Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige andre love (Udmøntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar) § 2

Til nr. 1

Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag anvender den nuværende terminologi inden for erhvervsuddannelserne. I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag betegnes personer under erhvervsuddannelse således som elever, uanset om disse personer befinder sig på en erhvervsuddannelses grundforløb eller hovedforløb, og uanset om disse personer har en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver eller ej. I § 8, stk. 2, § 10, stk. 2, § 12 d, stk. 1, § 13, § 15 e, stk. 4, nr. 2, og § 22, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er skolepraktikelever nævnt specifikt, mens det i lovens øvrige bestemmelser fremgår af lovteksten eller af konteksten, hvilken (anden) elevtype, der er tale om.

Det foreslås at ændre betegnelsen »elev« til »elev eller lærling« overalt i loven.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor det foreslås, at betegnelsen »elev« ændres til »elev eller lærling«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af de nævnte bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag anvender den nuværende terminologi inden for erhvervsuddannelserne. I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag betegnes personer under erhvervsuddannelse således som elever, uanset om disse personer befinder sig på en erhvervsuddannelses grundforløb eller hovedforløb, og uanset om disse personer har en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver eller ej. I § 8, stk. 2, § 10, stk. 2, § 12 d, stk. 1, § 13, § 15 e, stk. 4, nr. 2, og § 22, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er skolepraktikelever nævnt specifikt, mens det i lovens øvrige bestemmelser fremgår af lovteksten eller af konteksten, hvilken (anden) elevtype, der er tale om.

Det foreslås at ændre betegnelsen »eleven« til »eleven eller lærlingen« overalt i loven bortset fra i § 26 a, stk. 1.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor det foreslås, at betegnelsen »elev« ændres til »elev eller lærling«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af de nævnte bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af § 5 c, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at optagelse på en skole til en uddannelses hovedforløb som hovedregel er betinget af, at eleven har gennemført 2. del af et adgangsgivende grundforløb, eller har mindst tilsvarende kvalifikationer, og at eleven endvidere har indgået uddannelsesaftale.

Det fremgår af § 5 c, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, at en skole kan optage elever uden uddannelsesaftale til en skoleperiode i et hovedforløb, hvis eleven har gennemført grundforløbets 2. del og de eventuelt forudgående skoleperioder i hovedforløbet og eleven er eller umiddelbart før optagelsen til skoleperioden i hovedforløbet har været i lønnet beskæftigelse i udlandet af passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i praktikuddannelsen i erhvervsuddannelsen. Skolen underretter vedkommende faglige udvalg eller udvalg, der varetager opgaver og funktioner som fagligt udvalg, om optagelsen.

Det fremgår af § 31, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at praktikuddannelsen som hovedregel foregår på en eller flere virksomheder, der er godkendt af det faglige udvalg, og på grundlag af en uddannelsesaftale mellem eleven og virksomheden. I medfør af § 31, stk. 4, træffer skolen afgørelse om, hvorvidt praktikuddannelse i form af beskæftigelse i udlandet, jf. § 5 c, stk. 2, kan sidestilles med praktikuddannelse i henhold til stk. 1.

Kapitel 4 om mobilitetsfremmende ydelse i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag anvender betegnelsen »praktik i udlandet« om beskæftigelse i udlandet omfattet af § 5 c, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser.

Det foreslås at ændre betegnelsen »praktik i udlandet« til »beskæftigelse i udlandet« overalt i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det foreslåede skal ses i lyset af, at lov om erhvervsuddannelser ikke foreslås ændret på dette punkt, og at det findes hensigtsmæssigt at opdatere ordlyden af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, således at de to love anvender samme terminologi.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af reglerne om mobilitetsfremmende ydelser.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 15, 16, 22 og 33, og bemærkningerne hertil samt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af § 1, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er en selvejende institution, der har til formål at administrere refusions- og tilskudsordninger, der skal medvirke til at skaffe det fornødne antal praktikpladser for uddannelsessøgende.

Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vedrører – ud over ydelser i relation til praktikpladser inden for erhvervsuddannelserne – også ydelser i relation til uddannelser, som bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har sidestillet med erhvervsuddannelser. Eksempelvis er det i relation til lønrefusion for tiden erhvervsfiskeruddannelsen, farmakonomuddannelsen og lokomotivføreruddannelsen, der er sidestillet.

Det foreslås, at betegnelsen »praktikpladser« i § 1, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til »praktik- og lærepladser«.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor betegnelsen »praktikplads« foreslås ændret til »læreplads«. Det foreslås derimod ikke at ændre terminologien på andre uddannelsesområder, hvorfor betegnelsen »praktikplads« i § 1, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag foreslås ændret til »praktik- og lærepladser«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af lovens formålsbestemmelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det følger af § 4, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder refusion til arbejdsgivere, der i henhold til uddannelsesaftale har udbetalt løn under skoleophold til elever under erhvervsuddannelse i overensstemmelse med lovgivningen for disse uddannelser og til elever under uddannelser, der efter beslutning truffet af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan sidestilles med erhvervsuddannelser.

Det foreslås, at betegnelsen »elever under erhvervsuddannelse« i § 4, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til »elever eller lærlinge«.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor det foreslås, at betegnelsen »elev« ændres til »elev eller lærling«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det følger af § 4, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder refusion til de i § 2 nævnte arbejdsgivere, der i henhold til uddannelsesaftale har udbetalt løn under skoleophold til elever under erhvervsuddannelse i overensstemmelse med lovgivningen for disse uddannelser og til elever under uddannelser, der efter beslutning truffet af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan sidestilles med erhvervsuddannelser.

Efter § 4, stk. 2, ydes refusion efter stk. 1 med en særlig takst for voksne for elever, der ved uddannelsesaftalens påbegyndelse er fyldt 25 år, såfremt arbejdsgiveren udbetaler voksenelevløn. Udbetales almindelig elevløn, ydes refusion med de takster, der gælder for elever under 25 år. For elever, der er omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser, kan arbejdsgiveren tidligst opnå ret til lønrefusion efter stk. 1 fra det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren forinden har beskæftiget den pågældende på fuld tid i sammenhængende 3 måneder eller ved deltidsbeskæftigelse i en sammenhængende periode, der svarer til 3 måneders fuldtidsbeskæftigelse. 3. pkt. finder anvendelse, uanset om arbejdsgiveren udbetaler voksenelevløn eller almindelig elevløn.

Efter § 4, stk. 3, ydes der ikke refusion, såfremt der for arbejdsgiveren udføres produktivt arbejde som led i skoleopholdene af et omfang svarende til den udbetalte løn, og efter § 4, stk. 4 fastsætter bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag regler om betingelser for udbetaling af refusionsbeløb samt regler om helt eller delvist bortfald af lønrefusion, når arbejdsgiveren samtidig modtager støtte til praktikpladsen i henhold til anden lovgivning.

Taksterne for lønrefusion fastsættes i de årlige finanslove efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. § 5, stk. 1. Staten afholder en del af de udgifter til lønrefusion efter stk. 1, som vedrører supplerende undervisning, der er studieforberedende, i en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb, jf. § 24, stk. 2, og § 33 a i lov om erhvervsuddannelser, jf. § 5, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det foreslås, at der i § 4, stk. 1, indsættes som 2. pkt., at lønrefusion efter 1. pkt. kan udgøre mere end 100 pct. af den udbetalte løn under skoleophold.

Med forslaget vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kunne yde lønrefusion på mere end 100 pct. af den løn, arbejdsgiveren har udbetalt under elevens skoleophold. Med ”løn” menes der efter Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags faste praksis efter gældende § 4, stk. 1, den rene løn, dvs. ekskl. pension m.v.

Det foreslåede vil også kunne finde anvendelse i forhold til elever omfattet af § 4, stk. 2, dvs. elever, der ved uddannelsesaftalens påbegyndelse er fyldt 25 år, og som udløser lønrefusion, og elever der er omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser (EUV1-elever), og som udløser lønrefusion.

Der er med forslaget ikke tilsigtet øvrige ændringer af reglerne om lønrefusion, herunder i forhold til at taksterne for lønrefusion fastsættes i de årlige finanslove efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovens § 5, stk. 1. Det vil således fremgå af de årlige finanslove, hvilke typer af uddannelsesaftaler der i givet fald vil udløse den foreslåede forhøjede lønrefusion. Det vil – sammenholdt med lovforslagets § 2, nr. 9 – også fremgå af de årlige finanslove, med hvilken procentsats og med hvilke takster, den forhøjede lønrefusion vil ydes. De uddannelsesaftaler, der ikke vil udløse forhøjet lønrefusion, vil i stedet udløse lønrefusion efter de ordinære takster (herunder den særlige takst efter § 4, stk. 2) for lønrefusion i de årlige finanslove.

Til nr. 7

Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag anvender den nuværende terminologi inden for erhvervsuddannelserne. I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag betegnes personer under erhvervsuddannelse således som elever, uanset om disse personer befinder sig på en erhvervsuddannelses grundforløb eller hovedforløb, og uanset om disse personer har en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver eller ej. I § 8, stk. 2, § 10, stk. 2, § 12 d, stk. 1, § 13, § 15 e, stk. 4, nr. 2, og § 22, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er skolepraktikelever nævnt specifikt, mens det i lovens øvrige bestemmelser fremgår af lovteksten eller af konteksten, hvilken (anden) elevtype, der er tale om.

Det foreslås, at betegnelsen »elever« tre steder i § 4, stk. 2, to steder i § 6, stk. 1, 2. pkt., to steder i § 7, 1. pkt., i § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 9, stk. 3, § 11, stk. 1, 1. pkt., § 12 b, stk. 2, § 12 c, stk. 3, 3. pkt., overskriften til kapitel 6 a, § 17 b, 1. og 2. pkt., § 20, stk. 3, to steder i § 21 b, stk. 2, 2. pkt., tre steder i § 21 b, stk. 4, nr. 2, og i § 21 d, stk. 3, 3. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til »elever og lærlinge«.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor det foreslås, at betegnelsen »elev« ændres til »elev eller lærling«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af de nævnte bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Det følger af § 4, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder refusion til de arbejdsgivere, der i henhold til uddannelsesaftale har udbetalt løn under skoleophold til elever under erhvervsuddannelse i overensstemmelse med lovgivningen for disse uddannelser og til elever under uddannelser, der efter beslutning truffet af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan sidestilles med erhvervsuddannelser. For tiden er erhvervsfiskeruddannelsen, farmakonomuddannelsen og lokomotivføreruddannelsen sidestillet.

Det følger af § 4, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter regler om betingelser for udbetaling af refusionsbeløb samt regler om helt eller delvist bortfald af lønrefusion, når arbejdsgiveren samtidig modtager støtte til praktikpladsen i henhold til anden lovgivning.

Det foreslås, at betegnelsen »praktikpladsen« i § 4, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til »praktik- eller lærepladsen«.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor betegnelsen »praktikplads« foreslås ændret til »læreplads«. Det foreslås derimod ikke at ændre terminologien på andre uddannelsesområder, hvorfor betegnelsen »praktikplads« i § 4, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag foreslås ændret til »praktik- eller lærepladsen«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det følger af § 5, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at taksterne for lønrefusion fastsættes i de årlige finanslove efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Staten afholder en del af de udgifter til lønrefusion efter stk. 1, som vedrører supplerende undervisning, der er studieforberedende, i en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb, jf. § 24, stk. 2, og § 33 a i lov om erhvervsuddannelser, jf. § 5, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det foreslås, at der i § 5, stk. 1, indsættes et nyt 2. pkt., hvorefter der endvidere fastsættes i de årlige finanslove den procentandel, hvormed lønrefusion efter det foreslåede § 4, stk. 1, 2. pkt., maksimalt kan ydes i forhold til den udbetalte løn under skoleophold.

Forslaget vil indebære, at både taksterne for lønrefusion og den procentandel, hvormed lønrefusion efter det foreslåede § 4, stk. 1, 2. pkt., maksimalt kan ydes i forhold til den udbetalte løn under skoleophold, vil blive fastsat i de årlige finanslove efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 6, hvori det foreslås, at lønrefusion kan udgøre mere end 100 pct. af den udbetalte løn under skoleophold.

Der er med forslaget ikke tilsigtet øvrige ændringer af reglerne om lønrefusion, herunder i forhold til at taksterne for lønrefusion fastsættes i de årlige finanslove efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det vil således fremgå af de årlige finanslove, hvilke typer af uddannelsesaftaler der i givet fald vil udløse den foreslåede forhøjede lønrefusion. Det vil også fremgå af de årlige finanslove, med hvilken procentsats og med hvilke takster, den forhøjede lønrefusion vil ydes. De uddannelsesaftaler, der ikke vil udløse forhøjet lønrefusion, vil i stedet udløse lønrefusion efter de ordinære takster for lønrefusion i de årlige finanslove.

Til nr. 10

Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag anvender den nuværende terminologi inden for erhvervsuddannelserne. I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag betegnes personer under erhvervsuddannelse således som elever, uanset om disse personer befinder sig på en erhvervsuddannelses grundforløb eller hovedforløb, og uanset om disse personer har en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver eller ej. I § 8, stk. 2, § 10, stk. 2, § 12 d, stk. 1, § 13, § 15 e, stk. 4, nr. 2, og § 22, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er skolepraktikelever nævnt specifikt, mens det i lovens øvrige bestemmelser fremgår af lovteksten eller af konteksten, hvilken (anden) elevtype, der er tale om.

Det foreslås, at betegnelsen »elevers« i overskriften til kapitel 2 a, § 5 a, stk. 1, 1. pkt., § 7 a, stk. 2, og § 17 b, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til »elevers og lærlinges«.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor det foreslås, at betegnelsen »elev« ændres til »elev og lærling«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af de nævnte bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Det følger af § 5 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag dækker udgifter til elevers nødvendige eller aftalte ophold på kostafdelinger under skoleophold som led i en erhvervsuddannelse.

Det følger af § 5 a, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan bestemme, at ordningen også finder anvendelse i forhold til udgifter til elevers nødvendige eller aftalte ophold på kostafdelinger under skoleophold som led i en uddannelse, som kan sidestilles med erhvervsuddannelser, jf. § 4, stk. 1, hvis eleverne har ophold på kostafdelinger som nævnt i regler udstedt i medfør af § 49, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser.

Det følger af § 6, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder tilskud til befordringsudgifter, som arbejdsgiveren har afholdt i forbindelse med elevens skoleophold.

Det foreslås, at betegnelsen » elevens« i § 5 a, stk. 2, og § 6, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til »elevens eller lærlingens«.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor det foreslås, at betegnelsen »elev« ændres til »elev eller lærling«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af de nævnte bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Der findes ikke regler i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, der hjemler tilskud til kommuner vedrørende udgifter i perioden mellem grund- og hovedforløbet til løn til elever på 25 år eller derover på uddannelsen til social- og sundhedsassistent. Det foreslås, at der efter kapitel 2 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indsættes et nyt kapitel 2 b om tilskud til kommuner vedrørende lønudgifter til visse elever og lærlinge mellem grund- og hovedforløbet.

Efter det foreslåede § 5 b, stk. 1, skal Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yde tilskud til kommuner vedrørende lønudgifter imellem grundforløbet og hovedforløbet pr. elev eller lærling, der opfylder følgende betingelser:

1. Vedkommende er optaget på erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent.

2. Vedkommende har indgået en uddannelsesaftale med en kommune, der omfatter mindst 2. del af grundforløbet og hovedforløbet.

3. Vedkommende er fyldt 25 år senest ved uddannelsesaftalens påbegyndelse.

4. Vedkommende har opnået kvalifikation til hovedforløbet under uddannelsesaftalens varighed og efterfølgende har påbegyndt hovedforløbet.

Det foreslås, at tilskuddet udbetales automatisk på baggrund af registerdata indberettet af institutionerne til brug for udbetaling af lønrefusion, dog forventes ordningen indledningsvis implementeret ved, at registerdata modtages fra Styrelsen for It og Læring.

Styrelsen for It og Læring vil i den forbindelse skulle lave et udtræk af eksisterende data i det praktikpladsadministrative system mhp. at identificere de elever, som opfylder betingelserne i det foreslåede stk. 1. Udtrækket vil bl.a. indeholde oplysninger om uddannelsesaftale, elevtype og SE-numre for kommuner og danne grundlaget for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags beregning af tilskuddet til kommunerne, indtil en løsning, der baserer sig på Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags egne registre kan implementeres.

Det bemærkes for så vidt angår det foreslåede § 5 b, stk. 1, nr. 4, at et centralt element i datagrundlaget er skolernes indberetninger af hhv. kvalifikationer og skoleophold. Det nuværende datagrundlag i det praktikadministrative system, hvorfra datatræk vil komme indledningsvist, giver således ikke mulighed for helt konsistent og korrekt at se, på hvilken dato en elevs grundforløb 2 afsluttes, og hvornår elevens hovedforløb starter. Overgangen fra grundforløb 2 til hovedforløb kan i en del tilfælde kun afledes af de skoleophold, der registreres om eleven. I forhold til denne betingelse vil der således blive set på datoen for registreringen af den kvalifikation til hovedforløb, som uddannelsesaftalen er baseret på, og datoen for indgåelsen af uddannelsesaftalen – og efterfølgende om der kommer et skoleophold under samme hovedforløb.

Udtrækket fra Styrelsen for It og Læring sendes til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. På baggrund af dette udtræk beregnes og udbetales et samlet beløb pr. SE nummer. Samtidig fremsendes afgørelse med grundlag for udbetaling til modtagere.

Det er hensigten, at udsøgning af data på sigt skal foregå ved udsøgning i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags egne registre, herunder verificeringen af, hvorvidt en elev er startet på hovedforløbet. Når løsningen er endeligt implementeret, beregnes og udbetales tilskud fremadrettet på baggrund af udtræk i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags egne registre.

Det bemærkes, at såfremt en kommune måtte henvende sig med anbringende om, at kommunen ikke har modtaget det tilskud, som kommunen er berettiget til efter den foreslåede ordning, skal sagen behandles af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det følger af artikel 6, stk. 1, i databeskyttelsesforordningen, at behandling af personoplysninger kun er lovlig, hvis og i det omfang mindst ét forhold i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f er opfyldt. Efter artikel 6, stk. 1, litra c, er behandling lovlig, hvis og i det omfang behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige. Efter artikel 6, stk. 1, litra e, er behandlingen endvidere lovlig, hvis og i det omfang behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Efter forslaget vil Styrelsen for It og Læring indledningsvis skulle lave et dataudtræk med henblik på, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan udbetale det foreslåede tilskud til kommunerne efter nærmere angivne betingelser, hvilket vil sige, at kendskab til uddannelsesaftalens længde, elevens alder m.v. er en forudsætning for sagsbehandlingen i Styrelsen for It og Læring. Sagsbehandlingen i Styrelsen for It og Læring er nødvendig af hensyn til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags mulighed for at kunne udbetale tilskuddene og dermed nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse.

