Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love

Til nr. 1

Det foreslås at indsætte en henvisning til § 66 a i lov om social service, § 2 a, stk. 5, som regulerer indbetaling af ATP-bidrag, når der udbetales tabt arbejdsfortjeneste til netværksplejefamilier. Der er hidtil blevet indbetalt ATP-bidrag for disse personer, men i forbindelse med lov nr. 628 af 11. juni 2010 om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forældreansvarsloven blev der ikke indsat en henvisning i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det findes derfor mest korrekt at indsætte en sådan henvisning – i lighed med de øvrige henvisninger til lov om social service.

Til nr. 2

Det foreslås, at § 9 a, stk. 2, ophæves. Bestemmelsen, som vedrører forhøjelse af tillægspension i forbindelse med udskydelse af tidspunktet for udbetaling, er en overgangsbestemmelse, som ikke længere har betydning.

Til nr. 3

Det foreslås, at §§ 17 j og 17 o, som omhandler SP-ordningen, ophæves. I forbindelse med afviklingen af Særlig Pensionsopsparing blev indeståender, der ikke havde været mulighed for at udbetale, overført til Arbejdsmarkedets Tillægspension den 1. oktober 2010 til forvaltning. Krav på overførte indeståender forældes efter 5 år, jf. § 17 j i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, regnet fra den 30. april 2010. Herefter vil indeståender, som kontohaver ikke senest den 30. april 2015 har anmodet om at få udbetalt, tilfalde Arbejdsmarkedets Tillægspension, og Særlig Pensionsopsparing vil være endeligt ophørt. §§ 17 j og 17 o vil således ikke længere vil have nogen funktion og foreslås derfor ophævet.

Til nr. 4

Den foreslåede ændring af § 23, stk. 4, er en konsekvens af, at der med lovforslagets § 1, nr. 9, indsættes en ændret affattelse af § 26 b med ændrede investeringsregler for Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvor visse stykker i den gældende § 26 b ophæves, rækkefølgen af stykkerne i bestemmelsen ændres, og mulighederne for investering i dattervirksomheder udvides.

Til nr. 5

Den foreslåede ændring af § 23, stk. 5, er en konsekvens af, at der i lovforslagets § 1, nr. 9, indsættes en ændret affattelse af § 26 b med ændrede investeringsregler for Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvor visse stykker i den gældende § 26 b ophæves, rækkefølgen af stykkerne i bestemmelsen ændres, og mulighederne for investering i dattervirksomheder udvides.

Til nr. 6

Med den foreslåede indsættelse af § 23 a, stk. 4 og 5, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, får Arbejdsmarkedets Tillægspension som led i selskabets virksomhedsstyring, jf. § 23 b, stk. 1, pligt til at identificere de ansatte, der i kraft af deres stillinger er nøglepersoner i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Den foreslåede ændring af § 23 a, stk. 5, stiller krav om egnetheds- og hæderlighedsvurdering af selskabets nøglepersoner. De foreslåede bestemmelser ændrer ikke i kravene til Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse og direktør.

Med forslaget vil der gælde samme krav for Arbejdsmarkedets Tillægspension, som er indført for gruppe 1-forsikringsselskaber i lov om finansiel virksomhed.

Ved nøglepersoner forstås ansatte, der er udpeget som nøglepersoner efter § 23 a, stk. 4.

Ifølge § 23 b, stk. 1, skal Arbejdsmarkedets Tillægspension have effektive former for virksomhedsstyring, herunder en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling. Finanstilsynet kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om de foranstaltninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension skal træffe for at have effektive former for virksomhedsstyring, jf. § 23 b, stk. 2. Hjemmelsbestemmelsen er udnyttet med den gældende bekendtgørelse nr. 1578 af 15. december 2010 om ledelse og styring af Arbejdsmarkedets Tillægspension (ledelsesbekendtgørelsen).

Ledelsesbekendtgørelsen – herunder regler for nøglefunktioner i Arbejdsmarkedets Tillægspension – vil blive revideret, inden loven træder i kraft, svarende til den igangværende revision af ledelsesbekendtgørelsen for forsikringsvirksomheder i forbindelse med gennemførelsen af Solvens II-direktivet. Ved revisionen vil der blive taget hensyn til Arbejdsmarkedets Tillægspensions særlige forhold i den forbindelse, herunder Arbejdsmarkedets Tillægspensions etableringsgrundlag, organisering, udpegning af bestyrelse, økonomiske grundlag m.v., idet hensigten i øvrigt er at lægge sig tæt op ad reguleringen i den ændrede ledelsesbekendtgørelse for forsikringsvirksomhederne.

De personer, som vil skulle identificeres og registreres som nøglepersoner, vil for det første være de af Arbejdsmarkedets Tillægspensions ansatte, der i det daglige er en del af den faktiske ledelse af pensionsvirksomheden i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det vil være op til Arbejdsmarkedets Tillægspension at identificere og udpege ansatte, der udgør den faktiske ledelse af pensionsvirksomheden i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Hvilke ledende ansatte, som vil skulle anses for nøglepersoner, vil afhænge af pensionsvirksomhedens organisation og aktiviteter, for eksempel personer med særligt ansvar for specifikke investeringsområder.

Dernæst vil ansatte, der er øverst ansvarlige for en nøglefunktion i pensionsvirksomheden i Arbejdsmarkedets Tillægspension, skulle udpeges og registreres som nøglepersoner. Som nøglefunktioner anses funktioner, der er vigtige og afgørende for driften af pensionsvirksomheden i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Organisationen af gruppe 1-forsikringsselskaber, som er omfattet af lov om finansiel virksomhed, vil, udover bestyrelsen og direktionen, skulle omfatte en risikostyringsfunktion, en compliancefunktion, en aktuarfunktion og en intern auditfunktion, og disse funktioner anses i henhold til direktivet altid for nøglefunktioner, der er afgørende for selskabernes drift.

I Arbejdsmarkedets Tillægspension vil risikostyringsfunktionen, compliancefunktionen, aktuarfunktionen og den interne auditfunktion og de opgaver, som de øverst ansvarlige for disse funktioner skal udføre, blive reguleret i forbindelse med den kommende revision af ledelsesbekendtgørelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension med hjemmel i § 23 b, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Som led i dette arbejde vil det efter forhandling med beskæftigelsesministeren blive fastlagt, hvilke funktioner der skal anses for at være nøglefunktioner i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

I relation til reglerne om udpegning af væsentlige risikotagere medfører det forhold, at en ansat i Arbejdsmarkedets Tillægspension er udpeget som væsentlig risikotager, ikke nødvendigvis, at den pågældende skal identificeres som nøgleperson i medfør af § 23 a, stk. 4. Vurderingen af, om en ansat skal udpeges som væsentlig risikotager og dermed er omfattet af aflønningsreglerne for Arbejdsmarkedets Tillægspension, er en særskilt proces, som ikke er forbundet med kravet om, at nøglepersoner skal egnetheds- og hæderlighedsvurderes.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ved lovens ikrafttræden og herefter løbende skal identificere selskabets nøglepersoner. Ved ændringer i Arbejdsmarkedets Tillægspensions forhold, herunder for eksempel organisationsændringer eller fratrædelser, skal Arbejdsmarkedets Tillægspension således vurdere, om dette giver anledning til ændringer i vurderingen af, hvem der skal identificeres som nøglepersoner.

§ 23 a, stk. 4, betyder, at det påhviler Arbejdsmarkedets Tillægspension at underrette Finanstilsynet, hvis en ansat, der har været identificeret som nøgleperson, ikke længere varetager stillingen, eksempelvis som følge af, at den pågældende ikke længere opfylder kravene i § 23 a, stk. 1-3. Herved ligestilles Arbejdsmarkedets Tillægspension med gruppe 1-forsikringsselskaber, som ligeledes har pligt til at underrette Finanstilsynet om enhver ændring i kredsen af nøglepersoner, herunder ændringer som følge af, at en nøgleperson ikke længere lever op til egnetheds- og hæderlighedskravene.

Finanstilsynet vil således som udgangspunkt modtage underretning om ændring i kredsen af nøglepersoner identificeret i medfør af § 23 a, stk. 4, når en ansat, der identificeres som ny nøgleperson, i den forbindelse anmoder Finanstilsynet om at blive egnetheds- og hæderlighedsvurderet i henhold til § 23 a, stk. 1-3, jf. stk. 5. Der kan forekomme situationer, hvor eksempelvis en stilling, som hidtil har været varetaget af en nøgleperson, bortfalder eller ikke længere udgør en stilling, som medfører, at den ansatte skal identificeres som nøgleperson i medfør af § 23 a, stk. 4. Derfor indeholder § 23 a, stk. 4, en selvstændig pligt for Arbejdsmarkedets Tillægspension til løbende at underrette Finanstilsynet om ændringer i kredsen af nøglepersoner, herunder en pligt til at underrette Finanstilsynet, såfremt en ansat, der er identificeret som nøgleperson, ikke længere lever op til kravene i

§ 23 a, stk. 1-3. Underretningen vil kunne foretages i forbindelse med, at der anmodes om egnetheds- og hæderlighedsvurdering af den ansatte, der fremover skal varetage stillingen.

Det foreslås at indsætte et nyt § 23 a, stk. 5, således at der fremover gælder et krav om, at udover medlemmer af bestyrelsen og direktøren i Arbejdsmarkedets Tillægspension, skal også ansatte, der vil blive identificeret som nøglepersoner efter § 23 a, stk. 4, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, opfylde kravene til egnethed og hæderlighed i § 23 a, stk. 1-3. Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af § 23 a, stk. 4, som stiller krav om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension, som led i selskabets virksomhedsstyring, jf. § 23 b, stk. 1, skal identificere de ansatte, der i kraft af deres stillinger er nøglepersoner i virksomheden.

Med forslaget til § 23 a, stk. 5, bliver nøglepersoner omfattet af de gældende regler om egnethed og hæderlighed for bestyrelse og direktion i § 23 a, stk. 1 og 2, der angiver de forhold, som kan medføre, at en person ikke anses for at have fyldestgørende erfaring og den fornødne hæderlighed. Det kan f.eks. være vanskeligt at have tillid til, at en direktør i Arbejdsmarkedets Tillægspension kan varetage Arbejdsmarkedets Tillægspensions og de berettigede lønmodtageres interesser på betryggende vis, hvis f.eks. direktøren via et selskab, som denne ejer, har påført Arbejdsmarkedets Tillægspension et tab, eller hvis Finanstilsynet gentagne gange må give Arbejdsmarkedets Tillægspension påbud, fordi lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension på væsentlige områder ikke er overholdt, og der dermed er grund til at antage, at direktøren ikke vil varetage sin stilling på forsvarlig måde.

Kravene til egnethed og hæderlighed skal være opfyldt til enhver tid, hvilket indebærer, at kravene skal opfyldes fra det tidspunkt, hvor direktøren tiltræder stillingen, og i hele den periode, hvori den pågældende bestrider stillingen. Når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem i eller en stilling som direktør for Arbejdsmarkedets Tillægspension, påser Finanstilsynet, om den pågældende opfylder kravene i de relevante bestemmelser.

Finanstilsynet vil i forbindelse med vurderingen af, om direktøren har tilstrækkelig fyldestgørende erfaring og den fornødne hæderlighed, kunne inddrage eventuelle retningslinjer på området fra såvel the European Banking Authority (EBA), European Insurance and Occupational Pensions Authority (EIOPA) og the European Securities and Markets Authority (ESMA), hvor det nærmere beskrives, hvad der forstås ved hæderlighed, integritet og uafhængighed, i det omfang sådanne retningslinjer foreligger, og i det omfang inddragelse af retningslinjerne er relevant i forhold til Arbejdsmarkedets Tillægspensions virksomhedstype.

Et medlem af bestyrelsen og direktøren er forpligtet til at meddele Finanstilsynet oplysninger om relevante forhold i forbindelse med deres indtræden i virksomhedens ledelse og efterfølgende, hvis forholdene ændres.

Egnetheds- og hæderlighedsvurderingen for nøglepersoner vil også blive foretaget af Finanstilsynet og vil ske med udgangspunkt i de krav, som stilles til de opgaver, som nøglepersonen skal udføre, og det område eller den funktion, som nøglepersonen er ansvarlig for.

Derudover opstilles der ikke generelle kriterier for, hvilke teoretiske og praktiske krav en nøgleperson skal opfylde. Dette vil afhænge af, hvilken stilling nøglepersonen skal varetage, og Arbejdsmarkedets Tillægspensions pensionsvirksomheds særlige forhold og opgaver. I praksis vil Finanstilsynet foretage en vurdering af, om den pågældende har praktisk erfaring med det relevante område, herunder særligt om vedkommende i øvrigt har haft ansættelse inden for pensionsområdet, og hvilken viden og erfaring den pågældende har opnået på baggrund heraf.

