Lov om ændring af ligningsloven, aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven og skattekontrolloven (Skattebegunstigelse af individuelle medarbejderaktieordninger) § 1

Til nr. 1

Godtgørelser fra den danske stats til andenhånds-eksponerede asbestofre er skattepligtig indkomst for modtagerne.

Som en del af satspulje-aftalen for 2016 blev der afsat 10 mio. kr. til en godtgørelsesordning med § 16.11.23. Erstatning til andenhånds-eksponerede asbestofre til finansloven for 2016. Ved indførelsen af godtgørelsesordningen blev det forudsat, at godtgørelserne skulle være skattefrie, men der blev ikke sikret hjemmel hertil. Det fremgår af tekstanmærkning nr. 109 til § 16.11.23 Erstatning til andenhånds-eksponerede asbestofre, hvilke specifikke kriterier som skal være opfyldt, for at en person kan blive berettiget til udbetaling af godtgørelse. En ansøgning om godtgørelse vurderes af Styrelsen for Patientsikkerhed således ud fra følgende fastlagte kriterier, som alle skal være opfyldt:

– ansøgeren er diagnosticeret med malignt pleura mesotheliom (lungehindekræft),

– diagnosen malignt pleura mesotheliom (lungehindekræft) er bekræftet ved patologisk undersøgelse af vævsprøve,

– ansøgeren er ægtefælle/samlever, tidligere ægtefælle/samlever eller forælder til en person, der har været direkte erhvervsmæssigt udsat for asbestfibre,

– ægtefællen/samleveren, den tidligere ægtefælle/samlever eller forælderen har været udsat for indirekte eksponering med asbest,

– ægtefællen/samleveren, den tidligere ægtefælle/samlever eller forælderen har haft en tidsmæssig relevant og tæt kontakt til den person, der har været direkte erhvervsmæssigt eksponeret for asbestfibre, og

– det er overvejende sandsynligt, at det ikke er anden relevant egen-eksponering, der er årsag til sygdommens opståen, f.eks. grundet ansøgerens egen direkte erhvervsmæssige eksponering.

Det er således alene den, der har været indirekte udsat for asbestfibre, der kan få godtgørelse, og hvis ansøgeren afgår ved døden, mens ansøgningen behandles i Styrelsen for Patientsikkerhed, træder eventuelle arveberettigede efterladte i ansøgerens sted.

Som nævnt ovenfor er det ikke er muligt at få godtgørelse, hvis ansøgeren selv har været direkte erhvervsmæssigt udsat for asbestfibre, og som følge heraf har udviklet sygdommen. Er det tilfældet, kan ansøgeren i stedet anmelde sygdommen som en arbejdsskade. Det er således heller ikke muligt at få godtgørelse, hvis ansøgeren allerede har fået anerkendt sygdommen som en arbejdsskade og derved er berettiget til erstatning eller godtgørelse efter reglerne om arbejdsskadesikring. Børn af personer, der har været direkte erhvervsmæssigt udsat for asbestfibre, er ikke omfattet af ordningen og kan derfor heller ikke få godtgørelse. Det er fastsat i tekstanmærkning nr. 109, at det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der behandler sagerne og træffer afgørelse, og at ansøgning om godtgørelse skal indgives senest den 31. december 2025.

Det foreslås at indsætte en bestemmelse i ligningsloven, § 7, nr. 30, således, at godtgørelse fra den danske stat til andenhånds-eksponerede asbestofre, der er diagnosticeret med malignt pleura mesotheliom (lungehindekræft), ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst, når diagnosen er bekræftet ved patologisk undersøgelse af vævsprøve. Således sikres det, at godtgørelser udbetalt efter den ovennævnte godtgørelsesordning til denne type asbestofre bliver skattefrie.

Udover godtgørelse til det andenhånds-eksponerede asbestoffer, som er diagnosticeret med malignt pleura mesotheliom (lungehindekræft), vil skattefriheden også omfatte godtgørelse, der bliver udbetalt til de arveberettigede efterladte, hvis asbestofret selv er afgået ved døden under Styrelsen for Patientsikkerheds behandling af sagen.

Til nr. 2

Efter gældende regler beskattes vederlag i form af købe- og tegningsretter til aktier til ansatte som løn på udnyttelsestidspunktet efter ligningslovens § 28, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Er betingelserne for beskatning efter ligningslovens § 28 ikke opfyldt, sker der beskatning på retserhvervelsestidspunktet efter ligningslovens § 16. Vederlag i form af aktier, beskattes som løn efter ligningslovens § 16. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.1.1.1. og 3.1.1.2.

Forslaget til ligningslovens § 7 P, stk. 1, svarer, bortset fra en sproglig omformulering, til den tidligere bestemmelse i ligningslovens § 7 H, stk. 1, 1. pkt.

Efter den foreslåede bestemmelse medregnes værdien af aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, som personer modtager som vederlag i et ansættelsesforhold, ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt. Det indebærer, at det modtagne vederlag ikke beskattes som løn. Der indeholdes heller ikke arbejdsmarkedsbidrag af vederlaget.

Først ved afståelsen af de aktier, der modtages direkte eller erhverves ved udnyttelse af købe- eller tegningsretter, sker der beskatning efter aktieavancebeskatningslovens almindelige regler. Aktierne anses som udgangspunkt for anskaffet til den værdi, som den ansatte betaler for aktierne med beskattede midler. Hvis den ansatte får udloddet aktierne uden betaling, er anskaffelsessummen 0 kr. Aktier, der er købt eller tegnet på baggrund af købe- og tegningsretter, anses for anskaffet til udnyttelseskursen med tillæg af en eventuel egenbetaling for købe- og tegningsretterne.

Kravet om, at der skal være tale om et vederlag, indebærer, at de tildelte aktier m.v. skal repræsentere en økonomisk fordel (værdi) på retserhvervelsestidspunktet. Købe- og tegningsretter anses for at have en værdi, hvis retten kan eller forventes at give mulighed for at erhverve eller tegne aktier til favørkurs. Der skal være tale om fremtidigt vederlag. En allerede erhvervet bonus kan ikke overføres til en medarbejderaktieordning, der omfattes af den foreslåede ordning.

I praksis vil tildelingstidspunktet typisk være tidspunktet for generalforsamlingens beslutning, medmindre bestyrelsen, eller i et anpartsselskab den daglige ledelse, er bemyndiget til at træffe beslutning om tildelingen. I så fald er tildelingstidspunktet det tidspunkt, hvor bestyrelsen eller den daglige ledelse træffer beslutning om, at der skal tildeles aktier, købe- eller tegningsretter. I praksis vil retserhvervelsen ofte ske efter tildelingen, jf. nedenfor.

Hvis der til udnyttelsen eller den faktiske tildeling er knyttet betingelser af suspensiv karakter, anses retserhvervelsen for udskudt til det tidspunkt, hvor betingelserne opfyldes. Betingelser, der knytter sig til selve udnyttelsen, vil i samme grad som betingelser, der knytter sig til selve tildelingen, kunne udskyde retserhvervelsen.

Der findes ingen generelle skatteregler, der fastsætter, hvornår indtægter skattemæssigt skal anses for retserhvervet. Det gælder også løn i form af aktier, købe- og tegningsretter.

Retserhvervelsen skal dermed fastlægges konkret ud fra de betingelser, der er fastsat i aftalen mellem den ansatte og selskabet om tildeling, jf. ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 1. Betingelser, som den ansatte selv har kontrol over, medfører ifølge praksis ikke udskydelse af det skattemæssige retserhvervelsestidspunkt. Det væsentlige i vurderingen af, om retserhvervelsestidspunktet udskydes eller ej, er, om der må antages at foreligge reel usikkerhed om, hvorvidt betingelsen bliver opfyldt.

Når der er knyttet en betingelse til tildelingen om, at nærmere fastsatte økonomiske mål for den ansatte eller i virksomheden skal nås, vil det normalt medføre, at retserhvervelsen udskydes til det tidspunkt, hvor betingelsen er opfyldt.

Indeholder aftalen en betingelse om, at den ansatte skal være i live på det faktiske tildelingstidspunkt, taler dette ligeledes for, at betingelsen skal tillægges suspensiv virkning.

Hvis betingelsen for tildelingen er, at den ansatte ikke selv har sagt op på det faktiske tildelingstidspunkt, vil det i takt med, at der går længere tid, inden faktisk tildeling sker, i stigende grad være usikkert, om den pågældende fortsat er ansat i selskabet på det faktiske tildelingstidspunkt. Den reelle egen råden over denne betingelse bliver stadigt mere begrænset, jo længere den periode, hvor ansættelsesforholdet skal opretholdes, er.

Der tilsigtes ingen ændring af den gældende retstilstand for, hvornår købe- og tegningsretter, hvis udnyttelse er betinget, skattemæssigt skal anses for at være retserhvervet. Den praksis, der var gældende efter den tidligere bestemmelse i ligningslovens § 7 H, vil således kunne anvendes efter ligningslovens § 7 P, når de suspensive betingelser for udnyttelse af købe- og tegningsretter efter ligningslovens § 7 P og den tidligere bestemmelse i ligningslovens § 7 H er de samme.

Bestemmelsen omfatter kun ansatte personer. Det vil sige, at der skal være tale om vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1. Personer, der modtager aktierne m.v. som vederlag i en aftale om ydelse af personligt arbejde uden for et egentligt ansættelsesforhold, samt personer, der modtager aktierne m.v. i deres egenskab af valgt medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, er ikke omfattet af den foreslåede ordning.

Vederlaget skal bestå af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier. Ved begrebet aktier forstås såvel aktier som anparter omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler. Andele og konvertible obligationer samt tegningsretter til konvertible obligationer og den tegningsret til aktier, der udgør en del af en konvertibel obligation, er ikke omfattet af bestemmelsen.

