Lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love (Adgang til en basal erhvervskonto for erhvervsdrivende og foreninger, tilsyn efter forordning om europæiske grønne obligationer og åremålsansættelse for direktionen i Danmarks Nationalbank m.v.) § 2

Til nr. 1 (fodnoten til lovens titel i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende fodnote til lov om finansiel virksomhed indeholder en oplistning af de direktiver og forordninger, som lov om finansiel virksomhed gennemfører.

Fodnoten blev nyaffattet ved § 1, nr. 1, i lov nr. 641 af 19. maj 2020 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., lov om investeringsforeninger m.v. og forskellige andre love, hvor ophævede direktiver og forordninger og mellemliggende ændringsdirektiver udgik af fodnoten. Henvisningen til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD I) udgik også i den forbindelse, uden at det var hensigten.

Det foreslås at genindføre henvisningen ved i 1. pkt. til fodnoten til lovens titel at indsætte efter »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/50/EU af 16. april 2014, EU-Tidende 2014, nr. L 128, side 1,« »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD),«.

Med dette lovforslag gennemføres dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1174 af 11. april 2024 om ændring af direktiv 2014/59/EU og forordning (EU) nr. 806/2014 for så vidt angår visse aspekter af minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede passiver, (Daisy Chains-direktivet). Fodnoten til lov om finansiel virksomheds titel skal således som følge heraf opdateres.

Det foreslås derfor også i 1. pkt. til fodnoten til lovens titel at ændre »og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af 14. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering, EU-Tidende 2022, nr. L 322, side 15« til »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af 14. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering, EU-Tidende 2022, nr. L 322, side 15, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1174 af 11. april 2024 om ændring af direktiv 2014/59/EU og forordning (EU) nr. 806/2014 for så vidt angår visse aspekter af minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, EU-Tidende, L af 22. april 2024«.

Med den foreslåede ændring vil det fremgå af fodnoten til lov om finansiel virksomhed, at loven gennemfører dele af Daisy Chains-direktivet, ligesom det igen vil fremgå af fodnoten, at loven gennemfører dele af BRRD.

Til nr. 2 (§ 1, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Det gældende § 1, stk. 2, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed fastslår lovens anvendelsesområde for finansielle holdingvirksomheder.

Det foreslås i § 1, stk. 2, 2. pkt., at ændre »§ 245 a, stk. 3« til »§ 245 a, stk. 5«.

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring af § 245 a, hvor der efter stk. 1 indsættes to nye stykker, der vil medføre, at stk. 2-4 bliver stk. 4-6. Den foreslåede ændring af § 1, stk. 2, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed, er alene en konsekvensændring, som vil videreføre gældende ret.

Til nr. 3 (§ 5, stk. 1, nr. 57, i lov om finansiel virksomhed)

§ 5 lov om finansiel virksomhed indeholder den centrale begrebsterminologi, der anvendes i loven.

Likvidationsenheder er ikke i dag defineret i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås i § 5, stk. 1, nr. 57, at indsætte en definition af en likvidationsenhed som a) en virksomhed, som ifølge en afviklingsplan udarbejdet i henhold til § 259 skal tages under konkursbehandling, b) en virksomhed, som ifølge en koncernafviklingsplan udarbejdet i henhold til § 260 skal tages under konkursbehandling, og c) en virksomhed i en afviklingskoncern, som ikke er en afviklingsenhed, og som er omfattet af en koncernafviklingsplan udarbejdet i henhold til § 260, for hvilken der ikke fastsættes udøvelse af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser, jf. § 24, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Den foreslåede bestemmelse er ny og vil definere likvidationsenheder i lov om finansiel virksomhed. Bestemmelsen vil implementere artikel 1, nr. 1, i Daisy Chains-direktivet, som indsætter artikel 2, stk. 1, nr. 83aa, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU (BRRD I). Der er tale om en direktivnær implementering.

For så vidt angår kriterierne i litra a og b i den foreslåede bestemmelse, skal Finanstilsynet udarbejde, vedtage og vedligeholde afviklingsplaner og koncernafviklingsplaner, jf. §§ 259 og 260 i lov om finansiel virksomhed. Vedtagelsen sker efter indstilling fra Finansiel Stabilitet. I planerne skal Finanstilsynet blandt andet fastlægge en afviklingsstrategi for de enkelte virksomheder, der kan undergives afviklingsforanstaltninger. Dette indebærer en angivelse af de afviklingstiltag, som vurderes anvendelige til brug for en given virksomheds afvikling, jf. § 12 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Vurderes virksomheden ikke at ville opfylde afviklingsbetingelserne, jf. § 4, stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, må afviklingsplanen eller koncernafviklingsplanen forventes at indeholde en beskrivelse af, at virksomheden vil blive afviklet ved konkursbehandling. Hvis dette er tilfældet, vil virksomheden opfylde kriterierne i litra a eller b i den foreslåede bestemmelse alt efter, om virksomheden er omfattet af en afviklingsplan eller af en koncernafviklingsplan.

For så vidt angår kriteriet i litra c i den foreslåede bestemmelse, kan en afviklingsstrategi indebære udøvelsen af Finansiel Stabilitets nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser ved brug af bail-in-værktøjet, dvs. Finansiel Stabilitets nedskrivning eller konvertering til ejerskabsinstrumenter af krav mod en virksomhed, som er taget under afvikling, jf. § 24 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Hvis afviklingsplanen ikke fastsætter udøvelse af denne nedskrivnings- og konverteringsbeføjelse for en virksomhed, som indgår i en afviklingskoncern, og som ikke selv er en afviklingsenhed, vil virksomheden opfylde kriteriet i litra c i den foreslåede bestemmelse.

Baggrunden for at definere likvidationsenheder er også, at afviklingsmyndighederne skal have fokus på at identificere likvidationsenheder i forbindelse med afviklingsplanlægningen. Afviklingsmyndighederne bør foretage en passende vurdering af de enkelte virksomheder, som kan undergives afviklingsforanstaltninger, når de udarbejder afviklingsplaner og koncernafviklingsplaner. Det er i den forbindelse centralt at fastslå, om en virksomhed udøver kritiske funktioner. Uden at det berører vurderingen af virksomhedens betydning på nationalt eller regionalt plan, forventes det også, at der foretages en analyse af den potentielle likvidationsenheds relevans i en afviklingskoncern. En virksomhed, der udgør en væsentlig del af en afviklingskoncerns samlede risikoeksponering, eksponeringsmål bag gearingsgraden eller driftsindtægter bør som udgangspunkt ikke identificeres som en likvidationsenhed. Omvendt vil afviklingsmyndighederne kunne betragte en virksomhed som en likvidationsenhed, hvis det i henhold til afviklingsplanen er muligt og troværdigt, at virksomheden vil blive undergivet konkursbehandling, eller hvis afviklingsplanen ikke fastsætter udøvelse af nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser for virksomheden ved brug af bail-in-værktøjet.

Til nr. 4 (§ 38, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af det gældende § 38, stk. 1, at en finansiel virksomhed, der ønsker at etablere en filial i et andet land, skal meddele dette til Finanstilsynet sammen med de oplysninger om filialen, der er opregnet i nr. 1-5.

Bestemmelsen blev ændret med § 335, nr. 61, i lov nr. 718 af 13. juni 2023 om forsikringsvirksomhed, hvor et nummer i bestemmelsen relateret til forsikringsvirksomhed blev ophævet som en konsekvens af, at regulering af forsikringsvirksomhed blev udskilt fra lov om finansiel virksomhed ved lov om forsikringsvirksomhed.

Det foreslås i § 38, stk. 1, nr. 4, at ændre »ledelse,« til: »ledelse og«.

Forslaget vil rette op på en fejl, hvor der ved ophævelse af et nummer ikke samtidig blev indsat et »og« i § 38, stk. 1, nr. 4.

Forslaget har til formål at præcisere, at der er tale om kumulative betingelser. Forslaget vil ikke medføre materielle ændringer.

Til nr. 5 (§ 40, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af det gældende § 40, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at en finansiel virksomhed, der ønsker at etablere en dattervirksomhed (der er et kreditinstitut eller et investeringsselskab) i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med, skal have Finanstilsynets tilladelse hertil.

Inden vedtagelsen af lov nr. 718 af 13. juni 2023 om finansiel virksomhed indgik forsikringsvirksomhed sammen med kreditinstitut og investeringsselskaber som en type af datterselskab, hvor etablering kræver tilladelse fra Finanstilsynet.

Ved en fejl blev forsikringsvirksomhed taget ud af bestemmelsen i forbindelse med, at reguleringen af forsikringsvirksomhed blev taget ud af lov om finansiel virksomhed, jf. § 335, nr. 71, i lov om forsikringsvirksomhed. Det følger af bemærkningerne, at ændringen var en konsekvens af, at regulering af forsikringsvirksomhed blev udskilt fra lov om finansiel virksomhed, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), Tillæg A, L 88 som fremsat, side 638.

Ændringen har forårsaget den utilsigtede materielle ændring, at situationen, hvor en finansiel virksomhed ønsker at etablere en dattervirksomhed, som er en forsikringsvirksomhed, ikke længere er omfattet af § 40 i lov om finansiel virksomhed.

En finansiel virksomheds etablering af en dattervirksomhed, som er en forsikringsvirksomhed, er heller ikke omfattet af § 64 i lov om forsikringsvirksomhed, da denne bestemmelse omhandler situationen, hvor det er en forsikringsvirksomhed, som ønsker at etablere en dattervirksomhed i et land uden for Den Europæiske Union.

Det foreslås derfor i § 40, stk. 1, 1. pkt., at ændre »(der er et kreditinstitut eller et investeringsselskab)« til », der er et kreditinstitut, et investeringsselskab eller en forsikringsvirksomhed,«.

Ændringen vil medføre, at ordlyden af bestemmelsen bringes tilbage til den tidligere ordlyd, og formålet med ændringen er at genetablere retstilstanden, som den var, inden forsikringsvirksomhed ved en fejl udgik af bestemmelsen. Desuden vil ændringen medføre, at der ikke er en parentes i lovteksten.

Den foreslåede ændring vil medføre, at en finansiel virksomhed, der ønsker at etablere en dattervirksomhed, der er en forsikringsvirksom, i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med, igen skal have Finanstilsynets tilladelse hertil.

Til nr. 6 (§ 56 a i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af den gældende § 56 a i lov om finansiel virksomhed, at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om udstedelse og brug af attester om erstatningskrav for skader, som berører et forsikret køretøj, for forsikringsselskaber, der har tilladelse til at udøve skadesforsikringsvirksomhed.

En enslydende bestemmelse findes i § 71 a i lov om forsikringsvirksomhed.

Både § 56 a i lov om finansiel virksomhed og § 71 a i lov om forsikringsvirksomhed er indført med hhv. § 1, nr. 3, og § 9, nr. 1, i lov nr. 1546 af 12. december 2023.

Det følger af bemærkningerne til § 56 a, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg B, tillægsbetænkning over L 38, side 3, at § 56 a er indført for at kunne gennemføre artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2118 af 24. november 2021 om ændring af direktiv 2009/103/EF om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse (motorkøretøjsforsikringsdirektivet).

Af bemærkningerne til forslaget til § 56 a fremgår det, at §§ 55-60 a i lov om finansiel virksomhed i medfør af § 335, nr. 81, i lov nr. 718 af 13. juni 2023 om forsikringsvirksomhed ophæves pr. 1. januar 2024, som en konsekvens af at reguleringen af forsikringsvirksomhed udskilles fra lov om finansiel virksomhed til lov om forsikringsvirksomhed. Det følger endvidere af bemærkningerne til forslaget til § 56 a, at denne bestemmelse derfor ville blive ophævet pr. 1. januar 2024, og at bestemmelsen ville blive erstattet af den foreslåede tilsvarende § 71 a i lov om forsikringsvirksomhed.

