Lov om ændring af lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer (Gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/958 af 28. juni 2018 om en proportionalitetstest forud for vedtagelse af ny regulering af erhverv samt klageadgang i sager om erhvervspas og ved udsendelse af advarsler) § 1

Til nr. 1

Anerkendelseslovens titel foreslås ændret, således at lovens titel fremover er: Lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer m.v.

Hermed tydeliggøres det, at loven ikke kun omfatter anerkendelse af uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer. Loven vil med dette lovforslag også regulere pligten til at gennemføre en proportionalitetstest forud for vedtagelsen af ny eller ændret regulering af adgangen til lovregulerede erhverv.

Til nr. 2

Fodnoten i den gældende anerkendelseslov henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255, side 22, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og forordning (EU) nr. 1024/2012 om det administrative samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det indre marked (»IMI-forordningen«), EU-Tidende 2013, nr. L 354, side 132.

Med dette lovforslag foreslås det, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/958 af 28. juni 2018 om en proportionalitetstest forud for vedtagelse af ny regulering af erhverv gennemføres i dansk ret ved anerkendelsesloven.

På den baggrund foreslås det at ændre fodnoten til anerkendelsesloven, så det heraf også vil fremgå, at anerkendelsesloven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/958 af 28. juni 2018 om en proportionalitetstest forud for vedtagelse af ny regulering af erhverv, EU-tidende 2018, nr. L 173, side 25.

Det følger herefter af fodnoten til anerkendelsesloven, at anerkendelsesloven dels gennemfører dele af anerkendelsesdirektivet og dels gennemfører proportionalitetstestdirektivet.

Til nr. 3

Det følger af anerkendelseslovens § 1, stk. 1, nr. 1-4, at loven finder anvendelse på:

1. Sager om, hvorvidt en person, der med henblik på etablering ansøger om adgang til udøvelse af et lovreguleret erhverv i Danmark, opfylder de betingelser, som er en forudsætning for adgang til som selvstændig erhvervsdrivende eller arbejdstager at udøve dette erhverv, når personen påberåber sig anerkendelse af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer.

2. Sager, hvor en person som selvstændig erhvervsdrivende eller arbejdstager agter midlertidigt og lejlighedsvis at levere tjenesteydelser inden for et lovreguleret erhverv i Danmark, når personen påberåber sig udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer.

3. Sager om personer, som udøver et af de erhverv, der er nævnt i artikel 56 a, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer med senere ændringer, og som har fået begrænset retten til at udøve deres erhverv af en offentlig myndighed eller en domstol.

4. Sager om personer, der i forbindelse med anerkendelse af deres erhvervsmæssige kvalifikationer til brug for udøvelse af et lovreguleret erhverv har benyttet forfalsket dokumentation for disse kvalifikationer.

Anerkendelsesloven finder endvidere anvendelse på sager om det europæiske erhvervspas, jf. anerkendelseslovens § 1, stk. 3.

Med dette lovforslag foreslås det, at pligten til at gennemføre en proportionalitetsvurdering forud for vedtagelsen af nye eller ændrede bestemmelser, som begrænser adgangen til eller udøvelsen af lovregulerede erhverv, til dels gennemføres i anerkendelsesloven.

Det foreslås derfor, at der i anerkendelseslovens § 1 indsættes et nyt stk. 3, hvorefter lovens kapitel 2 a finder anvendelse på proportionalitetsvurderinger, der foretages forud for vedtagelse af ny eller ændring af eksisterende regulering af erhverv.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at anerkendelsesloven dermed også vil omfatte de proportionalitetsvurderinger, som EU og EØS-medlemsstaterne foretager forud for vedtagelsen af nye eller ændrede bestemmelser, som begrænser adgangen til eller udøvelsen af lovregulerede erhverv.

Til nr. 4

Anerkendelseslovens § 2 indeholder i overensstemmelse med anerkendelsesdirektivet en række definitioner af de begreber som anvendes i loven, herunder en forkortelse af det fulde navn for anerkendelsesdirektivet, jf. lovens § 2, nr. 1.