Det ligger i egnetheds- og hæderlighedskravene, at den pågældende nøgleperson skal kunne varetage sin stilling på forsvarlig vis. Ved vurderingen af, om en nøgleperson på samme tid kan være øverst ansvarlig for flere nøglefunktioner, skal Arbejdsmarkedets Tillægspensions særlige forhold, organisation og kompleksitet, samt det tidsforbrug, som må antages at være forbundet med stillingen, inddrages. Derudover skal det sikres, at nøglepersonen ikke som den øverst ansvarlige for en nøglefunktion er involveret i udførelsen af opgaver, som denne som den øverst ansvarlige for en anden nøglefunktion skal kontrollere.

Hvis den øverst ansvarlige for risikostyringsfunktionen, compliancefunktionen eller aktuarfunktionen har andre opgaver, end dem der følger af den funktion, som den pågældende er ansvarlig for, skal Arbejdsmarkedets Tillægspension foretage betryggende kompenserende foranstaltninger, som kan sikre, at mulige interessekonflikter mellem opgaver knyttet til funktionen og øvrige opgaver håndteres betryggende og på forsvarlig vis. For så vidt angår den interne auditfunktion skal denne være objektiv og uafhængig af selskabets daglige ledelse og de funktioner og aktiviteter, som revideres, og også her vil der i reguleringen blive taget hensyn til den øvrige regulering, som vedrører implementeringen af Solvens II for de finansielle virksomheder.

Konsekvensen af udvidelsen af personkredsen er, at de nøglepersoner, som Arbejdsmarkedets Tillægspension skal udpege i medfør af § 23 a, stk. 4, skal egnetheds- og hæderlighedsvurderes af Finanstilsynet i forbindelse med deres tiltræden og løbende i forbindelse med varetagelsen af stillingen, jf. § 23 a, stk. 5, jf. stk. 1-4.

Ansatte, der varetager en stilling som nøgleperson i Arbejdsmarkedets Tillægspension ved lovens ikrafttræden den 1. januar 2016, vil ikke skulle egnetheds- og hæderlighedsvurderes i medfør af § 23 a, stk. 5, jf. stk. 1 og 2. På denne måde sikres det, at disse personer kan fortsætte i deres stillinger, uanset at de på tidspunktet for lovens ikrafttræden ikke opfylder betingelserne. Konsekvensen ville i modsat fald være, at en nøgleperson kunne miste sin stilling i de tilfælde, hvor denne før lovens ikrafttræden er dømt for en strafbar overtrædelse eller gået konkurs, jf. § 23 a, stk. 2, nr. 1 og 2. Efter lovens ikrafttræden vil Finanstilsynet, jf. forslagets § 1, nr. 12, kunne påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspension at afskedige en nøgleperson, såfremt vedkommende herefter bliver pålagt strafansvar, går konkurs eller i øvrigt ikke opfylder kravene i § 23 a, stk. 1-3. Nøglepersoner er desuden omfattet af oplysningspligten efter § 23 a, stk. 4, efter lovens ikrafttræden.

Hvis en nøgleperson ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, og Finanstilsynet giver Arbejdsmarkedets Tillægspension påbud om at afsætte den pågældende nøgleperson, skal der samtidig ske en vurdering af, om de lovovertrædelser eller den adfærd, der førte til afsættelsen, også medfører, at der skal foretages en fornyet vurdering af, om Arbejdsmarkedets Tillægspensions direktør eller medlemmer af bestyrelsen opfylder kravene til egnethed og hæderlighed. Finanstilsynet vil ligeledes skulle vurdere, om påbuddene giver anledning til, at Finanstilsynet skal give meddelelse til beskæftigelsesministeren om vurderingen af et eller flere medlemmer af bestyrelsen, jf. § 27, stk. 8, eller om Arbejdsmarkedets Tillægspension i givet fald også skal påbydes at afsætte direktøren.

Til nr. 7

Det foreslås, at § 26 nyaffattes.

Implementering af Solvens II-direktivet indebærer, at alle pensionsvirksomheder overgår til »prudent person-princippet«. Det indebærer, at de kvantitative investeringsregler bortfalder, og at pensionsvirksomheder skal investere deres aktiver således, at forsikringstagernes og de begunstigedes interesser varetages bedst muligt. Der henvises til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af de gældende investeringsregler og den fremtidige regulering.

Formålet med prudent person-princippet er at sikre, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions investeringsstrategi afspejler det, som medlemmerne er stillet i udsigt. Indførelsen af prudent person-princippet vil indebære et ændret fokus på Arbejdsmarkedets Tillægspensions investeringer og vil indebære, at Finanstilsynet i højere grad end tidligere vil sammenholde Arbejdsmarkedets Tillægspensions investeringsstrategi med de konkrete produkttyper, som virksomheden har, da dette bliver centralt for Finanstilsynets vurdering af, om Arbejdsmarkedets Tillægspension via sine investeringer varetager medlemmernes interesser bedst muligt. Blandt andet vil Finanstilsynet foretage en vurdering af, om Arbejdsmarkedets Tillægspension har fastlagt en hensigtsmæssig investeringsstrategi, der opsætter klare rammer for risikopåtagelsen i de enkelte produkter, sikrer en tilpas grad af risikospredning og forhindrer risici, eksempelvis koncentrationsrisici og likviditetsrisici, der er i modstrid med medlemmernes interesser. Finanstilsynet vil endvidere vurdere, om investeringsstrategien er robust, altså om investeringerne er sammensat således, at investeringsporteføljens forventede værdi er robust over for udsving på de finansielle markeder, og fortsat sikre, at medlemmerne får det, de er stillet i udsigt. Finanstilsynet vil ligeledes se på, om investeringsstrategien og de faktiske investeringer understøtter langsigtede mål frem for mere kortsigtede mål, herunder sikrer det bedst mulige afkast. Endvidere vil de nye regler medføre et øget fokus på den ledelsesmæssige indblanding i og forståelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions investeringer.

Arbejdsmarkedets Tillægspension er ikke underlagt EU-regulering, herunder Solvens II-direktivet. Det foreslås imidlertid at harmonisere investeringsreglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension med de nye investeringsregler for alle pensionsvirksomheder med de tilpasninger, der følger af Arbejdsmarkedets Tillægspensions særlige forhold.

Det foreslås således, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal investere sine aktiver ud fra et prudent person-princip, således at medlemmernes interesser varetages bedst muligt. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal være i stand til at identificere, forvalte, overvåge, kontrollere og rapportere om risiciene ved investeringerne samt tage hensyn til disse i den samlede vurdering af selskabets egen risiko og solvens. Det betyder, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have en passende forståelse for de aktiver, der investeres i, og til enhver tid være opmærksom på de risici, som Arbejdsmarkedets Tillægspension påtager sig ved investeringerne.

Prudent person-princippet indebærer endvidere, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have fokus på den samlede porteføljes sikkerhed, kvalitet, likviditet og rentabilitet ved investering af sine aktiver.

Aktiverne skal investeres på en måde, der passer til arten og varigheden af forpligtelserne, således at investeringerne tjener medlemmernes interesser bedst muligt. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal uændret tilstræbe en opretholdelse af aktivernes realværdi.

Prudent person-princippet indebærer ikke, at der stilles krav om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension investerer i bestemte kategorier af aktiver.

Arbejdsmarkedets Tillægspension er ikke underlagt kapitalkrav, givet at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke har nogen egenkapital, og at alle aktiver tilhører medlemmerne. Som følge heraf fastholdes det, at der ikke indføres kapitalkrav for Arbejdsmarkedets Tillægspension uanset harmoniseringen af investeringsreglerne.

Solvens II-direktivet indeholder ikke en nærmere beskrivelse af, hvordan forsikringsselskaberne skal varetage forsikringstagernes og de begunstigedes interesser bedst muligt. For at sikre, at vurderingen heraf foretages ud fra klare ensartede kriterier, bemyndiges Finanstilsynet i lov om finansiel virksomhed til at fastsætte regler for forsikringsselskaberne om, hvorledes forsikringstagernes og de begunstigedes interesser varetages bedst muligt.

Det foreslås også for Arbejdsmarkedets Tillægspension, at Finanstilsynet bemyndiges til efter forhandling med beskæftigelsesministeren at fastsætte nærmere regler om, hvorledes medlemmernes interesser varetages bedst muligt. Herved sikres, at en tilsvarende vurdering i Arbejdsmarkedets Tillægspension foretages ud fra kriterier svarende til reglerne for større pensionsvirksomheder – dog tilpasset Arbejdsmarkedets Tillægspensions særlige forhold, herunder kravet om at tilstræbe en opretholdelse af aktivernes realværdi.

Til nr. 8

Det foreslås, at § 26 a ophæves som konsekvens af overgangen til et prudent person-princip, hvorefter Arbejdsmarkedets Tillægspension skal investere sine aktiver således, at medlemmernes interesser varetages bedst muligt. Den gældende bestemmelse regulerer en række principper for opgørelsen af aktiverne i forbindelse med de gældende investeringsregler, som foreslås ophævet.

Den tilsvarende bestemmelse i lov om finansiel virksomhed er ligeledes ophævet i forbindelse med gennemførelsen af Solvens II-direktivet, hvorefter de tidligere investeringsregler er erstattet af bestemmelser, der indeholder krav om, at forsikringsselskaber skal investere deres aktiver således, at forsikringstagernes og de begunstigedes interesser varetages bedst muligt.

Til nr. 9

Det foreslås, at § 26 b nyaffattes, og at §§ 26 d-26 i ophæves.

De bestemmelser, som foreslås ophævet, er en del af de bestemmelser, der regulerer Arbejdsmarkedets Tillægspensions investeringer. Der henvises til punkt 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af de gældende investeringsregler og den fremtidige regulering. Med forslaget til affattelse af § 26 er det foreslået at harmonisere investeringsreglerne for Arbejdsmarkedets Tillægspension med reguleringen i lov om finansiel virksomhed for pensionsvirksomheder, som er en følge af indførelse af prudent person-princippet.

Som konsekvens heraf foreslås det således, at de begrænsninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions muligheder for at investere, som fremgår af den gældende § 26 b, stk. 1, 2 og 11, ophæves.

Indførelse af prudent person-princippet indebærer, at der ikke længere vil være krav om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension investerer i bestemte kategorier af aktiver. Det foreslås derfor, at § 26 b, stk. 1 og 11, ophæves. Stk. 1 omfatter den gældende udtømmende liste af aktiver, hvori Arbejdsmarkedets Tillægspension kan investere sine midler. Det gældende stk. 11 regulerer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ved investering i en dattervirksomhed, der har investeret i aktiver omfattet af det gældende stk. 1, ved kvalificeringen af aktiverne kan vælge at indregne de underliggende aktiver i datterselskabet. Uanset forslaget om ophævelse af stk. 11, som en konsekvens af forslaget om at ophæve stk. 1, vil Arbejdsmarkedets Tillægspension imidlertid fortsat kunne indrette sig, som det vurderes mest hensigtsmæssigt og herunder foretage investeringer gennem dattervirksomheder. Er dattervirksomheden ikke helejet, kan dets aktiver indgå til en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af egenkapitalen.

Det foreslås endvidere at ophæve § 26 b, stk. 2, idet bestemmelsen om lån til arbejdsgivere har mistet sin betydning og ikke er anvendt det seneste tiår.

Forslaget indebærer yderligere, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions muligheder for at drive anden virksomhed opretholdes og udvides til også at omfatte forvaltning af alternative investeringsfonde og drift af infrastruktur, og at der foretages konsekvensrettelser som følge af nyaffattelsen af § 26 b, stk. 1 og 2.

Det foreslås at opretholde Arbejdsmarkedets Tillægspensions eksisterende muligheder for at investere i og drive anden virksomhed i den gældende lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, idet det dog foreslås at affatte de gældende bestemmelser på en mere enkel måde, jf. den foreslåede formulering af stk. 1-4, 6 og 7. Med omskrivningen sker der ikke ændringer i forhold til de gældende bestemmelser om Arbejdsmarkedets Tillægspensions adgang til at investere i og drive anden virksomhed.

I en ny bestemmelse i stk. 5 foreslås det at udvide Arbejdsmarkedets Tillægspensions mulighed for at investere i og drive anden virksomhed gennem dattervirksomheder. Ved etablering som dattervirksomhed sikres en økonomisk adskillelse i forhold til Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige aktiviteter.