Efter forslaget vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag være forpligtet til at udbetale tilskud til kommuner, hvorfor modtagelsen af de nævnte oplysninger om eleverne fra Styrelsen for It og Læring er en forudsætning for sagsbehandlingen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Tilsvarende vil være tilfældet, når udsøgning af data på sigt skal foregå ved udsøgning i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags egne registre. Det bemærkes, at start på hovedforløbet vil blive kvalificeret ved, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag verificerer, hvorvidt der for en konkret elev er udbetalt lønrefusion for et skoleophold på hovedforløbet.

Det vurderes på denne baggrund, at den beskrevne behandling af elevens personoplysninger vil kunne ske ud fra det behandlingsgrundlag, der følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e. Hertil kommer, at det følger af databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, at offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer med henblik på entydig identifikation eller som journalnummer.

Det skal bemærkes, at foruden kravet om behandlingshjemmel skal al behandling af elevers personoplysninger også ske under behørig iagttagelse af de øvrige databeskyttelsesretlige regler, herunder de grundlæggende principper i databeskyttelsesforordningens artikel 5. Heraf følger bl.a., at behandlingen af personoplysninger skal være gennemsigtig i forhold til den registrerede elev samt relevant og begrænset til, hvad er nødvendigt i forhold til formålet med behandlingen, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a og c.

Efter det foreslåede § 5 b, stk. 2, vil satser for tilskuddet og den periode, for hvilken der ydes tilskud, blive fastsat i de årlige finanslove. Den periode, for hvilken der ydes tilskud, vil blive fastsat i de årlige finanslove som den seneste opgjorte gennemsnitlige varighed af perioden mellem grund- og hovedforløb. Aktuelt er denne periode på 4,3 uger.

Der forventes fastsat to satser i de årlige finanslove. En sats for elever og lærlinge, der er berettiger kommunen til almindelige lønrefusion, og en sats for elever og lærlinge, som berettiger kommunen til lønrefusion for voksenelever. Denne skelnen skyldes, at nogle elever og lærlinge ansættes af kommunale arbejdsgivere med voksenelevløn efter de gældende overenskomster. Voksenelever skal således have en højere elevløn i perioden mellem grund- og hovedforløb end elever og lærlinge, der ikke er berettiget til voksenelevløn. Derfor har kommunale arbejdsgivere en højere lønudgift for voksenelever, hvorfor der tilsvarende fastsættes et højere tilskud efter denne nye ordning for voksenelever.

Det vil være uden betydning for beregningen af tilskuddet, om der for de konkrete elever eller lærlinge er en overgang mellem grund- og hovedforløb, der er kortere eller længere end gennemsnittet på aktuelt 4,3 uger. En kommune, som har en elev, der opfylder betingelserne i det foreslåede stk. 1, vil således være berettiget til et tilskud, der beregnes som 1 elev x sats x 4,3. Niveauet på 4,3 uger vil kunne blive ændret på finansloven, såfremt den konstaterede gennemsnitlige varighed ændrer sig.

Efter det foreslåede § 5 b, stk. 3, bemyndiges bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til at fastsætte nærmere regler om afgrænsning, udbetalingsgrundlag, beregning, udbetaling, efterregulering, periodeafgrænsning og administration af ordningen i øvrigt.

Det er hensigten, at bemyndigelsen kan anvendes af bestyrelsen til at fastsætte nærmere regler om administrationen af udbetalingen, udbetalingstidspunkter, frekvens for overførsel af data, samt at der ikke sker genberegning efter udbetaling, fx som følge af omregistrering i det praktikadministrative system efter et bestemt tidspunkt.

Det foreslås, at det nye tilskud i det foreslåede kapitel 2 b finansieres af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag gennem uddannelsesbidraget i § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 og pkt. 3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Det følger af § 8, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med henblik på indgåelse af uddannelsesaftaler vedrørende erhvervsuddannelser yder økonomisk støtte til elever i form af 1) rejsehjælp til søgning eller overtagelse af en praktikplads, 2) flyttehjælp ved overtagelse af en praktikplads, 3) tilskud til forsørgere til merudgifter til dobbelt husførelse, 4) tilskud i særlige tilfælde til andre boligudgifter.

I medfør af § 21 b, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, er det i ordningen med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag en betingelse for merbidragsfritagelse for en nærmere bestemt periode, at et af følgende er opfyldt i hele perioden:

1. Arbejdsgiveren har ikke modtaget ansøgninger fra elever på et relevant grundforløb, der i medfør af regler udstedt i medfør af § 66, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har pligt til at være registreret som praktikpladssøgende med en synlig profil på den centrale praktikpladsportal senest 8 uger før afslutningen af grundforløbet, eller elever, der har bestået et relevant grundforløb. Modtager arbejdsgiveren alene ansøgning fra en sådan elev, som arbejdsgiveren indgår uddannelsesaftale med i perioden, bortfalder retten til fritagelse for merbidrag for perioden nævnt i stk. 3 dog ikke. Efter behandling af modtagne ansøgninger underretter arbejdsgiveren den enkelte elevs skole, hvis eleven ikke er på eller har gennemført et relevant grundforløb.

2. Samtlige ansøgende elever på et relevant grundforløb, der i medfør af regler udstedt i medfør af § 66, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har pligt til at være registreret som praktikpladssøgende med en synlig profil på den centrale praktikpladsportal senest 8 uger før afslutningen af grundforløbet, og samtlige ansøgende elever, der har bestået et relevant grundforløb, afslår arbejdsgiverens tilbud om en praktikplads. Efter modtagelse af afslag fra samtlige ansøgende elever underretter arbejdsgiveren den enkelte elevs skole om, at eleven har afslået den tilbudte praktikplads.

3. Der er ikke registreret elever på uddannelsen på Børne- og Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal, der har haft en synlig profil på portalen i 14 sammenhængende kalenderdage eller mere.

Det foreslås, at betegnelsen »praktikplads« i § 8, stk. 1, nr. 1 og 2, og to steder i § 21 b, stk. 4, nr. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til »læreplads«.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor det foreslås, at betegnelsen »praktikplads« ændres til »læreplads«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af de nævnte bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Det følger af § 8, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med henblik på indgåelse af uddannelsesaftaler vedrørende erhvervsuddannelser yder økonomisk støtte til elever i form af 1) rejsehjælp til søgning eller overtagelse af en praktikplads, 2) flyttehjælp ved overtagelse af en praktikplads, 3) tilskud til forsørgere til merudgifter til dobbelt husførelse, 4) tilskud i særlige tilfælde til andre boligudgifter.

I medfør af § 8, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, finder bestemmelsen i stk. 1, tilsvarende anvendelse vedrørende skolepraktik i erhvervsuddannelserne.

Det følger af § 10, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder hel eller delvis refusion af udgifter, som en arbejdsgiver har afholdt i forbindelse med udstationering af elever med en erhvervsuddannelsesaftale i udlandet, eller andre særlige udgifter i forbindelse med tilvejebringelse af praktikpladser i udlandet.

I medfør af § 10, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, kan bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag stille som vilkår for ydelse af refusion, at arbejdsgiveren i udstationeringsperioden ansætter en elev under skolepraktik i erhvervsuddannelserne.

Det følger af § 12 d, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag dækker den del af statens driftsudgifter til skolepraktik, der årligt overstiger udgiftsniveauet herfor i 2016. Beløbet efter 1. pkt. reguleres årligt med det generelle pris- og lønindeks.

Det foreslås, at betegnelsen »skolepraktik« i § 8, stk. 2, § 10, stk. 2, og § 12 d, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til »skoleoplæring«.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor det foreslås, at betegnelsen »skolepraktik« ændres til »skoleoplæring«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af de nævnte bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Det følger af § 9, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder økonomisk støtte til elever under erhvervsuddannelse, jf. § 5 c, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser med henblik på praktikuddannelse i virksomheder i udlandet.

Det foreslås, at i § 9, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres »praktikuddannelse i virksomheder« til: »beskæftigelse«.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 3, hvori det foreslås, at betegnelsen »praktik i udlandet« overalt i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til »beskæftigelse i udlandet«.

Med det foreslåede udgår ordene »i virksomheder« af hensyn til ensretningen af den foreslåede sprogbrug. Der er med det foreslåede ikke tilsigtet nogen ændring af, at beskæftigelsen sker i virksomheder i udlandet.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 3, og bemærkningerne hertil samt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

Det følger af § 9, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder økonomisk støtte til elever under erhvervsuddannelse, jf. § 5 c, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser med henblik på praktikuddannelse i virksomheder i udlandet.

Det følger af § 9, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at støtten ydes i form af 1) tilskud m.v. nævnt i § 8, stk. 1, nr. 1-3 (dvs. rejsehjælp til søgning eller overtagelse af en praktikplads, flyttehjælp ved overtagelse af en praktikplads og tilskud til forsørgere til merudgifter til dobbelt husførelse), 2) rejsehjælp til rejsen til Danmark ved praktikperiodens afslutning, 3) tilskud til boligudgifter, 4) tilskud til andre særlige udgifter, der er begrundet i udlandsopholdet.

Det foreslås, at i § 9, stk. 2, nr. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres »praktikperiodens afslutning« til »afslutning af beskæftigelsen i udlandet«.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 3, hvori det foreslås, at betegnelsen »praktik i udlandet« overalt i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til »beskæftigelse i udlandet«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 3, og bemærkningerne hertil samt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 17

Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag anvender den nuværende terminologi inden for erhvervsuddannelserne. I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag betegnes personer under erhvervsuddannelse således som elever, uanset om disse personer befinder sig på en erhvervsuddannelses grundforløb eller hovedforløb, og uanset om disse personer har en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver eller ej. I § 8, stk. 2, § 10, stk. 2, § 12 d, stk. 1, § 13, § 15 e, stk. 4, nr. 2, og § 22, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er skolepraktikelever nævnt specifikt, mens det i lovens øvrige bestemmelser fremgår af lovteksten eller af konteksten, hvilken (anden) elevtype, der er tale om.

Det foreslås, at betegnelsen »elever« i § 10, stk. 1, § 12 c, stk. 3, 1. pkt., to steder i § 21 b, stk. 4, nr. 1, i § 21 b, stk. 4, nr. 3, og § 21 i, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til »elever eller lærlinge«.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor det foreslås, at betegnelsen »elev« ændres til »elev eller lærling«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af de nævnte bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Det følger af § 10, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder hel eller delvis refusion af udgifter, som en arbejdsgiver har afholdt i forbindelse med udstationering af elever med en erhvervsuddannelsesaftale i udlandet, eller andre særlige udgifter i forbindelse med tilvejebringelse af praktikpladser i udlandet.

Udstationering i udlandet adskiller sig fra begrebet »praktik i udlandet« derved, at udstationering i udlandet forudsætter en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, hvorimod praktik i udlandet vedrører beskæftigelse i udlandet, jf. § 5 c, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 2, nr. 3, 22 og 33.

Det foreslås, at i § 10, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres »praktikpladser i udlandet« til »lærepladser i form af udstationering i udlandet«.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor det foreslås, at betegnelsen »praktikplads« ændres til »læreplads«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 19

Det følger af § 11, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder godtgørelse til elever i hovedforløbet, jf. § 5 c, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, når eleverne er optaget på grundlag af praktik i udlandet, jf. § 9, stk. 1. Godtgørelsen udgør samme beløb, som en arbejdsgiver efter § 5, stk. 1 (om satsen for lønrefusion), er berettiget til at modtage som lønrefusion for den pågældende elev.

Det foreslås, at betegnelsen »eleverne« i § 11, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til »eleverne eller lærlingene«.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor det foreslås, at betegnelsen »elev« ændres til »elev eller lærling«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 20

Det følger af § 11, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder tilskud til de faglige udvalgs udgifter til svendeprøver for erhvervsuddannelseselever uden uddannelsesaftale, der er optaget til afsluttende skoleundervisning på grundlag af praktik i udlandet.

Det foreslås, at begrebet »erhvervsuddannelseselever« i § 11, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til »elever og lærlinge«.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor det foreslås, at betegnelsen »elev« ændres til »elev eller lærling«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 21

Det følger af § 12 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan beslutte, at bestemmelserne i §§ 6-10 (om tilskud til befordring m.v. og mobilitetsfremmende ydelser) finder tilsvarende anvendelse for andre elever end elever i erhvervsuddannelser.

Det foreslås, at der i § 12 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter ordene »end elever« indsættes ordene »og lærlinge«.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor det foreslås, at betegnelsen »elev« ændres til »elev eller lærling«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 22

Det følger af § 12 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan yde tilskud til en eller flere institutioner eller en styrelse eller anden offentlig institution under Børne- og Undervisningsministeriet, som er bemyndiget til at varetage ordningens administration, eller personer, der varetager formidling af praktikpladser i udlandet, jf. også §§ 9 og 10 (om mobilitetsfremmende ydelser til elever og arbejdsgivere).

Bestemmelsen omfatter både udstationering i udlandet, som forudsætter en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, og praktik i udlandet i form af beskæftigelse i udlandet, jf. § 5 c, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser.

Det foreslås, at i § 12 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres »praktikpladser i udlandet« til »beskæftigelse i udlandet og lærepladser i form af udstationering i udlandet«.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 3, hvori det foreslås, at betegnelsen »praktik i udlandet« overalt i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til »beskæftigelse i udlandet«.

Det foreslåede vil endvidere indebære samme sprogbrug som foreslået i lovforslagets § 2, nr. 18, om lærepladser i form af udstationering i udlandet.

Endelig er det foreslåede en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor det foreslås, at betegnelsen »praktikplads« ændres til »læreplads«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 23

Det følger af § 12 b, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder tilskud til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg til vejledning om uddannelsesmuligheder, beskæftigelsesmuligheder og hjælp til aftaleindgåelse m.v. for elever og praktikvirksomheder i erhvervsuddannelserne. Udvalgene samarbejder med institutionerne og de lokale og regionale interessenter herom.

Det foreslås, at i § 12 b, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, ændres »elever og praktikvirksomheder« til »elever, lærlinge og oplæringsvirksomheder«.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor det foreslås, at betegnelsen »elev« ændres til »elev eller lærling«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 24

Efter § 12 c, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder staten tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner for formidling af visse uddannelsesaftaler med arbejdsgivere inden for lov om erhvervsuddannelser, eller formidling af praktik i udlandet, jf. § 31, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser. Tilskuddet ydes på grundlag af et årligt måltal.

Det foreslås, at henvisningen i § 12 c, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til § 31, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser ændres til en henvisning til § 31, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser.

Forslaget er en lovteknisk konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 17, hvori det foreslås, at § 31, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser ophæves, hvorefter § 31, stk. 3 og 4, i lov om erhvervsuddannelser vil blive § 31, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser.

Til nr. 25

Efter § 12 c, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder staten tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner for formidling af visse uddannelsesaftaler med arbejdsgivere inden for lov om erhvervsuddannelser, eller formidling af praktik i udlandet, jf. § 31, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser. Tilskuddet ydes på grundlag af et årligt måltal.

Både ordinære uddannelsesaftaler og kombinationsaftaler (uddannelsesaftaler mellem en elev og flere virksomheder), jf. § 48, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, korte uddannelsesaftaler (uddannelsesaftaler, som omfatter mindst en hel skoleperiode og mindst en del af en praktikperiode af en uddannelses hovedforløb), jf. § 48, stk. 1, 3. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, og uddannelsesaftaler om elever i ny mesterlære (uddannelsesaftaler, hvor grundforløbet for den enkelte elev helt eller delvis erstattes af grundlæggende praktisk oplæring i en virksomhed), jf. § 12, stk. 1, 4. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, eller som EUV1 (erhvervsuddannelse for voksne i form af et standardiseret uddannelsesforløb for voksne uden grundforløb og uden praktikuddannelsesforløb men med mulighed for at modtage undervisning i og afslutte fag fra grundforløbet), jf. § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser er omfattet af bestemmelsen.

Efter § 31, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser foregår praktikuddannelsen på en eller flere virksomheder, der er godkendt af det faglige udvalg og på grundlag af en uddannelsesaftale mellem eleven og virksomheden. Efter § 31, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser kan skolen træffer afgørelse om, hvorvidt praktikuddannelse i form af beskæftigelse i udlandet, jf. lovens § 5 c, stk. 2, kan sidestilles med praktikuddannelse i henhold til stk. 1.

Det følger af § 12 c, stk. 1, 8. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at retten til tilskud bortfalder, hvis uddannelsesaftalen ophører inden prøvetidens udløb, eller hvis praktikken i udlandet ophører inden tre måneder.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at udbetaling af tilskud for en uddannelsesaftale efter § 12 c, stk. 1, vil ske, når alle kriterier for tilskud er opfyldt, hvilket bl.a. indebærer, at uddannelsesaftalen først er tilskudsudløsende efter prøvetidens udløb, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 49 som fremsat, side 12. Før lovændringen bortfaldt retten til tilskud, hvis uddannelsesaftalen eller praktikken i udlandet ikke fik en varighed på mindst 3 måneder.

Det fremgår af forarbejderne, at hensigten med nyaffattelsen var at præcisere gældende ret og kodificere administrativ praksis. Affattelsen af det gældende 8. pkt., har imidlertid den utilsigtede virkning, at der ikke som før lovændringen kan stilles krav om varigheden af en uddannelsesaftale, men alene at prøvetiden (tre måneder) er udløbet.

Dette har betydning i forhold til EUV1-aftaler, som ikke indeholder prøvetid. EUV1-aftaler kan være tilskudsudløsende efter § 12 c, stk. 1, blot kan der ikke stilles krav om aftalens varighed.

Derudover er det praktikadministrative system – for andre aftaler end EUV1-aftaler – indrettet således, at tilskuddet kommer til udbetaling, når det er konstateret, at uddannelsesaftalen har haft en varighed af tre måneder (uanset om disse tre måneder er prøvetid eller skole). Hvis det senere måtte vise sig, at uddannelsesaftalen efterfølgende er ophævet i prøvetiden, modregnes der så for tilskuddet for den ophævede aftale i forbindelse med næstkommende udbetaling af tilskud.

Det foreslås, at § 12 c, stk. 1, 8. pkt., ophæves, og at der i stedet indsættes et nyt 8. og 9. pkt.

