Lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love (Adgang til en basal erhvervskonto for erhvervsdrivende og foreninger, tilsyn efter forordning om europæiske grønne obligationer og åremålsansættelse for direktionen i Danmarks Nationalbank m.v.) § 3

Til nr. 1 (Overalt i hvidvaskloven)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2015/847/EU af 20. maj 2015 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler (2. pengeoverførselsforordning) er senest blevet ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2023/1113 af 31. maj 2023 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler og ved overførsler af visse kryptoaktiver og om ændring af direktiv (EU) 2015/849 (3. pengeoverførselsforordning).

Det foreslås, at overalt i loven ændres »Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2015/847/EU af 20. maj 2015 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler« til »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler og ved overførsler af visse kryptoaktiver«.

Ændringen vil medføre, at der overalt i loven henvises til 3. pengeoverførselsforordning. Bestemmelserne i 3. pengeoverførselsforordning finder anvendelse fra den 30. december 2024.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 7, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 2 (§ 1, stk. 1, nr. 8, 18 og 19, i hvidvaskloven)

Det fremgår af § 1, stk. 1, i hvidvaskloven, at loven finder anvendelse på en række nævnte virksomheder og personer, herunder filialer, distributører og agenter af disse her i landet. Det følger af nr. 8, at det gælder øvrige virksomheder og personer, der erhvervsmæssigt udøver en eller flere af aktiviteterne som nævnt i bilag 1, jf. dog stk. 6. Det følger af nr. 18, at det gælder valutavekslingsvirksomhed, jf. dog stk. 6, og af nr. 19, at det gælder udbydere af spil som defineret i lov om spil, jf. dog stk. 7.

Det foreslås, at § 1, stk. 1, nr. 8 og 18, ændres »stk. 6« til: »stk. 7«, og i nr. 19, ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.

De foreslåede ændringer er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 3, hvor det foreslås at indsætte et nyt stk. 6 i § 1, hvorefter stk. 6 og 7 og bliver stk. 7 og 8.

De foreslåede ændringer af § 1, stk. 1, nr. 8, 18 og 19, vil således medføre, at henvisningerne fortsat er korrekte.

Til nr. 3 (§ 1, stk. 6, i hvidvaskloven)

Det følger af § 1, stk. 1, nr. 1-22, hvilke virksomheder og personer, som er omfattet af hvidvaskloven. Det følger af bestemmelsen, at ikke alle virksomheder og personer er omfattet af lovens anvendelsesområde, idet kun de virksomheder og personer, som eksplicit fremgår af bestemmelsen, er omfattet af lovens anvendelsesområde.

Omfattet er finansielle virksomheder og personer samt filialer, distributører og agenter her i landet af sådanne udenlandske virksomheder og personer. Omfattet er desuden en række ikke-finansielle virksomheder og personer samt filialer, distributører og agenter her i landet af sådanne udenlandske virksomheder og personer, herunder revisorer, spiludbydere og advokater.

§ 1 fastsætter endvidere, i hvilke tilfælde Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at loven helt eller delvist ikke finder anvendelse. Bestemmelsen giver endvidere skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, at loven helt eller delvist ikke finder anvendelse for visse udbydere af spil.

Det følger af § 9, stk. 1, nr. 1, litra a, i lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v., at et forsikringsselskab defineres som et skadesforsikringsselskab, der har tilladelse til at udøve skadesforsikringsvirksomhed, jf. § 14.

Det foreslås i § 1 efter stk. 5 at indsætte et nyt stk. 6, hvorefter kapitel 10 b finder anvendelse for skadesforsikringsselskaber som defineret i § 9, stk. 1, nr. 1, litra a, i lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. og filialer her i landet af sådanne udenlandske virksomheder. Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det i lovforslaget foreslås at indsætte et nyt kapitel 10 b i hvidvaskloven, der udvider Finanstilsynets tilsynsansvar til at omfatte skadesforsikringsselskabers overholdelse af forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer.

Den foreslåede ændring medfører, at skadesforsikringsselskaber og filialer her i landet af sådanne udenlandske virksomheder omfattes af hvidvasklovens anvendelsesområde, for så vidt angår Finanstilsynets tilsyn med overholdelsen af forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer.

Det er i § 9, stk. 1, nr. 1, litra a, i lov om forsikringsvirksomhed fastsat, at skadesforsikringsselskaber er aktieselskaber, der har tilladelse til at udøve skadesforsikringsvirksomhed. I bemærkningerne til bestemmelsen præciseres det, at skadesforsikringsvirksomhed skal forstås som den forsikringsvirksomhed, der er omfattet af lovens bilag 1.

En forordning er en bindende retsakt, der er direkte gældende for personer og virksomheder i EU fra datoen for offentliggørelse i EU-Tidende. Forordninger er direkte gældende i EU's medlemsstater. Det betyder, at forordningens regler skal overholdes uden, at der fastsættes særskilt dansk lovgivning herom. Manglende overholdelse af sanktionerne er en overtrædelse af straffeloven og kan medføre bøde eller fængselsstraf.

Finansielle virksomheder er forpligtede til at holde sig opdaterede om sanktionsforordningerne og i deres daglige arbejde sikre sig, at de ikke overtræder disse. Det betyder blandt andet, at de finansielle virksomheder skal indefryse alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som ejes eller kontrolleres af de personer, der er oplistet i bilagene til forordningerne.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.19 i lovforslagets almindelige bemærkninger, og lovforslagets § 3, nr. 6, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 4 (§ 38 a, stk. 1, i hvidvaskloven)

Efter det gældende § 38 a, stk. 1, i hvidvaskloven er personer, der virker inden for den offentlige forvaltning, forpligtet til under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e at hemmeligholde oplysninger, som hidrører fra en underretning efter hvidvasklovens § 26.

Efter hvidvasklovens § 26, stk. 1, skal virksomheder og personer, som er omfattet af hvidvaskloven, jf. § 1, omgående underrette Hvidvasksekretariatet, hvis virksomheden eller personen er vidende om, har mistanke om eller rimelig grund til at formode, at en transaktion, midler eller en aktivitet har eller har haft tilknytning til hvidvask eller terrorfinansiering.

Oplysninger, som hidrører fra underretninger efter hvidvasklovens § 28, jf. 26, stk. 1, som en myndighed sender til Hvidvasksekretariatet, er ikke omfattet af tavshedspligten i hvidvasklovens § 38 a.