Det foreslås således, at Arbejdsmarkedets Tillægspension i stk. 5, nr. 1, i tillæg til de ydelser som er nævnt i stk. 1, får mulighed for via en udenlandsk dattervirksomhed at levere visse yderligere ydelser til de virksomheder, som er omfattet af stk. 1, nr. 2.

Dette omfatter virksomheder i form af arbejdsmarkedspensionsordninger, hvor disse har tilladelse til sådan virksomhed efter nationale bestemmelser fastsat efter fælles europæisk regulering, hvilket i Danmark ville omfatte tværgående pensionskasser, arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsselskaber eller kommercielle pensions- og livsforsikringsselskaber med tilsvarende karakteristika svarende til tværgående pensionskasser og arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsselskaber. Derudover omfatter det virksomheder i form af arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser omfattet af definitionen i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41 af 3. juni 2003. Begrebet »arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse« omfatter efter definitionen i direktivet en pensionskasse, der uanset dens juridiske status opererer på et kapitaliseringsgrundlag, og som er oprettet adskilt fra ethvert pensionstegnende firma eller fag med det formål at yde arbejdsmarkedsrelaterede pensioner på grundlag af 1) en individuelt eller kollektivt indgået aftale mellem arbejdsgiver(e) og den/de ansatte eller deres respektive repræsentanter, eller 2) en aftale indgået med selvstændige i overensstemmelse med lovgivningen i hjemlandet og i værtslandet, og hvis aktiviteter er direkte knyttet hertil.

Direktivets henvisning til »hjemlandet« og »værtslandet« sigter til, at aftalen mellem pensionskassen og de selvstændige skal overholde lovgivningen både i det land, hvor pensionskassen har sit hjemsted, og i det land, som regulerer medlemmernes pensionsaftale.

Ved et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, forstås EØS-landene, som p.t. omfatter Island, Norge og Liechtenstein. Ved fælles europæisk regulering forstås Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83 af 5. november 2002 om livsforsikring og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41 af 3. juni 2003 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed, begge med senere ændringer.

Ydelserne vil, i modsætning til ydelser leveret efter stk. 1, kun kunne leveres til virksomheder, der driver virksomhed uden for Danmark. Hermed tydeliggøres, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke vil kunne udøve konkurrence på det danske marked for ydelser til arbejdsmarkedspensionsordninger og arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser.

Der vil være tale om ydelser i form af forvaltning og administration for disse virksomheder, herunder til arbejdsgivere og medlemmer tilknyttet disse virksomheder. Den udenlandske dattervirksomhed vil ikke kunne levere formueforvaltning til disse virksomheder, medmindre dattervirksomheden tillige har tilladelse hertil efter nationale bestemmelser gældende for dattervirksomheden, jf. stk. 3 om tilladelse til at drive finansiel virksomhed, herunder som fondsmæglerselskab.

Det foreslås, at dattervirksomheden tillige vil kunne levere ydelser til de arbejdsgivere og medlemmer, som måtte være omfattet af de virksomheder, hvortil man i øvrigt leverer ydelser. Der vil være tale om ydelser, der er knyttet til forvaltning og administration af virksomhederne og de heri omfattede arbejdsgivere og medlemmer. Der kan f.eks. være tale om levering af digitale løsninger til arbejdsgiverne til håndtering af deres forpligtelser knyttet til pensionsordningerne.

Endelig foreslås det, at dattervirksomheden også kan yde formidling af forsikringer for forsikringsselskaber til de arbejdsgivere og medlemmer, som måtte være omfattet af de virksomheder, hvortil man i øvrigt leverer ydelser. Der kan f.eks. være tale om at formidle livrenteprodukter, livsforsikringer m.v. til disse virksomheder, deres arbejdsgivere og medlemmer, som ikke måtte have et sådant element i den pensionsordning, som de er omfattet af. Der er tale om formidling af forsikringer inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 om forsikringsformidling. For at kunne yde forsikringsformidling vil den udenlandske dattervirksomhed skulle have tilladelse hertil efter nationale bestemmelser fastsat efter fælleseuropæisk regulering gældende for dattervirksomheden.

Arbejdsmarkedets Tillægspensions salg af ydelser til dattervirksomheden vil skulle ske på markedsbaserede vilkår, jf. § 23, stk. 5.

Det foreslås videre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension i stk. 5, nr. 2, får mulighed for via en dattervirksomhed at kunne etablere sig som forvalter af alternative investeringsfonde i lighed med muligheden for i øvrigt at kunne drive finansiel virksomhed.

Ved implementering af direktivet for forvaltere af alternative investeringsfonde (AIFM-direktivet) i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, er der opstået en ny type virksomhed, som skal have tilladelse af og er under tilsyn af Finanstilsynet, de såkaldte FAIF’ere. Eftersom nogle af Arbejdsmarkedets Tillægspensions eksisterende investeringer, eller investeringer, som Arbejdsmarkedets Tillægspension fremadrettet ønsker at foretage, kan være investeringer i alternative investeringsfonde, er der behov for, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan organisere sig mest hensigtsmæssigt og derved via en dattervirksomhed – etableret som en FAIF – kan forvalte disse alternative investeringsfonde i lighed med muligheden for i øvrigt at drive finansiel virksomhed.

Det foreslås endelig, at Arbejdsmarkedets Tillægspension i stk. 5, nr. 3, får mulighed for at investere i dattervirksomheder, som har til formål at opføre, eje og drive fast ejendom og infrastruktur omfattende tekniske anlæg, transportanlæg og bygningsanlæg. Arbejdsmarkedets Tillægspensions mulighed for at investere i fast ejendom og infrastruktur vil dermed blive harmoniseret med den tilsvarende mulighed for forsikringsselskaber.

Arbejdsmarkedets Tillægspension får således mulighed for at opføre, eje og drive infrastruktur udover fast ejendom. Infrastruktur omfattende tekniske anlæg, transportanlæg og bygningsanlæg forstås som opførelse, ejerskab og drift af de fysiske anlæg, der er nødvendige for, at samfundet kan fungere. Som fysiske anlæg kan eksempelvis nævnes veje, jernbaner, havne, broer, tunneller, dæmninger, kanaler, kabelnet, fibernet, telefonforbindelser, vandrør, elkabler, fjernvarme m.v.

Infrastrukturinvesteringer er kendetegnet ved en lang tidshorisont, og såvel konstruktion som drift kan outsources. Investeringer i både fast ejendom og infrastruktur er ofte kendetegnet ved obligationslignende karakteristika, hvilket gør investeringerne interessante for Arbejdsmarkedets Tillægspension, der har langsigtede forpligtelser over for medlemmerne.

Til nr. 10

Den foreslåede ændring af § 26 c, stk. 2, er en konsekvens af, at der med lovforslagets § 1, nr. 9, indsættes en ændret affattelse af § 26 b med ændrede investeringsregler for Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvor visse stykker i den gældende § 26 b nyaffattes, rækkefølgen af stykkerne i bestemmelsen ændres, og mulighederne for investering i dattervirksomheder udvides.

Til nr. 11

Som følge af overgang til et prudent person-princip foreslås en række øvrige investeringsregler ophævet. De bestemmelser, som foreslås ophævet, regulerer de kvantitative rammer for Arbejdsmarkedets Tillægspensions investeringer samt Finanstilsynets mulighed for at give dispensation. Prudent person-princippet indebærer ikke, at der stilles krav om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension investerer i bestemte kategorier af aktiver, jf. nr. 9 om den foreslåede ændring af § 26 b.

Til nr. 12

I henhold til den gældende § 27, stk. 4, kan Finanstilsynet påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspension at afsætte direktøren, hvis denne efter § 23 a, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke kan bestride stillingen.

Det foreslås at ændre bestemmelsen således, at Finanstilsynet også får mulighed for at påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspension at afskedige en ansat, der er udpeget som nøgleperson efter § 23 a, stk. 4, hvis den pågældende ikke kan leve op til kravene i § 23 a, stk. 2, jf. stk. 5, og dermed ikke kan bestride stillingen. Bestemmelsen indsættes på baggrund af lovforslagets § 1, nr. 6, der udvider anvendelsesområdet for egnetheds- og hæderlighedsreglerne til også at omfatte ansatte, der er udpeget som nøglepersoner efter § 23 a, stk. 4, og er en konsekvens af, at nøglepersonerne alene kan afsættes af Arbejdsmarkedets Tillægspension selv. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6.

Med forslaget sikres det, at det er den samme reaktionsmulighed og procedure, der anvendes ved afskedigelse af en nøgleperson, som hvis Finanstilsynet påbyder Arbejdsmarkedets Tillægspension at afsætte direktøren.

Til nr. 13

Efter den gældende § 27, stk. 5, kan Finanstilsynet påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspension at afsætte direktøren, når der rejses tiltale mod denne i en straffesag.

Det foreslås at ændre bestemmelsen, således at Finanstilsynet også får mulighed for at påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspension at afsætte en nøgleperson, når der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at den pågældende ikke opfylder kravene i den foreslåede § 23 a, stk. 2, nr. 1. Ændringen skal ses i sammenhæng med, at egnetheds- og hæderlighedsreglerne foreslås udvidet til at omfatte ansatte, der er udpeget som nøglepersoner efter § 23 a, stk. 4, jf. stk. 5.

Til nr. 14

For at give Finanstilsynet samme muligheder, som gælder for større pensionsvirksomheder, foreslås det, at der indsættes et nyt stk. 6 i § 27 b, som bemyndiger Finanstilsynet til efter forhandling med beskæftigelsesministeren at fastsætte nærmere regler for den information om Arbejdsmarkedets Tillægspensions finansielle situation, som Arbejdsmarkedets Tillægspension skal indsende til Finanstilsynet og/eller eventuelt skal offentliggøre. Der henvises til punkt 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af reglerne for de større pensionsvirksomheder.

Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at udstede en ny bekendtgørelse om indberetning til Finanstilsynet og offentliggørelse af oplysninger om Arbejdsmarkedets Tillægspensions finansielle situation.

Ved udnyttelse af bemyndigelsen skal der tages højde for Arbejdsmarkedets Tillægspensions særlige forhold, og kravene vil blandt andet afspejle, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke er underlagt kapitalkrav eller rapporteringskrav til EU, ligesom der vil skulle tages hensyn til allerede gældende forpligtelser om rapportering og offentliggørelse, navnlig de gældende regnskabs- og revisionsregler og reglerne for offentliggørelse af Finanstilsynets reaktioner, inspektioner m.v.

I bekendtgørelsen kan Finanstilsynet blandt andet fastsætte, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal indsende oplysninger om sin finansielle situation, hvilket i givet fald vil omfatte de oplysninger, der er nødvendige for, at Finanstilsynet kan bistå beskæftigelsesministeren med at føre tilsyn med Arbejdsmarkedets Tillægspensions investeringsvirksomhed, relevante risici og risikostyring.

Det vil ligeledes kunne fremgå af bekendtgørelsen, at Arbejdsmarkedets Tillægspension årligt skal offentliggøre en rapport om sin finansielle situation. Kravene til rapportens overordnede indhold vil blive nærmere uddybet i bekendtgørelsen.

Bekendtgørelsen vil desuden kunne angive, hvornår Arbejdsmarkedets Tillægspension kan undlade at offentliggøre oplysninger om sin finansielle situation.

Til nr. 15

Med den foreslåede nye bestemmelse i § 31, foreslås det, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions investeringsvirksomhed undtages fra reglerne i lov om offentlighed i forvaltningen. Investeringsvirksomhed omfatter al virksomhed, som vedrører aktiviteter som forvalter af de midler, der henlægges til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Investeringsvirksomheden dækker alle aktiviteter i forbindelse med investeringsbeslutninger, herunder – men ikke begrænset til – overvejelser om potentielle investeringer, konkrete vurderinger af investeringsforslag, udarbejdelse og løbende revision af investeringsstrategier og beslutninger om konkrete investeringer.

Virksomheden dækker endvidere alle aktiviteter relateret til eksisterende investeringer/fondsanbringelser i form af porteføljepleje, herunder overvågning, deltagelse i porteføljeselskabers bestyrelser og øvrig varetagelse af ejerinteresser eller andre interesser i virksomheder i ind- og udland samt vedligehold og afvikling af investeringer.

Virksomheden dækker også valg af investeringsrådgivere, aftaler med investeringsrådgivere samt instrukser til disse. Arbejdsmarkedets Tillægspensions investeringsvirksomhed omfatter ikke virksomhedens interne administration, herunder personaleforhold, administrative forhold og udbetalingsvirksomhed.

Forslaget omfatter ikke Arbejdsmarkedets Tillægspensions dattervirksomheder, da disse er oprettet på privatretligt grundlag.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.5.