Efter det foreslåede § 12 c, stk. 1, 8. pkt., vil det være det en betingelse, at uddannelsesaftalen eller beskæftigelsen i udlandet får en varighed på mindst tre måneder.

Det foreslåede 8. pkt., vil som noget nyt indebære, at der for alle uddannelsesaftaler, der er omfattet af bestemmelsen, herunder EUV1-aftaler, fremadrettet vil gælde et legalt krav om varighed af mindst tre måneder.

Det foreslåede 8. pkt., vil endvidere indebære en videreførelse af det gældende krav om, at det en betingelse, at beskæftigelsen i udlandet får en varighed på mindst tre måneder. Bestemmelsen foreslås samtidig tilpasset terminologien i lov om erhvervsuddannelser.

Efter det foreslåede § 12 c, stk. 1, 9. pkt., vil retten til tilskud for uddannelsesaftaler med prøvetid bortfalde, hvis uddannelsesaftalen ophører inden prøvetidens udløb.

Det foreslåede 9. pkt., vil indebære en videreførelse af gældende ret.

Til nr. 26

Efter § 12 c, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder staten tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner for formidling af visse uddannelsesaftaler med arbejdsgivere, der ikke har haft en uddannelsesaftale med en elev i de seneste 5 år.

Både ordinære uddannelsesaftaler og kombinationsaftaler (uddannelsesaftaler mellem en elev og flere virksomheder), jf. § 48, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, korte uddannelsesaftaler (uddannelsesaftaler, som omfatter mindst en hel skoleperiode og mindst en del af en praktikperiode af en uddannelses hovedforløb), jf. § 48, stk. 1, 3. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, og uddannelsesaftaler om elever i ny mesterlære (uddannelsesaftaler, hvor grundforløbet for den enkelte elev helt eller delvis erstattes af grundlæggende praktisk oplæring i en virksomhed), jf. § 12, stk. 1, 4. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, eller på EUV1 (erhvervsuddannelse for voksne i form af et standardiseret uddannelsesforløb for voksne uden grundforløb og uden praktikuddannelsesforløb men med mulighed for at modtage undervisning i og afslutte fag fra grundforløbet), jf. § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser er omfattet af bestemmelsen.

Det følger af § 12 c, stk. 2, 4. pkt., at retten til tilskud bortfalder, hvis uddannelsesaftalen ophører inden prøvetidens udløb.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at udbetaling af tilskud for en uddannelsesaftale efter § 12 c, stk. 2, vil ske, når alle kriterier for tilskud er opfyldt, hvilket bl.a. indebærer, at uddannelsesaftalen først er tilskudsudløsende efter prøvetidens udløb, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 49 som fremsat, side 14. Før lovændringen bortfaldt retten til tilskud, hvis uddannelsesaftalen ikke fik en varighed på mindst 3 måneder.

Det fremgår af forarbejderne, at hensigten med nyaffattelsen var at præcisere gældende ret og kodificere administrativ praksis. Affattelsen af det gældende 4. pkt., har imidlertid den utilsigtede virkning, at der ikke som før lovændringen kan stilles krav om varigheden af en uddannelsesaftale, men alene at prøvetiden (tre måneder) er udløbet.

Dette har betydning i forhold til EUV1-aftaler, som ikke indeholder prøvetid. EUV1-aftaler kan være tilskudsudløsende efter § 12 c, stk. 2, blot kan der ikke stilles krav om aftalens varighed.

Derudover er det praktikadministrative system – for andre aftaler end EUV1-aftaler – indrettet således, at tilskuddet kommer til udbetaling, når det er konstateret, at uddannelsesaftalen har haft en varighed af tre måneder (uanset om disse tre måneder er prøvetid eller skole). Hvis det senere måtte vise sig, at uddannelsesaftalen efterfølgende er ophævet i prøvetiden, modregnes der så for tilskuddet for den ophævede aftale i forbindelse med næstkommende udbetaling af tilskud.

Det foreslås, at § 12 c, stk. 2, 4. pkt., ophæves, og at der i stedet indsættes et nyt 4. og 5. pkt.

Efter det foreslåede § 12 c, stk. 2, 4. pkt., vil det være en betingelse, at uddannelsesaftalen får en varighed på mindst tre måneder.

Det foreslåede 4. pkt., vil som noget nyt indebære, at der for alle uddannelsesaftaler, der er omfattet af bestemmelsen, herunder EUV1-aftaler, fremadrettet vil gælde et legalt krav om varighed af mindst tre måneder.

Efter det foreslåede § 12 c, stk. 2, 5. pkt., vil retten til tilskud for uddannelsesaftaler med prøvetid bortfalder, hvis uddannelsesaftalen ophører inden prøvetidens udløb.

Det foreslåede 5. pkt., vil indebære en videreførelse af gældende ret.

Til nr. 27

Det følger af § 12 c, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at staten yder tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner for formidling af uddannelsesaftaler med arbejdsgivere inden for lov om erhvervsuddannelser, herunder kombinationsaftaler, som indgås med elever, der er i gang med et grundforløb, og indgås for mindst hele uddannelsesforløbet herefter. Tilskuddet ydes også for uddannelsesaftaler med merkantile eux-elever indgået på det studiekompetencegivende forløb. Tilskuddet ydes ikke for uddannelsesaftaler med elever under erhvervsuddannelse i henhold til § 12, stk. 1, 4. pkt., i lov om erhvervsuddannelser. Tilskuddets størrelse fastsættes på de årlige finanslove. Retten til tilskud bortfalder, hvis uddannelsesaftalen ophører inden prøvetidens udløb.

Det foreslås, at der i § 12 c, stk. 3, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter betegnelsen »eux-elever« indsættes ordene »og -lærlinge«.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor det foreslås, at betegnelsen »elev« ændres til »elev eller lærling«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 28

Det følger af § 12 c, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at staten yder tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner for formidling af visse uddannelsesaftaler med arbejdsgivere inden for lov om erhvervsuddannelser, som indgås med elever, der er i gang med et grundforløb, og indgås for mindst hele uddannelsesforløbet herefter. Tilskuddet ydes også for uddannelsesaftaler med merkantile eux-elever indgået på det studiekompetencegivende forløb.

Ordinære uddannelsesaftaler og kombinationsaftaler (uddannelsesaftaler mellem en elev og flere virksomheder), jf. § 48, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser efter lov om erhvervsuddannelser, er omfattet af bestemmelsen.

Derimod kan hverken korte uddannelsesaftaler (uddannelsesaftaler, som omfatter mindst en hel skoleperiode og mindst en del af en praktikperiode af en uddannelses hovedforløb), jf. § 48, stk. 1, 3. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, delaftaler (uddannelsesaftaler om en delvis praktikuddannelse), jf. § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, eller uddannelsesaftaler med elever i ny mesterlære (uddannelsesaftaler, hvor grundforløbet for den enkelte elev helt eller delvis erstattes af grundlæggende praktisk oplæring i en virksomhed), jf. § 12, stk. 1, 4. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, eller som EUV1 (erhvervsuddannelse for voksne i form af et standardiseret uddannelsesforløb for voksne uden grundforløb og uden praktikuddannelsesforløb men med mulighed for at modtage undervisning i og afslutte fag fra grundforløbet), jf. § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser, udløse tilskuddet.

Det følger af § 12 c, stk. 3, 5. pkt., at retten til tilskud bortfalder, hvis uddannelsesaftalen ophører inden prøvetidens udløb.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at udbetaling af tilskud for en uddannelsesaftale efter § 12 c, stk. 3, vil ske, når alle kriterier for tilskud er opfyldt, hvilket bl.a. indebærer, at uddannelsesaftalen først er tilskudsudløsende efter prøvetidens udløb, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 49 som fremsat, side 16. Før lovændringen bortfaldt retten til tilskud, hvis uddannelsesaftalen ikke fik en varighed på mindst 3 måneder.

Det fremgår af forarbejderne, at hensigten med nyaffattelsen var at præcisere gældende ret og kodificere administrativ praksis. Som nævnt ovenfor er det praktikadministrative system endvidere indrettet således, at tilskuddet kommer til udbetaling, når det er konstateret, at uddannelsesaftalen har haft en varighed af tre måneder (uanset om disse tre måneder er prøvetid eller skole). Hvis det senere måtte vise sig, at uddannelsesaftalen efterfølgende er ophævet i prøvetiden, modregnes der så for tilskuddet for den ophævede aftale i forbindelse med næstkommende udbetaling af tilskud.

Det foreslås, at der efter 5. pkt., i § 12 c, stk. 3, indsættes et nyt punktum, hvorefter det vil være en betingelse, at uddannelsesaftalen får en varighed på mindst tre måneder.

Forslaget vil som noget nyt indebære, at der for alle uddannelsesaftaler, der er omfattet af bestemmelsen, fremadrettet vil gælde et legalt krav om varighed af mindst tre måneder.

Det bemærkes for god ordens skyld, at eftersom EUV1-aftaler efter gældende ret ikke kan udløse tilskud efter § 12 c, stk. 3, er der ikke behov for at præcisere, at den foreslåede betingelse vedrører uddannelsesaftaler med prøvetid.

Til nr. 29

Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag anvender den nuværende terminologi inden for erhvervsuddannelserne. I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag anvendes betegnelsen skolepraktikydelse om den ydelse, som skoler i henhold til § 66 k i lov om erhvervsuddannelser udbetaler til elever, der er i skolepraktik.

Det foreslås, at betegnelsen »Skolepraktikydelse« i overskriften til kapitel 4 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til »Skoleoplæringsydelse«, og at betegnelsen »skolepraktikydelse« i § 12 d, stk. 1, og § 13, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til »skoleoplæringsydelse«.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor det foreslås, at betegnelsen »skolepraktikydelse« ændres til »skoleoplæringsydelse«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af de nævnte bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 30

Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag anvender den nuværende terminologi inden for erhvervsuddannelserne. I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag betegnes personer under erhvervsuddannelse således som elever, uanset om disse personer befinder sig på en erhvervsuddannelses grundforløb eller hovedforløb, og uanset om disse personer har en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver eller ej. I § 8, stk. 2, § 10, stk. 2, § 12 d, stk. 1, § 13, § 15 e, stk. 4, nr. 2, og § 22, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er skolepraktikelever nævnt specifikt, mens det i lovens øvrige bestemmelser fremgår af lovteksten eller af konteksten, hvilken (anden) elevtype, der er tale om.

Det foreslås, at betegnelsen »elever i skolepraktik« i § 12 d, stk. 1, tre steder i § 13, stk. 1, og i § 13, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til »elever og lærlinge i skoleoplæring«, og at betegnelsen »skolepraktikelever« i § 22, stk. 3, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til »elever og lærlinge i skoleoplæring«.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor det foreslås, at betegnelserne »elever i skolepraktik« og »skolepraktikelever« ændres til »elever og lærlinge i skoleoplæring«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af de nævnte bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 31

Det foreslås at indsætte § 12 e - § 12 h i et nyt kapitel 4 b om tilskud til lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne m.v. i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Ad § 12 e

Efter det foreslåede § 12 e, stk. 1, 1. pkt., skal Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til faglige udvalg kunne yde tilskud til projekter vedrørende lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne, dog ikke for erhvervsuddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og pædagogisk assistent.

De faglige udvalgs projekter kan være flerårige.

Efter det foreslåede § 12 e, stk. 1, 2. pkt., skal Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kunne yde tilskud til institutioner m.v., der udbyder erhvervsuddannelse, til flerårige projekter vedrørende lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne, dog ikke for erhvervsuddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og pædagogisk assistent, herunder med henblik på opfyldelse af de måltal, der fremgår af forslaget til § 42 a og regler fastsat i medfør heraf .

Bestemmelsen i det foreslåede 2. pkt., vil ikke kun omfatte institutioner for erhvervsrettet uddannelse, men alle udbydere af erhvervsuddannelser.

Ved udvælgelsen af projekter på institutionerne, som det faglige udvalg indstiller til tilskud, vil det være nærliggende at lægge vægt på, at det pågældende projekt må forventes at have en reel effekt. Afhængigt af de lokale uddannelsesmæssige forhold kunne det herunder eksempelvis være relevant at tillægge det betydning, at projektet må forventes at kunne bidrage positivt til opfyldelsen af de måltal, som fremgår af forslag til § 42 a i lov om erhvervsuddannelser og regler fastsat i medfør heraf. Der må under alle omstændigheder tillægges de faglige udvalg en vid skønsmargen. Eksempler på projekter vedrørende lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne kan være tiltag vedrørende rekruttering af elever og lærlinge, særlige indsats ved lokalt mismatch, tiltag til nedbringelse af frafald, supplerende lærepladsopsøgende indsatser, samarbejdsaftaler med erhvervsskoler om løsning af sådanne opgaver, analyser af lærepladssituationen lokalt, regionalt og nationalt, samarbejdsaftaler med andre faglige udvalg m.v.

Et fagligt udvalg vil kunne indstille, at midler udbetales til projekter i regi af hhv. udvalget selv, en eller flere institutioner m.v. eller et samarbejde mellem det faglige udvalg og en eller flere institutioner m.v. Projekter i regi af et samarbejde mellem et fagligt udvalg og en eller flere institutioner m.v. vil skulle være flerårige.

Forslaget vil indebære, at der ikke ydes tilskud til projekter i forhold til social- og sundhedsuddannelserne og uddannelsen til pædagogisk assistent.

Det foreslås i § 12 e, stk. 2, at den samlede økonomiske ramme for tilskud efter det foreslåede stk. 1 og til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags udvikling og administration af ordningen dækkes af følgende:

1. Et beløb fastsat til formålet på de årlige finanslove.

2. Tilskudsmidler, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke har disponeret over i foregående år, fx fordi de faglige udvalg har indstillet til færre projekter, end der var afsat midler til på den årlige finanslov, jf. også umiddelbart nedenfor.

3. Uforbrugte, tilbagebetalte tilskudsmidler, jf. det foreslåede stk. 9.

Ordningen foreslås finansieret af uddannelsesbidraget, jf. lovens § 18, stk. 1. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 37.

Det foreslåede nr. 2, om tilskudsmidler, der ikke er disponeret over, vedrører fx den situation, hvor et fagligt udvalg i sin indstilling til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke har indstillet anvendelse af hele den økonomiske ramme, som er afsat til det pågældende udvalgs område, fx som følge af, at der ikke har kunne opnås enighed i det faglige udvalg om, hvad midlerne burde anvendes til. Sådanne midler vil blive videreført til en forhøjet ramme det efterfølgende år. Der ændres ikke dermed ved, at midlerne kan disponeres over en flerårig projektperiode, og at de pågældende midler ikke er omfattet af det foreslåede § 12 e, stk. 2, førend projektperioden er afsluttet, og det måtte vise sig, at midler skal betales tilbage i medfør af det foreslåede stk. 9, fordi de enten ikke er brugt eller er brugt på projektfremmede formål, og dermed er omfattet af det foreslåede § 12 e, stk. 2, nr. 3.

Fra og med 2022 vil den økonomiske ramme på de årlige finanslove udgøre 119 mio. kr. årligt. Såfremt der er tilskudsmidler, der ikke er disponeret over i foregående år, eller uforbrugte, tilbagebetalte midler, vil disse midler overgå til førstkommende års ramme til fordeling blandt de faglige udvalg. De 119 mio. kr. årligt kan således blive mere, såfremt midlerne ikke er anvendt fuldt ud i det seneste kalenderår.

Det bemærkes, at det vil være det samlede beløb efter nr. 1-3 med forudgående fradrag af udviklings- og administrationsomkostninger, der fordeles af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag mellem de faglige udvalg efter det foreslåede stk. 3, jf. nedenfor.

Udvikling- og administrationsomkostninger i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ved den foreslåede ordning afholdes af den til enhver tid værende økonomiske ramme, idet bestyrelsen årligt afsætter et beløb heraf til udviklings- og administrationsomkostninger inden fordelingen af den resterende del af rammen. Såfremt der skulle påløbe merudgifter til administration hertil i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, afholdes disse udgifter af uddannelsesbidraget i § 18, stk. 1.

Det foreslås i § 12 e, stk. 3, 1. pkt., at tilskudsmidler efter det foreslåede stk. 2 fordeles mellem de faglige udvalg ud fra det gennemsnitlige antal elever og lærlinge under de enkelte udvalg i de seneste tre tilgængelige regnskabsår.

Forslaget vil indebære, at der anvendes et datagrundlag, der viser bestanden af elever og lærlinge på alle erhvervsuddannelser pr. ultimo hver måned i de seneste tre tilgængelige regnskabsår, dog ikke juni og juli måned. I opgørelsen skal der alene indgå bestandstal for grundforløb 2, hovedforløb og studiekompetencegivende forløb. I beregningen af tilskuddet medtages ikke individuelle erhvervsuddannelsesforløb eller andre erhvervsuddannelsesforløb, der ikke kan knyttes til et fagligt udvalg. Derudover indgår erhvervsuddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og pædagogisk assistent ikke i beregningen, jf. 2. pkt.

På baggrund af de uddannelsesfordelte bestandstal med de ovenstående afgrænsninger udregnes, hvilken andel hver enkelt uddannelse udgør af det samlede bestandstal for perioden. Det samlede beløb til fordeling i det pågældende år fordeles på baggrund af disse andele. De beregnede beløb pr. uddannelse summeres for hvert fagligt udvalg, baseret på hvilke faglige udvalg den enkelte uddannelse er tilknyttet. Særligt for landbrugsuddannelsen gælder det, at det beregnede beløb for uddannelsen fordeles ligeligt mellem det faglige udvalg for Jordbrugets Uddannelser og det faglige udvalg for Landbrugets Lederuddannelse.

Børne- og Undervisningsministeriet vil årligt sende data til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for fordelingen af den økonomiske ramme på de enkelte faglige udvalg.

Forslaget vil indebære, at midlerne for 2022 fordeles til de faglige udvalg på baggrund af elevtal beregnet som gennemsnit af 2018-2020 på uddannelserne under de faglige udvalg, da der medio 2021 endnu ikke kan beregnes et gennemsnitligt bestandstal for hele 2021. Der vil således blive tale om et års forsinkelse i elevtalsgrundlaget ved udmøntning af midlerne mellem de faglige udvalg.

Det foreslås i § 12 e, stk. 3, 2. pkt., at elever og lærlinge på erhvervsuddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og pædagogisk assistent ikke vil indgå i beregningen.

Forslaget vil indebære, at erhvervsuddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og pædagogisk assistent ikke indgår i beregningen af antallet af elever og lærlinge på uddannelserne under de faglige udvalg.

