Til nr. 1

Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger nedlægges Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring som selvejende institution. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver med hensyn til at fastsætte og opkræve bidrag fra arbejdsgiverne til finansiering af udgifterne ved erhvervssygdomme samt opgaven med at udbetale erstatning og godtgørelse til tilskadekomne og efterladte i overensstemmelse med afgørelserne herom i konkrete skadesager overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Som konsekvens af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings nedlæggelse foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 1, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring udgår i bestemmelserne i § 1, stk. 2, og § 35, stk. 1.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 2-5

Efter den gældende bestemmelse i § 3, stk. 2, fastsætter Arbejdsskadestyrelsens direktør regler om, hvordan loven skal gælde for personer, der udsendes til midlertidigt arbejde i udlandet i arbejdsgiverens tjeneste.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 5, at bestemmelsen i § 3, stk. 2, ophæves.

Det foreslås derudover i lovforslagets § 1, nr. 4, at der i stedet indsættes hjemmel for beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om arbejdsskadesikring for personer, der udsendes til midlertidigt arbejde i udlandet, som ny § 3, stk. 1, nr. 3 .

Lovforslagets § 1, nr. 2 og 3, indeholder konsekvensændringer hertil.

Kompetencen til at fastsætte reglerne overføres til beskæftigelsesministeren, da der er tale om at fastsætte regler om lovens dækningsområde svarende til kompetencen til at fastætte regler om lovens dækningsområde i øvrigt.

Der foreslås ikke indholdsmæssige ændringer i reglerne i øvrigt.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 6

Efter den gældende bestemmelse i § 7, stk. 1, nr. 1, fastsætter direktøren for Arbejdsskadestyrelsen efter forhandling med Erhvervssygdomsudvalget, jf. § 9, i en fortegnelse, hvilke sygdomme, der anses for at være erhvervssygdomme.

Ved lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås det, at det fremover er beskæftigelsesministeren, der fastsætter erhvervssygdomsfortegnelsen efter indstilling fra Erhvervssygdomsudvalget.

Kompetencen til at fastsætte, hvilke sygdomme der anses for at være erhvervssygdomme, overføres således fra direktøren for Arbejdsskadestyrelsen til beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Erhvervssygdomsudvalget.

Ændringen indebærer ikke ændringer i kriterierne for, at sygdomme kan optages på fortegnelsen over erhvervssygdomme.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 7

Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger oprettes den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der får overført Arbejdsskadestyrelsens nuværende sagsbehandlingsopgaver i relation til konkrete personskader.

Som konsekvens heraf foreslås det ved lovforslagets § 1, nr. 7, at "Arbejdsskadestyrelsen" i loven ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget sikrer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter lovens ikrafttræden kan behandle arbejdsskadesager på samme måde, som Arbejdsskadestyrelsen hidtil har gjort.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 8

Efter den gældende bestemmelse i § 9, stk. 1, nedsætter beskæftigelsesministeren et udvalg (Erhvervssygdomsudvalget), som Arbejdsskadestyrelsen skal forhandle med for at revidere, hvilke sygdomme der opfylder kravene for at blive optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme efter § 7.

Ved lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås det, at Erhvervssygdomsudvalget indstiller til beskæftigelsesministeren, hvilke sygdomme der opfylder kravene for at blive optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme, jf. lovens § 7, stk. 1.

Erhvervssygdomsudvalget vil således fremover indstille revisioner af erhvervssygdomsfortegnelsen direkte til beskæftigelsesministeren.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 9

Efter den gældende bestemmelse i § 9, stk. 3, udnævner beskæftigelsesministeren formanden for Erhvervssygdomsudvalget efter indstilling fra Arbejdsskadestyrelsen.

Ved lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås det, at formanden udnævnes af beskæftigelsesministeren.

Forslaget er en konsekvens af, at en række af Arbejdsskadestyrelsens opgaver overføres til beskæftigelsesministeren.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 10

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager de opgaver, som Arbejdsskadestyrelsen har efter gældende lovgivning i relation til Erhvervssygdomsudvalgets opgaver. Det vil sige, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring udfører sekretariatsopgaverne for udvalget, herunder forbereder og følger op på møderne.

Arbejdsmarkedets parter er repræsenteret i bestyrelserne for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Arbejdsmarkedets Tillægspension samt i Erhvervssygdomsudvalget. Der kan derfor opstå habilitetsmæssige spørgsmål i forhold til enkeltpersoners deltagelse i henholdsvis Erhvervssygdomsudvalget og bestyrelserne for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og ATP.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 4 , kan et medlem af Erhvervssygdomsudvalget ikke samtidig kan være medlem af bestyrelserne for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og ATP.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 11

Efter den gældende bestemmelse i § 10 a, stk. 3, kan Arbejdsskadestyrelsen kræve udgifter til erstatning og godtgørelse m.v. betalt af pågældende forsikringsselskab eller af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, hvis skaden har ramt personer, hvis arbejde går ud på at forebygge, forhindre eller afværge terrorhandlinger eller på at yde hjælp, assistance eller anden indsats før, under eller efter en sådan handling. Det samme gælder, når skaden har ramt personer, der er udsendt af den danske stat eller af en dansk virksomhed til arbejde i lande, hvor der er en særlig risiko for terror, samt når handlingen rammer ansatte ombord på et dansk skib, der sejler i et område, hvor der er en særlig risiko for terror.

Arbejdsskadestyrelsen betaler således på statens vegne erstatning og godtgørelse m.v. til tilskadekomne og efterladte, hvis en skade skyldes en terrorhandling, jf. § 10 a, stk. 2.

Ved lovforslagets § 1, nr. 11, foreslås det, at § 10 a, stk. 3, 1. pkt., ændres således, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan kræve udgifter til erstatning og godtgørelse m.v. betalt af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af bidrag, jf. § 55.

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings forpligtelse efter bestemmelsen overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring nedlægges, og opgaverne med at fastsætte, beregne og opkræve bidrag fra arbejdsgiverne og med at udbetale erstatning m.v. til tilskadekomne og deres efterladte overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. det samtidigt fremsatte lovforslag om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget forudsætter, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring betaler udgifterne til den berettigede personkreds af de midler, der opkræves i bidrag fra arbejdsgiverne i forbindelse med Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings opgaver efter § 55.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 12

Efter gældende lov har direktøren for Arbejdsskadestyrelsen fået tillagt kompetence til at fastsætte nærmere regler om lovens administration m.v.

Ved lovforslagets § 1, nr. 12, foreslås det i en række bestemmelser, at beskæftigelsesministeren fastsætter de nærmere regler.

Forslaget indebærer, at disse bemyndigelser overføres til beskæftigelsesministeren.

Forslaget indebærer ikke indholdsmæssige ændringer af de enkelte regler, der kan fastsættes.

Ved lovforslagets § 24, stk. 1, opretholdes de bekendtgørelser, der er fastsat efter gældende lovgivning, indtil de ophæves eller ændres.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 13

Af den gældende bestemmelse i § 15, stk. 6, fremgår, at Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter regler om, at forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan tage stilling til krav vedrørende dækning af udgifter omfattet af stk. 1-4. Udgifterne er bl.a. udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler.

Det foreslås ved lovforslagets § 1, nr. 13, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring udgår af § 15, stk. 6.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring nedlægges som selvejende institution, og at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver med hensyn til at fastsætte og opkræve bidrag fra arbejdsgiverne til finansiering af udgifterne ved erhvervssygdomme samt opgaven med at udbetale erstatning og godtgørelse til tilskadekomne og efterladte i overensstemmelse med afgørelserne herom i konkrete skadesager overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 14

Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger oprettes den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der får overført Arbejdsskadestyrelsens nuværende sagsbehandlingsopgaver i relation til konkrete personskader.

Som konsekvens heraf foreslås det ved lovforslagets § 1, nr. 14, at "styrelsen" i loven ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget sikrer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter lovens ikrafttræden kan behandle arbejdsskadesager på samme måde, som Arbejdsskadestyrelsen hidtil har gjort.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 15

Niveauet for erstatning og godtgørelse ved anerkendte arbejdsskader er fastsat i arbejdsskadesikringsloven, der samtidig indeholder regler om de årlige reguleringer af niveauet.

Efter den gældende bestemmelse i § 25, stk. 3, bekendtgør Arbejdsskadestyrelsens direktør hvert år inden udgangen af oktober måned, hvilke reguleringer der skal finde sted af lovens beløb fra den følgende 1. januar.

Ved lovforslagets § 1, nr. 15, foreslås det, at beskæftigelsesministeren bekendtgør reguleringerne efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Lovforslaget indebærer, at kompetencen til at fastsætte (regulere) beløbene efter loven overføres til beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Der foretages ikke øvrige ændringer af bestemmelsen, og principperne for regulering af lovens beløb ændres ikke.

Reguleringerne har betydning for rammerne for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings virke, og dermed for bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det foreslås derfor, at bestyrelsen inddrages i arbejdet med reguleringerne, og at bestyrelsen indstiller til beskæftigelsesministeren, hvilke reguleringer der skal foretages.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsens direktørs hidtidige kompetence til at udstede regler overføres til beskæftigelsesministeren.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 16

Efter gældende lov udbetales erstatning og godtgørelse til tilskadekomne og efterladte af forsikringsselskaberne (sager om ulykker) og af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (sager om erhvervssygdomme). I særlige tilfælde kan Arbejdsskadestyrelsen efter den gældende bestemmelse i § 26, stk. 2, udbetale erstatnings- og godtgørelsesbeløb til tilskadekomne og efterladte og derefter kræve det udlagte beløb ind hos forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Ved lovforslagets § 1, nr. 16, foreslås det, at "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" ændres til "af bidrag, jf. § 55".

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings forpligtelse efter § 26, stk. 2, overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og at det fastsættes, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring betaler udgifterne af de midler, der opkræves i bidrag efter § 55.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring nedlægges, og at opgaverne med at fastsætte, beregne og opkræve bidrag fra arbejdsgiverne og at udbetale erstatning ved erhvervssygdomme overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 17

Efter den gældende bestemmelse i § 27, stk. 4, 5. pkt., fastsætter Arbejdsskadestyrelsens direktør nærmere regler for omsætning af løbende erstatning til kapitalbeløb en gang årligt.

Ved lovforslagets § 1, nr. 17, foreslås det, at beskæftigelsesministeren fastsætter reglerne efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget indebærer, at det fremover er beskæftigelsesministeren, der kan fastsætte nærmere regler om omsætning af løbende erstatning til kapitalbeløb, og at reglerne fastsættes efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det skyldes, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har adgang til de fornødne aktuarmæssige kompetencer, der er forudsætningen for beregningen af kapitaliseringsfaktorerne.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsens direktørs hidtidige kompetence til at udstede regler overføres til beskæftigelsesministeren.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 18

Efter den gældende bestemmelse i § 28, stk. 1 og 2, nedsættes erstatning for tab af erhvervsevne og tab af forsørger i visse situationer, når tilskadekomne har ret til pension efter lov om tjenestemandspension eller de efterladte har ret til pension efter lov om tjenestemandspension som følge af arbejdsskaden. Nedsættelsen udgør 2/3 af værdien af det beløb, hvormed tjenestemandspensionen er forhøjet ud over den pension, der svarer til den optjente pensionsalder på tidspunktet for pensioneringen.

Bestemmelserne anvendes tilsvarende på andre erstatningsberettigede efter loven, for hvem der er fastsat pensionsregler, der svarer til reglerne i lov om tjenestemandspension. I disse tilfælde betaler forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring til pensionsgiveren et beløb svarende til det beregnede fradrag i tilskadekomnes eller efterladtes erstatning efter denne lov, jf. den gældende bestemmelse i § 28, stk. 3.

Ved lovforslagets § 1, nr. 18, foreslås det, at "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" i § 28, stk. 3, ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af bidrag, jf. § 55".

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings forpligtelse efter bestemmelsen overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som skal betale udgifterne af de midler, der opkræves i bidrag efter § 55.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring nedlægges og opgaverne med at fastsætte, beregne og opkræve bidrag fra arbejdsgiverne og udbetale erstatning ved erhvervssygdomme overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 19

Efter den gældende bestemmelse i § 29, stk. 1, 1. pkt., har kommunerne og Udbetaling Danmark på hvert sit sagsområde krav på refusion fra forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, hvis tilskadekomne eller de efterladte har fået udbetalt ydelser efter lov om social pension eller lov om aktiv socialpolitik for en periode, hvor der senere tilkendes erstatning som løbende ydelse for tab af erhvervsevne, jf. § 17, eller tab af forsørger, jf. §§ 20-22. Refusionskravet omfatter forskellen mellem det beløb, som efter de nævnte love er udbetalt, og det beløb, som ville være blevet udbetalt, hvis erstatningen var blevet udbetalt samtidig med de sociale ydelser. Kommunens og Udbetaling Danmarks krav kan dog ikke overstige det beløb, der efter denne lov er tilkendt den pågældende for samme tidsrum.

Tilsvarende har den erstatningsansvarlige skadevolder eller dennes ansvarsforsikringsselskab krav på at få godtgjort erstatning og godtgørelse fra arbejdsskadeforsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, når der er udbetalt erstatning eller godtgørelse som følge af arbejdsskaden til tilskadekomne eller dennes efterladte, jf. den gældende bestemmelse i § 29, stk. 2, 1. pkt.

Ved lovforslagets § 1, nr. 19, foreslås det, at "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring" i § 29, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af bidrag, jf. § 55".

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgave efter denne bestemmelse overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring på samme måde som andre opgaver efter arbejdsskadesikringsloven.

Det indebærer således, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal refundere kommunerne, Udbetaling Danmark, skadevolderne og ansvarsforsikringsselskaberne af de bidrag, der opkræves til finansiering af udgifter ved erhvervssygdomme efter § 55, i de situationer, der er omfattet af § 29.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring nedlægges, og at opgaverne med at fastsætte, beregne og opkræve bidrag fra arbejdsgiverne og med at udbetale erstatning m.v. til tilskadekomne og deres efterladte overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 20

Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger nedlægges Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring som selvejende institution, og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver med hensyn til at fastsætte og opkræve bidrag fra arbejdsgiverne til finansiering af udgifterne ved erhvervssygdomme samt opgaven med at udbetale erstatning og godtgørelse til tilskadekomne og efterladte i overensstemmelse med afgørelserne herom i konkrete skadesager overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Ved lovforslagets § 1, nr. 20, foreslås det, at "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" i en række bestemmelser ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 21

Efter gældende lov har direktøren for Arbejdsskadestyrelsen fået tillagt kompetence til at fastsætte nærmere regler om lovens administration m.v.