Der gælder efter forslaget til ligningslovens § 7 P, stk. 2, en række betingelser for, at værdien af aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Forslaget svarer i det væsentlige til den tidligere § 7 H, stk. 2, i ligningsloven. Der er dog foretaget enkelte justeringer uden indholdsmæssig betydning og præciseringer.

Efter det foreslåede § 7 P, stk. 2, nr. 1, er anvendelse af bestemmelsen betinget af, at arbejdsgiverselskabet har indgået en aftale med den ansatte om, at ligningslovens § 7 P skal finde anvendelse. Aftalekravet betyder, at den foreslåede ordning kun kan anvendes, hvis der er enighed mellem arbejdsgiverselskabet og den ansatte herom.

Selskabet skal indgå en aftale med hver enkelt ansat, der modtager aktier m.v. Aftalen skal være indgået med arbejdsgiverselskabet, uanset om aktierne m.v. modtages fra dette selskab eller et selskab, der er koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet.

Der stilles en række krav til aftalens indhold. Det skal efter 1. pkt. fremgå af aftalen, at parterne er bundet til at overholde de vilkår, der fremgår af nr. 2-7. Efter 2. pkt. er det et krav, at vederlaget er entydigt fastsat i aftalen. Derudover skal det efter 3. pkt. fremgå, om vederlaget er en aktie eller en købe- eller tegningsret hertil, og i hvilket selskab der er eller kan erhverves aktier. Endvidere skal den nominelle størrelse eller stykværdien af aktien fremgå af aftalen, eller, hvor vederlaget består af en købe- eller tegningsret, den nominelle størrelse eller stykværdien af den aktie, som købe- eller tegningsretten giver ret til at erhverve. Endelig skal det, hvis udnyttelseskursen kendes, fremgå af aftalen, hvilken værdi vederlaget har, eller såfremt kun principperne for fastsættelse af udnyttelseskursen er fastlagt, da disse.

Er der stillet betingelser for at erhverve vederlaget, f.eks. ansættelse i et nærmere angivet åremål, skal dette efter 4. pkt. fremgå af aftalen. Består vederlaget i, at den ansatte får en ret, som den ansatte kan vælge at udnytte inden for et nærmere angivet tidsrum, skal dette tillige fremgå af aftalen.

Der stilles ikke formkrav til den aftale, som den ansatte og selskabet skal indgå, ligesom der heller ikke stilles krav om, at aftalen skal være affattet på dansk.

Hvis betingelsen ikke overholdes – idet der enten ikke indgås en aftale, eller aftalen ikke opfylder de indholdsmæssige krav – er konsekvensen, at de tildelte aktier m.v. bliver omfattet af de almindelige regler om beskatning på retserhvervelsestidspunktet efter reglerne i ligningslovens § 16, eller, hvis betingelserne herfor er opfyldt, på udnyttelses- eller salgstidspunktet efter reglerne i ligningslovens § 28, i begge tilfælde med fradragsret for selskabet for den modsvarende udgift.

Efter det foreslåede § 7 P, stk. 2, nr. 2, er det en betingelse, at værdien af vederlaget efter stk. 1 ikke overstiger en nærmere fastsat grænse. Grænsen er, at den ansatte i et givet år højst kan modtage aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier til en værdi svarende til 10 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås (det såkaldte favørelement). Ved opgørelsen af de 10 pct. af årslønnen medregnes ikke vederlag omfattet af den foreslåede ordning. Det er den samlede værdi af de modtagne aktier, køberetter og tegningsretter, der maksimalt må udgøre 10 pct. af årslønnen.

Indgår parterne en aftale om, at en del af aflønningen til den ansatte skal være aktier, købe- eller tegningsretter, vil parterne i udgangspunktet tage stilling til den skattemæssige behandling, når aktierne m.v. ikke skal medregnes til den ansattes skattepligtige indkomst, hvor modstykket samtidigt er, at selskabet ikke har fradragsret for udgiften.

Indgår parterne en aftale om, at den ansatte skal aflønnes med aktier, købe- eller tegningsretter uden fastsættelse af vilkår om, at vederlaget skal omfattes af ligningslovens § 7 P, kan parterne ikke på et senere tidspunkt aftale, at vederlaget med tilbagevirkende kraft skal omfattes af ligningslovens § 7 P. Det er først på dette tidspunkt, at der indgås en aftale efter ligningslovens § 7 P.

Lignings- og Skatterådet har over tid godkendt flere forskellige metoder til værdiansættelse af købe- og tegningsretter til aktier. Ved aktier optaget til handel på et reguleret marked skal Black-Scholes modellen anvendes til værdiansættelsen.

I praksis er anvendelsen af Black-Scholes modellen meget udbredt ved værdiansættelsen af købe- og tegningsretter, også når de underliggende aktier er unoterede. Volatiliteten har stor betydning for købe- og tegningsrettens værdi og kan ikke direkte aflæses i markedet. For børsnoterede selskaber estimeres volatiliteten ud fra historiske udsving i aktiekursen. For unoterede selskaber kan volatiliteten for aktier i sammenlignelige børsnoterede selskaber anvendes.

Med sammenlignelige børsvirksomheder sigtes der til virksomheder inden for eksempelvis samme branche. Virksomheder inden for samme branche er underlagt samme markedsforhold og vil derfor sandsynligvis have de samme værdiskabende forudsætninger, herunder indtjeningsevne, vækst og risiko. Sådanne virksomheder ligger ikke nødvendigvis på samme niveau med hensyn til indtjeningsevne, vækst og risiko. Der kan dermed med fordel lægges vægt på disse overordnede kriterier ved udvælgelsen af sammenlignelige virksomheder.

Ligningsrådet har til brug for værdiansættelse af tegningsretter til aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, opstillet en vejledende beregningsmodel. Endvidere anvendes binominal-modellen i praksis, men det sker væsentligt sjældnere. Der henvises til SKATs Juridiske Vejledning 2016-1, afsnit C·A·5·17·2·4·

Det er hensigten, at den gældende praksis for værdiansættelse af købe- og tegningsretter, herunder den praksis, der blev anvendt ved værdiansættelse af købe- og tegningsretter efter den tidligere bestemmelse i ligningslovens § 7 H, skal finde anvendelse for købe- og tegningsretter, der omfattes af ligningslovens § 7 P.

Vederlag i et ansættelsesforhold for en ansat kan skatteretligt kun anses for at hidrøre fra arbejdsgiverselskabet. Hvis vederlaget til en ansat hidrører fra et andet selskab i en koncern end arbejdsgiverselskabet, anses det skatteretligt for ydet af arbejdsgiverselskabet. Modtager en ansat vederlag fra et koncernselskab, vil dette vederlag efter bestemmelsen skulle medregnes i årslønnen.

Årslønnen skal opgøres efter objektive kriterier, der sikrer en entydig opgørelse af lønnen. Årsløn opgøres som indkomstskattepligtig løn, herunder også indkomstskattepligtige aktier og købe- og tegningsretter, dog før arbejdsmarkedsbidrag tillagt værdien af eventuelle indkomstskattepligtige personalegoder opgjort til den værdi, der anvendes ved personalegodebeskatningen, og eventuelt pensionsbidrag, som indbetales af selskabet. Efter den tidligere § 7 H, stk. 2, nr. 2, i ligningsloven blev årslønnen ligeledes opgjort før arbejdsmarkedsbidrag.

Baggrunden for regulering vedrørende pensionsbidrag er, at hvis begrebet skattepligtig (brutto)årsløn lægges til grund, ville det indebære en forskellig behandling af ansatte, der selv indbetaler og fradrager bidrag til pensionsordninger ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og ansatte, hvor det er arbejdsgiveren, der med bortseelsesret for den ansatte ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst indbetaler pensionsbidrag til pensionsinstituttet.

Hvis 10 pct.s-grænsen overskrides, er konsekvensen, at tildelte aktier m.v. op til de 10 pct. af årslønnen omfattes af den foreslåede ordning, såfremt de øvrige betingelser er opfyldt, mens den overskydende del bliver omfattet af reglen om beskatning på retserhvervelsestidspunktet i ligningslovens § 16, eller for så vidt angår købe- og tegningsretter på udnyttelses- eller salgstidspunktet efter ligningslovens § 28, såfremt betingelserne er opfyldt, i begge tilfælde med fradragsret for selskabets modsvarende udgift hertil efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Hvis 10 pct.s-grænsen overskrides, og ydes vederlaget i henhold til to (eller flere) aftaler, anvendes i praksis LIFO-princippet ved afgørelsen af, hvilken aftale, der ikke omfattes af den foreslåede ordning. Er der kun indgået én aftale, og består vederlaget af både aktier og købe- og tegningsretter, bestemmer parterne hvilken del af vederlaget, der omfattes af den foreslåede ordning.

Efter det foreslåede § 7 P, stk. 2, nr. 3, er det en betingelse, at vederlaget efter stk. 1 ydes af et selskab, og at dette selskab enten er arbejdsgiverselskabet for den ansatte eller et selskab, der er koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet. Koncernforbindelsen skal foreligge på aftaletidspunktet. Definitionen af et koncernforbundet selskab er den samme som i kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Efter kursgevinstlovens § 4, stk. 2, anses selskaber for koncernforbundne, hvis samme aktionærkreds eller en fond direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab.

Ansættelsesforholdet skal tillige bestå på aftaletidspunktet. Det er uden betydning, om ansættelsesforholdet eventuelt ophører, inden retserhvervelsen eller udnyttelsen sker.

Det er efter det foreslåede § 7 P, stk. 2, nr. 4, en betingelse, at vederlaget efter stk. 1 er aktier eller køberetter og tegningsretter til aktier i enten arbejdsgiverselskabet eller et selskab, der er koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet. Koncernforbindelsen skal være opfyldt på aftaletidspunktet.