Efter den gældende § 28 i hvidvaskloven skal en tilsynsmyndighed i henhold til hvidvaskloven eller Skatteforvaltningen underrette Hvidvasksekretariatet, hvis myndigheden får kendskab til forhold, der giver grund til at tro, at disse kan have tilknytning til hvidvask eller terrorfinansiering, som er omfattet af underretningspligten i § 26, stk. 1. Der er tale om forhold, som tilsynsmyndighederne kan få kendskab til ved inspektioner eller på anden måde. Skatteforvaltningen kan få kendskab til forhold, f.eks. ved konstatering af store beholdninger af kontanter ved personers ud- eller indrejse af landet eller uledsagede forsendelser af stor værdi, som sendes ud af eller ind i landet.

Det foreslås, at der i hvidvasklovens § 38 a, stk. 1, efter »§ 26« indsættes »eller § 28«.

Det betyder, at anvendelsesområdet for den særlige tavshedspligt vil blive udvidet til at omfatte underretninger, som sendes til Hvidvasksekretariatet i medfør af § 28, jf. § 26, stk. 1.

Baggrunden for forslaget er, at der er behov for at udvide rækkevidden af den særlige tavshedspligt i hvidvasklovens § 38 a i forhold til underretninger, som sendes fra tilsynsmyndigheder og Skatteforvaltningen efter lovens § 28 til Hvidvasksekretariatet.

Forslaget vil medføre, at den særlige tavshedspligt i hvidvasklovens § 38 a også vil omfatte underretninger, som tilsynsmyndigheder og Skatteforvaltningen efter § 28 sender til Hvidvasksekretariatet om forhold, der giver grund til at tro, at disse kan have tilknytning til hvidvask eller terrorfinansiering, og som er omfattet af underretningspligten i § 26, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5 (§ 39, stk. 1, nr. 2 og 3, i hvidvaskloven)

Det fremgår af den gældende § 39, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1113 af 31. maj 2023 om oplysninger der skal medsendes ved pengeoverførsler og ved overførsler af visse kryptoaktiver, ikke finder anvendelse på pengeoverførsler inden for Danmark eller til og fra Færøerne og Grønland i forbindelse med køb af varer og tjenesteydelser, når visse betingelser er opfyldt.

Det fremgår af artikel 3, stk. 1, nr. 5, i 2. pengeoverførselsforordning, at ved betalingsformidler forstås de kategorier af udbydere af betalingstjenester, som er omhandlet i artikel 1, stk. 1, i direktiv 2007/64/EF, fysiske og juridiske personer, der drager fordel af undtagelser i henhold til artikel 26 deri, og juridiske personer, der drager fordel af undtagelser i henhold til artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF, og som udbyder tjenester i form af pengeoverførsler.

En betalingsformidler er således en fysisk eller juridisk person, i hvis virksomhed det indgår at udbyde pengeoverførselsvirksomhed. De omfattede virksomheder er f.eks. pengeinstitutter og pengeoverførselsvirksomheder. Virksomheder, der udbyder pengeoverførselsvirksomhed, er underlagt krav om tilladelse og tilsyn.

Det gældende § 39, stk. 1, nr. 2 og 3, anvender begrebet betalingsformidler i overensstemmelse med 2. pengeoverførselsforordning.

I 3. pengeoverførselsforordningen anvendes begrebet betalingstjenesteudbyder i stedet for betalingsformidler. Betalingstjenesteudbyder defineres i 3. pengeoverførselsforordning som de kategorier af betalingstjenesteudbydere, som er omhandlet i artikel 1, stk. 1, i direktiv (EU) 2015/2366, fysiske og juridiske personer, der drager fordel af undtagelser i henhold til artikel 32 deri, og juridiske personer, der drager fordel af undtagelser i henhold til artikel 9 i direktiv 2009/110/EF, og som udbyder tjenester i form af pengeoverførsler.

Det foreslås i § 39, stk. 1, nr. 2 og 3, at ændre »betalingsformidler« til »betalingstjenesteudbyder«.

Formålet med den foreslåede ændring er at skabe overensstemmelse med ordlyden i 3. pengeoverførselsforordning. En betalingstjenesteudbyder er på samme måde som en betalingsformidler en fysisk eller juridisk person, i hvis virksomhed det indgår at udbyde pengeoverførselsvirksomhed. De omfattede virksomheder er således f.eks. pengeinstitutter og pengeoverførselsvirksomheder. Virksomheder, der udbyder pengeoverførselsvirksomhed, er underlagt krav om tilladelse og tilsyn.

Der foreslås ikke med ændringen materielle ændringer til bestemmelsen.

Til nr. 6 (§ 46 f i hvidvaskloven)

Skadesforsikringsselskaber og filialer her i landet af sådanne udenlandske virksomheder er ikke omfattet af Finanstilsynets tilsyn efter hvidvaskloven. Det betyder, at Finanstilsynet ikke i dag påser, om skadesforsikringsselskaber og filialer her i landet af sådanne udenlandske virksomheder overholder andre forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer, end Rådets forordning 2017/1509/EU af 30. august 2017 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea.

Det foreslås efter kapitel 10 a at indsætte kapitel 10 b om Finanstilsynets tilsyn med skadesforsikringsselskabers overholdelse af forordninger om finansielle sanktioner indeholdende § 46 f.

Det foreslås i § 46 f, stk. 1, at Finanstilsynet påser, at virksomheder omfattet af § 1, stk. 6, overholder forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer med den kompetence, som Finanstilsynet er tillagt i medfør af § 47, stk. 1 og 2.

Det følger af § 47, stk. 1, i hvidvaskloven, at Finanstilsynet påser, at virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-12 og 18 og 22, og filialer, distributører og agenter her i landet af sådanne udenlandske virksomheder og personer overholder loven, regler udstedt i medfør heraf, Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, og forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer.

Det følger af § 1, stk. 1, nr. 1-22, i hvidvaskloven, hvilke virksomheder og personer, som er omfattet af hvidvaskloven. Omfattet er finansielle virksomheder og personer samt filialer, distributører og agenter her i landet af sådanne udenlandske virksomheder og personer. Omfattet er desuden en række ikke-finansielle virksomheder og personer, herunder revisorer, spiludbydere og advokater. Skadesforsikringsselskaber og filialer her i landet af sådanne udenlandske virksomheder er ikke omfattet af lovens anvendelsesområde.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Finanstilsynet skal påse, at skadesforsikringsselskaber og filialer her i landet af sådanne udenlandske virksomheder, overholder forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer.

Den foreslåede ændring vil desuden medføre, at Finanstilsynet kan indgå i tilsynet med den kompetence, som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virksomhed, jf. hvidvasklovens § 47, stk. 2.

Eksempelvis vil Finanstilsynet i den forbindelse kunne gennemføre inspektioner i de enkelte skadesforsikringsselskaber og filialer her i landet af sådanne udenlandske virksomheder med henblik på at påse, om virksomhederne overholder forordningerne. Finanstilsynet vil i den forbindelse kunne vurdere om virksomhedernes arbejde, der skal sikre overholdelse af sanktionerne, er tilstrækkelig. Såfremt Finanstilsynet konstaterer, at et skadesforsikringsselskab eller en filial overtræder sanktionsforordningerne, vil Finanstilsynet kunne påbyde virksomheden at foretage de nødvendige foranstaltninger. Endvidere vil en manglende overholdelse være en overtrædelse af straffeloven, hvorfor sagen vil kunne blive overgivet til politiet.