Ved lovforslagets § 1, nr. 21, foreslås det i en række bestemmelser, at beskæftigelsesministeren fastsætter de nærmere regler.

Forslaget indebærer, at disse bemyndigelser overføres til beskæftigelsesministeren.

Forslaget indebærer ikke indholdsmæssige ændringer af de enkelte regler, der kan fastsættes.

Ved lovforslagets § 24, stk. 1, opretholdes de bekendtgørelser, der er fastsat efter gældende lovgivning, indtil de ophæves eller ændres.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 22

Efter den gældende bestemmelse i § 35, stk. 2, 1. pkt., fastsætter Arbejdsskadestyrelsens direktør regler for, hvilke oplysninger en anmeldelse om arbejdsskade skal indeholde, og hvorledes anmeldelse skal ske.

Det er foreslået, at reglerne fastsættes af beskæftigelsesministeren, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.

Efter den gældende bestemmelse i § 35, stk. 2, 2. pkt., skal det af reglerne, der fastsættes i medfør af 1. pkt., fremgå, hvilke anmeldelser forsikringsselskabet og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal sende til Arbejdsskade-styrelsen, hvilke anmeldelser Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal sende til forsikringsselskabet, og hvilke anmeldelser forsikringsselskabet skal sende til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Reglerne findes i Arbejdsskadestyrelsens vejledning nr. 36 af 8. marts 1993. Vejledningen er udarbejdet efter tidligere lovgivning og er på flere områder ikke længere aktuel. Vejledningen indeholder generelle oplysninger om samarbejdet mellem myndighederne. Der er ikke fastsat nye regler efter gældende lov.

Ved lovforslagets § 1, nr. 22, foreslås det at ophæve reglen i § 35, stk. 2, 2. pkt.

Forslaget skal ses i lyset af, at Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring nedlægges, og at opgaverne herfra overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og at der således ikke er behov for at udstede regler om forhold omfattet af § 35, stk. 2, 2 pkt.

Til nr. 23

Efter den gældende bestemmelse i § 35, stk. 4, kan Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætte regler om, at oplysninger i forbindelse med anmeldelse af arbejdsulykker skal være digitale, og at kommunikationen mellem Arbejdsskadestyrelsen, forsikringsselskabet og arbejdsgiveren i forbindelse hermed skal foregå digitalt. Direktøren kan herunder fastsætte regler om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur. Arbejdsskadestyrelsens direktør kan fastsætte regler om, at Arbejdsskadestyrelsen kan undtage arbejdsgiveren fra digital anmeldelse og digital kommunikation, når ganske særlige omstændigheder taler for det.

Ved lovforslagets § 1, nr. 23, foreslås det, at "Arbejdsskadestyrelsens direktør" i § 35, stk. 4, 1., 2. og 3. pkt., ændres til "beskæftigelsesministeren".

Det foreslås således, at kompetencen til at fastsætte disse regler overføres til beskæftigelsesministeren. Der foreslås ikke ændringer med hensyn til indholdet af de regler, beskæftigelsesministeren kan fastsætte.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsens direktørs hidtidige kompetence til at udstede regler overføres til beskæftigelsesministeren.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 24

Efter den foreslåede bestemmelse i § 35, stk. 7, betaler forsikringsselskabet alle udgifter til sagsoplysning i konkrete sager vedrørende ulykker, jf. § 6, og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring betaler alle udgifter til sagsoplysning i konkrete sager vedrørende erhvervssygdomme, jf. § 7, af bidrag, jf. § 55.

Der er en række udgifter ved behandlingen af konkrete skadesager. Det drejer sig blandt andet om udgifter til speciallægeerklæringer og andre sagsoplysninger, jf. lovens kapitel 7.

Det vil være forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der betaler alle udgifter til sagsoplysning i konkrete sager. Forsikringsselskaberne betaler i sager om arbejdsulykker, og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring betaler i sager om erhvervssygdomme af det bidrag, der betales af arbejdsgiverne efter § 55.

Beløbet betales således ikke af taksterne for administrationen af skadesager i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter § 59.

Herved sikres parallelitet mellem finansieringen af udgifter til sagsoplysning i sager om arbejdsulykker og erhvervssygdomme, og de konkrete udgifter til sagsoplysning kommer derved ikke til at påvirke driften af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der finansieres via taksterne efter § 59.

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i § 35, stk. 7, og princippet i gældende lov opretholdes.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 25

Efter gældende lov § 35 a kan Arbejdsskadestyrelsen videregive nødvendige oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold til Pensionsstyrelsen, Udbetaling Danmark, pågældende skatteforvaltning og pågældende kommune, hvor dette er nødvendigt for at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser eller beskatning af indkomst.

Ved lovforslagets § 1, nr. 25, foreslås det, at Pensionsstyrelsen udgår af bestemmelsen.

Pensionsstyrelsen blev nedlagt og opgaverne overført til Udbetaling Danmark ved lov nr. 494 af 21. maj 2013. Bestemmelsen i § 35 a i arbejdsskadesikringsloven er ved en fejl ikke konsekvensrettet ved denne lovændring.

Til nr. 26

Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger oprettes den selvejende institution »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«, der får overført Arbejdsskadestyrelsens nuværende sagsbehandlingsopgaver i relation til konkrete personskader.

Som konsekvens heraf foreslås det ved lovforslagets § 1, nr. 26, at "Arbejdsskadestyrelsen" i en række bestemmelser ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget sikrer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter lovens ikrafttræden kan behandle arbejdsskadesager på samme måde, som Arbejdsskadestyrelsen hidtil har gjort.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 27

Efter den gældende bestemmelse i § 38, stk. 2, i gældende lov har tilskadekomne ret til at få betalt rejseudgifter og tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med lægebehandling m.v. efter § 38, stk. 1. Udgifterne hertil betales i sager om ulykker af forsikringsselskabet og i sager om erhvervssygdomme af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Ved lovforslagets § 1, nr. 27, foreslås det, at "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" i § 38, stk. 2, 5. pkt.", ændres til "bidrag, jf. § 55".

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings forpligtelse efter bestemmelsen overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, idet det samtidig fastslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal betale disse udgifter af bidrag efter § 55.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 28

Efter den gældende bestemmelse i § 39 a kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at visse typer af dokumenter på arbejdsskadeområdet kan udstedes uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde, således at sådanne dokumenter i retlig henseende sidestilles med et dokument med personlig underskrift.

Bemyndigelsen er udnyttet i bekendtgørelse nr. 367 af 13. maj 2009 om dokumenter uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift.

Ved lovforslagets § 1, nr. 28, foreslås det at ophæve bestemmelsen.

En tilsvarende bestemmelse er indsat i det samtidigt fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Herved samles alle bestemmelser om Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings generelle adgang til digitalisering i loven om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Til nr. 29

Efter den gældende bestemmelse i § 40, stk. 2, er Arbejdsskadestyrelsen ved behandlingen af skadesagerne ikke bundet af parternes påstande, og Arbejdsskadestyrelsen er uafhængig af instruktioner om afgørelsen af den enkelte sag.

Ved lovforslagets § 1, nr. 29, foreslås det fastslået, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved behandlingen af sager er uafhængig af instruktioner, herunder fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget forhindrer ikke, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan udarbejde generelle retningslinjer for behandlingen af skadesagerne.

Forslaget er en konsekvens af, at de fleste af Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingsopgaver overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 30

Efter den gældende bestemmelse i § 40 a, stk. 1, kan Arbejdsskadestyrelsen i en række situationer træffe afgørelse om, at en udbetalt erstatning eller godtgørelse m.v. skal betales tilbage. Det er i ulykkessager forsikringsselskaberne m.fl. og i erhvervssygdomssager Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, der opkræver tilbagebetalingsbeløbet, jf. den gældende bestemmelse i § 40 a, stk. 2.

Ved lovforslagets § 1, nr. 30, foreslås det, at "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" i § 40 a, stk. 2, ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget indebærer, at tilbagebetalingsbeløbet i erhvervssygdomssager opkræves af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som led i opgavevaretagelsen efter § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det forudsættes, at beløbet indgår i samme regnskab i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som beløbet oprindeligt er udbetalt fra.

Bestemmelsen er omformuleret som konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring nedlægges, og at opgaverne med hensyn til at finansiere udgifter og udbetale erstatninger ved erhvervssygdomme overtages af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 31

Efter den gældende bestemmelse i § 42, stk. 2, påhviler det modtageren af en løbende ydelse efter § 17 at underrette forsikringsselskabet, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, eller Arbejdsskadestyrelsen om enhver forandring, der kan formodes at medføre nedsættelse eller bortfald af ydelsen. Tilsvarende har myndighederne en forpligtelse til at være opmærksom på forandringer i modtagerens forhold.

Ved lovforslagets § 1, nr. 31, foreslås det, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring udgår af bestemmelsen.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring nedlægges som selvstændig institution, og at de fleste af opgaverne overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 32

Efter den gældende bestemmelse i § 44, stk. 1, nr. 3, har Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kompetencen til at klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelser i sager om erhvervssygdomme. Den nuværende adgang for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring til at klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelser omfatter både spørgsmålet om anerkendelse af sagen og af erstatningsudmålingen. Herved gælder princippet om to parter også i sager om erhvervssygdomme på samme måde som i sager om ulykker, hvor forsikringsselskaberne har adgangen til at klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelser. Tilskadekomne og efterladte har tilsvarende adgang til at klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelser.

Den gældende adgang for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring til at klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse kan ikke overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, idet Arbejdsmarkedets Erhvervssikring både ville skulle træffe afgørelse i sagerne og tage stilling til, hvorvidt disse afgørelser skal påklages til Ankestyrelsen.

Efter den gældende bestemmelse i § 44, stk. 5, har en klage opsættende virkning i det omfang arbejdsgiveren, forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring indbringer Arbejdsskadestyrelsens afgørelse for Ankestyrelsen.

Ved lovforslagets § 1, nr. 32, foreslås det, at "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" i bestemmelsen i § 44, stk. 1, nr. 3, og § 44, stk. 5, ændres til "bestyrelsen for ATP".

Forslaget til § 44, stk. 1, nr. 3, indebærer, at bestyrelsen for ATP får kompetence til at klage over Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser i sager om erhvervssygdomme. Det forudsættes, at bestyrelsen for ATP vil delegere denne kompetence til en klageenhed, der besidder de fornødne kompetencer til at vurdere Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser vedrørende anerkendelsesspørgsmålene og erstatningsudmålingen i konkrete sager.

Som det fremgår af afsnit 2.2.2 i de almindelige bemærkninger er det ikke selve bestyrelsen, der skal have opgaven, men en klageenhed under bestyrelsen. Opgaven indebærer, at bestyrelsen for ATP får ansvaret for, at en klageenhed opbygger og vedligeholder de nødvendige kompetencer til at vurdere indholdet af afgørelser fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i erhvervssygdomssager. Klageenheden skal være uafhængig og adskilt fra den øvrige administration i ATP i forhold til administrationen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Adskillelse gælder både i forhold til instruktions- og personalemæssige beføjelser, fysiske lokaliteter, adgang til sagsoplysning og it-systemer. Det forudsættes således, at adskillelsen tillige indebærer en personalemæssig adskillelse, således at der ikke opstår habilitetsmæssige problemer, herunder inhabilitet i forhold til de enkelte afgørelser, der træffes i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Der forudsættes i den forbindelse tillige en lokalemæssig fysisk adskillelse. Klageenheden forudsættes endvidere oprettet uden for administrationsafdelingen i ATP. Selve bestyrelsen for ATP skal således ikke behandle afgørelser i konkrete sager. Bestyrelsen for ATP kan heller ikke kræve, at enkeltsager behandles i bestyrelsen med henblik på vurdering af, om afgørelser i sagerne skal påklages til Ankestyrelsen.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at dette er den mest hensigtsmæssige placering af kompetencen til at klage over Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser i sager om erhvervssygdomme.

Der er intet til hinder for, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og klageenheden etableres på samme it-platform, blot de er adskilt fra hinanden.

Forslaget til § 44, stk. 5, indebærer, at dette også gælder, når bestyrelsen for ATP klager over en afgørelse.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 33

Efter forvaltningsloven har sagens parter adgang til alle oplysninger i de konkrete skadesager. Det betyder, at tilskadekomne og efterladte på den ene side og forsikringsselskaberne m.fl. og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring på den anden side har adgang til oplysningerne.

Andre end sagens parter har alene adgang til oplysningerne efter reglerne i offentlighedsloven.

Ved lovforslagets § 1, nr. 32, foreslås det at give bestyrelsen for ATP adgang til at klage over de afgørelser, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer i konkrete skadesager. Bestyrelsen for ATP er ikke part i sagen og har derfor ikke adgang til de oplysninger, der er nødvendige for at varetage opgaven med at vurdere, hvorvidt en afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal indbringes for Ankestyrelsen.

Det foreslås derfor at give bestyrelsen for ATP ret til aktindsigt i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings sag efter forvaltningslovens kapitel 4. Herved får bestyrelsen for ATP samme ret til aktindsigt som sagens parter. Det svarer til den adgang til sagens oplysninger, som forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har i dag med hensyn til oplysninger fra Arbejdsskadestyrelsens sag.

Det forudsættes, at bestyrelsen for ATP ikke formelt skal anmode om aktindsigt, men at oplysningerne stilles til rådighed for bestyrelsen på samme måde, som oplysningerne i dag stilles til rådighed for forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Den foreslåede bestemmelse beskriver således omfanget af de oplysninger, bestyrelsen for ATP kan få adgang til. Den foreslåede bestemmelse beskriver ikke, hvordan de kan få adgang til oplysningerne.

Dette kan ske digitalt via Arbejdsskadestyrelsens digitale system »SeSag« eller på anden måde. SeSag omfatter de oplysninger, som sagens parter har adgang til at se efter forvaltningsloven.

Ankestyrelsens afgørelse i sagerne kan indbringes for domstolene af sagens parter.

Det betyder, at forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i dag kan indbringe Ankestyrelsens afgørelser for domstolene.

Det foreslås derfor tillige at give bestyrelsen for ATP ret til aktindsigt efter reglerne i forvaltningslovens kapitel 4 i Ankestyrelsens sag. Det indebærer, at bestyrelsen for ATP får et grundlag for at vurdere, hvorvidt en afgørelse fra Ankestyrelsen skal indbringes videre for domstolene.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 34

Efter den gældende bestemmelse i § 45 kan Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings eller Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelser efter loven indbringes for Arbejdsmarkedets Tillægspensions ankenævn indenfor en frist på fire uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt.

Ved lovforslagets § 1, nr. 34, foreslås det, at "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser efter §§ 55-58 c".