Bestemmelsen i § 56 a er indført for at sikre rettidig implementering af motorkøretøjsforsikringsdirektivet. Rettidig implementering indebar, at bestemmelsen skulle træde i kraft den 23. december 2023. Lov om forsikringsvirksomhed var på tidspunktet for fremsættelse af lov nr. 1546 af 12. december 2023 allerede vedtaget. Af lovtekniske årsager blev bestemmelsen således indført i lov om finansiel virksomhed med henblik på, at bestemmelsen skulle ophæves igen fra. 1. januar 2024, hvor lov om forsikringsvirksomhed trådte i kraft.

Et lovforslag kan imidlertid ikke tage højde for bestemmelser, der ikke er vedtaget endnu, hvorfor § 335, nr. 81, i lov nr. 718 af 13. juni 2023 om forsikringsvirksomhed, der ophæver §§ 50-60 a i lov om finansiel virksomhed, ikke kunne tage højde for § 56 a i lov om finansiel virksomhed, der hverken var fremsat eller vedtaget, da lov om forsikringsvirksomhed blev vedtaget. Som følge heraf er § 56 a i lov om finansiel virksomhed ikke ophævet.

I medfør af § 56 a er bekendtgørelse om udstedelse og brug af attester om erstatningskrav for forsikringsselskaber der har tilladelse til at udøve skadesforsikringsvirksomhed udstedt.

Det foreslås derfor at ophæve § 56 a. Det foreslås af ordensmæssige hensyn og for at undgå tvivl. Reguleringen af forsikringsvirksomhed er udskilt fra lov om finansiel virksomhed med lov om forsikringsvirksomhed, og forslaget har således til formål at foretage den ændring, der allerede var tiltænkt ved indsættelsen af § 56 a, og er således også en konsekvens af udskillelsen af forsikringsvirksomhed fra lov om finansiel virksomhed.

Der er i § 322 i lov om forsikringsvirksomhed indsat en overgangshjemmel, der skal sikre, at bekendtgørelse om udstedelse og brug af attester om erstatningskrav for forsikringsselskaber der har tilladelse til at udøve skadesforsikringsvirksomhed ikke bortfalder ved ophævelsen af § 56 a.

Da § 56 a ikke er ophævet i lov om finansiel virksomhed, foreslås det også, at der i § 18, stk. 7, indsættes en overgangsbestemmelse.

Der henvises til lovforslagets § 18, stk. 7, samt de specielle bemærkningerne hertil.

Til nr. 7 (§ 74 i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af det gældende § 74, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at bestyrelsesformanden skal sørge for, at bestyrelsen holder møde, når dette er nødvendigt, og at denne skal påse, at samtlige medlemmer indkaldes. Ethvert medlem af bestyrelsen, en direktør, en ekstern revisor, den interne revisionschef og den ansvarshavende aktuar i en finansiel virksomhed kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. En direktør, en ekstern revisor, den interne revisionschef og den ansvarshavende aktuar har ret til at deltage i og udtale sig ved bestyrelsesmøder, medmindre bestyrelsen i den enkelte sag træffer anden bestemmelse.

Det følger af det gældende § 74, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at eksterne revisorer, den interne revisionschef og den ansvarshavende aktuar har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.

Det følger af det gældende § 74, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at der over forhandlingerne i bestyrelsen skal føres protokol, der underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Et bestyrelsesmedlem, en direktør, en ekstern revisor, den interne revisionschef eller den ansvarshavende aktuar, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført i protokollen.

Det foreslås at den ansvarshavende aktuar udgår af bestemmelsen.

Det foreslås således i § 74, stk. 1, 2. og 3. pkt., at ændre »en ekstern revisor, den interne revisionschef og den ansvarshavende aktuar « til »en ekstern revisor og den interne revisionschef«.

I § 74, stk. 2, foreslås det at ændre »Eksterne revisorer, den interne revisionschef og den ansvarshavende aktuar« til »Eksterne revisorer og den interne revisionschef«, og i § 74, stk. 3, 2. pkt., foreslås det at ændre »en ekstern revisor, den interne revisionschef eller den ansvarshavende aktuar« til »en ekstern revisor eller den interne revisionschef«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at reguleringen af forsikringsvirksomheder, ved lov nr. 718 af 13. juni 2023 om forsikringsvirksomhed, blev udskilt fra lov om finansiel virksomhed. Det fremgår af bemærkningerne til lov om forsikringsvirksomhed, at § 97 i lov om forsikringsvirksomhed viderefører § 74, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed, og at § 98 i lov om forsikringsvirksomhed viderefører § 74, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), Tillæg A, L 88 som fremsat, side 262 og 263.

Til nr. 8 (§ 75, stk. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af det gældende § 75, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at kravet om, at den finansielle virksomhed straks skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for den finansielle virksomheds fortsatte drift, og at den finansielle virksomhed hurtigst muligt skal meddele Finanstilsynet oplysninger, der er af væsentlig betydning for Finanstilsynets tilsyn, jf. § 75, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, gælder tilsvarende for det enkelte medlem af bestyrelsen, en direktør og den ansvarshavende aktuar i en finansiel virksomhed.

Det følger af det gældende § 75, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at hvis et medlem af en finansiel virksomheds bestyrelse eller direktion, den eksterne revision eller den ansvarshavende aktuar må formode, at den finansielle virksomhed ikke opfylder kapitalkravene efter § 126 a, stk. 2-6, kapitalgrundlagskravet efter artikel 92, stk. 1, minimumskapitalkravet i artikel 93 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter (CRR) eller solvensbehovet efter § 124, stk. 2, skal den pågældende straks meddele dette til Finanstilsynet.

Det foreslås i § 75, stk. 2, at ændre »bestyrelsen, en direktør og den ansvarshavende aktuar« til »bestyrelsen og en direktør«.

Det foreslås i § 75, stk. 3, at ændre »direktion, den eksterne revision eller den ansvarshavende aktuar« til »direktion eller den eksterne revision«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at reguleringen af forsikringsvirksomheder, ved lov nr. 718 af 13. juni 2023 om forsikringsvirksomhed, blev udskilt fra lov om finansiel virksomhed. Det fremgår af bemærkningerne til lov om forsikringsvirksomhed, at § 138 i lov om forsikringsvirksomhed viderefører § 75 i lov om finansiel virksomhed, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), Tillæg A, L 88 som fremsat, side 336.

Det foreslåede vil ikke medføre ændringer af gældende ret.

Til nr. 9 (§ 106 d, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af det gældende § 106 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at depotselskaber ikke kan delegere opgaver omfattet af § 106 a, stk. 1, og § 106 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, til tredjemand.

Af § 106 d, stk. 6, fremgår det, at levering af ydelser via værdipapirafviklingssystemer, der er omfattet af reglerne i kapitel 18 i lov om værdipapirhandel m.v., og levering af ydelser via tredjelandes værdipapirafviklingssystemer ikke anses som delegation af depotselskabets opgaver.

Lov om værdipapirhandel m.v. blev ophævet den 3. januar 2018 ved ikrafttrædelse af lov om kapitalmarkeder, jf. lov nr. 650 af 8. juni 2017.

Ifølge bemærkningerne til §§ 163-174, jf. Folketingstidende 2016-17 (1. samling), tillæg A, L 155 som fremsat, side 263-272, ses reglerne i kapitel 18 i lov om værdipapirhandel videreført i kapitel 31 i lov om kapitalmarkeder.

Der er dermed uoverensstemmelse mellem § 106 d, stk. 6, og henvisningen til lov om værdipapirhandel m.v. Der skal således ikke henvises til kapitel 18 i lov om værdipapirhandel m.v., da loven er ophævet, hvorimod der skal henvises til kapitel 31 i lov om kapitalmarkeder, som har erstattet lov om værdipapirhandel m.v.

Det foreslås i § 106 d, stk. 6, at ændre »kapitel 18 i lov om værdipapirhandel m.v.« til »kapitel 31 i lov om kapitalmarkeder«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at lov om værdipapirhandel m.v. blev ophævet ved § 258, stk. 2, i lov nr. 650 af 8. juni 2017 om kapitalmarkeder.

Ændringen medfører, at § 106 d, stk. 6, rettelig henviser til lov om kapitalmarkeder i stedet for lov om værdipapirhandel m.v., hvilket vil medføre, at levering af ydelser via værdipapirafviklingssystemer, der er omfattet af reglerne i kapitel 31 i lov om kapitalmarkeder, ikke anses som delegation af depotselskabets opgaver.

Den foreslåede ændring vil medføre, at levering af ydelser via værdipapirafviklingssystemer, der er omfattet af reglerne i kapitel 31 i lov om kapitalmarkeder og levering af ydelser via tredjelandes værdipapirafviklingssystemer ikke anses som delegation af depotselskabets opgaver. Det betyder, at der ikke skal indgås en aftale om delegation med værdipapirafviklingssystemet, før depotbanken kan overdrage en UCITS’ kontanter eller finansielle instrumenter til værdipapirafviklingssystemet med henblik på afvikling af indgåede handler. Formålet med den foreslåede ændring er at sikre, at henvisningen til reglerne om værdipapirafviklingssystemer bliver korrekt. Forslaget vil ikke medføre materielle ændringer af bestemmelsen.

Lov om værdipapirhandel m.v. blev ophævet den 3. januar 2018, jf. § 258, stk. 1 og 2, i lov om kapitalmarkeder. Reglerne i kapitel 18 i lov om værdipapirhandel m.v., som omfattede §§ 57-57 f, er videreført i kapitel 31 i lov om kapitalmarkeder, bortset fra § 57 a i lov om værdipapirhandel m.v., som er videreført i kapitel 32 i lov om kapitalmarkeder og omhandler registrerede betalingssystemer. Da § 106 d, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed vedrører levering af tjenesteydelser via værdipapirafviklingssystemer, er det kun relevant at henvise til kapitel 31 i lov om kapitalmarkeder, som omhandler disse.

Til nr. 10 (§ 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af det gældende § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af lokale bestyrelser og lignende, medlemmer af repræsentantskabet i en finansiel virksomhed, der ikke er en sparekasse, revisorer og granskningsmænd samt deres suppleanter, stiftere, vurderingsmænd, likvidatorer, direktører, ansvarshavende aktuarer samt øvrige ansatte ikke uberettiget må videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv er blevet bekendt med, jf. dog stk. 3. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for finansielle holdingvirksomheder.

Det foreslås i § 117, stk. 1, 1. pkt., at », ansvarshavende aktuarer« udgår.

Det foreslåede er en konsekvens af, at reguleringen af forsikringsvirksomheder, ved lov nr. 718 af 13. juni 2023 om forsikringsvirksomhed, blev udskilt fra lov om finansiel virksomhed. Det fremgår af bemærkningerne til lov om forsikringsvirksomhed, at § 82 i lov om forsikringsvirksomhed viderefører § 75 i lov om finansiel virksomhed, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), Tillæg A, L 88 som fremsat, side 241.

Til nr. 11 (§ 175 g, stk. 14, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af det gældende § 175 g, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at en modervirksomhed, som er en finansiel holdingvirksomhed, og som i koncernen er den øverste modervirksomhed beliggende i Danmark, skal godkendes af Finanstilsynet og den konsoliderende tilsynsmyndighed, hvor den konsoliderende tilsynsmyndighed er forskellig fra Finanstilsynet.