Det foreslås i § 12 e, stk. 4, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for afgørelsen om tildeling af tilskud vil skulle indhente begrundede indstillinger fra de enkelte faglige udvalg.

Med det foreslåede er det det faglige udvalg, der indstiller midlers anvendelse til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, ikke den enkelte institution m.v.

Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil vurdere, i hvilken udstrækning administrationen af ordningen skal delegeres til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 3, stk. 6, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, herunder i hvilken udstrækning sagerne skal forelægges bestyrelsen til resolution, inden der træffes afgørelse om udbetaling af tilskud.

Det faglige udvalgs indstilling må ikke hvile på utilstrækkelige oplysninger. Eftersom en stor del af forberedelsen af sagen nødvendigvis vil ligge i det faglige udvalg, der har dialogen med institutionerne, vil den begrundede indstilling skulle indeholde en beskrivelse af den sagsbehandling, som det faglige udvalg har foretaget forud for indstillingens afgivelse, jf. nedenfor i det foreslåede § 12 e, stk. 5, nr. 4.

Det foreslås i § 12 e, stk. 5, at det faglige udvalgs begrundede indstilling om tildeling af tilskud skal indeholde følgende:

1. Et udkast til afgørelse.

2. En beskrivelse af de projekter, som det faglige udvalg finder, der skal ydes støtte til, herunder hvordan de lever op til formålet med ordningen.

3. En nærmere redegørelse for de hensyn og prioriteringer, som indstillingen hviler på.

4. En beskrivelse af den sagsbehandling, som det faglige udvalg har foretaget forud for indstillingens afgivelse.

Det vil være Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, der som afgørelsesmyndighed bærer ansvaret for, at afgørelserne om udbetaling af tilskud opfylder lovgivningens krav, herunder at den sagsbehandling, som er gået forud for afgørelsen, er foretaget i overensstemmelse med gældende ret, inklusive forvaltningsrettens hjemmelskrav og sagsbehandlingsregler. De foreslåede krav til indholdet af det faglige udvalgs indstilling er opstillet med henblik på, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal kunne træffe afgørelse under behørig iagttagelse heraf. Selve indstillingen er således ikke en afgørelse forvaltningsretlig forstand, men derimod en foranstaltning til sikring af, at den afgørelse, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag træffer, er korrekt og hviler på det rette faktiske og retlige grundlag.

Det følger af det foreslåede § 12 e, stk. 5, nr. 1, at det faglige udvalgs begrundede indstilling om tildeling af tilskud skal indeholde et udkast til afgørelse.

Udkastet vil skulle opfylde de forvaltningsretlige krav til afgørelsers indhold. Dette indebærer bl.a., at afgørelsesudkastet af hensyn til de institutioner, der – uden at være indstillet til tilskud – har været i så tæt dialog med udvalget, at de har opnået partsstatus i sagen, skal være rettet til disse ud over til den indstillede tilskudsmodtager, og at afgørelsesudkastet skal opfylde forvaltningslovens krav om begrundelse.

Afgørelsesudkastet vil endvidere skulle være affattet med en sådan omhu i henseende til systematisk opbygning og sproglig klarhed, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan benytte det uden at være henvist til at foretage tilpasninger i ordlyden og opbygningen. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil dog også kunne vælge at give afgørelsen en anden systematisk udformning end det faglige udvalgs afgørelsesudkast. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil – f.eks. med henblik på at give sine afgørelser et ensartet præg og spare tid på gennemgang og tilpasning af de faglige udvalgs afgørelsesudkast – kunne fastsætte retningslinjer om de faglige udvalgs anvendelse af bestemte afgørelsesskabeloner o.l. ved udformningen af de afgørelsesudkast, som indgår i indstillingen, jf. det foreslåede stk. 11.

Det følger af det foreslåede § 12 e, stk. 5, nr. 2, at det faglige udvalgs begrundede indstilling om tildeling af tilskud skal indeholde en beskrivelse af de projekter, som det faglige udvalg finder, der skal ydes støtte til, herunder hvordan de lever op til formålet med ordningen.

Beskrivelsen vil skulle være tilstrækkelig dækkende til, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er i stand til at konstatere, hvorvidt projektet falder ind under formålet i det foreslåede stk. 1. Beskrivelsen vil endvidere skulle være tilstrækkelig udfoldet til, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan vurdere, om det indstillede tilskudsbeløb står i et rimeligt forhold til projektets omfang.

Det følger af det foreslåede § 12 e, stk. 5, nr. 3, at det faglige udvalgs begrundede indstilling om tildeling af tilskud skal indeholde en nærmere redegørelse for de hensyn og prioriteringer, som indstillingen hviler på.

Beskrivelsen skal være tilstrækkelig dækkende til, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er i stand til at konstatere, hvorvidt indstillingen hviler på saglige hensyn.

Endelig følger det af det foreslåede § 12 e, stk. 5, nr. 4, at det faglige udvalgs begrundede indstilling om tildeling af tilskud skal indeholde en beskrivelse af den sagsbehandling, som det faglige udvalg har foretaget forud for indstillingens afgivelse.

Indstillingen skal herunder indeholde en beskrivelse af, hvilke skoler det faglige udvalg måtte have været i dialog med, og omfanget og karakteren af denne dialog. Beskrivelsen skal være tilstrækkelig dækkende til, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er i stand til at konstatere, hvorvidt alle nødvendige sagsbehandlingsskridt er iagttaget.

Det foreslås i § 12 e, stk. 6, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil skulle træffe afgørelse i overensstemmelse med det faglige udvalgs indstilling, medmindre indstillingen

1. falder uden for formålet, jf. det foreslåede stk. 1,

2. overskrider det beløb, der højst kan udbetales tilskud for, jf. det foreslåede stk. 3,

3. ikke opfylder de regler, som bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har fastsat i medfør af det foreslåede stk. 11,

4. ikke har det indhold, som foreskrives i det foreslåede stk. 5, eller

5. hviler på usaglige hensyn eller på anden måde strider mod gældende ret.

Det foreslåede vil indebære, at det faglige udvalgs indstilling om, hvilke projekter der skal have tilskud, vil være bindende for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag uden for de anførte undtagelsestilfælde. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil derfor normalt ikke skulle forholde sig til de prioriteringer, hensigtsmæssigheds- og væsentlighedsvurderinger o.l., som det faglige udvalg har anlagt.

Efter det foreslåede § 12 e, stk. 6, nr. 1, træffer Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag afgørelse i overensstemmelse med det faglige udvalgs indstilling, med mindre indstillingen falder uden for formålet, jf. det foreslåede stk. 1.

Efter det foreslåede nr. 1 kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke følge en indstilling, som falder uden for formålet. Ved vurderingen af, om indstillingen falder uden for formålet, vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skulle udvise betydelig tilbageholdenhed, eftersom der er tiltænkt de faglige udvalg en stor skønsmargen for, hvilke projekter der kan betragtes som tjenlige til at fremme formålet i det foreslåede stk. 1.

Efter det foreslåede § 12 e, stk. 6, nr. 2, træffer Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag afgørelse i overensstemmelse med det faglige udvalgs indstilling, med mindre indstillingen overskrider det beløb, der højst kan udbetales tilskud for, jf. det foreslåede stk. 3.

Efter det foreslåede nr. 2 kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke følge en indstilling, som overskrider det beløb, der højst kan udbetales tilskud for, jf. det foreslåede stk. 3. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal derfor forkaste en indstilling, der indebærer, at der skal udbetales tilskud for et beløb, der samlet overstiger den andel af tilskudsmidlerne, som ifølge det foreslåede stk. 3 er fordelt til det pågældende faglige udvalg. Derimod vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kunne følge en indstilling, hvorefter der skal betales tilskud for mindre end den andel, der er fordelt til udvalget. En sådan situation kan f.eks. opstå, hvis et af udvalget påtænkt projekt på en institution m.v., der udbyder erhvervsuddannelse, strander, fordi institutionen og udvalget ikke kan blive enige om tilskuddets størrelse, og der herefter ikke kan opnås enighed i udvalget om iværksættelse af et andet projekt i regi af udvalget selv, som kan fylde tilskudsrammen ud.

Efter det foreslåede § 12 e, stk. 6, nr. 3, træffer Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag afgørelse i overensstemmelse med det faglige udvalgs indstilling, med mindre indstillingen ikke opfylder de regler, som bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag måtte have fastsat i medfør af det foreslåede stk. 11.

Efter det foreslåede nr. 3 kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke følge en indstilling, som ikke opfylder de regler, som bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag måtte have fastsat i medfør af det foreslåede stk. 11. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til det foreslåede stk. 11.

Efter det foreslåede § 12 e, stk. 6, nr. 4, træffer Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag afgørelse i overensstemmelse med det faglige udvalgs indstilling, med mindre indstillingen ikke har det indhold, som foreskrives i det foreslåede stk. 5.

Efter det foreslåede nr. 4 kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke følge en indstilling, som ikke har det indhold, som foreskrives i det foreslåede stk. 5. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til det foreslåede stk. 5.

Efter det foreslåede § 12 e, stk. 6, nr. 5, træffer Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag afgørelse i overensstemmelse med det faglige udvalgs indstilling, med mindre indstillingen hviler på usaglige hensyn eller på anden måde strider mod gældende ret.

Efter det foreslåede nr. 5 kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke følge en indstilling, som hviler på usaglige hensyn eller på anden måde strider mod gældende ret.

Som eksempel på usaglige hensyn kan nævnes partipolitiske hensyn eller organisationsinteresser. Det vil ligeledes være udtryk for usaglige hensyn, hvis udvalget yder tilskud til to sammenlignelige projekter, men fordeler tilskudsmidlerne på en sådan måde, at den ene institution skal udvise væsentlig større nøjsomhed under gennemførelsen af sit projekt end den anden, uden at der kan gives en fornuftig forklaring herpå.

Derimod vil det normalt ikke være udtryk for usaglige hensyn, hvis udvalget under henvisning til, at beløbsrammen ikke rækker til at støtte identiske projekter på flere institutioner i en sammenlignelig situation, vælger at indstille, at der kun udbetales tilskud til et projekt på en af institutionerne. Blot skal udvalget kunne give en plausibel forklaring på, hvorfor valget er faldet på netop det pågældende projekt, og er situationerne meget ens, vil det efter omstændighederne være sagligt at lade udvælgelsen af det projekt, som indstilles til tilskud, bero på udfaldet af en lodtrækning.

Der vil som udgangspunkt foreligge usaglige hensyn, hvis det faglige udvalg lægger op til at ødsle med tilskudsmidlerne ved eksempelvis at indstille et projekt til et væsentlig større tilskud, end det er nødvendigt at yde for, at projektet kan gennemføres, men der må her indrømmes udvalget en betydelig skønsmargen.

I betingelsen om, at indstillingen ikke må stride mod gældende ret ligger også, at indstillingen ikke må hvile på en utilstrækkelig sagsoplysning eller være afgivet uden iagttagelse af eventuelle partsbeføjelser hos institutioner, der har været involveret i sagsbehandlingen. Som eksempel herpå kan nævnes den situation, at udvalget forud for afgivelsen af sin indstilling har undladt at foretage partshøring af en institution, som, forinden der kan træffes afgørelse i sagen, skal partshøres efter forvaltningslovens § 19.

Hvis Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke kan følge en indstilling, fordi en af undtagelserne foreligger, vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag normalt skulle indlede en dialog med det faglige udvalg herom med henblik på, at udvalget kan fremkomme med en fornyet indstilling, som opfylder betingelserne. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil også, hvor dette skønnes mest formålstjenligt, kunne vælge selv at reparere det mangelfulde element i indstillingen, uden at returnere sagen til det faglige udvalg med anmodning om en ny indstilling. Der vil dog kun bestå adgang til en sådan reparation, i den udstrækning Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke derved indskrænker den vide skønsmargen, der med ordningen er tiltænkt det faglige udvalg.

Hvis Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (evt. efter fornyet indstilling fra det faglige udvalg) ikke kan følge det faglige udvalgs indstilling, vil denne del af midlerne ikke blive udmøntet, og midlerne videreføres i så fald til en generel forhøjelse af puljen i det efterfølgende år, jf. de foreslåede § 12 e, stk. 2 og 9.

Det bemærkes, at det kan forekomme, at et fagligt udvalgs indstilling (trods evt. fornyet indstilling fortsat) indeholder flere elementer, hvoraf nogle opfylder kravene i den kommende bestemmelse, mens andre ikke gør. Det betyder normalt ikke, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil skulle forkaste indstillingen i sin helhed. Hvis Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan udskille den uproblematiske del af indstillingen fra den problematiske del af indstilling, så alene den uproblematiske del gennemføres, vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag træffe afgørelse i overensstemmelse hermed. Hvis Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke kan adskille de enkelte dele af indstillingen, må indstillingen forkastes i sin helhed med det resultat, at ingen tilskudsmidler kommer til udbetaling. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil forhøre sig om hensigtsmæssigheden af en udskillelse af dele af indstillingen hos det faglige udvalg. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil normalt tillægge det faglige udvalgs bemærkninger (fx om en indbyrdes sammenhæng mellem indstillingens enkelte dele) betydelig vægt ved sin vurdering af, hvorvidt dele af indstillingen kan udskilles.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil i sin egenskab af afgørelsesmyndighed altid kunne give afgørelsen en anden systematisk udformning end det faglige udvalgs afgørelsesudkast. Dette kan f.eks. komme på tale, hvis udkastet er behæftet med ”skønhedsfejl”, eller hvis Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ønsker at give sine afgørelser et ensartet præg. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil også med henblik herpå kunne fastsætte retningslinjer om de faglige udvalgs anvendelse af afgørelsesskabeloner o.l. ved udformningen af de afgørelsesudkast, som indgår i indstillingen, jf. det foreslåede stk. 11.

Det foreslås i § 12 e, stk. 7, at i kalenderåret efter tilskuddets udbetaling indsender de faglige udvalg og de institutioner m.v., som har modtaget tilskud efter stk. 1, følgende:

1. For igangværende, flerårige projekter et delperioderegnskab for projektet og en delperiodeafrapportering om det iværksatte projekt og evt. effekter heraf.

2. For øvrige projekter et slutregnskab for projektet, inklusive en opgørelse af uforbrugte midler, og ledsagende revisorerklæring og revisionsprotokollat om anvendelse af tilskudsmidlerne, jf. dog regler udstedt i medfør af det foreslåede stk. 11, og en slutafrapportering om det iværksatte projekt og evt. effekter heraf.

De nævnte delperioderegnskaber, slutregnskaber og ledsagende revisorerklæring og revisionsprotokollat skal i første række afgives til brug for den kontrol, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil skulle føre med anvendelsen af tilskuddet, jf. det foreslåede stk. 8.

Det bemærkes, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ud fra delperioderegnskaber skal kunne se, om de tildelte midler til flerårige projekter anvendes løbende. Hvis det af et delperioderegnskab kan udledes, at et projekt ikke skrider fremad som forudsat, må Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag følge op på, hvorfor midlerne endnu ikke er anvendt. Det bemærkes, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke er afskåret fra af egen drift at gå dybere ned i delperioderegnskaber og/eller bagvedliggende dokumentation mhp. vurdering af, om midlerne anvendes inden for formålet, inden der foreligger et slutregnskab med ledsagende revisorerklæring og revisionsprotokollat.

Afrapporteringerne fra de faglige udvalg og de tilskudsmodtagende institutioner om de gennemførte aktiviteter og de effekter, der er opnået herved, vil blive sammenfattet af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i en årlig afrapportering for tilskud ydet efter det foreslåede stk. 1 i det foregående år. Der henvises her til det foreslåede § 12 e, stk. 10.

Afrapporteringerne vil også kunne indgå i den kontrol, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil skulle føre med de faglige udvalgs og de tilskudsmodtagende institutioners anvendelse af de ydede tilskudsmidler, jf. det foreslåede stk. 8.

Det foreslås i § 12 e, stk. 8, 1. pkt., at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal påse, at de faglige udvalg og de tilskudsmodtagende institutioner m.v. anvender tilskuddet til de projekter, hvortil det er ydet.

Kontrollen med de tilskudsmodtagende faglige udvalgs og institutioners anvendelse af tilskudsmidlerne foreslås henlagt til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, da der består en naturlig sammenhæng mellem rollen som tilskudsudbetalende myndighed og rollen som kontrolmyndighed.

Det er forventningen, at kontrollen typisk vil blive gennemført med afsæt i de slutregnskaber med ledsagende revisorerklæringer og revisionsprotokollater, som de tilskudsmodtagende faglige udvalg og institutioner m.v. vil skulle aflægge og indsende til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i kalenderåret efter tilskuddets udbetaling, jf. det foreslåede stk. 7, nr. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag forventes at fokusere kontrolindsatsen på de faglige udvalg og institutioner m.v., for hvilke revisorerklæringen eller protokollatet indeholder bemærkninger og anbefalinger. Omvendt vil det som udgangspunkt ikke være påkrævet at gøre de sager, hvor revisor ikke har afgivet bemærkninger eller anbefalinger, til genstand for anden behandling end konstateringen af netop dette forhold. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil dog kunne udtage et antal sager, hvor der ikke foreligger bemærkninger eller anbefalinger fra revisor, til stikprøvebaseret kontrol.

Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil i medfør af det foreslåede stk. 11 kunne fastsætte regler om revision, der understøtter ensartet revision af slutregnskaber og gør det muligt at identificere de revisorerklæringer, som indeholder bemærkninger eller anbefalinger, i en hurtig og effektiv screening. Det forudsættes, at disse regler udformes på en måde, der er forenelig med gældende revisionsstandarder o.l. Der henvises til bemærkningerne til det foreslåede stk. 11.

Også de delperioderegnskaber og delafrapporteringer, som de faglige udvalg og de tilskudsmodtagende institutioner m.v. vil skulle afgive i medfør af det foreslåede stk. 7, nr. 1, vil efter omstændighederne kunne indgå som materiale i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags kontrol.

Det bemærkes, at der kan foreligge omstændigheder, som tilsiger, at kontrol med en tilskudsmodtagers anvendelse af tilskudsmidlerne iværksættes, inden der foreligger et slutregnskab, eller at der – uden for de ovenfor omtalte tilfælde af stikprøvebaseret kontrol – vil skulle iværksættes en kontrol, uanset at revisor ikke har knyttet bemærkninger eller anbefalinger til et allerede afgivet slutregnskab. Det kan f.eks. være konkrete henvendelser til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller presseomtale, som tyder på, at et fagligt udvalg eller en institution gennemfører projektfremmede aktiviteter ud fra en fejlagtig antagelse om, at aktiviteterne er projektrelevante. Hvis kontrollen bekræfter denne mistanke, vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skulle meddele udvalget henholdsvis institutionen, at udgifter afholdt til de nævnte aktiviteter ikke vil kunne medtages i slutregnskabet, eller – hvis slutregnskabet allerede er afgivet – træffe afgørelse om, at udgifter afholdt til de nævnte aktiviteter er at betragte som uforbrugte midler og skal tilbagebetales.