Forslaget indebærer, at det fremover bliver muligt at klage over Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser om arbejdsgivernes bidragsbetaling efter §§ 55-58 c.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings nuværende opgaver med hensyn til at fastsætte og opkræve bidrag fra arbejdsgiverne overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der er ikke indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen i øvrigt.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 35

Efter den gældende bestemmelse i § 48, stk. 4, skal den sikringspligtige arbejdsgiver tegne forsikring mod følgerne af arbejdsulykker og tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring mod følgerne af erhvervssygdomme. På samme måde skal selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller, der sikrer sig frivilligt, tegne forsikring mod følgerne af arbejdsulykker og tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring mod følgerne af erhvervssygdomme.

Ved lovforslagets § 1, nr. 35, foreslås det, at "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager pligten til at sikre både de sikringspligtige arbejdsgivere mod følgerne af erhvervssygdomme og pligten til at sikre de selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller, der vælger at sikre sig frivilligt efter loven.

Sikringspligtige arbejdsgivere og selvstændige erhvervsdrivende m.fl., der vælger at sikre sig frivilligt, opfylder således deres pligter ved som hidtil at tegne forsikring mod følgerne af arbejdsulykker og fremover tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og betale bidrag som hidtil.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings nuværende opgaver med hensyn til at finansiere udgifter og udbetale erstatninger ved erhvervssygdomme overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 36

Efter den gældende bestemmelse i § 48, stk. 6, 3. pkt., fastsætter Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med Finanstilsynet nærmere regler for fordelingen efter 1. og 2. pkt. Det følger således af § 48, stk. 6, 1. og 2. pkt., at sikringspligten ikke omfatter medhjælp under arbejde i privat husholdning eller under udførelse af privat tjeneste, hvis den samlede beskæftigelse herved ikke overstiger 400 timer i et kalenderår. Udgifter ved arbejdsulykker, der overgår sådan medhjælp, betales forskudsvis af Arbejdsskadestyrelsen og fordeles for hvert kalenderår på alle forsikringsselskaber, som tegner arbejdsskadeforsikringer.

De gældende regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1259 af 12. december 2003 om fordeling og forrentning af beløb, der forskudsvis er udlagt af Arbejdsskadestyrelsen efter lov om arbejdsskadesikring og lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

I den foreslåede bestemmelse til § 48, stk. 6, 3. pkt. , foreslås det, at beskæftigelsesministeren fastsætter reglerne for denne fordeling efter indstilling fra bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i samarbejde Finanstilsynet.

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Finanstilsynet i samarbejde udarbejder en indstilling til beskæftigelsesministeren om fordeling af udgifterne ved ulykker, der indtræder under denne beskæftigelse. Det forudsættes, at de fremtidige regler om fordeling af disse udgifter bliver fastsat efter samme principper som hidtil. Der tiltænkes således ingen ændring på baggrund af, at kompetence flyttes til beskæftigelsesministeren.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsens direktørs hidtidige kompetence til at udstede regler overføres til beskæftigelsesministeren.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 37

Efter de gældende bestemmelser i § 48, stk. 6, 4. pkt. og § 49, stk. 1, 2. pkt., betales udgifter ved erhvervssygdomme af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Ved lovforslagets § 1, nr. 37, foreslås det, at "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af bidrag, jf. § 55".

Forslaget indebærer, at det fastslås i lovteksten, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings hidtidige forpligtelse overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af bidrag, jf. § 55.

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring finansierer udgifter til erstatning m.v. ved erhvervssygdomme af de bidrag, der opkræves fra arbejdsgiverne efter § 55.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver med hensyn til finansieringen af udgifter ved erhvervssygdomme.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 38 og 39

Efter de gældende bestemmelser i § 48, stk. 6, 6. og 7. pkt., og i § 49, stk. 1, 4. og 5. pkt., underretter Arbejdsskadestyrelsen ved udgifter til erhvervssygdomme Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring om branchetilhørsforhold under hensyn til arten af påvirkningerne, intensiteten og den tidsmæssige udstrækning heraf. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring henfører herefter udgifterne til en branche.

Bestemmelserne i § 48, stk. 6, 6. og 7. pkt., vedrører finansieringen af erstatninger m.v. ved erhvervssygdomme, der indtræder under udførelse af privat tjeneste og i privat husholdning samt for sikrede personer, som ikke er omfattet af ATP-ordningen.

Bestemmelserne i § 49, stk. 1, 4. og 5. pkt., vedrører generelt finansieringen af sager om erhvervssygdomme.

Ved lovforslagets § 1, nr. 38 og 39, foreslås det, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring henfører udgifterne til en branche under hensyn til arten af påvirkningerne, intensiteten og den tidsmæssige udstrækning heraf.

Branchetilhørsforholdet har betydning for, hvilken branchegruppe i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring der skal afholde udgifterne til erstatning og administration m.v. i erhvervssygdomssager, jf. også brancheinddelingen i § 58 a, og har dermed også betydning for arbejdsgivernes betaling til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Forslaget indebærer, at det gældende princip opretholdes i den fremtidige administration, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager både Arbejdsskadestyrelsens og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings nuværende opgaver.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 40

Efter den gældende bestemmelse i § 49, stk. 5, refunderes forsikringsselskabets eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings ydelser af statskassen, når en skade er indtruffet som følge af sikrede personers forsøg på redning af menneskeliv, jf. lovens § 4, stk. 2, nr. 3.

Ved lovforslagets § 1, nr. 40, foreslås det, at lovteksten ændres, således at "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings ydelser" ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings ydelser som led i opgavevaretagelsen, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget indebærer, at statskassen refunderer de ydelser, der er udbetalt af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som led i opgavevaretagelsen efter § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver med hensyn til finansieringen af udgifter ved erhvervssygdomme overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 41

Efter den gældende bestemmelse i § 49, stk. 8, 2. pkt., betaler Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring udgifter ved erhvervssygdomme, der er en følge af udøvelse af borgerlige, regionale eller kommunale ombud.

Ved lovforslagets § 1, nr. 41, foreslås det, at der efter erhvervssygdomme i bestemmelsen indsættes "af bidrag, jf. § 55".

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fremover betaler udgifterne hertil, og at udgifterne dækkes af de midler, der opkræves i bidrag fra arbejdsgiverne efter § 55.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver med hensyn til at finansiere udgifter ved erhvervssygdomme.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 42

Efter gældende regler finansieres udgifter til erstatning, godtgørelse og administration af sager om arbejdsulykker af forsikringsselskaberne, der opkræver forsikringspræmier fra arbejdsgiverne. I den gældende lov er der før § 50 en overskrift i relation hertil.

Ved lovforslaget overføres Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver med hensyn til finansieringen af udgifter ved erhvervssygdomme til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Ved lovforslagets § 1, nr. 42, foreslås det i den anledning, at den nuværende overskrift før § 50 ændres fra "tegning af forsikring" til "arbejdsulykker".

Der er ikke tiltænkt indholdsmæssige ændringer af reglerne om finansiering af udgifterne ved arbejdsskader ved forslaget.

Til nr. 43

Efter de gældende bestemmelser i § 51, stk. 1, 1. og 2. pkt., skal sikringspligtige arbejdsgivere, der har undladt at tegne den lovpligtige arbejdsulykkesforsikring eller at holde en sådan forsikring i kraft, betale et beløb svarende til den præmie, der skulle have været betalt til et forsikringsselskab. Det er Arbejdsskadestyrelsen, der træffer afgørelse om beløbets størrelse.

Efter den gældende bestemmelse i § 51, stk. 1, 3. pkt., skal beløbet betales til Arbejdsskadestyrelsen og godskrives alle forsikringsselskaber, som tegner arbejdsulykkesforsikring, efter regler fastsat af Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med Finanstilsynet.

Ved lovforslagets § 1, nr. 43, foreslås det, at reglerne fastsættes af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i samarbejde med Finanstilsynet.

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Finanstilsynet i samarbejde udarbejder en indstilling til beskæftigelsesministeren om reglerne. Det forudsættes, at de fremtidige regler bliver fastsat efter samme principper som hidtil. Der tiltænkes således ingen ændring på baggrund af, at kompetence flyttes til beskæftigelsesministeren.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsens direktørs hidtidige kompetence til at udstede regler overføres til beskæftigelsesministeren.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 44

Efter de gældende regler i § 52, stk. 1, betaler Arbejdsskadestyrelsen forskudsvis en række udgifter ved arbejdsulykker, når arbejdsgiveren ikke har tegnet forsikring. Tilsvarende betaler Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring efter § 57, stk. 1, forskudsvis udgifterne ved erhvervssygdomme, når arbejdsgiveren ikke har tilsluttet sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Beløbene opkræves efterfølgende hos arbejdsgiveren.

Ved lovforslagets § 1, nr. 44, foreslås det, at henvisningen til § 35, stk. 3 og 4, ændres til § 35, stk. 7.

Forslaget indebærer, at det fremgår, hvilke udgifter der er tale om.

Forslaget er lovtekniske korrektioner.

Til nr. 45

Efter gældende regler finansieres udgifter til erstatning, godtgørelse og administration af sager om erhvervssygdomme af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, der opkræver bidrag fra arbejdsgiverne. I den gældende lov er der før § 55 overskrifter i relation hertil.

Ved lovforslaget overføres Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver med hensyn til finansieringen af udgifter ved erhvervssygdomme til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Ved lovforslagets § 1, nr. 45, foreslås det i den anledning, at overskriften før § 55 "tilslutning til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" ændres til "erhvervssygdomme".

Forslaget er en konsekvens af denne overførsel, idet det bemærkes, at overskrifterne samtidig er præciseret. Der er ikke tiltænkt indholdsmæssige ændringer af reglerne om finansiering af udgifterne ved arbejdsskader ved forslagene.

Til nr. 46

Efter den gældende bestemmelse i § 55, stk. 1 og 2, skal sikringspligtige arbejdsgivere samt frivilligt sikrede selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller betale bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

I den foreslåede bestemmelse til § 55, stk. 1 , skal sikringspligtige arbejdsgivere, jf. § 48, stk. 1, og frivilligt sikrede efter § 48, stk. 2, betale bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget indebærer, at bidraget fremover skal betales til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring nedlægges, og at opgaven med at beregne og opkræve bidrag hos arbejdsgiverne overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i øvrigt.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 47

Efter de gældende bestemmelser i § 56, stk. 3, og § 57, stk. 6, har Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring udpantningsret for bidrag, renter og ekspeditionsgebyr m.v.

Ved lovforslagets § 1, nr. 47, foreslås det, at "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som led i opgavevaretagelsen, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fremover får tillagt udpantningsretten, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring hidtil har haft. Forslaget præciserer samtidig, at denne udpantningsret er et led i opgavevaretagelsen efter § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring nedlægges, og at opgaven med at beregne og opkræve bidrag hos arbejdsgiverne overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 48

Efter den gældende bestemmelse i § 57, stk. 1, betaler Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring forskudsvis udgifter til erstatning og administration m.v. når der foreligger en erhvervssygdom, og den sikringspligtige arbejdsgiver ikke har betalt bidrag.

Ved lovforslagets § 1, nr. 48, foreslås det, at "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af bidrag efter § 55".

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fremover kan betale de forskudsvise udgifter, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring hidtil har betalt, idet det præciseres, at disse udgifter betales af de bidrag, der er indbetalt af arbejdsgiverne efter § 55.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring nedlægges, og at opgaven med at finansiere udgifter og udbetale erstatninger ved erhvervssygdomme overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 49

Den gældende overskrift før § 58 lyder fastsættelse af det samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Ved lovforslagets § 1, nr. 49, foreslås det, at overskriften ophæves.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring nedlægges, og at finansieringen af udgifter og udbetalingen af erstatninger ved erhvervssygdomme overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 50

Efter den gældende bestemmelse i § 58, stk. 1, dækker de sikringspligtige arbejdsgivere og de frivilligt sikrede udgifterne forbundet med lovens sikring mod følger af erhvervssygdomme gennem indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Ved lovforslagets § 1, nr. 50, foreslås det, at "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget indebærer, at bidragene fremover indbetales til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, idet forslaget fastslår, at dette sker som led i opgavevaretagelsen efter § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 51

Efter den gældende bestemmelse i § 58 a, stk. 1, henfører Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring alle arbejdsgivere til en brancheundergruppe med udgangspunkt i 8 hovedbranchegrupper.

Branchegrupperne og brancheundergrupper har betydning for de enkelte arbejdsgiveres betaling til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. De enkelte brancheundergrupper er økonomisk selvbærende grupper, hvor arbejdsgivernes bidrag til de enkelte grupper skal svare til gruppernes udgifter til erstatning og administration m.v. Overskud og underskud skal udlignes over de følgende 2 bidragsår.

Ved lovforslagets § 1, nr. 51, foreslås det, at "som led i opgavevaretagelsen, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring" indsættes.

Forslaget indebærer, at det fastslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager denne opgave fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring som led i opgavevaretagelsen, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 52

Efter den gældende bestemmelse i § 58 b, stk. 3, 2. pkt., fastsætter Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring blandt andet regler om opkrævning af et særskilt tillæg til finansiering af udgifter til erstatning og godtgørelse til tilskadekomne og efterladte samt administration vedrørende brancher med beskæftigelsesmæssig nedgang og store udgifter til erstatning og godtgørelse vedrørende tidligere anmeldte erhvervssygdomme.

Ved lovforslagets § 1, nr. 52, foreslås det at ændre "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" til "bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget indebærer, at kompetencen til at fastsætte disse regler overføres til bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager de fleste af de opgaver, der hidtil er varetaget af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, idet det med bestemmelsernes ordlyd er præciseret, at det er omfattet af bestyrelsens ansvarsområde.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 53

Efter den gældende bestemmelse i § 58 c kan Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring give arbejdsgiverne rabat på bidraget. Rabatten er baseret på den enkelte virksomheds indsats for arbejdsmiljøet.

Efter den gældende bestemmelse i § 58 c, stk. 2, er det direktøren for Arbejdsskadestyrelsen, der efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring fastsætter regler om rabat på bidrag.

Bemyndigelsen i gældende lov er ikke udnyttet.

Ved lovforslagets § 1, nr. 53, foreslås det at ændre "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" til "bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget indebærer, at kompetencen til at fastsætte disse regler overføres til bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager de fleste af de opgaver, der hidtil er varetaget af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, idet det med bestemmelsernes ordlyd er præciseret, at det er omfattet af bestyrelsens ansvarsområde.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 54

Efter de gældende bestemmelser i § 59 betaler forsikringsselskaber, der tegner arbejdsulykkesforsikring, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, regioner og kommuner, der ikke har tegnet forsikring, jf. § 48, stk. 5, og institutioner, der er omfattet af statens adgang til selvforsikring, jf. § 48, stk. 5, for Arbejdsskadestyrelsens og Ankestyrelsens administration af de forhold, der er omfattet af loven, og som vedrører de pågældende. Arbejdsgivere, der i medfør af tidligere lovgivning har opnået ret til at være selvforsikrede for så vidt angår arbejdsulykker, sidestilles med forsikringsselskaber, jf. § 88 i arbejdsskadesikringsloven. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for betalingen, taksternes størrelse og opkrævningen heraf.

