Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Karantæneordning i ydelsessystemet for bandekriminelle m.v.) § 1

Forarbejder til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Karantæneordning i ydelsessystemet for bandekriminelle m.v.) § 1

Til nr. 1

Efter den gældende § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område kan en opholdskommune kun med samtykke fra den person, der søger om ydelser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, forlange, at en tidligere opholdskommune skal videregive oplysninger om ophør af hjælpen og baggrunden herfor. Hvis personen ikke giver samtykke til indhentning af oplysningerne, kan opholdskommunen ikke nødvendigvis gå ud fra, at personen har været genstand for en afgørelse efter §§ 10 b og 10 c i lov om aktiv socialpolitik eller §§ 70 h og 70 i i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette gælder uanset bestemmelsen om processuel skadevirkning i § 11 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Ifølge denne bestemmelse skal myndigheden behandle sagen om hjælp på det foreliggende grundlag, hvis borgeren ikke giver samtykke til, at myndigheden kan indhente oplysninger. Hvis borgeren ikke giver samtykke til, at opholdskommunen kan indhente oplysninger fra en tidligere opholdskommune, vil opholdskommunen således skulle lægge til grund, at borgeren ikke har fået en afgørelse efter § 10 b og 10 c i lov om aktiv socialpolitik samt §§ 70 h og 70 i i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, selv om den tidligere opholdskommune faktisk har truffet sådanne afgørelser.

Efter den gældende § 10 e i lov om aktiv socialpolitik kan opholdskommunen forlange, at en tidligere opholdskommune giver oplysninger om afgørelser efter §§ 10 b og 10 c i lov om aktiv socialpolitik samt §§ 70 h og 70 i i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når en person søger om integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Dette kan ske uden forudgående samtykke fra ansøgeren og er således en fravigelse af samtykkebestemmelsen i § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Opholdskommunen skal uanset muligheden for at indhente oplysningerne uden samtykke forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne.

Den foreslås, at samtykkebestemmelsen også skal kunne fraviges, når en person anmoder om revalideringsydelse efter kapitel 6, ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a eller 6 b og ledighedsydelse efter kapitel 7 i samme lov.

Det foreslås derfor, at der i § 10 e efter ”kontanthjælp” indsættes ”eller hvis en person anmoder om revalideringsydelse efter kapitel 6, ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a eller 6 b eller ledighedsydelse efter kapitel 7”.

Ændringen indebærer, at hvis en person ikke giver samtykke til, at oplysningerne kan indhentes, kan opholdskommunen uden personens samtykke anmode om, at den tidligere opholdskommune videregiver oplysninger om afgørelser efter §§ 10 b og 10 c i lov om aktiv socialpolitik samt §§ 70 h og 70 i i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der fortsat er nødvendige og relevante i forhold til opholdskommunens sagsbehandling i forhold til den konkrete afgørelse efter de nævnte bestemmelser. Dette vil kunne være oplysninger om, at borgeren tidligere har fået en afgørelse efter §§ 10 b eller 10 c i lov om aktiv socialpolitik eller §§ 70 h eller 70 i i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og dermed også, at den pågældende tidligere har modtaget f.eks. ydelser efter kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7 i lov om aktiv socialpolitik.

En tidligere opholdskommune vil efter den foreslåede bestemmelse være forpligtet til at videregive oplysninger til den nye opholdskommune til brug for den nye opholdskommunes behandling af en sag efter §§ 10 b og 10 c, i lov om aktiv socialpolitik samt §§ 70 h og 70 i i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det vurderes, at den foreslåede bestemmelse om videregivelse af oplysninger mellem en tidligere opholdskommune og den nuværende opholdskommune er i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen, herunder artikel 5 og 6.

Til nr. 2

Efter de gældende regler modtager en tidligere straffet person samme ydelse, som andre modtagere af integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.1.1.1. for ydelserne størrelse.

I forbindelse med indføjelsen af særlige regler om, at personer, der er omfattet af § 10 f, stk. 1, (fremmedkrigere) alene kan modtage ydelser efter lov om aktiv socialpolitiks kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7 med et niveau, der svarer til integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i en periode på 3 år, når den pågældende ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den periode, som dommen omhandler, modtog en af de ydelser, som er nævnt i bestemmelsen, blev der dog skabt hjemmel til at nedsætte en persons ydelse som en følge af straffedommen.