Det foreslås i § 12 e, stk. 8, 2. pkt., at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i den forbindelse vil kunne udstede påbud til tilskudsmodtagende faglige udvalg og tilskudsmodtagende institutioner m.v. om at anvende tilskuddet til de projekter, hvortil det er ydet.

Kontrollen med de tilskudsmodtagende faglige udvalgs og institutioners anvendelse af tilskudsmidlerne foreslås som nævnt henlagt til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, da der består en naturlig sammenhæng mellem rollen som tilskudsudbetalende myndighed og rollen som kontrolmyndighed. I denne opgave ligger ikke kun en kontrol af, at tildelte tilskudsmidler ikke benyttes til andre formål end de formål, hvortil de udbetalt, men også en kontrol med, at de projekter, hvortil der udbetalt tilskud, overhovedet bliver gennemført.

Medmindre der måtte indtræde saglige årsager til at afbryde et iværksat projekt, hvortil der er ydet tilskud (f.eks. klare indikationer af ringere effekt end oprindelig antaget), forudsættes de tilskudsmodtagende udvalg og institutioner m.v. at fremme de projekter, hvortil tilskuddet er udbetalt. Ved mistanke om, at et projekt, hvortil der er ydet tilskud, står stille uden fornuftig grund, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag iværksætte en kontrol med, om der er den forudsatte fremdrift i projektet, og – dersom kontrollen kan bekræfte mistanken – udstede påbud til udvalget eller institutionen m.v. om at anvende tilskuddet til de projekter, hvortil det er ydet.

Det foreslås i § 12 e, stk. 9, 1. pkt., at de faglige udvalg og de institutioner m.v., som har modtaget tilskud efter det foreslåede stk. 1, vil skulle tilbagebetale uforbrugte tilskudsmidler til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Differencen mellem tilskudsbeløbet og det beløb, der ifølge slutregnskabet og revisorerklæringen er brugt til projektformålet, vil blive anset som uforbrugte midler. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil normalt kunne lægge uprøvet til grund, at revisorerklæringen er fyldestgørende dokumentation for slutregnskabets rigtighed, og vil af samme grund normalt ikke være forpligtet til at gå dybere ned i regnskabet og den bagvedliggende dokumentation. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er dog ikke afskåret fra af egen drift at vælge at gå dybere ned i regnskaber og skolers/faglige udvalgs konkrete bogføring, fx såfremt der er en begrundet mistanke om, at regnskaberne ikke afspejler den reelle ressourceanvendelse, eller på stikprøvebasis.

Midler, som er anvendt til formål, der falder ind under ordlyden af det foreslåede stk. 1, men som falder uden for det projekt, som der konkret er ydet tilskudsmidler til, skal endvidere anses som uforbrugte tilskudsmidler. Det gælder ligeledes for udgifter til tiltag, som er beslægtet med det pågældende projekt uden at falde ind under dette, sådan som det er defineret ved Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag afgørelse om tildeling af tilskud.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil, hvor dette er mest praktisk – f.eks. hvis afklaringen af spørgsmål om projektfremmede poster i slutregnskabet er genstand for en igangværende kontrol – kunne kræve tilbagebetaling ad flere omgange, således det beløb, som på baggrund af det indsendte revisorpåtegnede regnskab er opgjort som uforbrugt, opkræves først, og restbeløbet opkræves senere.

For så vidt angår midler, som er udbetalt med henblik på anvendelse over en flerårig periode, dvs. til et flerårigt projekt, er det ikke udtryk for uforbrugte midler, at en del af det udbetalte tilskud afventer anvendelse i det følgende år.

Det foreslås i § 12 e, stk. 9, 2. pkt., at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal opkræve de uforbrugte tilskudsmidler hos de berørte faglige udvalg og institutioner m.v., når midlerne er opgjort.

Uforbrugte midler, som skal tilbagebetales, opgøres først i slutregnskabet.

Det foreslås i § 12 e, stk. 10, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal udarbejde en afrapportering over fordeling og anvendelse af tilskud ydet efter det foreslåede stk. 1 i det foregående år. Afrapporteringen vil skulle offentliggøres på Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags hjemmeside senest den 1. juni og tilsendes Børne- og Undervisningsministeriet og Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser til orientering.

Det foreslås i § 12 e, stk. 11, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om ordningen, herunder om betingelserne for ydelse af tilskuddet, tidsfrister, regnskabs-, revisions- og dokumentationskrav, herunder om undtagelser fra revisionskrav efter det foreslåede stk. 7, og udbetaling af tilskuddet. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil desuden kunne fastsætte regler om, at de faglige udvalg i kommunikationen med institutionerne m.v. om mulig indstilling om tildeling af tilskudsmidler til disse skal iagttage bestemte frister og benytte særlige formularer, skemaer el.lign. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bemyndiges endvidere til at fastsætte nærmere regler om, at skriftlig kommunikation mellem Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, faglige udvalg og institutionerne vil skulle foregå digitalt.

Hensigten med bemyndigelsesbestemmelsen er i første række at give bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag mulighed for at udstede bekendtgørelser indeholdende regler af overvejende processtyrende karakter (frister, formkrav, skabeloner o.l.). Bestyrelsen vil bl.a. kunne fastsætte regler om, at de faglige udvalg i forbindelse med indstilling til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om tildeling af tilskudsmidler til projekter vil skulle iagttage bestemte frister og benytte særlige formularer, skemaer el.lign. Bestyrelsen vil endvidere kunne fastsætte frister for, hvornår materiale fra institutionerne skal være de faglige udvalg i hænde. Hensigten med sådanne regler vil være at undgå, at sagerne ikke trækker unødigt i langdrag på udvalgsniveau og afstedkommer uoverskuelig sagsbehandling.

For så vidt angår regnskabs-, revisions- og dokumentationskrav vil bestyrelsen eksempelvis kunne fastsætte regler om revision, der understøtter ensartet revision af slutregnskaber og gør det muligt at identificere de revisorerklæringer, som indeholder bemærkninger eller anbefalinger, i en hurtig og effektiv screening. Bestyrelsen vil endvidere kunne fastsætte regler om, at projekter kan undtages for krav om indsendelse af en revisorerklæring og et revisionsprotokollat, hvis de tildelte midler ikke overstiger en beløbsgrænse, som forventes at være på op til 200.000 kr., og at tilskudsmodtageren alene skal indsende en ledelseserklæring, hvor ledelsen skriver under på, at midlerne er anvendt inden for formålet. Dette vil indebære derogation. Det bemærkes, at såfremt bestyrelsen fastsætter sådanne regler, vil der for projekter op til beløbsgrænsen ikke skulle foreligge en revisorerklæring og et revisionsprotokollat, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan tage udgangspunkt i ved varetagelsen af sin kontrolopgave. Det forudsættes i øvrigt, at sådanne regler udformes på en måde, der er forenelig med gældende revisionsstandarder o.l.

Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bemyndiges endvidere til at fastsætte nærmere regler om, at skriftlig kommunikation mellem Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, faglige udvalg og institutionerne skal foregå digitalt.

Da de faglige udvalg er tiltænkt en bred skønsmargen med hensyn til, hvilke projekter der kan betragtes som tjenlige til at fremme formålet i det foreslåede stk. 1, forventes rækkevidden af den foreslåede § 12 e at blive nærmere fastlagt i praksis. Det er derfor også hensigten med bemyndigelsesbestemmelsen, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan kodificere denne praksis på bekendtgørelsesniveau. Derimod er det ikke hensigten, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med en detaljeret indholdsmæssig regulering skal gøre indskrænkning i skønsmargenen, der er tiltænkt de faglige udvalg med hensyn til, hvilke projekter der kan betragtes som tjenlige til at fremme formålet i det foreslåede stk. 1.

Ad § 12 f

Det foreslås § 12 f, stk. 1, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil yde et driftstilskud til de faglige udvalg til løsning af udvalgenes opgaver efter lov om erhvervsuddannelser.

Forslaget vil indebære, at tilskuddet delvist skal kunne dække de driftsudgifter, der er forbundet med de faglige udvalgs varetagelse af sine opgaver.

Det foreslås i § 12 f, stk. 2, 1. pkt., at driftstilskuddet vil ydes inden for et samlet årligt beløb, hvis størrelse fastsættes i de årlige finanslove.

Det foreslåede vil indebære, at den økonomiske ramme for de samlede driftstilskud fastsættes på de årlige finanslove. Fra og med 2022 vil den økonomiske ramme udgøre 20 mio. kr. årligt.

Udgifter til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags administration af ordningen foreslås finansieret inden for de normale administrationsudgifter. Administrationsudgifter forventes dog også at være minimale, da der er tale om udbetaling af et årligt tilskud til hvert faglig udvalg på baggrund af den fordelingsnøgle, der i forvejen opgøres og beregnes til brug for fordeling af midler til projekter vedrørende lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne, jf. nedenfor.

Det foreslås i § 12 f, stk. 2, 2. pkt., det samlede beløb vil skulle fordeles af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag mellem de faglige udvalg ud fra antallet af elever og lærlinge på baggrund af et gennemsnit af de seneste tre tilgængelige regnskabsår på uddannelserne under de faglige udvalg.

Forslaget vil indebære, at den økonomiske ramme fordeles på de faglige udvalg ud fra antallet af elever og lærlinge på baggrund af et gennemsnit af de seneste tre tilgængelige regnskabsår på uddannelserne under de faglige udvalg. Fordelingen sker efter samme fremgangsmåde som beskrevet i bemærkningerne til det foreslåede § 12 e, stk. 3, dog således at erhvervsuddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og pædagogisk assistent vil skulle indgå i denne beregning.

Tilskuddet vil skulle medfinansiere de driftsudgifter, der er forbundet med de faglige udvalgs varetagelse af sine opgaver. Der vil ikke kunne ydes driftstilskud til det enkelte faglige udvalg ud over de driftsudgifter, som det faglige udvalg har afholdt.

Det foreslås i § 12 f, stk. 3, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om ordningen, herunder om betingelserne for ydelse af driftstilskuddet, tidsfrister, regnskabs-, revisions- og dokumentationskrav, herunder om undtagelser fra revisionskrav, og udbetaling af tilskuddet.

Hensigten med bemyndigelsesbestemmelsen er at give bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag mulighed for at udstede bekendtgørelser indeholdende regler af overvejende processtyrende karakter (frister, formkrav, skabeloner o.l.).

Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil kunne fastsætte nærmere regler i relation til regnskab-, revisions- og dokumentationskrav for anvendelsen af driftstilskud til faglige udvalg, der indgår i sekretariatsfællesskaber. Sekretariatsfællesskaberne forudsættes her at anvende en fordelingsnøgle til fordeling af løntimer, og revisor skal ved sin revision påse, at denne fordelingsnøgle er rimelig i forhold til det faktiske timeforbrug. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil fx kunne udstede regler om, at der udarbejdes et regnskab pr. sekretariatsfællesskab (inkl. fordelingsnøgle) med en specifikation for hvert fagligt udvalg om hvorledes driftstilskuddene er anvendt, og at der desuden skal gives forklaring på større afvigelser pr. udvalg.

Det bemærkes, at da driftstilskud til de enkelte faglige udvalg vil afhænge af uddannelsens elevbestand, kan driftstilskud til faglige udvalg for små uddannelser være forholdsvis beskedne, hvorfor bestyrelsen mht. regnskabs-, revisions- og dokumentationskrav vil kunne fastsætte nærmere regler om undtagelser fra revisionskrav. Bestyrelsen vil kunne fastsætte regler om, at regnskaber vedrørende driftstilskuddet kan undtages for krav om indsendelse af en revisorerklæring og et revisionsprotokollat, hvis de tildelte midler ikke overstiger en fastsat beløbsgrænse, og at tilskudsmodtageren alene skal indsende en ledelseserklæring, hvor ledelsen skriver under på, at midlerne er anvendt inden for formålet. Bestyrelsen vil i den forbindelse kunne fastsætter regler om, at beløbsgrænsen for faglige udvalg, der indgår i fællessekretariater skal gælde i forhold til, hvor stort et driftstilskud, der for det pågældende år samlet er ydet til udvalgene i det pågældende sekretariat.

Ad § 12 g

Det foreslås i § 12 g, stk. 1, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal kunne yde tilskud til uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører til tiltag, der understøtter rekruttering og fastholdelse af elever og lærlinge, der er fyldt 18 år, på erhvervsuddannelserne.

Det er hensigten, at midlerne skal anvendes til tiltag, som kan understøtte, at flere på 18 år og derover vælger og gennemfører en erhvervsuddannelse, herunder f.eks. via grundforløb plus (GF+).

Det foreslås i § 12 g, stk. 2, at den samlede økonomiske ramme for tilskud efter det foreslåede stk. 1 dækkes af følgende:

1. Et beløb fastsat til formålet på de årlige finanslove.

2. Tilskudsmidler, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke har disponeret over i foregående år.

3. Uforbrugte, tilbagebetalte tilskudsmidler, jf. det foreslåede stk. 3.

Fra og med 2022 vil den økonomiske ramme på de årlige finanslove udgøre 5,0 mio. kr. årligt. Såfremt der er tilskudsmidler, der ikke er disponeret over i foregående år, eller uforbrugte midler, vil disse midler overgå til førstkommende års ramme. De 5,0 mio. kr. årligt kan således blive større, såfremt midlerne ikke er anvendt fuldt ud i seneste kalenderår.

Udgifter til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags administration af ordningen foreslås finansieret inden for de normale administrationsudgifter.

Det foreslås i § 12 g, stk. 3, at tilskudsmodtagere skal tilbagebetale uforbrugte dele af det udbetalte tilskud til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt, i det omfang tilskuddene ikke er anvendt i henhold til de betingelser og til de formål, hvortil de blev ydet. Tilskud, som tilbagebetales, videreføres til udmøntning i det efterfølgende finansår.

Det foreslås i § 12 g, stk. 4, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om ordningen i det foreslåede stk. 1, herunder om størrelsen af den økonomiske støtte samt betingelserne for ydelse af støtte, regnskabs-, revisions- og dokumentationskrav, herunder om undtagelser fra revisionskrav, og udbetaling af støtten.

Bemyndigelsen vil fx kunne anvendes af bestyrelsen til at fastsætte regler om, at der kan ydes tilskud til flerårige tiltag.

Bestyrelsen vil endvidere kunne fastsætte regler om, at regnskaber vedrørende tilskuddet kan undtages for krav om indsendelse af en revisorerklæring og et revisionsprotokollat, hvis de tildelte midler ikke overstiger en beløbsgrænse, som forventes at være på op til 200.000 kr., og at tilskudsmodtageren alene skal indsende en ledelseserklæring, hvor ledelsen skriver under på, at midlerne er anvendt inden for formålet.

Ad § 12 h

Der foreslås indsat en § 12 h, der ophæves igen den 1. januar 2025, jf. lovforslagets § 7, stk. 4, 1. pkt., hvortil der henvises.

Det foreslås i § 12 h, stk. 1, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal kunne yde tilskud til vidensinstitutioner, uddannelsesinstitutioner og andre relevante aktører til at sikre viden og udvikling på erhvervsuddannelsesområdet.

Vidensinstitutioner kan fx være Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd eller evt. relevante sektorforskningsinstitutioner.

Det er hensigten, at midlerne skal anvendes til at sikre viden og udvikling på erhvervsuddannelsesområdet med henblik på at styrke vidensgrundlaget om den del af uddannelserne, der finder sted i virksomheden, om samspillet mellem teori og praksis. Det er endvidere hensigten, at anvendelsen af midlerne skal styrke vidensgrundlaget om årsager til erhvervsuddannelseselevers frafald i grund- og hovedforløb.

Det foreslås i § 12 h, stk. 2, at den samlede økonomiske ramme for tilskud efter det foreslåede stk. 1 dækkes af følgende:

1. Et beløb fastsat til formålet på de årlige finanslove.

2. Tilskudsmidler, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke har disponeret over i foregående år.

3. Uforbrugte, tilbagebetalte tilskudsmidler, jf. det foreslåede stk. 3.

I perioden 2022-2024 vil den økonomiske ramme på de årlige finanslove udgøre 7,5 mio. kr. årligt. Såfremt der er tilskudsmidler, der ikke er disponeret over i foregående år, eller uforbrugte midler, vil disse midler overgå til førstkommende års ramme. De 7,5 mio. kr. årligt kan således blive større, såfremt midlerne ikke er anvendt fuldt ud i seneste kalenderår.

Udgifter til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags administration af ordningen foreslås finansieret inden for de normale administrationsudgifter.

Det foreslås i § 12 h, stk. 3, at tilskudsmodtagere skal tilbagebetale uforbrugte dele af det udbetalte tilskud til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt, i det omfang tilskuddene ikke er anvendt i henhold til de betingelser og til de formål de blev ydet. Tilskud, som tilbagebetales, videreføres til udmøntning i det efterfølgende finansår.

Efter lovforslagets § 7, stk. 4, 2. pkt., videreføres tilskud, som tilbagebetales, til udmøntning af ordningen sidste gang i finansåret 2025. For finansåret 2025 dækkes udgifterne til tilskud efter § 12 h, stk. 1 alene af tilskudsmidler, der ikke er kommet til udbetaling i det foregående år og uforbrugte, tilbagebetalte tilskudsmidler, jf. det foreslåede § 12 h, stk. 3.

Det foreslås i § 12 h, stk. 4, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om ordningen i det foreslåede stk. 1, herunder om størrelsen af den økonomiske støtte samt betingelserne for ydelse af støtte, regnskabs-, revisions- og dokumentationskrav, herunder om undtagelser fra revisionskrav, og udbetaling af støtten.

Bemyndigelsen vil fx kunne anvendes af bestyrelsen til at fastsætte regler om, at der kan ydes tilskud til flerårige tiltag.

