Lov om ændring af ligningsloven, boafgiftsloven og forskellige andre love (Udmøntning af skatteinitiativerne i regeringens landdistriktsudspil og regeringens udspil om familier i alle regnbuens farver m.v.) § 1

Forarbejder til Lov om ændring af ligningsloven, boafgiftsloven og forskellige andre love (Udmøntning af skatteinitiativerne i regeringens landdistriktsudspil og regeringens udspil om familier i alle regnbuens farver m.v.) § 1

Til nr. 1

(Til nr. 40)

Det følger af statsskattelovens § 4, at alle indtægter i penge eller i formuegoder af pengeværdi er skattepligtige for modtageren.

Efter ligningslovens § 7, nr. 22, skal ydelser til en person fra en fond, stiftelse, forening m.v., som er godkendt af told- og skatteforvaltningen, og hvis formål er at støtte socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Ydelser fra en fond m.v., der overstiger 17.100 kr. i 2025, medregnes dog til den skattepligtige indkomst med den del af værdien, der overstiger grundbeløbet. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

Skatteforvaltningen offentliggør hvert år en liste over de fonde, stiftelser, foreninger m.v., som er blevet godkendt.

Med Finansloven for 2019 blev der etableret en pulje til finansiering af integrationsindsatser på højskoleområdet. Med Finansloven for 2023 skiftede puljen navn, hvorefter der ydes tilskud målrettet mangfoldighedsindsatser på højskoleområdet. Mangfoldighedsindsatser forstås bredt og aktiviteterne skal medvirke til, at skolerne får en mere mangfoldig elevsammensætning. Midlerne er frem til 2022 årligt blevet udmøntet som projektmidler, men har siden 2023 været inddelt i en projektpulje og en stipendieordning.

Tilskuddet målrettet mangfoldighedsindsatser på højskoleområdet er inddelt i en pulje (Mangfoldighedspuljen) og en stipendieordning (Mangfoldighedsstipendiet). I Mangfoldighedspuljen kan den enkelte højskole søge op til 100.000 kr. pr. højskole årligt til finansiering af integrationsaktiviteter. I Mangfoldighedsstipendiet kan potentielle elever søge midler til nedsættelse af egenbetaling op til den på finansloven aftalte minimumsbetaling.

Mangfoldighedsstipendiet er målrettet mindrebemidlede danske elever og elever, der kan sidestilles hermed, samt elever med særlige udfordringer. Derudover er det også målrettet elevgrupper som unge, der er frafaldet uddannelse, unge med funktionsnedsættelser, unge med minoritetsetnisk baggrund, flygtninge med permanent opholdstilladelse og andre, som kan medvirke til, at elevprofilen på den enkelte højskoles lange kurser får en mere sammensat og befolkningsrepræsentativ karakter.

Det er en betingelse for at kunne modtage Mangfoldighedsstipendiet, at højskolen skal være godkendt under lov om folkehøjskoler, og kurset skal udløse statsstøtte. Mangfoldighedsstipendiet udgør som udgangspunkt det på finansloven fastsatte minimumsbeløb pr. uge til reduktion af elevbetalingen for opholdet, hvilket i 2025 er 1.152 kr. om ugen for kostelever over 17½ år på kurser af mindst 12 ugers varighed. Mangfoldighedsstipendiet kan ikke overstige størrelsen af den ugentlige elevbetaling.

Eleverne kan søge midler til nedsættelse af egenbetaling og dækning af andre udgifter, der er nødvendige for gennemførelse af et højskoleophold, f.eks. materialer, beklædning til idræt, transport og studieture.

Hver højskole kan maksimalt modtage Mangfoldighedsstipendie til fire elever ved hver af de to årlige ansøgningsrunder.

Det foreslås, at i ligningslovens § 7 indsættes som nr. 40, at værdien af ydelser, der modtages i indkomstårene 2025-2028, som er omfattet af nr. 22, og som overstiger grundbeløbet i nr. 22, 2. pkt., når den samlede ydelse hidrører fra tilskud til mangfoldighedsindsatser på højskoleområdet og ydelsen administreres af Folkehøjskolernes Forening i Danmark til ophold på en folkehøjskole, der er godkendt efter lov om folkehøjskoler ikke medregnes til den skattepligtige indkomst. 1. pkt. gælder alene for personer, der ikke er fyldt 30 år i det indkomstår, hvor ydelsen modtages.

