Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.) § 7

Forarbejder til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.) § 7

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 21. december 2020.

Herudover foreslås det i stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovforslagets § 1, nr. 68. Det vil sige telelovens §§ 60 d-60 f.

Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 60 d giver kommuner mulighed for at give tilskud til udrulning af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, som Energistyrelsen i henhold til bestemmelsen fastsætter nærmere regler for.

Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 60 e fastsætter, at Energistyrelsen fører tilsyn med kommunernes overholdelse af vilkår og betingelser, som følger af regler fastsat i medfør af telelovens § 60 d, stk. 2, og at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter de nærmere regler for dette tilsyn.

Den foreslåede bestemmelse i § 60 f fastsætter, at kommuner ved overholdelse af visse betingelser vil kunne stille passiv infrastruktur til rådighed for udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.

Det foreslås, at ikrafttræden af de foreslåede bestemmelser i § 60 d og § 60 e udskydes, idet anvendelse af de to bestemmelser er afhængige af, at Europa-Kommissionen godkender en støtteordning vedrørende kommuners tilskud til etablering af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.

Det foreslås, at ikrafttræden af den foreslåede bestemmelse i § 60 f udskydes, idet bestemmelsen vil erstatte en hjemmel i lov nr. 1518 af 18. december 2018 om erhvervsfremme, hvorefter kommuner har mulighed for at etablere passiv infrastruktur og stille den til rådighed for udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Det samme vil gøre sig gældende for så vidt angår den foreslåede § 60 d, og da denne bestemmelse har en indholdsmæssig sammenhæng med den foreslåede § 60 f, foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om begge bestemmelsers ikrafttræden.

Når klima-, energi- og forsyningsministeren har sat de foreslåede bestemmelser i telelovens § 60 d og § 60 f i kraft, vil kommuner ikke længere kunne anvende erhvervsfremmeloven som hjemmel til at give tilskud til udrulning af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester eller stille passiv infrastruktur til rådighed for udbydere, men kommunerne vil i stedet kunne anvende de foreslåede bestemmelser i telelovens § 60 d og § 60 f.

Det foreslås i stk. 3, at regler fastsat i medfør af telelovens § 4, stk. 1-3, § 14, stk. 5, og § 59, stk. 1 og 3, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov.

Den gældende bestemmelse i telelovens § 4, stk. 1, medfører, at klima- energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler med henblik på at forpligte udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til at sikre en række grundlæggende slutbrugerrettigheder i forbindelse med aftaler om levering af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere.

Den gældende bestemmelse i telelovens § 4, stk. 2, angiver hvilke regler ministeren blandt andet kan fastsætte bestemmelser om i medfør af stk. 1. Disse kan bl.a. omfatte bestemmelser om slutbrugerens ret til en kontrakt, indholdet af kontrakten, terminaludstyr, tekniske grænseflader og klagebehandling. Erhvervs- og vækstministeren kan herunder fastsætte nærmere regler om pligt til at stille særlige funktioner og faciliteter eventuelt gratis til rådighed for slutbrugerne og til at gøre slutbrugerne opmærksom på disse, om pligt til at oplyse slutbrugerne om mulighederne for at beskytte personoplysninger og om pligt til at videreformidle almennyttige oplysninger om lovlig og ulovlig anvendelse af elektroniske kommunikationstjenester m.v.

Den gældende telelovs § 4, stk. 1 og 2, er udmøntet i udbudsbekendtgørelsen.

Bestemmelserne i telelovens § 4, stk. 1 og 2, er videreført i de foreslåede bestemmelser i telelovens § 4, stk. 1, nr. 1-3 og 5.

Se nærmere om gældende ret og de foreslåede bestemmelser under de specielle bemærkninger til de enkelte foreslåede bestemmelser.