Efter det foreslåede § 7 P, stk. 2, nr. 5, er det en betingelse, at de direkte tildelte aktier henholdsvis de aktier, der erhverves eller tegnes i henhold til tildelte købe- eller tegningsretter, ikke udgør en særlig aktieklasse kun for medarbejderaktier. Hvorvidt der foreligger en særlig aktieklasse skal afgøres efter de selskabsretlige regler. Der er ikke tale om en skattemæssig afgrænsning. Det betyder f.eks., at en indløsningsklausul for medarbejderaktier ved fratræden ikke betyder, at der foreligger en særlig aktieklasse for medarbejderaktier.

Der er ikke knyttet tidsmæssige krav til betingelsen, der dermed skal være opfyldt hele tiden, dvs. frem til udnyttelsen af købe- eller tegningsretten eller den direkte tildeling af aktier. Hvis der frem til udnyttelsestidspunktet eller tildelingstidspunktet oprettes en særlig aktieklasse, indebærer det, at betingelsen ikke er opfyldt og dermed, at den foreslåede ordning i ligningslovens § 7 P ikke kan anvendes.

Det er efter § 7 P, stk. 2, nr. 6, en betingelse, at modtagne købe- og tegningsretter ikke overdrages. Det anses ikke for en overdragelse, hvis retten udløber uudnyttet eller overdrages ved arv.

Selskabet og den ansatte kan aftale, at ligningslovens § 7 P skal anvendes for et vederlag, uanset at aftalen indeholder et vilkår om, at der kan ske overdragelse af en købe- eller tegningsret. Betingelsen gælder for hele den periode, hvor retten løber.

Overdragelse ved arv anses ikke for overdragelse efter bestemmelsen. Dette svarer til den tidligere § 7 H i ligningsloven. Det indebærer, at det forhold, at eksempelvis en efterlevende ægtefælle i henhold til afdødes aftale med selskabet kan udnytte afdødes købe- eller tegningsretter, ikke medfører, at den pågældende aftale ikke opfylder betingelserne. Baggrunden er, at aftaler om aflønning med medarbejderaktier i mange tilfælde giver mulighed for, at en tildelt købe- eller tegningsret ved den ansattes død overgår til boet eller eventuelt en arving (efterlevende ægtefælle).

Kravet om, at der ikke må ske overdragelse af modtagne købe- og tegningsretter, gælder for den ansatte. Hvis den ansatte overdrager en købe- eller tegningsret, vil værdien af retten som udgangspunkt skulle beskattes som løn efter ligningslovens § 28 på det tidspunkt, hvor købe- eller tegningsretten overdrages, dvs. afstås. Selskabet vil i sådanne tilfælde opnå fradragsret for lønudgiften. Er betingelserne i ligningslovens § 28 ikke opfyldt, skal der ske lønbeskatning på resterhvervelsestidspunktet.

Derimod kan det selskab, der har ydet en køberet, overdrage køberetten, dvs. forpligtelsen til at opfylde køberetten, uden at skattefriheden for den ansatte bortfalder. Der henvises til bemærkningerne nedenfor til den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 7 P, stk. 7, om de skattemæssige konsekvenser ved nogle selskabsretlige omstruktureringer.

Det er efter det foreslåede § 7 P, stk. 2, nr. 7, en betingelse for skattefriheden af vederlaget for den ansatte, at modtagne købe- eller tegningsretter indeholder en ret for enten den ansatte eller det selskab, der har ydet købe- eller tegningsretten, til at erhverve eller levere aktier. Betingelsen gælder for hele den periode, hvor retten løber. Betingelsen er opfyldt, selv om købe- eller tegningsretten også giver mulighed for opfyldelse ved kontant udbetaling af forskellen mellem de underliggende aktiers markedskurs og den aftalte kurs i henhold til retten, dvs. differenceafregning. Ved differenceafregning forstås helt generelt, at den, der har udstedt en købe- eller tegningsret, betaler den, der har købe- eller tegningsretten, et kontant beløb svarende til forskellen mellem kursen for den aktie, som købe- eller tegningsretten giver ret til at erhverve, og udnyttelseskursen. Det vil sige, at der ikke sker faktisk levering af de aktier, som købe- eller tegningsretten giver ret til at erhverve.

Hvis købe- eller tegningsretten derimod kun kan opfyldes ved differenceafregning, er betingelsen ikke opfyldt, og retten kan ikke omfattes af den foreslåede ordning.

Begrundelsen for betingelserne i nr. 6 og 7 er, at overdragelse og krav om, at udnyttelse af købe- og tegningsretter kun kan ske ved differenceafregning, ville være uforeneligt med ordningens hovedprincip, hvorefter beskatningen indtræder, når de erhvervede aktier afstås.

Der foreslås ingen bindingsperiode med hensyn til, hvor lang tid der skal gå fra, at den ansatte udnytter en købe- eller tegningsret eller erhverver aktier direkte, indtil den ansatte kan sælge de pågældende aktier, ligesom der heller ikke er nogen bindinger med hensyn til, hvem aktierne sælges til.

Salg af aktierne tilbage til selskabet umiddelbart efter erhvervelsen af aktierne vil i visse situationer kunne betragtes som en differenceafregning. Et vilkår i aftalen om medarbejderaktier om, at der kan ske differenceafregning, udelukker ikke, at ligningslovens § 7 P kan anvendes, når der i henhold til aftalen er mulighed for at erhverve aktier.

Ved afgørelsen af, om der sker differenceafregning, vil bl.a. det tidsmæssige forløb mellem de to transaktioner og kursrisikoen for de to parter indgå. Hvor den ansatte reelt bliver ejer af aktierne, vil der som udgangspunkt være tale om et salg af aktier og ikke en differenceafregning. Derimod kan udnyttelse af købe- og tegningsretter, hvor den ansatte straks efter erhvervelsen af aktierne tilbagesælger disse til et koncernforbundet selskab uden medvirken af udenforstående og med en meget begrænset kursrisiko for den ansatte, efter omstændighederne sidestilles med en differenceafregning.

Hvis salg af aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret, tidsmæssigt ligger i umiddelbar forlængelse af udnyttelsen af den pågældende købe- eller tegningsret, således at udnyttelsen og salget må anses som en samlet transaktion, der ikke kan afbrydes efter udnyttelsen, men inden salget, peger dette ligeledes i retning af, at der foreligger differenceafregning. Hvis udnyttelse af en købe- eller tegningsret finansieres på den måde, at betaling for aktien sker som et fradrag i salgssummen for aktierne, så den ansatte får et nettoprovenu udbetalt, dvs. der sker en samlet kontant afregning til den ansatte, foreligger der differenceafregning. Det anførte om differenceafregning gælder tilsvarende for aktier, der erhverves direkte.

Kravet om, at der ikke må ske differenceafregning, svarer til tidligere gældende regler i ligningslovens § 7 H.

Der tilsigtes ingen ændring eller stramning af den skattemæssige praksis for differenceafregning efter den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 7 P i forhold til praksis efter den tidligere bestemmelse i ligningslovens § 7 H, herunder praksis, der er dannet ved SKM2013·132·ØLR og SKM2006·471·SR.

I SKM2013·132·ØLR kom Østre Landsret frem til, at der ikke forelå differenceafregning i tilfælde, hvor aktiesalget ved udnyttelse af køberetterne var sket til tredjemand på NASDAQ-børsen via en børsmægler, der afregnede nettoprovenuet direkte til medarbejderen. Selv om salget af aktierne tidsmæssigt lå i umiddelbar forlængelse af udnyttelsen af køberetterne og var sket som led i én samlet transaktion, var salget på børsen sket på medarbejdernes vegne og regning. Salget forudsatte, at medarbejderen forinden var blevet ejer af aktierne. Derimod kunne udnyttelse af købe- og tegningsretter, hvor medarbejderne straks efter erhvervelsen af anparterne tilbagesolgte anparterne til et koncernforbundet selskab uden medvirken af udenforstående og med en meget begrænset kursrisiko for medarbejderne, sidestilles med en differenceafregning. Medarbejderne betalte ikke udnyttelsesbeløbet til sagsøgeren, men modtog nettoprovenuet svarende til differencen mellem udnyttelseskursen og markedskursen for anparterne.

Der var således efter den tidligere bestemmelse i ligningslovens § 7 H i praksis ikke krav om, at udnyttelse af købe- eller tegningsretter og salget af aktierne skulle være opdelt i to transaktioner.

SKM2006·471·SR vedrørte udnyttelse af køberetter i forbindelse med overdragelse af et selskab. Skatterådet fastslog, at reglerne i ligningslovens § 7 H ikke hindrede, at en ansat indgik en aftale om salg af aktier, der erhverves på et fremtidigt tidspunkt på baggrund af en køberet omfattet af ligningslovens § 7 H.

Der var således efter den tidligere bestemmelse i ligningslovens § 7 H i praksis ikke krav om, at aftalen om salget af aktierne skulle indgås efter udnyttelse af købe- eller tegningsretterne.

Konsekvensen af, at en købe- eller tegningsret, der er omfattet af ligningslovens § 7 P, udnyttes ved differenceafregning, er, at reglerne i ligningslovens § 28 skal anvendes, jf. § 7 P, stk. 11. Er betingelserne i ligningslovens § 28 ikke opfyldt, skal den ansatte beskattes efter reglerne i ligningslovens § 16. Der henvises til bemærkningerne til ligningslovens § 7 P, stk. 11.

Hvis det konstateres, at ligningslovens § 7 P ikke kan anvendes, men hvor parterne har lagt dette til grund ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, kan der være behov for genoptagelse af skatteansættelsen med henblik på at gennemføre beskatningen af værdien af vederlaget som løn. Tilsvarende vil selskabet kunne få genoptaget skatteansættelsen med henblik på at opnå fradrag for den modsvarende udgift. Genoptagelse vil inden for den ordinære ligningsfrist på 3 år kunne ske med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Efter den ordinære frist vil genoptagelse kunne ske med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1.