Det foreslåede 1. pkt. indebærer, at uddelinger fra Mangfoldighedspuljen, der hidrører fra tilskud til mangfoldighedsindsatser på højskoleområdet efter § 21.51.01.59. i Finanslov for finansåret 2025 eller tilsvarende bevilling i efterfølgende finansår og som administreres af Folkehøjskolernes Forening i Danmark, CVR-nummer 86993511, til ophold på en folkehøjskole, som overstiger grundbeløbet på 17.100 kr. (2025-niveau) i ligningslovens § 7, nr. 22, 2. pkt. ikke skal medregnes i modtagerens skattepligtige indkomst.

Modtager en person således en ydelse, der er omfattet af ligningslovens § 7, nr. 22, og ydelsen overstiger grundbeløbet på 17.100 kr. (2025-niveau), skal den samlede ydelse ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, når den hidrører fra tilskud til mangfoldighedsindsatser på højskoleområdet og ydelsen administreres af Folkehøjskolernes Forening i Danmark. Det er en betingelse, at ydelsen er ydet til ophold på en folkehøjskole, der er godkendt efter lov om folkehøjskoler.

Det foreslåede 2. pkt. indebærer, at 1. pkt. alene gælder for personer, der ikke er fyldt 30 år eller derover i indkomståret, hvor ydelsen modtages.

Det betyder, at det alene er personer, der ikke er fyldt 30 år i indkomståret, hvor ydelsen modtages, der ikke skal medregne værdien af ydelsen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Fylder modtageren af ydelsen 30 år i indkomståret, hvor ydelsen modtages, vil personen skulle medregne værdien af den del af ydelsen, der overstiger grundbeløbet på 17.100 kr. (2025-niveau), ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Grundbeløbet på 17.100 kr. (2025-niveau) vil være omfattet af ligningslovens § 7, nr. 22, og vil således ikke skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det har ikke betydning for skattefritagelsen af ydelsen, at et højskoleophold afholdes i en periode, hvor indkomståret skifter, da en eventuel beskatning vil ske i det indkomstår, hvor ydelsen modtages. Det betyder, at modtager en person på 29 år en ydelse i september 2025 og starter på et højskoleophold den 1. oktober 2025, der løber til den 31. marts 2026, og personen fylder 30 år den 4. marts, da vil personen være omfattet af bestemmelsen, og vil ikke skulle medregne ydelsen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

(Til nr. 41)

Det følger af statsskattelovens § 4, at alle indtægter i penge eller i formuegoder af pengeværdi er skattepligtige for modtageren.

Kulturpasset etableres på baggrund af tekstanmærkning nr. 343 til finansloven for 2025. Kulturpasset gennemføres ved en forsøgsordning i indkomstårene 2025 og 2026. Der etableres et nationalt partnerskab for kulturpas, som ledes af en kulturorganisation og en idrætsorganisation, og derudover består det nationale partnerskab af organisationer som dækker kultur-, forenings- og idrætslivet, og relevante aktører fra andre sektorer. Partnerskabet får ansvar for at identificere de unge, uddele kulturpas til de unge og igangsætte indsatser, der understøtter de unges brug af kulturpasset.

Det nationale partnerskab skal uddele kulturpas til unge mellem 15 og 24 år med bopæl i Danmark, der ikke er i uddannelse, ikke har en ungdomsuddannelse, og ikke er i beskæftigelse (under 18 timer) samt elever på den forberedende grunduddannelse (FGU).

Værdien af et kulturpas er efter gældende regler ikke undtaget fra skattepligt, og vil derfor skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det foreslås, at i ligningslovens § 7 indsættes som nr. 41, at værdien af ydelser, der i indkomstårene 2025 og 2026 modtages i form af et kulturpas, som uddeles af det nationale partnerskab for kulturpas.