Med den foreslåede § 10 h, stk. 1, kan en person alene modtage ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7 med et niveau, der svarer til integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a.

Det er ikke et krav for nedsættelse af ydelsen i 3 år, at personen har været i ydelsessystemet på noget tidspunkt forud for domsfældelse for at blive omfattet af den foreslåede § 10 h, stk. 1. Karantæneperioden får således betydning for alle personer, som ved endelig dom bliver idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, uanset om de pågældende på noget tidspunkt var i ydelsessystemet.

Det medfører, at personen kan modtage uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter §§ 23-25, hjælp efter §§ 27 og 27 a, revalideringsydelse efter § 52, ressourceforløbsydelse efter §§ 68 og 69 j og ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 2 og 3, på følgende niveauer i 2018, som svarer til niveauet for integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3:

1. 11.993 kr. for enlige forsørgere (lovens § 22, stk. 2, nr. 1).

2. 8.393 kr. for forsørgere (lovens § 22, stk. 2, nr. 2).

3. 5.997 kr. for ikkeforsørgere (lovens § 22, stk. 2, nr. 3).

4. 2.584 kr. for hjemmeboende under 30 år (lovens § 22, stk. 2, nr. 4).

Efter § 22, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik ydes en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud som følge af betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, integrationsydelsen med den sats, som den enlige forsørger ville have haft ret til, hvis betingelserne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag var opfyldt. Det samme gælder for en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, som følge af at barnet er anbragt uden for hjemmet efter lov om social service, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

For en arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygdom til en person i jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. § 69 t, betyder forslaget, at arbejdsgiverens refusion alene kan beregnes af den nedsatte ydelse, da der er tale om en afledt ret. Da personen i jobafklaringsforløb således alene har ret til den nedsatte ydelse i 3-årsperioden, vil arbejdsgiveren ligeledes alene have ret til at få beregnet refusion af den nedsatte ydelse i 3-årsperioden.

Det foreslås i § 10 h, stk. 2, at perioden i det foreslåede stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter.

Det medfører, at hvis personen søger om f.eks. kontanthjælp dagen efter, at fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter er udstået, vil personen alene være berettiget til kontanthjælp på et niveau, som svarer til integrationsydelse i en periode på 3 år. Hvis personen ansøger om hjælp 1½ år efter udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, vil personen i 1½ år alene være berettiget til kontanthjælp på niveau med integrationsydelse. Personen vil således først kunne modtage den fulde ydelse, når der er gået 3 år fra udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på, at kommunen i forbindelse med, at personer, der på tidspunktet for endelig dom for overtrædelse af straffebestemmelserne omfattet af straffelovens § 81 a, som nævnt i den foreslåede § 10 h, stk. 1, modtog revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse, igen anmoder om hjælp, efter de gældende regler skal vurdere, om borgerne fortsat opfylder betingelserne for at være visiteret til revalidering efter kapitel 6, ressourceforløb efter kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hvis borgeren ikke opfylder betingelserne for revalidering, ressourceforløb, jobafklaringsforløb eller fleksjob, skal kommunen træffe afgørelse om dette og om, hvorvidt personen opfylder betingelserne for at modtage hjælp efter kapitel 4.

Det foreslås i § 10 i, stk. 1, at for personer, der er omfattet af § 10 h, stk. 1, og som modtager uddannelses- eller kontanthjælp, finder §§ 13 f, 13 g, 25 b-25 e, 26 og 34 tilsvarende anvendelse som for modtagere af integrationsydelse efter § 22.

Efter de gældende regler i § 26, stk. 1, får ægtepar, der modtager integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp, hjælpen beregnet som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til efter §§ 22-25.

Er en person, der modtager integrationsydelse, gift eller samlevende med en person, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, nedsættes uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, således at de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, dog således at begge mindst modtager det beløb, de hver ville have modtaget i integrationsydelse og danskbonus, såfremt integrationsydelsesmodtageren var berettiget til danskbonussen, jf. § 22, stk. 2 og 4. Dette følger af § 26, stk. 2.

Hvis en person, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, er omfattet af den foreslåede § 10 h, stk. 1, er gift med en anden uddannelses- eller kontanthjælpsmodtager, vil ægteparret efter forslaget til § 10 i, stk. 1, få beregnet hjælp efter § 26, stk. 2, således at ægteparret mindst modtager det beløb, de hver ville have modtaget i integrationsydelse, jf. § 22, stk. 2.