Den gældende bestemmelse i § 4, stk. 3, i teleloven medfører, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at bestemme, at regler til sikring af slutbrugerrettigheder, jf. stk. 1, kun skal gælde for visse typer af aftaleforhold, herunder for aftaler med ikkeerhvervsdrivende slutbrugere, og at reglerne ikke skal kunne fraviges ved aftale. Ministeren kan desuden fastsætte nærmere regler om Energistyrelsens adgang til at dispensere fra kravene.

Bestemmelsen i § 4, stk. 3, er udmøntet i udbudsbekendtgørelsens § 1, stk. 4, hvorefter bekendtgørelsens bestemmelser om sikring af kontraktgrundlag, varsling af ændringer, klagebehandling, spærring for udgående opkald, saldokontrol, specificeret regning og A-nummervisning kan fraviges i aftaler, hvor der er tale om kundeforhold, der ikke er omfattet af aftalelovens § 38 a om forbrugeraftaler.

Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 4, stk. 2, er en uændret videreførelse af gældende lovs § 4, stk. 3.

Den gældende bestemmelse i telelovens § 14, stk. 5, nr. 1, medfører, at klima-, energi- og forsyningsministeren endvidere kan fastsætte regler om den nærmere afgrænsning af, hvilke forsyningspligtydelser, der skal stilles til rådighed for personer med handicap. Forsyningspligten omfatter aktuelt oprettelse, levering og drift af en teksttelefontjeneste, et døgnåbent formidlingscenter, nummeroplysning og automatisk gennemstilling til reduceret pris for nærmere afgrænsede grupper af handicappede. Klima-, energi- forsyningsministeren kan også fastsætte forsyningspligt på andre tjenester til personer med handicap.

Bestemmelsen i telelovens § 14, stk. 5, nr. 1, om den nærmere afgrænsning af hvilke forsyningspligtydelser, der skal stilles til rådighed for personer med handicap, udgår som en konsekvens af ændringerne i § 14, stk. 2, nr. 3, der hjemler en mulighed for, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler for personer med handicap.

Den gældende bestemmelse i telelovens § 14, stk. 5, nr. 2, medfører, at klima-, energi- og forsyningsministeren endvidere kan fastsætte regler om omfanget af forsyningspligtydelser, herunder de faciliteter og funktioner, der skal stilles til rådighed.

Bestemmelsen i telelovens § 14, stk. 5, nr. 2, om omfanget af forsyningspligtydelser, herunder de faciliteter og funktioner, der skal stilles til rådighed, vil blive delvist videreført i den foreslåede bestemmelse i telelovens § 14, stk. 6, nr. 1.

Den gældende bestemmelse i telelovens § 14, stk. 5, nr. 3, medfører, at klima-, energi- og forsyningsministeren endvidere kan fastsætte regler om afgrænsning af leveringspligten, jf. telelovens § 16. Den gældende bestemmelse har udmøntet sig i forsyningspligtbekendtgørelsens § 10, hvorefter de gældende forsyningspligtydelser skal leveres til slutbrugerens bolig, fritidsbolig eller anden form for sædvanlig adresse eller til slutbrugerens erhvervsvirksomhed eller faste arbejdssted.

Bestemmelsen i telelovens § 14, stk. 5, nr. 3, om afgrænsning af leveringspligten, jf. telelovens § 16, vil blive delvist videreført i den foreslåede bestemmelse i telelovens § i § 14, stk. 6, nr. 2, som implementerer teledirektivets artikel 84, stk. 1, om at medlemsstaterne sikrer, at alle forbrugere har adgang til en tilstrækkelig bredbåndsinternetadgangstjeneste og til talekommunikationstjenester til en overkommelig pris og af den kvalitet, der er specificeret for deres områder, herunder den underliggende forbindelse, på et fast sted.

Bekendtgørelse nr. 482 af 20. maj 2016 om forsyningspligtydelser er udstedt med hjemmel i de gældende bestemmelser i bl.a. telelovens § 14, stk. 5. De øvrige bemyndigelsesbestemmelser, der henvises til i forsyningspligtbekendtgørelsen, bliver ikke ændret i nærværende lovforslag.