Til nr. 16

Det foreslås, at ordet »hæfte« ændres til »fængsel indtil 4 måneder« i § 32, stk. 1. Straffeformen »hæfte« blev afskaffet i 2001, jf. lov nr. 433 af 31. maj 2000, og formuleringen af bestemmelsen konsekvensrettes i overensstemmelse hermed.

Til nr. 17

Det foreslås, at ordene »hæfte eller« udgår, idet straffeformen »hæfte« blev afskaffet i 2001, jf. ovenfor.

Til nr. 1

Det foreslås, at der i § 2, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond henvises til § 6 d, stk. 2-4, i stedet for til § 6 g.

Baggrunden herfor er, at § 6 g om tilskrivning af resultat til lønmodtageres konti ophæves. Samtidig foreslås indført nye regler herom i § 6 d, stk. 2-4.

Til nr. 2

Det foreslås i § 4, stk. 2, at når der indstilles medlemmer til Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bestyrelse, skal der indstilles både en mand og en kvinde. Bestemmelserne svarer til bestemmelsen i § 25 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Organisationerne angiver i deres indstillinger, hvem de foretrækker, og beskæftigelsesministeren skal følge denne indstilling, medmindre bestyrelsen derved ville få en kønsmæssigt skæv sammensætning. I så fald er beskæftigelsesministeren berettiget til blandt de indstillede at udpege andre, således at bestyrelsen så vidt muligt får en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder. Beskæftigelsesministeren afgør, hvem af de indstillede, der skal udpeges som medlem af bestyrelsen.

Bestyrelsen består af 7 personer, hvoraf de fire udpeges af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra de faglige organisationer LO, FTF og Akademikerne. For at sikre, at organisationerne har mulighed for at indstille deres demokratisk valgte repræsentanter, er der et behov for at kunne tage særlige hensyn ved indstilling og udpegning af bestyrelsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Forslaget har dermed samme baggrund som de tilsvarende bestemmelser i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Der er ikke fundet behov for at indsætte de øvrige regler om antallet af indstillede, der fremgår af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, da kun en enkelt organisation kan indstille 2 personer til Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bestyrelse, og de øvrige kun indstiller en person.

Foreligger der særlige grunde, kan organisationen fravige kravet om indstilling af både en mand og en kvinde. Organisationen skal i så fald angive begrundelsen herfor.

Til nr. 3

Det foreslås i § 4, stk. 4, at bestyrelsen som led i virksomhedsstyringen efter § 4 c, stk. 1, pålægges at identificere Lønmodtagernes Dyrtidsfonds nøglepersoner og underrette Finanstilsynet herom. Ifølge § 4 c, stk. 1, skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond have effektive former for virksomhedsstyring, herunder en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling. Finanstilsynet kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om de foranstaltninger, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal træffe for at have effektive former for virksomhedsstyring, jf. § 4 c, stk. 2. Hjemmelsbestemmelsen er udnyttet med den gældende bekendtgørelse om ledelse og styring af Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

De personer, som vil skulle udpeges og registreres som nøglepersoner, vil for det første være de af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds ansatte, der i det daglige er en del af den faktiske ledelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Det vil være op til Lønmodtagernes Dyrtidsfond at identificere og udpege ansatte, der udgør den faktiske ledelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Hvilke ledende ansatte, som vil skulle anses for nøglepersoner, vil afhænge af en konkret vurdering af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds organisering, jf. nedenfor.

Dernæst vil ansatte, der er øverst ansvarlige for en nøglefunktion i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, skulle udpeges og registreres som nøglepersoner. Som nøglefunktioner anses funktioner, der er vigtige og afgørende for driften af Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Gruppe 1-forsikringsselskaber omfattet af lov om finansiel virksomhed vil, ud over en bestyrelse og en direktion, skulle have en risikostyringsfunktion, en compliancefunktion, en aktuarfunktion og en intern auditfunktion, og disse funktioner vil altid blive anset for nøglefunktioner, der er afgørende for selskabernes drift.

Lønmodtagernes Dyrtidsfond har ikke en aktuarfunktion, da Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke har forsikringsmæssige forpligtelser. Der er efter de gældende regler heller ikke krav om, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal oprette en risikostyringsfunktion, compliancefunktion eller intern auditfunktion.

Da der allerede findes regler om risikostyring og compliance i bekendtgørelse om ledelse og styring af Lønmodtagernes Dyrtidsfond, anses det på denne baggrund ikke for nødvendigt at oprette særskilte funktioner til varetagelse af risikostyringsfunktionen, compliancefunktionen eller intern auditfunktion. De gældende regler om risikostyring og compliance i bekendtgørelsen om ledelse og styring af Lønmodtagernes Dyrtidsfond vil derfor blive opretholdt, svarende til reglerne for forsikringsselskaber, der ikke er gruppe 1-forsikringsselskaber (gruppe 2-forsikringsselskaber), idet Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke ville opfylde kriterierne for at være et gruppe 1-forsikringsselskab, hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond var et forsikringsselskab.

Det foreslås i § 4 a, stk. 4, sammenholdt med stk. 5, at udvide den personkreds, som skal egnetheds- og hæderlighedsvurderes efter lovens § 4 a, til også at omfatte nøglepersoner i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, og ikke som hidtil alene bestyrelsesmedlemmer og direktøren.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at Lønmodtagernes Dyrtidsfonds nøglepersoner til enhver tid har tilstrækkelig viden, faglige kompetencer og erfaring til at kunne varetage deres stillinger, og at disse personer i øvrigt opfylder kravene om fyldestgørende erfaring og fornøden hæderlighed.

Ved nøglepersoner forstås ansatte, der er udpeget som nøglepersoner efter stk. 4.

Med forslaget til § 4 a, stk. 5, bliver nøglepersoner omfattet af de gældende regler om egnethed og hæderlighed for bestyrelse og direktion i § 4 a, stk. 1 og 2, der angiver de forhold, som kan medføre, at en person ikke anses for at have fyldestgørende erfaring og den fornødne hæderlighed. Det kan f.eks. være vanskeligt at have tillid til, at en direktør i Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan varetage Lønmodtagernes Dyrtidsfonds og de berettigede lønmodtageres interesser på betryggende vis, hvis f.eks. vedkommende via et selskab, som vedkommende ejer, har påført Lønmodtagernes Dyrtidsfond et tab, eller hvis Finanstilsynet gentagne gange må give Lønmodtagernes Dyrtidsfond påbud, fordi lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond på væsentlige områder ikke er overholdt, og der dermed er grund til at antage, at direktøren ikke vil varetage sin stilling på forsvarlig måde.

Kravene til egnethed og hæderlighed skal være opfyldt til enhver tid, hvilket indebærer, at kravene skal opfyldes fra det tidspunkt, hvor direktøren tiltræder stillingen, og i hele den periode hvori den pågældende bestrider stillingen. Når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem i eller en stilling som direktør for Lønmodtagernes Dyrtidsfond, påser Finanstilsynet, om den pågældende opfylder kravene i de relevante bestemmelser.

Finanstilsynet vil i forbindelse med vurderingen af, om direktøren har tilstrækkelig fyldestgørende erfaring og den fornødne hæderlighed, kunne inddrage eventuelle retningslinjer på området fra såvel the European Banking Authority (EBA), European Insurance and Occupational Pensions Authority (EIOPA) og the European Securities and Markets Authority (ESMA), hvori det nærmere beskrives, hvad der forstås ved hæderlighed, integritet og uafhængighed, i det omfang sådanne retningslinjer foreligger, og i det omfang inddragelse af retningslinjerne er relevant i forhold til Lønmodtagernes Dyrtidsfonds virksomhedstype.

Et medlem af bestyrelsen og direktøren er forpligtet til at meddele Finanstilsynet oplysninger om relevante forhold i forbindelse med deres indtræden i virksomhedens ledelse og efterfølgende, hvis forholdene ændres.

Egnetheds- og hæderlighedsvurderingen for nøglepersoner vil – ligesom efter de gældende regler for direktøren og bestyrelsen – blive foretaget af Finanstilsynet og vil ske med udgangspunkt i de krav, som stilles til de opgaver, som nøglepersonen skal udføre, og det område eller den funktion, som nøglepersonen er ansvarlig for.

Derudover opstilles der ikke generelle kriterier for, hvilke teoretiske og praktiske krav en nøgleperson skal opfylde. Dette vil altid afhænge af, hvilken stilling nøglepersonen skal varetage og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds pensionsvirksomheds særlige forhold og opgaver. I praksis vil Finanstilsynet foretage en vurdering af, om den pågældende har praktisk erfaring med det relevante område, herunder særligt om vedkommende i øvrigt har haft ansættelse inden for pensionsområdet, og hvilken viden og erfaring den pågældende har opnået på baggrund heraf.

Det ligger i egnetheds- og hæderlighedskravene, at den pågældende nøgleperson skal kunne varetage sin stilling på forsvarlig vis. Ved vurderingen af, om en nøgleperson på samme tid kan være øverst ansvarlig for flere nøglefunktioner, skal Lønmodtagernes Dyrtidsfonds organisering og kompleksitet samt det tidsforbrug, som må antages at være forbundet med stillingen, inddrages.

Konsekvensen af udvidelsen af personkredsen er, at de nøglepersoner, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal udpege efter stk. 4, skal egnetheds- og hæderlighedsvurderes af Finanstilsynet i forbindelse med deres tiltrædelse og løbende i forbindelse med varetagelsen af stillingen, jf. § 4 a, stk. 5.

Ansatte, der varetager en stilling som nøgleperson i Lønmodtagernes Dyrtidsfond ved lovens ikrafttræden den 1. januar 2016, vil ikke skulle egnetheds- og hæderlighedsvurderes i medfør af § 4 a, stk. 5, jf. stk. 3. På denne måde sikres det, at disse personer kan fortsætte i deres stillinger, uanset at de på tidspunktet for lovens ikrafttræden ikke opfylder betingelserne. Konsekvensen ville i modsat fald være, at en nøgleperson kunne miste sin stilling i de tilfælde, hvor denne før lovens ikrafttræden er dømt for en strafbar overtrædelse eller gået konkurs, jf. § 4 a, stk. 2, nr. 1 og 2. Efter lovens ikrafttræden vil Finanstilsynet kunne påbyde Lønmodtagernes Dyrtidsfond at afsætte en nøgleperson, såfremt vedkommende herefter bliver pålagt strafansvar, går konkurs eller i øvrigt ikke opfylder kravene i § 4 a, stk. 2. Nøglepersoner er desuden omfattet af oplysningspligten efter § 4 a, stk. 3, efter lovens ikrafttræden.

Finanstilsynet har efter § 10, stk. 4, jf. forslagets § 2, nr. 9, mulighed for at påbyde Lønmodtagernes Dyrtidsfond at afsætte en nøgleperson omfattet af den foreslåede § 4 a, stk. 4.

Hvis en nøgleperson ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, og Finanstilsynet giver Lønmodtagernes Dyrtidsfond påbud om at afsætte den pågældende nøgleperson, skal der samtidig ske en vurdering af, om de lovovertrædelser eller den adfærd, der førte til afsættelsen, også medfører, at der skal foretages en fornyet vurdering af, om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds direktør eller medlemmer af bestyrelsen opfylder kravene til egnethed og hæderlighed. Finanstilsynet vil ligeledes skulle vurdere, om påbuddene giver anledning til, at Finanstilsynet skal give meddelelse til beskæftigelsesministeren om vurderingen af et eller flere medlemmer af bestyrelsen, jf. § 10, stk. 8, eller om Lønmodtagernes Dyrtidsfond i givet fald også skal påbydes at afsætte direktøren.

Til nr. 4

Det foreslås, at § 6 nyaffattes.

Gennemførelsen af Solvens II-direktivet medfører, at alle pensionsvirksomheder overgår til »prudent person-princippet«. Det indebærer, at de kvantitative investeringsregler bortfalder, og at pensionsvirksomheder skal investere deres aktiver således, at forsikringstagernes og de begunstigedes interesser varetages bedst muligt. Der henvises til afsnit 2.1. i forslagets almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af de gældende investeringsregler og den fremtidige regulering.