Det foreslås, at der i anerkendelseslovens § 2 indsættes et nyt nr. 2, hvorefter proportionalitetstestdirektivet vil være forkortelsen for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/958 af 28. juni 2018 om en proportionalitetstest forud for vedtagelse af ny regulering af erhverv.

Til nr. 5

Det er som udgangspunkt henlagt til medlemsstaterne selv at beslutte, om og hvordan et erhverv skal reguleres inden for rammerne af principperne om ikkediskrimination og proportionalitet.

Proportionalitetsprincippet er et af EU-rettens generelle principper, hvoraf følger, at nationale foranstaltninger, som kan hindre udøvelsen af de traktatfæstede rettigheder, bør anvendes uden forskelsbehandling, være begrundet i mål af samfundsmæssig interesse, være egnede til at sikre opnåelsen af det tilstræbte mål og ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

Medlemsstaterne er således allerede i dag forpligtet til at foretage en proportionalitetsvurdering, men der har ikke tidligere været vedtaget en analytisk ramme for denne vurdering.

Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget proportionalitetstestdirektivet, som fastlægger en nærmere analytisk proportionalitetsramme, som medlemsstaterne fremover skal anvende ved revision af eksisterende regulering af erhverv og ved forslag til ny regulering, herunder hvilke hensyn medlemsstaterne skal tage i gennemførelsen af proportionalitetsvurderinger.

Det foreslås, at der i anerkendelsesloven indsættes et nyt kapitel 2 a, der gennemfører proportionalitetstestdirektivet i dansk ret.

Det foreslås, at der i det foreslåede kapitel 2 a indsættes en ny § 2 a, stk. 1, hvorefter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/958 af 28. juni 2018 om en proportionalitetstest forud for vedtagelse af ny regulering af erhverv, gælder her i landet.

Proportionalitetstestdirektivet vil finde anvendelse på de af medlemsstaternes love eller administrative bestemmelser, der begrænser adgang til eller udøvelsen af et lovreguleret erhverv, der falder ind under anvendelsesområdet for anerkendelsesdirektivet, eller en af de måder, hvorpå dette erhverv kan udøves, herunder anvendelsen af erhvervsmæssige titler og den erhvervsmæssige virksomhed, der er tilladt i medfør af de pågældende titler, jf. direktivets artikel 2, stk. 1.

Medlemsstaterne skal foretage proportionalitetsvurderingen i overensstemmelse med reglerne i direktivet, og medlemsstaterne skal sikre, at vurderingen gennemføres på en objektiv og uafhængig måde, jf. proportionalitetstestdirektivets artikel 4, stk. 1 og 5.

Enhver bestemmelse, der indføres eller ændres, som begrænser adgangen til eller udøvelsen af lovregulerede erhverv, skal ledsages af en forklaring, som er tilstrækkelig detaljeret til at gøre det muligt at vurdere overholdelsen af proportionalitetsprincippet, jf. proportionalitetstestdirektivets artikel 4, stk. 3.

De grunde, der gøres gældende for, at de vedtagne bestemmelser er begrundede og proportionelle, skal understøttes af kvalitative og – hvis det er muligt og relevant – af kvantitative elementer, jf. proportionalitetstestdirektivets artikel 4, stk. 4.

Medlemsstaterne skal dertil, efter vedtagelsen af bestemmelser, der begrænser adgangen til eller udøvelsen af lovregulerede erhverv, overvåge bestemmelsernes overensstemmelse med proportionalitetsprincippet under behørig hensyntagen til enhver eventuel udvikling, som er indtrådt efter de pågældende bestemmelsers vedtagelse, jf. proportionalitetstestdirektivets artikel 4, stk. 6.