De gældende regler er fastsat i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 340 af 2. april 2014 om betaling for Arbejdsskadestyrelsens og Ankestyrelsens administration af forhold, der er omfattet af lov om arbejdsskadesikring. Bekendtgørelsen indeholder tillige en oversigt over de erstatningsordninger m.v., der administreres i Arbejdsskadestyrelsen.

Betalingen for administrationen beregnes efter gældende regler på grundlag af en takst pr. anmeldt sag. Der betales for såvel førstegangsanmeldelser som for genoptagelser, herunder for de af styrelsen fastsatte revisioner af allerede afgjorte sager. Betalingen for administrationen i Ankestyrelsen beregnes på grundlag af en takst pr. oprettet sag. Taksternes størrelse fastsættes i dag i de årlige bevillingslove.

Det foreslås, at § 59 nyaffattes, idet ovenstående principper videreføres.

Med den foreslåede bestemmelse i § 59, stk. 1 , foreslås det, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Ankestyrelsens administration af de forhold, der er omfattet af loven finansieres af:

1. Forsikringsselskaber, der tegner arbejdsulykkesforsikring, folkekirken, regioner og kommuner, der ikke har tegnet forsikring, jf. § 48, stk. 5, og institutioner, der er omfattet af statens adgang til selvforsikring, jf. § 48, stk. 5, for så vidt angår sager om arbejdsulykker, der vedrører de pågældende, og

2. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som en del af bidraget til finansiering af udgifter ved erhvervssygdomme, jf. § 55, for så vidt angår sager om anmeldte erhvervssygdomme.

Forslaget indebærer, at administrationen af sager om arbejdsulykker i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og i Ankestyrelsen som hidtil betales af de forsikringsselskaber m.fl., som i øvrigt finansierer udgifterne til erstatning og godtgørelse i sagerne. Forsikringsselskaberne kan opkræve præmier hos arbejdsgiverne til finansiering af denne udgift.

Med forslaget fastslås det, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, skal betale for administrationen af sager om erhvervssygdomssager i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af bidrag efter § 55 i arbejdsskadesikringsloven. Bidraget efter § 55 opkræves hos arbejdsgiverne.

Forslaget i stk. 1 svarer i det væsentligste til § 59, stk. 1, i gældende lov. Bemyndigelsen i gældende lov stk. 1, 2. pkt., er flyttet til stk. 5.

I den foreslåede bestemmelse i stk. 2, foreslås det, at betaling for forhold, der er omfattet af loven, og som vedrører institutioner, der er omfattet af statens adgang til selvforsikring, jf. § 48, stk. 5, påhviler det enkelte ministerområde. Det foreslås videre, at vedkommende minister kan fordele udgifterne på de enkelte institutioner.

Forslaget indebærer, at de selvforsikrede statsinstitutioner betaler for administrationen af de skadesager, der vedrører de pågældende. De enkelte statsinstitutioner betaler udgifterne over de årlige bevillinger.

Det er op til det enkelte ministerområde, om det er ministerområdet som sådan, der betaler udgifterne, eller om udgifterne skal betales af de institutioner under ministerområdet, der genererer skaderne.

Forslaget i stk. 2 svarer til gældende lovs § 59, stk. 2.

Efter gældende lov kan direktøren for Arbejdsskadestyrelsen pålægge forsikringsselskaberne m.fl. og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring at tilvejebringe de pågældende oplysninger.

I den foreslåede bestemmelse i i stk. 3 , foreslås det, at beskæftigelsesministeren kan pålægge de forsikringsselskaber m.v., der er nævnt i stk. 1, at tilvejebringe statistiske oplysninger og lignende.

Det foreslås at flytte kompetencen fra direktøren for Arbejdsskadestyrelsen til beskæftigelsesministeren i lighed med overførelsen af andre kompetencer i lovforslaget. Det foreslås videre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal bidrage med de pågældende oplysninger.

Forslaget afløser § 59, stk. 3, i gældende lov.

I den foreslåede bestemmelse i stk. 4, foreslås det, at betalingen for administrationen beregnes på grundlag af en takst pr. anmeldt sag. Der betales for behandlingen af såvel førstegangsanmeldelser som for genoptagelser og for de af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsatte revisioner af allerede afgjorte sager.

Denne bestemmelse er ny i selve loven. Bestemmelsen findes i dag i §§ 6 og 7 i bekendtgørelse nr. 340 af 2. april 2014 om betaling for Arbejdsskadestyrelsens og Ankestyrelsens administration af forhold, der er omfattet af lov om arbejdsskadesikring.

De årlige takster for administrationen af arbejdsskadesager forudsættes fortsat fastsat på omkostningsdækket basis med udgangspunkt i denne opdeling. Det betyder, at taksterne skal dække alle omkostninger forbundet med opgaveløsningen med udgangspunkt i reglerne om fastsættelse af taksten for andre afgifter og gebyrer, hvor der skal tilstræbes balance mellem indtægter og omkostninger over en flerårlig periode.

Efter gældende regler fastsætter beskæftigelsesministeren regler for betalingen og opkrævningen heraf. De årlige takster for administrationen fastsættes af direktøren for Arbejdsskadestyrelsen.

I den foreslåede bestemmelse i stk. 5, foreslås det, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler for betalingen, taksternes størrelse og opkrævningen heraf, herunder efter forhandling med social- og indenrigsministeren for så vidt angår reglerne for Ankestyrelsens administration og sagsbehandling. Denne bemyndigelse svarer til den gældende bemyndigelse i stk. 1, 2. pkt.

Det foreslås videre, at det fremover bliver beskæftigelsesministeren, der efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring bekendtgør taksternes størrelse en gang årligt, herunder efter forhandling med social- og indenrigsministeren for så vidt angår Ankestyrelsens takster. Det foreslås således, at kompetencen til at fastsætte de årlige takter overføres fra direktøren for Arbejdsskadestyrelsen til beskæftigelsesministeren. Forslaget skyldes, at Arbejdsskadestyrelsens nuværende opgaver med hensyn til behandlingen af konkrete sager overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Udover betalingen for behandlingen af arbejdsskadesager efter § 59 opkræver Arbejdsskadestyrelsen betaling for vejledende udtalelser og opgørelser ved behandlingen af private erstatningssager efter § 81.

Til nr. 55

Efter den gældende bestemmelse i § 60, stk. 1, 1. pkt., forrentes de beløb, der forskudsvis er udlagt af Arbejdsskadestyrelsen efter § 48, stk. 6, og § 52, stk. 1 og 5, eller af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring efter § 57, med en årlig rente, der svarer til gennemsnittet af den af Nationalbanken opgjorte dag til dag-pengemarkedsrente.

Ved lovforslagets § 1, nr. 55, foreslås det, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring udgår af bestemmelsen.

Forslaget indebærer, at disse regler opretholdes for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget er en konsekvens af, at både Arbejdsskadestyrelsens og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 56

Efter den gældende bestemmelse i § 60, stk. 1, 2. pkt., fastsætter Arbejdsskadestyrelsens direktør nærmere regler for beregning af den rente, der skal anvendes ved forrentning af beløb, der forskudsvis er udlagt af Arbejdsskadestyrelsen eller af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Ved lovforslagets § 1, nr. 56 foreslås det at ændre "Arbejdsskadestyrelsens direktør" til "beskæftigelsesministeren".

Forslaget indebærer, at kompetencen til at fastsætte regler om beregningen af renten overføres til beskæftigelsesministeren.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsens direktørs hidtidige kompetence til at udstede regler overføres til beskæftigelsesministeren.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 57

Kapitel 11 i gældende lov om arbejdsskadesikring fastsætter reglerne om bestyrelsen og direktionen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og administrationen af de bidrag, der opkræves hos arbejdsgiverne til finansiering af udgifter til erstatning m.v. ved erhvervssygdomme. Kapitlet indeholder tillige regler om tilsyn med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Kapiteloverskriften lyder Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Ved lovforslagets § 1, nr. 57, foreslås det, at overskriften til kapitel 11 ændres til "administrationen af opgaver efter § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring nedlægges som selvstændig institution, og at opgaverne vedrørende finansieringen af udgifter og udbetaling af erstatning m.v. ved erhvervssygdomme overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 58

Den gældende bestemmelse i § 61 fastlægger Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver og sammensætning af bestyrelse.

Den gældende bestemmelse i § 62 indeholder krav til egnethed og hæderlighed for bestyrelsesmedlemmerne og direktøren i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (fit and proper).

Ved lovforslagets § 1, nr. 58, foreslås det, at bestemmelserne ophæves.

Forslagene er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring nedlægges som selvejende institution, og at opgaverne med at finansiere udgifterne og udbetale erstatning m.v. ved erhvervssygdomme overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Tilbage i kapitel 11 bliver en række regler, der vedrører de opgaver, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal varetage efter § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det drejer sig om aktuarmæssige forhold, årsrapport og revision, investeringsregler og tilsyn m.v.

Ved lovforslagets § 1, nr. 58, foreslås det samtidig, at der som ny § 61 indsættes en bestemmelse, der fastslår, at reglerne i kapitel 11 alene vedrører Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings opgaver efter § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget indebærer således, at det bliver fastslået, at reglerne i kapitel 11 alene gælder for den del af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der overtager opgaverne vedrørende finansiering af udgifterne ved erhvervssygdomme.

Med hensyn til de tilbageværende bestemmelser i kapitel 11 om regnskab og revision, bemærkes, at regnskabet for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil indeholde to særskilte regnskaber, der vil være væsensforskellige.

Det skyldes, at der efter kapitel 11 i arbejdsskadesikringsloven stilles krav til regnskabet og revisionen for de opgaver, der overføres fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. De samme krav stilles ikke med hensyn til de opgaver, der overføres fra Arbejdsskadestyrelsen, jf. §§ 13 og 14 i lovforslaget om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 59

Det følger af den gældende bestemmelse i § 63 a, stk. 3, bl.a., at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal udarbejde en sikringsplan, som skal anmeldes til Finanstilsynet senest samtidig med, at sikringsplanen tages i anvendelse.

Efter den gældende bestemmelse i § 63 a, stk. 8, kan Finanstilsynet afgive indberetning til beskæftigelsesministeren, hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ikke har overholdt en sikringsplan, jf. stk. 3.

Efter den gældende bestemmelse i § 65 j, stk. 2, jf. stk. 1, skal Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring indsende supplerende beretninger sammen med de obligatoriske bestanddele af årsrapporten til Beskæftigelsesministeriet og Finanstilsynet, hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ønsker at få offentliggjort de supplerende beretninger. Det følger af bestemmelsen i stk. 3, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring samtidig skal indsende årsrapporten fra samtlige dattervirksomheder.

Efter den gældende bestemmelse i § 65 m, stk. 1, kan Finanstilsynet forlange, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal foretage regelmæssige regnskabsindberetninger til Finanstilsynet.

Efter den gældende bestemmelse i § 66, stk. 5, skal Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og afgående revisor ved revisorskifte afgive en særlig redegørelse til Finanstilsynet, hvis skiftet skyldes særlige forhold.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 68, stk. 2, nr. 3), at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, hvis man har indgået finansielle kontrakter, der reducerer risikoen for, at aktiverne ikke kan dække forpligtelserne, skal medregne værdien af kontrakterne i aktivernes værdi.

Efter de gældende bestemmelser i § 71, stk. 3-5, kan Finanstilsynet give Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring påbud om at foretage foranstaltninger og om at afsætte direktøren. Det følger endvidere af bestemmelsen i stk. 6, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og direktøren kan forlange påbuddet indbragt for domstolene.

Ved lovforslagets § 1, nr. 59, foreslås det, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ændres til bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver, rettigheder og pligter efter bestemmelserne overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, idet det dog præciseres, at det er omfattet af bestyrelsens ansvarsområde.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver vedrørende finansieringen af udgifterne vedrørende erhvervssygdomme overføres til bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 60

Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger nedlægges Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring som selvejende institution, og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver med hensyn til at fastsætte og opkræve bidrag fra arbejdsgiverne til finansiering af udgifterne ved erhvervssygdomme samt opgaven med at udbetale erstatning og godtgørelse til tilskadekomne og efterladte i overensstemmelse med afgørelserne herom i konkrete skadesager overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Som konsekvens heraf foreslås det ved lovforslagets § 1, nr. 60, at "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" i en række bestemmelser ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 61

Den gældende overskrift før § 63 b lyder indberetningsordning.

Overskriften knytter sig til bestemmelserne i §§ 63 b og 63 c, der foreslås ophævet ved forslaget til § 1, nr. 62.

Ved lovforslagets § 1, nr. 61, foreslås det derfor tillige at ophæve overskriften før § 63 b.

Til nr. 62

Ved de gældende bestemmelser i §§ 63 b og 63 c er der fastsat en whistleblowerordning for ansatte i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Ved lovforslagets § 1, nr. 62, foreslås det at ophæve disse bestemmelser i arbejdsskadesikringsloven.

Bestemmelserne foreslås fastsat i forslaget til lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der fremsættes samtidig med dette lovforslag.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring nedlægges som selvstændig institution, og at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings nuværende opgaver vedrørende finansieringen af udgifter og udbetaling af erstatning m.v. ved erhvervssygdomme overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 63

Det følger af den gældende bestemmelse i § 69 a, stk. 3, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring midlertidigt kan drive en anden virksomhed eller medvirke ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder for at sikre allerede foretagne investeringer. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal underrette Finanstilsynet herom.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 73, stk. 1, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 74, stk. 1, 2. pkt., jf. 1. pkt., at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring underrettes om indholdet af Finanstilsynets årlige beretning med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og en beretning baseret på en gennemgang af den ansvarshavende aktuars beretning.

Ved lovforslagets § 1, nr. 63, foreslås det at ændre "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" til "bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver, rettigheder og pligter efter bestemmelserne overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, idet det fastslås, at det er omfattet af bestyrelsens ansvarsområde.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver vedrørende finansieringen af udgifterne og udbetaling af erstatninger vedrørende erhvervssygdomme overføres til bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 64 - 65

Efter den gældende bestemmelse i § 71, stk. 1, påser Finanstilsynet overholdelsen af § 63 b, der ophæves i arbejdsskadesikringsloven.