Det gældende § 175 g, stk. 14, angiver at § 175 g, stk. 1-13, ikke finder anvendelse for investeringsforvaltningsholdingvirksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 14, i lov om finansiel virksomhed.

Definitionen af eksponering er, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, summen af alle de mellemværender med en kunde eller en gruppe af indbyrdes forbundne kunder, der indebærer en kreditrisiko for virksomheden, og kapitalandele udstedt af kunden eller af en blandt en gruppe af indbyrdes forbundne kunder.

Definitionen af en investeringsforvaltningsholdingvirksomhed er, jf. § 5, stk. 1, nr. 12, i lov om finansiel virksomhed, en modervirksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitalandele i dattervirksomheder, der er kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter, og hvor koncernens hovedvirksomhed er at drive investeringsforvaltningsvirksomhed.

Det er således § 5, stk. 1, nr. 12, der indeholder definitionen af en investeringsforvaltningsholdingvirksomhed.

Det foreslås i § 175 g, stk. 14, at »nr. 14« ændres til »nr. 12«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at § 175 g, stk. 14, vil henvise til den rette definitionsbestemmelse for investeringsforvaltningsholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 12.

Til nr. 12 (§ 198, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af det gældende § 198, stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder omfattet af § 79 a, stk. 1, årligt skal foretage indberetninger til Finanstilsynet af oplysninger relateret til de forpligtelser til at opstille måltal og udarbejde politikker for det underrepræsenterede køn i ledelsen, der følger af § 79 a.

Det foreslås i § 198, stk. 3, 1. pkt., at ændre »Finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder« til »Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder«.

Forslaget indebærer, at forsikringsholdingvirksomheder udgår af bestemmelsen.

Det foreslåede er en konsekvens af, at reguleringen af forsikringsvirksomheder ved lov nr. 718 af 13. juni 2023 om forsikringsvirksomhed, blev udskilt fra lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 13 (§ 243 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af det gældende § 243 d, stk. 1, at et påbud fra Finanstilsynet i medfør af §§ 243 a-243 c ikke i sig selv udgør en fyldestgørelsesgrund eller insolvensbehandling som defineret i § 58 h, stk. 1, 2. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v., såfremt den berørte virksomhed fortsat opfylder kontraktens væsentlige materielle forpligtelser, herunder betalings- og leveringsforpligtelser og krav om sikkerhedsstillelse.

Af § 58 h, stk. 1, 2. pkt., fremgår det, at ved insolvensbehandling forstås konkurs, rekonstruktionsbehandling, insolvent dødsboskifte, gældssanering samt andre danske og udenlandske former for likvidation og saneringsforanstaltninger begrundet i skyldnerens insolvens, som defineret i artikel 2, nr. 1, litra j og k, i direktiv 2002/47/EF.

Lov om værdipapirhandel m.v. blev ophævet den 3. januar 2018, jf. § 258, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder. Definitionen af insolvensbehandling i § 58 h, stk. 1, 2. pkt., er videreført i § 5, nr. 7, i lov om kapitalmarkeder.

Det foreslås i § 243 d, stk. 1, at ændre »§ 58 h, stk. 1, 2. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v.« til »§ 5, nr. 7, i lov om kapitalmarkeder«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at henvisningen til definitionen af insolvensbehandling i § 243 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed rettes til § 5, nr. 7, i lov om kapitalmarkeder, så der ikke længere henvises til § 58 h, stk. 1, 2 pkt., i lov om værdipapirhandel m.v.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af ikrafttrædelsen af lov om kapitalmarkeder, der erstatter og viderefører mange af de hidtil gældende regler i lov om værdipapirhandel m.v. Ændringen har til formål at sikre, at henvisningen til definitionen af insolvensbehandling i bestemmelsen er korrekt. Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af bestemmelsen.

Til nr. 14 (§ 245 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Ifølge det gældende § 245 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, skal et pengeinstitut og et realkreditinstitut have effektive sagsgange og systemer, der sikrer, at virksomheden inden for 24 timer kan tilvejebringe de nødvendige oversigter og oplysninger umiddelbart forud for eller i forbindelse med en vurdering af, hvorvidt virksomheden er nødlidende eller forventeligt nødlidende, jf. § 224 a, eller når betingelserne i § 272 er opfyldt.

I bekendtgørelse nr. 2018 af 26. oktober 2021 om afviklingsplanlægning og afviklingsberedskab, som er udstedt i medfør af § 245 a, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, er der i § 7, stk. 3, fastsat pligt til indsendelse af oplysninger om balancer og opgørelser inden for 12 timer og i § 7, stk. 4, fastsat pligt til indsendelse af oplysninger om seriebalancer inden for 24 timer.

En egentlig pligt til at indsende oplysninger inden for bestemte frister følger imidlertid ikke af det gældende § 245 a, stk. 1, idet bestemmelsen alene stiller krav om, at virksomhedernes sagsgange og systemer skal understøtte tilvejebringelsen af oplysninger i de foreskrevne situationer, inden for en frist på 24 timer. Derudover giver bemyndigelsesbestemmelsen i det gældende § 245 a, stk. 4, alene ret til at fastsætte bestemmelser om karakteren af oplysningerne samt tiltag og systemer, der er nødvendige for at sikre, at indsendelsen kan ske, og det er således usikkert, om bemyndigelsen omfatter fastsættelsen af en indsendelsespligt i en bekendtgørelse. Det vurderes dog, at denne usikkerhed ikke har haft konsekvenser i praksis i forbindelse med krisehåndtering af nødlidende finansielle virksomheder.

Det foreslås at nyaffatte § 245 a, stk. 1 . Efter den foreslåede bestemmelse skal et pengeinstitut og et realkreditinstitut, samt dattervirksomheder heraf, på anmodning fra Finanstilsynet eller Finansiel Stabilitet indsende de nødvendige oversigter og oplysninger til Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet: 1) Til brug for en vurdering af, hvorvidt virksomheden er nødlidende eller forventeligt nødlidende, jf. § 224 a. 2) Til brug for udøvelse af beføjelserne i §§ 243 a-243 c, 3) Til brug for udøvelse af nedskrivnings- og konverteringsbeføjelsen, jf. § 272.

Det foreslåede vil medføre en egentlig pligt for pengeinstitutter og realkreditinstitutter, samt dattervirksomheder heraf, til at indsende de nødvendige oversigter og oplysninger til Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet. En modervirksomhed vil kunne indsende oplysningerne på vegne af dens dattervirksomheder.

Den foreslåede § 245 a, stk. 1, har til formål at sikre det hjemmelsmæssige grundlag for indsendelsespligten. De gældende krav i § 245 a, stk. 1, til selve indretningen af virksomhedernes sagsgange og systemer foreslås videreført i § 245 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 15.

De oplysninger og oversigter, der som minimum vil skulle tilvejebringes, omfatter bl.a. en ajourført balance, en redegørelse for virksomhedens finansielle stilling, en oversigt over aktivernes bogførte værdi og en oversigt over balanceførte og ikke-balanceførte forpligtelser, således som de fremgår af virksomhedens regnskaber og optegnelser med angivelse af deres status i konkursordenen. Derudover vil der som minimum skulle tilvejebringes en oversigt over passiver, som er undtaget fra bail-in, dvs. Finansiel Stabilitets nedskrivning eller konvertering til ejerskabsinstrumenter af krav mod en virksomhed, som er taget under afvikling, jf. § 25, stk. 3, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, oplysninger om hvilke passiver, der har modregningsret ifølge lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, og oplysninger om hvilke passiver der har modregningsret under den gældende konkurslov. Der vil ved bekendtgørelse kunne fastsættes nærmere regler herom, jf. § 245 a, stk. 4, der bliver stk. 6. Disse regler er i dag fastsat i §§ 4-7 samt bilag 2 og 3 i bekendtgørelse nr. 2018 af 26. oktober 2021 om afviklingsplanlægning og afviklingsberedskab.

Til nr. 15 (§ 245 a, stk. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed)

Ifølge det gældende § 245 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, skal et pengeinstitut og et realkreditinstitut have effektive sagsgange og systemer, der sikrer, at virksomheden inden for 24 timer kan tilvejebringe de nødvendige oversigter og oplysninger umiddelbart forud for eller i forbindelse med en vurdering af, hvorvidt virksomheden er nødlidende eller forventeligt nødlidende, jf. § 224 a, eller når betingelserne i § 272 er opfyldt.

I bekendtgørelse nr. 2018 af 26. oktober 2021 om afviklingsplanlægning og afviklingsberedskab, som er udstedt i medfør af § 245 a, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, er der fastsat regler, som skal understøtte en effektiv afvikling. Dette omfatter krav om et system til generel og individuel orientering om anvendelse af afviklingsforanstaltninger, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 1 og 2, krav der skal understøtte tilvejebringelse af nødvendige oplysninger til brug for værdiansættelser i medfør af kapitel 3, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 1, og krav om, at virksomheden skal have overblik over vigtige og kritiske gensidigt bebyrdende kontrakter, herunder kontrakter, der er centrale for instituttets umiddelbare videreførelse, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 1.

En egentlig pligt til at have systemer, som sikrer en effektiv afvikling, følger ikke af det gældende § 245 a, stk. 1, idet bestemmelsen alene stiller krav om, at virksomhedernes sagsgange og systemer skal understøtte tilvejebringelsen af oplysninger i de foreskrevne situationer, inden for en frist på 24 timer. Derudover giver bemyndigelsesbestemmelsen i det gældende § 245 a, stk. 4, alene ret til at fastsætte bestemmelser om karakteren af oplysningerne samt tiltag og systemer, der er nødvendige for at sikre, at indsendelsen af disse oplysninger kan ske, og det er således usikkert, om bemyndigelsen omfatter fastsættelsen af en pligt til at have effektive sagsgange og systemer, der sikrer, at restrukturering og afvikling, jf. lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, kan gennemføres effektivt. Det vurderes dog, at denne usikkerhed ikke har haft konsekvenser i praksis i forbindelse med krisehåndtering af nødlidende finansielle virksomheder.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2, hvorefter oversigterne og oplysningerne nævnt i stk. 1, skal indsendes senest 12 timer efter dagsafslutning. Seriebalancer for realkreditinstitutter skal dog indsendes senest 24 timer efter dagsafslutning.

Det foreslås endvidere at indsætte et nyt stk. 3, hvorefter et pengeinstitut og et realkreditinstitut skal have effektive sagsgange og systemer, der sikrer, at indsendelsen af oplysninger efter stk. 1 kan ske inden for de fastsatte frister i stk. 2, og at restrukturering og afvikling, jf. lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, kan gennemføres effektivt. De gældende stk. 2-4 bliver herefter til stk. 4-6.

Det foreslåede stk. 2 vil medføre, at indsendelsen af oversigter og oplysninger, jf. § 245 a, stk. 1, skal ske senest 12 timer efter dagsafslutning. Seriebalancer for realkreditinstitutter vil dog skulle indsendes senest 24 timer efter dagsafslutning. Der vil være tale om en skærpelse af det tidsmæssige krav, undtagen med hensyn til indsendelse af serieregnskaber, sammenlignet med den gældende forudsætning om indsendelse af oplysninger inden for 24 timer i det gældende § 245 a, stk. 1. De foreslåede tidsfrister er dog allerede fastsat i bekendtgørelse nr. 2018 af 26. oktober 2021 om afviklingsplanlægning og afviklingsberedskab, og er derfor kendt i den finansielle sektor. Fristerne er ikke til hinder for, at Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet kan fastsætte en længere frist for indsendelse af oplysninger.