For yderligere beskrivelser af indholdet af Finanstilsynets tilsynsansvar henvises der til afsnit 3.7 i de almindelige bemærkninger i forslag til hvidvaskloven, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 41 som fremsat, side 55, samt til bemærkningerne til hvidvasklovens § 47, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 41 som fremsat, side 146.

Det foreslås i § 46 f, stk. 2, at § 49, stk. 1-5, og §§ 51 og 55 finder tilsvarende anvendelse på skadesforsikringsselskabers overholdelse af forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer.

Det følger af § 49, stk. 1, at virksomheder og personer som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1-12, 18 og 22, herunder leverandører og underleverandører til disse, har pligt til at give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed. Som tvangsmiddel kan Finanstilsynet pålægge tvangsbøder, jf. lovens § 80.

Det følger af § 49, stk. 2, at virksomheder eller personer, der har afgivet oplysninger efter § 49, stk. 1, eller regler udstedt i medfør af § 49, stk. 7, har pligt til hurtigst muligt at berigtige oplysningerne over for Finanstilsynet, hvis virksomheden eller personen efterfølgende konstaterer, at oplysningerne ikke har været korrekte på tidspunktet for afgivelsen eller på et senere tidspunkt er blevet misvisende.

Det følger af § 49, stk. 3, at Finanstilsynet til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse kan få adgang til virksomheder og personer omfattet af stk. 1 med henblik på indhentelse af oplysninger, herunder ved inspektioner.

Det følger af § 49, stk. 4, at Finanstilsynet til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse kan få adgang til en leverandør eller underleverandør med henblik på indhentelse af oplysninger om den outsourcede aktivitet. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovens § 24, hvorefter virksomheder og personer kontraktmæssigt kan vælge at outsource opgaver, som disse skal udføre med henblik på overholdelse af denne lov, til en leverandør.

Det følger af § 49, stk. 5, at Finanstilsynet kan kræve udlevering af alle oplysninger, herunder regnskaber og regnskabsmateriale, udskrifter af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige til brug for Finanstilsynets afgørelse af, om en person eller virksomhed er omfattet af hvidvaskloven.

Det følger af § 51, at Finanstilsynet inden for en af Finanstilsynet fastsat frist kan påbyde virksomheder og personer, som er nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1-12, 18 og 22 at foretage de nødvendige foranstaltninger i tilfælde af overtrædelse af bestemmelser i loven, regler udstedt i medfør heraf, Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2015/847/EU om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler, eller forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer.

§ 55 i hvidvaskloven indeholder regler om offentliggørelse af reaktioner. Det følger af § 55, stk. 1, at reaktioner givet efter § 47, stk. 1 og 2, § 51 eller § 51 b eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse skal offentliggøres af Finanstilsynet på Finanstilsynets hjemmeside. Beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning, jf. § 47, stk. 2, offentliggøres som resumé, jf. dog stk. 6. Offentliggørelsen skal omfatte den juridiske eller fysiske persons navn, jf. dog stk. 3.

Efter § 55, stk. 2 skal offentliggjorte reaktioner forblive på Finanstilsynets hjemmeside i mindst 5 år efter offentliggørelse. Personoplysninger indeholdt i offentliggørelsen må dog kun forblive på Finanstilsynets hjemmeside i det nødvendige tidsrum.

Det følger af § 55, stk. 3, at offentliggørelse efter stk. 1, der omfatter en fysisk persons navn, dog alene kan ske ved alvorlige, gentagne eller systematiske overtrædelser af en række nærmere angivne bestemmelser i hvidvaskloven.

Det fremgår af § 55, stk. 4, at virksomheden skal offentliggøre de samme oplysninger som omfattet af stk. 1 på sin eventuelle hjemmeside på et sted, hvor de naturligt hører hjemme. Offentliggørelsen skal ske hurtigst muligt, og senest 3 hverdage efter at virksomheden har modtaget underretning om reaktionen, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om kapitalmarkeder. Samtidig med offentliggørelsen skal virksomheden indsætte et link, som giver direkte adgang til reaktionen, på forsiden af virksomhedens eventuelle hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en reaktion fra Finanstilsynet. Kommenterer virksomheden reaktionen, skal dette ske i forlængelse af denne, og kommentarerne skal være klart adskilt fra reaktionen. Fjernelse af linket på forsiden og informationerne fra virksomhedens eventuelle hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Virksomhedens pligt til at offentliggøre oplysningerne på virksomhedens hjemmeside gælder kun for juridiske personer. Indbringes reaktionen, der offentliggøres i henhold til stk. 1, 1. pkt., for Erhvervsankenævnet eller domstolene, skal dette fremgå af Finanstilsynets offentliggørelse, og det efterfølgende resultat af Erhvervsankenævnets eller domstolenes afgørelse skal ligeledes offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside hurtigst muligt.

Det fremgår af § 55, stk. 5, at hvis Finanstilsynet har overgivet en sag til politimæssig efterforskning, og der er afsagt fældende dom eller vedtaget bøde, skal Finanstilsynet offentliggøre dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 6. Er dommen ikke endelig, eller er den anket eller genoptaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Virksomhedens offentliggørelse skal ske på virksomhedens hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 10 hverdage efter at der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om kapitalmarkeder. Samtidig med offentliggørelsen skal virksomheden indsætte et link, som giver direkte adgang til dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, på forsiden af virksomhedens hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller bødevedtagelse. Hvis virksomheden kommenterer dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, skal dette ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen eller resumeet. Fjernelse af informationerne fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Virksomheden skal give meddelelse til Finanstilsynet om offentliggørelsen, herunder fremsende en kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside. Virksomhedens pligt til at offentliggøre oplysningerne på virksomhedens hjemmeside gælder kun for juridiske personer.

Efter stk. 6 kan offentliggørelse efter stk. 1 og 3-5 dog ikke ske, hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden eller efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse. Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger omfattet af bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysninger om private forhold og drifts- eller forretningsforhold m.v. Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger, der hidrører fra et EU eller EØS-land, medmindre de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse.

Stk. 7 fastsætter, at i de tilfælde, hvor offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 6, 1. pkt., skal der ske offentliggørelse efter stk. 1 og 3-5, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Efter 2 år fra datoen for reaktionen eller beslutningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning skal der dog ikke ske offentliggørelse uanset

1. pkt. Der skal alene ske offentliggørelse, hvis der ikke er sket påtaleopgivelse eller tiltalefrafald efter retsplejelovens regler.