Endvidere har Finanstilsynet i de gældende bestemmelser i § 71, stk. 4 -10, en række tilsynsopgaver vedrørende bestyrelsen og direktøren for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring foreslås nedlagt som selvstændig institution, og opgaverne med hensyn til finansiering af udgifter ved erhvervssygdomme foreslås overført til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Ved lovforslagets § 1, nr. 64, foreslås det på denne baggrund, at henvisningen til § 63 b udgår af § 71, stk. 1.

Ved lovforslagets § 1, nr. 6 r, foreslås det endvidere, at bestemmelserne i § 71, stk. 4 – 10, ophæves.

Forslagene er en konsekvens af forslagene om, at §§ 62 og 63 b ophæves, jf. lovforslagets nr. 58 og 62.

Til nr. 66

Efter den gældende bestemmelse i § 73 a kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte regler om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og om, at Finanstilsynet kan offentliggøre oplysningerne før Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Ved lovforslagets § 1, nr. 66, foreslås det at ændre "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings pligt" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings pligt".

Forslaget indebærer, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver vedrørende finansieringen af udgifterne vedrørende erhvervssygdomme overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, idet det med bestemmelsernes ordlyd er præciseret, at det er omfattet af bestyrelsens ansvarsområde.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 67

Efter den gældende bestemmelse i § 76 a, stk. 2, finder § 354 g i lov om finansiel virksomhed om forbud mod videregivelse af oplysninger om en person, der har indberettet overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering til Finanstilsynet, anvendelse på oplysninger, som en person har indberettet efter 63 b.

Det foreslås at ophæve § 76 a, stk. 2, som konsekvens af, at § 63 b ophæves.

Til nr. 68

Efter den gældende bestemmelse i § 80 må ansatte i Arbejdsskadestyrelsen, herunder styrelsens lægekonsulenter, ikke være ansat i eller tage del i ledelsen af et forsikringsselskab eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Ved lovforslagets § 1, nr. 68, foreslås det, at ansatte, herunder lægekonsulenter, i Arbejdsmarkedets Tillægspension, der er beskæftiget med bistand til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og ansatte, der varetager opgaver med hensyn til klagesagsbehandling, jf. § 44, stk. 1, nr. 3, ikke må være ansat i eller tage del i ledelsen af et forsikringsselskab.

Forslaget indebærer, at den hidtidige habilitetsregel opretholdes.

Den foreslåede omformulering er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring nedlægges og opgaverne overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 69

Efter den gældende bestemmelse i § 81, stk. 1, kan Arbejdsskadestyrelsen efter anmodning afgive udtalelse om spørgsmål vedrørende personskade, der ikke er omfattet af loven. Styrelsen kan tillige afgive udtalelser efter § 10 i lov om erstatningsansvar.

Ved lovforslagets § 1, nr. 69, foreslås det at ændre "styrelsen" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsens opgaver overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 70

Efter den gældende bestemmelse i § 81, stk. 3, fastsætter Arbejdsskadestyrelsens direktør et beløb, der betales for udtalelser efter stk. 1 og opgørelser efter stk. 2.

Ved lovforslagets § 1, nr. 70, foreslås det at ændre Arbejdsskadestyrelsens direktør til beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget indebærer, at det fremover er beskæftigelsesministeren, der kan fastsætte nærmere regler efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslagene er konsekvenser af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager de fleste af de opgaver, der hidtil er varetaget af Arbejdsskadestyrelsen, og at Arbejdsskadestyrelsens direktørs hidtidige kompetence til at fastsætte regler overføres til beskæftigelsesministeren, idet det fastslås, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal indstille, hvordan reglerne skal udformes.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 71

Efter den gældende bestemmelse i § 84 aflægger Arbejdsskadestyrelsen skriftlig beretning med statistiske oversigter en gang årligt. Beretningen og statistikken skal også omfatte Erhvervssygdomsudvalgets arbejde. Erhvervssygdomsudvalget afgiver en årlig redegørelse til Beskæftigelsesudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet, herunder om udviklingen i retspraksis.

Ved lovforslagets § 1, nr. 71, foreslås det, at bestemmelsen ophæves i arbejdsskadesikringsloven.

En tilsvarende bestemmelse er indsat i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 15, stk. 2 og 3, i det samtidigt fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, idet bestemmelsen i forbindelse hermed er præciseret.

Til nr. 72

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 88, 4. pkt., at fordeling af bidrag efter denne lovs §§ 48, 49, 53 og 56 foretages efter nærmere regler fastsat af Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med Finanstilsynet.

Ved lovforslagets § 1, nr. 72, foreslås det at ændre "Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med Finanstilsynet" til "beskæftigelsesministeren i samarbejde med erhvervs- og vækstministeren".

Forslaget indebærer, at reglerne fremover kan fastsættes af beskæftigelsesministeren i samarbejde med erhvervs- og vækstministeren.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsens hidtidige kompetence til at fastsætte regler overføres til beskæftigelsesministeren.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 1 og 2

Efter den gældende bestemmelse i § 2 foretager Arbejdsskadestyrelsen af egen drift i forlængelse af arbejdsskadesagen vedrørende den berettigede personkreds en vurdering af, om de pågældende er berettigede til erstatning, når der er truffet endelig afgørelse om, at den anmeldte sygdom ikke kan anerkendes efter arbejdsskadesikringsloven, herunder fortegnelsen over erhvervssygdomme.

Erstatning og godtgørelse efter loven svarer til arbejdsskadesikringsloven.

Ved lovforslagets § 2, nr. 1 og 2, foreslås det, at "Arbejdsskadestyrelsen" ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring", og at "Arbejdsskadestyrelsens" ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings".

Forslagene til nr. 1 og 2, indebærer, at Arbejdsskadestyrelsens opgaver med sagsbehandling efter denne lov overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslagene sikrer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter lovens ikrafttræden kan behandle sager efter lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion på samme måde som Arbejdsskadestyrelsen.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, behandler Arbejdsskadestyrelsen skadesager vedrørende den berettigede personkreds. Det drejer sig udover værnepligtige også om personer, der aftjener værnepligt ved udførelse af bistandsarbejde i udviklingslande, udfører tjeneste som frivillig i hjemmeværnet, eller udfører tjeneste som frivillig i redningsberedskabet og som kontraktansat menig i det statslige regionale redningsberedskab.

Lovens ulykkesbegreb svarer til arbejdsskadesikringsloven, hvorimod lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige har et selvstændigt sygdomsbegreb, der ikke er identisk med erhvervssygdomsbegrebet efter arbejdsskadesikringsloven.

Erstatning og godtgørelse efter loven svarer i det væsentligste til arbejdsskadesikringsloven, idet der dog gælder særlige regler for fastsættelse af den årsløn, der lægges til grund ved beregningen af erstatningen.

Ved lovforslagets § 3, nr. 1, foreslås det, at "Arbejdsskadestyrelsen" ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring" overalt i loven, bortset fra § 8, stk. 8.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsens opgaver med sagsbehandling af personskader overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslagene indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter lovens ikrafttræden kan behandle sager efter lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. på samme måde som Arbejdsskadestyrelsen i dag.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.

Til nr. 2

Modtagerne af rente kan efter den gældende bestemmelse i § 8, stk. 7, forlange, at renten, efter at denne er nedsat ved det fyldte 67. år, omsættes til et kapitalbeløb. Efter § 21, stk. 4, og § 22, stk. 6, nedsættes renten til modtagere af rente efter tidligere lovgivning om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. (før 1. april 1978), når de pågældende fylder 67 år.

Fristen, inden for hvilken omsætningen af rente til kapital kan ske, fastsættes efter den gældende bestemmelse i § 8, stk. 8, af direktøren for Arbejdsskadestyrelsen, der ligeledes fastsætter regler for omsætning af rente til efterladte.

Ved lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det, at "direktøren for Arbejdsskadestyrelsen" ændres til "beskæftigelsesministeren".

Forslaget indebærer, at reglerne fremover fastsættes af beskæftigelsesministeren.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsens hidtidige kompetence til at fastsætte regler overføres til beskæftigelsesministeren.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.

Efter den gældende bestemmelse i § 4 træffer Arbejdsskadestyrelsen afgørelse om, hvorvidt en ansøger er omfattet af loven, og behandler erstatningskrav efter loven. Endvidere udbetaler Arbejdsskadestyrelsen erstatning m.v. til de berettigede, undtagen hædersgaver, der i det væsentligste udbetales af Statens Administration.

Ved lovforslagets § 4, nr. 1, foreslås, at "Arbejdsskadestyrelsen" ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring", og at "Arbejdsskadestyrelsens" ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings" overalt i loven.

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fremover kan varetage de opgaver efter loven, der hidtil er varetaget af Arbejdsskadestyrelsen.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsens opgaver med sagsbehandling overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til punkt 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter § 1 i gældende lov kan Arbejdsskadestyrelsen genoptage sager om ydelse af invaliditetsydelse efter lov om erstatning til besættelsestidens ofre med henblik på ydelse af en yderligere invaliditetserstatning, uanset at fristen på 5 år fra første afgørelse er overskredet.

Det foreslås, at "Arbejdsskadestyrelsen" ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring" overalt i loven.

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fremover kan varetage de opgaver efter loven, der hidtil er varetaget af Arbejdsskadestyrelsen.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsens opgaver med sagsbehandling overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til punkt 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter § 1 i gældende lov administrerer Arbejdsskadestyrelsen også denne lov. Loven udvider den berettigede personkreds efter lov om erstatning til besættelsestidens ofre blandt andet med danske statsborgere og deres efterladte, der er vendt hjem til Danmark, og som i årene l939-45 havde været frihedsberøvet som følge af deltagelse i frihedsbevægelsen i vedkommende land.

Det foreslås, at "Arbejdsskadestyrelsen" ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring" i § 1 i loven.

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fremover kan varetage de opgaver efter loven, der hidtil er varetaget af Arbejdsskadestyrelsen.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsens opgaver med sagsbehandling overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.

Til nr. 1

Efter gældende bestemmelse i § 67, stk. 4, deltager Beskæftigelsesministeriet, Arbejdstilsynet, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Arbejdsskadestyrelsen samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet med hver én repræsentant uden stemmeret i Arbejdsmiljørådet.

Ved lovforslagets § 7, nr. 1, foreslås det at ophæve § 67, stk. 4, nr. 4.

Forslaget indebærer, at Arbejdsskadestyrelsens nuværende repræsentation i Arbejdsmiljørådet udgår som konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsen nedlægges. De interesser, der hidtil er varetaget af Arbejdsskadestyrelsen, vil blive varetaget af Beskæftigelsesministeriets repræsentant i Arbejdsmiljørådet.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.1.2.

Til nr. 2

Efter de gældende bestemmelser i § 68, stk. 1, nr. 2, og stk. 5, finansieres parternes arbejdsmiljøindsats m.v. ved bidrag fra blandt andet Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Det bliver fremover Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der bidrager hertil og opkræver bidrag til dækning heraf.

Ved lovforslagets § 7, nr. 2, forslås det at ændre "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for så vidt angår opgavevaretagelsen vedrørende finansiering af erhvervssygdomsområdet, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings nuværende opgave med hensyn til at medvirke til finansieringen af parternes arbejdsmiljøindsats overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der er i forslaget til bestemmelsen samtidig foretaget en henvisning til § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager både beregningsopgaven fra Arbejdsskadestyrelsen og pligten, der i dag påhviler Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, til at udrede den del af bidraget, der angår erhvervssygdomme. Da finansieringen af erhvervssygdomssikringsområdet fortsat skal holdes adskilt fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings øvrige økonomi, er der i forslaget foretaget en henvisning til § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, for at fastslå, at forslaget angår finansiering af erhvervssygdomsområdet og ikke Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings øvrige opgavevaretagelse.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.1.2.

Til nr. 3

Efter den gældende bestemmelse i § 68, stk. 2, består midlerne til gennemførelse af partsindsatsen på arbejdsmiljøområdet af et 45 mio. kroners bidrag, som fordeles forholdsmæssigt på de bidragspligtige efter stk. 1 ud fra deres andele af de samlede godtgørelser og erstatninger, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i arbejdsskadesager.

Efter den gældende bestemmelse i § 68, stk. 3, består midlerne endvidere af et 2 procents bidrag, som beregnes som 2 procent af godtgørelser og erstatninger, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i arbejdsulykkessager. Bidraget fordeles forholdsmæssigt på de bidragspligtige efter stk. 1, bortset fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, ud fra deres andele af de samlede godtgørelser og erstatninger, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i arbejdsulykkessager.

Ved lovforslagets § 7, nr. 3, foreslås det at ændre "Arbejdsskadestyrelsen" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som led i opgavevaretagelsen i medfør af § 2, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Som følge af flytningen af opgaver fra Arbejdsskadestyrelsen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring foreslås det, at beregningsgrundlaget for finansieringen af partsindsatsen i fremtiden foretages af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget er en konsekvens af, at både Arbejdsskadestyrelsens og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Finansieringen af erhvervssygdomssikringsområdet skal dog fortsat holdes adskilt fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings økonomi i øvrigt. Derfor er der behov for en klar angivelse i arbejdsmiljøloven af, hvornår Arbejdsmarkedets Erhvervssikring varetager opgaver, som hidtil har været varetaget af Arbejdsskadestyrelsen, og hvornår Arbejdsmarkedets Erhvervssikring varetager opgaver vedrørende finansieringen af erhvervssygdomsområdet. Angivelsen har således betydning for, hvilken del af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der skal indbetale bidrag til finansiering af parternes arbejdsmiljøindsats. Det er i forslaget til bestemmelsen fastslået, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i denne sammenhæng er den del af den selvejende institution, der varetager administrationen af, herunder sagsbehandlingen af konkrete sager, efter reglerne i arbejdsskadesikringsloven og en række love i tilknytning til arbejdsskadeområdet.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.1.2.

Til nr. 4

Efter den gældende bestemmelse i § 68, stk. 3, består midlerne til gennemførelse af Arbejdsmiljørådets aktiviteter og branchearbejdsmiljørådenes indsats m.v. på arbejdsmiljøområdet bl.a. af et 2 procents bidrag, som beregnes som 2 procent af godtgørelser og erstatninger, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i arbejdsulykkessager. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er undtaget fra bidragspligt til 2 procents bidraget.

Ved lovforslagets § 7, nr. 4, foreslås det at ændre "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. stk. 1, nr. 2".