Et kontanthjælpsægtepar, hvor begge er forsørgere, vil få beregnet hjælpen således: 8.393 kr. x 2 = 16.786 kr. i samlet hjælp.

Et uddannelseshjælpsægtepar, som ikke modtager aktivitetstillæg, vil hver især kunne modtage 8.393 kr. i uddannelseshjælp, hvilket svarer til integrationsydelsen.

En enlig kontanthjælpsmodtager, som er forsørger, og som er fyldt 30 år, vil blive nedsat fra 14.993 kr. til 11.993 kr.

Efter de gældende regler er alle modtagere af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp som udgangspunkt omfattet af 225-timersreglen.

En ægtefælle i et ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller er berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp, og hvor hjælpen til ægteparret beregnes efter § 26, stk. 1, på baggrund af satserne i §§ 23-25, anses ikke for at udnytte sine arbejdsmuligheder efter § 13, stk. 1-6, og § 13 a, når ægteparret har modtaget hjælp efter § 11 i sammenlagt 1 år eller derover inden for 3 år og den pågældende ægtefælle ikke har dokumenteret, at han eller hun har haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

Det betyder, at begge ægtefæller i et ægtepar, der er berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp, og hvis hjælp beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til, jf. lovens § 26, stk. 1, skal opfylde arbejdskravet for, at de kan fortsætte med at modtage fuld hjælp, når de som par har modtaget hjælp i sammenlagt 1 år eller derover inden for 3 år.

Hvis en eller begge ægtefæller ikke opfylder arbejdskravet på 225 timer, beregnes hjælpen til parret efter reglerne i lovens § 26, stk. 5-7 og 9, og § 34, stk. 3.

Hvis hjælpen til en ægtefælle helt bortfalder, anses den pågældende for reelt hjemmegående.

Med forslaget til § 10 i, stk. 1, vil et ægtepar, hvor begge modtager uddannelses- eller kontanthjælp, men hvor den ene ægtefælle i ægteparret er omfattet af forslaget til § 10 h, stk. 1, blive behandlet på samme måde som et ægtepar, hvor en eller begge modtog integrationsydelse.

Det betyder, at for et ægtepar, som modtager uddannelses- eller kontanthjælp, hvor en eller begge ægtefæller er omfattet af § 10 h, stk. 1, vil hjælpen til ægteparret blive beregnet efter § 26, stk. 1 eller 2, i lov om aktiv socialpolitik på baggrund af satserne i §§ 22-25. Ægtefællerne anses ikke for at udnytte deres arbejdsmuligheder efter § 13, stk. 1-6, og § 13 a, når ægteparret har modtaget hjælp efter § 11 i sammenlagt 1 år eller derover inden for 3 år og den pågældende ægtefælle ikke har dokumenteret, at han eller hun har haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, jf. § 13 f, stk. 1.

Det betyder, at begge ægtefæller i et ægtepar, hvor den ene er omfattet af den foreslåede § 10 h, stk. 1, og den anden er berettiget til integrationsydelse, vil få hjælpen beregnet som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til, jf. lovens § 26, stk. 1, og skal opfylde arbejdskravet på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, for at de kan vedblive med at modtage fuld hjælp, når de som par har modtaget hjælp i sammenlagt 1 år eller derover inden for 3 år, jf. § 13 f, stk. 1.

Det samme gælder, hvis den ene ægtefælle er berettiget til integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp, hvor den pågældende er omfattet af den foreslåede § 10 h, stk. 1, og den anden er berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp, og uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen nedsættes således, at de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, dog således at begge mindst vil modtage det beløb, de hver ville have modtaget i integrationsydelse, jf. lovens § 26, stk. 2.

Hvis en eller begge ægtefæller i et sådant ægtepar ikke opfylder arbejdskravet på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, beregnes hjælpen til parret efter § 26, stk. 8 og 9, og § 34, stk. 3. En eventuelt danskbonus efter § 22, stk. 4-8, og tilsvarende beløb til en ægtefælle, jf. § 26, stk. 2, holdes ude af beregningen, dvs. at den ægtefælle, der har opnået danskbonus, beholder det, jf. § 26, stk. 8, i loven.