Formålet med prudent person-princippet er at sikre, at Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringsstrategi afspejler det, som de berettigede lønmodtagere er stillet i udsigt. Indførelsen af prudent person-princippet vil indebære et ændret fokus på virksomhedens investeringer og vil indebære, at Finanstilsynet i højere grad end tidligere vil sammenholde virksomhedens investeringsstrategi med de konkrete produkttyper, som virksomheden har, da dette bliver centralt for Finanstilsynets vurdering af, om virksomheden via dens investeringer varetager lønmodtagernes interesser bedst muligt. Blandt andet vil Finanstilsynet foretage en vurdering af, om Lønmodtagernes Dyrtidsfond har fastlagt en hensigtsmæssig investeringsstrategi, der opsætter klare rammer for risikopåtagelsen i de enkelte produkter, sikrer en tilpas grad af risikospredning og forhindrer risici, eksempelvis koncentrationsrisici og likviditetsrisici, der er i modstrid med lønmodtagernes interesser. Finanstilsynet vil endvidere vurdere, om investeringsstrategien er robust, altså om investeringerne er sammensat således, at investeringsporteføljens forventede værdi er robust over for udsving på de finansielle markeder og fortsat sikrer, at lønmodtagerne får det, de med rimelighed må forvente. Finanstilsynet vil ligeledes se på, om investeringsstrategien og de faktiske investeringer, i det omfang det er relevant, understøtter langsigtede mål frem for mere kortsigtede mål, herunder sikrer det bedst mulige afkast. Endvidere vil de nye regler medføre et øget fokus på den ledelsesmæssige indblanding i og forståelse af virksomhedens investeringer.

Lønmodtagernes Dyrtidsfond er ikke underlagt EU-regulering, herunder Solvens II-direktivet. Det foreslås imidlertid, som det er tilfældet efter de gældende regler, at harmonisere investeringsreglerne i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond med de nye investeringsregler for alle pensionsvirksomheder, med de tilpasninger der følger af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds særlige forhold.

Det foreslås således, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal investere sine midler ud fra et prudent person-princip, således at lønmodtagernes interesser varetages bedst muligt. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal være i stand til at identificere, forvalte, overvåge, kontrollere og rapportere om risiciene ved investeringerne. Det betyder, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal have en passende forståelse for de aktiver, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond investerer i, og til enhver tid være opmærksom på de risici, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond påtager sig ved investeringerne.

Prudent person-princippet indebærer, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal have fokus på den samlede porteføljes sikkerhed, kvalitet, likviditet og rentabilitet, ved investering af sine aktiver.

Midlerne skal investeres på en måde, der passer til den forventede løbetid af fondens forvaltning af de opsparede midler. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal uændret tilstræbe betryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes realværdi samt højest muligt afkast.

Prudent person-princippet indebærer ikke, at der stilles krav om, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond investerer i bestemte kategorier af aktiver.

Lønmodtagernes Dyrtidsfond er ikke underlagt kapitalkrav, givet at Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke har nogen egenkapital, og at alle aktiver tilhører de berettigede lønmodtagere. Som følge heraf fastholdes det, at der ikke indføres kapitalkrav for Lønmodtagernes Dyrtidsfond uanset harmoniseringen af investeringsreglerne.

Solvens II-direktivet indeholder ikke en nærmere beskrivelse af, hvordan pensionsvirksomhederne skal varetage forsikringstagernes og de begunstigedes interesser bedst muligt, og for at sikre, at vurderingen heraf foretages ud fra klare ensartede kriterier, bliver Finanstilsynet i lov om finansiel virksomhed bemyndiget til at fastsætte regler for pensionsvirksomhederne om, hvorledes forsikringstagernes og de begunstigedes interesser varetages bedst muligt.

Det foreslås også for Lønmodtagernes Dyrtidsfond, at Finanstilsynet bemyndiges til efter forhandling med beskæftigelsesministeren at fastsætte nærmere regler om, hvorledes lønmodtagernes interesser varetages bedst muligt. Herved sikres, at en tilsvarende vurdering i Lønmodtagernes Dyrtidsfond foretages ud fra kriterier svarende til, hvad der foreslås fastsat for større pensionsvirksomheder – dog tilpasset Lønmodtagernes Dyrtidsfonds særlige forhold, herunder kravet om at tilstræbe betryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes realværdi samt højest muligt afkast.

Kravet i den gældende § 6, stk. 2, om, at bestyrelsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond fastsætter nærmere bestemmelser om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds valutakurs- og renterisikoeksponering, foreslås ophævet, da eventuelle regler herom kan medtages i den reviderede bekendtgørelse om ledelse og styring af Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Herved sikres en samlet beskrivelse af de risici, som bestyrelsen skal fastsætte nærmere bestemmelser om, idet der er andre risici end valutakurs- og renterisici, der kan påvirke værdien af de midler, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond forvalter, herunder aktierisici, kreditrisici og operationelle risici.

Til nr. 5

Det foreslås, at § 6 a ophæves som konsekvens af overgangen til prudent person-princippet, hvor Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal investere sine aktiver således, at medlemmernes interesser varetages bedst muligt. Den gældende bestemmelse regulerer en række principper for opgørelsen af aktiverne i forbindelse med de gældende investeringsregler, som foreslås ophævet.

Indførelse af prudent person-princippet indebærer, at der ikke længere vil være krav om, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond investerer i bestemte kategorier af aktiver. Det foreslås derfor, at § 6 b ophæves. Den tilsvarende bestemmelse i lov om finansiel virksomhed er ligeledes ophævet i forbindelse med gennemførelsen af Solvens II-direktivet, hvor de tidligere investeringsregler er erstattet af bestemmelser, der indeholder krav om, at forsikringsselskaber skal investere deres aktiver således, at forsikringstagernes og de begunstigedes interesser varetages bedst muligt.

De bestemmelser, der foreslås ophævet, er en del af de bestemmelser, der regulerer Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringer. Der henvises til punkt 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af de gældende investeringsregler og den fremtidige regulering. Med forslaget til § 6 c, jf. forslagets § 2, nr. 6, er det foreslået at harmonisere investeringsreglerne for Lønmodtagernes Dyrtidsfond med reguleringen i lov om finansiel virksomhed for pensionsvirksomheder, som er en følge af indførelse af prudent person-princippet.

Indførelse af prudent person-princippet indebærer, at der ikke længere vil være krav om, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond investerer i bestemte kategorier af aktiver. Det foreslås derfor, at § 6 b ophæves. Stk. 1 omfatter den gældende udtømmende liste af aktiver, hvori Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan investere sine midler. Den gældende stk. 6 regulerer, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond ved investering i en dattervirksomhed, der har investeret i aktiver omfattet af det gældende stk. 1, ved kvalificeringen af aktiverne kan vælge at indregne de underliggende aktiver i datterselskabet. Uanset forslaget om ophævelse af stk. 6, som en konsekvens af forslaget om at ophæve stk. 1, vil Lønmodtagernes Dyrtidsfond imidlertid fortsat kunne indrette sig, som det vurderes mest hensigtsmæssigt og herunder foretage investeringer gennem dattervirksomheder. Er dattervirksomheden ikke helejet, kan dets aktiver indgå til en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af egenkapitalen.

Bestemmelserne i den gældende § 6 b, stk. 2-5, om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds muligheder for at drive anden virksomhed foreslås indsat som en undtagelse til kravet i § 6 c, stk. 1, om, at Lønmodtagernes Dyrtidsfonds anbringelse af midler i en enkelt virksomhed ikke må medføre, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond alene eller sammen med dattervirksomheder kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden.

Der henvises til bemærkningerne til forslaget til den nyaffattede § 6 c, jf. forslagets § 2, nr. 6.

Til nr. 6

Den foreslåede § 6 c regulerer Lønmodtagernes Dyrtidsfonds mulighed for at drive virksomhed og erstatter de gældende §§ 6 b-6 c. Forslaget om indførelsen af prudent person-princippet indebærer, at der ikke længere stilles krav om, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond investerer i bestemte kategorier af aktiver. Det foreslås derfor, at reglerne om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds mulighed for at drive anden virksomhed end hovedvirksomheden indsættes som undtagelser til denne bestemmelse.

Bestemmelsen i den foreslåede § 6 c, stk. 1, svarer til den gældende § 6 c, stk. 1.

Det foreslås i § 6 c, stk. 2, nr. 1, og stk. 3-5, at de gældende bestemmelser om mulighederne for at drive anden virksomhed gennem dattervirksomheder i § 6 b, stk. 2-5, der foreslås ophævet, indsættes som en undtagelse til forbuddet mod at drive anden virksomhed i § 6 c, stk. 1. Forslaget medfører ikke materielle ændringer.

I § 6 c, stk. 2, nr. 2 og 3, foreslås det, at Lønmodtagernes Dyrtidsfonds mulighed for at investere i og drive anden virksomhed udvides.

Det foreslås i § 6 c, stk. 2, nr. 2, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond får mulighed for via en dattervirksomhed at kunne etablere sig som forvalter af alternative investeringsfonde i lighed med muligheden for i øvrigt at kunne drive finansiel virksomhed, jf. den gældende § 6 b, stk. 2.

Ved implementering af AIFMD-direktivet er der i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. indført krav om, at forvaltere af alternative investeringsfonde skal have tilladelse fra Finanstilsynet og være undergivet tilsyn af Finanstilsynet. Eftersom nogle af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds eksisterende investeringer, eller investeringer som Lønmodtagernes Dyrtidsfond fremadrettet ønsker at foretage, vil kunne være investeringer i alternative investeringsfonde, er der behov for, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan organisere sig mest hensigtsmæssigt og derved via en dattervirksomhed – etableret som en forvalter af alternative investeringsfonde – kan forvalte disse alternative investeringsfonde i lighed med muligheden for i øvrigt at kunne drive finansiel virksomhed.

Det foreslås derudover, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond i § 6 c, stk. 2, nr. 3, får mulighed for at investere i dattervirksomheder, som har til formål at opføre, eje og drive fast ejendom og infrastruktur omfattende tekniske anlæg, transportanlæg og bygningsanlæg. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds mulighed for at investere i fast ejendom og infrastruktur vil dermed blive harmoniseret med den tilsvarende mulighed for forsikringsselskaber.

Lønmodtagernes Dyrtidsfond får således mulighed for at opføre, eje og drive infrastruktur udover fast ejendom. Infrastruktur omfattende tekniske anlæg, transportanlæg og bygningsanlæg forstås som opførelse, ejerskab og drift af de fysiske anlæg, der er nødvendige for, at samfundet kan fungere. Som fysiske anlæg kan eksempelvis nævnes veje, jernbaner, havne, broer, tunneller, dæmninger, kanaler, kabelnet, fibernet, telefonforbindelser, vandrør, elkabler, fjernvarme m.v.

Infrastrukturinvesteringer er kendetegnet ved en lang tidshorisont, og såvel konstruktion som drift kan outsources. Investeringer i både fast ejendom og infrastruktur er ofte kendetegnet ved obligationslignende karakteristika, hvilket gør investeringerne interessante for Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

I § 6 c, nr. 4, foreslås det, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond som hidtil kan investere i dattervirksomheder, som har til formål at foretage og forvalte investeringer, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond selv kunne foretage, uden at Lønmodtagernes Dyrtidsfond derved får bestemmende indflydelse på de virksomheder, som dattervirksomheden investerer i. Herved videreføres reglen i den gældende lovs § 6 b, stk. 6, i en tilpasset form som følge af indførelsen af prudent person-princippet. Bestemmelsen giver bl.a. Lønmodtagernes Dyrtidsfond mulighed for at fortsat at eje eller investere i helejede eller delejede kapitalforeninger.

I § 6 c, stk. 4, foreslås det, at den gældende regel i lovens § 6 c, stk. 3, videreføres uændret.

Til nr. 7

Den foreslåede § 6 d er en delvis videreførelse af den gældende § 6 f og § 6 g.

Den foreslåede § 6 d, stk. 1, er en videreførelse af den gældende § 6 f, stk. 1. Den gældende § 6 f, stk. 2, ophæves, jf. lovforslagets § 2, nr. 8, da de bestemmelser, bestemmelsen henviser til, foreslås ophævet eller ændret.

Det foreslås i § 6 d, stk. 2, at Lønmodtagernes Dyrtidsfonds resultat minimum én gang månedligt tilskrives de enkelte berettigede lønmodtageres konti i forhold til deres andel i den samlede formue, jf. dog stk. 3, for den del af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds resultat, der hidrører fra investeringspuljer. Endvidere tilpasses bestemmelsen til de begreber, der anvendes i Lønmodtagernes Dyrtidsfonds årsrapport. Den månedlige tilskrivning er i overensstemmelse med Lønmodtagernes Dyrtidsfonds praksis. Det fremgår af den gældende § 6 g, stk. 1, at Lønmodtagernes Dyrtidsfonds resultat tilskrives ved hvert puljevalg minimum én gang årligt til de enkelte lønmodtageres konti i forhold til deres andel i den samlede formue.