Forslaget indebærer, at det fremover er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der er undtaget fra bidragspligt til 2 procents bidraget. Det er fastslået, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i denne sammenhæng er den del af den selvejende institution, der vedrører opgaverne i relation til at beregne og opkræve bidrag til at finansiere udgifter ved erhvervssygdomme og udbetale erstatning m.v. til tilskadekomne eller deres efterladte, jf. § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager både beregningsopgaven fra Arbejdsskadestyrelsen og pligten, der i dag påhviler Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, til at udrede den del af bidraget, der angår erhvervssygdomme. Da finansieringen af erhvervssygdomssikringsområdet fortsat skal holdes adskilt fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings øvrige økonomi, er der i forslaget foretaget en henvisning til § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, for at fastslå, at forslaget angår finansiering af erhvervssygdomsområdet og ikke Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings øvrige opgavevaretagelse.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.1.2.

Til nr. 5

Efter den gældende bestemmelse i § 68, stk. 5, kan Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring forhøje bidraget for lovpligtig sikring.

Ved lovforslagets § 7, nr. 5, foreslås det at ændre "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for så vidt angår opgavevaretagelsen vedrørende finansiering af erhvervssygdomsområdet, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som led i opgavevaretagelsen vedrørende finansieringen af erhvervssygdomssikringsområdet efter § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan forhøje bidraget på samme måde som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har mulighed for i dag.

Det er endvidere fastslået, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i denne sammenhæng er den del af den selvejende institution, der vedrører opgaverne i relation til at beregne og opkræve bidrag til at finansiere udgifter ved erhvervssygdomme og udbetale erstatning m.v. til tilskadekomne.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.1.2.

Til nr. 1

Efter den gældende § 74 a er det en betingelse for at gå på efterløn, at man opfylder et anciennitetskrav, som består af en periode med medlemskab af en a-kasse og indbetaling af efterlønsbidrag. For personer, der er født før 1976, er det en betingelse, at perioden med medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag er uafbrudt indtil anciennitetskravet er opfyldt. Efter § 74 a, stk. 7, kan direktøren for Arbejdsskadestyrelsen undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra afbrydelser i optjeningen af anciennitet for ret til efterløn.

Efter § 74 a er det en betingelse for at gå på efterløn, at man opfylder betingelserne for ret til dagpenge ved ledighed, herunder at fuldtidsforsikrede opfylder et krav om 1924 timers beskæftigelse inden for 3 år (deltidsforsikrede; 1258 timers beskæftigelse inden for 3 år). Efter § 74 a, stk. 8, kan personer, der opbruger retten til dagpenge efter det 50. år, og som ved forsat medlemskab af en a-kasse og indbetaling af efterlønsbidrag kan opfylde anciennitetskravet ved efterlønsalderen, gå på efterløn uden at beskæftigelseskravet for ret til dagpenge er opfyldt. Det er i den forbindelse en betingelse, at personen går på efterløn ved efterlønsalderen. Efter § 74 a, stk. 9, kan direktøren for Arbejdsskadestyrelsen tillade, at en person, som er fritaget for at opfylde beskæftigelseskravet for ret til efterløn, og som på grund af sygdom er forhindret i at gå på efterløn ved efterlønsalderen, kan overgå til efterløn på et senere tidspunkt.

Efter § 74 c skal den skriftlige ansøgning om efterløn indgives til a-kassen, inden retten til dagpenge ophører, og personer, der er omfattet af § 74 a, stk. 8, skal indgive ansøgning, inden personen når efterlønsalderen. Efter § 74 c, stk. 3, kan direktøren for Arbejdsskadestyrelsen i særlige tilfælde tillade, at en person, der ikke rettidigt har ansøgt om at overgå til efterløn, alligevel kan overgå til efterløn.

Efter § 78, stk. 1, skal et medlem af en a-kasse betale medlemsbidrag på de tidspunkter, som a-kassen fastsætter. En person kan kun slettes som medlem af a-kassen, hvis personen ikke har betalt medlemsbidraget senest 3 uger efter, at a-kassen skriftligt har rykket for betalingen. Efter § 78, stk. 5, kan direktøren for Arbejdsskadestyrelsen beslutte, at fristen for betaling af medlemsbidrag til en a-kasse, før det fører til slettelse, forlænges for en a-kasse eller en gruppe af medlemmer af a-kasse.

Som følge af beslutningen om at flytte behandlingen af sager om klager m.v. efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fra Arbejdsskadestyrelsen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, foreslås det med lovforslagets § 8, nr. 1, at de beføjelser m.v., der efter § 74 a, stk. 7 og 9, § 74 c, stk. 3, og § 78, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er tillagt direktøren for Arbejdsskadestyrelsen, overgår til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Forslaget betyder, at det fremover er direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der efter § 74 a, stk. 7, kan tillade, at der ses bort fra afbrydelser i optjeningen af anciennitet for ret til efterløn.

Forslaget betyder endvidere, at det fremover er direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der efter § 74 a, stk. 9, kan tillade, at en person, som efter § 74 a, stk. 8, er fritaget for at opfylde beskæftigelseskravet for ret til efterløn, og som på grund af sygdom er forhindret i at gå på efterløn ved efterlønsalderen, kan overgå til efterløn på et senere tidspunkt.

Forslaget betyder også, at det fremover er direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der efter § 74 c, stk. 3, kan tillade, at en person, der ikke rettidigt har ansøgt om at overgå til efterløn, alligevel kan overgå til efterløn.

Forslaget betyder endelig, at det fremover er direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der efter § 78, stk. 5, kan beslutte, at fristen for betaling af medlemsbidrag til en a-kasse, før det fører til slettelse, forlænges for en a-kasse eller en gruppe af medlemmer af a-kasse.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.4.2.

Til nr. 2

Efter den gældende § 74 f, stk. 2, kan en person videreføre en selvstændig virksomhed under den såkaldte 962-timers ordning, som forudsætter, at virksomheden alene er baseret på personens egen arbejdskraft. Efter § 74 f, stk. 3, kan virksomheden dog drives med en ægtefælle, hvis det dokumenteres, at den ene eller begge ægtefæller nedsætter deres arbejdstid. Efter bestemmelsen kan direktøren for Arbejdsskadestyrelsen i særlige tilfælde tillade, at en person driver virksomheden med en ansat.

Efter § 77 a, stk. 9, kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om tilbagebetaling af efterlønsbidrag. Der kan også fastsættes regler om, at direktøren for Arbejdsskadestyrelsen i særlige tilfælde kan give tilladelse til tilbagebetaling af efterlønsbidrag, hvor personen uden egen skyld mister retten til at gå på efterløn.

Som følge af beslutningen om at flytte behandlingen af sager om klager m.v. efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fra Arbejdsskadestyrelsen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, foreslås det med lovforslagets § 8, nr. 2, at de beføjelser m.v., der efter § 74 f, stk. 3, og § 77 a, stk. 9, er tillagt direktøren for Arbejdsskadestyrelsen, overgår til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Forslaget betyder, at det fremover er direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der efter § 74 f, stk. 2, kan tillade, at en person, som viderefører en selvstændig virksomhed under den såkaldte 962-timers ordning, driver virksomheden med en ansat.

Forslaget betyder endvidere, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet efter § 77 a, stk. 9, kan fastsætte nærmere regler om, at direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan give tilladelse til tilbagebetaling af efterlønsbidrag, hvor personen uden egen skyld mister retten til at gå på efterløn.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.4.2.

Til nr. 3

Efter den gældende § 86, stk. 4, har en a-kasse, som har udbetalt dagpenge eller andre ydelser med urette, ikke ret til refusion fra staten, medmindre udbetalingen skyldes ydelsesmodtagerens svigagtige forhold eller udbetalingen er sket med forbehold. Efter bestemmelsen kan direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og direktøren for Arbejdsskadestyrelsen i særlige tilfælde give tilladelse til, at a-kassen helt eller delvis får ret til refusion, hvis staten ikke har lidt et økonomisk tab af samme størrelse som det fejludbetalte beløb.

I tilfælde, hvor en a-kasses fejlagtige udbetaling skyldes fejlagtige eller mangelfulde oplysninger fra en anden a-kasse, kan direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og direktøren for Arbejdsskadestyrelsen efter § 86, stk. 5, bestemme, at denne a-kasse skal være ansvarlig for fejludbetalingen.

Efter § 88, stk. 3, kan direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og direktøren for Arbejdsskadestyrelsen ændre en arbejdsløshedskasses afgørelser om medlemmernes rettigheder og pligter efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller pålægge kassen at træffe afgørelse om disse forhold.

Efter § 91, stk. 1, skal en arbejdsgiver på begæring afgive oplysninger til brug for administrationen af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. De oplysninger, som arbejdsgiveren skal afgive, kan efter § 91, stk. 2, indhentes af direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og direktøren for Arbejdsskadestyrelsen, og for så vidt angår egne medlemmers vedkommende, arbejdsløshedskassen.

Efter § 91, stk. 9, kan direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og direktøren for Arbejdsskadestyrelsen til brug ved administrationen af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser, herunder oplysninger om enkeltpersoners indkomst-, bopæls- og adresseforhold i elektronisk form, bl.a. med henblik på registersamkøring i kontroløjemed.

Som følge af beslutningen om at flytte behandlingen af sager om klager m.v. efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fra Arbejdsskadestyrelsen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, foreslås det med lovforslagets § 8, nr. 3, at de beføjelser m.v., der følger af § 86, stk. 4 og 5, § 88, stk. 3, og § 91, stk. 2, og 9, alene tillægges direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Forslaget betyder, at det fremover er direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der efter § 86, stk. 4, kan give tilladelse til, at en a-kasse, der har udbetalt dagpenge eller andre ydelser med urette, helt eller delvis får ret til refusion, hvis staten ikke har lidt et økonomisk tab af samme størrelse som det fejludbetalte beløb.

Forslaget betyder også, at det fremover er direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der, i tilfælde, hvor en a-kasses fejlagtige udbetaling skyldes fejlagtige eller mangelfulde oplysninger fra en anden a-kasse, efter § 86, stk. 5, kan bestemme, at denne a-kasse skal være ansvarlig for fejludbetalingen.

Forslaget betyder endvidere, at det fremover er direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der efter § 88, stk. 3, kan ændre en arbejdsløshedskasses afgørelser om medlemmernes rettigheder og pligter efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller pålægge kassen at træffe afgørelse om disse forhold.

Forslaget betyder også, at de oplysninger, som arbejdsgiveren skal afgive efter § 91, stk. 1, efter § 91, stk. 2, fremover kan indhentes af direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og, for så vidt angår egne medlemmer, vedkommendes arbejdsløshedskasse.

Forslaget betyder endelig, at direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter § 91, stk. 9, til brug ved administrationen af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser, herunder oplysninger om enkeltpersoners indkomst-, bopæls- og adresseforhold i elektronisk form, bl.a. med henblik på registersamkøring i kontroløjemed.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.4.2.

Til nr. 4

Efter den gældende § 90 b, stk. 1, skal administrationen af arbejdsløshedsforsikringssystemet i videst muligt omfang ske på grundlag af de oplysninger om løn, løntimer m.v., der fremgår af indkomstregistret. Efter § 90 b, stk. 2, kan Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Arbejdsskadestyrelsen få terminaladgang til indkomstregistret til brug for administrationen af arbejdsløshedsdagpengesystemet.

Som følge af beslutningen om at flytte behandlingen af sager om klager m.v. efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fra Arbejdsskadestyrelsen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, foreslås det med lovforslagets § 8, nr. 4, at de beføjelser m.v., der følger af § 90 b, stk. 2, alene tillægges Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Forslaget betyder, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter § 90 b, stk. 2, kan få terminaladgang til indkomstregistret til brug for administrationen af arbejdsløshedsdagpengesystemet.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.4.2.

Til nr. 5

Efter den gældende § 91, stk. 6, skal pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter på begæring af direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering eller direktøren for Arbejdsskadestyrelsen give oplysninger om bestemte dagpenge-, og efterlønsmodtageres pensionsforhold m.v. i det omfang, pensionskassen, livsforsikringsselskabet eller pengeinstituttet er i besiddelse af de ønskede oplysninger.

Efter § 98, stk. 1, kan klage over en a-kasses afgørelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indbringes for direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering eller direktøren for Arbejdsskadestyrelsen af den, afgørelsen vedrører. Hvilken styrelse, der er den kompetente klageinstans, er fastsat i bekendtgørelse nr. 446 af 8. maj 2014 om klage over a-kassernes afgørelser. Klagen skal indbringes inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis a-kassens hovedledelse helt eller delvis fastholder afgørelsen, videresender a-kassen klagen sammen med sagens akter til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering eller direktøren for Arbejdsskadestyrelsen.

Efter § 98, stk. 2, kan direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering eller direktøren for Arbejdsskadestyrelsen se bort fra overskridelse af klagefristen på 4 uger, når der er særlig grund hertil.

Efter § 99, stk. 1 og 2, kan klage over direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings og direktøren for Arbejdsskadestyrelsens afgørelser om medlemmers rettigheder og pligter efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af den afgørelsen vedrører. Klagen sendes til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering eller direktøren for Arbejdsskadestyrelsen, der vurderer sagen på ny. Fastholder direktøren sin afgørelse helt eller delvis, sendes klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Efter § 99, stk. 3, kan alle øvrige afgørelser, der træffes af direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering eller direktøren for Arbejdsskadestyrelsen i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., indbringes for beskæftigelsesministeren inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Som følge af beslutningen om at flytte behandlingen af sager om klager m.v. efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fra Arbejdsskadestyrelsen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, foreslås det med lovforslagets § 8, nr. 5, at de beføjelser m.v., der følger af § 91, stk. 6, § 98, stk. 1 og 2, og § 99, stk. 1-3, alene tillægges direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Forslaget betyder, at pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter på begæring af direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter § 91, stk. 6, skal give oplysninger om bestemte dagpenge-, og efterlønsmodtageres pensionsforhold m.v. i det omfang, pensionskassen, livsforsikringsselskabet eller pengeinstituttet er i besiddelse af de ønskede oplysninger.

Forslaget betyder endvidere, at klage over en a-kasses afgørelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. efter § 98, stk. 1, kan indbringes for direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering af den, afgørelsen vedrører.

Forslaget betyder også, at direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter § 98, stk. 2, kan se bort fra overskridelse af klagefristen i § 98, stk. 1, på 4 uger, når der er særlig grund hertil.

Forslaget betyder også, at klage over direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser om medlemmers rettigheder og pligter efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. efter § 99, stk. 1 og 2, kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af den afgørelsen vedrører. Klagen sendes til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der vurderer sagen på ny. Fastholder direktøren sin afgørelse helt eller delvis, sendes klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Endelig betyder forslaget, at alle øvrige afgørelser, der træffes af direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., efter § 99, stk. 3, kan indbringes for beskæftigelsesministeren inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.4.2.