Det foreslåede vil medføre, at modtagere af kulturpas, der hidrører fra § 21.11.24.10. i Finanslov for finansåret 2025 eller tilsvarende bevilling i efterfølgende finansår, ikke vil skulle medregne værdien af kulturpasset ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i indkomstårene 2025 og 2026. Det er en betingelse for, at ydelsen ikke skal medregnes i den skattepligtige indkomst, at ydelsen uddeleles af det nationale partnerskab for kulturpas, der er etableret under Kulturministeriet.

Til nr. 2 og 3

Efter ligningslovens § 9 C, stk. 5, kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om administrationen af befordringsfradraget for lønmodtageres transport til og fra arbejde efter stk. 1-3, herunder regler om, hvorledes den normale transportvej efter stk. 1 fastlægges. Hvor ganske særlige hensyn til de skattepligtige taler derfor, kan ministeren endvidere fastsætte regler, hvorefter bestemmelserne i stk. 1-3 fraviges.

Det foreslås, at der i ligningslovens § 9 C, stk. 5, 1. pkt., efter ”stk. 1-3” indsættes ”og 10” og efter ”stk. 1” indsættes ”og 10”.

Derudover foreslås, at der i ligningslovens § 9 C, stk. 5, 2. pkt., efter ”stk. 1-3” indsættes ”og 10”.

De foreslåede ændringer medfører, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for administrationen af det foreslåede befordringsfradrag for SU- modtagere med bopæl i yderkommuner eller på små øer, ligesom for reglerne i stk.1-3, jf. stk. 5.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det foreslås at indføre et befordringsfradrag til modtagere af uddannelsesstøtte efter SU-loven med bopæl i yderkommuner eller på små øer, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 4

Efter ligningslovens § 9 C, stk. 1, kan pendlere få fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel, efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Det er en forudsætning for at tage fradraget, at der er tale om befordring til og fra en indtægtsgivende arbejdsplads. En SU-modtager, som kører til og fra et studie, kan derfor ikke tage befordringsfradrag, da SU ikke defineres som løn, og et uddannelsessted derfor ikke defineres som en indtægtsgivende arbejdsplads.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 10, 1. pkt., i ligningsloven § 9 C, hvorefter modtagere af uddannelsesstøtte efter SU-loven, der har sædvanlig bopæl i en kommune eller på en ø, der er nævnt i stk. 3, 3. pkt., ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter samme regler som i stk. 1-4 og 9 kan foretage fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og uddannelsessted.

Med henblik på at muliggøre administrationen af det foreslåede befordringsfradrag foreslås det at præcisere, at fradraget skal omfatte studerende og elever, der modtager uddannelsesstøtte efter SU-loven, hvis de er bosat i de 25 yderkommuner eller 10 småøer, der er nævnt ligningslovens § 9 C, stk. 3, 3. pkt. Disse SU-modtagere kan herved få fradrag for transport til og fra deres uddannelse med samme kilometertakst og på samme grundlag, som der i dag beregnes fradrag for befordring til og fra en indtægtsgivende arbejdsplads efter ligningslovens § 9 C, stk. 1-4 og 9, og § 9 D.

Studerende og elever, der modtager uddannelsesstøtte efter SU-loven og har sædvanlig bopæl i yderkommuner og småøer, vil således kunne tage det forslåede befordringsfradrag. Det betyder blandt andet, at studerende, der har sædvanlig bopæl i de omfattede udkantsområder og modtager uddannelsesstøtte efter SU-lovens regler i form af eksempelvis stipendier, slutlån og uddannelsesstøtte til uddannelser i udlandet, vil være omfattet at den foreslåede bestemmelse om befordringsfradrag.

Omvendt vil det være en forudsætning for at kunne gøre brug at det foreslåede befordringsfradrag, at SU-modtageren har en skattepligtig indkomst, som der kan foretages et fradrag i. SU-modtagerens indkomst vil derfor skulle overstige personfradraget på 51.600 kr. om året i 2025 for, at der i praksis kan gøres brug af fradraget.

Derudover vil studerende, der alene modtager SU i form af slutlån efter SU-loven, heller ikke kunne gøre brug af befordringsfradraget i praksis, selvom de vil være omfattet af bestemmelsen. Dette skyldes, at slutlån ikke er skattepligtig indkomst, og disse SU-modtagere vil derfor ikke have en indkomst at tage befordringsfradraget i medmindre SU-modtageren i løbet at indkomståret også har haft anden skattepligtig indkomst i form af eksempelvis løn eller uddannelsesstipendier.

