Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og lov om erstatningsansvar (Anmeldelse af arbejdsulykker, opdatering af kapitaliseringsfaktorer m.v.) § 5

Det foreslås i § 5, stk. 1 , at de hidtil gældende kapitaliseringsfaktorer udfases efter en overgangsperiode. Det foreslås således, at de nye principper om omsætning af løbende erstatninger til kapitalerstatninger efter udløbet af en overgangsperiode indtil den 1. januar 2030 også får virkning og skal anvendes for skader før den 1. januar 2021. Herved sikres fra den 1. januar 2030 ensartede og opdaterede principper for fastsættelse af kapitaliseringsfaktorer, uanset hvornår skaden er sket/anmeldt. De nye principper om omsætning af løbende erstatninger til kapitalerstatninger efter udløbet af en overgangsperiode skal kun anvendes ved beregning af ny-kapitaliseringer, der foretages efter den 1. januar 2030. De nye principper giver derfor ikke mulighed for at genoptage og omberegne kapitalerstatninger, der er foretaget før den 1. januar 2030. Dette gælder, uanset hvilken lovgivning kapitalerstatningen er beregnet efter, jf. herved § 5, stk. 1, nr. 1-4.

Det bemærkes dog, at en sag, der efter den 1. januar 2030 genoptages på forvaltningsretligt grundlag, fortsat vil være omfattet af det retsgrundlag, som den oprindelige afgørelse er truffet efter. Dette skyldes, at formålet med forvaltningsretlig genoptagelse er at genoprette den retlige eller faktuelle fejl, der er begået ved den afgørelse, der genoptages. Det er tillige en præmis, at genoptagelse alene sker, hvis det forventes, at afgørelsen vil føre til et andet resultat.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at i sager om arbejdsskader fra perioden den 1. januar 2004 til den 31. december 2020, der er omfattet af arbejdsskadesikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 376 af 31. marts 2020, anvendes § 27, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, fra den 1. juli 2030 ved omsætning af løbende erstatning til kapitalbeløb.

Det foreslås således i nr. 1, at de nye kapitaliseringsfaktorer, der indføres ved § 1, nr. 4, anvendes i sager vedrørende skader fra perioden den 1. januar 2004 til den 31. december 2020, når der fra den 1. januar 2030 træffes afgørelse i en sådan sag om omsætning af en løbende erstatning for tab af erhvervsevne og tab af forsørger til en kapitalerstatning.

Efter gældende regler fastsættes kapitaliseringsfaktorerne for sager fra denne periode efter 3 forskellige principper:

For sager med skadedato den 1. januar 2004 til den 30. juni 2007 fastsættes kapitaliseringsfaktorerne på grundlag af det daværende forsikringstekniske beregningsgrundlag for dødelighedsforudsætninger U74, med en fast grundlagsrente på 10 pct. og uden forudsætninger om løntalsregulering og beskatning.

For sager med skadedato den 1. juli 2007 til den 31. december 2010 fastsættes kapitaliseringsfaktorerne på grundlag af dødelighedsforudsætningerne i det forsikringstekniske beregningsgrundlag G82, med en fast grundlagsrente i 2010 niveau og med forudsætninger om løntalsregulering og beskatning i 2010-niveau.

For sager med skadedato den 1. januar 2011 til den 31. december 2020 fastsættes kapitaliseringsfaktorerne på grundlag af dødelighedsforudsætningerne i det forsikringstekniske beregningsgrundlag G82, men med en variabel grundlagsrente og med variable forudsætninger om løntalsregulering og beskatning.

Forslaget betyder, at der efter overgangsperiodens udløb den 1. januar 2030 anvendes de kapitaliseringsfaktorer, der indføres med dette lovforslag ved ny-kapitalisering. Det vil sige samme forudsætninger om levetid, rente, løntalsregulering og beskatning ved omsætning af løbende erstatning til kapitalerstatning i alle sager, der behandles efter arbejdsskadesikringsloven, uanset skadedatoen og uanset hvornår anmodningen om udmåling af kapitalerstatningen er modtaget.

Tilsvarende foreslås i stk. 1, nr. 2 , at i sager om arbejdsskader fra perioden den 1. januar 1993 til den 31. december 2003, der er omfattet af lov om sikring mod følger af arbejdsskader, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, der er ophævet ved § 85 a i arbejdsskadesikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 376 af 31. marts 2020, med bemærkning om, at den fortsat anvendes på:

1. ulykkestilfælde, pludselige løfteskader og kortvarige skadelige påvirkninger, der er indtruffet før den 1. januar 2004, og

2. erhvervssygdomme anmeldt før den 1. januar 2004

anvendes § 27, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, ved omsætning af løbende erstatning til kapitalbeløb fra den 1. juli 2030 i stedet for § 43 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade. 1. pkt. anvendes også i sager om erhvervssygdomme anmeldt i 2004, jf. § 85, stk. 5, i arbejdsskadesikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 376 af 31. marts 2020.