Forslaget til ligningslovens § 7 P, stk. 3, svarer til den tidligere bestemmelse i ligningslovens § 7 H, stk. 3.

Det foreslås at give mulighed for at foretage visse ændringer i en allerede indgået aftale om vederlag i form af aktier m.v. med henblik på at tilpasse aftalen til betingelserne i ligningslovens § 7 P, stk. 2.

Den foreslåede regel går ud på, at der i en aftale om vederlag i form af aktier, købe- og tegningsretter, hvad enten aftalen oprindeligt var omfattet af ligningslovens § 7 P, eller den pågældende aftale ønskes omfattet af ligningslovens § 7 P, kan ske ændringer uden, at ændringerne skal betragtes som en afståelse af vederlaget.

De ændringer af den oprindelige aftale, der efter forslaget kan foretages med henblik på at bringe aftalen til at opfylde betingelserne i ligningslovens § 7 P, kan være en justering af udnyttelses- eller købskursen, en ændring af antallet af aktier, købe- og tegningsretter eller af den aktieklasse, hvori den ansatte kan erhverve aktier.

Det er en betingelse, at ændringen af den indgåede aftale alene har til formål at tilpasse de aftalte vilkår i aftalen således, at betingelserne i stk. 2 kan opfyldes, eller opfyldelsen af betingelserne for en ordning, der allerede opfylder betingelserne i stk. 2, kan opretholdes. Det er kun de specifikt nævnte ændringer, der kan foretages uden, at der skal tages stilling til, om ændringerne er så væsentlige, at vederlaget må anses for at være afstået.

Baggrunden for forslaget er først og fremmest, at nogle af de købe- og tegningsretter, som ansatte i danske selskaber tildeles, kommer fra udenlandske selskaber, der er koncernforbundne med de danske selskaber. Ordningerne indgår ofte i et internationalt program og tilbydes ansatte i selskaber i flere lande på nogenlunde ensartede vilkår. De udenlandske selskaber søger ikke altid lokal dansk rådgivning om danske skatteregler, inden tildelingen til ansatte i de danske selskaber sker. Det medfører, at tildelingerne ikke altid tager højde for danske skatteregler, herunder reglerne i ligningslovens § 7 P.

Der bliver ofte ikke taget højde for, at det danske arbejdsgiverselskab ikke har fradrag for udgiften til medarbejderaktier, der skal omfattes af ligningslovens § 7 P. Det danske arbejdsgiverselskab vil i mange tilfælde være indstillet på at imødekomme et ønske fra den ansatte om, at ligningslovens § 7 P skal finde anvendelse på det tildelte vederlag. Selskabet vil dog ofte stille betingelse om, at selskabets nettoudgift skal være uændret, når vederlaget skal omfattes af ligningslovens § 7 P.

Der kan også i andre situationer være behov for at ændre i en indgået aftale med henblik på, at den kan opfylde betingelserne i ligningslovens § 7 P. Det kan være tilfældet for aftaler om medarbejderaktier, der ikke er omfattet af ligningslovens § 7 P, men hvor parterne ønsker, at aftalen skal bringes ind under reglerne i ligningslovens § 7 P. Det kan endvidere være tilfældet, hvor parterne har indgået en aftale i tillid til, at den er omfattet af ligningslovens § 7 P, men hvor det efterfølgende viser sig ikke at være tilfældet. Det kan eksempelvis skyldes, at betingelserne i ligningslovens § 7 P skal vurderes anderledes, end parterne lagde til grund på aftaletidspunktet, på grund af efterfølgende ændret retspraksis eller administrativ praksis.

For så vidt angår andre ændringer end dem, der har til formål at bringe den oprindelige aftale ind under ligningslovens § 7 P, gælder de almindelige principper for, hvornår en aftale skal anses for at være afstået og en ny for at være indgået. Det vil bero på en konkret vurdering, om ændringerne har en sådan karakter, at den oprindelige aftale skal anses for at være afstået og en ny for at være indgået.

Det er ikke en betingelse for, at der kan foretages ændringer af en aftale med henblik på at opfylde betingelserne i ligningslovens § 7 P, at betingelserne for at kunne opnå tilladelse til omgørelse efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 29 er opfyldt. Kræver ændringen af aftalen genoptagelse af skatteansættelsen, er det en forudsætning, at skatteansættelsen kan genoptages inden for fristerne for genoptagelse efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, eller § 27, stk. 1, nr. 1.

Forslaget til ligningslovens § 7 P, stk. 4, fastsætter reglerne for, hvornår vurderingen af vederlagsbetingelsen i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, skal foretages.

Forslaget tager afsæt i de tidligere bestemmelser i ligningslovens § 7 H, stk. 1, 2. og 4.-6. pkt., idet nogle af reglerne er omskrevet i forhold til reglerne i den tidligere § 7 H i ligningsloven. Reglerne vedrørende tidspunktet for vurdering af, om 10 pct.s-betingelsen er opfyldt, i den tidligere § 7 H i ligningsloven foreslås i princippet genindført.

Den tidligere bestemmelse i ligningslovens § 7 H, stk. 1, 7. pkt., foreslås ikke genindført. Efter den tidligere bestemmelse i ligningslovens § 7 H, stk. 1, 7. pkt., skulle betingelserne i den tidligere ligningslovens § 7 H, stk. 2, nr. 3, 4, 6 og 7, være opfyldt på retserhvervelsestidspunktet. For så vidt angår ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 3 (krav om koncernforbindelse vedrørende det selskab, der yder vederlaget) og nr. 4 (krav om koncernforbindelse vedrørende det selskab, hvori der kan erhverves aktier), skal betingelserne være opfyldt på aftaletidspunktet. For så vidt angår ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 6 (krav om, at der ikke sker overdragelse) og nr. 7 (krav om at køberetter skal indeholde en ret for den ansatte eller det selskab, der har ydet køberetten, til at erhverve/levere aktier) fremgår det af bemærkningerne, at betingelserne skal være opfyldt i hele perioden.

Vurderingen af, om betingelsen i stk. 2, nr. 2, vedrørende vederlagets størrelse er opfyldt, skal efter 1. pkt. ske ud fra vederlagets værdi på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs for købe- og tegningsretterne henholdsvis den faktiske købskurs for aktierne foreligger, dog senest på retserhvervelsestidspunktet, og årslønnen på det tidspunkt, hvor den ansatte og selskabet indgår aftalen.

Hvis kursen er kendt på aftaletidspunktet, skal vurderingen af 10 pct.s-grænsen ske på dette tidspunkt. Det vil sige, at vurderingen af, om betingelsen om, at favørelementet højst må udgøre 10 pct. af årslønnen, er opfyldt, sker på et af to tidspunkter. Som udgangspunkt skal vurderingen ske på det tidspunkt, hvor udnyttelseskursen/købskursen foreligger. Hvis udnyttelseskursen ikke er kendt, skal vurderingen af 10 pct.s-grænsen senest ske på retserhvervelsestidspunktet. Hvis udnyttelseskursen ikke er kendt på retserhvervelsestidspunktet, er udgangspunktet, at vurderingen skal ske senest på dette tidspunkt. Det er dermed det tidligste af disse to tidspunkter, der er afgørende for vurderingen af, om betingelsen er opfyldt, jf. dog nedenfor om de foreslåede fravigelser i stk. 5 fra udgangspunktet.

Den årsløn, der anvendes ved opgørelsen af vederlagets værdi, foreslås – svarende til praksis efter den tidligere bestemmelse i ligningslovens § 7 H – at være årslønnen på det tidspunkt, hvor den ansatte og selskabet indgår aftalen om medarbejderaktier, og ikke årslønnen på det tidspunkt, hvor udnyttelseskursen henholdsvis købskursen foreligger. Når årslønnen i det indkomstår, hvori aftalen indgås, anvendes, men udnyttelseskursen foreligger i et senere år, indebærer det, at årslønnen i dette senere år er uden betydning for reglen i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2.

Fremrykningen af vurderingstidspunktet i forhold til vederlagets størrelse er begrundet i, at retten til at udnytte købe- og tegningsretter ofte er knyttet op på en række suspensive betingelser med den konsekvens, at der kan gå flere år, inden retserhvervelsestidspunktet indtræder. Da tidspunktet for retserhvervelsen kan blive påvirket efter indgåelsen af aftalen, uden at dette nødvendigvis kan tilregnes den ansatte eller selskabet, kan det være af væsentlig betydning at fastslå på et tidligere tidspunkt end retserhvervelsen, om betingelserne for at anvende ordningen er opfyldt.

Ved den faktiske udnyttelseskurs forstås den eksakte kurs, som den ansatte skal betale for aktierne. Som udgangspunkt er fastlæggelse af principperne for beregning af udnyttelseskursen ikke tilstrækkeligt til, at der foreligger en faktisk udnyttelseskurs. Først på det tidspunkt, hvor der opgøres en eksakt kurs ud fra de forud fastlagte principper, foreligger der en faktisk udnyttelseskurs. Får den ansatte aktierne uden at skulle betale herfor, dvs. gratisaktier, er kursen, 0 kr., fastsat på aftaletidspunktet.

Der foreligger ikke en fast udnyttelseskurs, når udnyttelseskursen på købe- og tegningsretter beror på, hvornår den ansatte udnytter de pågældende købe- og tegningsretter, idet udnyttelseskursen dermed ikke kendes på tildelingstidspunktet. Såfremt aftalen om medarbejderaktier går ud på, at udnyttelseskursen eksempelsvis forrentes med en procentsats eller på nærmere fastsatte tidspunkter fra tildelingstidspunktet til udnyttelsestidspunktet tillægges beløb, og det konkrete udnyttelsestidspunkt ikke kendes, foreligger udnyttelseskursen dermed ikke på tildelingstidspunktet.