Efter de gældende regler anses en ugift modtager af uddannelses- eller kontanthjælp ikke for at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne i § 13, stk. 1-6, og § 13 a, når personen har modtaget hjælp efter § 11 i sammenlagt 1 år eller derover inden for 3 år og den pågældende ikke har dokumenteret, at han eller hun har haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, jf. § 13 f, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik. Hvis en ugift modtager af hjælp ikke opfylder arbejdskravet på 225 timer, bliver hjælpen nedsat efter § 13 g. Hjælpen nedsættes med 1.029 kr. eller 514 kr. (2018-niveau) afhængigt af den sats, som personen modtager hjælp efter. Hjælpen nedsættes dog ikke, hvis hjælpen til den ugifte person beregnes på baggrund af satserne i § 23, stk. 2, nr. 1, 2 og 6-9 (uddannelseshjælp på SU-niveau).

Ugifte personer, der modtager integrationsydelse, er ikke omfattet af 225-timersreglen.

Det betyder, at en ugift person, der er omfattet af forslaget til § 10 i, stk. 1, og hvor personen samtidig er omfattet af forslaget til § 10 h, stk. 1, ikke omfattes af 225-timersreglen.

Enlige og samlevende personer anses som ugifte i relation til 225-timersreglen.

Efter de gældende regler er alle personer, som modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, som udgangspunkt omfattet af et individuelt loft for, hvor meget den samlede hjælp højst må udgøre pr. måned.

Der er 23 forskellige loftsstørrelser, og indplaceringen af den enkelte afhænger af personens samlede ydelsesbeløb, af hvorvidt modtageren af hjælp er enlig eller gift/samlevende, og af hvorvidt personen har forsørgelsespligt over for børn og i givet fald også antallet af børn.

Ved loftsindplaceringen af personer på en af de 23 loftsstørrelser sondres der grundlæggende mellem personer, der har forsørgelsespligt over for børn, og personer, der ikke har forsørgelsespligt over for børn.

I relation til loftet over hjælpen vil personer, der er omfattet af forslaget til § 10 h, stk. 1, blive indplaceret på loftstørrelser på samme måde som personer, der modtager integrationsydelse, jf. § 25 b, stk. 3 og 4, i lov om aktiv socialpolitik. Gifte integrationsydelsesmodtagere samt uddannelseshjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere, som er gift med en integrationsydelsesmodtager, og hvor ægteparret har fået nedsat hjælpen efter § 13 f, stk. 3 og 4, som følge af manglende opfyldelse af kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, er omfattet af loftsstørrelserne i lovens § 25 b, stk. 4, nr. 1-6, hvor indplaceringen afhænger af, om personen er den ægtefælle, der har fået nedsat hjælpen efter 225-timersreglen eller ikke og har forsørgelsespligt over for et eller flere børn.

Efter § 25 b, stk. 3 og 4, i lov om aktiv socialpolitik vil loftet for den samlede hjælp for disse persongrupper for hver person udgøre mellem 16.001 kr. og 5.222 kr. i 2018-niveau.

Personer, der opfylder betingelserne i § 11 i lov om aktiv socialpolitik, og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, kan særskilt eller i forbindelse med udbetaling af hjælp efter §§ 22- 25 få særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik.

Den særlige støtte er en økonomisk hjælp til personer, som har været ude for ændringer i deres forhold, og som har så høje boligudgifter og/eller mange børn, at de med deres nuværende indtægter ikke kan forventes selv at kunne betale alle deres boligudgifter. Inden kommunen giver støtte, skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig. Betingelserne for udbetaling af den særlige støtte efter § 34 er fastlagt i bekendtgørelse nr. 894 af 29. juni 2017.

De gældende regler for integrationsydelsesmodtagere, jf. ovenstående, finder med forslaget også anvendelse for personer, der er omfattet af § 10 h, stk. 1.

Det foreslås i stk. 2, at for personer, der modtager ledighedsydelse og er omfattet af § 10 h, stk. 1 og 2, får § 74 a, stk. 4, først virkning, når personen igen kan modtage ledighedsydelse efter satserne i § 74 a, stk. 2 eller 3.

Efter de gældende regler i § 74 a, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik kan en person, der modtager ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 3, nr. 1 og 2, svarende til kontanthjælpssatserne for personer, der er fyldt 30 år, og som er henholdsvis forsørger eller ikkeforsørger, modtage ledighedsydelse på den høje sats efter § 74 a, stk. 2, når den pågældende har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for 18 måneder.