Bestyrelsen vil endvidere kunne fastsætte regler om, at regnskaber vedrørende tilskuddet kan undtages for krav om indsendelse af en revisorerklæring og et revisionsprotokollat, hvis de tildelte midler ikke overstiger en beløbsgrænse, som forventes at være på op til 200.000 kr., og at tilskudsmodtageren alene skal indsende en ledelseserklæring, hvor ledelsen skriver under på, at midlerne er anvendt inden for formålet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 32

Det følger af § 13, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer udbetaling til skolerne af befordringstilskud og tilskud til værktøj, værnemidler og lign. til elever i skolepraktik samt tilskud til de faglige udvalgs udgifter til afholdelse af svendeprøver for elever i skolepraktik, jf. § 67 a, stk. 3, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer endvidere støtte efter § 8, stk. 2 (om mobilitetsfremmende ydelser), til elever i skolepraktik samt skoleydelse til elever i fgu-baseret erhvervsuddannelse, jf. § 66 t, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. De udgifter, der er forbundet med ordningerne nævnt i 1. og 2. pkt., herunder administrationsudgifter, afholdes af Børne- og Undervisningsministeriet. § 22, stk. 3, 3.-5. pkt. (om budget, udbetaling og regnskab), finder tilsvarende anvendelse.

Det følger af § 22, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Børne- og Undervisningsministeriet dækker Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags udgifter til befordringstilskud, værktøj, værnemidler og lignende samt tilskud til de faglige udvalgs udgifter til svendeprøve for skolepraktikelever samt mobilitetsfremmende ydelser, jf. § 13, herunder administrationsudgifter. Børne- og Undervisningsministeriet dækker endvidere Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags udgifter til skoleydelse til elever i fgu-baseret erhvervsuddannelse, jf. § 66 t, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indsender et budget til Børne- og Undervisningsministeriet over de forventede udgifter til ordningerne. Udbetalingen til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag sker forskudsvis én gang i kvartalet med en efterfølgende årlig regulering på grundlag af et regnskab for det pågældende år. Institutioner for erhvervsrettet uddannelse aflægger regnskab for disse udgifter til Børne- og Undervisningsministeriet som en del af skolernes årsregnskab.

Det foreslås, at betegnelsen »elever i fgu-baseret erhvervsuddannelse« i § 13, stk. 1, 2. pkt., og § 22, stk. 3, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til »elever og lærlinge i fgu-baseret erhvervsuddannelse«.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor det foreslås, at betegnelsen »elev« ændres til »elev eller lærling«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af de nævnte bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 33

Det følger af § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter størrelsen af den økonomiske støtte efter §§ 6-10 (om tilskud til befordring m.v. og mobilitetsfremmende ydelser), § 11, stk. 4 (om tilskud til de faglige udvalgs udgifter til svendeprøver for visse elever), og § 12 a (om tilskud til institutioner m.fl., som formidler praktik i udlandet) samt betingelserne for ydelse og udbetaling af støtten.

I medfør af § 15, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, kan bestyrelsen i regler, der fastsættes efter stk. 1, tillige fastsætte, at tilskud efter kapitel 4 (om mobilitetsfremmende ydelser m.v.) ikke kan udbetales i forbindelse med praktik i bestemte lande eller andre geografisk afgrænsede områder.

Bemyndigelsen i stk. 2 omfatter både udstationering i udlandet, som forudsætter en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, og praktik i udlandet i form af beskæftigelse i udlandet, jf. § 5 c, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser.

Det foreslås, at i § 15, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres »praktik i bestemte lande« til »beskæftigelse eller lærepladser i form af udstationering i bestemte lande«.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 3, hvori det foreslås, at betegnelsen »praktik i udlandet« overalt i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til »beskæftigelse i udlandet«.

Det foreslåede vil endvidere indebære samme sprogbrug som foreslået i lovforslagets § 2, nr. 18, om lærepladser i form af udstationering i udlandet.

Endelig afspejler det foreslåede forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor det foreslås, at betegnelsen »praktikplads« ændres til »læreplads«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 34

Med kapitel 5 c (§§ 15 e og 15 f) i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er der etableret en midlertidig ordning med statslig bonus for 2017 for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og for merbeskæftigelse i praktikpladser.

Det følger af § 15 e, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at til arbejdsgivere omfattet af § 2 yder staten i overensstemmelse med stk. 2-4 og stk. 5, 1. pkt., og regler fastsat i medfør af stk. 5, 2. pkt., og stk. 6 en bonus for 2017 pr. praktikårselev med uddannelsesaftale inden for uddannelser oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer ordningen.

Det følger af § 15 e, stk. 2, at der alene kan ydes bonus for uddannelsesaftaler inden for de uddannelser, der er omfattet af stk. 4.

Det følger af § 15 e, stk. 3, at en praktikårselev svarer til en elev i en uddannelsesaftale af et kalenderårs varighed. Uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser indgår ikke i beregningen af praktikårselever. Alene kalenderdage i 2017 indgår i beregningen af praktikårselever, der kan udløse bonus.

Det følger af § 15 e, stk. 4, at der i 2018 foretages en opgørelse af, hvilke fordelsuddannelser der kan udløse bonus for 2017. Det er alene uddannelserne på listen over forventede fordelsuddannelser for 2017, som børne- og undervisningsministeren godkender og offentliggør, jf. stk. 6, der indgår i opgørelsen. Følgende betingelser skal være opfyldt:

1. Andelen af uddannelsesaktive elever, som har kvalificeret sig til at påbegynde hovedforløbet på fordelsuddannelsen, og som efter 3 måneder ikke har indgået en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, må ikke overstige 10 pct. i 2017.

2. Andelen af elever i skolepraktik på fordelsuddannelsen må ikke overstige 15 pct. af omfanget af praktik og skolepraktik for samtlige elever på fordelsuddannelsen i 2017.

Det følger af § 15 e, stk. 5, at bonus pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt af den på finansloven fastsatte pulje, som divideres med det samlede antal bonusudløsende praktikårselever i 2017. Bonus kan maksimalt udgøre 5.000 kr. pr. praktikårselev.

Det følger af § 15 e, stk. 6, at børne- og undervisningsministeren i 2017 offentliggør en liste over godkendte forventede fordelsuddannelser for 2017 på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.

Efter § 15 e, stk. 7, kan børne- og undervisningsministeren godkende, at uddannelsesaftaler inden for uddannelser sidestillet med erhvervsuddannelser, jf. § 4, stk. 1, indgår i bonusordningen. Ministeren fastsætter i givet fald regler om betingelserne for bonus. Bemyndigelsen er – sammen med bemyndigelsen i § 15 f, stk. 5, nedenfor – anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 1651 af 18. december 2017 om visse uddannelser sidestillet med erhvervsuddannelser, der er omfattet af statslig fordelsbonus og praktikbonus til arbejdsgivere. I denne bekendtgørelse er det fastsat, at farmakonomuddannelsen og erhvervsfiskeruddannelsen er sidestillet med erhvervsuddannelser, indgår i de to bonusordninger.

Det følger endelig af § 15 e, stk. 8, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om bonussens beregning, dens udbetaling, efterregulering, afskæring, herunder af efterregulering, modregning og tilbagebetaling samt om administration af ordningen i øvrigt. Bemyndigelsen er – sammen med bemyndigelsen i § 15 f, stk. 6, nedenfor – anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 744 af 14. juni 2017 om udbetaling af statslig fordelsbonus og praktikbonus til arbejdsgivere. Efter bekendtgørelsens § 1 beregnes og udbetales den statslige fordelsbonus af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag på grundlag af oplysninger om registrerede uddannelsesaftaler fra Styrelsen for It og Læring samt uddannelsesaftaler registreret af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Ved beregningen anvender Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag de oplysninger om uddannelsesaftaler, der er blevet gyldigt registeret pr. 31. marts 2018. Oplysninger, der ikke er blevet gyldigt registreret pr. 31. marts 2018, kan ikke føre til ændring af nogen arbejdsgivers bonus, og hverken berigtigelse efter denne dato af beregningen af bonus eller afgørelser om bortfald eller tilbagebetaling kan føre til ændring af bonus for andre arbejdsgivere end den, som berigtigelsen eller afgørelsen vedrører.

Det følger af § 15 f, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at til arbejdsgivere omfattet af § 2 yder staten i overensstemmelse med stk. 2-4 og stk. 5, 1. pkt., og regler fastsat i medfør af stk. 5, 2. pkt., og stk. 6 en bonus for 2017 pr. praktikårselev med uddannelsesaftale inden for uddannelser oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer ordningen.

Det følger af § 15 f, stk. 2, at bonus ydes for merbeskæftigelse målt i antal praktikårselever, som den pågældende arbejdsgiver har haft i perioden fra den 1. januar 2017 til og med den 31. december 2017, der overstiger gennemsnittet af den pågældende arbejdsgivers samlede antal praktikårselever i 2014-2016. For en arbejdsgiver, der har oprettet sin virksomhed i 2014, 2015 eller 2016, udregnes gennemsnittet som en forholdsmæssig del af det antal praktikårselever, som arbejdsgiveren har haft i de år, hvor virksomheden har eksisteret. Til en arbejdsgiver, der har oprettet sin virksomhed i 2017, ydes der bonus for det antal praktikårselever, som den pågældende arbejdsgiver har haft i perioden fra den 1. januar 2017 til og med den 31. december 2017.

Det følger af § 15 f, stk. 3, at en praktikårselev svarer til en elev i en uddannelsesaftale af et kalenderårs varighed. Uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser indgår ikke i beregningen af praktikårselever. Alene kalenderdage i 2017 indgår i beregningen af praktikårselever, der kan udløse bonus.

Det følger af § 15 f, stk. 4, at bonus pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt af den på finansloven fastsatte pulje, som divideres med det samlede antal bonusudløsende praktikårselever i 2017. Bonus kan maksimalt udgøre 15.000 kr. pr. praktikårselev.

Efter § 15 f, stk. 5, kan børne- og undervisningsministeren godkende, at uddannelsesaftaler inden for uddannelser sidestillet med erhvervsuddannelser, jf. § 4, stk. 1, indgår i bonusordningen. Ministeren fastsætter i givet fald regler om betingelserne for bonus. Bemyndigelsen er – sammen med bemyndigelsen i § 15 e, stk. 7, ovenfor – anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 1651 af 18. december 2017 om visse uddannelser sidestillet med erhvervsuddannelser, der er omfattet af statslig fordelsbonus og praktikbonus til arbejdsgivere. I denne bekendtgørelse er det fastsat, at farmakonomuddannelsen og erhvervsfiskeruddannelsen er sidestillet med erhvervsuddannelser, indgår i de to bonusordninger.

Endelig følger det af § 15 f, stk. 6, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemsnittets beregning, bonussens beregning, bonussens udbetaling, efterregulering, afskæring, herunder af efterregulering, modregning og tilbagebetaling samt om administration af ordningen i øvrigt. Bemyndigelsen er – sammen med bemyndigelsen i § 15 e, stk. 8, ovenfor – anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 744 af 14. juni 2017 om udbetaling af statslig fordelsbonus og praktikbonus til arbejdsgivere.

Det foreslås, at kapitel 5 c ophæves.

Med den foreslåede ophævelse af lovens kapitel 5 c vil bekendtgørelse nr. 1651 af 18. december 2017 om visse uddannelser sidestillet med erhvervsuddannelser, der er omfattet af statslig fordelsbonus og praktikbonus til arbejdsgivere, og bekendtgørelse nr. 744 af 14. juni 2017 om udbetaling af statslig fordelsbonus og praktikbonus til arbejdsgivere bortfalde uden videre.

Baggrunden for det foreslåede er, at alene kalenderdage i 2017 indgår i beregningen af bonus i de to ordninger efter kapitel 5 c. Ordningerne er ikke blevet forlænget, og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udbetalte de sidste ydelser efter lovens kapitel 5 c i december 2018.

Der er med det foreslåede alene tale om en lovteknisk konsekvensændring.

Til nr. 35

Det følger af § 17 b, 2. pkt. i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at det med hensyn til udenlandske elever er en betingelse for at indgå i opgørelsen af praktikårselever efter § 21 h, stk. 2, bonus efter kapitel 5 c og tilskud efter § 21 j, at eleven opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, dvs. at disse elever udløser statstilskud til den institution, som de går på.

Det foreslås, at § 17 b, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres, således at henvisningen til bonus efter kapitel 5 c udgår.

Forslaget er en lovteknisk konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 34, hvori lovens kapitel 5 c foreslås ophævet.

Til nr. 36

Kapitel 7 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har overskriften »Arbejdsgiverbidrag og praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag«.

Det foreslås, at i overskriften til kapitel 7 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres ordet »praktikpladsafhængigt« til ordet »lærepladsafhængigt«.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor betegnelsen »praktikplads« foreslås ændret til »læreplads«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af kapitlets anvendelsesområde.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 37

Det følger af § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at alle arbejdsgivere, jf. lovens § 2, årligt betaler et bidrag på 2.354 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2021-pris- og -lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bidraget efter 1. pkt. dækker udgifter i medfør af kapitel 2 om lønrefusion (bortset fra § 5, stk. 2 om udgifter til lønrefusion, som vedrører supplerende undervisning, der er studieforberedende, i en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb), og udgifter i medfør af kapitel 2 a om dækning af udgifter til elevers ophold på kostafdelinger, kapitel 3 om tilskud til befordringsudgifter m.v., kapitel 4 om mobilitetsfremmende ydelser m.v. og kapitel 4 a om skolepraktikydelse m.v., herunder administrationsudgifter. Bidraget efter 1. pkt. dækker endvidere udviklings- og administrationsudgifter i medfør af kapitel 5 c om statslig bonus for 2017 og §§ 21 a-21 k og 26 b om det praktikpladsafhængige AUB-bidrag.

Det foreslås, at § 18, stk. 1, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres, således at henvisningerne til kapitel 2 a, 3, 4 og 4 a ændres til henvisninger til kapitel 2 a- 4 b.

Det foreslåede vil indebære, at det foreslåede kapitel 2 b om tilskud til kommuner for lønudgifter til visse elever i lovforslagets § 2, nr. 12, og det foreslåede kapitel 4 b om tilskud til projekter vedrørende lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne (den foreslåede § 12 e), driftstilskud til faglige udvalg (den foreslåede § 12 f), midler til øget rekruttering af 18+-årige til erhvervsuddannelserne (den foreslåede § 12 g) og midler til sikring af viden og udvikling på erhvervsuddannelserne (den foreslåede § 12 h) i lovforslagets § 2, nr. 31, herunder administrationsudgifter, finansieres af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag gennem uddannelsesbidraget i § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det bemærkes, at udvikling- og administrationsomkostninger i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter den foreslåede § 12 e afholdes af den til enhver tid værende samlede, økonomiske ramme efter det foreslåede § 12 e, stk. 2, idet bestyrelsen årligt afsætter et beløb af de afsatte midler til udviklings- og administrationsomkostninger. Såfremt der skulle påløbe merudgifter til administrationsomkostninger i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ud over det afsatte beløb, afholdes disse udgifter af uddannelsesbidraget i § 18, stk. 1.

Til nr. 38

Det følger af § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at alle arbejdsgivere, jf. lovens § 2, årligt betaler et bidrag på 2.354 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2021-pris- og -lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bidraget efter 1. pkt. dækker udgifter i medfør af kapitel 2 om lønrefusion (bortset fra § 5, stk. 2 om udgifter til lønrefusion, som vedrører supplerende undervisning, der er studieforberedende, i en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb), og udgifter i medfør af kapitel 2 a om dækning af udgifter til elevers ophold på kostafdelinger, kapitel 3 om tilskud til befordringsudgifter m.v., kapitel 4 om mobilitetsfremmende ydelser m.v. og kapitel 4 a om skolepraktikydelse m.v., herunder administrationsudgifter. Bidraget efter 1. pkt. dækker endvidere udviklings- og administrationsudgifter i medfør af kapitel 5 c om statslig bonus for 2017 og §§ 21 a-21 k og 26 b om det praktikpladsafhængige AUB-bidrag.

Det foreslås, at § 18, stk. 1, 3. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres, således at henvisningerne til kapitel 5 c, §§ 21 a-21 k og 26 b ændres til henvisninger til §§ 21 a-21 k, 26 b og den foreslåede 26 c.

Det foreslåede vil indebære, at udviklings- og administrationsudgifter i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ved den foreslåede § 26 c i lovforslagets § 2, nr. 48, finansieres af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag gennem uddannelsesbidraget i § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det foreslåede vil endvidere indebære, at der ikke længere er en henvisning til lovens kapitel 5 c, som foreslås ophævet i lovforslagets § 2, nr. 34. Denne del af forslaget er således alene en lovteknisk konsekvensændring.

Til nr. 39

Det følger af § 20, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at bidrag efter § 18 (dvs. uddannelsesbidraget og VEU-bidraget pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder) beregnes kvartalsvis på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3-måneders-periode.

Det følger af § 20, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at der ikke betales bidrag for følgende uddannelsessøgende, der har skriftlig aftale med arbejdsgiveren om gennemførelse af et uddannelsesforhold:

1. Elever i erhvervsuddannelser, jf. lov om erhvervsuddannelser, og erhvervsgrunduddannelse, jf. lov om forberedende grunduddannelse.

2. Uddannelsessøgende i uddannelser, hvor både skoleophold og praktikophold er reguleret ved eller i henhold til lov.

3. Uddannelsessøgende i indtil 3 år i praktikuddannelse, der

a) er aftalt eller godkendt af vedkommende overenskomstparter eller vedkommende brancheorganisation eller

b) er fastsat af en offentlig myndighed som betingelse for at opnå en autorisation el.lign. eller som betingelse for at deltage i eller afslutte en videregående uddannelse.

1. Elever, der gennemgår uddannelsen til træningsterapeut på Optræningscentret i Karlslunde.

Det følger af § 20, stk. 5, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter regler om, hvilke uddannelser der berettiger til bidragsfritagelse. Bemyndigelsen er anvendt til at fastsætte regler herom i §§ 5-7 i bekendtgørelse nr. 1257 af 1. november 2013 om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det foreslås, at § 20, stk. 4, nr. 1, i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres, således at nr. 1, omfatter elever og lærlinge i erhvervsuddannelser, jf. lov om erhvervsuddannelser, og elever i erhvervsgrunduddannelse, jf. lov om forberedende grunduddannelse.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor det foreslås, at betegnelsen »elev« ændres til »elev eller lærling«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 40

Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag anvender den nuværende terminologi inden for erhvervsuddannelserne. I § 21 b, stk. 1, § 21 b, stk. 3, § 21 b, stk. 4, nr. 1, 1. pkt., § 21 b, stk. 4, nr. 2, 1. pkt., og § 21 b, stk. 4, nr. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag anvendes betegnelsen Børne- og Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal, hvormed menes ministeriets til enhver tid værende centrale praktikpladsportal.