Fradraget beregnes derudover på samme grundlag og med den samme kilometertakst som det gældende befordringsfradrag, der gives for befordring til og fra en indtægtsgivende arbejdsplads efter ligningslovens § 9 C, stk. 1-4 og 9 og § 9 D. Det betyder, at studerende med sædvanlig bopæl i yderkommuner og på småøer vil være omfattet af de gældende regler om befordringsfradrag, som blandt andet indebærer, at pendlere, der bor i en af de 25 udpegede yderkommuner eller på en af de 10 udpegede småøer, får beregnet befordringsfradrag med Skatterådets fulde kilometertakst. Til og med indkomståret 2027 vil fradraget desuden blive beregnet med tillæg af et beløb, der udgør 10,75 pct. af denne takst, for kørsel over 24 km dagligt, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 3, 4. pkt. Derudover vil modtagere af uddannelsesstøtte efter SU-loven med sædvanlig bopæl i yderkommuner og småøer kunne tage fradrag for passage af de to nuværende betalingsbroforbindelser i Danmark - Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen i forbindelse med transport mellem sædvanlig bopæl og uddannelsessted efter ligningslovens § 9 C, stk. 9.

Begrebet ”sædvanlig bopæl” skal desuden forstås på samme måde i forhold til det foreslåede befordringsfradrag for SU-modtagere, som det er fastlagt i retspraksis i forhold til lønmodtageres befordringsfradrag til og fra en arbejdsplads efter ligningslovens § 9 C, stk. 1. Ifølge retspraksis er der kun en bopæl, der kan kvalificeres som sædvanlig bopæl. Begrebet skal derfor ses i modsætning til andre opholdssteder. Hvis der er tvivl, skal den sædvanlige bopæl fastlægges ud fra en vurdering af, hvor personen har centrum for sine livsinteresser. Begrebet ”sædvanlig bopæl” er fastlagt gennem en lang og betydelig praksis. Højesteret har i flere tilfælde truffet afgørelser til fastlæggelse af begrebets udstrækning og de momenter, der kan inddrages i vurderingen.

Begrebet ”normal transportvej”, skal også forstås på samme måde i forhold til det foreslåede befordringsfradrag for SU-modtagere, som det er fastlagt i retspraksis for lønmodtagere efter ligningslovens § 9 C, stk. 1. Det betyder, at det foreslåede befordringsfradrag skal beregnes på grundlag af den normale transportvej ved kørsel i bil. I bekendtgørelse nr. 1492 af 6. december 2023, er normal transportvej ved bilkørsel defineret som den strækning, der skal tilbagelægges med bil under hensyntagen til de givne geografiske forhold, det tidsmæssige forbrug og den økonomiske rimelighed. Disse hensyn vil også skulle inddrages i forhold til det foreslåede befordringsfradrag for SU-modtageres transport mellem sædvanlig bopæl og uddannelsessted. Det foreslås derfor at udvide bemyndigelsesbestemmelsen i stk. 5, så skatteministeren også kan fastsætte nærmere regler om administrationen af det foreslåede befordringsfradrag for SU-modtagere med sædvanlig bopæl i de 25 yderkommuner eller på de 10 småøer, der er nævnt ligningslovens § 9 C, stk. 3, 3. pkt., herunder regler om, hvorledes den normale transportvej efter stk. 1 fastlægges.

Ved et uddannelsessted forstås en institution, hvor der modtages undervisning som led i en uddannelse. Der kan være tale om flere uddannelsesinstitutioner, ligesom uddannelsen kan foregå på en virksomhed eller andet sted, som indgår som en integreret del af f.eks. en elevuddannelse. Der skal således være tale om et konkret uddannelsesmæssigt formål for tilstedeværelsen på en given uddannelsesinstitution, virksomhed eller lignende

Indkomst fra uddannelsesstøtte efter SU-loven bliver ikke medregnet i grundlaget for beregningen at det forhøjede befordringsfradrag efter stk. 4. Det betyder, at en studerende, der modtager uddannelsesstøtte efter SU-loven, vil være berettiget til at få beregnet forhøjet befordringsfradrag som følge af lavindkomst, jf. stk. 4, til et studiearbejde, uden at uddannelsesstøtte efter SU-loven medregnes i grundlaget for det forhøjede befordringsfradrag. Dette vil ikke være en ændring af gældende ret, idet uddannelsesstøtte ikke er omfattet af de indkomsttyper der medregnes i grundlaget for det forhøjede befordringsfradrag efter stk. 4, 10. pkt.