I forslaget til § 6 d, stk. 3, foreslås, at resultat fra investeringspuljer tilskrives ved hvert puljevalg og minimum én gang månedligt til de enkelte lønmodtageres konti i forhold til deres andel i de respektive investeringspuljers formue. Den månedlige tilskrivning er i overensstemmelse med Lønmodtagernes Dyrtidsfonds praksis.

Den foreslåede § 6 d, stk. 4, svarer til den gældende § 6 g, stk. 3, men ordlyden er præciseret.

Den foreslåede § 6 d, stk. 5, svarer til den gældende § 7, nr. 2.

Til nr. 8

Som følge af overgang til et prudent person-princip foreslås det, at en række øvrige investeringsregler ophæves. De bestemmelser, som foreslås ophævet, regulerer de kvantitative rammer for Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringer samt Finanstilsynets mulighed for at give dispensation. Prudent person-princippet indebærer, at der ikke stilles krav om, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond investerer i bestemte kategorier af aktiver, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, ovenfor om ophævelse af § 6 a og § 6 b.

Den gældende § 7, nr. 1, vedrører de kvantitative investeringsregler, der foreslås ophævet. Den gældende § 7, nr. 2, der vedrører Finanstilsynets hjemmel til at udstede regler om puljeinvestering, foreslås i lovforslagets § 2, nr. 7, indsat i den foreslåede § 6 d, stk. 5.

Det foreslås derfor, at § 7 ophæves.

Til nr. 9

Efter den gældende § 10, stk. 4, kan Finanstilsynet påbyde Lønmodtagernes Dyrtidsfond at afsætte direktøren, hvis denne efter § 4 a, stk. 2, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke kan bestride stillingen.

Det foreslås at ændre bestemmelsen, så Finanstilsynet også får mulighed for at påbyde Lønmodtagernes Dyrtidsfond at afskedige en ansat, der er udpeget som nøgleperson efter den foreslåede § 4 a, stk. 4, hvis den pågældende ikke opfylder kravene i § 4 a, stk. 2, og dermed ikke kan bestride stillingen. Bestemmelsen indsættes på baggrund af forslagets § 2, nr. 3, der udvider anvendelsesområdet for egnetheds- og hæderlighedsreglerne til også at omfatte ansatte, der er udpeget som nøglepersoner. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 3.

Med forslaget sikres det, at det er den samme reaktionsmulighed og procedure, der anvendes ved afskedigelse af en nøgleperson, som hvis Finanstilsynet påbyder Lønmodtagernes Dyrtidsfond at afsætte direktøren.

Til nr. 10

Efter den gældende bestemmelse har Finanstilsynet alene mulighed for at påbyde Lønmodtagernes Dyrtidsfond at afsætte direktøren i forbindelse med, at der rejses tiltale mod den pågældende i en straffesag. Den foreslåede bestemmelse indebærer en udvidelse af den gældende bestemmelse. Finanstilsynet gives således med forslaget mulighed for herudover at påbyde Lønmodtagernes Dyrtidsfond at afsætte en nøgleperson, når der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at den pågældende ikke opfylder kravene i § 4 a, stk. 2, nr. 1. Ændringen skal ses i sammenhæng med, at egnetheds- og hæderlighedsreglerne foreslås udvidet til at omfatte ansatte, der er udpeget som nøglepersoner efter den foreslåede § 4 a, stk. 4, jf. stk. 5.

Til nr. 11

Det foreslås at konsekvensrette bestemmelsen, således at bestemmelsen bringes i overensstemmelse med udpegningsreglerne vedtaget ved lov nr. 472 af 13. maj 2013, hvorefter det alene er beskæftigelsesministeren, der udpeger bestyrelsesmedlemmer.

Til nr. 12

For at give Finanstilsynet de samme muligheder, som gælder for større pensionsvirksomheder, foreslås det, at der indsættes et nyt stk. 6 i § 10 b, som bemyndiger Finanstilsynet til efter forhandling med beskæftigelsesministeren at fastsætte nærmere regler for den information om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds finansielle situation, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal indsende til Finanstilsynet og/eller eventuelt skal offentliggøre. Der henvises til punkt 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af reglerne for de større pensionsvirksomheder.

Bemyndigelsen vil kunne blive anvendt til at udstede en ny bekendtgørelse om indberetning til Finanstilsynet og offentliggørelse af oplysninger om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds finansielle situation. Ved vurderingen af, i hvilket omfang bemyndigelsen skal udnyttes, vil Finanstilsynet bl.a. vurdere, om der er behov for offentliggørelse af yderligere oplysninger ud over de oplysninger, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond offentliggør i årsrapporten i henhold til lovens kapitel 5.

Ved en eventuel udnyttelse af bemyndigelsen skal der tages højde for Lønmodtagernes Dyrtidsfonds særlige forhold, og kravene vil blandt andet afspejle, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke er underlagt kapitalkrav eller rapporteringskrav til EU, ligesom der vil skulle tages hensyn til allerede gældende forpligtelser om rapportering og offentliggørelse, navnlig de gældende regnskabs- og revisionsregler og reglerne for offentliggørelse af Finanstilsynets reaktioner, inspektioner m.v.

I bekendtgørelsen vil Finanstilsynet blandt andet kunne fastsætte, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal indsende oplysninger om sin finansielle situation, hvilket i givet fald vil omfatte de oplysninger, der er nødvendige for, at Finanstilsynet kan bistå beskæftigelsesministeren med at føre tilsyn med Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringsvirksomhed, relevante risici og risikostyring.

Det vil ligeledes kunne fremgå af bekendtgørelsen, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond årligt skal offentliggøre en rapport om sin finansielle situation. Kravene til rapportens overordnede indhold vil blive nærmere uddybet i bekendtgørelsen.

Bekendtgørelsen vil desuden kunne angive, hvornår Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan undlade at offentliggøre oplysninger om sin finansielle situation.

Til nr. 13

Med den foreslåede nye bestemmelse i § 10 m fastsættes det, at Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringsvirksomhed er undtaget fra reglerne i lov om offentlighed i forvaltningen. Investeringsvirksomhed omfatter al virksomhed, som vedrører aktiviteter som forvalter af de midler, der er henlagt til Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Virksomheden dækker alle aktiviteter i forbindelse med investeringsbeslutninger, herunder, men ikke begrænset til, overvejelser om potentielle investeringer, konkrete vurderinger af investeringsforslag, udarbejdelse og løbende revision af investeringsstrategier og beslutninger om konkrete investeringer.

Virksomheden dækker endvidere alle aktiviteter relateret til eksisterende investeringer/fondsanbringelser i form af porteføljepleje, herunder overvågning, deltagelse i porteføljeselskabers bestyrelser og øvrig varetagelse af ejer-interesser eller andre interesser i virksomheder i ind- og udland samt vedligehold og afvikling af investeringer.

Virksomheden dækker også valg af investeringsrådgivere, aftaler med investeringsrådgivere samt instrukser til disse. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringsvirksomhed omfatter ikke virksomhedens interne administration, herunder personaleforhold, administrative forhold og udbetalingsvirksomhed.

Forslaget omfatter ikke Lønmodtagernes Dyrtidsfonds dattervirksomheder, da disse er oprettet på privatretligt grundlag.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede indsættelse af en ny § 6 b. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 2. Med den foreslåede henvisning i tinglysningsafgiftslovens § 1, nr. 4, bliver den samtidigt foreslåede indførelse af § 6 b teknisk omfattet af lovens anvendelsesområde.

Med den foreslåede § 6 b bliver tinglysning af adkomstændringer som følge af Arbejdsmarkedets Tillægspensions eller Lønmodtagernes Dyrtidsfonds tilførsel af ejendomme til deres 100 pct. ejede datterselskaber alene pålagt en fast tinglysningsafgift på 1.660 kr. I de tilfælde, hvor Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond efterfølgende ikke længere er eneejere af tidligere nævnte datterselskaber, vil den oprindelige tilførsel af ejendomme til sidstnævnte datterselskaber blive pålagt en variabel tinglysningsafgift på 0,6 pct. af ejendommenes værdi. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 2.

Til nr. 2

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 indebærer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond afgiftsmæssigt i relation til tinglysningsafgiftsloven omfattes af den type af juridiske personer (selskaber m.v.), som efter tinglysningsafgiftslovens § 6 a kan gennemføre adkomstændringer som følge af omstruktureringer i form af overførsel af aktiver til et andet selskab, uden at der skal betales variabel afgift på 0,6 procent af ejerskiftesummen, men alene en fast afgift på 1.660 kr. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.

Det foreslås, at der ved tinglysning af en adkomstændring efter den foreslåede § 6 b (alene betaling af afgift på 1.660 kr.) afgives en erklæring i det digitale tinglysningssystem om, at tinglysningen opfylder betingelserne i § 6 b, stk. 1. Forslaget svarer til den allerede gældende bestemmelse i lovens § 6 a.

Udgangspunktet for den i stk. 1 foreslåede afgiftsfrie overførsel af ejendomme fra Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond til et 100 pct. ejet datterselskab fraviges med det foreslåede stk. 2 i de tilfælde, hvor Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond efterfølgende afstår ejerskab i det datterselskab, som oprindeligt har fået tilført ejendommene afgiftsfrit efter stk. 1. Ovennævnte hovedregel i stk. 1 om afgiftsfritagelse vil således i disse tilfælde blive fraveget, hvorefter Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond vil skulle betale en variabel tinglysningsafgift på 0,6 pct. for den oprindeligt afgiftsfrie overførsel af de nævnte ejendomme til datterselskabet, som er blevet tinglyst ved en adkomstændring. Med den foreslåede bestemmelse vil Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond således alene afgiftsfrit kunne overføre ejendomme til 100 pct. ejede datterselskaber. Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond vil derimod ikke ud over de ovennævnte tilfælde i forslagets stk. 1 kunne gennemføre en overførsel af ejendommene uden, at dette vil udløse en variabel tinglysningsafgift.

Den foreslåede bestemmelse omfatter både hel og delvis afståelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions eller Lønmodtagernes Dyrtidsfonds 100 pct. ejede datterselskaber. Afståelsen vil f.eks. kunne ske ved, at Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond afstår aktier i det datterselskab, der har fået tilført ejendommene efter den foreslåede stk. 1, eller ved, at datterselskabet f.eks. gennemfører en fusion, fission, omdannelse m.v. Det afgørende er, at Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond med afståelsen mister et 100 pct. ejerskab af selskabet.

Da forudsætningen for den afgiftsfrie tilførsel af ejendomme efter det foreslåede stk. 1 netop er, at Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond har et 100 pct. ejerskab til det datterselskab som får tilført ejendommene, vil denne forudsætning for den oprindelige afgiftsfrie overførsel ikke længere være til stede, når ejerskabet til datterselskabet helt eller delvist afstås. Udgangspunktet om, at tilførslen af ejendommene fra Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond sker afgiftsfrit, er således bortfaldet, hvorefter pligten til at betale variabel afgift for den oprindelige tilførsel af ejendommene til datterselskabet indtræder. Medmindre de oprindeligt tilførte ejendomme til datterselskabet allerede er afstået mod betaling af tinglysningsafgift på tidspunktet for Arbejdsmarkedets Tillægspensions eller Lønmodtagernes Dyrtidsfonds afståelse af ejerskab i datterselskabet, vil den variable tinglysningsafgift på 0,6 pct. blive beregnet af værdien af samtlige ejendomme, der oprindeligt ved tinglyst adkomstændring blev tilført fra Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond til datterselskabet.

Hvis en del af de oprindeligt tilførte ejendomme inden afståelsen af ejerskabet til datterselskabet er blevet afstået mod betaling af tinglysningsafgift efter lovens almindelige regler, beregnes den variable tinglysningsafgift på 0,6 pct. imidlertid alene af værdien af de tilbageværende ejendomme, der oprindeligt efter den foreslåede § 6 b, stk. 1, ved tinglyst adkomstændring blev tilført fra Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond til datterselskabet.

Ved beregning af den variable tinglysningsafgift foreslås det, at ejendommenes værdi opgøres på baggrund af den senest offentliggjorte ejendomsværdi på tidspunktet for de i forslagets stk. 2, 1. pkt., nævnte afståelser af Arbejdsmarkedets Tillægspensions henholdsvis Lønmodtagernes Dyrtidsfonds hele eller delvise ejerskab i det datterselskab, som oprindeligt fik tilført ejendommene afgiftsfrit. Den variable tinglysningsafgift efter stk. 2 er således knyttet op på værdien af de oprindeligt tilførte ejendomme til datterselskabet, dog beregnet på baggrund af ejendommenes værdi på tidspunktet for afståelsen af Arbejdsmarkedets Tillægspensions henholdsvis Lønmodtagernes Dyrtidsfonds ejerandele i datterselskabet efter stk. 1.

