LOV nr 1373 af 28/12/2011
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Lov om ændring af forskellige uddannelseslove m.v. og om ophævelse af lov om uddannelse til håndarbejdslærer, lov om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom og lov om sammenlægning og nedlæggelse af seminarier (Adgang til delegation af kompetence og fastsættelse af klageadgang m.v.) § 3
I lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 21. september 2000, som ændret ved lov nr. 1268 af 16. december 2009 og lov nr. 549 af 31. maj 2011, foretages følgende ændringer:
1. I lovens titel udgår »under Kulturministeriet«.
2. I § 13, stk. 4, ændres »Danmarks Designskole« til: »design- og kunsthåndværkeruddannelserne ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering«.
3. Efter § 15 indsættes:
»§ 15 a. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller andre statslige myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages.
Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.«