Til nr. 6

Efter § 92 er Beskæftigelsesrådet, der er nedsat efter lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., rådgivende for direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og direktøren for Arbejdsskadestyrelsen i spørgsmål om arbejdsløshedsforsikringen.

Som følge af beslutningen om at flytte behandlingen af sager om klager m.v. efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fra Arbejdsskadestyrelsen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, foreslås det i lovforslagets § 8, nr. 6, at henvisningen til direktøren for Arbejdsskadestyrelsen udgår af § 92.

Forslaget betyder, at Beskæftigelsesrådet efter § 92 fremover er rådgivende for direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.4.2.

Til nr. 7

Efter den gældende § 94 må direktøren for Arbejdsskadestyrelsen, direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og personalet i Arbejdsskadestyrelsen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og jobcentrene ikke være ansat eller have lønnet hverv i en anerkendt arbejdsløshedskasse.

Bestemmelsen blev oprindelig sat i lovens § 88 ved lov nr. 114 af 24. marts 1970. Begrundelsen for bestemmelsen var hensynet til de opgaver af tilsynsmæssig art, som påhvilede det daværende Arbejdsdirektoratet og arbejdsformidlingerne. Bestemmelsen blev ved lov nr. 446 af 7. juni 2001 flyttet fra § 88 til § 94 som led i en præcisering og modernisering af tilsynsbestemmelserne i loven.

Ved lovforslagets § 8, nr. 7, foreslås det, at direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, personalet i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt jobcentrene ikke må være ansat eller have lønnet hverv i en anerkendt arbejdsløshedskasse.

Forslaget indebærer, at henvisningen til direktøren for Arbejdsskadestyrelsen og til personalet i Arbejdsskadestyrelsen udgår af § 94.

Forslaget er en konsekvens af beslutningen om at flytte behandlingen af sager om klager m.v. efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fra Arbejdsskadestyrelsen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.4.2.

Til nr. 8

Efter § 99, stk. 1 og 2, kan klage over direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings og direktøren for Arbejdsskadestyrelsens afgørelser om medlemmers rettigheder og pligter efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af den afgørelsen vedrører inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Som følge af beslutningen om at flytte behandlingen af sager om klager m.v. efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fra Arbejdsskadestyrelsen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, foreslås det, at de beføjelser m.v., der følger af § 99, stk. 1, alene tillægges direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Forslaget betyder, at klage over direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser om medlemmers rettigheder og pligter efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. efter § 99, stk. 1, kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af den afgørelsen vedrører inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.4.2.

Til nr. 9

Efter den gældende § 99, stk. 4, kan direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings eller direktøren for Arbejdsskadestyrelsens afgørelser i anledning af klage over en kasses sagsbehandling ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Som følge af beslutningen om at flytte behandlingen af sager om klager m.v. efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fra Arbejdsskadestyrelsen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, foreslås det i lovforslagets § 8, nr. 9, at henvisningen til direktøren for Arbejdsskadestyrelsen udgår af § 99, stk. 4.

Forslaget betyder, at direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser i anledning af klage over en kasses sagsbehandling efter § 99, stk. 4, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.4.2.

Til nr. 10

Efter den gældende § 100 b, stk. 2, kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om digital kommunikation mellem arbejdsløshedskasserne, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Som følge af beslutningen om at flytte behandlingen af sager om klager m.v. efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fra Arbejdsskadestyrelsen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, foreslås det i lovforslagets § 8, nr. 10, at henvisningen til Arbejdsskadestyrelsen udgår af § 100 b, stk. 2.

Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren, jf. bemyndigelsesbestemmelsen i § 100 b, stk. 2, efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætter regler om digital kommunikation mellem arbejdsløshedskasserne, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.4.2.

Efter § 132 kan en a-kasses afgørelser om jobrettet uddannelse efter reglerne i lovens kapitel 8 a og om befordringsgodtgørelse efter lovens kapitel 15, indbringes for Arbejdsskadestyrelsen af den, som afgørelsen vedrører, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt. §§ 98 og 99 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finder tilsvarende anvendelse.

Som følge af beslutningen om at flytte behandlingen af sager om klager m.v. efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fra Arbejdsskadestyrelsen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, foreslås det med lovforslagets § 9, nr. 1, at den kompetence m.v., der efter § 132 er tillagt Arbejdsskadestyrelsen, overgår til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Forslaget betyder, at klage over en a-kasses afgørelser om jobrettet uddannelse efter reglerne i kapitel 8 a og om befordringsgodtgørelse efter kapitel 15, efter § 132 kan indbringes for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering af den, som afgørelsen vedrører, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.4.2.

Efter den gældende § 12, stk. 2, må kommunen ikke træffe afgørelse om ophør af seniorjob, før der er truffet afgørelse i henholdsvis Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg og Arbejdsskadestyrelsen, i tilfælde, hvor den pågældende klager til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg over, at det ordinære henviste arbejde ikke har været rimeligt, eller klager til Arbejdsskadestyrelsen efter reglerne i § 98 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. over afgørelsen om manglende indbetaling af medlems- eller efterlønsbidrag.

Som følge af beslutningen om at flytte behandlingen af sager om klager m.v. efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fra Arbejdsskadestyrelsen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, foreslås det, at henvisningen til Arbejdsskadestyrelsen i § 12, stk. 2, ændres til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Forslaget betyder, at i tilfælde, hvor et medlem klager til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter reglerne i § 98 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. over afgørelsen om manglende indbetaling af medlems- eller efterlønsbidrag, må kommunen ikke træffe afgørelse om ophør af seniorjob, før der er truffet afgørelse i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.4.2.

Den gældende bestemmelse i § 24, stk. 1, indeholder et forbud mod, at direktionen og visse ansatte ejer eller driver selvstændig erhvervsvirksomhed eller deltager i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed i tilfælde af, at ATP eller virksomheder, der indgår i koncern med ATP har eller indgår engagementer med sådanne erhvervsvirksomheder (eller virksomheder, der indgår i koncern med disse). Undtagelsesbestemmelsen i § 24 d, stk. 4, omfatter engagementer med virksomheder, hvori ATP, LD og Arbejdsmarkeds Erhvervssygdomssikring eller finansielle virksomheder i fællesskab (samt disses virksomheder oprettet i henhold til lov om finansiel virksomhed) ejer mere end 4/5 af kapitalandelene.

Den gældende bestemmelse i § 26 c, stk. 1, indeholder en regel om, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions anbringelse af midler i en enkelt virksomhed ikke må medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension alene eller sammen med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller sammen med dattervirksomheder, som de ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden, medmindre der er hjemmel hertil.

Ved lovforslagets § 11, nr. 1, foreslås det at ændre "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslagene indebærer, at disse regler fremover kommer til at gælde for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring på samme måde, som de gælder for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i dag.

Forslagene er konsekvenser af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.3.2.

Den gældende bestemmelse i § 5 c, stk. 1 og 2, indeholder et forbud mod, at direktionen og visse ansatte ejer eller driver selvstændig erhvervsvirksomhed eller deltager i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed i tilfælde af, at LD eller virksomheder, der indgår i koncern med LD har eller indgår engagementer med sådanne erhvervsvirksomheder (eller virksomheder, der indgår i koncern med disse). Undtagelsesbestemmelsen i § 5 c, stk. 4, omfatter engagementer med virksomheder, hvori LD, ATP og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller finansielle virksomheder i fællesskab (samt disses virksomheder oprettet i henhold til lov om finansiel virksomhed) ejer mere end 4/5 af kapitalandelene.

Ved lovforslagets § 12, nr. 1, foreslås det at ændre "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget indebærer, at reglen overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.3.2.

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i § 11, stk. 1, skal virksomheder, der udøver forsikringsvirksomhed, herunder genforsikringsvirksomhed, som udgangspunkt have tilladelse som forsikringsselskab eller captivegenforsikringsselskab. Tilladelsen skal angive de forsikringsklasser, som tilladelsen omfatter. Efter § 11, stk. 2, nr. 10, gælder dette ikke for blandt andet Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Efter den gældende bestemmelse i § 361 betaler Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring et årligt beløb til Finanstilsynet.

Ved lovforslagets § 13, nr. 1, foreslås det at ændre "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget indebærer, at reglerne overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslagene er konsekvenser af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.3.2.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i § 230 kan et forsikringsselskab, der driver arbejdsulykkesforsikring, ikke opløses, medmindre det forinden har overdraget hele sin arbejdsulykkesforsikringsbestand til et andet selskab i overensstemmelse med regler fastsat efter § 204 i loven, eller dets arbejdsulykkesforsikringsbestand er taget under administration af Arbejdsskadestyrelsen efter § 54 i lov om arbejdsskadesikring.

Finanstilsynet kan efter den gældende bestemmelse i § 250 under visse betingelser (for eksempel krav til økonomisk soliditet) tilbagekalde et selskabs tilladelse til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, hvorefter forsikringsbestanden tages under administration af Arbejdsskadestyrelsen i henhold til § 54 i lov om arbejdsskadesikring.

Ved lovforslagets § 13, nr. 2, foreslås det at ændre "Arbejdsskadestyrelsen" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget indebærer, at Arbejdsskadestyrelsens opgaver på dette område overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det bemærkes, at ingen af de nævnte situationer er forekommet.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.3.2.

Efter den gældende bestemmelse i § 21, stk. 1, skal revisor for blandt andet Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i revisionsprotokoller, der vedrører et årsregnskab m.v. oplyse om følgende:

1. Andre ydelser end revision, der er leveret til den reviderede virksomhed af revisionsvirksomheden og dens dattervirksomheder, og

2. de foranstaltninger, der er iværksat for at mindske eventuelle trusler mod revisors uafhængighed, som dokumenteret af revisor.

Ved lovforslagets § 14, nr. 1, foreslås det at ændre "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget indebærer, at reglen overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.3.2.

Efter den gældende bestemmelse i § 11 b, stk. 1, 1. pkt., fastsætter forsvarsministeren regler for udbetaling af en supplerende skattepligtig løbende ydelse i tilfælde, hvor personel, der ikke er omfattet af lov om tjenestemandspension eller lov om pensionering af civilt personel m.v. i forsvaret, omkommer eller påføres varigt mén under eller som følge af tjenesten under udsendelse til udlandet med henblik på deltagelse i de i § 11 a, stk. 1, nævnte opgaver.

Efter den gældende bestemmelse i § 11 b, stk. 1, 2. pkt., er det en betingelse for udbetaling af den supplerende løbende ydelse efter 1. pkt., at Arbejdsskadestyrelsen har anerkendt dødsfaldet eller tilskadekomsten som en arbejdsskade. Derudover er det efter § 11 b, stk. 3, en forudsætning for udbetaling af supplerende løbende ydelse, at Arbejdsskadestyrelsen har vurderet, at den pågældende har lidt et tab af erhvervsevne på mindst 15 procent.

Ved lovforslagets § 15, nr. 1, foreslås det at ændre "Arbejdsskadestyrelsen" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget indebærer, at Arbejdsskadestyrelsens nuværende opgaver efter loven overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsens opgaver overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.

Efter den gældende bestemmelse i § 10 kan såvel tilskadekomne som skadevolder indhente en vejledende udtalelse om spørgsmålet om fastsættelse af varigt mén og tab af erhvervsevne fra Arbejdsskadestyrelsen.

Ved lovforslagets § 16, nr. 1, foreslås det at ændre "Arbejdsskadestyrelsen" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget indebærer, at Arbejdsskadestyrelsens opgaver efter erstatningsansvarsloven overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsens opgaver med at afgive vejledende udtalelser i sager om personskade m.v. overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.

Efter den gældende bestemmelse i § 3, stk. 3, 1. pkt., jf. stk. 2, har Arbejdsskadestyrelsen kompetence til at behandle visse sager om krav om erstatning for skader ved LSD-behandling. Selve erstatningsloven blev ophævet med virkning fra 1. juli 1992.

Arbejdsskadestyrelsen træffer på den baggrund afgørelse om retten til behandling og hjælpemidler efter samme principper som i lov om erstatning for skader ved LSD- behandling.

Efter den gældende bestemmelse i § 3, stk. 3, 2. pkt., kan Arbejdsskadestyrelsens afgørelse i disse sager ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Ved lovforslagets § 17, nr. 1, foreslås det at ændre "Arbejdsskadestyrelsen" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget indebærer, at Arbejdsskadestyrelsens opgaver efter loven overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der er på nuværende tidspunkt få verserende sager (mindre end 10), og der kommer ikke nye sager, men der betales fortsat for behandling og hjælpemidler efter loven.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.

Efter den gældende bestemmelse i § 37, stk. 1, 1. pkt., kan Patientforsikringsforeningen af blandt andet Arbejdsskade-styrelsen forlange meddelt enhver oplysning, som foreningen skønner, er af betydning for behandling af sager om pa-tientskader.

Efter den gældende bestemmelse i § 58, stk. 1, 1. pkt., kan ministeren for sundhed og forebyggelse eller den, som ministeren bemyndiger til at varetage opgaverne, af blandt andet Arbejdsskadestyrelsen forlange meddelt enhver oplysning, som skønnes at være af betydning for behandling af sager om lægemiddelskader.

Ved lovforslagets § 18, nr. 1, foreslås det at ændre "Arbejdsskadestyrelsen" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget indebærer, at Arbejdsskadestyrelsens nuværende pligt til at meddele oplysninger til Patientforsikringen vedrørende patientskader og til ministeren for sundhed og forebyggelse vedrørende lægemiddelskader overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsens opgaver overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.

Til nr. 1

Efter gældende lov opkræves der hos Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring en arbejdsskadeafgift til staten. Denne består af to dele, henholdsvis en afgift på 17 pct. af bidraget, som de sikringspligtige arbejdsgivere og de frivilligt sikrede har indbetalt vedrørende det foregående kalenderår, samt en afgift på 12 pct. af de samlede kapitalerstatninger, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i det foregående kalenderår som følge af en arbejdsulykke.

Til brug for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings angivelse og indbetaling af afgiften til staten opgør Arbejdsskadestyrelsen hvert år summen af Arbejdsskadestyrelsens tilkendte erstatninger. Afgiftsgrundlaget er nærmere beskrevet i loven.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er efter gældende regler den eneste afgiftspligtige efter loven og er tillagt en række opgaver efter loven.

Ved lovforslagets § 19, nr. 1, foreslås det at ændre "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring" i en række bestemmelser i loven samt i lovens titel.