Den gældende bestemmelse i telelovens § 59, stk. 1, medfører, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at ejere eller indehavere af råderetten til ledningsnet i bygninger skal give udbydere af elektroniske kommunikationsnet adgang til fælles udnyttelse af ledningsnettet med henblik på etablering af elektroniske kommunikationsnet. Regler, som ministeren fastsætter, skal være forholdsmæssige og berettigede under hensyn til formålene i telelovens § 1, som er at fremme et velfungerende og innovationspræget marked for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester til gavn for slutbrugerne, og hensynene i telelovens § 59, stk. 2, dvs. hensyn til miljø, folkesundhed, den offentlige sikkerhed eller planmæssige hensyn. Fælles udnyttelse efter disse regler kan pålægges, når det ikke vil være rentabelt eller praktisk gennemførligt at anlægge et nyt funktionelt tilsvarende ledningsnet.

Den gældende bestemmelse i telelovens § 59, stk. 3, medfører, at klima-, energi- og forsyningsministeren endvidere kan fastsætte regler om fordeling af omkostningerne forbundet med fælles udnyttelse af ledningsnet i bygninger i henhold til stk. 1, og om fastsættelse af vilkår ved fælles udnyttelse af ledningsnet i bygninger i henhold til stk. 1. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte regler om indsigt i aftaler, tilsyn, alternativ tvistbilæggelse, pålæggelse af tvangsbøder og klageadgang i forbindelse med regler fastsat i medfør af stk. 1.

Bestemmelserne om adgang til ledningsnet i bygninger er delvist videreført i den foreslåede bestemmelse i telelovens § 35 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 34, som implementerer teledirektivets artikel 61, stk. 3, om symmetrisk adgangsregulering. Teledirektivets artikel 61, stk. 3, er placeret i Afsnit II - Adgang, som indeholder den sektorspecifikke konkurrenceregulering af teleområdet. Som følge heraf foreslås bestemmelsen flyttet i teleloven fra afsnit V om samhusning og fælles udnyttelse af faciliteter til afsnit IV om sektorspecifik konkurrenceregulering. Hvor det efter gældende ret er brede samfundshensyn såsom miljø, folkesundhed, den offentlige sikkerhed eller planmæssige hensyn, der er afgørende for bestemmelsens anvendelse, vil det med placeringen af den foreslåede bestemmelse i telelovens § 35 a være mere målrettede konkurrencehensyn, der vil være bærende, herunder hensyn til effektiv konkurrence, fordele for slutbrugerne samt hensyn til investeringerne i teleinfrastruktur. Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 35 a vil medføre, at en bredere gruppe af pligtsubjekter kan blive underlagt forpligtelser om adgang til ledningsnet ud fra konkurrencemæssige hensyn. Til gengæld vil den samme gruppe af pligtsubjekter ikke længere kunne pålægges forpligtelser om at dele ledningsnet i bygningerne ud fra hensyn om miljø, folkesundhed, den offentlige sikkerhed eller ud fra planmæssige hensyn.

Bekendtgørelse nr. 384 af 21. april 2011 om koordineret anvendelse af netelementer i elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter samt ledningsnet i bygninger er udstedt med hjemmel i bl.a. de gældende bestemmelser i telelovens § 59, stk. 1 og 3, som foreslås ophæves med lovforslaget.

Med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 7, stk. 3, indføres en overgangsbestemmelse, der lader regler udstedt i medfør af de hidtidige bestemmelser forblive i kraft, indtil de ændres eller ophæves. Det indebærer, at regler, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er udstedt i medfør af bestemmelser, som ændres eller ophæves ved dette lovforslag, forbliver i kraft, indtil de pågældende forskrifter ophæves eller erstattes af nye forskrifter udstedt i medfør af regler fastsat i medfør af dette lovforslag.