Der foreslås i tre situationer fravigelse fra reglen i stk. 4. Reglerne for disse fravigelser fastsættes i ligningslovens § 7 P, stk. 5 .

Formålet med disse fravigelser fra hovedreglen er at imødegå de mulige vanskeligheder med at anvende ordningen, der kan opstå for selskaberne og de ansatte, som følge af, at aftaler om tildeling af medarbejderaktier ofte er ganske omfattende og komplekse og i nogle tilfælde udformet uden tilstrækkelig hensyntagen til danske skatteregler.

Det kan for det første forekomme, at der sker retserhvervelse af en købe- eller tegningsret, før udnyttelseskursen foreligger. Det vil dog være relativt sjældent, idet retserhvervelsen ofte vil være suspensivt betinget og dermed skattemæssigt udskudt.

Situationen kan f.eks. være, at selskabet og den ansatte i år 1 aftaler, at den ansatte tildeles køberetter, der kan udnyttes med en tredjedel hvert år i år 1-3 eller kun i år 3 uden betingelser, og udnyttelseskursen for køberetterne fastsættes ud fra en række mål for den økonomiske udvikling i selskabet i år 1-3. I denne situation sker retserhvervelsen på tidspunktet for indgåelsen af aftalen, hvor udnyttelseskursen ikke foreligger. Dermed kan det være vanskeligt at vurdere, om vederlagskravet er opfyldt.

Det foreslås derfor i 1. pkt. , at hvis den ansatte erhverver ubetinget ret til en købe- eller tegningsret før det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs foreligger, kan den ansatte vælge, at vurderingen skal foretages ud fra vederlagets værdi på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs foreligger. Det indebærer, at der først i det pågældende år skal ske en opgørelse af værdien af vederlaget med henblik på at fastslå, om værdien opfylder 10 pct.s-grænsen i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2.

Hvis værdien på det tidspunkt, hvor udnyttelseskursen foreligger, viser sig at udgøre mere end 10 pct. af årslønnen, er konsekvensen, at de 10 pct. af værdien omfattes af den foreslåede ordning, og at den overskydende værdi skal lønbeskattes efter ligningslovens § 28 på det tidspunkt, hvor retten udnyttes til køb af aktier. Er betingelserne i ligningslovens § 28 ikke opfyldt, skal der efter ligningslovens § 16 ske lønbeskatning af værdien i de respektive retserhvervelsesår, hvilket kan kræve genoptagelse af skatteansættelsen efter reglerne i skatteforvaltningsloven, jf. dog nedenfor om muligheden for periodisering af vederlaget efter 3. pkt.

Det kan for det andet forekomme, at den ansatte i henhold til den indgåede aftale kan udnytte en købe- eller tegningsret til aktier til eksempelvis 15 pct. under den laveste markedskurs for aktien ved begyndelsen af eller udløbet af en nærmere fastsat (udnyttelses)periode.

Situationen kan f. eks. være den, at den ansatte kan købe aktier til et beløb, der udgør 85 pct. af den laveste af følgende to udnyttelseskurser:

– Kursen på aktierne ved en periodes start, f.eks. den 1. november.

– Kursen ved periodens udløb, f.eks. den 31. oktober i det følgende år.

Hvis kursen på aktierne falder i løbet af perioden, er aktiekursen ved udløbet af perioden lavere end ved periodens start. Det vil sige, at udnyttelseskursen vil blive 85 pct. af kursen ved periodens udløb. Hvis kursen stiger i løbet af perioden, vil udnyttelseskursen være 85 pct. af kursen ved starten af perioden. Aftalerne bygger således på det princip, at udnyttelseskursen afhænger af udviklingen i aktiernes markedskurs i perioden.

Med en kursværdi for aktien ved periodens start på eksempelvis 100 kr. og 80 kr. ved opsparingsperiodens udløb, vil den ansatte erhverve aktien for 85 pct. af 80 kr. svarende til 68 kr. Med en kursværdi for aktien på 120 kr. ved periodens udløb vil den ansatte erhverve aktien for 85 pct. af 100 kr. svarende til 85 kr.

Da den faktiske udnyttelseskurs ikke kendes ved periodens start den 1. november, er det ikke muligt på dette tidspunkt at vurdere, om ordningen opfylder betingelserne i stk. 2, nr. 2. Den faktiske udnyttelseskurs kendes først ved periodens udløb den 31. oktober i det følgende år. Først på dette tidspunkt kan det vurderes, om betingelserne i stk. 2, nr. 2, er opfyldt.

Ligger retserhvervelsen imidlertid før det tidspunkt, hvor udnyttelseskursen kendes, skal det på retserhvervelsestidspunktet, jf. stk. 4, vurderes, om betingelserne er opfyldt.

Efter den foreslåede regel i 1. pkt. kan vurderingen i den situation, hvor en købe- eller tegningsret retserhverves før det tidspunkt, hvor udnyttelseskursen foreligger, ganske vist ske ud fra forholdene på det tidspunkt, hvor udnyttelseskursen foreligger. Ligningslovens § 7 P kan dermed anvendes, når den ansatte udnytter købe- eller tegningsretten til udnyttelseskursen ved udløbet af perioden. Det vil imidlertid alene være i det tilfælde, hvor børskursen er faldet fra starten til udløbet af perioden, at den ansatte vil udnytte retten til den udnyttelseskurs, der anvendes ved udløbet af perioden, idet denne kurs er den laveste af de to kurser. Er kursen i stedet steget i løbet af perioden, udnytter den ansatte købe- eller tegningsretten til den kurs, der anvendes ved starten af perioden, idet denne kurs er den laveste af de to kurser.

Sker vurderingen af, om betingelserne er opfyldt, først ved udløbet af udnyttelsesperioden, kan vurderingen af, om betingelserne er opfyldt, ikke ske ud fra forholdene på et andet tidligere tidspunkt, dvs. starten af perioden.

Det foreslås i 2. pkt. , at hvis vurderingen foretages ud fra vederlagets værdi på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs for købe- eller tegningsretter foreligger, og udnyttelseskursen er fastsat som en fast procentdel af markedskursen for aktien ved begyndelsen henholdsvis afslutningen af en nærmere bestemt periode, skal vurderingen foretages ud fra vederlagets værdi ved begyndelsen af perioden, når udnyttelseskursen er en procentdel af kursen denne dag henholdsvis ved udløbet af perioden, når udnyttelseskursen er en procentdel af kursen denne dag.

Hvis den ansatte ved udløbet af perioden den 31. oktober kan konstatere, at det er 85 pct. af kursen den 31. oktober, der skal anvendes, skal vurderingen af, om betingelserne er opfyldt, ske ud fra forholdene på dette tidspunkt, dvs. den 31. oktober. Hvis den ansatte ved udløbet af perioden den 31. oktober kan konstatere, at det er 85 pct. af kursen ved starten af perioden (den 1. november i det foregående kalenderår), der skal anvendes, skal vurderingen af, om betingelserne er opfyldt, ske ud fra forholdene på dette tidspunkt.

Det kan for det tredje forekomme, at den samlede værdi af købe- og tegningsretter eller aktier overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs for købe- eller tegningsretter eller den faktiske købskurs for aktier foreligger, men 10 pct.s-kravet i stk. 2, nr. 2, ville være overholdt i de enkelte år, hvori den ansatte erhverver ubetinget ret til det modtagne vederlag.

Når tidspunktet, hvor den faktiske udnyttelseskurs for købe- eller tegningsretterne eller den faktiske købskurs for aktierne foreligger, indtræder før tidspunktet for den endelige retserhvervelse, opgøres vederlagets værdi på det tidspunkt, hvor købskursen eller udnyttelseskursen foreligger, ved vurderingen. Det er således som udgangspunkt ikke tilstrækkeligt, at betingelsen er opfyldt på tidspunktet for den endelige retserhvervelse.

Denne situation kan illustreres med det eksempel, hvor selskabet tilbyder den ansatte, at den pågældende de næste fire indkomstår på nærmere fastsatte datoer modtager såkaldte gratisaktier. Den ansatte tilmelder sig én gang for alle – altså ikke hvert år. Købskursen, 0 kr., foreligger dermed allerede i det første år. Det indebærer, at vurderingen af, om 10 pct.s-kravet er opfyldt, skal ske på dette tidspunkt. Konsekvensen er, at den ansatte kun kan modtage aktier, der svarer til 10 pct. af årslønnen i det første år. Vederlaget kan ikke henføres til de respektive år, hvori retserhvervelsen sker.

Selskabet og den ansatte vil godt kunne tage højde for denne situation. Det kan ske ved, at selskabet, i stedet for et samlet tilbud til den ansatte om at erhverve medarbejderaktier, udarbejder fire adskilte tilbud, som den ansatte accepterer hvert indkomstår. Der ville herved blive tale om i alt fire vurderingstidspunkter. Det er imidlertid uhensigtsmæssigt, at selskaberne skal opdele et medarbejderaktieprogram i flere adskilte aftaler.

Der foreslås på den baggrund i 3. pkt. en periodiseringsregel vedrørende den situation, hvor værdien i henhold til aftalen overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor vederlaget modtages, jf. stk. 2, nr. 2, men retserhvervelsen sker i to eller flere år.

Reglen indebærer, at den skattepligtige i denne situation kan vælge at fordele den samlede værdi af vederlaget på de år, hvori vederlaget retserhverves, med de andele, der retserhverves i de respektive år. Vurderingen af, om 10 pct.s-grænsen er opfyldt for de indkomstår, hvori retserhvervelsen sker, foretages ud fra årslønnen i aftaleåret, jf. princippet i stk. 4.