Medlemsstaterne skal i forbindelse med proportionalitetsvurderingen navnlig overveje, om den påtænkte regulering er objektivt begrundet ud fra hensyn til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed eller den offentlige sundhed eller ud fra tvingende samfundsmæssige hensyn, som f.eks. bevarelsen af sociale sikringsordningers økonomiske ligevægt, beskyttelsen af forbrugere, tjenestemodtagere og arbejdstagere m.v. Hvis den påtænkte regulering vedrører sundhedserhverv og har konsekvenser for patientsikkerheden, skal der tages hensyn til målet om at sikre et højt niveau af beskyttelse af menneskers sundhed. Der henvises til proportionalitetstestdirektivets artikel 6, stk. 2.

Hensigten med proportionalitetsvurderingerne er, at medlemsstaterne skal sikre, at de love eller administrative bestemmelser, som begrænser adgangen til eller udøvelsen af lovregulerede erhverv, som der vedtages, og de ændringer, som der foretages af eksisterende bestemmelser, er egnede til at sikre opnåelsen af det tilstræbte mål og ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for at nå det pågældende mål. Dette følger af proportionalitetstestdirektivets artikel 7, stk. 1.

Til brug for gennemførelse af proportionalitetsvurderingen foreskriver direktivet bl.a., at der som generelle hensyn skal foretages en vurdering af, hvorvidt eksisterende regler af specifik eller mere generel art, såsom dem der findes i produktsikkerheds- eller forbrugerbeskyttelseslovgivningen, er utilstrækkelige til at nå det tilstræbte mål, om den påtænkte regulering er egnet til at nå det tilstræbte mål for så vidt angår dens hensigtsmæssighed, hvilken indvirkning den påtænkte regulering vil have på den frie bevægelighed for personer og tjenesteydelser i Unionen, på forbrugernes valg og på kvaliteten af den leverede tjenesteydelse, og en vurdering af muligheden for at anvende mindre restriktive midler til at nå målet af samfundsmæssig interesse m.v.

Direktivet anviser endvidere mere konkrete hensyn, som medlemsstaterne skal tage, hvor det er relevant for karakteren og indholdet af den påtænkte regulering, herunder bl.a. forbindelsen mellem omfanget af den virksomhed, som et erhverv omfatter, eller som er forbeholdt dette, og den krævede erhvervsmæssige kvalifikation, muligheden for at opnå den erhvervsmæssige kvalifikation ad alternative veje, hvorvidt og hvorfor de aktiviteter, der er forbeholdt bestemte erhverv, kan eller ikke kan udøves sammen med andre erhverv m.v. Der henvises til proportionalitetstestdirektivets artikel 7, stk. 2.

Forud for indførelsen af nye eller ændring af eksisterende love eller administrative bestemmelser, som begrænser adgangen til eller udøvelsen af lovregulerede erhverv, skal medlemsstaterne involvere alle berørte parter på passende vis og give dem mulighed for at fremføre deres synspunkter. Hvis det er relevant og hensigtsmæssigt, skal medlemsstaterne gennemføre offentlige høringer i overensstemmelse med deres nationale procedure, jf. proportionalitetstestdirektivets artikel 8, stk. 2.

Ansvaret for at overholde forpligtelserne i henhold til proportionalitetstestdirektivet vil i overensstemmelse med det almindelige princip for sektoransvar for overholdelse af EU-retten ligge hos den myndighed, hvor de regler, der begrænser adgangen til eller udøvelsen af lovregulerede erhverv, hører under.

Hvis specifikke krav vedrørende reguleringen af et givent erhverv er fastsat i en særskilt retsakt, der ikke giver medlemsstaterne mulighed for selv at vælge den præcise gennemførelsesmetode, vil proportionalitetstestdirektivet dog ikke finde anvendelse.