Det foreslås således i nr. 2, at de nye kapitaliseringsfaktorer, der indføres ved § 1, nr. 4, anvendes i sager vedrørende skader fra perioden den 1. januar 1993 til den 31. december 2003, når der fra den 1. januar 2030 træffes afgørelse i en sådan sag om omsætning af en løbende erstatning for tab af erhvervsevne og tab af forsørger til en kapitalerstatning.

Efter gældende regler fastsættes kapitaliseringsfaktorerne for sager fra perioden på grundlag af det daværende forsikringstekniske beregningsgrundlag vedrørende dødelighedsforudsætninger U74, med en grundlagsrente på 10 pct. og uden forudsætninger om løntalsregulering og beskatning. Endvidere blev værdien af afløsningsbeløbet indregnet i kapitaliseringsfaktoren. U74 var et forsikringsteknisk beregningsgrundlag for livrenter på tidligere bestande og blev anvendt af livsforsikringsselskaberne fra 1974 til 1982. U74 indeholdt blandt andet oplysninger om dødelighed.

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade, der trådte i kraft den 1. januar 1993, er ophævet ved arbejdsskadesikringsloven (gældende lov). § 85 a i gældende lov indebærer, at lov om sikring mod følger af arbejdsskade fortsat anvendes for ulykker, kortvarige skadelige påvirkninger og pludselige løfteskader, der er indtrådt, og erhvervssygdomme, der er anmeldt i perioden fra den 1. januar 1993 til den 31. december 2003.

Forslaget betyder, at der efter overgangsperiodens udløb den 1. januar 2030 skal anvendes de kapitaliseringsfaktorer, der indføres med dette lovforslag ved ny-kapitalisering. Det vil sige samme forudsætninger om levetid, rente, løntalsregulering, beskatning og erstatningsophør ved den konkrete tilskadekomnes folkepensionsalder. Dette kapitaliseringsgrundlag skal således anvendes ved omsætning af løbende erstatning til kapitalerstatning i alle sager, uanset skadedatoen og uanset, hvornår anmodningen om udmåling af kapitalerstatningen er modtaget.

Videre foreslås i stk. 1, nr. 3 , at i sager om arbejdsskader fra perioden den 1. april 1978 til den 31. december 1992, der er omfattet af arbejdsskadeforsikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer, der er ophævet ved § 71 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer med bemærkning om, at den fortsat anvendes på:

1. arbejdsulykker og kortvarige skadelige påvirkninger, der er indtruffet før den 1. januar 1993, og

2. erhvervssygdomme m.v. anmeldt før den 1. januar 1993

anvendes § 27, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, ved omsætning af løbende erstatning til kapitalbeløb fra den 1. juli 2030 i stedet for § 39 i arbejdsskadeforsikringsloven.

Det foreslås således i nr. 3, at de nye kapitaliseringsfaktorer, der indføres ved § 1, nr. 4, anvendes i sager vedrørende skader fra perioden 1. april 1978 til den 31. december 1992, når der fra den 1. januar 2030 træffes afgørelse i en sådan sag om omsætning af en løbende erstatning for tab af erhvervsevne og tab af forsørger til en kapitalerstatning.

Efter gældende regler fastsættes kapitaliseringsfaktorerne for sager fra denne periode på grundlag af det daværende forsikringstekniske beregningsgrundlag U74 vedrørende dødelighedsforudsætninger, med en grundlagsrente på 10 pct. og uden forudsætninger om løntalsregulering og beskatning. Endvidere blev værdien af afløsningsbeløbet indregnet i kapitaliseringsfaktoren.

Arbejdsskadeforsikringsloven fra 1978, der trådte i kraft den 1. april 1978, er ophævet ved lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Efter § 71 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade anvendes arbejdsskadeforsikringsloven fra 1978 dog fortsat for arbejdsulykker og kortvarige skadelige påvirkninger, der er indtrådt, og erhvervssygdomme, der er anmeldt i perioden 1. april 1978 til den 31. december 1992.

Forslaget betyder, at der efter overgangsperiodens udløb den 1. januar 2030 anvendes de kapitaliseringsfaktorer, der indføres med dette lovforslag ved ny-kapitalisering. Det vil sige samme forudsætninger om levetid, rente, løntalsregulering, beskatning og erstatningsophør ved den konkrete tilskadekomnes folkepensionsalder. Det kapitaliseringsgrundlag skal således anvendes ved omsætning af løbende erstatning til kapitalerstatning i alle sager, uanset skadedatoen og uanset, hvornår anmodningen om udmåling af kapitalerstatningen er modtaget.

Endelig foreslås det i stk. 1, nr. 4 , at i sager om ulykkestilfælde, der er indtruffet før den 1. april 1978 og er omfattet af lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 26. april 1968 med senere ændringer, der er ophævet ved § 65, stk. 2, i arbejdsskadeforsikringsloven, med bemærkning om, at den fortsat anvendes på ulykkestilfælde, der er indtruffet før den 1. april 1978, anvendes § 27, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, ved omsætning af løbende rente til kapitalbeløb fra den 1. januar 2030 i stedet for § 36 i ulykkesforsikringsloven.