Det fremgår endelig af stk. 8, at i sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 2. pkt., og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra den fysiske eller juridiske person, som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger herom. Den fysiske eller juridiske person skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslutningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at Finanstilsynets tilsynsansvar med det foreslåede nye kapitel 10 b, vil blive udvidet til også at omfatte at skadesforsikringsselskaber og filialer her i landet af sådanne udenlandske virksomheder, overholder forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer. Med den foreslåede ændring sikres det, at hvidvasklovens bestemmelser om Finanstilsynets tilsynskompetencer, mulighed for at udstede reaktioner samt offentliggørelsespligten sættes i kraft for tilsynet med skadesforsikringsselskaber og filialers overholdelse af forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer.

For yderligere beskrivelser af indholdet af § 49, stk. 1-5, og §§ 51 og 55, henvises der til bemærkningerne til hvidvasklovens §§ 42 og 48, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 41 som fremsat, side 150, side 153 og side 156, og Folketingstidende 2019-2020, tillæg A, L 58 som fremsat, side 93 og 94.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.19 i lovforslagets almindelige bemærkninger, og lovforslagets § 3, nr. 2, samt de specielle bemærkninger hertil.

Til nr. 7 (§ 78, stk. 1 og 2, i hvidvaskloven)

Den gældende bestemmelse i hvidvasklovens § 78 er en strafbestemmelse. Bestemmelsen fastsætter, hvilke overtrædelser af hvidvaskloven og EU-forordninger, der kan straffes.

Det følger af § 78, stk. 1, 2. pkt., i hvidvaskloven, at forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af artikel 4-8, 10-12 og 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2015/847/EU af 20. maj 2015 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens regler.

Det følger af § 78, stk. 2, i hvidvaskloven, at ved særligt grove eller omfattende forsætlige overtrædelser af artikel 4-8, 10-12 og 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2015/847/EU af 20. maj 2015 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, kan straffen stige til fængsel indtil 2 år, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 290 b, stk. 2.

Det foreslås i § 78, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, at ændre »artikel 4-8, 10-12 og 16« til: »artikel 4-8, 10-12, 14-17, 19-21 og 26«.

Forslaget er en konsekvens af, at anvendelsesområdet i pengeoverførselsforordning udvides til også at omfatte overførsler af kryptoaktiver. Kryptoaktiver er særligt udsatte for kriminelt misbrug, herunder i grænseoverskridende situationer, primært på grund af deres globale rækkevidde, hastigheden, hvormed transaktioner kan gennemføres, og den mulige anonymitet, som overførslen af dem giver.

Udvidelsen af pengeoverførselsforordningens anvendelsesområde betyder, at oplysninger om ordregivere og ordremodtagere skal medsendes ved overførsler af kryptoaktiver, når mindst en af udbyderne af kryptoaktivtjenester, der er involveret i overførslen af kryptoaktiver, er etableret eller har sit vedtægtsmæssige hjemsted, alt efter hvad der er relevant i EU.

Den primære ændring af forordningen er derfor, at udbydere af kryptoaktivtjenester ved overførsler af kryptoaktiver skal medsende oplysninger om ordregiveren og ordremodtageren af disse overførsler.

Med ændringen af forordningen er det samtidig et krav, at udbydere af kryptoaktivtjenester skal indhente, opbevare og dele disse oplysninger med deres modparter i den anden ende af overførslen af kryptoaktiver og efter anmodning stille dem til rådighed for de kompetente myndigheder.

Den foreslåede ændring vil medføre, at bestemmelserne i 3. pengeoverførselsforordning vedrørende kryptoaktivtjenester strafbelægges på tilsvarende måde, som forordningens bestemmelser om pengeoverførsler.

Nedenfor anføres en uddybende beskrivelse af indholdet af de enkelte artikler, herunder forpligtelser vedrørende de enkelte artikler i pengeoverførselsforordningen, der vil blive strafbelagt med dette lovforslag:

Artikel 14 i 3. pengeoverførselsforordning

Artikel 14, stk. 1, fastslår, at ordregiverens udbyder af kryptoaktivtjenester skal sikre, at der ved overførsler af kryptoaktiver medsendes ordregiverens navn, ordregiverens distributed ledger-adresse, ordregiverens kryptoaktivkontonummer, ordregiverens adresse, herunder landets navn, officielle personlige dokumentnummer og kunde-ID-nummer eller alternativt ordregiverens fødselsdato og -sted, og ordregiverens aktuelle LEI.

Det bemærkes dog, at artikel 15 fastslår, at ved batchfiloverførsler fra en enkelt ordregiver finder artikel 14, stk. 1, ikke anvendelse på de enkelte overførsler, der er samlet heri, såfremt batchfilen indeholder de oplysninger, der er omhandlet i artikel 14, stk. 1, 2 og 3, oplysningerne er blevet kontrolleret i overensstemmelse med artikel 14, stk. 6 og 7, og de enkelte overførsler indeholder ordregivers distributed ledger-adresse, hvis artikel 14, stk. 2, litra b, finder anvendelse, ordregivers kryptoaktivkontonummer, hvis artikel 14, stk. 2, litra c, finder anvendelse, eller den entydige transaktionsidentifikator, hvis artikel 14, stk. 3, finder anvendelse.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 14, stk. 1, er ordregiverens udbyder af kryptoaktivtjenester, og den strafbetingede handling opstår, såfremt oplysningerne om ordregiveren ikke sikres medsendt. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 14, stk. 1, i 3. pengeoverførselsforordning som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved gentagne overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil der være mulighed for fængselsstraf indtil 2 år.

Artikel 14, stk. 2, fastslår, at ordregiverens udbyder af kryptoaktivtjenester skal sikre, at der ved overførsel af kryptoaktiver medsendes oplysninger om ordremodtagerens navn, ordremodtagerens distributed ledger-adresse, ordremodtagerens kryptoaktivkontonummer og ordremodtagers aktuelle LEI.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 14, stk. 2, er ordregiverens udbyder af kryptoaktivtjenester, og den strafbetingede handling opstår, såfremt oplysningerne om ordremodtageren ikke sikres medsendt.

Det foreslås, at overtrædelse af artikel 14, stk. 2, i 3. pengeoverførselsforordning som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved gentagne overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil der være mulighed for fængselsstraf indtil 2 år.

Artikel 14, stk. 3, fastsætter, at ordregiverens udbyder af kryptoaktivtjenester sørger for, at overførsler af kryptoaktiver, som ikke registreres på et netværk, der anvender DLT eller lignende teknologi, og som ikke er foretaget til eller fra en kryptoaktivkonto, medsendes en entydig transaktionsidentifikator.

