Lovguiden Logo
Gældende

LOV nr 1526 af 18/12/2018

Beskæftigelsesministeriet

Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Karantæneordning i ydelsessystemet for bandekriminelle m.v.) § 9

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1064 af 21. august 2018, som ændret ved § 8 i lov nr. 1430 af 5. december 2018, foretages følgende ændring:

1. I § 12 f ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.

Detaljer

Forarbejder til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Karantæneordning i ydelsessystemet for bandekriminelle m.v.) § 9

Til nr. 1

Efter de gældende regler i § 12 f i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal en myndighed, der har modtaget resultatet af en sammenstilling eller samkøring af oplysninger om fremmedkrigere efter § 12 i, stk. 5, i lov om Udbetaling Danmark, efter anmodning fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering redegøre for den foretagne sagsbehandling på baggrund af resultatet af sammenstillingen eller samkøringen.

Forslaget til ændring af lov om Udbetaling Danmark, jf. lovforslagets § 10, indebærer, at § 12 i, stk. 5, i lov om Udbetaling Danmark, ændres til § 12 i, stk. 6, og henvisningen i retssikkerhedslovens § 12 f foreslås derfor ændret tilsvarende. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan derved indhente redegørelser fra myndigheder, der modtager resultatet af Udbetaling Danmarks registersamkøring om personer, der er udelukket fra eller med begrænset ret til offentlige ydelser, uanset om den pågældende person har fået en tilbagebetalingsafgørelse på baggrund af en endelig dom som fremmedkriger eller er blevet idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.3.5.