Når årslønnen på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, anvendes, og ikke årslønnen i de respektive retserhvervelsesår, er konsekvensen, at efterfølgende lønforhøjelser/lønnedsættelser i de respektive år i retserhvervelsesperioden bliver uden betydning for, om den foreslåede regel kan anvendes. Det kan illustreres ved følgende eksempel:

En ansat med en årsløn på 1 mio. kr. indgår aftale med arbejdsgiverselskabet om tildeling af gratisaktier på 450.000 kr. i år 1. Udnyttelseskursen foreligger i år 1. De retserhverves i år 1, 2 og 3 med 1/3 i hvert af årene. Værdien fordeles efter reglen med 1/3 i hvert af årene. I år 1 kan 100.000 kr. modtages skattefrit. Det overskydende beløb på 50.000 kr. kan ikke overføres til år 2, og det skal derfor lønbeskattes i det pågældende år (ligningslovens § 28 kan ikke anvendes på aktietildelinger). I år 2 og 3 kan ligeledes modtages 100.000 kr. skattefrit uanset, om lønnen er ændret i de pågældende år.

Hvis parterne indgår en ny aftale om aktieløn i de efterfølgende retserhvervelsesår, skal der tages højde for »den gamle« aftale i relation til 10 pct.s-grænsen i de år, hvor de to aftaler løber parallelt. Det vil sige, at de »ældste« aktier indgår først ved afgørelsen af, om de tildelte aktier kan rummes inden for grænsen på 10 pct. af årslønnen i det pågældende år.

Forslaget til ligningslovens § 7 P, stk. 6, svarer som udgangspunkt til den tidligere bestemmelse i ligningslovens § 7 H, stk. 1, 3. pkt. I den foreslåede bestemmelse tilføjes en række ændringer eller dispositioner, idet aktieombytning, aktiesplit, rekapitalisering, fusion og spaltning anføres i forhold til den tidligere bestemmelse i ligningslovens § 7 H. Selskabsretlige omstruktureringer anvendes nedenfor som fælles betegnelse for de ændringer eller dispositioner, der fremgår af stk. 6.

Det foreslås, at det er uden betydning for, hvornår den faktiske udnyttelseskurs i henhold til købe- eller tegningsretter henholdsvis den faktiske købskurs for aktier skal anses at foreligge, at udnyttelseskursen eller antallet af købe- eller tegningsretter henholdsvis købskursen eller antallet af aktier skal reguleres ved en kapitalforhøjelse til andet end markedskursen, fondsaktieudstedelse, kapitalnedsættelse med eller uden udlodning, udbytteudlodning, aktieombytning, aktiesplit, rekapitalisering, fusion og spaltning, når reguleringen er indeholdt i aftalen, og når reguleringen alene har til formål at fastholde værdien af købe- eller tegningsretten henholdsvis aktien uændret. Reglen bidrager til, at aktielønsordninger kan anvendes af selskaberne og de ansatte, selvom selskaberne undergår selskabsretlige ændringer, som de ansatte i udgangspunktet er uden indflydelse på.

Forslaget til ligningslovens § 7 P, stk. 7, svarer som udgangspunkt til de tidligere bestemmelser i § 7 H, stk. 4, i ligningsloven. Det foreslås dog at skabe sammenfald mellem de ændringer som kapitalforhøjelser m.v., der er nævnt i stk. 6, og de ændringer, der med forslaget vil være omfattet af stk. 7, idet der i stk. 7 henvises til stk. 6.

Reglen i den tidligere bestemmelse i ligningslovens § 7 H, stk. 4, om, at der efter ligningslovens § 7 H, stk. 1, indtrådte et nyt tidspunkt for vurderingen af, om betingelserne i den tidligere ligningslovens § 7 H, stk. 2, nr. 3, 4, 6 og 7, var opfyldt, jf. ligningslovens § 7 H, stk. 1. 7. pkt., videreføres ikke med forslaget. Den tidligere bestemmelse i § 7 H, stk. 1, 7. pkt., i ligningsloven foreslås ikke genindført.

Det foreslås, at den ansatte ikke skal beskattes af værdien af aktierne eller købe- eller tegningsretterne i aftaler, som den ansatte og selskabet har indgået, hvis selskabet efter indgåelsen af aftalen indgår i en selskabsretlig omstrukturering eller foretager en selskabsretlig disposition som angivet i stk. 6. Baggrunden er, at den ansatte som udgangspunkt ingen indflydelse har på den selskabsretlige omstrukturering m.v., og den ansatte vil dermed som udgangspunkt ikke kunne undgå afståelsesbeskatning af vederlaget.

Det foreslås derfor i 1. pkt. , at den ansatte i forbindelse med de selskabsretlige omstruktureringer, der fremgår af stk. 6, ikke skal anses for at have afstået vederlaget. Det er efter forslaget dermed tilfældet, hvis det selskab, der yder aktier eller købe- eller tegningsretter, eller det selskab, hvori den ansatte kan erhverve aktier, indgår i en fusion, spaltning, tilførsel af aktiver, aktieombytning eller foretager en selskabsretlig disposition, inden den ansatte modtager aktierne direkte eller udnytter købe- eller tegningsretterne.

Det bemærkes, at aftaler om tildeling af aktier m.v. ofte indeholder betingelser, der indebærer, at retserhvervelsen af vederlaget må anses for at være udskudt. Efter praksis er der ikke hjemmel til at statuere afståelsesbeskatning af ikke-retserhvervede aktier m.v. Aftaler om ikke-retserhvervede aktier m.v. kan dermed som altovervejende hovedregel ændres uden, at der sker afståelsesbeskatning af vederlaget.

Både for så vidt angår aftaler om retserhvervede og ikke-retserhvervede aktier m.v. er der med forslaget mulighed for at opretholde beskatningen efter ligningslovens § 7 P ved selskabsretlige omstruktureringer, der fremgår af stk. 6.

Den foreslåede regel anvendes, når den selskabsretlige omstrukturering medfører en ændring af aftalens parter eller aftalens genstand, mængde, pris eller leveringstidspunkt. Der vil efter forslaget for det første kunne ske ændring af det selskab, der i forbindelse med omstruktureringen bliver den forpligtede part til at opfylde købe- eller tegningsretten. For det andet kan der ske ændring af den genstand i aftalen, som den ansatte efter omstruktureringen modtager. Eksempelvis kan den ansattes ret til at erhverve aktier i selskab A i kraft af en fusion afløses af en ret til at erhverve aktier i selskab B. For det tredje kan der ske ændring af det antal aktier, som den ansatte kan erhverve, eksempelvis fordi det selskab, hvori der kan erhverves aktier på grundlag af en købe- eller tegningsret, er større eller mindre end det selskab, hvori der efter den oprindelige aftale kunne erhverves aktier. For det fjerde kan omstruktureringen indebære, at der sker ændring af udnyttelsestidspunktet for den købe- eller tegningsret, som den ansatte er tildelt, eller ændring af udnyttelseskursen, eksempelvis som følge af en ændring af markedskursen siden udstedelsen af købe- eller tegningsretten.

Det er efter forslaget en betingelse, at det selskab, som den ansatte efter den selskabsretlige omstrukturering er ansat i, og den ansatte indgår en ny aftale (parterne har allerede indgået en aftale efter ligningslovens § 7 P) efter stk. 2, nr. 1, om, at ligningslovens § 7 P skal finde anvendelse for det vederlag, som den ansatte modtager efter omstruktureringen, jf. 2. pkt. Det indebærer, at vederlaget kun er omfattet af ligningslovens § 7 P, hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt.

Hvis der i forbindelse med en selskabsretlig omstrukturering ikke foretages ændring af aftalen om vederlaget, er det ikke nødvendigt, at selskabet og den ansatte indgår en ny aftale efter ligningslovens § 7 P som betingelse for, at vederlaget ikke skal anses for afstået. Visse omstruktureringer som eksempelvis en fusion, hvor det selskab, der har udstedt købe- eller tegningsretten, før og efter omstruktureringen er det udstedende selskab, kræver som udgangspunkt ikke ændring af aftalen.

Reglen skal kun anvendes i forbindelse med omstruktureringer m.v., hvor der som følge af omstruktureringen foretages en ændring af den aftale om vederlaget, som den ansatte og selskabet har indgået. Afgørende er, at omstruktureringen fører til en ændring af aftalen. Det er altså uden betydning, om aftalen ændres, fordi dette er nødvendigt, eller fordi parterne finder dette hensigtsmæssigt, idet betingelsen dog er, at ændringen af aftalen skal foretages på grund af omstruktureringen.

Det foreslås i 3. pkt., at der ved omstruktureringer m.v. som nævnt i stk. 6 foretages en vurdering af, om betingelserne i stk. 2 er opfyldt. Der skal således foretages en vurdering af, om betingelserne for at anvende den foreslåede ordning på vederlaget efter omstruktureringen er opfyldt, jf. dog 4. pkt. Vurderingen sker som et led i ændringen af den aftale, som arbejdsgiverselskabet og den ansatte indgår. Hvor udnyttelseskursen for købe- eller tegningsretter ikke foreligger på tidspunktet for omstruktureringen, skal den nye aftale fastsætte udnyttelseskursen.

I det tilfælde, hvor en ansat tildeles vederlag, hvor værdien ikke overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn efter reglerne i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, vil værdien på omstruktureringstidspunktet kunne overstige 10 pct. af den ansattes årsløn, når kursen på aktierne er steget i perioden. Det er på et tidligere tidspunkt vurderet, at betingelsen i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, er opfyldt, og omstruktureringstidspunktet medfører ikke, at der på ny skal ske en ny vurdering af, om betingelsen er opfyldt.