Hvis det 100 pct. ejede datterselskab efterfølgende vælger at overdrage de ejendomme, der tidligere afgiftsfrit er blevet tilført disse fra Arbejdsmarkedets Tillægspension henholdsvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond, vil en sådan overdragelse som sagt udløse en variabel tinglysningsafgift efter de almindelige regler i tinglysningsafgiftsloven. Det er i den forbindelse underordnet, hvem datterselskabets efterfølgende overdragelse af ejendommene sker til. Overdragelsen kan således ske til tredjemand uden for Arbejdsmarkedets Tillægspensions eller Lønmodtagernes Dyrtidsfonds koncern såvel som til selskaber, der er koncernforbundne med det datterselskab, som overdrager ejendommene. I begge tilfælde vil overdragelsen udløse en variabel tinglysningsafgift efter de almindelige regler i tinglysningsafgiftsloven, jf. lovens § 4.

Det foreslås med stk. 3, at Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond i forbindelse med den i stk. 2, 1. pkt., nævnte overdragelse af ejerskab skal lade sig registrere hos SKAT til den såkaldte storkundeordning. Ordningen indebærer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond fremover efter lovens almindelige regler i § 17 månedligt skal angive tinglysningsafgift. I forbindelse med de i § 6 b, stk. 2, 1. pkt., nævnte overdragelser, vil Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond således gennem SKAT TastSelv skulle foretage angivelse og betaling af den variable tinglysningsafgift, som overdragelsen efter den foreslåede § 6 b, stk. 2, måtte udløse. Da Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond med den foreslåede bestemmelse bliver omfattet af § 17, vil lovens almindelige kontrol- og straffebestemmelser i lovens kapitel 7 og 8, således finde tilsvarende anvendelse som i de tilfælde hvor virksomheder i øvrigt er omfattet af lovens § 17. Med den foreslåede henvisning i sidste punktum til stk. 3 tydeliggøres, at told- og skatteforvaltningens almindelige hjemmel til at foretage kontrol med afgiftsbetalingen efter lovens §§ 29-29 b tilsvarende finder anvendelse i forhold til den afgiftsbetaling, som foreslås indført med § 6 b.

Med stk. 4 foreslås, at skatteministeren administrativt kan fastsætte de nærmere regler om udformningen af den erklæring, som Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal afgive i forbindelse med deres tilførsel af ejendomme til et 100 pct. ejet datterselskab, jf. forslaget til § 6 b, stk. 1. Bemyndigelsen svarer til lovens nuværende § 6 a, 3. pkt., og vil således blive udnyttet til at fastsætte de nærmere regler om de oplysninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond som anmeldere skal afgive i forbindelse med tilførslen af ejendomme til et 100 pct. ejet datterselskab.

Det foreslås derudover, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om angivelse af den variable tinglysningsafgift efter den foreslåede § 6 b, stk. 2. Denne bemyndigelse svarer til lovens nuværende § 17, stk. 2, 3. pkt.

Til nr. 3

Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede § 6 b, stk. 2, indtræder afgiftspligten i forhold til betaling af en variabel afgift på 0,6 pct. først i de tilfælde hvor Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond afstår ejerskab i det datterselskab, som oprindeligt har fået tilført ejendommene afgiftsfrit efter den foreslåede § 6 b, stk. 1. Da den variable afgift efter den foreslåede § 6 b, stk. 2, således ikke indtræder samtidig med anmeldelsen af tinglysning af den oprindeligt afgiftsfrie tinglysning af adkomstændring ved Arbejdsmarkedets Tillægspensions eller Lønmodtagernes Dyrtidsfonds overførsel af ejendomme til et 100 pct. ejet datterselskab, fraviges reglen i lovens § 16. Den foreslåede indførelse i lovens § 16, stk. 1, 1. pkt., er således en konsekvens af forslaget til en ny § 6 b, stk. 2.

Til nr. 1

Der er tale om en sproglig ændring således, at henvisningen til merværdiafgiftsloven (momsloven) ændres til momsloven, som er lovens populærtitel.

Til nr. 2 og 3

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslagets nr. 4, hvori der indsættes et nyt stykke efter § 85 c, stk. 12.

Til nr. 4

Efter de gældende regler skal private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lønsumsafgiftsloven, bidrage til finansieringen af udgiften af ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Det er Arbejdsmarkedets Tillægspension, der har ansvaret for at opkræve finansieringsbidrag fra private arbejdsgivere.

På baggrund af finansieringsbehovet for ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse fastsættes et beløb, som private arbejdsgivere skal indbetale i forhold til det samlede antal fuldtidsbidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for lønmodtagere i virksomheden.

Som følge af ændringen af momsloven pr. 1. juli 2014, jf. § 2 i lov nr. 1637 af 26. december 2013, hvorefter køber skal afregne moms ved indkøb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere m.v. skal private virksomheder, der i øvrigt er fritaget for momspligt og lønsumsafgiftspligt, betale finansieringsbidrag, når de køber sådanne genstande.

Virksomheder, som bliver omfattet af pligten til at betale omvendt moms, vil blive opkrævet finansieringsbidrag i det efterfølgende momskvartal. Det vil f.eks. sige, at en virksomhed, som i maj måned indkøber mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere m.v., vil blive opkrævet finansieringsbidrag for 2. kvartal til forfald den 1. oktober og til betaling senest den 14. oktober.

Det foreslås, at der efter lovens § 85 c, stk. 12, om arbejdsgiveres pligt til at betale finansieringsbidrag, indsættes et nyt stykke, hvor der gives mulighed for, at de virksomheder, der alene registreres efter momsloven som følge af omvendt momspligt ved indkøb af sådanne genstande i Danmark eller inden for det øvrige EU, og som ikke er registreret efter lov om afgift af lønsum m.v., efter ansøgning til Arbejdsmarkedets Tillægspension kan fritages for pligten til at betale finansieringsbidrag.

Til nr. 5 og 6

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslagets § 4, nr. 4, hvor der indsættes et nyt stykke efter § 85 c, stk. 12.

Til nr. 7

I forlængelse af forslaget i § 4, nr. 4, foreslås det, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere bestemmelser om ansøgning om fritagelse for finansieringsbidragspligt.

Bemyndigelsesbestemmelsen i det foreslåede stk. 24 vil blive anvendt til at fastsætte regler om, hvilken dokumentation der kræves for, at virksomheden kan få dispensation. Dette forventes at kunne ske i form af en erklæring fra virksomhedens revisor, hvor det attesteres, at virksomheden alene er blevet momspligtig som følge af indkøb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil yderligere blive anvendt til at fastsætte regler om, at virksomheder, som har fået dispensation, årligt skal indsende en erklæring fra revisor som attesterer, at virksomheden alene er momspligtig i forbindelse med indkøb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere. Hvis virksomheden af andre årsager bliver momspligtig, vil Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelse om dispensation for indbetaling af finansieringsbidrag bortfalde.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere bestemmelser om tilbagebetaling af finansieringsbidrag.

Det vil ikke have opsættende virkning for betaling af det opkrævede finansieringsbidrag, hvis virksomheden anmoder Arbejdsmarkedets Tillægspension om dispensation for betalingen af bidraget.

Imødekommer Arbejdsmarkedets Tillægspension en anmodning om dispensation fra betalingen af finansieringsbidrag, vil der ske en tilbagebetaling af allerede opkrævede og indbetalte bidrag. Det er en forudsætning for tilbagebetaling af bidrag for en periode, at anmodningen om dispensation er indgivet inden for dansk rets almindelige forældelsesfrist på 3 år, jf. forældelsesloven.

Det beløb, der skal tilbagebetales, svarer til det indbetalte beløb. Det vil sige, at der ikke skal beregnes renter af tilbagebetalingsbeløbet.

Til nr. 1

Der er tale om en sproglig ændring således, at henvisningen til merværdiafgiftsloven (momsloven) ændres til momsloven, som er lovens populærtitel.

Til nr. 2

Efter de gældende regler skal private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lønsumsafgiftsloven, bidrage til finansieringen af udgiften af ATP-bidrag af sygedagpenge.

Det er Arbejdsmarkedets Tillægspension, der har ansvaret for at opkræve finansieringsbidrag fra private arbejdsgivere.

På baggrund af finansieringsbehovet for ATP-bidrag af sygedagpenge fastsættes et beløb, som private arbejdsgivere skal indbetale i forhold til det samlede antal af fuldtidsbidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for lønmodtagere i virksomheden.

Som følge af ændringen af momsloven pr. 1. juli 2014, jf. § 2 i lov nr. 1637 af 26. december 2013, hvorefter køber skal afregne moms ved indkøb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere, skal private virksomheder, der i øvrigt er fritaget for momspligt og lønsumsafgiftspligt, betale finansieringsbidrag, når de køber sådanne genstande.

Virksomheder, som bliver omfattet af pligten til at betale omvendt moms, vil blive opkrævet finansieringsbidrag i det efterfølgende momskvartal. Det vil f.eks. sige, at en virksomhed, som i maj måned indkøber mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere, vil blive opkrævet finansieringsbidrag for 2. kvartal til forfald den 1. oktober og til betaling senest den 14. oktober.

Det foreslås, at der efter lovens § 66, stk. 3, om arbejdsgiveres pligt til at betale finansieringsbidrag, indsættes et nyt stykke, hvor der gives mulighed for, at de virksomheder, der alene registreres efter momsloven som følge af omvendt momspligt ved indkøb af sådanne genstande i Danmark eller inden for det øvrige EU, og som ikke er registreret efter lov om afgift af lønsum m.v., efter ansøgning til Arbejdsmarkedets Tillægspension kan fritages for pligten til at betale finansieringsbidrag.

Til nr. 3 og 4

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslagets § 5, nr. 2, hvor der indsættes et nyt stykke efter § 66, stk. 3.

Til nr. 5

I forlængelse af forslaget i § 5, nr. 2, foreslås det, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere bestemmelser om ansøgning om fritagelse for finansieringsbidragspligt.

Bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslåede stk. 15 vil blive anvendt til at fastsætte regler om, hvilken dokumentation der kræves for, at virksomheden kan få dispensation. Dette forventes at kunne ske i form af en erklæring fra virksomhedens revisor, hvor det attesteres, at virksomheden alene er blevet momspligtig som følge af indkøb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil yderligere blive anvendt til at fastsætte regler om, at virksomheder, som har fået dispensation, årligt skal indsende en erklæring fra revisor som attesterer, at virksomheden alene er momspligtig i forbindelse med indkøb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere. Hvis virksomheden af andre årsager bliver momspligtig, vil Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelse om dispensation for indbetaling af finansieringsbidrag bortfalde.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere bestemmelser om tilbagebetaling af finansieringsbidrag.

Det vil ikke have opsættende virkning for betaling af det opkrævede finansieringsbidrag, hvis virksomheden anmoder Arbejdsmarkedets Tillægspension om dispensation fra betalingen af bidraget.

Imødekommer Arbejdsmarkedets Tillægspension en anmodning om dispensation fra betalingen af finansieringsbidrag, vil der ske en tilbagebetaling af allerede opkrævede og indbetalte bidrag. Det er en forudsætning for tilbagebetaling af bidrag for en periode, at anmodningen om dispensation er indgivet inden for dansk rets almindelige forældelsesfrist på 3 år, jf. forældelsesloven.

Det beløb, der skal tilbagebetales, svarer til det indbetalte beløb. Det vil sige, at der ikke skal beregnes renter af tilbagebetalingsbeløbet.

Til nr. 1

Der er tale om en sproglig ændring således, at henvisningen til merværdiafgiftsloven (momsloven) ændres til momsloven, som er lovens populærtitel.

Til nr. 2

Efter de gældende regler skal private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lønsumsafgiftsloven, bidrage til finansieringen af udgiften af ATP-bidrag af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

Det er Arbejdsmarkedets Tillægspension, der har ansvaret for at opkræve finansieringsbidrag fra private arbejdsgivere.

På baggrund af finansieringsbehovet for ATP-bidrag af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb fastsættes et beløb, som private arbejdsgivere skal indbetale i forhold til det samlede antal fuldtidsbidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for lønmodtagere i virksomheden.

Som følge af ændringen af momsloven pr. 1. juli 2014, jf. § 2 i lov nr. 1637 af 26. december 2013, hvorefter køber skal afregne moms ved indkøb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere skal private virksomheder, der i øvrigt er fritaget for momspligt og lønsumsafgiftspligt, betale finansieringsbidrag, når de køber disse genstande.