Efter de gældende regler har studerende, der opfylder visse betingelse, ret til at købe et Ungdomskort, der giver rabat på offentlig transport i det takstområde, som den studerende bor i, og mellem den studerendes bopæl og en godkendt uddannelse. Når der for eksempel ikke er mulighed for at benytte offentlig transport, eller hvis turen med det offentlige forlænger den studerendes rejsetid med mere end to timer, kan den studerende få kilometerpenge til dækning af transportudgiften mellem bopæl og uddannelsessted.

Det foreslås at indsætte som nyt stk. 10, 2. pkt. , at modtages rabat eller godtgørelse efter lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. eller lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, finder 1. pkt. ikke anvendelse for den befordring, som har dannet grundlag for rabatten eller godtgørelsen.

Herved vil der ikke kunne tages befordringsfradrag for transport mellem bopæl og uddannelsessted, hvis der i perioden også er givet rabat ved køb af et periodekort til offentlig transport eller givet godtgørelse med en kilometersats for transporten mellem bopæl og uddannelsesstedet.

Det foreslås, at modtagere af uddannelsesstøtte efter SU-loven skal kunne tage fradrag for passage af de to nuværende betalingsbroforbindelser i Danmark - Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen i forbindelse med transport mellem sædvanlig bopæl og uddannelsessted. Fradraget fastsættes ligesom for lønmodtagere, som et standardfradrag, hvis størrelse fastsættes i ligningslovens § 9 C, stk. 9.

Til nr. 5

Efter ligningslovens § 9 D kan personer, der har varigt nedsat funktionsevne eller er kronisk syge, i stedet for at benytte fradraget for befordring mellem hjem og arbejde efter ligningslovens § 9 C tage et nærmere fastsat fradrag for deres befordringsudgifter. Det er en betingelse for fradraget, at de har særlige udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads, og at brug af egen bil er nødvendig som følge af sygdommen eller invaliditeten m.v.

Reglen i ligningslovens § 9 C vedrørende det almindelige befordringsfradrag for befordring mellem hjem og arbejde finder ikke anvendelse, når ligningslovens § 9 D anvendes. Dette sikrer, at en person ikke kan få både det særlige befordringsfradrag for kronisk syge og invalider og det almindelige befordringsfradrag for den samme kørsel. Personer, der foretager fradrag efter ligningslovens § 9 D, er dog ikke er afskåret fra at foretage fradrag for bropassage efter ligningslovens § 9 C, stk. 9, selv om de øvrige regler i ligningslovens § 9 C ikke finder anvendelse, fordi der foretages fradrag efter § 9 D.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 9 D, stk. 2 om, at godtgør en modtager af uddannelsesstøtte som nævnt i § 9 C, stk. 10, at vedkommende som følge af varigt nedsat funktionsevne eller kronisk sygdom har særlige udgifter til befordring mellem hjem og uddannelsessted, finder § 9 C, stk. 10, ikke anvendelse. I sådanne tilfælde finder reglerne i stk. 1, 2. og 3. pkt. anvendelse.

Det foreslåede vil indebære, at personer, der har varigt nedsat funktionsevne eller er kronisk syge, og som har bopæl i et yderområde, i stedet for at benytte fradraget for befordring mellem hjem og uddannelsessted efter ligningslovens § 9 C kan tage et nærmere fastsat fradrag for deres befordringsudgifter efter § 9 D. Ligesom for lønmodtagere vil det være en betingelse for fradraget, at de har særlige udgifter til befordring mellem hjem og uddannelsessted, og at brug af egen bil er nødvendig som følge af sygdommen eller invaliditeten m.v.