Hvis den ansatte ikke ønsker at frasige sig den potentielle gevinst (favørelementet), ville omstruktureringen udløse beskatning af købe- eller tegningsretten som afståelse. Der foreslås i 4. pkt. en regel om, at betingelsen om, at værdien af aktier (gratisaktier) og de modtagne købe- eller tegningsretter ikke må overstige 10 pct. af den ansattes årsløn, ikke gælder i det omfang, værdien af aktier og købe- eller tegningsretter efter omstruktureringen svarer til værdien før omstruktureringen.

Forslaget til ligningslovens § 7 P, stk. 8, svarer til den tidligere bestemmelse i ligningslovens § 7 H, stk. 5, 1. pkt. Den tidligere bestemmelse i ligningslovens § 7 H, stk. 5, 2. pkt., foreslås ikke genindført, idet indholdet af bestemmelsen følger af gældende ret.

Tildelte køberetter til aktier og tegningsretter til aktier skal efter forslaget anses for omfattet af den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 7 P, selv om de udløber uudnyttet, jf. betingelserne i det foreslåede stk. 2, nr. 6 og 7. Det vil sige, at der ikke skal ske beskatning, hvis der aldrig erhverves eller tegnes aktier.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 30 forstås ved afståelse ud over salg bl.a. bortfald. Begrebet bortfald omfatter f.eks. den situation, hvor en tegningsret beholdes til udløbstidspunktet, uden at retten er gjort gældende. Dette indebærer, at bortfald i form af udløb af uudnyttede tegningsretter også må anses for omfattet af afståelsesbegrebet i relation til aktieavancebeskatningsloven.

For at sikre at der ikke indtræder en afståelsesbeskatning efter aktieavancebeskatningsloven, hvor en tegningsret bortfalder, uden at den er gjort gældende, foreslås det, at en eventuel afståelsesbeskatning skal bortfalde.

I forhold til køberetter følger det af kursgevinstloven, at skattelovgivningens almindelige regler skal finde anvendelse, jf. kursgevinstlovens § 30, stk. 3, 3. pkt., jf. stk. 6. Der er ikke fradragsret, når køberetten udløber uudnyttet.

Forslaget til ligningslovens § 7 P, stk. 9, svarer som udgangspunkt til den tidligere bestemmelse i ligningslovens § 7 H, stk. 6. I det foreslåede 2. pkt. nævnes tegningsretter til aktier. Tegningsretter var ikke nævnt i den tidligere bestemmelse i ligningslovens § 7 H, stk. 6, 2. pkt.

Den foreslåede bestemmelse afskærer for det første fradragsret for selskabets udgifter til aktier og købe- og tegningsretter til de ansatte. For det andet skal aktier m.v. anses for afstået til handelsværdien ved selskabets opgørelse af gevinst og tab efter aktieavancebeskatningsloven.

Det foreslås i 1. pkt. som konsekvens af, at beskatningen af vederlaget til den ansatte ændres fra beskatning som løn til beskatning som aktieavance eller -tab, at der ikke skal være fradragsret for den modsvarende udgift i selskabet til aktier eller køberetter til aktier og tegningsretter til aktier omfattet af den foreslåede ordning. Ved den modsvarende udgift forstås værdien af de ydede aktier og købe- og tegningsretter.

Bortfald af fradragsretten omfatter fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, for udgiften til aktier, køberetter og tegningsretter til aktier. Der vil fortsat være fradragsret for andre omkostninger, der er forbundet med ydelsen af aktier m.v., såfremt der efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er hjemmel hertil.

Bortfald af fradragsretten gælder for det første for det selskab, der har ydet aktierne eller købe- eller tegningsretterne til de ansatte. Når aktier, købe- eller tegningsretter til ansatte i arbejdsgiverselskabet ydes af et koncernforbundet selskab, vil arbejdsgiverselskabet i nogle tilfælde refundere koncernselskabet de herved forbundne udgifter. Bortfaldet af fradragsretten gælder for det andet i forhold til arbejdsgiverselskabets ret til at fradrage en betalt godtgørelse til koncernselskabet.

Det foreslås i 2. pkt., at selskabet ved afståelse af aktier og køberetter og tegningsretter til aktier, der er indkomstskattefrie for den ansatte efter ligningslovens § 7 P, stk. 1, og afståelse af aktier til opfyldelse af tildelte køberetter, der ligeledes er indkomstskattefrie for den ansatte, anses aktierne m.v. for afstået til handelsværdien på afståelsestidspunktet ved opgørelse af selskabets gevinst og tab efter aktieavancebeskatningsloven henholdsvis kursgevinstloven.

Reglen indebærer, at selskabet kun kan opnå et tabsfradrag svarende til det tab, der kunne opnås ved salg til tredjemand. Selskabet kan således ikke efter aktieavancebeskatningsloven opnå fradrag for den del af tabet, der skyldes, at aktierne m.v. afstås til en kurs under markedskursen.

Arbejdsgiverselskabet skal opgøre gevinst og tab på aktier efter aktieavancebeskatningslovens almindelige regler på de aktier, der leveres til den ansatte. Gevinst og tab fremkommer som forskellen mellem aktiernes markedsværdi på afståelsestidspunktet og aktiernes oprindelige anskaffelsessum.

Efter gældende regler i aktieavancebeskatningsloven skal selskaber imidlertid kun i få situationer medregne gevinst og tab på aktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Selskaber skal alene medregne gevinst og tab på næringsaktier, der ikke er egne aktier, samt skattepligtige porteføljeaktier, dvs. aktier, der hverken er egne aktier, næringsaktier, datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier eller skattefrie porteføljeaktier. Ved skattefrie porteføljeaktier forstås som udgangspunkt aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, og som ejes af et selskab m.v., der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i porteføljeselskabet.

Hvis det efterfølgende konstateres, at ligningslovens § 7 P alligevel ikke kan anvendes, og tildelte aktier m.v. herefter omfattes af ligningslovens § 28 eller ligningslovens § 16, skal der ske en genoptagelse af årsopgørelsen for den ansatte for retserhvervelsesåret eller udnyttelses- eller salgsåret med henblik på at gennemføre beskatningen (som løn). Tilsvarende vil selskabet kunne få genoptaget skatteansættelsen med henblik på at opnå fradrag for den modsvarende udgift.

Genoptagelse vil kunne ske inden for den ordinære ligningsfrist på tre år med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Efter den ordinære frist vil genoptagelse eventuelt kunne ske med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1.

Forslaget til ligningslovens § 7 P, stk. 10, svarer til den tidligere regel i ligningslovens § 7 H, stk. 9, 1. pkt.

Det foreslås, at når reglerne i ligningslovens § 7 P anvendes, finder reglerne om beskatning som løn på retserhvervelsestidspunktet efter ligningslovens § 16 eller beskatning af købe- og tegningsretter på udnyttelsestidspunkter efter ligningslovens § 28, jf. dog stk. 11 og 12, og de hertil knyttede regler om fradragsret for selskabet, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, ikke anvendelse. Det er i ligningslovens § 7 P, stk. 11, fastsat, at hvis en købe- eller tegningsret, der er omfattet af stk.1-9, opfyldes ved kontant udbetaling af rettens værdi, finder ligningslovens § 28 anvendelse. Det er i ligningslovens § 7 P, stk. 12, fastsat, at hvis den ansattes skattepligt ophører, finder reglerne i ligningslovens §§ 16 og 28, jf. statsskattelovens § 4, anvendelse.

Reglen betyder alene, at modtagne aktier, køberetter eller tegningsretter enten er omfattet af den foreslåede ligningslovens § 7 P eller reglen om beskatning på retserhvervelsestidspunktet efter ligningslovens § 16 eller for så vidt angår købe- og tegningsretter reglen om beskatning på udnyttelsestidspunktet efter ligningslovens § 28. Der er ikke noget til hinder for, at den ansatte i samme år modtager købe- og tegningsretter for 10 pct. af årslønnen efter ligningslovens § 7 P og herudover modtager købe- og tegningsretter efter ligningslovens § 28.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 28, stk. 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Forslaget til ligningslovens § 7 P, stk. 11, svarer som udgangspunkt til den tidligere bestemmelse i ligningslovens § 7 H, stk. 8, 1. og 2. pkt. Henvisningen til den specifikke bestemmelse i ligningslovens § 28, stk. 1, 5. pkt., videreføres ikke, idet henvisningen er misvisende.

Hvor en købe- eller tegningsret udnyttes ved, at den ansatte får værdien – typisk forskellen mellem aktiernes markedskurs og den aftalte kurs i henhold til købe- eller tegningsretten – udbetalt kontant (differenceafregning), vil betingelserne for at anvende den foreslåede ordning ikke være opfyldt. Mulighed for differenceafregning fører ikke til, at ordningen så ikke kan anvendes, så længe der rent faktisk ikke sker differenceafregning. De pågældende købe- eller tegningsretter vil i stedet blive omfattet af ligningslovens § 28, hvis betingelserne herfor er opfyldt, jf. 1. pkt . Det indebærer lønbeskatning på tidspunktet for udnyttelse af købe- og tegningsretten. Hvis betingelserne for at anvende ligningslovens § 28 ikke er opfyldt, skal der i stedet ske lønbeskatning på retserhvervelsestidspunktet efter ligningslovens § 16, jf. 2. pkt.

At aktier, købe- og tegningsretter omfattes af ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4, indebærer samtidig, at der vil være fradragsret for udgiften hertil efter reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det samme er tilfældet for udgiften til købe- og tegningsretter, der omfattes af ligningslovens § 28.

For tegningsretter forekommer differenceafregning i praksis ved, at tegningsretterne tilbagesælges til det udstedende selskab. Herved bliver det umuligt at skelne mellem tilbagesalg af tegningsretten til det udstedende selskab og differenceafregning af tegningsretten.

Ved afgørelsen af, om købe- og tegningsretterne kan omfattes af den foreslåede ordning i ligningslovens § 7 P, lægges der vægt på, at der opnås et reelt ejerskab til aktierne, og at medarbejderen har en kursrisiko på aktierne i perioden mellem udnyttelse af købe- eller tegningsretten og salget af aktien.