Proportionalitetstestdirektivet fastsætter ikke et sprogkrav i forbindelse med indberetning af proportionalitetsvurderinger i EU’s database over lovregulerede erhverv. Det vil således være op til medlemsstaterne selv at beslutte, på hvilket sprog vurderingen indberettes. Med henblik på videndeling med de øvrige EU og EØS-medlemsstater bør muligheden for at foretage indberetningen på et sprog, som forstås bredt blandt EU og EØS-medlemsstaterne, overvejes. Direktivet fastsætter heller ikke andre formkrav til indberetningen. Det vil således være op til medlemsstaterne selv at sikre, at proportionalitetsvurderingen fremlægges med tilhørende dokumentation for begrundelsen for at indføre den planlagte regulering i den form, som der findes relevant og passende for at kunne leve op til kravet om proportionalitet.

Det foreslås endvidere, at der indsættes en ny § 2 a, stk. 2 , hvorefter uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om procedure ved meddelelse af proportionalitetsvurderinger i henhold til proportionalitetstestdirektivet.

Bemyndigelsen forudsættes anvendt til at fastsætte regler om, at Styrelsen for Forskning og Uddannelse under Uddannelses- og Forskningsministeriet vil videresende resultatet af proportionalitetsvurderingen til Europa-Kommissionen, når den myndighed, det lovregulerede erhverv hører under, i overensstemmelse med proportionalitetstestdirektivets artikel 11, stk. 1, har indtastet resultatet i EU-databasen. Styrelsen vil i den forbindelse kun have ansvaret for at videreformidle resultatet af proportionalitetsvurderingen til Europa-Kommissionen.

Det følger af anerkendelsesbekendtgørelsen, at Styrelsen for Forskning og Uddannelse er national koordinator for den del af anerkendelsesdirektivet, der omfatter anmeldelse af krav i EU-databasen for lovregulerede erhverv.

Til nr. 6

Anerkendelsesloven finder anvendelse på sager om det europæiske erhvervspas til et erhverv, hvor den person, der ansøger om europæisk erhvervspas, allerede lovligt er etableret som erhvervsudøver i Danmark, eller hvor personen har opnået sine erhvervsmæssige kvalifikationer i Danmark. Personer med udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer skal indgive ansøgning om adgang til varigt at udøve et lovreguleret erhverv i Danmark (etablering) til den kompetente myndighed. Den kompetente myndighed modtager sager om europæisk erhvervspas sendt fra andre medlemslandes kompetente myndigheder. Der henvises til anerkendelseslovens § 1, stk. 3, og § 4, stk. 1 og 4.

Efter anerkendelseslovens § 2, nr. 5, forstås der ved kompetente myndigheder; alle myndigheder eller organer, der er særligt bemyndigede til at udstede og modtage uddannelsesbeviser og andre dokumenter eller oplysninger og til at modtage ansøgninger og træffe afgørelser om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv.

Anerkendelseslovens §§ 6 og 7 gennemfører regler om anerkendelsesproceduren for ansøgning om og udstedelse af det europæiske erhvervspas, og efter lovens § 8 kan vedkommende minister fastsætte nærmere regler om det europæiske erhvervspas.

Med hjemmel i anerkendelsesloven er der fastsat nærmere regler om det europæiske erhvervspas i anerkendelsesbekendtgørelsen. Anerkendelsesbekendtgørelsen fastsætter regler om de overordnede rammer og procedurer for anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer, herunder rammer og procedurer for behandling af ansøgninger om det europæiske erhvervspas. Bekendtgørelsen fastsætter tillige regler om Styrelsen for Videregående Uddannelsers funktion som koordinator og støttecenter for anerkendelsesdirektivet, som kompetent myndighed for det europæiske erhvervspas, hvor erhvervet ikke er lovreguleret i Danmark, samt om indberetning og koordinering. Der henvises til anerkendelsesbekendtgørelsens § 1.

I anerkendelsesbekendtgørelsens kapitel 5-7 er der fastsat regler om rammer og procedurer for ansøgning om europæisk erhvervspas og om behandling af og adgang til oplysninger vedrørende det europæiske erhvervspas.

Efter det foreslåede § 8 a, stk. 1, kan afgørelse om afslag på og manglende udstedelse af det europæiske erhvervspas påklages af den, afgørelsen eller den manglende udstedelse vedrører.