Det følger af § 119, stk. 1, 1. pkt., i bekendtgørelse nr. 1619 af 27. december 2019 om erhvervsuddannelser, at Børne- og Undervisningsministeriet til brug for elever og virksomheder driver det elektroniske mødested praktikpladsen.dk. Praktikpladsen.dk anvendes af elever til at søge praktikplads og af virksomheder til at søge elever.

Det foreslås, at betegnelsen »praktikpladsportal« i § 21 b, stk. 1, § 21 b, stk. 3, § 21 b, stk. 4, nr. 1, 1. pkt., § 21 b, stk. 4, nr. 2, 1. pkt., og § 21 b, stk. 4, nr. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til »lærepladsportal«.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor betegnelsen »praktikplads« foreslås ændret til »læreplads«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af de nævnte bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 41

I medfør af § 21 b, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er det i ordningen med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag en betingelse for merbidragsfritagelse for en nærmere bestemt periode, at et af følgende er opfyldt i hele perioden:

1. Arbejdsgiveren har ikke modtaget ansøgninger fra elever på et relevant grundforløb, der i medfør af regler udstedt i medfør af § 66, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har pligt til at være registreret som praktikpladssøgende med en synlig profil på den centrale praktikpladsportal senest 8 uger før afslutningen af grundforløbet, eller elever, der har bestået et relevant grundforløb. Modtager arbejdsgiveren alene ansøgning fra en sådan elev, som arbejdsgiveren indgår uddannelsesaftale med i perioden, bortfalder retten til fritagelse for merbidrag for perioden nævnt i stk. 3 dog ikke. Efter behandling af modtagne ansøgninger underretter arbejdsgiveren den enkelte elevs skole, hvis eleven ikke er på eller har gennemført et relevant grundforløb.

2. Samtlige ansøgende elever på et relevant grundforløb, der i medfør af regler udstedt i medfør af § 66, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har pligt til at være registreret som praktikpladssøgende med en synlig profil på den centrale praktikpladsportal senest 8 uger før afslutningen af grundforløbet, og samtlige ansøgende elever, der har bestået et relevant grundforløb, afslår arbejdsgiverens tilbud om en praktikplads. Efter modtagelse af afslag fra samtlige ansøgende elever underretter arbejdsgiveren den enkelte elevs skole om, at eleven har afslået den tilbudte praktikplads.

3. Der er ikke registreret elever på uddannelsen på Børne- og Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal, der har haft en synlig profil på portalen i 14 sammenhængende kalenderdage eller mere.

Det foreslås, at betegnelsen »praktikpladssøgende« i § 21 b, stk. 4, nr. 1, 1. pkt., og § 21 b, stk. 4, nr. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til »lærepladssøgende«.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor betegnelsen »praktikplads« foreslås ændret til »læreplads«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af de nævnte bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 42

§ 21 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag opstiller betingelser for, at en arbejdsgiver ved ansøgning kan opnå fritagelse for merbidrag i ordningen med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag.

Efter § 21 b, stk. 1 kan en arbejdsgiver fritages for at betale merbidrag for den periode, hvor arbejdsgiveren har søgt en elev via et synligt og aktuelt opslag på Børne- og Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal (dvs. praktikpladsen.dk) uden at indgå en uddannelsesaftale. Der kan alene ske fritagelse for merbidrag svarende til den periode, hvor opslaget har været synligt og aktuelt på Børne- og Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal, jf. § 21 b, stk. 3, 1. pkt.

Efter § 21 b, stk. 4, er det en betingelse for merbidragsfritagelse for perioden nævnt i stk. 3, at et af følgende er opfyldt i hele perioden:

1. Arbejdsgiveren har ikke modtaget ansøgninger fra elever på et relevant grundforløb, der i medfør af regler udstedt i medfør af § 66, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har pligt til at være registreret som praktikpladssøgende med en synlig profil på den centrale praktikpladsportal senest 8 uger før afslutningen af grundforløbet, eller elever, der har bestået et relevant grundforløb. Modtager arbejdsgiveren alene ansøgning fra en sådan elev, som arbejdsgiveren indgår uddannelsesaftale med i perioden, bortfalder retten til fritagelse for merbidrag for perioden nævnt i stk. 3 dog ikke. Efter behandling af modtagne ansøgninger underretter arbejdsgiveren den enkelte elevs skole, hvis eleven ikke er på eller har gennemført et relevant grundforløb.

2. Samtlige ansøgende elever på et relevant grundforløb, der i medfør af regler udstedt i medfør af § 66, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har pligt til at være registreret som praktikpladssøgende med en synlig profil på den centrale praktikpladsportal senest 8 uger før afslutningen af grundforløbet, og samtlige ansøgende elever, der har bestået et relevant grundforløb, afslår arbejdsgiverens tilbud om en praktikplads. Efter modtagelse af afslag fra samtlige ansøgende elever underretter arbejdsgiveren den enkelte elevs skole om, at eleven har afslået den tilbudte praktikplads.

3. Der er ikke registreret elever på uddannelsen på Børne- og Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal, der har haft en synlig profil på portalen i 14 sammenhængende kalenderdage eller mere.

Det foreslås, at henvisningen til § 66, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser i § 21 b, stk. 4, nr. 1, 1. pkt., og § 21 b, stk. 4, nr. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til en henvisning til § 66 c, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, og at ordene »senest 8 uger før afslutningen af grundforløbet« ændres til: », og som mangler højst 8 uger af grundforløbet«.

Forslaget vil indebære, at der henvises til den korrekte hjemmel i lov om erhvervsuddannelser, hvorefter børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om elevernes egnethed, herunder om elevers aktivitet som praktikpladssøgende, jf. § 66 c, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser. Forslaget vil ikke indebære ændringer af indholdsmæssig karakter.

Forslaget vil endvidere indebære, at det efter § 21 b, stk. 4, nr. 1, 1. pkt., vil være en betingelse for merbidragsfritagelse for perioden nævnt i stk. 3, at arbejdsgiveren ikke har modtaget ansøgninger fra elever på et relevant grundforløb, der i medfør af regler udstedt i medfør af § 66 c, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har pligt til at være registreret som praktikpladssøgende med en synlig profil på den centrale praktikpladsportal, og som mangler højst 8 uger af grundforløbet, eller elever, der har bestået et relevant grundforløb.

Tilsvarende vil forslaget indebære, at det efter § 21 b, stk. 4, nr. 2, 1. pkt., vil være en betingelse for merbidragsfritagelse for perioden nævnt i stk. 3, at samtlige ansøgende elever på et relevant grundforløb, der i medfør af regler udstedt i medfør af § 66 c, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har pligt til at være registreret som praktikpladssøgende med en synlig profil på den centrale praktikpladsportal, og som mangler højst 8 uger af grundforløbet, og samtlige ansøgende elever, der har bestået et relevant grundforløb, afslår arbejdsgiverens tilbud om en praktikplads.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 48, hvori det foreslås, at de regler, som kan udstedes i medfør af § 66 c, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, vil kunne indeholde krav om, at eleverne fremadrettet forpligtes til at være registeret som aktiv praktikpladssøgende ikke som nu fra de sidste 8 uger af grundforløbets 2. del, men fra påbegyndelse af grundforløbets 2. del. Det er ikke hensigten, at de foreslåede ændringer af kravene til, hvornår eleverne skal have en synlig profil på praktikpladsen.dk, skal have betydning for arbejdsgivernes mulighed for at opnå merbidragsfritagelse.

Der er med forslaget ikke tilsigtet øvrige ændringer af mulighederne for fritagelse for merbidrag.

Til nr. 43

I medfør af § 21 b, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er det i ordningen med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag en betingelse for merbidragsfritagelse for en nærmere bestemt periode, at et af følgende er opfyldt i hele perioden:

1. Arbejdsgiveren har ikke modtaget ansøgninger fra elever på et relevant grundforløb, der i medfør af regler udstedt i medfør af § 66, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har pligt til at være registreret som praktikpladssøgende med en synlig profil på den centrale praktikpladsportal senest 8 uger før afslutningen af grundforløbet, eller elever, der har bestået et relevant grundforløb. Modtager arbejdsgiveren alene ansøgning fra en sådan elev, som arbejdsgiveren indgår uddannelsesaftale med i perioden, bortfalder retten til fritagelse for merbidrag for perioden nævnt i stk. 3 dog ikke. Efter behandling af modtagne ansøgninger underretter arbejdsgiveren den enkelte elevs skole, hvis eleven ikke er på eller har gennemført et relevant grundforløb.

2. Samtlige ansøgende elever på et relevant grundforløb, der i medfør af regler udstedt i medfør af § 66, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har pligt til at være registreret som praktikpladssøgende med en synlig profil på den centrale praktikpladsportal senest 8 uger før afslutningen af grundforløbet, og samtlige ansøgende elever, der har bestået et relevant grundforløb, afslår arbejdsgiverens tilbud om en praktikplads. Efter modtagelse af afslag fra samtlige ansøgende elever underretter arbejdsgiveren den enkelte elevs skole om, at eleven har afslået den tilbudte praktikplads.

3. Der er ikke registreret elever på uddannelsen på Børne- og Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal, der har haft en synlig profil på portalen i 14 sammenhængende kalenderdage eller mere.

Det foreslås, at betegnelsen »elevs« i § 21 b, stk. 4, nr. 1, 3. pkt., og § 21 b, stk. 4, nr. 2, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til »elevs eller lærlings«.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor det foreslås, at betegnelsen »elev« ændres til »elev eller lærling«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af de nævnte bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 44

I medfør af § 21 b, stk. 5, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er det i ordningen med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag en betingelse for merbidragsfritagelse for en nærmere bestemt periode, for så vidt angår uddannelser med praktikpladskrav, at arbejdsgiveren har søgt en elev til en uddannelsesaftale, der omfatter både anden del af grundforløbet og hovedforløbet, og at arbejdsgiveren ikke har modtaget ansøgere til stillingen. Modtager arbejdsgiveren alene ansøgning fra en sådan elev, som arbejdsgiveren indgår uddannelsesaftale med i perioden, bortfalder retten til fritagelse for merbidrag for perioden dog ikke.

Det foreslås, at betegnelsen »praktikpladskrav« i § 21 b, stk. 5, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til »lærepladskrav«.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor betegnelsen »praktikplads« foreslås ændret til »læreplads«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 45

§ 21 h, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indeholder definitionen på erhvervsuddannede årsværk, som finder anvendelse i ordningen med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag.

I § 21 h, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag forstås der ved erhvervsuddannede årsværk en eller flere medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7-9 (om fastsættelse af uddannelsesniveau, når en arbejdsgiver har ansat medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund), eller som har en uddannelse, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, som den højest fuldførte uddannelse, og som tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til én persons fuldtidsarbejde i et helt kalenderår. Erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse efter 1. pkt. omfatter ikke skolebaseret uddannelse uden praktik i en virksomhed. Alle erhvervsuddannede medarbejdere, herunder ikkefuldtidsbeskæftigede, indgår med deres respektive beskæftigelsesgrad i beregningen af virksomhedens samlede antal erhvervsuddannede årsværk. Beskæftigelsesgraden udregnes på grundlag af arbejdsgivernes ATP-bidrag.

Det foreslås, at betegnelsen »praktik« i § 21 h, stk. 1, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til »oplæring«.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor betegnelsen »praktik« foreslås ændret til »oplæring«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 46

Det følger af § 26, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at offentlige myndigheder, skoler, arbejdsgivere, elever og arbejdsmarkedets organisationer i ansøgningen samt efter anmodning skal give Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og skolerne oplysninger, der har betydning for afgørelser om udbetaling af ydelser og opkrævning af bidrag efter loven. Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form.

Det følger af § 26 a, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for administrationen af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister § 7.

Det følger af § 26 a, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at stk. 3 omfatter de oplysninger, der er nødvendige til brug for beregning og opkrævning af bidrag hos arbejdsgivere og udbetaling af ydelser til arbejdsgivere, elever og skoler. Der kan herunder ske samkøring og sammenstilling af oplysninger til brug for kontrol af beskæftigelses-, indkomst- og aldersoplysninger i forbindelse hermed.

Det foreslås, at tilføjelsen », lærlinge« indsættes i § 26, stk. 1, 1. pkt., og § 26 a, stk. 4, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter ordet »elever«.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor det foreslås, at betegnelsen »elev« ændres til »elev eller lærling«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af de nævnte bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 47

Det følger af § 26 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ved administrationen af sine sagsområder kan forlange at få nødvendige personoplysninger fra andre offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner i elektronisk form med henblik på samkøring og sammenstilling i kontroløjemed uden samtykke fra eleven eller arbejdsgiveren til brug for kontrol af en enkelt sag eller til brug for generel kontrol af udbetaling af ydelser og opkrævning af bidrag efter loven.

Det foreslås, at tilføjelsen », læringen« indsættes i § 26 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter ordet »eleven«.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor det foreslås, at betegnelsen »elev« ændres til »elev eller lærling«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 48

Efter ordningen med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag belønnes de virksomheder, der bidrager til at uddanne faglært arbejdskraft, mens de virksomheder, der ikke i tilstrækkelig grad bidrager til at uddanne faglært arbejdskraft, omvendt pålægges et større ansvar for den samlede finansiering i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Til brug for beregningen af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag indgår bl.a. begreberne måluddannelsesratio, uddannelsesratio, praktikårselev og erhvervsuddannet årsværk. Begrebet praktikårselev anvendes til at beskrive uddannelsesaftalernes volumen, mens begrebet erhvervsuddannet årsværk anvendes til at beskrive volumen af den anvendte faglærte arbejdskraft. Sidstnævnte begreb beskrives nærmere umiddelbart nedenfor.

Efter § 21 h, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag forstås der ved begrebet erhvervsuddannede årsværk en eller flere medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7-9 (om fastsættelse af uddannelsesniveau, når en arbejdsgiver har ansat medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund), eller som har en uddannelse, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, (om sidestillede uddannelser som den højest fuldførte uddannelse), som den højest fuldførte uddannelse, og som tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til én persons fuldtidsarbejde i et helt kalenderår. Erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse efter 1. pkt. omfatter ikke skolebaseret uddannelse uden praktik i en virksomhed. Alle erhvervsuddannede medarbejdere, herunder ikkefuldtidsbeskæftigede, indgår med deres respektive beskæftigelsesgrad i beregningen af virksomhedens samlede antal erhvervsuddannede årsværk. Beskæftigelsesgraden udregnes på grundlag af arbejdsgivernes ATP-bidrag.

Er en arbejdsgivers uddannelsesratio lavere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, skal arbejdsgiveren betale et merbidrag for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde måluddannelsesratioen, jf. § 21 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. En arbejdsgivers måluddannelsesratio beregnes først, når arbejdsgiveren har haft mere end et erhvervsuddannet årsværk i det foregående kalenderår, og har arbejdsgiveren ikke en måluddannelsesratio, betales der ikke merbidrag, jf. § 21 a, stk. 2, 3. og 4. pkt.

Måluddannelsesratioen fastsættes i overensstemmelse med § 21 a, stk. 5, og uddannelsesratioen i overensstemmelse med § 21 a, stk. 4.

Det følger af § 21 a, stk. 6, at de forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever vægtes med en modelparameter, som er fastsat i bilag 1 til loven. Foreligger modelparameteren ikke pr. 15. marts, anvendes det foregående års modelparameter. For nyoprettede uddannelser, som ikke har en modelparameter efter bilag 1, anvendes en modelparameter på 1,0.

Det følger af § 26, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til et register vedrørende uddannelsesniveau, som oprettes til brug for opgørelsen af erhvervsuddannede årsværk efter § 21 a indsamle data om uddannelsesniveau på individniveau fra Danmarks Statistik. Efter § 26 b, stk. 2 er data på individniveau omfattet af stk. 1 fortrolige, i det omfang disse data er imputerede (dvs. tilfælde hvor Danmarks Statistik ud fra andre tilgængelige oplysninger har beregnet de mest sandsynlige oplysninger om den højest fuldførte uddannelse) eller hidrører fra spørgeskemaundersøgelser. Dette gælder dog ikke for den, hvem data vedrører.

Det følger af § 21 a, stk. 7, at såfremt en arbejdsgiver har ansat medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund, fastsættes uddannelsesniveauet som erhvervsuddannet eller ikkeerhvervsuddannet efter:

1. En frivillig registrering i det i § 26 b nævnte register vedrørende uddannelsesniveau på baggrund af henvendelse fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

2. Den pågældendes uddannelsesniveau på baggrund af arbejdsfunktion opgjort som DISCO-kode, idet medarbejdere registreret med en DISCO-kode, hvorunder mere end 50 pct. af de registrerede er erhvervsuddannede, opgøres som erhvervsuddannede.

3. Uddannelsesniveauet på baggrund af uddannelsesfordelingen for den hovedbranche, som medarbejderens arbejdsgiver er registreret i, således at medarbejderen vægtes som en sammensætning af uddannelsesniveauet for den gennemsnitlige medarbejder i hovedbranchen.

Efter § 21 a, stk. 8, sker der ved fastsættelse af uddannelsesniveau efter stk. 7, nr. 1-3, en vægtning med en modelparameter på 1,0, og efter § 21 a, stk. 9, sker der for så vidt angår medarbejdere med en uddannelsesbaggrund, som er registreret som ikke specificeret erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse hos Danmarks Statistik, en vægtning med en modelparameter på 1,0.

Det foreslås, at der efter § 26 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indsættes en ny § 26 c i loven.

Efter det foreslåede § 26 c skal Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag videregive følgende oplysninger om arbejdsgivere, der har en måluddannelsesratio for det seneste bidragsår, hvor måluddannelsesratioer er beregnet, jf. § 21 a, stk. 5, til faglige udvalg og institutioner m.v., der udbyder erhvervsuddannelse, til brug for opgaver med lærepladsopsøgende arbejde:

1. Arbejdsgiverens antal erhvervsuddannede årsværk og antallet af medarbejdere, der indgår i beregningen af arbejdsgiverens erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, stk. 1, fordelt på kategorisering af uddannelse i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags register vedrørende uddannelsesniveau, jf. dog det foreslåede nr. 2.

2. Arbejdsgiverens antal erhvervsuddannede årsværk og antallet af medarbejdere, der indgår i beregningen af arbejdsgiverens erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, stk. 1, uden kategorisering af uddannelse eller uddannelsesniveau i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags register vedrørende uddannelsesniveau, i det omfang disse data vedrører individer, hvis uddannelsesoplysninger er fortrolige efter § 26 b, stk. 2.

