, at der ved strafudmålingen lægges vægt på de nævnte faktorer, således at bøder vil have en pønal og præventiv effekt på alle aktører på markedet, og således at det finansielle incitament til at overtræde bestemmelserne reduceres. Vurderingen af overtrædelsens grovhed bør foregå uafhængig af gerningsmandens økonomiske forhold.

Fastsættelsen af bødestraffen vil dog fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen. Bødeniveauet vil derfor tage hensyn til hvorvidt der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Til nr. 21 (§ 319, stk. 3, i lov om forsikringsvirksomhed)

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at § 180, stk. 2, flyttes til stk. 4.