Forslaget til ligningslovens § 7 P, stk. 12, svarer som udgangspunkt til den tidligere bestemmelse i ligningslovens § 7 H, stk. 8, 3. pkt. I forhold til den tidligere bestemmelse foreslås det at henvise til statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16, og der henvises ikke til specifikke bestemmelser i ligningslovens § 28, stk. 4 og 5.

Ophører den ansattes skattepligt til Danmark, kan aktier, købe- og tegningsretter ikke længere være omfattet af ligningslovens § 7 P.

Den foreslåede regel går ud på, at hvis den ansattes skattepligt ophører, finder reglerne i ligningslovens §§ 16 og 28, jf. statsskattelovens § 4, anvendelse. En ansat, der har erhvervet endelig ret til købe- eller tegningsretter omfattet af ligningslovens § 28, og som inden afståelsen eller udnyttelsen heraf, ophører med at være skattepligtig til Danmark, indkomstbeskattes og betaler arbejdsmarkedsbidrag af værdien i det indkomstår, hvor skattepligten ophører, jf. ligningslovens § 28, stk. 4 og 5.

Ved ophør af den ansattes fulde skattepligt til Danmark skal værdien af købe- og tegningsretter medregnes i den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori skattepligten ophører, jf. ligningslovens § 28, stk. 4.

Ligningslovens § 28, stk. 4, 1. pkt., vedrører ophør af fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1 uden samtidig indtræden af begrænset skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1. Hvis den skattepligtige efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland sidestilles dette ved anvendelse af reglerne i ligningslovens § 28, stk. 4, 1. pkt., med ophør af fuld skattepligt. Ligningslovens § 28, stk. 5, vedrører ophør af begrænset efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, uden samtidig indtræden af fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1.

Den foreslåede regel i stk. 12 finder dermed anvendelse ved ophør af fuld skattepligt eller ophør af begrænset skattepligt, eller hvis den skattepligtige efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

Beskatningsgrundlaget er efter ligningslovens § 28, stk. 4 og 5, købe- eller tegningsrettens værdi på tidspunktet for skattepligtens ophør. Værdien skal opgøres til forskellen mellem aktiernes handelsværdi og udnyttelseskursen.

Ligningslovens § 28, stk. 4, gælder kun, hvis der ikke samtidigt indtræder begrænset skattepligt til Danmark efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, hvorefter købe- og tegningsretter, der vedrører personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet, skal lønbeskattes. Danmark beskatter kun del af vederlaget, der hidrører fra arbejde udført her i landet. Beskatningen sker ud fra en forholdsmæssig fordeling af vederlaget opgjort på grundlag af den periode, hvor arbejdet er udført i henholdsvis Danmark og i udlandet.

Den ansatte kan efter reglerne i kildeskattelovens § 73 E få henstand med betaling af skatter og arbejdsmarkedsbidrag beregnet efter ligningslovens § 28, stk. 4, jf. stk. 6.

Er købe- og tegningsretterne ikke retserhvervet på tidspunkter for ophør af skattepligt, indtræder der ikke beskatning efter ligningslovens § 28.

Efter ligningslovens § 16 sker der beskatning af lønvederlag i form af aktier på retserhvervelsestidspunktet. Er aktierne ikke retserhvervede ved ophør af den fulde skattepligt til Danmark, bliver den ansatte begrænset skattepligtig af lønvederlaget efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1. Det indebærer, at der skal ske lønbeskatning på det tidspunkt, hvor der erhverves endelig ret til aktierne.

For aktier, der er erhvervet direkte eller ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret efter ligningslovens § 7 P, gælder reglerne i aktieavancebeskatningslovens §§ 38-40 ved ophør af fuld skattepligt. Der sker dog kun fraflytterbeskatning, hvis personenes samlede værdi af aktier udgør mindst 100.000 kr., jf. aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 2. Fraflytterbeskatningen forudsætter endvidere, at den pågældende har været fuldt skattepligtig til Danmark i en eller flere perioder på i alt 7 år inden for de seneste 10 år før fraflytningen, jf. aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 3. Disse betingelser skal efter forslaget ikke gælde for aktier, der er erhvervet efter ligningslovens § 7 P, jf. lovforslagets § 2, nr. 3 og 4.

Til nr. 3

Efter ligningslovens § 16 B, stk. 1 , skal afståelsessummen for aktier og tegningsretter til aktier, der sælges tilbage til det selskab, der har udstedt aktien eller tegningsretten, medregnes ved opgørelsen af den pågældende ansattes skattepligtige indkomst. Ligningslovens § 16 B omfatter ikke køberetter. Det er hele afståelsessummen, der skal medregnes.

Efter personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 2, skal afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B medregnes ved opgørelsen af aktieindkomsten. For aktieindkomst op til 50.600 kr. (2016-niveau) er skattesatsen 27 pct., og for den del af aktieindkomsten, der ligger over dette beløb, er skattesatsen 42 pct., jf. personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2.

Formålet med skattemæssigt at betragte tilbagesalg til det udstedende selskab som udbytte er at forhindre, at aktionærer tilskyndes til at henlægge hele selskabets overskud til reserverne. Ved at henlægge overskud til reserverne i stedet for at deklarere en passende del som udbytte opnås, at udlodning i form af afståelse af aktierne til selskabet skattemæssigt behandles på en anden måde, end hvis udlodningen blev beskattet som udbytte.

Efter ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 1-5 , er afståelsessummer fritaget for beskatning efter ligningslovens § 16 B, stk. 1. I så fald skal fortjeneste eller tab ved afståelsen opgøres efter samme regler som fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier m.v. til andre end selskabet som nævnt i ligningslovens § 16 B, stk. 1. Det vil sige, at avancer og tab behandles efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven.

Ifølge ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 6 , kan SKAT tillade, at afståelse skal behandles efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven. Ved vurderingen heraf lægges der vægt på, om tilbagesalg til selskabet anvendes som et alternativ til udlodning. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis selskabet køber egne aktier til en kurs, der er højere end markedskursen. Det vil normalt være tilfældet, hvis aktionæren afhænder alle sine aktier. De behøver dog ikke alle sammen at blive afhændet til selskabet, idet delafståelse til andre, herunder andre aktionærer i selskabet, kan anses som fuldstændig afhændelse af aktierne.

I unoterede selskaber, der anvender medarbejderaktieordninger omfattet af ligningslovens § 7 P, vil det typisk være aftalt med den ansatte, at de pågældende aktier skal afstås til det udstedende selskab. Der eksisterer således kun i meget begrænset omfang en almindelig handel med aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, i modsætning til aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Hertil kommer, at andre aktionærer sædvanligvis ikke vil være interesserede i at erhverve de ansattes medarbejderaktier for beskattede midler. Samtidig vil selskabets andre aktionærer ofte lægge vægt på, at medarbejderaktierne ikke afstås til fremmede aktionærer. Selskabet og den ansatte vil derfor som nævnt ofte have aftalt det vilkår, at de pågældende medarbejderaktier kun kan afstås til det udstedende selskab.

Det foreslås på den baggrund, at der ikke skal ske udbyttebeskatning efter ligningslovens § 16 B af afståelsessummen for aktier, der er tildelt den ansatte direkte efter ligningslovens § 7 P, ved afståelse til det udstedende selskab. Der skal endvidere ikke ske udbyttebeskatning af afståelsessummen af aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret omfattet af ligningslovens § 7 P, ved afståelse til det udstedende selskab.

Det er en betingelse for fritagelse for udbyttebeskatning, at det ved udstedelsen af aktierne er fastsat som betingelse, at aktierne ved afståelse eller ved den ansattes død skal tilbagesælges til det udstedende selskab, og at det pågældende selskab er forpligtet til at erhverve aktierne. Det er videre en betingelse, at medarbejderaktionæren, dvs. den ansatte, ikke er hovedaktionær i selskabet efter aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1-3.

Er det ved udstedelsen af aktierne ikke en betingelse, at aktierne skal sælges tilbage til det udstedende selskab ved afståelse eller ved den ansattes død, finder ligningslovens § 16 B fortsat anvendelse. Er den ansatte hovedaktionær i selskabet efter aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1-3, finder ligningslovens § 16 B ligeledes anvendelse.

Der foreslås i øvrigt en redaktionel ændring af bestemmelsen, idet ordene »det ved« mangler i den gældende affattelse af bestemmelsen.

Til nr. 4

Det foreslås, at der indsættes en regel i ligningslovens § 28, stk. 11 , hvorefter ligningslovens § 28, stk. 1-10, ikke finder anvendelse, såfremt tildelingen af købe- eller tegningsretter er omfattet af reglerne i ligningslovens § 7 P, jf. dog § 7 P, stk. 11 og 12.

Ligningslovens § 28 indebærer beskatning som løn på afståelses- eller udnyttelsestidspunktet for købe- og tegningsretter og de hertil knyttede regler om fradragsret for selskabet, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Reglen betyder alene, at modtagne køberetter eller tegningsretter enten er omfattet af den foreslåede ligningslovs § 7 P, eller reglerne om beskatning på afståelses- henholdsvis udnyttelsestidspunktet.

I de tilfælde, der fremgår af ligningslovens § 7 P, stk. 11 og 12, er det dog reglerne i ligningslovens § 28, der skal finde anvendelse. I ligningslovens § 7 P, stk. 11, fastsættes, at hvis en købe- eller tegningsret, der er omfattet af stk. 1-9, opfyldes ved kontant udbetaling af rettens værdi, finder ligningslovens § 28 anvendelse. I ligningslovens § 7 P, stk. 12, fastsættes, at hvis den ansattes skattepligt ophører, finder reglerne ligningslovens §§ 16 og 28, jf. statsskattelovens § 4, anvendelse.