Ved entydig transaktionsidentifikator menes en kombination af bogstaver, tal eller symboler, fastlagt af betalingstjenesteudbyderen i overensstemmelse med protokollerne for de betalings- og afviklingssystemer eller meddelelsessystemer, der er fastlagt af en udbyder af kryptoaktivtjenester, der gør det muligt at spore overførslen af kryptoaktiver tilbage til ordregiveren og ordremodtageren.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 14, stk. 3, er ordregiverens udbyder af kryptoaktivtjenester, og den strafbetingede handling er, at ordregiverens udbyder af kryptoaktivtjenester ikke sørger for at overførslen ledsages af en entydig transaktionsidentifikator.

Det foreslås, at overtrædelse af artikel 14, stk. 3, i 3. pengeoverførselsforordning som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved gentagne overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil der kunne straffes med fængsel indtil 2 år.

Artikel 14, stk. 4, fastslår, at ordregiverens udbyder af kryptoaktivtjenester skal fremsende de i stk. 1 og 2 omhandlede oplysninger forud for, eller samtidigt eller parallelt med overførslen af kryptoaktiver og i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 14, stk. 4, er ordregiveren udbyder af kryptoaktivtjenester, og den strafbetingede handling er ikke at fremsende de i stk. 1 og 2, omhandlede oplysninger forud for, eller samtidigt eller parallelt med overførslen af kryptoaktiver.

Det foreslås, at overtrædelse af artikel 14, stk. 4, i 3. pengeoverførselsforordning som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved gentagne overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil der kunne straffes med fængsel indtil 2 år.

Artikel 14, stk. 5, fastslår, at ordregiverens udbyder af kryptoaktivtjenester skal indhente og opbevare de i stk. 1 og 2 omhandlede oplysninger og sikre, at overførslen af kryptoaktiver kan identificeres individuelt. Endvidere skal ordregiverens udbyder af kryptoaktivtjenester i tilfælde af en overførsel af et beløb, der overstiger 1000 EUR eller et tilsvarende beløb i danske kroner, til en selvhostet adresse, træffe passende foranstaltninger til at vurdere, om denne adresse ejes eller kontrolleres af ordregiveren.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 14, stk. 5, er ordregiveren udbyder af kryptoaktivtjenester, og den strafbetingede handling er ikke at indhente og opbevare de i stk. 1 og 2, omhandlede oplysninger og sikrer, at overførslen af kryptoaktiver kan identificeres individuelt.

Det foreslås, at overtrædelse af artikel 14, stk. 5, i 3. pengeoverførselsforordning som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved gentagne overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil der kunne straffes med fængsel indtil 2 år.

Artikel 14, stk. 6, fastslår, at før kryptoaktiverne overføres, kontrollerer ordregiverens udbyder af kryptoaktivtjenester på grundlag af dokumenter, data eller oplysninger fra en pålidelig og uafhængig kilde, at de i artikel 14, stk. 1, omhandlede oplysninger er korrekte.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 14, stk. 6, er ordregiverens udbyder af kryptoaktivtjenester, og den strafbetingede handling er, at ordregiverens udbyder af kryptoaktivtjenester ikke har kontrolleret om de medsendte oplysninger er korrekte på baggrund af en pålidelig og uafhængig kilde.

Det foreslås, at overtrædelse af artikel 14, stk. 6, i 3. pengeoverførselsforordning som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved gentagne overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil der kunne straffes med fængsel indtil 2 år.

Artikel 14, stk. 7, fastslår, at den i stk. 6 omhandlede kontrol anses for at have fundet sted, hvis en ordregivers identitet er blevet kontrolleret i overensstemmelse med kapitel 3 i hvidvaskloven, og oplysningerne opbevares i overensstemmelse med hvidvasklovens § 30.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 14, stk. 7, er ordregiverens udbyder af kryptoaktivtjenester, og den strafbetingede handling er manglende kontrol. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 14, stk. 7, i 3. pengeoverførselsforordning som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved gentagne overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil der kunne straffes med fængsel indtil 2 år.

Artikel 14, stk. 8, fastslår, at ordregiverens udbyder af kryptoaktivtjenester ikke må tillade foranledning eller gennemførelse af en overførsel af kryptoaktiver, før denne har sikret sig, at den er i fuld overensstemmelse med nærværende artikel.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 14, stk. 8, er ordregiverens udbyder af kryptoaktivtjenester, og den strafbetingede handling sker ved gennemførelse af en overførsel af kryptoaktiv, før udbyderen af kryptoaktivtjenester har sikret sig fuld overensstemmelse med artikel 14. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 14, stk. 8, i 3. pengeoverførselsforordning som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved gentagne overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil der kunne straffes med fængsel indtil 2 år.

Artikel 16 i 3. pengeoverførselsforordning

Artikel 16, stk. 1, fastslår, at ordremodtagerens udbyder af kryptoaktivtjenester skal indføre effektive procedurer, herunder hvor det er relevant overvågning efter eller under overførslerne, til at konstatere, om de i artikel 14, stk. 1 og 2, omhandlede oplysninger om ordregiveren og ordremodtageren indgår i eller følger efter overførslen eller batchfiloverførslen.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 16, stk. 1, er ordremodtagerens udbyder af kryptoaktivtjenester, og den strafbetingede handling sker ved manglende indførelse af effektive procedurer.

Det foreslås, at overtrædelse af artikel 16, stk. 1, i 3. pengeoverførselsforordning som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved gentagne overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil der kunne straffes med fængsel indtil 2 år.

Artikel 16, stk. 2, fastlås, at ordremodtagerens udbyder af kryptoaktivtjenester skal indhente og opbevare de i artikel 14, stk. 1 og 2, omhandlede oplysninger og sikre, at overførslen af kryptoaktiver kan identificeres individuelt. Endvidere skal ordremodtagerens udbyder af kryptoaktivtjenester i tilfælde af en overførsel af et beløb, der overstiger 1000 EUR eller det tilsvarende beløb i danske kroner, fra en selvhostet adresse, træffe passende foranstaltninger til at vurdere, om denne adresse ejes eller kontrolleres af ordremodtageren.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 16, stk. 2, er ordremodtagerens udbyder af kryptoaktivtjenester, og den strafbetingede handling sker ved ikke at indhente og opbevare de i artikel 14, stk. 1 og 2, omhandlede oplysninger og sikre, at overførslen af kryptoaktiver kan identificeres individuelt.

Det foreslås, at overtrædelse af artikel 16, stk. 2, i 3. pengeoverførselsforordning som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved gentagne overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil der kunne straffes med fængsel indtil 2 år.