Ved dagsafslutning forstås det tidspunkt på døgnet, hvor bogføringen af virksomhedens transaktioner finder sted i virksomhedens systemer eller i en fælles datacentral, hvis virksomheden har indgået aftale med en sådan. Forslaget tager hensyn til, at realkreditinstitutter opstiller seriebalancer for de enkelte obligationsserier. Ved tilvejebringelsen af en seriebalance uden for de planlagte rapporteringsterminer vil der være et større skønselement, herunder i forbindelse med opgørelsen af tab, sammenlignet med en sædvanlig måneds- eller ultimobalance. Med den foreslåede længere frist for indsendelse af serieregnskaber, afsættes der tid til at foretage dette skøn. Fristerne på 12 og 24 timer regnes fra afslutningen af bogføringen.

Det foreslåede stk. 3 vil videreføre det gældende § 245 a, stk. 1 for så vidt angår kravene til indretningen af virksomhedernes sagsgange og systemer. Samtidig indfører bestemmelsen krav om, at virksomhedernes sagsgange og systemer også skal kunne understøtte gennemførelse af en effektiv restrukturering eller afvikling, jf. lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Endelig tilpasses bestemmelsen sprogligt i overensstemmelse med den forslåede nyaffattelse af § 245 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 14 og 15.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at virksomhederne er i stand til at indsende de nødvendige oplysninger til brug for Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets vurdering af, hvorvidt virksomheden er nødlidende eller forventeligt nødlidende, jf. § 224 a, når Finanstilsynet kan anvende beføjelserne i §§ 243 a-243 c, eller til brug for udøvelse af Finanstilsynets nedskrivnings- og konverteringsbeføjelse, jf. § 272. Dertil er formålet at sikre, at virksomhedernes systemer understøtter gennemførelsen af en effektiv restrukturering eller afvikling, jf. lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Virksomhederne vil således skulle have effektive former for systemer, der sikrer, at virksomhederne kan indsende de relevante oplysninger til Finanstilsynet inden for 12 timer efter dagsafslutning, dog 24 timer efter dagsafslutning for serieregnskaber, jf. den foreslåede § 245 a, stk. 1 og 2, og som i øvrigt muliggør en effektiv restrukturering eller afvikling.

Finanstilsynet vil i medfør af kapitel 21 i lov om finansiel virksomhed løbende kunne føre tilsyn med, at pengeinstitutter og realkreditinstitutter har effektive sagsgange og systemer. Dette vil blandt andet kunne ske ved at gennemføre en beredskabstest, hvor virksomhederne bliver anmodet om at indsende oplysningerne, som fremgår af den foreslåede § 245 a, stk. 1, og af regler udstedt i medfør af § 245 a, stk. 4, der bliver stk. 6, inden for de frister, som er nævnt i den foreslåede § 245 a, stk. 2.

Til nr. 16 (§ 245 a, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af det gældende § 245 a, stk. 3, der bliver stk. 5, at § 245 a, stk. 1, med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på blandede holdingvirksomheder, finansielle holdingvirksomheder og finansieringsinstitutter, hvis finansieringsinstituttet er én dattervirksomhed af et pengeinstitut eller et realkreditinstitut. 1. pkt. finder kun anvendelse for finansielle holdingvirksomheder, der mindst har én dattervirksomhed, som er et pengeinstitut eller et realkreditinstitut.

Det foreslås i § 245 a, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., efter »Stk. 1« at indsætte »-3«, og at »pengeinstitut eller et realkreditinstitut« ændres til »pengeinstitut, et realkreditinstitut, en finansiel holdingvirksomhed, en blandet holdingvirksomhed, eller af et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og finansieringsinstituttet indgår i tilsynet med modervirksomheden på konsolideret grundlag«.

Den første del af den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 15, og vil indebære, at de nævnte typer af holdingvirksomheder og finansieringsinstitutter vil blive omfattet både af den foreslåede særskilte pligt til at indsende relevante oplysninger til Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet inden for visse frister, jf. den foreslåede § 245, stk. 1 og 2, jf. lovforslagets § 2, nr. 14 og 15, og kravene om effektive sagsgange og systemer, der skal kunne understøtte rettidig indsendelse af oplysningerne, som foreslås videreført i § 245 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 15. Dette vil også gælde regler, som udstedes i medfør af § 245 a, stk. 4, der bliver stk. 6.

Det er nyt, at også dattervirksomheder af investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, vil blive omfattet af bestemmelsen. Baggrunden for dette er, at disse dattervirksomheder er omfattet af lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, hvorfor de også bør være omfattet af pligten til at indsende oplysninger, m.v.

Den anden del af den forslåede ændring vil udvide bestemmelsens anvendelsesområde, for så vidt angår finansieringsinstitutter, således at et finansieringsinstitut fremover vil være omfattet af bestemmelsen, hvis finansieringsinstituttet er en dattervirksomhed af et pengeinstitut, et realkreditinstitut, en finansiel holdingvirksomhed, en blandet holdingvirksomhed, eller af et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og finansieringsinstituttet indgår i tilsynet med modervirksomheden på konsolideret grundlag. Dette hænger sammen med, at de nævnte finansieringsinstitutter kan restruktureres og afvikles i regi af Finansiel Stabilitet, jf. lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Baggrunden for, at virksomhederne, som er nævnt i bestemmelsen, også skal kunne tilvejebringe de nødvendige oplysninger, er, at de også kan indgå i afviklingen af et pengeinstitut og et realkreditinstitut. Formålet er endvidere at sikre, at Finansiel Stabilitet har de nødvendige oplysninger til at kunne foretage en værdiansættelse af koncernen som helhed.

Til nr. 17 (§ 245 a, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af det gældende § 245 a, stk. 4, som bliver stk. 6, at Finanstilsynet kan fastsætte efter høring af Finansiel Stabilitet nærmere regler om, hvilke oversigter og oplysninger virksomheden skal tilvejebringe, herunder om kravene til registeret over finansielle kontrakter, og hvilke tiltag og systemer der er nødvendige for at sikre dette.

Det foreslås i § 245 a, stk. 4, der bliver stk. 6, at ændre »fastsætte efter høring af Finansiel Stabilitet« til »efter høring af Finansiel Stabilitet fastsætte«, og efter »dette« at indsætte », regler om tiltag og systemer, der er nødvendige for at sikre effektiv gennemførelse af restrukturering og afvikling, jf. lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, og fravigelser af stk. 1-3«.

Den første del af den foreslåede ændring er en rent sproglig justering, som ikke vil medføre materielle ændringer.

Den anden del af den forslåede ændring vil for det første medføre, at Finanstilsynet vil kunne fastsætte regler om tiltag og systemer, der er nødvendige for at sikre effektiv gennemførelse af restrukturering og afvikling, jf. lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Der vil eksempelvis kunne fastsættes krav til, at virksomhedernes systemer skal kunne muliggøre en generel orientering af kunder og kreditorer m.v., i forbindelse med gennemførelse af afviklingsforanstaltninger, jf. kapitel 4-8 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, og en individuel orientering af kunder og kreditorer m.v. i forbindelse med afviklingsforanstaltninger, herunder overdragelse af hele eller dele af virksomhedens aktiviteter. Endvidere vil der kunne fastsættes krav til, at en virksomhed skal have effektive former for virksomhedsstyring, der sikrer, at nødvendige oplysninger til brug for værdiansættelser i medfør af kapitel 3 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, og i øvrigt til brug for restrukturering og afvikling af en virksomhed i medfør af samme lov, er opdaterede. Der vil også kunne fastsættes krav om virksomhedens administrative praksis med henblik på at sikre overblik over omfanget, betydningen og lokaliseringen af kritiske eller vigtige gensidigt bebyrdende kontrakter, herunder kontrakter, der er centrale for virksomhedens umiddelbare videreførelse.

For det andet, vil den foreslåede ændrings anden del medføre, at Finanstilsynet vil kunne fastsætte fravigelser til kravene i de forslåede § 245 a, stk. 1-3, jf. lovforslagets § 2, nr. 14 og 15. Muligheden for at fastsætte fravigelser er navnlig tiltænkt datterselskaber af Finansiel Stabilitet, fondsmæglerselskaber og finansieringsinstitutter, jf. § 5, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed, hvis finansieringsinstituttet er en dattervirksomhed af et pengeinstitut, et realkreditinstitut, en finansiel holdingvirksomhed, en blandet holdingvirksomhed, eller af et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og finansieringsinstituttet indgår i tilsynet med modervirksomheden på konsolideret grundlag. Finanstilsynet vil dog konkret kunne træffe afgørelse om, at virksomheder, som er omfattet af fastsatte fravigelser, herunder finansieringsinstitutter, der indgår i én af de nævnte selskabskonstruktioner, ikke omfattes af disse fravigelser, herunder hvis afviklingsplanen eller koncernafviklingsplanen, jf. §§ 259 og 260, foreskriver brug af afviklingsforanstaltninger, i modsætning til konkursbehandling.

Til nr. 18 (§ 266, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 266, stk. 1, 1. pkt., at Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet fastsætter krav til størrelsen af et pengeinstituts nedskrivningsegnede passiver, som pengeinstituttet til enhver tid skal opfylde.

Der findes ikke i dag undtagelser fra kravet om nedskrivningsegnede passiver for likvidationsenheder, som heller ikke i dag er defineret i lov om finansiel virksomhed. Efter gældende ret skal Finanstilsynet dog efter høring af Finansiel Stabilitet vurdere, om kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, bør begrænses for en virksomhed, der ifølge dens afviklingsplan skal tages under konkursbehandling, til et beløb, der er tilstrækkeligt til, at de tab, som afviklingsenheden forventes at lide, absorberes fuldt ud. Finanstilsynet skal i sin vurdering lægge vægt på begrænsningens indvirkning på den finansielle stabilitet og risikoen for afsmitning på det finansielle system. Dette følger af § 3, stk. 2, i bekendtgørelse om krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. bekendtgørelse nr. 2028 af 9. november 2021.

Det foreslås at indsætte et nyt § 266, stk. 4, hvorefter likvidationsenheder ikke skal opfylde et minimumskrav til nedskrivningsegnede passiver, medmindre Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet træffer afgørelse herom. Finanstilsynet kan træffe afgørelse efter den foreslåede bestemmelses 1. pkt., hvis Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet finder det berettiget, navnlig under hensyntagen til, om det forhold, at virksomheden bliver nødlidende, kan forventes at få negativ indvirkning på den finansielle stabilitet, og på risikoen for afsmitning på det finansielle system, herunder med hensyn til Garantiformuens finansieringskapacitet. Finanstilsynet fastsætter minimumskravet til nedskrivningsegnede passiver for likvidationsenheder, jf. den foreslåede bestemmelses 1. pkt., til et beløb, der overstiger likvidationsenhedens tabsabsorberingsbeløb. De nuværende § 266, stk. 4 og 5, bliver herefter stk. 5 og 6.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere dele af artikel 1, nr. 2, litra b, i Daisy Chains-direktivet, som indsætter artikel 45 c, stk. 2 a, i BRRD II. Der er tale om en direktivnær implementering.

Det foreslåede § 266, stk. 4, 1. pkt., vil medføre, at likvidationsenheder, som defineret i den foreslåede § 5, stk. 1, nr. 57, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, som udgangspunkt vil blive fritaget fra kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, stk. 1. Finanstilsynet vil derfor som udgangspunkt ikke længere skulle fastsætte et krav om nedskrivningsegnede passiver for disse virksomheder, som det hidtil har været tilfældet.