Efter det foreslåede § 8 a, stk. 2, 1. pkt., fastætter uddannelses- og forskningsministeren regler om adgang til at klage over afgørelse om afslag på og manglende udstedelse af erhvervspas, herunder om klagebehandlingen.

Det forudsættes, at det med den foreslåede bemyndigelse vil blive fastlagt, at en klage over afslag på eller manglende udstedelse af europæiske erhvervspas kan indbringes for den myndighed, der i øvrigt er rekursinstans i forhold til afgørelser truffet af den kompetente myndighed. Det forventes, at nærmere regler herom vil blive fastsat ved en ændring af anerkendelsesbekendtgørelsen.

Efter det foreslåede § 8 a, stk. 2, 2. pkt., fastsættes regler om adgang til at klage over afgørelse om afslag på og manglende udstedelse af erhvervspas, herunder om klagebehandlingen, af vedkommende minister efter forhandling med uddannelses- og forskningsministeren, hvis der ikke er en administrativ klageinstans, som øvrige afgørelser truffet af den kompetente myndighed, kan påklages til. Det er det enkelte ressortministerium, der fastlægger, hvilken myndighed der på det pågældende ministerområde er udpeget som kompetent myndighed, jf. herved anerkendelseslovens § 2, nr. 5. Hvis den kompetente myndighed er en styrelse, vil der som udgangspunkt være administrativ rekurs til det pågældende ministerium. Denne del af forslaget omhandler de tilfælde, hvor der ikke er en administrativ klageinstans, som øvrige afgørelser truffet af den myndighed, der er udpeget som kompetent myndighed, kan påklages til. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis den kompetente myndighed er et nævn.

Med manglende udstedelse tænkes på tilfælde, hvor erhvervspasset ikke udstedes inden for en frist, som er fastlagt i anerkendelsesdirektivet, og som – med hjemmel i anerkendelsesloven – er gennemført ved anerkendelsesbekendtgørelsen. Der fastlægges således i anerkendelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 1, § 12, stk. 1, og § 14, stk. 2 og 3, nærmere frister for den kompetente myndigheds behandling af ansøgning om og udstedelse af erhvervspas. Der er herunder fastsat bestemmelser om beregning af disse frister.

Det foreslåede ændrer således ikke ved, at det europæiske erhvervspas i visse tilfælde anses for udstedt, hvis den kompetente myndighed ikke overholder frister eller forsømmer at gennemføre en egnethedsprøve i overensstemmelse med anerkendelsesdirektivets artikel 7, stk. 4. Der henvises til anerkendelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 5.

I de tilfælde, hvor der ikke er en administrativ klageinstans, som øvrige afgørelser truffet af den kompetente myndighed kan påklages til, vil det med det foreslåede § 8 a, stk. 2, 2. pkt., blive fastlagt, hvilken anden statslig myndighed der i disse tilfælde er klageinstans i forhold til klage over afgørelse om afslag på eller manglende udstedelse af europæisk erhvervspas. Bemyndigelsen forudsættes udmøntet i regler på det pågældende ministeriums område.

Herudover forudsættes det at blive fastlagt med de foreslåede bemyndigelser, at en klage over afgørelse om afslag på eller manglende udstedelse af europæisk erhvervspas indgives til den kompetente myndighed, og at klagen med alle sagens akter alene fremsendes til klageinstansen, hvis den kompetente myndighed fastholder afgørelsen om afslag på udstedelse af erhvervspas, eller hvis den kompetente myndighed fastholder den manglende udstedelse af erhvervspasset. Der vil således være tale om en remonstrationsordning. Indførelsen af en remonstrationsordning vil imødekomme hensynet til en hurtig og effektiv klagesagsbehandling.

Til nr. 7

Anerkendelsesdirektivets artikel 56a om en advarselsordning er søgt gennemført ved anerkendelseslovens §§ 15 og 16.