Det foreslås således i nr. 4, at de nye kapitaliseringsfaktorer, der indføres ved § 1, nr. 4, anvendes i sager vedrørende skader fra perioden 1. oktober 1933 til 31. marts 1978, når der fra den 1. januar 2030 træffes afgørelse i en sådan sag om omsætning af en løbende erstatning for tab af erhvervsevne og tab af forsørger til en kapitalerstatning.

Efter gældende regler fastsættes kapitaliseringsfaktorerne for sager fra denne periode på grundlag af det daværende forsikringstekniske beregningsgrundlag L66 vedrørende dødelighedsforudsætninger, med en grundlagsrente på 8 pct. og uden forudsætninger om løntalsregulering og beskatning. Endvidere indgik værdien af den livsvarige invaliditetserstatning i kapitaliseringsfaktoren.

Ulykkesforsikringsloven, der trådte i kraft den 1. oktober 1933, er ophævet ved arbejdsskadeforsikringsloven. Efter § 65, stk. 2, i arbejdsskadeforsikringsloven anvendes ulykkesforsikringsloven fortsat på ulykkestilfælde, der er indtruffet i perioden fra den

1. oktober 1933 til den 1. april 1978.

Forslaget betyder, at der efter overgangsperiodens udløb den 1. januar 2030 anvendes de kapitaliseringsfaktorer, der indføres med dette lovforslag ved ny-kapitalisering. Det vil sige samme forudsætninger om levetid, rente, løntalsregulering, beskatning og erstatningsophør ved den konkrete tilskadekomnes folkepensionsalder. Det kapitaliseringsgrundlag skal således anvendes ved omsætning af løbende erstatning til kapitalerstatning i alle sager, uanset skadedatoen og uanset, hvornår anmodningen om udmåling af kapitalerstatningen er modtaget.

Det foreslås i stk. 2 , at i sager, der er omfattet af stk. 1, nr. 1-4, finder de hidtil gældende regler anvendelse, indtil den 1. januar 2030.

Det indebærer, at de hidtil gældende regler i § 27 i arbejdsskadesikringsloven anvendes i sager om arbejdsulykker, der er indtrådt før den 1. januar 2021, og i sager om erhvervssygdomme, der er anmeldt før den 1. januar 2021, indtil den 1. januar 2030. Det gælder også for sager om arbejdsulykker, der er indtrådt før den 1. januar 2021, uanset om ulykken først anmeldes efter den 1. januar 2021.

Samtidig foreslås der i stk. 3 , en undtagelsesbestemmelse, hvorefter tilskadekomne og efterladte efter overgangsperiodens udløb den 1. januar 2030 har ret til kapitalerstatning beregnet efter tidligere lovgivning, jf. stk. 1, nr. 1-4, når kapitalerstatningen efter den tidligere lovgivning har en højere værdi end kapitalerstatningen beregnet efter § 27, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4. Forslagene i § 5, stk. 1, nr. 1-4, vil således indebære, at langt hovedparten af de tilskadekomne og efterladte med en skade fra før den 1. januar 2021, der skal have omsat en løbende erstatning til en kapitalerstatning efter udløbet af overgangsordningen den 1. januar 2030, vil få en højere kapitalerstatning, mens ganske få tilskadekomne og efterladte vil få en lavere kapitalerstatning, såfremt en løbende erstatning efter den 1. januar 2030 skal omsættes til en engangserstatning. Det drejer sig som udgangspunkt om personer med en skade før den 1. januar 2007, som har få år tilbage inden pensionsalderen, eller personer med en skade før 1978, som modtager livslang erstatning.

Det forudsættes, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelse efter undtagelsesbestemmelsen, når værdien af kapitalerstatningen beregnet efter de hidtidige principper for fastsættelse af kapitaliseringsfaktorer overstiger værdien af kapitalerstatningen beregnet efter de principper, der indføres ved § 1, nr. 4, i dette lovforslag. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal således sikre, at kapitalerstatningen beregnes på baggrund af de principper, der giver tilskadekomne og efterladte den højeste kapitalerstatning.

Undtagelsesbestemmelsen har således til formål at sikre tilskadekomne bedst muligt ved, at ingen modtager af erstatning vil få en mindre kapitalerstatning grundet udfasningen af tidligere kapitaliseringsfaktorer efter udløb af overgangsordningen.

I de sager, hvor forventeligt få tilskadekomne efter de nye (foreslåede) kapitaliseringsfaktorer vil kunne få udmålt en lavere erstatning, vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ex officio skulle sikre, at tilskadekomne ikke påføres noget økonomisk tab som følge af udfasningen.

Tilskadekomne og efterladte vil altid kunne henvende sig til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og anmode om vejledning om undtagelsesbestemmelsen eller anmode om, at undtagelsesbestemmelsen bringes i anvendelse.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse efter undtagelsesbestemmelsen er en afgørelse efter lovens § 40, der kan indbringes for Ankestyrelsen af sagens parter efter § 44.