Forslaget er begrundet i, at virksomheder, der ifølge deres afviklingsplan eller koncernafviklingsplan skal tages under konkursbehandling, i praksis får fastsat deres tabsabsorberingsbehov, så det svarer til virksomhedens solvensbehov. Virksomheder, der ifølge deres afviklingsplan skal tages under konkursbehandling, kan derfor fuldt ud opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver ved at opfylde kravet til solvensbehov. Et særskilt krav om nedskrivningsegnede passiver bidrager derfor ikke i realiteten til den pågældende virksomheds afviklingsmuligheder. Hvis virksomheden, som skal tages under konkursbehandling, indgår som en dattervirksomhed i en koncern, vil der i øvrigt heller ikke være nogen afviklingsmæssig sammenhæng med andre virksomheder, idet virksomheden ikke vil skulle rekapitaliseres. Det vil derfor være hensigtsmæssigt som udgangspunkt at undtage likvidationsenheder fra kravet om nedskrivningsegnede passiver.

Efter andet led i det forslåede § 266, stk. 4, 1. pkt., vil Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet dog kunne træffe afgørelse om, at en likvidationsenhed skal opfylde et krav om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, stk. 1. Dette skyldes risikoen for, at en konkurs i en likvidationsenhed efter omstændighederne vil kunne få videregående økonomiske og finansielle konsekvenser, jf. nedenfor.

Ifølge det foreslåede § 266, stk. 4, 2. pkt., vil Finanstilsynet kunne træffe afgørelse om, at en likvidationsenhed skal opfylde et krav om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, stk. 1, hvis Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet finder det berettiget. Den nævnte afgørelse vil navnlig kunne træffes, hvis det vurderes nødvendigt for at beskytte den finansielle stabilitet eller imødegå risikoen for afsmitning på det finansielle system, herunder med hensyn til Garantifondens finansieringskapacitet. Der vil være tale om en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, hvor bl.a. virksomhedens størrelse og forbundethed til det øvrige finansielle system kan tages i betragtning. Kravet vil skulle opfyldes med kapitalgrundlag eller visse gældsinstrumenter, jf. den foreslåede § 267 h, jf. lovforslagets § 2, nr. 19. Beføjelsen til at træffe den omhandlede afgørelse vil tilkomme Finanstilsynet som afviklingsmyndighed.

Det foreslåede § 266, stk. 4, 3. pkt., fastsætter, at Finanstilsynet, hvis der træffes afgørelse efter bestemmelsens 1. pkt., vil være forpligtet til at fastsætte minimumskravet til nedskrivningsegnede passiver for likvidationsenheder til et beløb, der overstiger likvidationsenhedens tabsabsorberingsbeløb. Beløbet bør bestå af to elementer: 1) Et tabsabsorberingsbeløb, som svarer til likvidationsenhedens kapitalgrundlagskrav, og 2) et beløb, der er egnet til at imødegå de potentielle risici, som Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet har identificeret under vurderingen, der skal foretages i medfør af det foreslåede § 266, stk. 4, 2. pkt. Sidstnævnte beløb skal fastsættes proportionalt og må alene afspejle omfanget af identificerede potentielle risici.

Til nr. 19 (§§ 267 h og 267 i, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af den gældende § 267 h, at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om kravet om nedskrivningsegnede passiver. Erhvervsministeren kan også fastsætte regler, der fraviger §§ 267 c-267 e.

Der findes ikke i dag krav til, hvordan likvidationsenheder skal opfylde et krav om nedskrivningsegnede passiver, idet likvidationsenheder heller ikke er defineret under gældende ret.

Det foreslås at ophæve § 267 h, idet bemyndigelsen for erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler om kravet om nedskrivningsegnede passiver, og fastsætte regler, der fraviger §§ 267 c-267 e, foreslås flyttet til en ny § 267 i, jf. nedenfor.

Det foreslås at indsætte overskriften »Krav om nedskrivningsegnede passiver for likvidationsenheder«.

Det foreslås at ophæve det gældende § 267 h og i stedet indsætte en ny § 267 h, hvorefter en likvidationsenhed på individuelt niveau skal opfylde et krav om nedskrivningsegnede passiver, som er fastsat i medfør af det foreslåede § 266, stk. 4, med kapitalgrundlag, eller følgende forpligtelser i nr. 1 og 2, eller begge dele i kombination:

1. Forpligtelser, der opfylder betingelserne i artikel 72 a og artikel 72 b, stk. 1, stk. 2, litra a, c, e-n, og stk. 3-5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.

2. Forpligtelser fra gældsinstrumenter, der har derivatkomponenter, jf. § 267 a, stk. 1, nr. 3 eller 4.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere dele af artikel 1, nr. 2, litra b, i Daisy Chains-direktivet, som indsætter artikel 45 c, stk. 2 a, i BRRD I. Der er tale om en direktivnær implementering.

I den foreslåede bestemmelse angives de typer af nedskrivningsegnede forpligtelser, som likvidationsenheder vil kunne anvende til opfyldelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver.

Kravet om nedskrivningsegnede passiver kan enten opfyldes fuldt ud med kapitalgrundlag, eller forpligtelserne omfattet af nr. 1 eller 2, eller begge dele i kombination. Med begge dele i kombination forstås, at kravet om nedskrivningsegnede passiver kan opfyldes med en kombination af kapitalgrundlag og en eller flere forpligtelser omfattet af nr. 1 eller 2. Der er ikke krav om en særlig fordeling mellem kapitalgrundlag og forpligtelserne omfattet af nr. 1 og 2, når kravet om nedskrivningsegnede passiver opfyldes med en kombination heraf.

Det foreslåede § 267 h, nr. 1, giver mulighed for, at likvidationsenheder kan opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver med forpligtelser, der opfylder betingelserne i artikel 72 a og artikel 72 b, stk. 1, stk. 2, litra a, c, e-n, og stk. 3-5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (CRR) om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.

Artikel 72 a beskriver, hvad nedskrivningsegnede passivposter består af. I medfør af artikel 72 a består nedskrivningsegnede passivposter af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, når betingelserne i artikel 72 b er opfyldt, for så vidt som de ikke kan betragtes som egentlige kernekapitalposter, hybride kernekapitalposter eller supplerende kapitalposter, og supplerende kapitalinstrumenter med en restløbetid på mindst ét år, for så vidt som de ikke kan betragtes som supplerende kapitalposter i henhold til artikel 64 i samme forordning.

Artikel 72 b beskriver de betingelser, som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter skal opfylde. Disse omfatter bl.a. krav om, at forpligtelser ikke må kunne indfries før tid, ikke må indeholde klausuler, der giver mulighed for at fremskynde betalingerne, at passiverne ikke må indeholde mulighed for netting m.v. Henvisningen i det foreslåede til artikel 72 b gælder dog ikke kravene i artikel 72 b, stk. 2, litra b og d. De nedskrivningsegnede passiver, som kan anvendes til at opfylde kravet i den foreslåede § 267 h, nr. 1, vil således kunne ejes af instituttet selv eller en enhed i samme afviklingskoncern, eller en virksomhed hvori instituttet har direkte eller indirekte kapitalinteresser i form af besiddelse af mindst 20 pct. af stemmerettighederne eller kapitalen i virksomheden, enten direkte eller gennem kontrol, jf. artikel 72 b, stk. 2, litra b, modsætningsvist. Der vil heller ikke være krav om, at fordringen på passivernes hovedstol i henhold til de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, er efterstillet alle fordringer, der følger af de udelukkede passiver omhandlet i artikel 72 a, stk. 2, jf. artikel 72 b, stk. 2, litra d, modsætningsvist.

Artikel 72 c omhandler amortisering af nedskrivningsegnede passivinstrumenter. Artikel 72 c indebærer bl.a., at nedskrivningsegnede passivinstrumenter med en restløbetid på mindre end et år ikke betragtes som nedskrivningsegnede passivposter.

Det foreslåede nr. 2, giver mulighed for, at likvidationsenheder kan opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver med forpligtelser fra gældsinstrumenter, der har derivatkomponenter, jf. § 267 a, stk. 1, nr. 3 eller 4. Der henvises til bemærkningerne i Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 109 som fremsat, side 150-152, for en nærmere redegørelse for kravene i disse bestemmelser.

Det foreslås at indsætte § 267 i, hvorefter erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om kravet om nedskrivningsegnede passiver. Erhvervsministeren vil også kunne fastsætte regler, der fraviger §§ 267 c-267 e. Det foreslåede er en videreførelse af den gældende § 267 h.

Det er hensigten, at bestemmelsen skal danne hjemmelsgrundlag for at implementere bestemmelserne i artikel 45 c, 45 d, 45 e, stk. 2 og 3, 45 f og 45 g i BRRD II direktivnært i en bekendtgørelse. Der er tale om en række regler, der er af teknisk karakter, og formler.

Det følger af det foreslåede 1. pkt., at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om kravet om nedskrivningsegnede passiver.

Bemyndigelsen giver erhvervsministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler om beregningen af kravet om nedskrivningsegnede passiver, på hvilket grundlag Finanstilsynet skal fastsætte kravet, hvordan kravet skal opfyldes og regler om dispensation fra opfyldelse af kravet. Finanstilsynet kan bl.a. fastsætte, at ved fastsættelsen af rekapitaliseringsbeløbet skal Finanstilsynet anvende de senest indberettede værdier for det relevante samlede eksponeringsmål justeret for eventuelle ændringer som følge af afviklingshandlinger, der er fastlagt i afviklingsplanen. Finanstilsynet ned- eller opjusterer det beløb, som svarer til kravet i § 124 i lov om finansiel virksomhed med henblik på at fastsætte det krav, der skal gælde for afviklingsenheden efter gennemførelsen af den foretrukne afviklingsstrategi.

Bemyndigelsen giver bl.a. mulighed for at fastsætte nærmere regler for, på hvilket grundlag Finanstilsynet skal fastsætte kravet, og hvordan kravet skal opfyldes for væsentlige dattervirksomheder i Danmark af et G-SIFI i et tredjeland, hvor dattervirksomheden ikke er en afviklingsenhed.

Det følger af det foreslåede 2. pkt., at erhvervsministeren også kan fastsætte regler, der fraviger §§ 267 c-267 e.

Bemyndigelsen giver mulighed for at fastsætte regler om, hvornår kravet om nedskrivningsegnede passiver for virksomheder, der ikke er afviklingsenheder, helt eller delvist kan opfyldes med en garanti stillet af afviklingsenheden.