3. Arbejdsgiverens måluddannelsesratio for det seneste bidragsår, jf. § 21 a, stk. 5, hvor måluddannelsesratioer er beregnet, multipliceret med arbejdsgiverens antal erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, stk. 1, vægtet med en modelparameter, jf. 21 a, stk. 6-9.

4. Arbejdsgiverens uddannelsesratio multipliceret med arbejdsgiverens antal erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, stk. 1, vægtet med en modelparameter, jf. 21 a, stk. 6-9, på tidspunktet for videregivelse af oplysningen, jf. § 21 a, stk. 4.

Forslaget vil indebære, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal videregive – og faglige udvalg og skoler skal modtage – specifikke oplysninger om arbejdsgivere, der har en måluddannelsesratio for det seneste bidragsår, hvor måluddannelsesratioer er beregnet, i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag til brug for de faglige udvalgs og skolernes opgaver med lærepladsopsøgende arbejde. Oplysningerne videregives via Styrelsen for It og Læring til Praktikpladsen.dk. Bestemmelsen vil ikke kun omfatte institutioner for erhvervsrettet uddannelse, men alle udbydere af erhvervsuddannelser.

Det bemærkes, at en arbejdsgivers måluddannelsesratio først beregnes, når arbejdsgiveren har haft mere end et erhvervsuddannet årsværk i det foregående kalenderår, jf. § 21 a, stk. 2, 3. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. En arbejdsgiver, som ikke har haft erhvervsuddannet arbejdskraft (i form af mere end et erhvervsuddannet årsværk) ansat i det foregående kalenderår, har således ikke en måluddannelsesratio, og behandling efter den foreslåede § 26 c omfatter således ikke oplysninger om sådanne arbejdsgivere og deres medarbejdere. Arbejdsgiveren kan i det efterfølgende år godt ansætte erhvervsuddannet arbejdskraft, hvorefter arbejdsgiveren året efter vil få en måluddannelsesratio og indgå i ordningen med det praktikpladsafhængiges AUB-bidrag på lige fod med de øvrige arbejdsgivere med erhvervsuddannet arbejdskraft. Herefter vil behandlingen efter den forslåede § 26 c også omfatte oplysninger om arbejdsgiveren og dennes medarbejdere.

Det følger af § 7 i bekendtgørelse nr. 1768 af 27. december 2018 om praktikpladsafhængigt AUB-bidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag beregner en måluddannelsesratio for bidragsåret. Ændrer datagrundlaget for beregningen af måluddannelsesratioerne for bidragsåret sig efter beregningstidspunktet, genberegnes måluddannelsesratioerne for bidragsåret ikke, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 2. Skifter en arbejdsgiver branche eller sektor i løbet af bidragsåret, ændres arbejdsgiverens måluddannelsesratio for det pågældende bidragsår ikke, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 3.

Det praktikpladsafhængige AUB-bidrag opgøres årligt på baggrund af arbejdsgivernes opfyldelse (uddannelsesratioen) af måluddannelsesratioen i det foregående år. Opgørelsen sker i foråret for det forudgående år. Eksempelvis er det således i foråret 2022, at der sker en opgørelse af, hvorvidt en arbejdsgiver har opfyldt sin måluddannelsesratio for året 2021

Det foreslåede § 26 c, nr. 1, vil omfatte oplysninger om arbejdsgiverens antal erhvervsuddannede årsværk og antallet af medarbejdere, der indgår i beregningen af en arbejdsgivers erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, stk. 1, fordelt på kategorisering af uddannelse i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags register vedrørende uddannelsesniveau, jf. dog det foreslåede nr. 2. .

Med medarbejdere, der indgår i beregningen af en arbejdsgivers erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, stk. 1, menes medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7-9, (om fastsættelse af uddannelsesniveau, når en arbejdsgiver har ansat medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund), eller som har en uddannelse, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, (om sidestillede uddannelser som den højest fuldførte uddannelse), jf. § 21 h, stk. 1, 1. pkt. Bestemmelsen i § 21 f, stk. 4, har ikke været anvendt.

Det bemærkes, at også personer med deltidsbeskæftigelse indgår i beregningen af erhvervsuddannede årsværk. Efter nærværende forslag vil det være både antallet af erhvervsuddannede årsværk og antallet af fysiske personer hos arbejdsgivere med en måluddannelsesratio for det seneste bidragsår, hvor måluddannelsesratioer er beregnet, der indgår i beregningen af en arbejdsgivers erhvervsuddannede årsværk, som skal videregives af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Oplysningerne om dette antal medarbejdere vil skulle fordeles på kategorisering af uddannelse i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags register vedrørende uddannelsesniveau, dvs. med det specifikke uddannelsesniveau som nævnt i lovens bilag 1, fx ”skibsmekaniker” og ”træfagenes byggeuddannelse” eller med uddannelsesniveauet "erhvervsuddannet" (medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund, hvis uddannelsesniveauet er fastsat som erhvervsuddannet, jf. § 21 a, stk. 7, og medarbejdere med en uddannelsesbaggrund, som er registreret som ikke specificeret erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse hos Danmarks Statistik, jf. § 21 a, stk. 9).

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil fortsat ikke kunne videregive oplysninger omfattet af lovens § 26 b, stk. 2, til andre end den, oplysningen vedrører. Der henvises i den forbindelse til det foreslåede nr. 2.

Det foreslåede nr. 1 vil således indebære, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal videregive en liste over navngivne arbejdsgiveres antal erhvervsuddannede årsværk, fordelt på hoveduddannelsesniveau efter bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller som ”erhvervsuddannet”, og antal erhvervsuddannede medarbejdere fordelt på hoveduddannelsesniveau efter bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller som ”erhvervsuddannet”.

Da antallet af erhvervsuddannede årsværk og antallet af erhvervsuddannede medarbejdere hos en arbejdsgiver løbende vil kunne ændre sig, vil videregivelsen af disse oplysninger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag give et øjebliksbillede af denne del af arbejdsgiverens medarbejdersammensætning.

Det foreslåede § 26 c, nr. 2, vil omfatte oplysninger om arbejdsgiverens antal erhvervsuddannede årsværk og antallet af medarbejdere, der indgår i beregningen af arbejdsgiverens erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, stk. 1, uden kategorisering af uddannelse eller uddannelsesniveau i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags register vedrørende uddannelsesniveau, i det omfang disse data vedrører individer, hvis uddannelsesoplysninger er fortrolige efter lovens § 26 b.

Efter § 26, stk. 1, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til et register vedrørende uddannelsesniveau, som oprettes til brug for opgørelsen af erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, stk. 1, efter § 21 a indsamle data om uddannelsesniveau på individniveau fra Danmarks Statistik. Efter § 26 b, stk. 2 er data på individniveau omfattet af stk. 1 fortrolige, i det omfang disse data er imputerede (dvs. tilfælde hvor Danmarks Statistik ud fra andre tilgængelige oplysninger har beregnet de mest sandsynlige oplysninger om den højest fuldførte uddannelse) eller hidrører fra spørgeskemaundersøgelser. Dette gælder dog ikke for den, hvem data vedrører. § 26 b, stk. 2, vedrører alene imputerede eller selvrapporterede oplysninger, dvs. selve den imputerede eller selvrapporterede oplysning om den pågældende medarbejders uddannelse og medarbejderens uddannelsesvægt, hvis uddannelsesvægten vil kunne bruges til at afkode den imputerede eller selvrapporterede oplysning om medarbejderens uddannelse. Alle øvrige oplysninger behandles efter offentlighedslovens regler. Det er således ikke medarbejderen som sådan, som ikke må fremgå af sager, dokumenter eller oplysninger, der udleveres i forbindelse med en aktindsigt behandlet efter offentlighedsloven. I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren kun har én erhvervsuddannet medarbejder, og denne medarbejders uddannelsesoplysninger er imputerede eller selvrapporterede, vil den, der beder om aktindsigt, således kunne identificere, hvilken medarbejder det drejer sig om. Endvidere vil arbejdsgiveren i nogle tilfælde, hvor arbejdsgiveren har flere medarbejdere, hvor der til beregningen af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag kun indgår én medarbejder med imputerede eller selvrapporterede uddannelsesoplysninger, ved brug af de øvrige komponenter i beregningen kunne afkode, hvilken uddannelsesoplysning den pågældende medarbejder er registreret med.

Det bemærkes, at såfremt Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag foretager en særskilt ajourføring af sådanne oplysninger hidrørende fra spørgeskemaundersøgelser eller imputerede oplysninger ved henvendelse til den registrerede, vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag herefter i henhold til almindelige forvaltningsretlige regler være forpligtet til at udlevere de omhandlede uddannelsesoplysninger i det omfang, det følger af de almindelige forvaltningsretlige regler. Det bemærkes i den forbindelse, at i tilfælde af, at den registrerede ikke besvarer forespørgslen fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lægger Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag uddannelsesoplysningen til grund i sin videre sagsbehandling. Konsekvensen heraf er således i nærværende forbindelse, at uddannelsesoplysningen efter et forsøg på ajourføring vil indgå i de oplysninger, der skal videregives efter den foreslåede § 26 c, nr. 1.

Det foreslåede nr. 2 vil indebære, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal videregive en liste over navngivne arbejdsgiveres antal erhvervsuddannede årsværk og antal erhvervsuddannede medarbejdere, der vedrører individer, hvis uddannelsesoplysninger er fortrolige efter lovens § 26 b, stk. 2, uden angivelse af uddannelse eller uddannelsesvægt. Da antallet af erhvervsuddannede årsværk og antallet af erhvervsuddannede medarbejdere hos en arbejdsgiver løbende vil kunne ændre sig, vil videregivelsen af disse oplysninger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag give et øjebliksbillede af denne del af arbejdsgiverens medarbejdersammensætning.

Det foreslåede § 26 c, nr. 3, vil omfatte arbejdsgiverens måluddannelsesratio for det seneste bidragsår, hvor måluddannelsesratioer er beregnet, jf. § 21 a, stk. 5, multipliceret med arbejdsgiverens antal erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, stk. 1, vægtet med en modelparameter, jf. 21 a, stk. 6-9.

En arbejdsgivers måluddannelsesratio beregnes som nævnt først, når arbejdsgiveren har haft mere end et erhvervsuddannet årsværk i det foregående kalenderår, jf. § 21 a, stk. 2, 3. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. En arbejdsgiver, som ikke har haft erhvervsuddannet arbejdskraft (i form af mere end et erhvervsuddannet årsværk) ansat i det foregående kalenderår, har således ikke en måluddannelsesratio. Det følger af § 7 i bekendtgørelse nr. 1768 af 27. december 2018 om praktikpladsafhængigt AUB-bidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag beregner en måluddannelsesratio for bidragsåret. Ændrer datagrundlaget for beregningen af måluddannelsesratioerne for bidragsåret sig efter beregningstidspunktet, genberegnes måluddannelsesratioerne for bidragsåret ikke, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 2. Skifter en arbejdsgiver branche eller sektor i løbet af bidragsåret, ændres arbejdsgiverens måluddannelsesratio for det pågældende bidragsår ikke, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 3.

Det foreslåede nr. 3 vil indeholde det mål for praktikårselever, som arbejdsgiveren skal tage i løbet af året, for ikke at skulle betale merbidrag. Det er det, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i selvbetjeningsløsningen betegner som "mål for elevpoint". Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag omregner antallet af elever, som en arbejdsgiver skal have ansat for at undgå at skulle betale merbidrag, til elevpoint, da elever vægter forskelligt i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag afhængigt af deres uddannelse. Derfor får arbejdsgiveren ikke et præcist tal for, hvor mange elever arbejdsgiveren skal ansætte og hvor længe, for at undgå at betale merbidrag. Dette afhænger af, hvilke elever arbejdsgiveren ansætter.

En arbejdsgivers mål for elevpoint kan ændre sig løbende, hvis antallet og sammensætningen af erhvervsuddannede medarbejdere og elever i virksomheden ændrer sig.

På denne baggrund vil videregivelsen af disse oplysninger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag give et øjebliksbillede, idet en arbejdsgivers mål for elevpoint kan være af en bestemt værdi i juni måned, mens arbejdsgiveren ved den næste genberegning ville kunne have mål for elevpoint af en anden værdi på baggrund af ændrede oplysninger hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, herunder at arbejdsgiveren har taget nye elever eller ansat flere erhvervsuddannede medarbejdere.

Det foreslåede § 26 c, nr. 4, vil omfatte arbejdsgiverens uddannelsesratio multipliceret med arbejdsgiverens antal erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, stk. 1, vægtet med en modelparameter, jf. 21 a, stk. 6-9, på tidspunktet for videregivelse af oplysningen, jf. § 21 a, stk. 4.

Det foreslåede nr. 4 vil indeholde det aktuelle resultat for det mål for praktikårselever, som arbejdsgiveren skal tage i løbet af året, for ikke at skulle betale merbidrag. Det er det, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i selvbetjeningsløsningen betegner som "aktuelle elevpoint". Aktuelle elevpoint svarer til arbejdsgiverens målopfyldelse på tidspunktet for videregivelsen af oplysningen

En arbejdsgivers aktuelle elevpoint kan ændre sig løbende, hvis antallet og sammensætningen af erhvervsuddannede medarbejdere og elever i virksomheden ændrer sig.

På denne baggrund vil videregivelsen af disse oplysninger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag give et øjebliksbillede, idet en arbejdsgivers aktuelle elevpoint kan være af en bestemt værdi i juni måned, mens arbejdsgiveren ved den næste genberegning ville kunne have aktuelle elevpoint af en anden værdi på baggrund af ændrede oplysninger hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, herunder at arbejdsgiveren har taget nye elever eller ansat flere erhvervsuddannede medarbejdere.

Den foreslåede § 26 c vil indebære, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag løbende vil skulle videregive nye oplysninger til de faglige udvalg og skolerne vedrørende eventuelle ændrede forhold hos en arbejdsgiver omfattet af de foreslåede nr. 1-4. Tekniske forhold omkring dataudveksling og kadencen herfor aftales mellem STIL og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det bemærkes, at det er arbejdsgiverens CVR-nummer, der anvendes i forbindelse med Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags beregning af arbejdsgiverens måluddannelsesratio, uddannelsesratio og erhvervsuddannede årsværk i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag.

En arbejdsgivers måluddannelsesratio, uddannelsesratio og erhvervsuddannede årsværk – og dermed også mål for elevpoint og aktuelle elevpoint – beregnes af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag på baggrund af oplysninger, der hidrører fra Styrelsen for It og Læring, Danmarks Statistik, Skat, CVR, CPR, ATP og Børne- og Undervisningsministeriet. Det vil alene være en delmængde af de oplysninger, der ligger til grund for beregningen, der vil være omfattet af de foreslåede nr. 1-4.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal til brug for videregivelse af oplysninger til de faglige udvalg og institutioner m.v., der udbyder erhvervsuddannelse, behandle almindelige, ikkefølsomme oplysninger om arbejdsgivere og medarbejdere, der er omfattet af de foreslåede nr. 1-4. Oplysningerne vil så vidt muligt blive behandlet på aggregeret niveau.

Til brug for det foreslåede nr. 1 om antal erhvervsuddannede årsværk, medarbejdere og deres uddannelse vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag forud for videregivelsen behandle allerede tilgængelige oplysninger om medarbejderens navn, cpr-nummer og uddannelse. Der vil endvidere blive behandlet oplysninger om arbejdsgiverens navn, navnet på arbejdsgiverens virksomhed, virksomhedens cvr-nummer og adresse. Det er alene arbejdsgiverens cvr-nummer, antallet af erhvervsuddannede årsværk og antallet af medarbejdere, der indgår i beregningen af arbejdsgiverens erhvervsuddannede årsværk, fordelt på kategorisering af uddannelse i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags register vedrørende uddannelsesniveau (bortset fra data omfattet af § 26 b, stk. 2), der videregives til de faglige udvalg og institutionerne.

Til brug for det foreslåede nr. 2 om antal erhvervsuddannede årsværk og medarbejdere, der vedrører individer, hvis uddannelsesoplysninger er fortrolige efter lovens § 26 b, stk. 2, vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag forud for videregivelsen behandle allerede tilgængelige oplysninger om medarbejderens navn, cpr-nummer og uddannelse. Der vil endvidere blive behandlet oplysninger om arbejdsgiverens navn, navnet på arbejdsgiverens virksomhed, virksomhedens cvr-nummer og adresse. Det er alene arbejdsgiverens cvr-nummer, antallet af erhvervsuddannede årsværk og antallet af medarbejdere, der indgår i beregningen af arbejdsgiverens erhvervsuddannede årsværk, uden kategorisering af uddannelse eller uddannelsesniveau i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags register vedrørende uddannelsesniveau, der videregives til de faglige udvalg og institutionerne.

Til brug for det foreslåede nr. 3 om en arbejdsgivers mål for elevpoint vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag forud for videregivelsen behandle samme oplysninger som efter det foreslåede nr. 1. Det er alene arbejdsgiverens mål for elevpoint, der videregives til de faglige udvalg og institutionerne.

Til brug for det foreslåede nr. 4 om en arbejdsgivers aktuelle elevpoint vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag forud for videregivelsen behandle samme oplysninger som efter det foreslåede nr. 1. Det er alene arbejdsgiverens aktuelle elevpoint, der videregives til de faglige udvalg og institutionerne.

Det vil således hverken være medarbejderes navne, cpr-numre, fortrolige oplysninger efter § 26 b, stk. 2, eller selve størrelsen på et evt. merbidrag, som arbejdsgiveren vil skulle betale, som skoler og faglige udvalg vil få oplysning om fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Til nr. 49

Det følger af § 27, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at klager over Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags eller Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelser efter loven, inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, kan indbringes for det i henhold til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 28 nedsatte ankenævn (ATP’s Ankenævn). Efter § 27, stk. 2, indgives klage i henhold til stk. 1 til enten Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller Arbejdsmarkedets Tillægspension. Myndigheden vurderer, om der er grundlag for at give en klager helt eller delvis medhold. Giver myndigheden ikke klageren fuldt ud medhold, sender myndigheden klagen, begrundelsen for afgørelsen og genvurderingen videre til det ankenævn, der er nedsat i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås, at der i § 27 som stk. 3 indsættes, at stk. 1 ikke vil finde anvendelse på Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags afgørelser efter den foreslåede § 12 e. Den foreslåede § 12 e i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vedrører tilskud til projekter vedrørende lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne.

Det foreslåede § 27, stk. 3, vil indebære, at de afgørelser, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag træffer efter den foreslåede § 12 e, ikke vil kunne påklages til ATP’s Ankenævn.