Anerkendelseslovens § 16 skaber en generel hjemmel for danske myndigheder til at udveksle oplysninger som led i det med direktivet etablerede advarselssystem, hvori der skal udveksles oplysninger om erhvervsudøvere, der enten er blevet frakendt retten til at udøve et erhverv eller dømt for at have benyttet forfalsket dokumentation for erhvervsmæssige kvalifikationer.

Anerkendelsesbekendtgørelsens § 15, stk. 1 og 2, der gennemfører dele af anerkendelsesdirektivets artikel 56a, fastlægger nærmere regler i forbindelse med advarselsordningen, herunder om den kompetente myndigheds ajourføring af IMI-dossieret.

Anerkendelseslovens § 16, stk. 3, fastlægger, at den kompetente myndighed i Danmark – samtidig med udsendelse af advarsel efter bestemmelsens stk. 1 og 2 – skriftligt underretter den person, der er nævnt i advarslen, om advarslen.

Der har ikke hidtil været fastsat regler om adgang til at klage over udsendelse af advarsel eller anmodning om berigtigelse af advarsel.

Med dette lovforslags § 1, nr. 7, foreslås det, at der i anerkendelseslovens § 16, stk. 3, foretages en tilføjelse, således at den kompetente myndighed i Danmark – samtidig med udsendelse af advarsel efter § 16, stk. 1 og 2 – også underretter den person, der er nævnt i advarslen, skriftligt om, at vedkommende kan klage over udsendelsen af advarslen og anmode om berigtigelse af advarslen.

Det foreslåede har til hensigt at fastlægge en ensartet ret til at klage over udsendelse af advarsel og til at anmode om berigtigelse af en udsendt advarsel. Det foreslåede har endvidere til hensigt at tydeliggøre over for borgere, hvilke rettigheder de har i den forbindelse, ikke mindst således at den enkelte borger kan få det fornødne overblik over mulighederne for at klage over udsendelse af advarsel og til at anmode om berigtigelse af en udsendt advarsel.

Det bemærkes, at det alene er selve udsendelsen af advarslen, der kan klages over, ligesom det alene er selve advarslen, der kan anmodes berigtiget.

Udsendelse af en advarsel er ikke i sig selv en forvaltningsretlig afgørelse. Den kompetente myndighed foretager imidlertid i forbindelse med udsendelse af en advarsel en række konkrete sagsbehandlingsskridt – hovedsageligt i form af indtastninger i IMI-systemet. Det kan f.eks. være oplysning om den pågældendes personlige data, afgørelsens art (begrænsning, forbud), geografisk begrænsning, midlertidig begrænsning, virkningsdato, begrundelse for begrænsning eller forbud m.v. Det kan også være oplysning om den myndighed eller domstol, der har truffet afgørelsen, samt hvorvidt afgørelsen er blevet anket til en højere retsinstans. Disse og andre konkrete sagsbehandlingsskridt forventes at kunne være genstand for en klage over en udsendt advarsel eller en anmodning om berigtigelse af en advarsel.

Danske kompetente myndigheder, som modtager oplysninger om, at en person har fået begrænset retten til at udøve sit erhverv af en offentlig myndighed eller en domstol, underetter via IMI de øvrige medlemsstater om identiteten af den pågældende erhvervsudøver. IMI-systemet er EU's Informationssystem om det Indre Marked. IMI giver de danske kompetente myndigheder mulighed for at udveksle oplysninger med lignende organer i andre lande.

Til nr. 8

Anerkendelsesdirektivets artikel 56a om en advarselsordning er søgt gennemført ved anerkendelseslovens §§ 15 og 16.

Anerkendelseslovens § 16 skaber en generel hjemmel for danske myndigheder til at udveksle oplysninger som led i det med direktivet etablerede advarselssystem, hvori der skal udveksles oplysninger om erhvervsudøvere, der enten er blevet frakendt retten til at udøve et erhverv eller dømt for at have benyttet forfalsket dokumentation for erhvervsmæssige kvalifikationer.