Forslaget til § 10 i, stk. 2, medfører, at en person, der er omfattet af forslaget til § 10 h, først vil kunne modtage den høje sats for ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 2, når 3-årsperioden efter den foreslåede § 10 h, stk. 2, er gået, uanset om den pågældende har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for 18 måneder, før 3-årsperioden udløber.

Det betyder, at en person, der i 3-årsperioden har været ansat i 9 måneder i et fleksjob, først bliver omfattet af § 74 a, stk. 4, fra det tidspunkt, hvor 3-årsperioden er udløbet, og dermed først får den høje ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 2, fra dette tidspunkt.

Til nr. 3

Efter gældende regler i § 11, stk. 3, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, er retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp tillige betinget af, at personen lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, jf. dog stk. 4-6.

Efter § 11, stk. 4 og 5 i lov om aktiv socialpolitik kan dømte fremmedkrigere ikke medregne en karantæneperiode på 3 år ved opgørelsen af opholdskravet efter § 11, stk. 3, 1. pkt.

Efter § 11, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik gælder kravet om, at ansøgeren skal have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU- retten er berettigede til hjælpen.

Det foreslås, at i § 11, stk. 3, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, ændres »7 år inden for de seneste 8 år, jf. dog stk. 4-6« til: »9 år inden for de seneste 10 år, jf. dog stk. stk. 4-10.

Bestemmelsen har sammenhæng med dette lovforslags § 1, nr. 4, om beregning af opholdsperioden.

Bestemmelsen har tillige sammenhæng med § 1, nr. 1, i lov nr. 743 af 8. juni 2018, hvorefter opholdskravet i § 11, stk. 3, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, bliver forlænget fra et krav om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år til et krav om sammenlagt 9 års ophold inden for de seneste 10 år.

Af lovtekniske årsager - henset til at lov nr.743 af 8. juni 2018 først træder i kraft den 1. januar 2019 - er det nødvendigt at ophæve de med § 1, nr. 1, i lov nr. 743 af 8. juni 2018, vedtagne ændringer af opholdskravet, og foreslå ændringerne indsat i § 11, stk. 3, 1. pkt., på ny.

De foreslåede ændringer af § 11, stk. 3, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, svarer indholdsmæssigt - både i relation til lovtekst og bemærkninger - til de ændringer af bestemmelsen, som blev indført ved lov nr.743 af 8. juni 2018, dog med den ene forskel, at § 11, stk. 3, 1. pkt., tillige henviser til den foreslåede karantæneperiode for bandekriminelle, jf. dette lovforslags § 1, nr. 4.

Til nr. 4

Efter § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik er det en betingelse for at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, at personen lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for 8 år.

Ved § 8 i lov nr. 674 af 8. juni 2017 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Blokering af hjemmesider og stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere), blev der indsat en bestemmelse i § 11, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter der ved beregning af opholdsperioden efter § 11, stk. 3, 1. og 2. pkt., for en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet eller straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., og som for den periode, som dommen omfatter, har modtaget integrationsydelse, ikke kan medregnes en karantæneperiode på 3 år.

Med den foreslåede § 11, stk. 6, indføres en ny karantæneperiode på 3 år for personer, der ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a. Ophold i karantæneperioden kan ikke medregnes i beregningen af den samlede opholdstid efter § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik. I den 3-årige karantæneperiode kan der udbetales integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis betingelserne for modtagelse af hjælpen i øvrigt er opfyldt.

Det foreslås med § 11, stk. 7, at den 3-årige karantæneperiode for personer, der ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, regnes fra det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a.

Med § 1, nr. 2 og 3, i lov nr. 743 af 8. juni 2018, blev der i § 11, stk. 6-8, i lov om aktiv socialpolitik, indført et krav om fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år som betingelse for at oppebære ret til uddannelseshjælp og kontanthjælp.

Af lovtekniske årsager - henset til at lov nr.743 af 8. juni 2018 først træder i kraft den 1. januar 2019 - er det nødvendigt at ophæve de med § 1, nr. 2-3, i lov nr. 743 af 8. juni 2018, vedtagne bestemmelser om et beskæftigelseskrav i § 11, stk. 6-8, i lov om aktiv socialpolitik, og foreslå ændringerne indsat i § 11, stk. 8-10 i stedet.