Artikel 16, stk. 3, fastslår, at kryptoaktiverne ikke må stilles til rådighed for ordremodtageren, før ordremodtagerens udbyder af kryptoaktivtjenester, på grundlag af dokumenter, data eller oplysninger fra en pålidelig og uafhængig kilde, har kontrolleret, at de i artikel 14, stk. 2, omhandlede oplysninger om ordremodtageren er korrekte.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 16, stk. 3, er ordremodtagerens udbyder af kryptoaktivtjenester, og den strafbetingede handling er, at ordremodtagerens udbyder af kryptoaktivtjenester ikke har kontrolleret om de medsendte oplysninger er korrekte på baggrund af en pålidelig og uafhængig kilde.

Det foreslås, at overtrædelse af artikel 16, stk. 3, i 3. pengeoverførselsforordning som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved gentagne overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil der kunne straffes med fængsel indtil 2 år.

Artikel 16, stk. 4, fastslår, at den i artikel 16, stk. 2 og 3, omhandlede kontrol anses for at have fundet sted, når ordremodtagerens identitet er blevet kontrolleret i overensstemmelse med kapitel 3 i hvidvaskloven, og oplysningerne opbevares i overensstemmelse med hvidvasklovens § 30.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 16, stk. 4, er ordremodtagerens udbyder af kryptoaktivtjenester, og den strafbetingede handling er manglende kontrol.

Det foreslås, at overtrædelse af artikel 16, stk. 4, i 3. pengeoverførselsforordning som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved gentagne overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil der kunne straffes med fængsel indtil 2 år.

Artikel 17 i 3. pengeoverførselsforordning

Artikel 17, stk. 1, fastslår, at ordremodtagerens udbyder af kryptoaktivtjenester skal indføre effektive risikobaserede procedurer til at konstatere, hvorvidt en overførsel af kryptoaktiver, som mangler de krævede fuldstændige oplysninger om ordregiveren og ordremodtageren, skal gennemføres, afvises, sendes tilbage eller suspenderes, og til at træffe hensigtsmæssige opfølgningsforanstaltninger.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 17, stk. 1, er ordremodtagerens udbyder af kryptoaktivtjenester, og den strafbetingede handling er manglende procedurer.

Det foreslås, at overtrædelse af artikel 17, stk. 1, i 3. pengeoverførselsforordning som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved gentagne overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil der kunne straffes med fængsel indtil 2 år.

Artikel 17, stk. 2, fastslår, at hvis en udbyder af kryptoaktivtjenester gentagne gange undlader at forelægge de påkrævede oplysninger om ordregiveren eller ordremodtageren, skal ordremodtagerens udbyder af kryptoaktivtjenester træffe passende foranstaltninger som udsendelse af advarsler eller fastsætte frister, inden der skrides til afvisning, begrænsning eller afbrydelse eller direkte afvise enhver fremtidig overførsel af kryptoaktiver til eller fra denne udbyder af kryptoaktivtjenester eller begrænse eller afbryde forretningsforbindelsen med denne udbyder af kryptoaktivtjenester.

Ordremodtagerens udbyder af kryptoaktivtjenester skal indberette denne undladelse og de trufne foranstaltninger til den myndighed, der har ansvar for at føre tilsyn med, at betalingstjenesteudbyder overholder bestemmelserne om forebyggelse af hvidvask af penge og bekæmpelse af finansiering af terrorisme.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 17, stk. 2, er ordremodtagerens udbyder af kryptoaktivtjenester, og den strafbetingede handling er manglende foranstaltninger og derefter afvisning af fremtidige overførsel af kryptoaktiver samt undladelse af at indberette de trufne foranstaltninger.

Det foreslås, at overtrædelse af artikel 17, stk. 1, i 3. pengeoverførselsforordning som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved gentagne overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil der kunne straffes med fængsel indtil 2 år.

Artikel 19 i 3. pengeoverførselsforordning

Artikel 19 fastslår, at mellemudbydere af kryptoaktivtjenester skal sikre, at samtlige modtagne oplysninger om ordregiveren og ordremodtageren, der medsendes ved en overførsel af kryptoaktiver, overføres sammen med overførslen, og at registreringer af sådanne oplysninger opbevares og på anmodning stilles til rådighed for de kompetente myndigheder.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 19 er en mellemudbyder af kryptoaktivtjenester, og den strafbetingede handling er at sikre, at samtlige modtagne oplysninger om ordregiveren og ordremodtageren, der medsendes ved en overførsel af kryptoaktiver, overføres sammen med overførslen, og at registreringer af sådanne oplysninger opbevares og på anmodning stilles til rådighed for de kompetente myndigheder.

Det foreslås, at overtrædelse af artikel 19 i 3. pengeoverførselsforordning som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved gentagne overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil der kunne straffes med fængsel indtil 2 år.

Artikel 20 i 3. pengeoverførselsforordning

I henhold til artikel 20 skal mellemudbyderen af kryptoaktivtjenester indføre effektive procedurer, herunder hvor det er relevant overvågning efter eller under overførslerne, for at konstatere, om de oplysninger om ordregiver eller ordremodtager, der er omhandlet i artikel 14, stk. 1, litra a-c, og artikel 14, stk. 2, litra a-c, er blevet fremsendt forud for eller samtidigt eller parallelt med overførslen eller batchfiloverførslen af kryptoaktiver, herunder hvis overførslen foretages til eller fra en selvhostet adresse.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 20 er en mellemudbyder af kryptoaktivtjenester, og den strafbetingede handling er manglende effektive procedurer, herunder hvor det er relevant overvågning efter eller under overførslerne, for at konstatere, om de oplysninger om ordregiver eller ordremodtager, der er omhandlet i artikel 14, stk. 1, litra a-c, og artikel 14, stk. 2, litra a-c, er blevet fremsendt forud for eller samtidigt eller parallelt med overførslen eller batchfiloverførslen af kryptoaktiver, herunder hvis overførslen foretages til eller fra en selvhostet adresse.

Det foreslås, at overtrædelse af artikel 20 i 3. pengeoverførselsforordning som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved gentagne overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil der kunne straffes med fængsel indtil 2 år.

Artikel 21 i 3. pengeoverførselsforordning

Artikel 21, stk. 1, fastslår, at mellemudbyderen af kryptoaktivtjenester skal etablere effektive risikobaserede procedurer til at fastslå, hvorvidt en overførsel af kryptoaktiver, hvor de krævede oplysninger om ordregiveren og ordremodtageren mangler, skal gennemføres, afvises, sendes tilbage eller suspenderes, og til at træffe hensigtsmæssige opfølgningsforanstaltninger.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 21, stk. 1, er en mellemudbyder af kryptoaktivtjenester, og den strafbetingede handling består i ikke at have etableret de pågældende procedurer. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 21, stk. 1, i 3. pengeoverførselsforordning som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved gentagne overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil der kunne straffes med fængsel indtil 2 år.