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings nuværende opgaver overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring nedlægges, og at opgaverne med hensyn til finansiering af udgifter ved erhvervssygdomme overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.2.2.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i § 1 opkræves der en arbejdsskadeafgift til staten hos Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Ved lovforslagets § 19, nr. 2, foreslås det at ændre "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for så vidt angår opgavevaretagelsen efter § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget indebærer, at det fremover er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der er afgiftspligtig efter loven.

Der er i forslaget til bestemmelsen samtidig foretaget en henvisning til § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager både beregningsopgaven fra Arbejdsskadestyrelsen og pligten, der i dag påhviler Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring til at finansiere afgiften. Da afgiften vedrører de opgaver, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring varetager, jf. forslaget i § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, er det fastslået i forslaget.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.2.2.

Til nr. 3

Arbejdsskadeafgiften beregnes efter den gældende bestemmelse i § 3, stk. 1, nr. 2, på baggrund af de erstatninger, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt efter arbejdsskadesikringsloven m.v. Det betyder, at Arbejdsskadestyrelsen efter den gældende bestemmelse i § 3, stk. 6, til brug for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings angivelse og indbetaling af afgiften hvert år skal opgøre summen af tilkendte erstatninger for tab af erhvervsevne, godtgørelser for varigt mén, overgangsbeløb ved dødsfald, erstatninger for tab af forsørger og godtgørelser til efterladte, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i det foregående kalenderår som følge af en arbejdsulykke.

Bilag 1 i loven indeholder de hensættelsesfaktorer, som Arbejdsskadestyrelsen anvender til opgørelse af værdien af de løbende erstatninger med henblik på opgørelse af beregningsgrundlaget for opkrævning af arbejdsskadeafgiften efter lovens § 3, stk. 1, nr. 2.

Ved lovforslagets § 19, nr. 3, foreslås det at ændre "Arbejdsskadestyrelsen" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget indebærer, at Arbejdsskadestyrelsens nuværende opgaver efter loven overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, herunder at grundlaget for arbejdsskadeafgiften fremover beregnes af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslagene er en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsens opgaver overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.2.2.

Til nr. 4

Det følger af den gældende bestemmelse i § 3, stk. 6, 1. pkt., at Arbejdsskadestyrelsen hvert år senest den 20. april opgør summen af tilkendte erstatninger for tab af erhvervsevne, godtgørelser for varigt mén, overgangsbeløb ved dødsfald, erstatninger for tab af forsørger og godtgørelser til efterladte, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i det foregående kalenderår som følge af en arbejdsulykke, til brug for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings angivelse og indbetaling af afgiften.

Efter den gældende bestemmelse i § 4, stk. 3, kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings regnskabsførelse.

Ved lovforslagets § 19, nr. 4, foreslås det at ændre "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings".

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver og pligter overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og at skatteministeren kan fastsætte regler om regnskabsførelse i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for så vidt angår arbejdsskadeafgiften.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.2.2.

Til nr. 5

Det følger af den gældende bestemmelse i § 3, stk. 6, 3. pkt., at ændringer som følge af Ankestyrelsens afgørelser ikke indgår i afgiftsgrundlaget i de tilfælde, hvor Ankestyrelsens afgørelse først træffes, efter at Arbejdsskadestyrelsen har underrettet Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring om summen af tilkendte arbejdsulykkeserstatninger m.v.

Ved lovforslagets § 19, nr. 5, foreslås det at ændre "efter at Arbejdsskadestyrelsen har underrettet Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring om summen" til "efter at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har opgjort summen".

Forslaget indebærer, at skæringstidspunktet for, hvornår Ankestyrelsens afgørelser kan indgå i afgiftsgrundlaget bliver tidspunktet, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har opgjort summen af tilkendte arbejdsulykkeserstatninger m.v.

Forslaget er en konsekvens af, at både Arbejdsskadestyrelsens opgaver og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssik-rings opgaver med hensyn til finansiering af udgifter til erhvervssygdomme overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.2.2.

Til nr. 6

Efter de gældende bestemmelser i § 4, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt., og § 5, stk. 1, er der pålagt Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring en række administrative opgaver i forbindelse med arbejdsskadeafgiften.

Ved lovforslagets § 19, nr. 6, foreslås det at ændre "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal, som led i opgavevaretagelsen efter § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget indebærer, at disse administrative opgaver overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Det er i forslaget til bestemmelsen samtidig fastslået, at det er som led i opgavevaretagelsen efter § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager både beregningsopgaven fra Arbejdsskadestyrelsen og pligten, der i dag påhviler Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring til at finansiere afgiften. Da afgiften udredes af de midler Arbejdsmarkedets Erhvervssikring administrerer, jf. forslaget i § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, er det fastslået i forslaget.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.2.2.

Til nr. 7

Efter den gældende bestemmelse i § 6, stk. 1, har told- og skatteforvaltningen adgang til at foretage eftersyn hos Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og til at efterse institutionens forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale, korrespondance m.v., uanset om disse oplysninger opbevares på papir eller andre medier.

Efter den gældende bestemmelse i § 8, stk. 1, 1. pkt., i gældende lov kan Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring for at dække arbejdsskadeafgiften forhøje bidraget efter § 55 i lov om arbejdsskadesikring.

Ved lovforslagets § 19, nr. 7, foreslås det i begge bestemmelser at ændre "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som led i opgavevaretagelsen, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager de pligter og rettigheder, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har i dag.

Det er i forslaget til bestemmelsen samtidig fastslået, at det vedrører opgavevaretagelsen efter § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager både beregningsopgaven fra Arbejdsskadestyrelsen og pligten, der i dag påhviler Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring til at finansiere afgiften. Da afgiften udredes af de midler Arbejdsmarkedets Erhvervssikring administrerer, jf. forslaget i § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, er det fastslået i forslaget.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.2.2.

Til nr. 8

Efter den gældende bestemmelse i § 8, stk. 1, 2. pkt., kan Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ved forhøjelsen af bidraget efter § 8, stk. 1, 1. pkt., afrunde til nærmeste hele kronebeløb.

Ved lovforslagets § 19, nr. 8, foreslås det at ændre "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring afrunde" til "beløbet afrundes.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har samme adgang til at afrunde forhøjelsen, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har i dag.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.2.2.

Til nr. 9

Det følger af den gældende bestemmelse i § 8, stk. 5, 1. pkt., at Arbejdsskadestyrelsen skal underrette Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring om størrelsen af de tilkendte arbejdsulykkeserstatninger m.v. med angivelse af branche til brug for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgørelse efter stk. 2 og 3.

Opgørelserne efter stk. 2 og 3 anvendes til at fastsætte forhøjelse af bidraget for de sikringspligtige arbejdsgivere og de frivilligt sikrede, herunder for brancheundergruppen ”uoplyst”.

Ved den foreslåede bestemmelse til § 8, stk. 5, 1. pkt., foreslås det, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring opgør størrelsen af de tilkendte arbejdsulykkeserstatninger m.v. fordelt på branche til brug for fastsættelsen af forhøjelsen efter stk. 2 og 3.

Som konsekvens af, at både Arbejdsskadestyrelsens opgaver og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver med hensyn til finansiering af udgifter til erhvervssygdomme overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, foreslås en ændret affattelse af § 8, stk. 5, 1. pkt., hvorefter Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til brug for fastsættelsen af forhøjelsen efter stk. 2 og 3 opgør størrelsen af de tilkendte arbejdsulykkeserstatninger m.v. fordelt på branche.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.2.2.

Til nr. 10

Efter den gældende bestemmelse i § 8, stk. 5, 2. pkt., finder § 49, stk. 1, 4. pkt., i arbejdsskadesikringsloven tilsvarende anvendelse ved Arbejdsskadestyrelsens vurdering af branchetilhørsforhold.

Ved lovforslagets § 19, nr. 10, foreslås det at ændre "Arbejdsskadestyrelsens" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings".

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsens opgaver overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.2.2.

Efter den gældende bestemmelse i § 3, stk. 1, nr. 12, er Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring undtaget fra skattepligten efter loven.

Ved lovforslagets § 20, nr. 1, foreslås det at ændre "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring bliver undtaget fra skattepligt på samme måde som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er i dag.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver med finansiering af udgifter og udbetaling af erstatning m.v. ved erhvervssygdomme overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.3.2.

I den gældende bestemmelse i § 16, nr. 2, henvises til lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og af arbejdsulykkesforsikringer m.v. Det foreslås, at loven ændrer navn ved lovforslagets § 19, og ændringen af opkrævningsloven er en konsekvens heraf.

Ved lovforslagets § 21, nr. 1, foreslås det således at ændre "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.3.2.

Efter den gældende bestemmelse i § 12 d kan Arbejdsskadestyrelsen og kommunalbestyrelser udveksle oplysninger om oprettelse af arbejdsskadesager og sager om sygedagpenge, revalidering, fleksjob og førtidspension til brug for behandling af sager efter lov om arbejdsskadesikring og opfølgning af sager om sygedagpenge. Ligeledes kan Arbejdsskadestyrelsen og kommunalbestyrelserne i arbejdsskadesager og i sager om sygedagpenge, revalidering, fleksjob og førtidspension udveksle oplysninger om indhentelse af sagsoplysninger, som dokumenterer arbejdsevnen, og udveksle oplysninger om, at der er truffet afgørelse om arbejdsevnen.

Denne udveksling kan ske automatisk og uden borgerens samtykke.

Ved lovforslagets § 22, nr. 1, foreslås det at ændre "Arbejdsskadestyrelsen" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indtræder i stedet for Arbejdsskadestyrelsen i retten til udveksling af oplysninger med kommunerne.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.3.2.

Det foreslås i stk. 1 , at loven træder i kraft den 1. juli 2016.

Den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring oprettes samtidig ved lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. det samtidigt fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Det foreslås i stk. 2 , at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring færdigbehandler sager på sagsområder, der efter § 2 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overføres til behandling i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og som ikke inden lovens ikrafttræden er afsluttede af Arbejdsskadestyrelsen.

Forslaget indebærer, at behandlingen af alle sager, der i dag behandles i Arbejdsskadestyrelsen fra lovens ikrafttræden, overgår til behandling i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det gælder både verserende sager, der ikke er afsluttede af Arbejdsskadestyrelsen ved lovens ikrafttræden, og sager, der er afsluttet før lovens ikrafttræden, men genoptages til fornyet behandling efter lovens ikrafttræden. Finansieringen af administrationen af disse sager sker efter reglerne i § 59 i arbejdsskadesikringsloven.

I stk. 3 foreslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i forbindelse med klage genvurderer afgørelser, der er truffet, men ikke genvurderet af Arbejdsskadestyrelsen inden lovens ikrafttræden, jf. § 44, stk. 7-9, i arbejdsskadesikringsloven.

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring genvurderer de afgørelser, der er truffet af Arbejdsskadestyrelsen inden lovens ikrafttræden, men ikke genvurderet ved lovens ikrafttræden.

I stk. 4 foreslås, at behandlingen af verserende sager samt af sager, der genoptages, fortsætter i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring uden fornyet samtykke.

Efter arbejdsskadesikringsloven behandler Arbejdsskadestyrelsen i dag sagerne på grundlag af et stiltiende samtykke. Stiltiende samtykke indebærer, at tilskadekomne eller efterladte i den skriftlige bekræftelse af, at en anmeldelse er modtaget, bliver gjort opmærksom på, hvilke typer af oplysninger det kan blive nødvendigt at indhente, og får en frist til eventuelt at gøre indsigelse imod dette.

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke skal indhente et fornyet samtykke til den fortsatte behandling af sagerne i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Det foreslås i stk. 5 , at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indtræder som sagsøgt eller sagsøger i retssager, der er anlagt mod eller af Arbejdsskadestyrelsen inden lovens ikrafttræden.

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indtræder i de retssager, der ved lovens ikrafttræden er anlagt mod eller af Arbejdsskadestyrelsen i konkrete sager.

Efter arbejdsskadesikringsloven kan Arbejdsskadestyrelsens afgørelser indbringes for Ankestyrelsen, der træffer den endelige administrative afgørelse i sagerne. Både Ankestyrelsens og Arbejdsskadestyrelsens afgørelser kan indbringes for domstolene. De fleste retssager anlægges mod Ankestyrelsen, men det er ikke nødvendigt for sagens parter at udnytte den administrative klagemulighed, inden der anlægges retssag.

Ved forslaget undgås unødvendige processuelle sagsskridt ved domstolene.

Det foreslås i stk. 6, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver og forpligtelser i sager om erhvervssygdomme m.v. overføres den 1. juli 2016 til bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver og forpligtelser vedrørende erhvervssygdomsområdet. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager i den forbindelse arbejdsgivernes betaling for 2016 fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager i den forbindelse både de hensættelser, der er opbygget i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring for sager før lovens ikrafttræden samt arbejdsgivernes betaling af bidrag vedrørende 2016.

Det foreslås i stk. 7 , at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indtræder ved lovens ikrafttræden i Arbejdsskadestyrelsens og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings krav vedrørende konkrete sager. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indtræder tilsvarende ved lovens ikrafttræden i krav mod Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring vedrørende konkrete sager.

På tilsvarende måde indebærer stk. 7, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indtræder i Arbejdsskadestyrelsens og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings rettigheder og forpligtelser i konkrete sager. Der kan for eksempel være tale om sager om tilbagebetaling, modregning eller efterbetaling.

Arbejdsskadestyrelsen udbetaler således erstatning til tilskadekomne i visse sager. Har Arbejdsskadestyrelsen før lovens ikrafttræden truffet en afgørelse om erstatning til tilskadekomne overgår forpligtelsen til at udbetale erstatningen ved lovens ikrafttræden til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der skal sikre overholdelse af for eksempel udbetalingsfrister.

På tilsvarende måde indtræder Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved lovens ikrafttræden i et krav mod en nystartet virksomhed, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring inden lovens ikrafttræden har udsendt opkrævning vedrørende virksomhedens bidrag efter § 55 i arbejdsskadesikringsloven.

Det foreslås i stk. 1 generelt, at alle bekendtgørelser, der er udstedt efter de hidtil gældende love forbliver i kraft, indtil de ophæves eller ændres. Dette vil sikre en stabil administration af arbejdsskadesagerne samt sikre, at beskæftigelsesministeren sammen med bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring får mulighed for at tage stilling til, i hvilket omfang bekendtgørelserne skal videreføres uændret eller ændres.

I stk. 2 foreslås det specifikt, at de takster, som direktøren for Arbejdsskadestyrelsen har fastsat for 2016 for administrationen af sager i Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen gælder for administrationen af sager i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fra lovens ikrafttræden. Disse takster er fastsat i Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse nr. 1220 af 30. oktober 2015 om satser pr. 1. januar 2016 efter lov om arbejdsskadesikring og lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Dette svarer til den territoriale gyldighed for arbejdsskadesikringsloven.