De foreslåede bestemmelser i § 11, stk. 8-10, i lov om aktiv socialpolitik, svarer indholdsmæssigt - både i relation til lovtekst og bemærkninger - til de ændringer af bestemmelsen, som blev indført i § 11, stk. 6-8, i lov om aktiv socialpolitik, ved § 1, nr. 1 og 2 i lov nr.743 af 8. juni 2018.

Til nr. 5

Efter den gældende § 11, stk. 7, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, træffer kommunen afgørelse om retten til integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Ansøgeren har pligt til at bidrage med oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp ansøgeren er berettiget til, jf. § 11, stk. 7, 2. pkt. Kan personen ikke dokumentere, at opholdskravet i § 11, stk. 3 er opfyldt, yder kommunen integrationsydelse, jf. § 11, stk. 7, 3. pkt.

Med § 1, nr. 4, i lov nr. 743 af 8. juni 2018 blev der som konsekvens af indførelsen af et beskæftigelseskrav indsat en henvisning hertil i § 11, stk. 7, 3. pkt., der samtidig blev flyttet til § 11, stk. 9, 3. pkt.

Af lovtekniske årsager - henset til at lov nr.743 af 8. juni 2018 først træder i kraft den 1. januar 2019 - er det nødvendigt at ophæve den med § 1, nr. 4, i lov nr. 743 af 8. juni 2018, vedtagne tilføjelse i § 11, stk. 7, 3. pkt., der bliver § 11, stk. 9, 3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, og foreslå ændringerne indsat i § 11, stk. 11, 3. pkt., i stedet.

Det foreslås derfor, at der i § 11, stk. 11, 3. pkt., efter »stk. 3« indsættes: »og beskæftigelseskravet i stk. 8«.

Den foreslåede § 11, stk. 11, 3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, svarer indholdsmæssigt - både i relation til lovtekst og bemærkninger - til de ændringer af bestemmelsen, som blev indført i § 11, stk. 9, 3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, ved § 1, nr. 4 i lov nr.743 af 8. juni 2018.

Til nr. 6

Efter den gældende regel i § 27 i lov om aktiv socialpolitik udgør hjælpen for personer, der opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3, et månedligt beløb, der svarer til, hvad der ydes en gift folkepensionist uden andre indtægter end folkepensionen, til personer,

1. der har nået efterlønsalderen som fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og

2. som ikke kan få pension på grund af betingelserne om optjening.

Med § 1, nr. 5, i lov nr. 743 af 8. juni 2018, blev der som konsekvens af indførelsen af et beskæftigelseskrav indsat en henvisning hertil i § 27, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

Af lovtekniske årsager - henset til at lov nr.743 af 8. juni 2018 først træder i kraft den 1. januar 2019 - er det nødvendigt at ophæve den med § 1, nr. 5, i lov nr. 743 af 8. juni 2018, vedtagne tilføjelse i § 27, stk. 1, og foreslå tilføjelsen indsat i § 27, stk. 1, på ny.

Det foreslås derfor, at i § 27, stk. 1, ændres »opholdskravet i § 11, stk. 3,« til: »betingelserne i § 11, stk. 3 og 8, jf. dog § 11, stk. 10, 2. pkt.,«.

Den foreslåede ændring af § 27, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, svarer indholdsmæssigt - både i relation til lovtekst og bemærkninger - til de ændringer af § 27, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, som blev indført ved § 1, nr. 5 i lov nr.743 af 8. juni 2018.

Til nr. 7

Efter de gældende regler i § 91, stk. 3, skal kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalte ydelser efter kapitel 4, 6, 6 a, 6 b og 7, hvis ydelserne overstiger niveauet for integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i den 3-årige periode, som fremgår af § 10 f, stk. 2.

Det foreslås, at § 91, stk. 3, også skal anvendes, hvis en person er omfattet af § 10 h, stk. 2. Kommunen skal således træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalte ydelser efter kapitel 4, 6, 6 a, 6 b og 7, hvis ydelserne overstiger niveauet for integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i den 3-årige periode efter § 10 h, stk. 2.

Hvis kommunen, når en person f.eks. ansøger om kontanthjælp, udbetaler den fulde kontanthjælp, skal kommunen kræve tilbagebetaling af forskellen mellem den udbetalte hjælp og den hjælp, som personen skulle have haft.