Artikel 21, stk. 2, fastslår, at hvis en udbyder af kryptoaktivtjenester gentagne gange undlader at forelægge de påkrævede oplysninger om ordregiveren eller ordremodtageren, skal mellemudbyderen af kryptoaktivtjenester, træffe passende foranstaltninger, som udsendelse af advarsler eller fastsætte frister inden der skrides til afvisning, begrænsning eller afbrydelse, eller direkte afvise enhver fremtidig overførsel af kryptoaktiver til eller fra eller begrænse eller afbryde forretningsforbindelsen med denne udbyder af kryptoaktivtjenester.

Mellemudbyderen af kryptoaktivtjenester skal indberette denne undladelse og de trufne foranstaltninger til den myndighed, der har ansvar for at føre tilsyn med, at betalingstjenesteudbyder overholder bestemmelserne om forebyggelse af hvidvask af penge og bekæmpelse af finansiering af terrorisme.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 21, stk. 2, er mellemudbyderen af kryptoaktivtjenester, og den strafbetingede handling består i, at mellemudbyderen af kryptoaktivtjenester har undladt at træffe passende foranstaltninger overfor en udbyder af kryptoaktivtjenester eller at afvise fremtidige overførsel af kryptoaktiver fra udbyderen af kryptoaktivtjenester. Den strafbare handling kan også bestå i at undlade at indberette de trufne foranstaltninger til rette myndighed.

Det foreslås, at overtrædelse af artikel 21, stk. 1, i 3. pengeoverførselsforordning som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved gentagne overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil der kunne straffes med fængsel indtil 2 år.

Artikel 26 i 3. pengeoverførselsforordning

I henhold til artikel 26, stk. 1, må oplysninger om betaleren og betalingsmodtageren eller om ordregiveren og ordremodtageren ikke opbevares længere end strengt nødvendigt. Betalerens og betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbyder opbevarer registreringer af de i artikel 4-7 omhandlede oplysninger og ordregiverens og ordremodtagerens udbyder af kryptoaktivtjenester opbevarer de i artikel 14-16 omhandlede oplysninger i en periode på fem år.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 26, stk. 1, er betalerens og betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbyder og ordregiveren og ordremodtagerens udbyder af kryptoaktivtjenester, og den strafbare handling er manglende opbevaring af oplysningerne. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 26, stk. 1, i 3. pengeoverførselsforordning som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved gentagne overtrædelser eller forsætlig overtrædelse, vil der kunne straffes med fængsel indtil 2 år.

Artikel 26, stk. 2, fastslår, at efter udløbet af den i stk. 1 omhandlede opbevaringsperiode sikrer betalingstjenesteudbyderne og udbyderne af kryptoaktivtjenester, at personoplysningerne slettes, medmindre andet er fastsat i national ret, der er bestemmende for, under hvilke omstændigheder betalingstjenesteudbyderne og udbyderne af kryptoaktivtjenester kan eller skal opbevare oplysningerne i længere tid.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 26, stk. 2, er betalingstjenesteudbyderne og udbyderne af kryptoaktivtjenester, og den strafbare handling sker, såfremt personoplysningerne ikke sikres slettet. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 26, stk. 2, i 3. pengeoverførselsforordning som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved gentagne overtrædelser eller forsætlig overtrædelse, vil der kunne straffes med fængsel indtil 2 år.

Artikel 16 i 2. pengeoverførselsforordning, som i dag er strafbelagt i hvidvaskloven, er blevet artikel 26 i 3. pengeoverførselsforordning. Artikel 16 og 26 i 3. pengeoverførselsforordning foreslås med dette lovforslag strafbelagt i hvidvaskloven Derfor er både artikel 16 og 26 beskrevet i bemærkningerne, selvom artikel 16 i 2. pengeoverførselsforordning og artikel 26 i 3. pengeoverførselsforordning er næsten identisk.

Til nr. 8 (§ 85, stk. 2, i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 85, stk. 1, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Det følger videre af § 85, stk. 2, at de dele af § 57, stk. 1, 1. pkt., som i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Grønland, ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft på ny for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Det foreslås, at der i hvidvasklovens § 85, stk. 2, indsættes efter »De dele af« »§ 35, stk. 1, 1. pkt., § 36, stk. 1, 1. pkt., § 38, stk. 5,« og efter »§ 57, stk. 1, 1. pkt.,« indsættes »og § 64 a, stk. 3,«.

Formålet med forslaget er at give mulighed for på ny at sætte § 35, stk. 1, 1. pkt., § 36, stk. 1, 1. pkt., § 38, stk. 5, i kraft for Grønland, så virksomheder og personer omfattet af den grønlandske hvidvasklovs § 1, stk. 1, nr. 17, kan omfattes af den regulering som følger af de pågældende bestemmelser.

Den grønlandske hvidvasklovs § 1, stk. 1, nr. 17, omfatter virksomheder og personer, der i øvrigt erhvervsmæssigt leverer samme ydelser som advokater efter nr. 14 samt revisorer og revisionsvirksomheder godkendt i henhold til revisorloven, herunder revisorer, som ikke er godkendt i henhold til revisorloven, skatterådgivere og eksterne bogholdere og enhver anden person, der forpligter sig til at yde hjælp, bistand eller rådgivning om skatteanliggender som sin vigtigste erhvervsmæssige virksomhed.

Med den foreslåede bestemmelse vil der således på ny være hjemmel til, at det ved anordning kan fastsættes, at virksomheder og personer omfattet af den grønlandske hvidvasklovs § 1, stk. 1, nr. 17, bliver forpligtet til at have en ordning, hvor deres ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den grønlandske hvidvasklov og regler udstedt i medfør heraf, jf. § 35, stk. 1, 1. pkt., og forpligtet til ikke at udsætte en ansat for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte har indberettet virksomhedens eller personens overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den grønlandske hvidvasklov og regler udstedt i medfør heraf til en tilsynsmyndighed eller til en ordning i virksomheden, jf. § 36, stk. 1, 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere på ny indføre hjemmel til, at det ved anordning kan fastsættes, at virksomheder og personer omfattet af den grønlandske hvidvasklovs § 1, stk. 1, nr. 17, kan videregive eller modtage oplysninger om, at der er givet underretning efter § 26, stk. 1 og 2, eller at det overvejes at indgive en underretning, eller at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse efter § 25, stk. 1, jf. § 38, stk. 5. Oplysningerne kan videregives mellem virksomheder og personer omfattet af den grønlandske hvidvasklovs § 1, stk. 1, nr. 17, advokater efter § 1, stk. 1, nr. 14, revisorer og revisionsvirksomheder godkendt i henhold til revisorloven eller lignende virksomheder, der har hjemsted eller er hjemmehørende i et EU- eller EØS-land eller i et tredjeland, der opfylder kravene i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, hvis både den person, der videregiver oplysningerne, og den person, oplysningerne videregives til, har fælles ejerskab, fælles ledelse eller fælles kontrol med overholdelse af regler om forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme.