Erhvervsministeren kan f.eks. fastsætte, at Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet kan tillade for en dattervirksomhed, som ikke er en afviklingsenhed, at kravet om nedskrivningsegnede passiver opfyldes helt eller delvist med en garanti stillet af afviklingsenheden, når en række betingelser er opfyldt. Det kan være en betingelse, at både dattervirksomheden og afviklingsenheden er etableret i Danmark og indgår i samme afviklingskoncern. Det kan endvidere være en betingelse, at afviklingsenheden opfylder kravet om nedskrivningsegnede passiver på konsolideret grundlag på afviklingskoncernniveau. Det kan også være en betingelse, at garantien stilles for et beløb, der som minimum svarer til beløbet af det krav, garantien træder i stedet for. Det kan yderligere være en betingelse, at garantien udløses, når dattervirksomheden ikke kan indfri sin gæld eller andre passiver, efterhånden som de forfalder, eller der er truffet en beslutning om udøvelse af nedskrivning eller konvertering efter §§ 272 eller 273 eller efter §§ 17 eller 18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Det kan være en betingelse, at der stilles sikkerhed for garantien gennem en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse, for mindst 50 pct. af garantiens beløb, den underliggende sikkerhedsstillelse for garantien opfylder kravene i artikel 197 i CRR, hvilket efter tilstrækkelig forsigtig værdiansættelse af aktivet, der stilles til sikkerhed, er tilstrækkeligt til at dække det beløb, der stilles sikkerhed for. Det kan også være en betingelse, at den underliggende sikkerhedsstillelse for garantien er ubehæftet og navnlig ikke anvendes som underliggende sikkerhedsstillelse for andre garantier. Det kan endvidere være en betingelse, at sikkerhedsstillelsen har en effektiv løbetid, som opfylder den samme løbetidsbetingelse som i artikel 72 c, stk. 1, i CRR. Det kan endvidere være en betingelse, at der ingen juridiske, reguleringsmæssige eller operationelle barrierer er for overførslen af sikkerhedsstillelsen fra afviklingsenheden til dattervirksomheden, herunder hvis der træffes afviklingsforanstaltninger over for afviklingsenheden. Det giver bl.a. mulighed for at fravige § 267 e om, hvilke passiver en virksomhed, som er en dattervirksomhed af en afviklingsenhed, men som ikke selv er en afviklingsenhed, kan anvende til at opfylde NEP-kravet med.

Bestemmelsen giver også mulighed for at fastsætte regler om subordination for den afviklingsenhed, der ikke er et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), men som indgår i en afviklingskoncern, hvis samlede aktiver overstiger 100 mia. EUR. Erhvervsministeren kan f.eks. fastsætte, at Finanstilsynet for en afviklingsenhed, der ikke er et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), men som indgår i en afviklingskoncern, hvis samlede aktiver overstiger 100 mia. EUR, skal fastsætte, at en andel af kravet om nedskrivningsegnede passiver svarende til 13,5 pct. af den samlede risikoeksponering for afviklingsenheden skal opfyldes med kapitalgrundlag, efterstillede nedskrivningsegnede instrumenter eller med forpligtelser omfattet af § 267 a, stk. 1, nr. 5, og at en andel af kravet om nedskrivningsegnede passiver svarende til 5 pct. af det samlede eksponeringsmål for afviklingsenheden, skal opfyldes med kapitalgrundlag, efterstillede nedskrivningsegnede instrumenter eller med forpligtelser omfattet af § 267 a, stk. 1, nr. 5. Det giver bl.a. mulighed for at fravige 267 c om krav om subordination.

Bestemmelsen giver endvidere mulighed for at fastsætte regler om, at en modervirksomhed, der ikke selv er en afviklingsenhed, skal opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver på konsolideret grundlag. Erhvervsministeren kan f.eks. fastsætte, at en modervirksomhed, der ikke selv er en afviklingsenhed, skal opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver på konsolideret grundlag, når modervirksomheden er en dattervirksomhed af en virksomhed i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og modervirksomheden har dattervirksomheder etableret i Danmark eller et andet land i Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som ikke er afviklingsenheder. Bestemmelsen giver også mulighed for at fastsætte regler om passiver, som en virksomhed, der er dattervirksomhed af en modervirksomhed i et tredjeland, kan opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver med. Erhvervsministeren kan f.eks. fastsætte, at en modervirksomhed og en virksomhed, som er dattervirksomhed af modervirksomheden i et tredjeland, men som ikke selv er en afviklingsenhed, skal opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver med passiver omfattet af § 267 d, stk. 1, og at passiverne skal være udstedt til modervirksomheden, som er etableret i et tredjeland, dattervirksomheder af modervirksomheden, der er etableret i samme tredjeland som modervirksomheden, og/eller andre virksomheder omfattet af § 267 e, stk. 1, nr. 2, litra b, og nr. 4, litra a. Det giver bl.a. mulighed for at fravige 267 d om, at virksomheder, som er en dattervirksomhed af en afviklingsenhed, men som ikke selv er afviklingsenheder skal opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver på individuelt niveau.

Bestemmelsen giver derudover erhvervsministeren mulighed for at fastsætte regler om, at Finanstilsynet under visse omstændigheder kan fastsætte kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, for virksomheder, som er dattervirksomheder af afviklingsenheder, men som ikke selv er afviklingsenheder, på konsolideret grundlag, uanset kravet i § 267 d, stk. 1. Erhvervsministeren vil f.eks. kunne fastsætte, at dattervirksomheden som betingelse herfor skal opfylde alle følgende krav: a) Dattervirksomheden opfylder én af følgende betingelser: (i) Dattervirksomheden besiddes direkte af afviklingsenheden, og afviklingsenheden er et finansielt moderholdingselskab eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, både dattervirksomheden og afviklingsenheden er etableret i samme medlemsstat og indgår i samme afviklingskoncern, afviklingsenheden besidder ikke direkte andre dattervirksomheder, som er omfattet af kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, herunder for virksomheder, som ikke selv er afviklingsenheder, jf. § 267 d, end den pågældende dattervirksomhed, og dattervirksomheden vil blive uforholdsmæssigt hårdt ramt af de fradrag, der kræves i henhold til artikel 72 e, stk. 5, CRR, eller (ii) dattervirksomheden er kun omfattet af krav om et individuelt solvenskrav i tillæg til kapitalgrundlagskravet, jf. § 124, stk. 3, på konsolideret grundlag, og fastlæggelsen af kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, på konsolideret grundlag vil med henblik på § 266 a, stk. 1, nr. 2, ikke føre til en overvurdering af rekapitaliseringsbehovet i den koncerndel, der består af virksomheder inden for den pågældende konsolideringskreds, navnlig hvis der er likvidationsenheder inden for samme konsolideringskreds. b) Opfyldelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, på konsolideret grundlag som erstatning for opfyldelse af dette krav på individuelt grundlag forringer ikke i væsentlig grad noget af følgende: (i) troværdigheden og gennemførligheden af koncernafviklingsstrategien, (ii) dattervirksomhedens evne til at opfylde sit kapitalgrundlagskrav efter udøvelse af nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser, og (iii) tilstrækkeligheden af mekanismen til overførsel af interne tab og rekapitalisering, herunder Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets udøvelse af nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser over relevante kapitalinstrumenter og nedskrivningsrelevante passiver i den pågældende dattervirksomhed eller i andre virksomheder i afviklingskoncernen.

For virksomheder, som er dattervirksomheder af afviklingsenheder, men som ikke selv er afviklingsenheder, og som opfylder kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, på konsolideret grundlag, uanset kravet i § 267 d, stk. 1, vil erhvervsministeren kunne fastsætte regler om, at virksomhedens kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede passiver skal omfatte følgende passiver, der er udstedt i overensstemmelse med § 267 e, nr. 4, af en dattervirksomhed af førstnævnte virksomhed, der er etableret i Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som indgår i konsolideringen af virksomheden: a) passiver udstedt til og købt af afviklingsenheden, enten direkte eller indirekte gennem andre virksomheder i samme afviklingskoncern, som ikke indgår i konsolideringen af den virksomhed, der opfylder kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, på konsolideret grundlag, eller b) passiver udstedt til en eksisterende aktionær, der ikke er en del af samme afviklingskoncern. Passiverne må ikke overstige det beløb, der fremkommer ved at fratrække kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, for den udstedende dattervirksomhed, som indgår i konsolideringen, fra summen af følgende: a) passiver udstedt til og købt af en virksomhed, der er dattervirksomhed af en afviklingsenhed, men som ikke selv er afviklingsenhed, på konsolideret grundlag, og som opfylder kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, på konsolideret grundlag, uanset kravet i § 267 d, stk. 1, enten direkte eller indirekte gennem andre virksomheder i samme afviklingskoncern, som indgår i konsolideringen af den pågældende virksomhed, og b) det kapitalgrundlag, der er udstedt i overensstemmelse med § 267 e, stk. 1, nr. 1 og 2.

Erhvervsministeren vil også kunne fastsætte, at artikel 77, stk. 2, og artikel 78 a i CRR ikke finder anvendelse på likvidationsenheder, for hvilke Finanstilsynet ikke har fastlagt et krav om nedskrivningsegnede passiver, jf. den foreslåede § 266, stk. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 18. Endvidere vil det kunne fastsættes, at besiddelser af kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede passiver, som er udstedt af dattervirksomheder, som er likvidationsenheder, og som ikke har fået fastsat et krav om nedskrivningsegnede passiver, jf. den foreslåede § 266, stk. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 18, ikke fratrækkes i henhold til artikel 72 e, stk. 5, i CRR. Endelig vil det kunne fastsættes, at en virksomhed, som ikke selv er en afviklingsenhed, men er dattervirksomhed af en afviklingsenhed eller en tredjelandsvirksomhed, der ville være en afviklingsenhed, hvis den var etableret i Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, alligevel skal fratrække sine besiddelser af kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede passiver i dattervirksomheder, der tilhører samme afviklingskoncern, og som er likvidationsenheder, men som ikke har fået fastsat et krav om nedskrivningsegnede passiver, jf. den foreslåede § 266, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 18, hvis det samlede beløb af disse besiddelser er lig med eller overstiger 7 pct. af det samlede beløb af virksomhedens kapitalgrundlag og passiver, der opfylder kriterierne i § 267 e, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, beregnet årligt pr. 31. december som et gennemsnit over de foregående 12 måneder.

Ovenstående beskrivelse af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse er ikke udtømmende. Navnlig vil der i medfør af bestemmelsen generelt kunne foretages implementering af EU-lovgivning, som ændrer reglerne om nedskrivningsegnede passiver.

Til nr. 20 (§ 269 b, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af det gældende § 269 b, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, at en virksomhed, der ifølge dens afviklingsplan skal tages under konkursbehandling, ikke er omfattet af stk. 1. § 269 b, stk. 1, stiller krav om indberetning af en række oplysninger for virksomheder, der er underlagt et krav om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, herunder oplysninger om kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede forpligtelser.

Det foreslås at nyaffatte § 269 b, stk. 4, således, at en likvidationsenhed ikke er omfattet af § 269 b, stk. 1, medmindre Finanstilsynet har et krav om nedskrivningsegnede passiver for likvidationsenheden, jf. den foreslåede 266, stk. 4. Finanstilsynet skal i så fald fastsætte indholdet og hyppigheden af indberetningsforpligtelsen og underrette likvidationsenheden herom.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 1, nr. 4, i Daisy Chains-direktivet, som nyaffatter artikel 45 i, stk. 4, i BRRD I. Der er tale om en direktivnær implementering.

