Lovguiden Logo
Gældende

LOV nr 1714 af 30/11/2020

Børne- og Undervisningsministeriet

Lov om ændring af lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Udskydelse af solnedgangsklausul) § 1

I lov nr. 1562 af 27. december 2019 om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Mulighed for fastsættelse af lokale elevfordelingsregler) foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 2, ændres »2021« til: »2022«.

2. I § 3, stk. 3, ændres »2021« til: »2022«.

Detaljer

Forarbejder til Lov om ændring af lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Udskydelse af solnedgangsklausul) § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 3, stk. 2, i lov nr. 1562 af 27. december 2019 om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Mulighed for fastsættelse af lokale elevfordelingsregler), at § 1, nr. 3 og 5, og § 2, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 2021.

Det følger af § 1, nr. 3 og 5, og § 2, nr. 2, at § 12, stk. 3 og 5, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelser m.v. og § 34 a, stk. 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, nyaffattes.

Det foreslås at ændre § 3, stk. 2, således, at »2021« ændres til »2022«.

Den foreslåede bestemmelse har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 2, hvor det foreslås at udskyde tidspunktet for ophævelsen af § 1, nr. 1 og 6, i lov nr. 1562 af 27. december 2019 til den 1. januar 2022. Det betyder, at når bestemmelsen i § 12 a om rammerne for fastsættelse af lokale elevfordelingsregler med det formål at løse eller imødegå udfordring af faglig, pædagogisk eller social karakter, som har sammenhæng med elevsammensætningen, ophæves den 1. januar 2022, så vil bestemmelserne i § 12, stk. 3 og 5 i lov om almengymnasiale uddannelser og almengymnasiale uddannelser og § 34 a, stk. 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse finde anvendelse i deres hidtidige form.

Det foreslåede vil således konkret indebære, at § 1, nr. 3 og 5, samt § 2, nr. 2, som er nyaffattelser af § 12, stk. 3 og § 12, stk. 5, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og nyaffattelsen af § 34 a, stk. 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, først træder i kraft den 1. januar 2022.

Den tidligere retstilstand vil således blive genetableret i forbindelse med, at solnedgangsklausulen får effekt den 1. januar 2022.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 3, stk. 3, i lov nr. 1562 af 27. december 2019 om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Mulighed for fastsættelse af lokale elevfordelingsregler), at § 1, nr. 1 og 6, ophæves den 1. januar 2021.

Det foreslås at ændre § 3, stk. 3, således, at »2021« ændres til »2022«.

Det foreslåede vil konkret indebære, at § 1, nr. 1 og 6, først ophæves den 1. januar 2022.

Det betyder, at bestemmelsen i § 12, stk. 2, 3. pkt., om, at elevrådene på de institutioner, der indgår i fordelingsudvalgene efter bestemmelsens 2. pkt., i forening udpeger én repræsentant uden stemmeret til fordelingsudvalget, og § 12 a om rammerne for fastsættelse af lokale elevfordelingsregler med det formål at løse eller imødegå udfordring af faglig, pædagogisk eller social karakter, som har sammenhæng med elevsammensætningen, først bliver ophævet 1. januar 2022.

Den midlertidige ordning, hvorefter fordelingsudvalget med enstemmig afgørelse kan fastsætte lokale elevfordelingsregler mm, vil således fortsætte frem til denne dato. Herefter vil de hidtidige gældende regler finde anvendelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.