Formålet med forslaget er desuden at give mulighed for på ny at sætte § 64 a, stk. 3, i kraft for Grønland, så der i den grønlandske hvidvasklov § 64 a, stk. 3, kan henvises til § 26, stk. 6, 1. pkt.

Efter den grønlandske hvidvasklovs § 26, stk. 6, 1. pkt., skal virksomheder og personer undlade at gennemføre transaktioner, indtil der er sket underretning til Hvidvasksekretariatet for Grønland, og de har indhentet godkendelse fra Hvidvasksekretariatet for Grønland, hvis de har viden om, mistanke om eller rimelig grund til at formode, at transaktionen vedrører finansiering af terrorisme.

Med den foreslåede bestemmelse vil der således på ny være hjemmel til, at det ved anordning kan fastsættes, at der kan ske offentliggørelse af en fysisk persons navn i Grønland, hvor en person alvorligt, gentagende og systematisk gennemfører transaktioner uden at underrette og indhente godkendelse fra Hvidvasksekretariatet for Grønland, selvom personen har viden om, mistanke om eller rimelig grund til at formode, at transaktionen vedrører finansiering af terrorisme, jf. § 64 a, stk. 3.

Til nr. 9 (§ 85, stk. 3, i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 85, stk. 1, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Det følger videre af § 85, stk. 3, at de dele af § 27, stk. 1, som i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, kan sættes helt eller delvis i kraft på ny for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Det foreslås, at der i hvidvasklovens § 85, stk. 3, indsættes efter »De dele af« »§ 14, stk. 6, 2. pkt.,« og efter »27, stk. 1« indsættes »og 3, § 35, stk. 1, 1. pkt., § 36, stk. 1,

1. pkt., og § 38, stk. 5 og 6«.

Formålet med forslaget er at give mulighed for på ny at sætte § 14, stk. 6, 2. pkt., i kraft for Færøerne, så virksomheder og personer omfattet af den færøske hvidvasklovs § 1, stk. 1, nr. 17, kan omfattes af den regulering som følger af den pågældende bestemmelse.

Den færøske hvidvasklovs § 1, stk. 1, nr. 17, omfatter virksomheder og personer, der i øvrigt erhvervsmæssigt leverer samme ydelser som advokater efter nr. 14.

Med den foreslåede bestemmelse vil der således på ny være hjemmel til, at det ved anordning kan fastsættes, at virksomheder og personer omfattet af den færøske hvidvasklovs § 1, stk. 1, nr. 17, vil være undtaget fra pligten til at afbryde eller afvikle en forretningsforbindelse ved manglende opfyldelse af kravene til den indledende kundekendskabsprocedure, når de bistår en advokat, i samme omfang som den advokat, de bistår, jf. § 14, stk. 6, 2. pkt.

Formålet med forslaget er desuden at give mulighed for på ny at sætte § 27, stk. 3, § 35, stk. 1, 1. pkt., § 36, stk. 1, 1. pkt. og § 38, stk. 5 og 6, i kraft for Færøerne, så virksomheder og personer omfattet af den færøske hvidvasklovs § 1, stk. 1, nr. 17, kan omfattes af den regulering som følger af den pågældende bestemmelse.

Den færøske hvidvasklovs § 1, stk. 1, nr. 17, omfatter virksomheder og personer, der i øvrigt erhvervsmæssigt leverer samme ydelser som advokater efter nr. 14.

Med den foreslåede bestemmelse vil der således på ny være hjemmel til, at det ved anordning kan fastsættes, at virksomheder og personer omfattet af den færøske hvidvasklovs § 1, stk. 1, nr. 17, vil være undtaget fra pligten til at foretage underretning af Hvidvasksekretariatet efter § 26 på baggrund af oplysninger, som disse modtager fra eller indhenter om en klient i forbindelse med, at advokaten fastslår den pågældende klients retsstilling eller forsvarer eller repræsenterer denne under eller i forbindelse med en retssag, herunder rådgiver om at indlede eller undgå et sagsanlæg, når de bistår en advokat før, under og efter en retssag eller bistår med at fastslå en klients retsstilling, i samme omfang som den advokat, de bistår, jf. § 27, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse giver også mulighed for, at det ved anordning kan fastsættes, at virksomheder og personer omfattet af den færøske hvidvasklovs § 1, stk. 1, nr. 17, bliver forpligtet til at have en ordning, hvor deres ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den færøske hvidvasklov og regler udstedt i medfør heraf, jf. § 35, stk. 1, 1. pkt., og forpligtet til ikke at udsætte en ansat for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger som følge af, at den ansatte har indberettet virksomhedens eller personens overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den færøske hvidvasklov og regler udstedt i medfør heraf til en tilsynsmyndighed eller til en ordning i virksomheden, jf. § 36, stk. 1, 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere på ny indføre hjemmel til, at det ved anordning kan fastsættes, at virksomheder og personer omfattet af den færøske hvidvasklovs § 1, stk. 1, nr. 17, kan videregive eller modtage oplysninger om, at der er givet underretning efter § 26, stk. 1 og 2, eller at det overvejes at indgive en underretning, eller at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse efter § 25, stk. 1, jf. § 38, stk. 5. Oplysningerne kan videregives mellem virksomheder og personer omfattet af den færøske hvidvasklovs § 1, stk. 1, nr. 17, advokater efter § 1, stk. 1, nr. 14, eller lignende virksomheder, der har hjemsted eller er hjemmehørende i et EU- eller EØS-land eller i et tredjeland, der opfylder kravene i henhold til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, hvis både den person, der videregiver oplysningerne, og den person, oplysningerne videregives til, har fælles ejerskab, fælles ledelse eller fælles kontrol med overholdelse af regler om forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme.

Endelig vil den foreslåede bestemmelse give mulighed for, at det ved anordning kan fastsættes, at virksomheder og personer omfattet af den færøske hvidvasklovs § 1, stk. 1, nr. 17, kan videregive eller modtage oplysninger om, at der er givet underretning efter § 26, stk. 1 og 2, eller at dette overvejes, eller at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse efter § 25, stk. 1, mellem virksomheder og personer omfattet af den færøske hvidvasklovs § 1, stk. 1, nr. 1, 3, 5-6, 8-11, 14, 17, 19 og 21, forudsat at 1) oplysningerne vedrører samme kunde og samme transaktion, 2) modtageren af oplysningerne er underlagt krav til bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme, og 3) modtageren er underlagt forpligtelser med hensyn til tavshedspligt og beskyttelse af personoplysninger, jf. § 38, stk. 6.