Den foreslåede bestemmelses 1. pkt. vil medføre, at likvidationsenheder, som defineret i den foreslåede § 5, stk. 1, nr. 57, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 2, nr. 3, ikke vil være omfattet af oplysningskravene i § 269 b, stk. 1. Som en konsekvens af indførelsen af definitionen på en likvidationsenhed, vil forslaget udvide anvendelsesområdet for undtagelsen fra indberetningsforpligtelserne, i forhold til den nuværende bestemmelse. Mens undtagelsen i dag kun omfatter virksomheder, som ifølge deres afviklingsplaner skal tages under konkursbehandling, vil undtagelsen pga. henvisningen til definitionen af en likvidationsenhed også omfatte virksomheder, som ifølge en koncernafviklingsplan skal tages under konkursbehandling, og virksomheder i afviklingskoncerner, der ikke er afviklingsenheder, hvor koncernafviklingsplanen ikke giver mulighed for udøvelse af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser over virksomheden, jf. § 24 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Den foreslåede bestemmelses 2. pkt. vil medføre, at Finanstilsynet skal fastsætte indholdet og hyppigheden af indberetningsforpligtelsen og underrette likvidationsenheden herom, hvis Finanstilsynet har fastsat et krav om nedskrivningsegnede passiver for likvidationsenheden, jf. den foreslåede § 266, stk. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 18. Beføjelsen vil tilkomme Finanstilsynet som afviklingsmyndighed.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at undtage likvidationsenheder fra pligten til at indberette oplysninger om kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede passiver, da likvidationsenheder som udgangspunkt vil være undtaget fra kravet herom, jf. den foreslåede § 266, stk. 4. Samtidig skal den dog sikre gennemsigtighed i forbindelse med opfyldelsen af et eventuelt krav om kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede passiver, som Finanstilsynet måtte fastsætte, jf. den foreslåede § 266, stk. 4. Kravene til indholdet og hyppigheden af indberetningsforpligtelsen skal fastsættes proportionalt, så forpligtelserne ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at overvåge opfyldelsen af kravene om kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede passiver.

Til nr. 21 (§ 269 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 269 d, at virksomheder, der er underlagt et krav om nedskrivningsegnede passiver, mindst en gang om året skal offentliggøre følgende oplysninger: 1) Størrelsen af virksomhedens nedskrivningsegnede passiver. 2) Sammensætningen af poster omfattet af nr. 1, deres løbetidsprofil og prioritet ved konkursbehandling af virksomheden. 3) Kravet om nedskrivningsegnede passiver angivet som anført i § 266, stk. 5.

Det foreslås i § 269, stk. 1, nr. 3, at ændre »stk. 5« til »stk. 6«.

Ændringen foreslås som følge af forslaget om at indsætte et nyt stk. 4 i § 266, hvorefter det nuværende stk. 4 og 5, bliver stk. 5 og 6, jf. lovforslagets § 2, nr. 18.

Ændringen har det formål fortsat at henvise til det rette stykke i § 266.

Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer af bestemmelsen.

Til nr. 22 (§ 269 d, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af det gældende § 269 d, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at en virksomhed, der ifølge dens afviklingsplan skal tages under konkursbehandling, ikke er omfattet af stk. 1. § 269 d, stk. 1, stiller krav om offentliggørelse af en række oplysninger om virksomhedernes nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266.

Det foreslås at nyaffatte § 269 d, stk. 3, således, at en likvidationsenhed ikke er omfattet af stk. 1, medmindre Finanstilsynet har fastsat et krav om nedskrivningsegnede passiver for likvidationsenheden, jf. 266, stk. 4. Finanstilsynet skal i så fald fastsætte indholdet og hyppigheden af indberetningsforpligtelsen og underrette likvidationsenheden herom.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 1, nr. 4, i Daisy Chains-direktivet, som nyaffatter artikel 45 i, stk. 4, i BRRD I. Der er tale om en direktivnær implementering.

Den foreslåede bestemmelses 1. pkt. vil medføre, at likvidationsenheder, som defineret i den foreslåede § 5, stk. 1, nr. 57, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, ikke vil være omfattet af pligten til offentliggørelse i § 269 d, stk. 1. Som en konsekvens af indførelsen af definitionen på en likvidationsenhed, vil forslaget udvide anvendelsesområdet for undtagelsen fra pligterne til offentliggørelse, i forhold til den nuværende bestemmelse. Mens undtagelsen i dag kun omfatter virksomheder, som ifølge deres afviklingsplaner skal tages under konkursbehandling, vil undtagelsen pga. henvisningen til definitionen af en likvidationsenhed også omfatte virksomheder, som ifølge en koncernafviklingsplan skal tages under konkursbehandling, og virksomheder i afviklingskoncerner, der ikke er afviklingsenheder, hvor koncernafviklingsplanen ikke giver mulighed for udøvelse af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser over virksomheden, jf. § 24, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Den foreslåede bestemmelses 2. pkt. vil medføre, at Finanstilsynet skal fastsætte indholdet og hyppigheden af indberetningsforpligtelsen og underrette likvidationsenheden herom, hvis Finanstilsynet har fastsat kravet om nedskrivningsegnede passiver for likvidationsenheden til et beløb, som overstiger likvidationsenhedens tabsabsorberingsbeløb, jf. den foreslåede § 266, stk. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 18. Beføjelsen vil tilkomme Finanstilsynet som afviklingsmyndighed.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at undtage likvidationsenheder fra pligten til offentliggørelse af oplysninger om nedskrivningsegnede passiver, da likvidationsenheder som udgangspunkt vil være undtaget fra kravet herom, jf. den foreslåede § 266, stk. 4. Samtidig skal den dog sikre gennemsigtighed i forbindelse med opfyldelsen af et eventuelt krav om nedskrivningsegnede passiver, som Finanstilsynet måtte fastsætte for en likvidationsenhed, jf. den foreslåede § 266, stk. 4. Kravene til indholdet og hyppigheden af indberetningsforpligtelsen skal fastsættes proportionalt, så forpligtelserne ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at overvåge opfyldelsen af kravet om nedskrivningsegnede passiver.

Til nr. 23 (§ 344 b i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af den gældende § 344 b i lov om finansiel virksomhed, at hvis det er sandsynligt, at et pengeinstitut eller et realkreditinstitut inden for de følgende 12 måneder vil overtræde kravene fastsat i lov om finansiel virksomhed eller regler udstedt i medfør af loven eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, kan Finanstilsynet påbyde pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller fondsmæglerselskabet I inden for en af Finanstilsynets fastsat frist at foretage de nødvendige foranstaltninger.

Det foreslås i § 344 b at ændre », realkreditinstituttet eller fondsmæglerselskabet I« til »eller realkreditinstituttet«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at reguleringen af fondsmæglerselskaber er udskilt fra lov om finansiel virksomhed ved lov nr. 1155 af 8. juni 2021 om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Den foreslåede ændring vil medføre, at fondsmæglerselskaber I ikke længere fremgår af § 344 b i lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 24 (§ 345, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af § 345, stk. 10, at erhvervsministeren udpeger medlemmer af bestyrelsen og observatøren for op til 2 år ad gangen. Medlemmerne og observatøren kan genudpeges.

Det foreslås i § 345, stk. 10, at ændre udpegningsperioden for medlemmer af Finanstilsynets bestyrelse og bestyrelsens observatør fra 2 år til 3 år.

Det kræver en stor indsats fra nye bestyrelsesmedlemmer at sætte sig ind i Finanstilsynets ansvarsområde, som både er omfangsrigt, vidtrækkende og komplekst. Når et bestyrelsesmedlem har tilegnet sig viden om Finanstilsynet og Finanstilsynets opgaver, er det formålstjenlig for alle parter, at medlemmet har mulighed for i en længere periode at bidrage til bestyrelsens opgaver. Desuden er det forventeligt, at det er muligt at rekruttere nye medlemmer fra en bredere kreds, når man som nyt medlem kan være sikret en længere udpegningsperiode, hvilket er ideelt, når man skal indgå i et fagområde, som favner meget bredt.

Ændringen vil således medføre en fornuftig stabilitet og kontinuitet i bestyrelsen til gavn for både det enkelte medlem, den samlede bestyrelsen og Finanstilsynet i det hele taget. Dette vil ligeledes være til gavn for den finansielle sektor, da kontinuitet i bestyrelsen skaber sammenhæng og ensartethed i bestyrelsens beslutninger.

Formålet med at ændre udpegningsperioden er at understøtte behovet for kontinuitet, som netop er vigtig givet områdets kompleksitet.

Til nr. 25 (§ 346, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af det gældende § 346, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at der efter inspektion i en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, skal afholdes et møde med deltagelse af virksomhedens bestyrelse, direktion, den ansvarshavende aktuar, ekstern revisor og den interne revisionschef, medmindre inspektionen alene vedrører afgrænsede aktivitetsområder i virksomheden.

Det foreslås i § 346, stk. 2, 1. pkt., at »den ansvarshavende aktuar« udgår.

Det foreslåede er en konsekvens af, at reguleringen af forsikringsvirksomheder, ved lov nr. 718 af 13. juni 2023 om forsikringsvirksomhed, blev udskilt fra lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 26 (§ 355, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af det gældende § 355, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at som part anses i øvrigt et bestyrelsesmedlem, en ansvarshavende aktuar, en revisor, en direktør eller andre ledende medarbejdere i en finansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed, en udenlandsk finansiel virksomhed eller en udenlandsk finansiel holdingvirksomhed, hvis Finanstilsynets afgørelse er rettet direkte mod den pågældende. Det samme gælder for en likvidator og en administrator i et administrationsbo for særligt dækkede obligationer.

Det foreslås i § 355, stk. 3, at »en ansvarshavende aktuar« udgår.

Det foreslåede er en konsekvens af, at reguleringen af forsikringsvirksomheder, ved lov nr. 718 af 13. juni 2023 om forsikringsvirksomhed, blev udskilt fra lov om finansiel virksomhed, og hvor en ansvarshavende aktuar fremgår af den tilsvarende bestemmelse i § 302, stk. 3, i lov om forsikringsvirksomhed.

Til nr. 27 (Overskriften før § 358 i lov om finansiel virksomhed)

Overskriften før § 358 i lov om finansiel virksomhed omhandler særlige regler om tilsyn for forsikringsselskaber.

Det foreslås, at overskriften før § 358 ophæves.

Det foreslåede er en konsekvens af, at reguleringen af forsikringsvirksomheder ved lov nr. 718 af 13. juni 2023 om forsikringsvirksomhed, blev udskilt fra lov om finansiel virksomhed, hvor nærværende ændring fejlagtigt ikke var medtaget.

Til nr. 28 (§§ 358 og 359 i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af den gældende § 358, at beslutning om, at nye aktier skal kunne indbetales ved konvertering af gæld i medfør af § 161 i selskabsloven, skal godkendes af Finanstilsynet.

Det følger af den gældende § 359, at filialer og filialer af udenlandske selskaber, som har fået tilladelse af Finanstilsynet, registreres i Erhvervsstyrelsen.

§§ 358 og 359 regulerer forsikringsvirksomheder, og enslydende bestemmelser findes i §§ 25 og 41 i lov om forsikringsvirksomhed.

Det foreslås at §§ 358 og 359 ophæves.

§§ 358 og 359 er ved en fejl ikke blevet ophævet i forbindelse med, at reguleringen af forsikringsvirksomheder, ved lov nr. 718 af 13. juni 2023 om forsikringsvirksomhed, blev udskilt fra lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 29 (§ 360, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af det gældende § 360, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet kan opkræve beløb op til Finanstilsynets bevilling i finansloven tillagt forventede udgifter til advokater og fratrukket salg af varer og tjenesteydelser som afgift fra de virksomheder, som er omfattet af Finanstilsynets tilsyn, jf. §§ 361-370.

§§ 361-370 findes i kapitel 22 om afgifter i lov om finansiel virksomhed.

§§ 361-368 omhandler, hvem Finanstilsynet opkræver afgifter fra.

Det følger af den gældende § 369, at afgifterne for det pågældende år opkræves primo december med betalingsfrist ultimo året.

Det følger af det gældende § 370, stk. 1, at overskud og underskud reguleres over en opsparingskonto. Af stk. 2 fremgår det, at en eventuel difference mellem den opkrævede afgift og den faktisk indbetalte afgift overføres som et samlet beløb til afgiftsopkrævning det følgende finansår.

§§ 369 og 370 omhandler således, hvordan Finanstilsynet opkræver afgifter.