Hvis personen f.eks. har fået udbetalt 14.993 kr., fordi den pågældende er enlig og har forsørgelsespligt over for børn, og personen kun burde have fået udbetalt 11.993 kr., skal kommunen kræve 3.000 kr. tilbagebetalt efter den foreslåede bestemmelses indhold.

Det bemærkes, at § 91, stk. 3, alene retter sig mod ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb udbetalt fra kommunen til personen selv. Hvis en eventuel arbejdsgiver har nået at få udbetalt refusion, må et eventuelt tilbagebetalingskrav afgøres efter regler fastsat i medfør af§ 69 u, hvorefter arbejdsgiveren ud over uberettiget at have modtaget beløbet også skal have modtaget det mod bedre vidende.

Til nr. 8

Forslaget om en ændring af § 94 i lov om aktiv socialpolitik omhandler en problemstilling, der opstår i forbindelse med, at en borger ved afgørelse eller dom får medhold i at have ret til f.eks. sygedagpenge efter lov om sygedagpenge i stedet for kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse, som er udbetalt efter lov om aktiv socialpolitik.

I praksis træffer kommunen afgørelse om tilbagebetaling af den faktisk bevilgede hjælp (bruttobeløbet), mens borgeren alene får udbetalt det beløb i sygedagpenge (nettobeløbet), som borgeren – ifølge den afgørelse, borgeren har fået medhold i – skulle have modtaget i stedet for kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse.

I praksis har dette i visse tilfælde resulteret i, at borgeren betaler et bruttobeløb tilbage med det samme, selv om borgeren samlet set har penge til gode. Den endelige udbetaling af borgerens tilgodehavende sker først ved slutligningen af det pågældende skatteår, hvor borgeren vil få den indbetalte skat af kontanthjælpen retur.

Det foreslås i § 94, stk. 3, i loven, at hvis en person som følge af afgørelse eller dom får krav på efterbetaling af en ydelse, herunder en ydelse efter anden lov end lov om aktiv socialpolitik, og dækker denne ydelse samme tidsrum og samme formål som en udbetalt ydelse efter lov om aktiv socialpolitik, skal kommunen fradrage den udbetalte ydelse efter lov om aktiv socialpolitik i kravet, før kommunen kan opgøre et eventuelt krav om tilbagebetaling efter lov om aktiv socialpolitik over for personen. I opgørelsen indgår ydelserne, før der indbetales skat, altså begge ydelser indgår i beregningen med bruttobeløbet.

Opgørelsen af borgerens krav ved en ændring fra en ydelse efter lov om aktiv socialpolitik til anden ydelse, herunder en ydelse efter anden lov som f.eks. sygedagpenge, skal således foretages inden skatteindeholdelsen, idet ydelserne skal indgå i opgørelsen som bruttobeløb.

Det forudsættes, at ordningen administreres således, at det beløb, der herefter indberettes til skat, udgør differencen mellem den ydelse, der er udbetalt for perioden, og den retmæssige ydelse for perioden.

Med den foreslåede ændring sikres det, at den korrekt bevilgede ydelse indgår i beregningen med et bruttobeløb, således at borgeren vil få udbetalt et eventuelt overskydende beløb som følge af en bevilget højere ydelse, f.eks. sygedagpenge.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under punkt 2.2.

Til nr. 9 og 10

Det fremgår af lov om aktiv socialpolitik § 95, stk. 2, at et tilbagebetalingskrav bortfalder, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.

Det foreslås, at den særlige bortfaldsregel i lov om aktiv socialpolitik fremover ikke skal omfatte hjælp til boligindskud m.v. ydet efter §§ 81 og 85 i loven. Hjælpen til boligindskud eller hvad der kan sidestilles hermed skal tilbagebetales, jf. § 92, stk. 1, 2. pkt.

Med den foreslåede § 95, stk. 3, vil den særlige bortfaldsregel i lovens § 95, stk. 2, ikke længere gælde i situationer, hvor en person, der har fået hjælp til indskud i en lejlighed, fraflytter senere end 3 år efter tildelingen af hjælpen. En person vil fremover således ikke kunne få udbetalt indskuddet og beholde det med henvisning til, at tilbagebetalingskravet var bortfaldet.