Anerkendelseslovens § 16, stk. 3, fastlægger, at den kompetente myndighed i Danmark – samtidig med udsendelse af advarsel efter bestemmelsens stk. 1 og 2 – skriftligt underretter den person, der er nævnt i advarslen, om advarslen.

Der har ikke hidtil været fastsat regler om adgang til at klage over udsendelse af advarsel eller anmodning om berigtigelse af advarsel.

Efter det foreslåede § 16, stk. 5, 1. pkt. , fastætter uddannelses- og forskningsministeren regler om adgang til at klage over udsendelse af advarsel, jf. stk. 1 og 2, herunder om klagebehandlingen, og om anmodning om berigtigelse af udsendte advarsler.

Det forudsættes, at det med den foreslåede bemyndigelse vil blive fastlagt, at en klage over udsendelse af advarsel og en anmodning om berigtigelse af en udsendt advarsel kan indbringes for den myndighed, der i øvrigt er rekursinstans i forhold til afgørelser truffet af den kompetente myndighed. Det forventes, at nærmere regler herom vil blive fastsat i anerkendelsesbekendtgørelsen.

Efter det foreslåede § 16, stk. 5, 2. pkt., fastsættes regler om adgang til at klage over udsendelse af advarsel og anmodning om berigtigelse af advarsel, herunder om klagebehandlingen, af vedkommende minister efter forhandling med uddannelses- og forskningsministeren, hvis der ikke er en administrativ klageinstans, som øvrige afgørelser truffet af den kompetente myndighed kan påklages til. Det er det enkelte ressortministerium, der fastlægger, hvilken myndighed der på det pågældende ministerområde er udpeget som kompetent myndighed, jf. herved anerkendelseslovens § 2, nr. 5. Hvis den kompetente myndighed er en styrelse, vil der som udgangspunkt være administrativ rekurs til det pågældende ministerium. Denne del af forslaget omhandler de tilfælde, hvor der ikke er en administrativ klageinstans, som øvrige afgørelser truffet af den myndighed, der er udpeget som kompetent myndighed, kan påklages til. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis den kompetente myndighed er et nævn.

Det bemærkes, at det alene er selve udsendelsen af advarslen, der kan klages over, ligesom det alene er selve advarslen, der kan anmodes berigtiget.

I de tilfælde, hvor der ikke er en administrativ klageinstans, som øvrige afgørelser truffet af den kompetente myndighed kan påklages til, vil det med det foreslåede § 16, stk. 5, 2. pkt., blive fastlagt, hvilken anden statslig myndighed der i disse tilfælde er klageinstans i forhold til klage over udsendelse af advarsel og anmodning om berigtigelse af advarsel. Bemyndigelsen forudsættes udmøntet i regler på det pågældende ministeriums område.

Herudover forudsættes det at blive fastlagt med de foreslåede bemyndigelser, at en klage over udsendelse af advarsel og til at anmode om berigtigelse af en udsendt advarsel indgives til den kompetente myndighed, og at klagen med alle sagens akter alene fremsendes til klageinstansen, hvis den kompetente myndighed fastholder udsendelse af advarslen, eller hvis den kompetente myndighed fastholder, at indholdet af advarslen er korrekt. Der vil således være tale om en remonstrationsordning. Indførelsen af en remonstrationsordning vil imødekomme hensynet til en hurtig og effektiv klagesagsbehandling.

Som anført ovenfor, afsnit 2.3.1., udvider anerkendelseslovens bestemmelser om udsendelse og modtagelse af advarsler direktivets personkreds til også at omfatte statsborgere fra tredjelande. Det forudsættes, at denne udvidelse af personkredsen vil blive videreført ved udmøntning af den foreslåede bemyndigelse vedrørende klageadgang og adgang til at anmode om berigtigelse af en advarsel, således at alle personer omfattet af en udsendt advarsel – uanset statsborgerskab – får de samme rettigheder herom.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 7.

Til nr. 9

Det foreslås, at bilag 1 til dette lovforslag vil være bilag 1 til anerkendelsesloven.