Der er dermed uoverensstemmelse mellem § 360, stk. 1, og henvisningen til §§ 361-370. Der skal således ikke henvises til §§ 369 og 370 i § 360, stk. 1, da bestemmelsen alene skal henvise til, hvem Finanstilsynet kan opkræve afgifter fra, og ikke hvordan afgifterne opkræves.

Det foreslås i § 360, stk. 1, at ændre »§§ 361-370« til »§§ 361-368«.

Ændringen medfører, at § 361, stk. 1, alene henviser til de bestemmelser, som omhandler, hvem Finanstilsynet opkræver afgift fra og ikke også, hvordan Finanstilsynet opkræver afgift. Med den nuværende formulering af bestemmelsen kan der opstå tvivl om, hvad henvisningen knytter sig til.

Formålet med ændringen er således at rette op på den uhensigtsmæssige henvisning til hele kapitel 22 i § 360, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Den foreslåede ændring vil medføre, at § 361, stk. 1, vil indeholde en retvisende henvisning til, hvem Finanstilsynet opkræver afgifter fra.

Til nr. 30 (§ 360, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af det gældende § 360, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet kan opkræve beløb op til Finanstilsynets bevilling i finansloven tillagt forventede udgifter til advokater og fratrukket salg af varer og tjenesteydelser som afgift fra de virksomheder, som er omfattet af Finanstilsynets tilsyn.

Af § 360, stk. 2, følger det, at de opgaver, som Finanstilsynet udfører i henhold til § 344, stk. 5, mod betaling, faktureres særskilt og ikke medregnes i afgiftsopkrævningen efter stk. 1.

Af § 344, stk. 5, følger det, at Finanstilsynet i særlige tilfælde kan anvende fremmed bistand.

Der er dermed uoverensstemmelse mellem § 360, stk. 2, og henvisningen til § 344, stk. 5.

Det følger af § 344, stk. 4, at Finanstilsynet kan indgå aftaler om at udføre visse typer af opgaver eventuelt mod betaling for offentlige myndigheder, statslige institutioner m.v., såfremt Finanstilsynet vurderer, at udførelsen af opgaven kan bidrage til at sikre den finansielle stabilitet.

Det er således § 344, stk. 4, der indeholder en hjemmel til, at Finanstilsynet kan indgå aftaler om at udføre visse typer af opgaver, eventuelt mod betaling, fra offentlige myndigheder, statslige institutioner m.v., herunder også udenlandske tilsynsmyndigheder, hvis udførelsen af opgaven kan bidrage til at sikre den finansielle stabilitet.

§ 344, stk. 5, som i dag er stk. 4, og § 360, stk. 3, som i dag er stk. 2, blev indsat ved lov nr. 1287 af 19. december 2012. Ved lov nr. 532 af 29. april 2015 blev § 344 nyaffattet, hvorved det tidligere stk. 5 blev videreført som stk. 4.

Baggrunden for at § 344, stk. 4, blev indført i lov om finansiel virksomhed skete ved en konkret opstået situation, hvor Danmarks Nationalbank i efteråret 2011 udvidede sit belåningsgrundlag for lån til pengeinstitutter med institutternes udlån af god bonitet. Udvidelsen af belåningsgrundlaget medførte, at der skulle foretages en overvågning af, om pengeinstitutternes udlån opfyldte Nationalbankens krav til god bonitet. Da Finanstilsynet i henhold til lov om finansiel virksomhed fører tilsyn med pengeinstitutternes kreditter, var det nærliggende, at opgaven blev løst af Finanstilsynet. Overvågningen kunne dermed i praksis ske ved, at Finanstilsynet gjorde brug af § 344, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås i § 360, stk. 2, at ændre »stk. 5« til »stk. 4«.

Formålet med ændringen er at rette op på den fejl i § 360, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, der medfører, at bestemmelsen henviser til § 344, stk. 5, fremfor § 344, stk. 4.

Den foreslåede ændring vil medføre, at § 360, stk. 2, vil indeholde en korrekt henvisning til de opgaver, Finanstilsynet udfører, som mod betaling, faktureres særskilt og ikke medregnes i afgiftsopkrævningen efter § 360, stk. 1.

Til nr. 31 (§ 361, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed)

§ 361 i lov om finansiel virksomhed foreskriver, at en række fysiske og juridiske personer skal betale et årligt grundbeløb i afgift til Finanstilsynet. Beløbene angivet i bestemmelsen er angivet i 2016-niveau, men reguleres årligt svarende til udviklingen i Finanstilsynets bevilling på finansloven, jf. § 361, stk. 12, i lov om finansiel virksomhed.

Det følger af § 361, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed, at hver finansiel holdingvirksomhed og forsikringsholdingvirksomhed betaler et grundbeløb på 11.000 kr. årligt til Finanstilsynet.

Fondsmæglerholdingvirksomheder er omfattet af lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter. Med lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter blev reguleringen af fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder m.v. udskilt fra lov om finansiel virksomhed med ikrafttrædelse den 26. juni 2021, jf. lov nr. 1155 af 8. juni 2021.

§ 5, stk. 1, nr. 9, litra a og b, i lov om finansiel virksomhed definerer en finansiel holdingvirksomhed som en modervirksomhed, der ikke er en finansiel virksomhed, i en koncern, hvor mindst en af dattervirksomhederne i koncernen er en finansiel virksomhed, og hvor mindst 40 pct. af den samlede balancesum for koncernen og modervirksomhedens associerede virksomheder vedrører den finansielle sektor, jf. dog stk. 7, eller en modervirksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitalandele i dattervirksomheder, der er finansielle virksomheder eller finansieringsinstitutter.

I forbindelse med at reguleringen af fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingselskaber blev udskilt af lov om finansiel virksomhed, udgik fondsmæglerholdingvirksomheder derfor af § 5, stk. 1, nr. 9, af lov om finansiel virksomhed, der definerer en finansiel holdingvirksomhed. Definitionen af en fondsmæglerholdingvirksomhed findes i dag i § 10, nr. 20, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter. En fondsmæglerholdingvirksomhed er således en selvstændig virksomhedstype, der adskiller sig fra finansielle holdingvirksomheder.

Det følger af § 265, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at fondsmæglerholdingvirksomheder skal betale afgift til Finanstilsynet. Afgiften fastsættes i henhold til kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed, jf. § 265, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Det foreslås i § 361, stk. 1, nr. 6, efter »finansiel holdingvirksomhed« at indsætte », fondsmæglerholdingvirksomhed«.

Forslaget vil medføre, at fondsmæglerholdingvirksomheder skal betale et grundbeløb på 11.000 kr. årligt til Finanstilsynet i lighed med, hvad der gælder for finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder.

Formålet med den foreslåede ændring er at sikre Finanstilsynet hjemmel til at opkræve årligt grundbeløb fra fondsmæglerholdingvirksomheder.

Finanstilsynet havde hjemmel til at opkræve årligt grundbeløb fra fondsmæglerholdingvirksomheder efter lov om finansiel virksomhed forud for udskillelsen af reglerne til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Ved en fejl blev der ikke i forbindelse hermed foretaget en konsekvensrettelse af § 361, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed, så fondsmæglerholdingvirksomheder fortsat var omfattet af bestemmelsen.

Fejlen har medført, at Finanstilsynet ikke har haft hjemmel til at opkræve årligt grundbeløb for fondsmæglerholdingvirksomheder fra 26. juni 2021, hvor lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter trådte i kraft.

Det påhviler virksomhederne selv at oplyse til Finanstilsynet, hvorvidt deres virksomhed er omfattet af definitionen af en fondsmæglerholdingvirksomhed jf. § 10, nr. 20, i lov om lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Til nr. 32 (§ 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Det gældende § 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed fastslår de bestemmelser i loven, hvor overtrædelse er strafbelagt med bøde.

Det foreslås i § 373, stk. 2, 1. pkt., at ændre »§ 245 a, stk. 1 og 3« til »§ 245 a, stk. 3 og 5«.

Forslaget er en konsekvens af de foreslåede ændringer af § 245 a, hvorefter pligten til at have effektive systemer, der sikrer, at indsendelse af de påkrævede oversigter og oplysninger kan ske inden for de fastsatte frister, fremover vil fremgå af § 245 a, stk. 3. Derudover vil der efter stk. 1 indsættes to nye stykker, der vil medføre, at stk. 2-4 bliver stk. 4-6. Den foreslåede ændring af § 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, er alene en konsekvensændring, som vil videreføre gældende ret.

Til nr. 33 (§ 373, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af det gældende § 373, stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed at en finansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed, der ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 24, stk. 1, 3. pkt., § 29, stk. 2, § 126 c, stk. 4, § 126 f, § 152 k, stk. 4, § 175 g, stk. 3, § 243 a, stk. 2, § 245 a, stk. 2, § 261, § 264, stk. 5, § 264 a, § 269 a, stk. 1, § 347 b, stk. 1, 1. pkt., § 347 c, stk. 1, § 348, stk. 2, 1. pkt., eller § 350, stk. 1, og overtrædelser af § 112, stk. 1, i selskabsloven, straffes med bøde.

Det foreslås i § 373, stk. 3, 1. pkt., at ændre »§ 245 a, stk. 2« til: »§ 245 a, stk. 4«.

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring af § 245 a, hvor der efter stk. 1 indsættes to nye stykker, der vil medføre, at stk. 2-4 bliver stk. 4-6. Den foreslåede ændring af § 373, stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, er alene en konsekvensændring, som vil videreføre gældende ret.

Til nr. 34 (§ 373, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 373, stk. 10, at forældelsesfrister for overtrædelse af visse bestemmelser er forlænget til 10 år.

Bestemmelsen blev ændret ved § 335, nr. 205, i lov nr. 718 af 13. juni 2023 om forsikringsvirksomhed, hvor dele af bestemmelsen udgik som en konsekvens af, at regulering af forsikringsvirksomhed blev udskilt fra lov om finansiel virksomhed, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), Tillæg A, L 88 som fremsat, side 662.

I forbindelse med ændringen, blev der ikke indsat et »og« mellem næstsidste og sidste led i opremsningen af bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed og inden opremsningen af artikler i forordninger.

Det foreslås i § 373, stk. 10, efter »§ 347, stk. 2,« at indsætte »og«.

Forslaget har til formål at tydeliggøre overgangen mellem opremsningen af bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed og bestemmelser som følge af EU-regulering. Forslaget vil ikke medføre materielle ændringer.

Til nr. 35 (§ 374, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af det gældende § 374, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at undlader en finansiel virksomheds bestyrelse, direktion, eksterne revisor, interne revisionschef, ansvarshavende aktuar, likvidator, generalagent, filialbestyrer eller repræsentantskab i rette tid at efterkomme de pligter, der efter loven eller regler udstedt i medfør af loven påhviler dem over for Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen, kan Finanstilsynet henholdsvis Erhvervsstyrelsen som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.

Det foreslås i § 374, stk. 1, at »ansvarshavende aktuar« udgår.

Det foreslåede er en konsekvens af, at reguleringen af forsikringsvirksomheder, ved lov nr. 718 af 13. juni 2023 om forsikringsvirksomhed, blev udskilt fra lov om finansiel virksomhed. § 272 i lov om forsikringsvirksomhed fastsætter betingelserne for udstedelse af tvangsbøder, og det følger af lovbemærkningerne hertil, at bestemmelsen er en videreførelse af § 374, stk. 1-3, i lov om finansiel virksomhed, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), Tillæg A, L 88 som fremsat, side 508.