Virksomheder, som bliver omfattet af pligten til at betale omvendt moms, vil blive opkrævet finansieringsbidrag i det efterfølgende momskvartal. Det vil f.eks. sige, at en virksomhed, som i maj måned indkøber sådanne genstande, vil blive opkrævet finansieringsbidrag for 2. kvartal til forfald den 1. oktober og til betaling senest den 14. oktober.

Det foreslås, at der efter lovens § 80 a, stk. 3, om arbejdsgiveres pligt til at betale finansieringsbidrag, indsættes et nyt stykke, hvor der gives mulighed for, at de virksomheder, der alene registreres efter momsloven som følge af omvendt momspligt ved indkøb af sådanne genstande i Danmark eller inden for det øvrige EU, og som ikke er registreret efter lov om afgift af lønsum m.v., efter ansøgning til Arbejdsmarkedets Tillægspension kan fritages fra pligten til at betale finansieringsbidrag.

Til nr. 3 og 4

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslagets § 6, nr. 2, hvori der indsættes et nyt stykke efter § 80 a, stk. 3.

Til nr. 5

I forlængelse af forslaget i § 6, nr. 2, foreslås det, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere bestemmelser om ansøgning om fritagelse for finansieringsbidragspligt.

Bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslåede stk. 15 vil blive anvendt til at fastsætte regler om, hvilken dokumentation der kræves for, at virksomheden kan få dispensation. Dette forventes at kunne ske i form af en erklæring fra virksomhedens revisor, hvor det attesteres, at virksomheden alene er blevet momspligtig som følge af indkøb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil yderligere blive anvendt til at fastsætte regler om, at virksomheder, som har fået dispensation, årligt skal indsende en erklæring fra revisor som attesterer, at virksomhedens alene er momspligtig i forbindelse med indkøb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere. Hvis virksomheden af andre årsager bliver momspligtig, vil Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelse om dispensation fra indbetaling af finansieringsbidrag bortfalde.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere bestemmelser om tilbagebetaling af finansieringsbidrag.

Det vil ikke have opsættende virkning for betaling af det opkrævede finansieringsbidrag, hvis virksomheden anmoder Arbejdsmarkedets Tillægspension om dispensation fra betalingen af bidraget.

Imødekommer Arbejdsmarkedets Tillægspension en anmodning om dispensation fra betalingen af finansieringsbidrag, vil der ske en tilbagebetaling af allerede opkrævede og indbetalte bidrag. Det er en forudsætning for tilbagebetaling af bidrag for en periode, at anmodningen om dispensation er indgivet inden for dansk rets almindelige forældelsesfrist på 3 år, jf. forældelsesloven.

Det beløb, der skal tilbagebetales, svarer til det indbetalte beløb. Det vil sige, at der ikke skal beregnes renter af tilbagebetalingsbeløbet.

Til nr. 1

Der er tale om en sproglig ændring således, at henvisningen til merværdiafgiftsloven (momsloven) ændres til momsloven, som er lovens populærtitel.

Til nr. 2

Efter de gældende regler skal private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lønsumsafgiftsloven, bidrage til finansieringen af Lønmodtagernes Garantifond.

Det er Arbejdsmarkedets Tillægspension, der har ansvaret for at opkræve finansieringsbidrag fra private arbejdsgivere.

På baggrund af finansieringsbehovet til Lønmodtagernes Garantifond fastsættes et beløb, som private arbejdsgivere skal indbetale i forhold til det samlede antal fuldtidsbidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for lønmodtagere i virksomheden.

Som følge af ændringen af momsloven pr. 1. juli 2014, jf. § 2 i lov nr. 1637 af 26. december 2013, hvorefter køber skal afregne moms ved indkøb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere skal private virksomheder, der i øvrigt er fritaget for momspligt og lønsumsafgiftspligt, betale finansieringsbidrag, når de køber sådanne genstande.

Virksomheder, som bliver omfattet af pligten til at betale omvendt moms, vil blive opkrævet finansieringsbidrag i det efterfølgende momskvartal. Det vil f.eks. sige, at en virksomhed, som i maj måned indkøber sådanne genstande, vil blive opkrævet finansieringsbidrag for 2. kvartal til forfald den 1. oktober og til betaling senest den 14. oktober.

Det foreslås, at der efter lovens § 9, stk. 1, om arbejdsgiveres pligt til at betale finansieringsbidrag, indsættes et nyt stykke, hvor der gives mulighed for, at de virksomheder, der alene registreres efter momsloven som følge af omvendt momspligt ved indkøb af sådanne genstande i Danmark eller inden for det øvrige EU, og som ikke er registreret efter lov om afgift af lønsum m.v., efter ansøgning til Arbejdsmarkedets Tillægspension kan fritages fra pligten til at betale finansieringsbidrag.

Til nr. 3 og 4

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslagets § 7, nr. 2, hvori der indsættes et nyt stykke efter § 9, stk. 1.

Til nr. 5

I forlængelse af forslaget i § 7, nr. 2, foreslås det, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere bestemmelser om ansøgning om fritagelse for finansieringsbidragspligt.

Bemyndigelsesbestemmelsen i det foreslåede stk. 13 vil blive anvendt til at fastsætte regler om, hvilken dokumentation der kræves for, at virksomheden få dispensation. Dette forventes at kunne ske i form af en erklæring fra virksomhedens revisor, hvor det attesteres, at virksomheden alene er blevet momspligtig som følge af indkøb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil yderligere blive anvendt til at fastsætte regler om, at virksomheder, som har fået dispensation, årligt skal indsende en erklæring fra revisor, som attesterer, at virksomheden alene er momspligtig i forbindelse med indkøb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere. Hvis virksomheden af andre årsager bliver momspligtig, vil Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelse om dispensation fra indbetaling af finansieringsbidrag bortfalde.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere bestemmelser om tilbagebetaling af finansieringsbidrag.

Det vil ikke have opsættende virkning for betaling af det opkrævede finansieringsbidrag, hvis virksomheden anmoder Arbejdsmarkedets Tillægspension om dispensation fra betalingen af bidraget.

Imødekommer Arbejdsmarkedets Tillægspension en anmodning om dispensation fra betalingen af finansieringsbidrag, vil der ske en tilbagebetaling af allerede opkrævede og indbetalte bidrag. Det er en forudsætning for tilbagebetaling af bidrag for en periode, at anmodningen om dispensation er indgivet inden for dansk rets almindelige forældelsesfrist på 3 år, jf. forældelsesloven.

Det beløb, der skal tilbagebetales, svarer til det indbetalte beløb. Det vil sige, at der ikke skal beregnes renter af tilbagebetalingsbeløbet.

Til nr. 1

Der er tale om en sproglig ændring således, at henvisningen til merværdiafgiftsloven (momsloven) ændres til momsloven, som er lovens populærtitel.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets § 8, nr. 3, hvor der indsættes et nyt stykke efter § 13, stk. 11.

Til nr. 3

Efter de gældende regler skal private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lønsumsafgiftsloven, bidrage til finansieringen af ATP-bidrag af godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Det er Arbejdsmarkedets Tillægspension, der har ansvaret for at opkræve finansieringsbidrag fra private arbejdsgivere.

På baggrund af finansieringsbehovet for ATP-bidrag af godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, fastsættes et beløb, som private arbejdsgivere skal indbetale i forhold til det samlede antal af fuldtidsbidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for lønmodtagere i virksomheden.

Som følge af ændringen af momsloven af 1. juli 2014, jf.§ 2 i lov nr. 1637 af 26. december 2013, hvorefter køber skal afregne moms ved indkøb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere skal private virksomheder, der i øvrigt er fritaget for momspligt og lønsumsafgiftspligt, betale finansieringsbidrag, når de køber sådanne genstande.

Virksomheder, som bliver omfattet af pligten til at betale omvendt moms, vil blive opkrævet finansieringsbidrag i det efterfølgende momskvartal. Det vil f.eks. sige, at en virksomhed, som i maj måned indkøber sådanne genstande, vil blive opkrævet finansieringsbidrag for 2. kvartal til forfald den 1. oktober og til betaling senest den 14. oktober.

Det foreslås, at der gives mulighed for, at de virksomheder, der alene registreres efter merværdiafgiftsloven (momsloven) som følge af omvendt momspligt ved indkøb af sådanne genstande her i landet eller inden for det øvrige EU, og som ikke er registreret efter lov om afgift af lønsum m.v., efter ansøgning til Arbejdsmarkedets Tillægspension kan fritages fra pligten til at betale finansieringsbidrag.

Til nr. 4 og 5

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslagets § 8, nr. 3, hvor der indsættes et nyt stykke efter § 13, stk. 11.

Til nr. 6

I forlængelse af forslaget i § 8, nr. 3, foreslås det, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere bestemmelser om ansøgning om fritagelse fra finansieringsbidragspligt.

Bemyndigelsesbestemmelsen i det foreslåede stk. 13 vil blive anvendt til at fastsætte regler om, hvilken dokumentation der kræves for, at virksomheden kan få dispensation. Dette forventes at kunne ske i form af en erklæring fra virksomhedens revisor, hvor det attesteres, at virksomheden alene er blevet momspligtig som følge af indkøb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil yderligere blive anvendt til at fastsætte regler om, at virksomheder, som har fået dispensation, årligt skal indsende en erklæring fra revisor som attesterer, at virksomheden alene er momspligtig i forbindelse med indkøb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere. Hvis virksomheden af andre årsager bliver momspligtig, vil Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelse om dispensation fra indbetaling af finansieringsbidrag bortfalde.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere bestemmelser om tilbagebetaling af finansieringsbidrag.

Det vil ikke have opsættende virkning for betaling af det opkrævede finansieringsbidrag, hvis virksomheden anmoder Arbejdsmarkedets Tillægspension om dispensation fra betalingen af bidraget.

Imødekommer Arbejdsmarkedets Tillægspension en anmodning om dispensation fra betalingen af finansieringsbidrag, vil der ske en tilbagebetaling af allerede opkrævede og indbetalte bidrag. Det er en forudsætning for tilbagebetaling af bidrag for en periode, at anmodningen om dispensation er indgivet inden for dansk rets almindelige forældelsesfrist på 3 år, jf. forældelsesloven.

Det beløb, der skal tilbagebetales, svarer til det indbetalte beløb. Det vil sige, at der ikke skal beregnes renter af tilbagebetalingsbeløbet.

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2016. Ikrafttrædelsestidspunktet er fastsat under hensyn til behovet for administrative tilpasninger m.v. i den mellemliggende periode. Disse hensyn gør sig imidlertid ikke gældende i samme omfang for visse dele af lovforslaget, som derfor kan træde i kraft tidligere.

Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 15, og § 2, nr. 2 og 13, træder i kraft den 1. januar 2016. § 1, nr. 15, og § 2, nr. 13, vedrører undtagelse af investeringsforretningen i Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond fra lov om offentlighed i forvaltningen. § 2, nr. 2, omhandler den kønsmæssige sammensætning af bestyrelsen for Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Det foreslås i stk. 1, at loven har virkning for pligten til at betale finansieringsbidrag, der er indtrådt den 1. juli 2014 eller senere.

Forslaget indebærer, at en virksomhed, der den 1. juli 2014 eller senere bliver omfattet af pligten til at betale moms ved indkøb af mobiltelefoner og bærbære computere m.v., vil få mulighed for at få dispensation fra indbetaling af finansieringsbidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter anmodning hertil fra det tidspunkt, hvor virksomheden tidligst er blevet omfattet af momsloven.

Hvis virksomheden inden ikrafttræden af lovforslagets §§ 4-8 er blevet opkrævet finansieringsbidrag, som er betalt, vil virksomheden få bidraget tilbage, jf. stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at det er en betingelse for, at der kan gives fritagelse fra pligt til at betale finansieringsbidrag for perioden fra den 1. juli 2014 til og med den 30. juni 2016, at der er indgivet ansøgning herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension inden den 30. september 2016.

Efter bekendtgørelse nr. 1417 af 16. december 2014 om beregning af finansieringsbidrag er beregningsperioderne for finansieringsbidrag følgende:

Beregningsperioder Kvartal Forfaldsdag

1. marts - 1. juni kvartal 1. juli
2. juni - 1. september kvartal 1. oktober
3. september - 1. december kvartal 1. januar
4. december - 1. marts kvartal 1. april

Som følge af den tidsmæssige placering af beregningsperioderne vedrører perioden fra den 1. juli 2014 til og med den 30. juni 2016 således 2., 3. og 4. kvartal 2014, hele 2015 samt 1. og 2. kvartal 2016. Det foreslås endvidere, at det indbetalte bidrag tilbagebetales med det indbetalte beløb uden renter.